KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del Bilag 44
Offentligt

Notat om

erfaringsbaserede

forslag til revision af

Trossamfundsloven

Til brug for medinddragelse af anerkendte trossamfund og menigheder og de-

res medlemsorganisationer i forbindelse med revision af trossamfundsloven

Kirkeministeriet, september 2022

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Resumé

Trossamfundsloven blev vedtaget i december 2017 efter et omfattede udvalgs-

arbejde og en offentlig høringsproces med vægt på inddragelse af de aner-

kendte trossamfund og menigheder. Loven blev enstemmigt vedtaget i Folke-

tinget med opbakning fra alle partier (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), bortset

fra Enhedslisten som hverken stemte for eller imod.

Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte for-

slag om en revision af loven, der tager udgangspunkt i en vurdering af erfarin-

gerne med lovens bestemmelser i dens første år. Revisionsbestemmelsen læg-

ger på den baggrund ikke op til grundlæggende ændringer i lovens formål,

struktur og indhold, men til konkret begrundede justeringer og opdateringer

på baggrund af de indhøstede erfaringer siden lovens ikrafttræden den 1. ja-

nuar 2018.

Med henblik på at basere revisionen af trossamfundsloven på et tilstrækkeligt

erfaringsgrundlag samt på at sikre en aktiv medinddragelse af trossamfundene

besluttede Folketinget i 2021 at udsætte revisionen til folketingsåret 2022-23.

Kirkeministeriet har til brug for revisionen foretaget en intern erfaringsopsam-

ling samt en indledende inddragelse af udvalgte trossamfund på tværs af tros-

retninger. Resultatet er sammenfattet i dette notat, som i den kommende tid

skal danne grundlag for en aktiv og bred medinddragelse af anerkendte tros-

samfund og menigheder og deres medlemsorganisationer, inden der udarbej-

des et egentligt lovforslag, som sendes i høring og drøftes med Folketingets

partier.

I notatet foreslås og begrundes følgende justeringer og opdateringer af tros-

samfundsloven og bekendtgørelser m.v. med hjemmel i loven:

1. Forslag vedrørende proceduren ved anerkendelse og ophør af aner-

kendelsen af trossamfund og menigheder:

•

Præcisering af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-

kendelse som trossamfund.

•

Lovfæstelse af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-

kendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

•

Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodninger om ophør af an-

erkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

2. Forslag vedrørende Trossamfundsregistret og trossamfundenes op-

lysningspligt:

•

Tydeliggørelse af trossamfundenes ansvar for indberetning af årsregn-

skabet til Trossamfundsregistret.

•

Eventuel indførelse af et nyt krav om ekstern revision af trossamfunde-

nes årsregnskaber.

•

Indførelse af et nyt krav om brug af elektronisk løsning ved indberet-

ning af donationsoplysninger til Trossamfundsregistret. Kirkeministe-

riet iværksætter it-udvikling af det digitale Trossamfundsregister med

henblik herpå.

•

Præcisering af tidsfristen for indberetning af medlemstal.

Side 2

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

•

Forlængelse af tidsfristen for indberetning af årsregnskab og medlems-

tal.

Side 3

Akt nr. 242560

3. Forslag vedrørende krav om anerkendelse af dansk ægteskabslovgiv-

ning og krav til vielsesforrettere:

•

Indførelse af et nyt krav om udtrykkelig anerkendelse af dansk ægte-

skabslovgivning for alle anerkendte trossamfund.

•

Præcisering af løfteerklæringen ved anmodning om vielsesbemyndi-

gelse med henblik på anerkendelse af retten til at blive skilt.

•

Udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udøvelse af viel-

sesretten.

•

Fastholdelse af det gældende krav til vielsesforrettere om gennemfø-

relse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

2.3.

3.1.

3.2.

Trossamfundsloven og tilhørende bekendtgørelser ........................ 5

Kilder til erfaringer med trossamfundsloven...................................... 7

Kirkeministeriets administration og tilsyn ...................................................... 7

Rigsrevisionens gennemgang af Trossamfundsregistret ........................... 9

Inddragelse af trossamfund og menigheder ................................................. 10

Erfaringer og forslag vedrørende proceduren ved anerkendelse

og ophør af anerkendelsen af trossamfund og menigheder .........12

Præcisering af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om

anerkendelse som trossamfund......................................................................... 12

Lovfæstelse af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om

anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds

anerkendelse.............................................................................................................. 15

Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodninger om ophør af

anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds

anerkendelse.............................................................................................................. 16

Erfaringer og forslag vedrørende Trossamfundsregistret og

trossamfundenes oplysningspligt ..........................................................18

Tydeliggørelse af trossamfundenes ansvar for indberetning af

årsregnskabet til Trossamfundsregistret ...................................................... 19

Eventuelt nyt krav om ekstern revision af trossamfundenes

årsregnskaber............................................................................................................ 19

Nyt krav om brug af elektronisk løsning ved indberetning af

donationsoplysninger til Trossamfundsregistret....................................... 20

Præcisering af tidsfristen for indberetning af medlemstal..................... 21

Forlængelse af tidsfristen for indberetning af årsregnskab og

medlemstal ................................................................................................................. 22

Erfaringer og forslag vedrørende trossamfunds og vielses-

forretteres anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning m.v. ....23

Nyt krav om udtrykkelig anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning

for alle anerkendte trossamfund ....................................................................... 24

Præcisering af løfteerklæringen ved anmodning om

vielsesbemyndigelse med henblik på anerkendelse af retten til at

blive skilt ..................................................................................................................... 24

Udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udøvelse af

vielsesretten ............................................................................................................... 25

Fastholdelse af det gældende krav til vielsesforrettere om

gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre........ 26

Side 4

Akt nr. 242560

3.3.

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

1. Trossamfundsloven og tilhørende bekendtgø-

relser

Den 1. januar 2018 trådte

lov om trossamfund uden for folkekirken

(trossam-

fundsloven) i kraft. Loven bygger på et omfattede udvalgsarbejde med inddra-

gelse af eksperter og repræsentanter for andre trossamfund, herunder gen-

nemførelse af offentlige hørings- og debatmøder, som bidrag til udvalgets en-

delige betænkning nr. 1564/2017.

Loven blev enstemmigt vedtaget i Folketinget med opbakning fra S, DF, V, LA,

ALT, RV, SF og KF, idet EL hverken stemte for eller imod. Loven indfriede der-

med grundlovens løfteparagraf i § 69 om, at

”de

fra folkekirken afvigende tros-

samfunds forhold ordnes ved lov”.

Det følger af trossamfundslovens § 25, at kirkeministeren skal fremsætte for-

slag om en revision af loven, der tager udgangspunkt i en vurdering af erfarin-

gerne med lovens bestemmelser i dens første år. Revisionsbestemmelsen læg-

ger på den baggrund ikke op til grundlæggende ændringer i lovens formål,

struktur og indhold, men til konkret begrundede justeringer og opdateringer

på baggrund af de indhøstede erfaringer siden lovens ikrafttræden den 1. ja-

nuar 2018.

Ved vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017 fastsatte § 25, at revisionen

skulle ske i folketingsåret 2021-22. På grund af Covid-19-situationen i 2020-21

var der imidlertid ikke etableret et erfaringsgrundlag i det omfang, som var for-

udset ved lovens fastlæggelse af folketingsåret 2021-22 som tidspunkt for revi-

sionen. Samtidig var det et ønske at muliggøre en inddragende proces i forbin-

delse med forberedelsen af revisionen, herunder ved møder med trossamfund

m.fl., hvilket på grund af Covid-19-situationen har været vanskeligt.

Med henblik på, at revisionen af trossamfundsloven hviler på et tilstrækkeligt

erfaringsgrundlag, samt at der sker en aktiv medinddragelse af trossamfun-

dene, besluttede Folketinget derfor med vedtagelse af

lov nr. 2390 af 14. de-

cember 2021 om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken,

at revi-

sionen udsættes til folketingsåret 2022-23.

Trossamfundsloven regulerer primært en række grundlæggende forhold ved-

rørende anerkendte trossamfund, herunder hvad der konstituerer et trossam-

fund, og hvor mange medlemmer der kræves for at opnå anerkendelse. Tros-

samfundsloven omfatter omvendt ikke krav om fx registrering eller tilsyn med

ikke anerkendte trossamfund.

Med trossamfundsloven blev der indført en række pligter for de anerkendte

trossamfund. Anerkendelse giver således trossamfundet pligt til at offentlig-

gøre en række oplysninger om trossamfundenes organisation, trosgrundlag og

økonomi, herunder donationer m.v. i Trossamfundsregistret. Kirkeministeriet

fører tilsyn med trossamfundenes overholdelse af oplysningspligten. Offentlig-

gørelse og indberetning af visse oplysninger, såsom årsregnskab og medlems-

tal, reguleres i

bekendtgørelsen om Trossamfundsregistret.

Heri reguleres også

øvrige forhold om trossamfunds indberetningspligt.

Side 5

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Trossamfund og menigheders mulighed for at søge om bemyndigelse til forkyn-

dere i anerkendte trossamfund til at foretage vielser med borgerlig gyldighed

hører under Kirkeministeriets ressort og reguleres derfor i trossamfundsloven

med henvisning til bestemmelsen om kirkelig vielse i ægteskabsloven. Forhold

vedrørende vielse i anerkendte trossamfund er reguleret ved

bekendtgørelse

om vielse i anerkendte trossamfund, der er udstedt med hjemmel i lov om æg-

teskabs indgåelse og opløsning og i trossamfundsloven.

Endvidere er der med

hjemmel i trossamfundsloven indført en række krav til vielsesforretterne, der

reguleres i

bekendtgørelse om sprogkrav til udenlandske vielsesforrettere i an-

erkendte trossamfund

og i

bekendtgørelse om kursus i dansk familieret, frihed

og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.

(kursusbekendtgørelsen).

Trossamfundsloven regulerer også forhold vedrørende Det Rådgivende Udvalg

vedrørende Trossamfund. Loven regulerer således blandt andet forhold om ud-

valgets organisation, virke og funktion, herunder udvalgets sammensætning og

funktionsperiode. Nærmere regler for udvalget, herunder kadence for møder,

honorar m.v., reguleres i

bekendtgørelse om Det Rådgivende Udvalg vedrø-

rende Trossamfund.

Nogle lovmæssige forhold vedrørende anerkendte trossamfund reguleres i res-

sortlovning, der falder uden for Kirkeministeriets ressort. Det gælder fx tros-

samfunds muligheder for at ansøge relevante myndigheder om visse yderligere

fordele såsom opholdstilladelse for udenlandske religiøse forkyndere, som re-

guleres i udlændingeloven, og skattefradrag, som reguleres i ligningsloven.

Side 6

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

2. Kilder til erfaringer med trossamfundsloven

2.1.

Kirkeministeriets administration og tilsyn

Trossamfundsloven indebar ved sin ikrafttræden ikke krav om fornyet aner-

kendelse af allerede anerkendte trossamfund eller om fornyet ansøgning om vi-

elsesbemyndigelse for allerede bemyndigede vielsesforrettere, jf. trossam-

fundslovens § 24.

Kirkeministeriets administration har således under trossamfundslovens første

år været fokuseret på implementering af lovens nye krav til etablering af et

Trossamfundsregister, herunder såvel it-udvikling og drift af selve registeret

som vejledning og tilsyn med de anerkendte trossamfunds nye oplysningspligt

til registeret.

Kirkeministeriets administration omfatter endvidere sagsbehandling af an-

modninger om anerkendelse, ophør eller ændring af anerkendelse for trossam-

fund og menigheder, samt sager om tilbagekaldelse af anerkendelse, hvis betin-

gelserne for anerkendelse ikke længere er opfyldt. Kirkeministeriet har pr. ul-

timo august i perioden efter lovens ikrafttræden anerkendt 35 nye trossam-

fund og menigheder, ligesom 22 trossamfund har ændret status til menigheder

omfattet af et trossamfunds anerkendelse. I samme periode har ministeriet til-

bagekaldt anerkendelsen for 21 trossamfund og menigheder som led i ministe-

riets tilsyn, mens 39 trossamfund og menigheder har bedt om at ophøre med at

være anerkendte.

Kirkeministeriets administration omfatter desuden sagsbehandling af ansøg-

ninger om vielsesbemyndigelse for religiøse forkyndere i anerkendte trossam-

fund og menigheder, herunder såvel stående som enkeltstående (ad hoc) viel-

sesbemyndigelser, samt tilsyn med at vielsesforrettere gennemfører det obliga-

toriske kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Kirkeministeriets administration omfatter endelig betjening af regeringen og

Folketinget samt besvarelse af aktindsigtsanmodninger, Rigsrevisionsundersø-

gelser, borgerhenvendelser m.v.

Særligt for Kirkeministeriets tilsyn med de anerkendte trossamfunds nye op-

lysningspligt til det digitale trossamfundsregister gælder det, at Trossamfunds-

registret blev sat i drift i november 2018, hvor trossamfundene skulle indbe-

rette stamoplysning om kontaktperson, vedtægt, trosgrundlag og ritualer m.v.

De første årsregnskaber, der skulle indberettes, vedrørte det regnskabsår, der

startede den 1. januar 2018 eller senere. Disse årsregnskaber skulle indberet-

tes senest ultimo maj 2019, hvis trossamfundets regnskabsår fulgte kalender-

året. Kirkeministeriets erfaringer med Trossamfundsregistret og trossamfun-

denes oplysningspligt bygger således på tilsyn gennemført i perioden 2019-

2022 (med oplysninger vedr. 2018-2021).

Kirkeministeriet har ført følgende fire typer af tilsyn i perioden:

Tilsyn med indberetning af stamoplysninger:

Et 100% tilsyn med, at

der sker indberetning af stamoplysninger for anerkendte trossamfund

Side 7

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

og menigheder. Med stamoplysninger menes oplysninger om trossam-

fundets navn og adresse, kontaktperson samt indberettede dokumenter

i form af vedtægter, beskrivelse af trossamfundets trosgrundlag og be-

skrivelse af trossamfundets ritualer.

Tilsyn med indberetning af årsregnskab og medlemstal:

Et 100%

tilsyn med, at der sker indberetning af årsregnskab og medlemstal for

alle anerkendte trossamfund og menigheder. Dette tilsyn føres to gange

årligt hhv. med de trossamfund og menigheder, hvis regnskabsår følger

kalenderåret, og de trossamfund og menigheder, hvis regnskabsår ikke

følger kalenderåret.

Tilsyn med de indberettede medlemstal:

Et 100% tilsyn med aner-

kendte trossamfunds indberettede medlemstal. Her føres tilsyn med, at

anerkendte trossamfund lever op til kravet om mindst at have 50 myn-

dige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark eller dansk ind-

fødsret, jf. trossamfundslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Tilsyn med overholdelse af formkravene for de indberettede års-

regnskaber og oplysninger om donationer:

Et stikprøvebaseret til-

syn med et antal anerkendte trossamfund og menigheders årsregnska-

ber og oplysninger om donationer. Her føres tilsyn med, om det indbe-

rettede årsregnskab og oplysninger om donationer lever op til formkra-

vene for disse oplysninger, som de er beskrevet i trossamfundsloven og

den tilhørende bekendtgørelse om Trossamfundsregistret. Dette tilsyn

føres to gange årligt hhv. med de trossamfund og menigheder, hvis

regnskabsår følger kalenderåret og de trossamfund og menigheder,

hvis regnskabsår ikke følger kalenderåret.

Kirkeministeriets sagsbehandlingstider har i perioden fra marts 2020 til januar

2022 været væsentligt påvirket af ministeriets håndtering af opgaver som følge

af Covid-19, hvilket særligt har givet forsinkelser i forhold til behandling af an-

modninger om anerkendelse og i forhold til gennemførelse af stikprøvetilsyn

med trossamfundenes oplysningspligt i denne periode.

En del af baggrunden for sagsbehandlingstiden i forbindelse med anerkendel-

sessager er dog også sagernes kompleksitet og et hyppigt behov for at indhente

supplerende oplysninger fra de ansøgende trossamfund og menigheder.

Tilsvarende er en del af baggrunden for ressourceforbruget i forbindelse med

Kirkeministeriets tilsyn med de anerkendte trossamfunds oplysningspligt, at

der ikke fastsat standardiserede krav til indberetningernes udformning, når de

uploades i Trossamfundsregistret, og at fejlraten i de udtagne stikprøver er høj

og giver anledning til langvarige vejlednings- og opfølgningsforløb over for det

enkelte trossamfund, som skal rette fejlene.

Disse og andre erfaringer fra Kirkeministeriets administration og tilsyn indgår

som væsentlig baggrund for flere af forslagene i dette notat.

Side 8

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

2.2.

Rigsrevisionens gennemgang af Trossamfundsregistret

Rigsrevisionen har den 13. juni 2022 afgivet

beretning til Folketinget om Kirke-

ministeriets forvaltning af Trossamfundsregistret.

Rigsrevisionen har i den forbindelse gennemgået de indberettede oplysninger

for 2020 fra samtlige 417 trossamfund og menigheder i Trossamfundsregi-

stret

Rigsrevisionens undersøgelse viste blandt andet, at 4 pct. af trossamfundene og

menighederne pr. 22. februar 2022 ikke levede op til kravene til indberetning

af deres medlemstal pr. 1. januar 2021, samt at yderligere 1 pct. af menighe-

derne havde indberettet 0 medlemmer.

Undersøgelsen viste endvidere, at der pr. 22. februar 2022 var fejl og mangler i

årsregnskaberne og donationsoplysningerne hos 47 pct. af trossamfundene og

menighederne.

Rigsrevisionens undersøgelse af årsregnskaberne og donationsoplysningerne

for 2020 var baseret på en gennemgang af, om regnskaberne lever op til kravet

om at være aflagt i overensstemmelse med reglerne for regnskabsklasse A i

årsregnskabsloven, og om de indeholder alle de påkrævede oplysninger om do-

nationer. I den forbindelse undersøgte Rigsrevisionen konkret, om følgende

krav til årsregnskabernes indhold og donationsoplysninger var opfyldt:

•

Er der en ledelsespåtegning?

Er der en resultatopgørelse?

Er der en balance?

Er der noter, herunder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis?

Er der information om det samlede donationsbeløb?

Er det angivet, hvorvidt der er over 20.000 kr. fra samme donator?

Er der angivet størrelse på donationer over 20.000 kr. fra samme dona-

tor?

Er der angivet navn og adresse på donatorer, som har givet over 20.000

kr.? (Skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om enkeltpersoner eller en-

keltmandsfirmaer.)

Side 9

Akt nr. 242560

Undersøgelsen viste på den baggrund, at 6 pct. af trossamfundene og menighe-

derne pr. 22. februar 2022 ikke havde indberettet årsregnskabet, mens 12 pct.

havde fejl i forhold til kravene i årsregnskabsloven, 11 pct. havde fejl i donati-

onsoplysningerne, og 19 pct. havde fejl både i forhold til kravene i årsregn-

skabsloven og i donationsoplysningerne.

Rigsrevisionen peger desuden på, at der i 10 pct. af indberetningerne for 2020

ikke er overensstemmelse mellem trossamfundenes selvangivelse i Trossam-

fundsregistret af, om de har modtaget donationer i 2020, og de faktiske oplys-

ninger om donationer i deres årsregnskaber.

Det bemærkes generelt, at Rigsrevisionens gennemgang af oplysninger i Tros-

samfundsregistret pr. 22. februar 2022 er gennemført, inden Kirkeministeriets

Undersøgelsen omfatter ikke trossamfund anerkendt efter 2020, da disse ikke har væ-

ret forpligtet til at aflevere årsregnskaber m.v. vedr. 2020.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

eget tilsyn med årsregnskaberne for 2020 hhv. medlemstallet pr. 1. januar

2021 var påbegyndt. Det bemærkes endvidere, at opgørelsen over fejl og mang-

ler ikke tager højde for, at trossamfundene og menighederne i henhold til tros-

samfundslovens § 22 skal gives mulighed for at afhjælpe mangler ved fx års-

regnskaber og oplysninger om medlemstal, hvilket erfaringsmæssigt sker i

langt de fleste tilfælde, hvor der konstateres fejl som led i Kirkeministeriets

stikprøvetilsyn. Endelig tager opgørelsen ikke højde for, at manglende eller fejl-

behæftede oplysninger i flere tilfælde skyldes verserende sager om fx ændring

af et anerkendt trossamfunds status i Trossamfundsregistret fra trossamfund

til menighed omfattet af et andet anerkendt trossamfund.

Ikke desto mindre tegner Rigsrevisionens gennemgang et billede af, at mange

trossamfund og menigheder har svært ved at få indberettet de påkrævede op-

lysninger til tiden og ved at overholde kravene til, hvordan det skal ske. Dette

indgår som væsentlig baggrund for flere af forslagene i dette notat.

2.3.

Inddragelse af trossamfund og menigheder

Folketingets beslutning om at udsætte revisionen af trossamfundsloven til fol-

ketingsåret 2022-23 skete ifølge bemærkningerne til lovforslaget med henblik

på, at revisionen af trossamfundsloven hviler på et tilstrækkeligt erfarings-

grundlag, samt at der sker en aktiv medinddragelse af trossamfundene.

Kirkeministeriet har på den baggrund i en indledende fase foretaget en intern

erfaringsopsamling samt gennemført et antal fokusgruppeinterviews med ud-

valgte anerkendte trossamfund og menigheder på tværs af trosretninger med

henblik på en foreløbig belysning af trossamfunds og menigheders erfaringer

med loven siden dens indførelse.

Danske Kirkers Råd har endvidere på egen foranledning indleveret en række

forslag til revision af trossamfundsloven, der tager udgangspunkt i en intern

erfaringsopsamling blandt rådets medlemskirker. Forslagene omfatter blandt

andet forslag om udsættelse af fristen for indberetning af årsregnskaber til

Trossamfundsregisteret og forslag om øget mulighed for fritagelse for krav til

vielsesforrettere om gennemførelse af det obligatoriske kursus i dansk familie-

ret, frihed og folkestyre. Disse forslag adresseres i dette notat.

Dette notat sammenfatter erfaringsindsamlingen i den indledende fase og dan-

ner udgangspunkt for en fortsat aktiv medinddragelse af de anerkendte tros-

samfund og menigheder og medlemsorganisationer i den næste fase. Inddra-

gelsen vil ske dels på to møder i efteråret 2022 for trossamfundene henholds-

vis på Sjælland og i Jylland, dels gennem mulighed for at afgive skriftlige hø-

ringssvar til notatet.

Det er herefter hensigten at drøfte et konkret lovforslag med Folketingets par-

tier med henblik på fremsættelse for Folketinget i begyndelsen af 2023.

-o-

Side 10

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

I det følgende præsenteres 11 konkrete forslag til ændringer i forbindelse med

revisionen af trossamfundsloven på baggrund af de hidtidige erfaringer med lo-

ven. Ændringerne er samlet under tre hovedoverskrifter:

•

Forslag vedrørende proceduren ved anerkendelse og ophør af anerken-

delsen af trossamfund og menigheder.

Forslag vedrørende Trossamfundsregistret og trossamfundenes oplys-

ningspligt.

Forslag vedrørende krav om anerkendelse af dansk ægteskabslovgiv-

ning og krav til vielsesforrettere.

Side 11

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

3. Erfaringer og forslag vedrørende proceduren

ved anerkendelse og ophør af anerkendelsen af

trossamfund og menigheder

I forbindelse med anmodninger om anerkendelse eller ophør af anerkendelse

som trossamfund hhv. som menighed omfattet af et trossamfunds anerken-

delse oplever Kirkeministeriet ofte, at der er usikkerhed hos ansøgeren om

proceduren og oplysningskravene, og at der er behov for at indhente supple-

rende oplysninger eller dokumentation, herunder til brug for forelæggelse og

behandling af anmodningen hos Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossam-

fund. Uklarhed om kravene og indhentning af supplerende oplysninger og do-

kumentation forlænger ofte sagsbehandlingstiden unødigt.

Erfaringer i forbindelse med bl.a. medieomtale af visse forkynderes medvirken

til indgåelse af religiøse ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter, der indehol-

der en række krav for at opnå fx skilsmisse, og som tillægges juridisk værdi i

visse andre lande fx i forhold til at kunne indgå nyt ægteskab (se nærmere af-

snit 5 nedenfor), viser desuden, at Trossamfundsregisteret ikke med de nuvæ-

rende åbenhedskrav gør det muligt at fastslå, om sådanne forkyndere eventuelt

er tilknyttet anerkendte trossamfund.

Kirkeministeriet foreslår derfor, at der i forbindelse med revisionen af tros-

samfundsloven gennemføres følgende tiltag:

•

Præcisering af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-

kendelse som trossamfund.

Lovfæstelse af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-

kendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodninger om ophør af an-

erkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Side 12

Akt nr. 242560

3.1.

Præcisering af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om an-

erkendelse som trossamfund

Kirkeministeriet foreslår, at kravene til indholdet af anmodninger om anerken-

delse som trossamfund præciseres for at lette den efterfølgende sagsbehand-

ling og for at imødekomme eventuelle tvivlsspørgsmål hos ansøgere.

Kirkeministeriet foreslår konkret:

•

Indførelse af krav om, at anmodning om anerkendelse som trossam-

fund skal være vedlagt et udfyldt ansøgningsskema. Ansøgningsske-

maet skal udfyldes på en af Kirkeministeriet udarbejdet skabelon. På

sigt kan processen understøttes digitalt.

Indførelse af krav om, at anmodning om anerkendelse skal indeholde

oplysning om trossamfundets faste forkynder(e). Oplysningen indgår i

Trossamfundsregisteret og afgives årligt af trossamfundet på tro og

love. Kravet vil således også gælde allerede anerkendte trossamfund.

•

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

•

Præcisering af kravet i trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7, om frem-

sendelse af årsregnskab som en del af anmodningen om anerkendelse.

Med præciseringen tydeliggøres, at årsregnskabet skal være revideret

eller reviewet

og give et retvisende billede af trossamfundets økono-

miske forhold.

Side 13

Akt nr. 242560

Forslaget om anvendelse af et obligatorisk ansøgningsskema har til formål at

skabe større transparens og tydelighed om de krav, der som udgangspunkt stil-

les for, at en anmodning om anerkendelse vurderes at være tilstrækkeligt op-

lyst. Forslaget vil desuden bidrage til at mindske sagsbehandlingstiden, særligt

i relation til indhentning af supplerende oplysninger.

Ændringen pålægger ikke trossamfund, der søger om anerkendelse, nye eller

skærpede krav, men tydeliggør de krav, der i praksis allerede stilles i den kon-

krete sagsbehandling. Der er således tale om justeringer, som kan siges natur-

ligt at følge af konkret praksis i sagsbehandlingen i Kirkeministeriet og i Det

Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.

Forslaget om indførelse af krav om, at anmodning om anerkendelse skal inde-

holde oplysninger om trossamfundets faste forkynder(e), vil medvirke til at

sikre viden om forkynderen og dennes baggrund og understøtter dermed efter-

prøvelsen af, om der er tale om et trossamfund. Samtidig bidrager forslaget om,

at oplysningerne fremover fremgår af Trossamfundsregistret, til at skabe yder-

ligere åbenhed om trossamfundenes forhold. Kravet vil komme til at fremgå

som et nyt nr. i § 7, stk. 2, i trossamfundsloven.

Forslaget om præcisering af kravet til fremsendelse af et revideret årsregnskab

i forbindelse med anmodning om anerkendelse, således at trossamfundet kan

vælge enten at indsende et revideret eller et reviewet regnskab, udgør efter sin

ordlyd en lempelse af trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7. Ændringen er imid-

lertid en lovfæstelse af den hidtidige praksis, som det ifølge lovens forarbejder

var hensigten at videreføre (jf. afsnit om gældende ret).

Det bemærkes, at denne ændring skal ses uafhængigt af overvejelserne i afsnit

4.2 om, at anerkendte trossamfunds og menigheders årsregnskaber skal være

revideret af en godkendt revisor, når de indberettes til Trossamfundsregistret.

Gældende ret

Det er ifølge § 7, stk. 1, i trossamfundsloven en betingelse for anerkendelse, at

trossamfundet har

1) Mindst 50 myndige medlemmer, der enten har fast bopæl i Danmark el-

ler dansk indfødsret og

2) Ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider mod bestemmelser i

lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

§ 7, stk. 2 nr. 1-7, i trossamfundsloven angiver de dokumenter og oplysninger,

der skal fremlægges ved anmodning af anerkendelse. Det fremgår således af

bestemmelsen, at en anmodning om anerkendelse som trossamfund skal inde-

holde følgende dokumenter og oplysninger:

1) Navn og hjemsted for trossamfundet.

2) Antal myndige medlemmer af trossamfundet.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

3) Trossamfundets vedtægter

4) Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig i forhold til

Trossamfundsregistret.

5) En tekst der udtrykker, beskriver eller henviser til trosgrundlaget eller

læretraditionen i trossamfundets religion.

6) Dokumentation for eller beskrivelse af trossamfundets centrale ritua-

ler.

7) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret og give et retvisende

billede af trossamfundets økonomiske forhold.

Nogle af oplysningerne er af ren praktisk karakter (nr. 1 og nr. 4), mens andre

især tager sigte på at belyse, hvorvidt trossamfundet har en fast struktur og en

vis stabilitet (nr. 2, nr. 3 og nr. 7). Kravet om en vedtægt (nr. 3) tjener tillige det

formål at belyse, om der er tale om et trossamfund i form af et struktureret fæl-

lesskab, jf. trossamfundslovens § 1, samt om der i vedtægterne findes bestem-

melser om religionsudøvelsen, der strider mod bestemmelser fastsat i lov eller

i medfør af lov.

Foreneligheden med betingelsen i § 7, stk. 1, nr. 2, vil efter omstændighederne

også kunne belyses ved de dokumenter og oplysninger, der skal fremlægges ef-

ter § 7, stk. 2, nr. 5 og 6. Men især tjener disse bestemmelser til at fastslå, hvor-

vidt den sammenslutning, der anmoder om anerkendelse, opfylder betingel-

serne i trossamfundslovens § 1 for at være et trossamfund.

Der stilles ikke i dag krav om, at der skal gives oplysning om trossamfundets

forkynder i forbindelse med ansøgningen om anerkendelse. Ofte vil ansøgnin-

gen dog indeholde oplysninger om forkynderen og dennes uddannelsesmæs-

sige baggrund. Hvis der søges om vielsesbemyndigelse til en forkynder samti-

dig med ansøgningen om anerkendelse af trossamfundet, skal der indsendes

oplysninger om forkynderen, jf. § 16, jf. § 15, stk. 2, i trossamfundsloven.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af trossamfundslovens § 7, stk. 2, nr. 7, at års-

regnskabet enten kan være revideret eller reviewet. Efter ordlyden af bestem-

melsen stilles der således krav om, at regnskabet skal være revideret. Det frem-

gik dog af bemærkningerne til lovforslaget om trossamfundsloven, at:

”Forslaget

til stk. 2, nr. 7, indebærer en lovfæstelse af den nugældende prak-

sis om, at trossamfundet skal indsende det seneste årsregnskab. Årsregn-

skabet skal være revideret

eller reviewet

af en registreret eller statsautori-

seret revisor i henhold til danske standarder for revision eller

review.

Det

seneste årsregnskab skal give et retvisende billede af trossamfundets øko-

nomiske forhold.”

Den foreslåede justering af § 7, stk. 2, nr. 7, vil således være en lovfæstelse af

den hidtidig praksis fra før vedtagelsen af trossamfundsloven, som i overens-

stemmelse med lovens forarbejder er videreført.

I praksis indhentes der, ud over de oplysninger der udtrykkeligt nævnes i tros-

samfundslovens § 7, stk. 2, desuden en beskrivelse af eller dokumentation for

trossamfundets religiøse forkynders uddannelsesbaggrund og en beskrivelse af

trossamfundets evt. bånd til internationale organisationer. Denne praksis tæn-

kes videreført.

Side 14

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Side 15

3.2.

Lovfæstelse af oplysningskrav i forbindelse med anmodning om aner-

kendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse

Kirkeministeriet foreslår, at der lovfæstes krav til anmodningen om anerken-

delse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse. Der er - bortset

fra kravet om oplysninger om menighedens forkynder - ikke tale om indførelse

af nye eller skærpede krav til anmodning om anerkendelse som menighed, men

om en lovfæstelse af hidtidig praksis.

Nærmere bestemt foreslås det, at det kommer til at fremgå af trossamfundslo-

vens § 8, at en anmodning om anerkendelse som menighed omfattet af et aner-

kendt trossamfund skal indeholde følgende oplysninger:

Navn og hjemsted for menigheden.

Antal myndige medlemmer af menigheden.

Menighedens vedtægter.

Navn og adresse på den kontaktperson, der er ansvarlig for menighe-

den i forhold til Trossamfundsregistret.

5) Det seneste årsregnskab, som skal være revideret eller reviewet og give

et retvisende billede af menighedens økonomiske forhold.

6) Dokumentation for, at trossamfundet ønsker menigheden omfattet af

trossamfundets anerkendelse.

7) Dokumentation for, at menigheden ønsker at være omfattet af trossam-

fundets anerkendelse.

Ovenstående følger samme struktur som § 7, stk. 2, vedrørende anerkendelse

som trossamfund, idet nogle af oplysningerne er af rent praktisk karakter (nr. 1

og nr. 4), mens andre skal belyse, hvorvidt menigheden har en fast struktur og

en vis stabilitet (nr. 2, 3 og nr. 5). De øvrige oplysninger har til formål at sikre,

at både trossamfund og menighed ønsker, at menigheden omfattes af trossam-

fundets anerkendelse.

Kravene gælder både, når allerede anerkendte trossamfund anmoder om aner-

kendelse af nye menigheder eller om anerkendelse som menighed tilknyttet et

andet anerkendt trossamfund, og når et ikke anerkendt trossamfund ansøger

om anerkendelse som et trossamfund med en underliggende menighedsstruk-

tur.

Formålet med forslaget er at skabe større transparens og tydelighed om de

krav, der som udgangspunkt stilles for, at en anmodning om anerkendelse som

menighed omfattet af et anerkendt trossamfunds anerkendelse vurderes at

være tilstrækkeligt oplyst. Forslaget vil desuden bidrage til at mindske sagsbe-

handlingstiden, særligt i relation til indhentning af supplerende oplysninger.

Ændringen pålægger ikke trossamfundene eller menighederne nye eller skær-

pede krav, men tydeliggør de krav, der i praksis allerede stilles ved behandling

af konkrete anmodninger. Der er således tale om justeringer, som kan siges na-

turligt at følge af konkret praksis i sagsbehandling ved anmodninger om aner-

kendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse.

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Som en konsekvens af forslaget under afsnit 3.1. om oplysning om trossamfun-

dets faste forkyndere(e), vil opregningen blive suppleret med et krav om, at

menighedens skal gives oplysning om sin(e) faste forkynder(e).

Gældende ret

Det følger af § 8 i trossamfundsloven, at et trossamfund, der har underliggende

menigheder, ved anmodning om anerkendelse kan indgive en fortegnelse om

menighederne med angivelse af betegnelse (menighed, forsamling m.m.), hjem-

sted, organisationsforhold og økonomiske forhold. Af trossamfundslovens § 8,

stk. 2, følger endvidere, at disse menigheder kan anses for anerkendte som en

del af trossamfundets anerkendelse, hvis de opfylder betingelsen i trossam-

fundslovens § 7, stk.1, nr. 2 (ikke foretage sig noget der strider mod bestem-

melser fastsat ved lov).

I bemærkningerne til lovforslaget om trossamfundsloven blev de krav, der stil-

les til anmodning om anerkendelse af menigheder, uddybet. Det følger heraf, at:

1. Menigheden skal have en selvstændig organisation nedfældet i en ved-

tægt.

2. Menigheden skal have et regnskab, der dog kan være forbundet til tros-

samfundets.

3. Der skal foreligge en anmodning fra trossamfundet.

Det fremgår dog ikke eksplicit af trossamfundsloven, hvilke krav der stilles til

anmodning om anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds aner-

kendelse.

3.3.

Lovfæstelse af dokumentationskrav ved anmodninger om ophør af

anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerken-

delse

Kirkeministeriet foreslår, at bestemmelsen i trossamfundsloven § 10 om, at an-

erkendelsen af et trossamfund ophører, hvis trossamfundet anmoder herom,

eller hvis anerkendelsen tilbagekaldes, jf. § 22, suppleres med et stk. 2 om, at

en anerkendelse som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse op-

hører, hvis menigheden og trossamfundet anmoder herom, eller hvis menighe-

dens eller trossamfundets anerkendelse tilbagekaldes, jf. § 22. Forslaget tæn-

kes nærmere bestemt udmøntet i form af et krav om, at anmodning om ophør

af anerkendelsen som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse ved-

lægges dokumentation i form af et referat fra generalforsamlingen eller lig-

nende i menigheden, hvor beslutning om ophør er truffet, samt en erklæring

fra trossamfundet om, at menigheden ikke fremover skal være omfattet af tros-

samfundets anerkendelse.

Formålet hermed er at skabe større transparens og tydelighed om de krav, der

stilles for, at en anmodning om ophør af anerkendelsen som menighed vurde-

res at være tilstrækkeligt dokumenteret. Forslaget vil desuden bidrage til, at

sagsbehandlingstiden mindskes, da trossamfund og menigheder i højere grad

forventes at fremsende fyldestgørende dokumentation sammen med anmod-

ningen.

Side 16

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Ændringen pålægger ikke menigheder, der anmoder om ophør af anerkendelse

som menighed omfattet af et trossamfunds anerkendelse, nye eller skærpede

krav, men tydeliggør de krav, der i praksis allerede stilles i den konkrete sags-

behandling.

Gældende ret

Det følger af § 10 i trossamfundsloven, at en anerkendelse af et trossamfund

ophører, hvis trossamfundet anmoder herom, eller hvis anerkendelsen tilbage-

kaldes, jf. § 22. Da der ikke er nogen form for pligt til at søge anerkendelse, men

dette helt beror på trossamfundets egen beslutning, kan trossamfundet når

som helst vælge at bringe anerkendelsen til ophør.

Bestemmelsen i trossamfundslovens § 10 fortolkes i praksis til også at omfatte

ophør af anerkendelse af menigheder omfattet af et trossamfunds anerken-

delse. I disse sager stilles der som led i sagens oplysning krav om, at der ind-

sendes referat fra generalforsamlingen eller lignende i menigheden, hvor be-

slutning om ophør er truffet, samt en erklæring fra trossamfundet om, at me-

nigheden ikke fremover skal være omfattet af trossamfundets anerkendelse.

Side 17

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

4. Erfaringer og forslag vedrørende Trossam-

fundsregistret og trossamfundenes oplysnings-

pligt

Som nævnt i afsnit 2.1 er en del af baggrunden for et betydeligt ressourcefor-

brug i forbindelse med Kirkeministeriets tilsyn med de anerkendte trossam-

funds oplysningspligt, at der ikke fastsat standardiserede krav til indberetnin-

gernes udformning, når de uploades i Trossamfundsregistret, og at fejlraten i

de udtagne stikprøver er høj og giver anledning til langvarige vejlednings- og

opfølgningsforløb over for det enkelte trossamfund, som skal rette fejlene.

Som nævnt i afsnit 2.2 viste Rigsrevisionens gennemgang af oplysninger for

2020 fra samtlige 417 trossamfund og menigheder i Trossamfundsregistret

endvidere, at der pr. 22. februar 2022 var fejl og mangler i årsregnskaber og

donationsoplysninger hos 47 pct. af trossamfundene og menighederne.

Blandt andet på den baggrund konkluderer Rigsrevisionen, at Trossamfundsre-

gistret ikke i tilstrækkelig grad bidrager til lovens formål om at sikre større

åbenhed og gennemsigtighed om trossamfundenes økonomi og organisation.

Kirkeministeriet bemærker i den forbindelse, at det af lovbemærkningerne til

trossamfundsloven fremgår, at formålet med den digitale selvbetjeningsløsning

i Trossamfundsregistret er, at det enkelte trossamfund selv får ansvaret for, at

årsregnskabet indsendes og offentliggøres på Trossamfundsregistrets hjemme-

side.

Kirkeministeriet skal således ikke som led i tilsynet revidere eller godkende

regnskabet, men påse at det er indsendt og offentliggjort inden for den fastsatte

frist, og at det er udformet i overensstemmelse med de fastsatte krav til regn-

skabets udformning.

Det er med andre ord trossamfundets ansvar at sikre, at regnskabet, herunder

oplysningerne om donationer, er korrekte og fyldestgørende, hvilket yderligere

understreges af, at trossamfundet i forbindelse med indberetningen til Tros-

samfundsregistret afgiver en tro- og love-erklæring.

Rigsrevisionens gennemgang af samtlige årsregnskaber og donationsoplysnin-

ger for 2020 viser imidlertid, at en meget stor andel af de anerkendte trossam-

fund og menigheder har vanskeligt ved at overholde formkravene til årsregn-

skaber og donationsoplysninger.

Med henblik på at nedbringe den store andel af manglende eller fejlbehæftede

årsregnskaber og donationsoplysninger foreslår Kirkeministeriet, at der i for-

bindelse med revisionen af trossamfundsloven gennemføres følgende tiltag:

•

Tydeliggørelse af trossamfundenes ansvar for indberetning af årsregn-

skabet til Trossamfundsregistret.

Eventuel indførelse af et nyt krav om ekstern revision af trossamfunde-

nes årsregnskaber.

Side 18

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

•

Indførelse af et nyt krav om brug af elektronisk løsning ved indberet-

ning af donationsoplysninger til Trossamfundsregistret. Kirkeministe-

riet iværksætter it-udvikling af det digitale Trossamfundsregister med

henblik herpå.

Præcisering af tidsfristen for indberetning af medlemstal.

Side 19

Akt nr. 242560

På baggrund af ønsker fra flere anerkendte trossamfund og menigheder om, at

det bliver lettere at foretage den lovpligtige godkendelse af årsregnskaber på

sommermøder, foreslås endvidere:

•

Forlængelse af tidsfristen for indberetning af årsregnskab og medlems-

tal.

4.1.

Tydeliggørelse af trossamfundenes ansvar for indberetning af års-

regnskabet til Trossamfundsregistret

Kirkeministeriet foreslår, at bestemmelsen i trossamfundslovens § 21, stk. 1,

præciseres, så det tydeliggøres, at trossamfundene indsender årsregnskabet

ved at uploade

det på trossamfundets ”side” i

Trossamfundsregistret. Regnska-

bet og eventuelle bilag bliver herefter offentligt tilgængelige.

Med ændringen tydeliggøres det, at årsregnskabet indberettes direkte til Tros-

samfundsregistret af trossamfundet ved digital selvbetjening. Præciseringen er

således med til at understrege, at det er trossamfundets forpligtelse at sikre, at

årsregnskabet bliver indberettet.

Præciseringen svarer til den hidtidige udmøntning af trossamfundsloven, jf. be-

kendtgørelse om Trossamfundsregistret § 19, stk. 4.

Gældende ret

Det fremgår af trossamfundslovens § 21, stk. 1, at et anerkendt trossamfund

hvert år skal udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til Kirkeministe-

riet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjemmeside.

Bestemmelsen indebærer, at anerkendte trossamfund og de menigheder, der er

omfattet af trossamfundets anerkendelse, hvert år skal udarbejde og indsende

et årsregnskab. Indsendelsen sker via Trossamfundsregistret, og årsregnskabet

bliver offentliggjort på Trossamfundsregistrets hjemmeside, jf. bekendtgørelse

om Trossamfundsregistret § 19, stk. 4.

Kirkeministeriet har ikke med bestemmelsen i trossamfundslovens § 21 fået en

forpligtelse til at godkende årsregnskabet eller til at revidere det, men med kra-

vet om årlig indsendelse af regnskaberne skabes mere åbenhed og gennemsig-

tighed om trossamfundenes økonomi og organisation.

4.2.

Eventuelt nyt krav om ekstern revision af trossamfundenes årsregn-

skaber

Som opfølgning på Statsrevisorernes kritik af at 47 % af trossamfundene i 2020

havde fejl i regnskaberne overvejer Kirkeministeriet, om trossamfundenes og

menighedernes årsregnskaber skal være revideret af en godkendt revisor, når

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

de indberettes til Trossamfundsregistret. Dette vil i givet fald være en skær-

pelse i forhold til årsregnskabslovens aflæggelse af regnskab efter regnskabs-

klasse A.

Et krav om ekstern revision og dermed en professionel gennemgang af regn-

skabet, inden det indsendes til Trossamfundsregistret, må forventes at med-

virke til en højere kvalitet i de indberettede regnskaber og dermed være med

til at sikre den ønskede åbenhed og gennemsigtighed om trossamfundenes

økonomi. En væsentligt lavere fejlrate i de indberettede årsregnskaber og do-

nationsoplysninger vil desuden reducere ressourcebehovet i forbindelse med

langvarige vejlednings- og opfølgningsforløb over for det enkelte trossamfund,

når det skal rette konstaterede fejl og mangler.

Heroverfor står dog at kravet vil være forbundet med både administrative og

økonomiske byrder for trossamfundene og menighederne.

Det bemærkes, at overvejelsen skal ses uafhængigt af forslaget i afsnit 3.1 om,

at et trossamfund i forbindelse med anmodning om anerkendelse kan vælge at

indsende enten et revideret eller et reviewet regnskab.

Gældende ret

Regnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabs-

loven og som minimum aflægges i overensstemmelse med reglerne for regn-

skabsklasse A, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret.

Det er ikke et krav i årsregnskabsloven, at der medvirker en godkendt revisor

ved udarbejdelse af årsrapport for virksomheder og foreninger i regnskabs-

klasse A. Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæ-

ring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i denne.

4.3.

Nyt krav om brug af elektronisk løsning ved indberetning af donati-

onsoplysninger til Trossamfundsregistret

Kirkeministeriet foreslår, at der indføres et nyt krav til trossamfund og menig-

heder om brug af en elektronisk blanket, som Kirkeministeriet stiller til rådig-

hed, ved indberetning af oplysninger om donationer til Trossamfundsregistret.

Hermed vil indberetning af oplysninger om donationer fremover være omfattet

af formkrav, og der vil ikke være valgfrihed i forhold til, om oplysningerne syn-

liggøres enten i årsregnskabet eller i et særskilt bilag.

Samtidig foreslås det, at der tilføjes en funktion i Trossamfundsregistret, som

gør det muligt, at et trossamfund i forbindelse med tilsynsprocessen kan indbe-

rette et nyt årsregnskab, uden at det tidligere regnskab slettes, før det nye er

godkendt af ministeriet. Dette vil lette sagsgangen og ressourceforbruget ved

tilsynet.

Forslaget om indførelse af et nyt krav om anvendelse af elektronisk løsning til

indberetning af oplysninger om donationer har til formål at reducere den høje

fejlrate ved indberetning af oplysninger om donationer og vil desuden lette

trossamfundenes administrative byrde ved, at det bliver mere gennemskueligt,

hvilke informationer der skal indberettes og hvordan.

Side 20

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Samtidig med at der bliver en mere ensartet indberetning af oplysninger om

donationer, vil løsningen muliggøre et mere aktivt tilsyn. Løsningen vil således

bidrage til at reducere tvivlsspørgsmål hos de indberettende trossamfund, gøre

registreringerne mere valide, samtidigt med at det nemmere kan fremsøges,

hvor mange donationer der gives til hvilke trossamfund, og hvor de kommer

fra (i det omfang, navn og adresse på donator skal oplyses).

Gældende ret

Det følger som nævnt af § 21, stk. 1, i trossamfundsloven, at et anerkendt tros-

samfund hvert år skal udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til Kirke-

ministeriet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjem-

meside.

Af trossamfundslovens § 21, stk. 2, følger det endvidere, at kirkeministeren

fastsætter nærmere regler om regnskabets udformning, revision, indsendelse,

offentliggørelse m.v., herunder om anvendelse af den digitale løsning, som Kir-

keministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), samt frister herfor.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 21, stk. 2, er udmøntet i bekendtgørelse om

Trossamfundsregistret, hvor der er fastsat nærmere regler for indberetnings-

pligten for trossamfund og menigheder samt om anvendelse af registret. I be-

kendtgørelsens § 17, stk. 1-3, er der således fastsat krav om, hvilke oplysninger

der skal gives om donationer, mens det af bekendtgørelsens § 17, stk. 4, frem-

går, at oplysningerne om donationer enten kan fremgå af årsregnskabet eller af

et bilag til regnskabet.

Indberetning af årsregnskaber og oplysninger om donationer skal pr. 1. januar

2019 opfylde de formkrav, som er beskrevet i §§ 16 og 17 i bekendtgørelse om

Trossamfundsregistret. Dette betyder bl.a., at årsregnskabet skal være udfor-

met i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven og indeholde oplys-

ninger om det samlede beløb, der er modtaget i donationer, samt specifikation

af donationer over 20.000 kr.

4.4.

Præcisering af tidsfristen for indberetning af medlemstal

Kirkeministeriet foreslår, at det tydeliggøres i bekendtgørelse om Trossam-

fundsregistret, at indberetning af medlemstal skal foregå samtidig med indbe-

retning af årsregnskabet. Herved fastsættes en specifik årlig tidsfrist for indbe-

retning af medlemstal.

Formålet er at skabe større klarhed over de krav, der stilles til trossamfund og

menigheder vedr. indberetning af oplysninger til Trossamfundsregistret og at

reducere behovet for at indlede tilsynssager vedr. manglende indberetning af

medlemstal.

Gældende ret

Det følger af bekendtgørelsen om trossamfundsregistrets § 19, stk. 5, at års-

regnskabet og evt. tilhørende bilag skal indsendes senest 5 måneder efter regn-

skabsårets afslutning. Kirkeministeren kan i særlige tilfælde forlænge denne

frist med op til 3 måneder.

Side 21

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Det fremgår af trossamfundslovens § 20, stk. 1, at anerkendte trossamfund,

skal indberette ændringer i medlemstallet til Trossamfundsregistret. Kravet

fremgår også af § 13, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om Trossamfundsregistret.

I praksis indberettes medlemstallet en gang årligt i forbindelse med indberet-

ning af årsregnskabet. Kravet fremgår således af Kirkeministeriets brev til tros-

samfundene om åbning for indberetning af årsregnskaber, ligesom Kirkemini-

steriet i forbindelse med tilsynet med, at årsregnskaberne er indberettet, sik-

rer, at trossamfund og menigheder har indberettet medlemstal.

4.5.

Forlængelse af tidsfristen for indberetning af årsregnskab og med-

lemstal

Kirkeministeriet foreslår, at fristen for indberetning af årsregnskab og med-

lemstal, der fremgår af bekendtgørelsen om Trossamfundsregistrets § 19, stk.

5, ændres fra 5 til 8 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Formålet med en udvidelse af tidsfristen er at fremme det lokale demokrati i

anerkendte trossamfund og menigheder. Før indførelse af trossamfundsloven

var det udbredt praksis blandt anerkendte trossamfund og menigheder, at god-

kendelse af årsregnskabet foregik på årlige sommermøder. Ved indførelse af en

tidsfrist for indberetning af årsregnskaber på 5 måneder efter regnskabsårets

afslutning er denne tradition blevet vanskeliggjort. Flere anerkendte trossam-

fund og menigheder har således gjort Kirkeministeriet opmærksom på, at de

har været nødt til at afholde ekstraordinære generalforsamlinger, hvori god-

kendelse af årsregnskabet ofte er det eneste punkt på dagsordenen.

Hvis trossamfundet har skattefradrag efter ligningsloven, vil trossamfundet

skulle aflevere gaveskema til Skattestyrelsen senest ved udgangen af maj, jf. §

8, stk. 3, i bekendtgørelse om godkendelse m.v. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2,

og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser,

institutioner m.v. og religiøse samfund her i landet eller i et andet EU/EØS-

land. Denne frist ændres ikke, selv om fristen for indsendelse af årsregnskab til

Trossamfundsregistret ændres.

Gældende ret

Det følger af § 21 stk. 1, i trossamfundsloven, at et anerkendt trossamfund

hvert år skal udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til Kirkeministe-

riet med henblik på offentliggørelse på Trossamfundsregistrets hjemmeside.

Det følger af bekendtgørelsen om Trossamfundsregistrets § 19, stk. 5, at års-

regnskabet og evt. tilhørende bilag skal indsendes senest 5 måneder efter regn-

skabsårets afslutning. Kirkeministeren kan i særlige tilfælde forlænge denne

frist med op til 3 måneder.

Side 22

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

5. Erfaringer og forslag vedrørende trossamfunds

og vielsesforretteres anerkendelse af dansk æg-

teskabslovgivning m.v.

Siden vedtagelsen af trossamfundsloven i 2017 har blandt andet medieomtale i

2020 af eksempler på religiøse ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter, der

indeholder en række krav for at opnå fx. skilsmisse, og som tillægges juridisk

værdi i visse andre lande fx i forhold til at kunne indgå nyt ægteskab, givet an-

ledning til debat og præciseringer af anden lovgivning.

Ved

lov nr. 415 af 13. marts 2021 om ændring af straffeloven, lov om pas til

danske statsborgere m.v. og udlændingeloven

(Styrket indsats mod negativ so-

cial kontrol m.v.) er der således i straffelovens § 243 (om psykisk vold) indsat

en henvisning til negativ social kontrol som eksempel på psykisk vold omfattet

af bestemmelsens anvendelsesområde. I lovbemærkningerne blev det i den for-

bindelse præciseret, at ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakter, der efter de-

res indhold har til formål at fastholde en person i et ægteskab eller en lignende

samlivssituation med henvisning til forestillinger om ærbarhed og/eller famili-

ens generelle status eller udsætte forurettede for anden negativ social kontrol,

at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste, at afpresse en person,

eller som på anden vis har til formål at lægge pres på en person til at træffe el-

ler undlade at træffe bestemte livsbeslutninger vedrørende fx skilsmisse eller

valg af (kommende) ægtefælle, partner, bopæl eller uddannelse, er udtryk for

negativ social kontrol, der

–

afhængig af de nærmere omstændigheder

–

kan

udgøre psykisk vold.

Det blev desuden præciseret, at straffelovens § 243 i kraft af den almindelige

medvirkensregel i straffelovens § 23 også omfatter den, der ved tilskyndelse,

råd eller dåd har medvirket til udøvelse af psykisk vold omfattet af bestemmel-

sen. Som eksempel herpå nævner lovbemærkningerne bl.a. religiøse forkyn-

dere og andre personer, der må anses for at have en særlig autoritet i forhold

til forurettede og dennes nærmeste, og som ved hjælp af fx udarbejdelsen af en

ægteskabs- og/eller skilsmissekontrakt medvirker til, at gerningsmanden over

for forurettede udøver negativ social kontrol på en af de førnævnte måder.

Kirkeministeriet foreslår i forlængelse heraf, at der i forbindelse med revisio-

nen af trossamfundsloven gennemføres følgende tiltag:

•

Indførelse af et nyt krav om udtrykkelig anerkendelse af dansk ægte-

skabslovgivning for alle anerkendte trossamfund.

Præcisering af løfteerklæringen ved anmodning om vielsesbemyndi-

gelse med henblik på anerkendelse af retten til at blive skilt.

Udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udøvelse af viel-

sesretten.

Fastholdelse af det gældende krav til vielsesforrettere om gennemfø-

relse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

Side 23

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

5.1.

Nyt krav om udtrykkelig anerkendelse af dansk ægteskabslovgivning

for alle anerkendte trossamfund

Kirkeministeriet foreslår, at der indføres en ny betingelse om, at alle aner-

kendte trossamfund skal underskrive en tro- og love-erklæring om, at trossam-

fundet anerkender dansk ægteskabslovgivning, herunder at man i Danmark

har ret til at indgå ægteskab, og at man har ret til skilsmisse, herunder på bag-

grund af at blot en af parterne ønsker det.

Det vil herved blive tydeliggjort over for trossamfundet, at man i Danmark har

ret til at indgå ægteskab og ret til at blive skilt, herunder på baggrund af at blot

en af parterne ønsker det, også selvom skilsmisse måtte være i strid med tros-

samfundets religiøse normer. Endvidere vil det efter en konkret vurdering

kunne få betydning for trossamfundets anerkendelse, hvis trossamfundets reli-

giøse autoriteter vejleder gifte par eller parter, som ønsker at blive gift, i strid

med tro- og loveerklæringen.

Der vil være tale om en skærpelse af kravene til anerkendelse af trossamfund,

for så vidt angår vielser og ægteskab. Herved tydeliggøres det, at trossamfunds

medvirken til at fastholde personer i ægteskaber mod deres ønske eller til at

lægge pres på en person til at træffe eller undlade at træffe bestemte livsbeslut-

ninger vedrørende skilsmisse eller valg af (kommende) ægtefælle med henvis-

ning fx til, at

et ægteskab forudsætter en ”religiøs” vielse eller ægteskabs-

kontrakt, eller til at skilsmisse kun er mulig, hvis en religiøs autoritet ophæver

”religiøs”

vielse

eller udfærdiger en ”religiøs” skilsmissekontrakt, ikke er ac-

ceptabelt.

Tro-og-love-erklæringen vil også skulle afgives af allerede anerkendte trossam-

fund. For nye trossamfund, der søger om anerkendelse, vil erklæringen skulle

afgives i forbindelse med ansøgningen.

Gældende ret

Forslaget indebærer et nyt krav til anerkendte trossamfund.

Der stilles i dag alene krav om, at vielsesforrettere afgiver en erklæring om

samvittighedsfuldt at ville overholde dansk lovgivning herunder gældende reg-

ler for vielse efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. § 18 i trossam-

fundsloven.

5.2.

Præcisering af løfteerklæringen ved anmodning om vielsesbemyndi-

gelse med henblik på anerkendelse af retten til at blive skilt

Kirkeministeriet foreslår, at den eksisterende bestemmelse om vielsesforrette-

res løfteerklæring præciseres, således at den pågældende også anerkender, at

man i Danmark har ret til at blive skilt, herunder på baggrund af at blot en af

parterne ønsker det.

En forkynder i et anerkendt trossamfund skal således allerede i dag i forbin-

delse med en ansøgning om vielsesbemyndigelse afgive en løfteerklæring om,

at den pågældende samvittighedsfuldt vil overholde dansk lovgivning, herun-

der de gældende regler for vielse efter lov om ægteskabs indgåelse og opløs-

ning.

Side 24

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Præciseringen af løfteerklæringen ved ansøgning om vielsesbemyndigelse vil

gøre det tydeligt over for forkyndere, som søger om vielsesbemyndigelse, at

man har ret til skilsmisse i Danmark, herunder på baggrund af at blot en af par-

terne ønsker det, også selvom skilsmisse måtte være i strid med trossamfun-

dets religiøse normer.

Det er ofte en del af religiøse forkynderes virke at yde vejledning eller sjæle-

sorg til trossamfundets medlemmer i svære livssituationer og i den forbindelse

også at vejlede om skilsmisser. Selv om anerkendte trossamfund og deres for-

kyndere ikke har formel kompetence i forhold til skilsmisse i Danmark, vil det

derfor være af betydning, at det med løfteerklæringen tydeliggøres, at man i

Danmark har ret til at blive skilt, herunder på baggrund af at blot en af parterne

ønsker det.

Erklæringen vil i den nye udvidede form skulle afgives af vielsesforrettere, når

de efter ændringen søger om ad hoc vielsesbemyndigelse eller om en ny stå-

ende vielsesbemyndigelse, fx grundet stillingsskifte eller forlængelse af op-

holdstilladelse.

Gældende ret

Forinden en person bemyndiges til at forrette vielser, skal den pågældende af-

give en erklæring om samvittighedsfuldt at ville overholde dansk lovgivning,

herunder de gældende regler for vielse efter lov om ægteskabs indgåelse og op-

løsning, jf. § 18 i trossamfundsloven.

Afgivelse af løfteerklæringen skal ses i sammenhæng med, at den religiøse for-

kynder med vielsesbemyndigelsen får en offentlig bemyndigelse til at foretage

vielser med borgerlig gyldighed og er undergivet et dekorumkrav. Dette er

også baggrunden for, at løfteerklæringen, hvori vielsesforretteren erklærer at

ville overholde den danske lovgivning og hermed de regler og forskrifter, der

vedrører den borgerlige side af ægteskabsstiftelsen, afgives samtidig med an-

søgningen, og ikke efterfølgende, når vielsesbemyndigelsen er meddelt.

Alle forkyndere, der har søgt om vielsesbemyndigelse siden 1. april 2017, er

omfattet af kravet om deltagelse i kursus i dansk familieret, frihed og folke-

styre, jf. afsnit 5.4. På kursus er der bl.a. en gennemgang af reglerne om skils-

misse, om ægtefælles forsørgelsespligt og om forældremyndighed.

5.3.

Udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udøvelse af vi-

elsesretten

Kirkeministeriet foreslår, at der indføres krav om, at religiøse forkyndere, som

er bemyndiget til at forrette vielser med borgerlig gyldighed efter trossam-

fundsloven, ikke i forbindelse med udøvelse af vielsesretten må modarbejde el-

ler underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettighe-

der.

En vielsesforretters overtrædelse af et sådant krav vil efter en konkret vurde-

ring kunne betyde, at forkynderens vielsesbemyndigelse tilbagekaldes.

Side 25

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Det gældende dekorumkrav i trossamfundsloven indebærer, at en vielsesbe-

myndiget forkynder skal udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende ueg-

net eller uværdig til at udøve offentlig myndighed. Det svarer til det dekorum-

krav, der gælder for offentlige ansatte, herunder præster i folkekirken.

Formålet med forslaget om at udvide dekorumkravet er udtrykkeligt at under-

strege, at vielsesforretteren i forbindelse med udøvelse af vielsesretten ikke må

modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og men-

neskerettigheder.

Det bemærkes, at en udvidelse af dekorumkravet for vielsesforrettere ved udø-

velse af vielsesretten vil gælde alle vielsesforrettere, uanset om vielsesbemyn-

digelsen er modtaget før eller efter ændringen.

Gældende ret

Det følger af trossamfundslovens § 16, stk. 1, nr. 3, at en vielsesforretter, som

udøver af offentlig myndighed skal udvise en adfærd, der ikke gør den pågæl-

dende uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndighed.

Kirkeministeren kan tilbagekalde en vielsesbemyndigelse, hvis den bemyndi-

gede ikke længere opfylder dekorumkravet, eller såfremt den bemyndigede

ikke i udøvelsen af sin funktion overholder danske lovgivning, herunder de reg-

ler, der gælder for vielser efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.

trossamfundslovens § 19, stk. 2 og 3.

En vielsesforretters manglende overholdelse af dansk lovgivning, herunder de

regler der gælder for vielser efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,

kan derfor få betydning for vielsesforretterens adgang til at foretage vielser.

Spørgsmålet om, hvorvidt dekorumkravet er overtrådt, beror på en konkret

vurdering. En overtrædelse af dekorumkravet foreligger, hvis den religiøse for-

kynder har udført handlinger eller udvist en adfærd, der er ”egnet” til at fratage

vedkommende den agtelse og tillid, som stillingen kræver, fx grovere straffe-

lovsovertrædelser o.l. Det kræver ikke, at der konkret kan påvises et tab af ag-

telse og tillid i særlige kredse eller hos bestemte personer. Der gælder i dag

ikke et udtrykkeligt krav om, at vielsesforretteren under udøvelse af vielsesret-

ten skal have en adfærd, der ikke modarbejder eller underminerer demokrati

og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

5.4.

Fastholdelse af det gældende krav til vielsesforrettere om gennemfø-

relse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

Kirkeministeriet foreslår ikke ændringer i det gældende krav til vielsesforret-

tere om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, uanset

at flere anerkendte trossamfund og menigheder har nævnt, at man ved en revi-

sion af trossamfundsloven bør indføre en øget mulighed for fritagelse for kur-

suskravet. Der er i den forbindelse fra trossamfundenes side stillet forslag om,

at der kan gives dispensation, hvis vielsesforretteren har dansk statsborger-

skab og har gennemført dansk skolegang og en videregående uddannelse.

Side 26

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Gældende ret

Det følger af § 17, stk. 1, i trossamfundsloven, at tildeling af vielsesbemyndi-

gelse skal betinges af, at vielsesforretteren inden 6 måneder efter tildelingen af

bemyndigelsen gennemfører et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre.

De nærmere regler om kurset herunder regler om fritagelse fra kurset er regu-

leret i bekendtgørelse nr. 168 af 5. marts 2018 om kursus i dansk familieret, fri-

hed og folkestyre for vielsesforrettere i trossamfund uden for folkekirken (kur-

susbekendtgørelsen).

Efter de nugældende regler kan fritagelse meddeles, hvis vielsesforretteren kan

dokumentere et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre,

som erhverves ved kursus, jf. trossamfundslovens § 17, stk. 1, 3. pkt. I bekendt-

gørelsen. Ifølge kursusbekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan fritagelse fx ske hvis

vielsesforretteren har gennemført et undervisningsforløb med et tilsvarende

indhold som findes i kurset i dansk familieret, frihed og folkestyre, eller hvis

vedkommende har gennemført undervisningen på pastoralseminariet eller har

afsluttet en dansk uddannelse som BA. jur., cand.jur. eller socialrådgiver.

I forbindelse med vedtagelsen af reglerne om kursuskravet var det en forud-

sætning, at kravet skulle omfatte alle, der søgte om vielsesbemyndigelse efter

1. april 2017, og at der kun rent undtagelsesvis skulle gives dispensation fra

kursuskravet, hvis den pågældende vielsesforretter kunne dokumentere et til-

svarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre fx gennem tidligere

uddannelse eller kursusvirksomhed.

Som det fremgår af forarbejderne til Lov om ændring af lov om ægteskabs ind-

gåelse og opløsning (Decorumkrav og obligatorisk kursus i dansk familieret,

frihed og folkestyre), som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

15. december 2016, er udgangspunktet således, at kursusdeltagelse er obliga-

torisk:

”Med lovforslagets § 1, nr. 1, (forslaget til ægteskabslovens § 16, stk. 5) fore-

slås det i overensstemmelse med den politiske aftale, at det bliver en forud-

sætning for tildeling af vielsesbemyndigelse til religiøse forkyndere i tros-

samfund uden for folkekirken, at de gennemfører et kursus i dansk familie-

ret, frihed og folkestyre. Kurset bliver således obligatorisk for religiøse for-

kyndere i trossamfund uden for folkekirken, der ønsker vielsesbemyndi-

gelse. ”

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget oplyste kirkeministeren (svar af

12. december 2016 på spm. 46 til L 30, 2016-17),

at der ikke ”er tanker om at

lave differentieret kursusindhold alt efter, om den pågældende vielsesforretter

er født og opvokset i Danmark eller i udlandet. Tilsvarende vil den kendsger-

ning, at vielsesforretteren er født og opvokset i Danmark, ikke i sig selv kunne

begrunde, at vedkommende fritages fra kursusdeltagelse.”

Kirkeministeriet har siden reglernes ikrafttræden meddelt 21 fritagelser og gi-

vet afslag i 11 tilfælde.

Side 27

Akt nr. 242560

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 44: Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven.

Kirkeministeriet har på den baggrund ikke foreslået en udvidelse af mulighe-

den for fritagelse fra kravet om gennemførelse af kursus i dansk familieret, fri-

hed og folkestyre som en del af den kommende revision af trossamfundsloven.

Side 28

Akt nr. 242560