KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Henvendelse af 23/8-22 fra Frikirkenet vedr. kontrol med trossamfund mv.

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del Bilag 40
Offentligt

BILAG 2:

Reduktion af administrative byrder for frivillighedsdrevne

trossamfund

I Danmark har vi en lang og stolt tradition for frivillighed i foreninger og trossamfund. Den

frivillighed bliver dog truet af stadig flere krav, love og regler, som gør det svært for frivillige, at

følge med. Resultatet er at trossamfund må betale sig fra at få hjælp, og her kan de små

trossamfund og foreninger ikke længere være med.

I det følgende peger vi på problemer og mulige løsninger:

•

Trossamfundsloven:

1. Opgørelse af donorer er tidskrævende

–

dertil kommer et problem med anonymitet, da

man i mindre kirker nemt kan regne ud, hvem der har givet nogle af de store beløb.

Anonymiteten er traditionelt noget, der værnes om.

Vi anser løbende ydelser, som kontingent

–

lignende gaver. En slags kirkeskat, hvor

medlemmer støtter deres kirke hver måned. Hvis løbende ydelser kan anses som sådan

uden at skattefordelen fjernes, så er det ikke længere en donation, der skal opgives, og

administrationen lettes. Se Note 1

2. Regnskaber skal sendes til Kirkeministeriet i løbet af foråret

–

men mange holder første

generalforsamling (hvor regnskabet godkendes) om sommeren i forbindelse med nationale

konferencer. Her bør kirkeministeriet vise større fleksibilitet og udvide tidshorisonten for

indsendelse af regnskaber.

3. Kurset i f

amilieret, frihed og folkestyre kan med fordel smidiggøres

for frikirkepræster, som

har lang erfaring som præster her til lands, og som har en videregående uddannelse. Vi

foreslår i stedet en eksamen, der kan tages online. Se uddybning af forslag i note 2.

•

Hvidvask og banker.

For en del af vores kirker og foreninger har de mange regler i forhold

til hvidvask udviklet sig til noget af en byrde i forhold til deres bankforbindelse. Flere

banker siger reelt nej tak til at stå som bank for en forening, da det ikke kan betale sig for

dem at servicere en lille organisation med en beskeden økonomi.

Derudover oplever flere kirker udfordringer med at overføre penge til deres missions- og

udviklingsprojekter i tredjeverdenslande.

Vi er klar over, at regeringen har nedsat en gruppe, der skal komme med et bud på mulige

forenklinger

–

her er det vigtigt, at ovenstående inddrages i arbejdet.

Opholdstilladelse religiøse forkyndere,

som kommer fra lande uden for EU. Processen er

langvarig og dyr (op til seks måneder og 30.930 kroner (hvis forkynderen skal være i

•

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Henvendelse af 23/8-22 fra Frikirkenet vedr. kontrol med trossamfund mv.

Danmark længere end syv måneder)). Mindre trossamfund har ikke ressourcerne til dette

–

og migrantkirker har slet ikke. Prisen er nødt til at blive reduceret.

•

Invitation af kirkelige gæster fra tredjeverdenslande til konferencer

er meget

bureaukratisk og svær. Ofte må vi opgive det. Den tidligere integrations- og

udlændingeminister lovede at kigge på det, men endnu er intet sket.

Indsamlingsloven

–

er meget kompliceret og ikke tilpasset kirkelige forhold. For eksempel

kan vi risikere at betale både et generelt gebyr samt et gebyr per indsamlingsformål. Så

hvis fx et projekt arbejder i både Uganda, Congo og Togo, skal det ifølge

Indsamlingsnævnet betragtes som tre indsamlingsformål, der hver især skal betales gebyr

for.

Gudstjenester er fritaget for afgift til indsamlingsnævnet, men så snart en gudstjeneste

streames online, som mange kirker begyndte på i corona tiden, så skal der betales gebyr til

indsamlingsnævnet.

Kunne fritagelsen for indsamling ved gudstjenester udvides specifikt for trossamfund, så

undtagelsen gælder alle indsamlinger foretaget af trossamfund? Alternativt - kunne

reglerne omkring gebyr per formål ændres, så trossamfund undtages herfra og fx blot skal

betale et årligt engangsgebyr til Indsamlingsnævnet som tager højde for kirkens størrelse

og omsætning?

Koda og Copydan

–

disse indebærer en uoverskuelig mængde af regler. Dette gælder ikke

mindst når reglerne for livestreaming samt digitale udgaver af gudstjenester, som bliver

liggende på en online platform, skal forstås (vores egen meget basale vejledning fylder seks

A4-sider). Dette har mange mindre foreninger svært ved at sætte sig ind i.

Lige nu er der en undtagelse fra Koda i forbindelse med gudstjenester

–

kunne den

undtagelse udstrækkes til også at gælde Copydan, og kunne den udstrækkes til at gælde

andre kirkelige arrangementer end gudstjenester som for eksempel julearrangementer,

ældres eftermiddage mm?

Kunne trossamfund, kirkelige foreninger og/eller foreninger under en vis størrelse

eksempelvis fritages for at betale disse afgifter?

Migrantkirker

–

ikke så få af dem ønsker at integrere sig yderligere i det danske samfund

ved at søge anerkendelse som trossamfund. Desværre står de mindre af dem hurtigt af på

at forstå reglerne for anerkendelse

–

selv om Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, i

samarbejde med blandt andet FrikirkeNet, har gjort et fint stykke arbejde med at lave en

vejledning. Det bliver bare for komplekst, når man skal begynde helt forfra på selv de mest

grundlæggende ting som fx: Hvad er et regnskab? Der må etableres en mentorordning og

en lempeligere indkøringsfase, hvis vi skal have immigrantkirkerne med i

trossamfundsregisteret.

•

Alt i alt står vi med en række områder, som gør det svært og krævende for frivillige mennesker, at

leve op til lovgivning og krav, hvis man gerne vil være et anerkendt trossamfund. Ovenstående

områder ligger på forskellige ministeriers resortområder, som gør det endnu vanskeligere, at se på

en helhedsorienteret lettelse.

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Henvendelse af 23/8-22 fra Frikirkenet vedr. kontrol med trossamfund mv.

Vi anbefaler derfor, at kirkeministeriet nedsætter en tværministriel gruppe, hvor der også indgår

repræsentanter for kirker udenfor folkekirken, øvrige trossamfund samt mindre foreninger, der

kan komme med udspil til, hvordan vi kan fjerne noget af bureaukratiet og kompleksiteten for

frivillighedsdrevne trossamfund og foreninger.

Vi skal værne om frivilligheden og civilsamfundet i vores land!

Venlig hilsen

FrikirkeNet

----

NOTE 1:

Forslag om at løbende ydelser bliver betragtet som ”kontingent- lignende” gaver.

Vi foreslår, at løbende ydelser bliver betragtet som ’kontingent-lignende’ gaver for derved at

undtage disse fra oplysningskravet jf. Bekendtgørelse om Trossamfundsregistret §17, stk. 1-2.

Vi vil præcisere, at det er afgørende for forslaget, at Skattestyrelsen kan give forhåndstilsagn eller

lignende garanti for, at sådanne gaver fortsat vil være fradragsberettigede jf. LLV §8A og §12,3

uanset benævnelsen i forhold til regnskabsaflæggelsen i Trossamfundsregistret. Vi vil være

taknemmelig, om Kirkeministeriet vil være behjælpelig med at skabe kontakt til Skattestyrelsen

desangående.

Det vil være formålstjenligt at begrænse benævnelsen ’kontingent-lignende’ gaver til situationer,

hvor en person

–

uanset formelt medlemskab

–

frivilligt har påtaget sig en økonomisk forpligtelse

overfor trossamfundet i form af en forpligtigelseserklæring jf. LLV 12,3. Vi ønsker altså en løsning,

hvor vi først og fremmest lægger vægt på den enkeltes økonomiske ’forpligtelse’ overfor

trossamfundet, fremfor blot en ’tilknytning’, når vi taler om, at gaver er ’kontingent-lignende’.

NOTE 2:

Forslag til ændring vedr. kursus i familieret, frihed og folkestyre

I forbindelse med trossamfundslovens evaluering, ønsker vi især at gøre det lettere at blive

undtaget fra det obligatoriske kursus i familieret, frihed og folkestyre, som alle forkyndere, der

ønsker vielsesbemyndigelse, skal bestå.

Den eneste uddannelsesmæssige undtagelse fra kravet om kurset, er reelt fem års

jurauddannelse. I praksis er der ingen, som får gavn af denne undtagelse. Som det er nu, skal alle

frikirkepræster tage kurset

–

og dermed sidde tre dage og lytte til undervisning, der for 95

procents vedkommende er kendt stof.

Dertil kommer, at vi har en række eksempler på, at nogle kursusdeltagerne med udenlandske

rødder ikke forstår et ord af, hvad der bliver sagt

–

men da det eneste krav for at bestå kurset er,

at man skal være til stede, kan de alligevel bestå kurset. Dette er decideret meningsløst.

Vi foreslår derfor:

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Henvendelse af 23/8-22 fra Frikirkenet vedr. kontrol med trossamfund mv.

•

At præster med 10 års erfaring eller præster med en dansk mellemlang videregående

uddannelse undtages fra at deltage i kurset. I stedet skal de kunne tage en onlineeksamen i

stoffet, hvor de skal besvare en række spørgsmål.

At samme eksamen bliver en obligatorisk afslutning på tredageskurset, så man sikrer sig, at

deltagerne på kurset, har forstået, hvad der er blevet undervist om.