Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del Bilag 40
Offentligt
2613135_0001.png
22. august 2022
Anmodning om foretræde for Kirkeudvalget
Hermed anmoder vi om foretræde for Kirkeudvalget forud for det åbne samråd den 31. august
klokken 12.00 om kontrollen med andre trossamfund.
Det er vigtigt, at kontrollen fungerer efter hensigten, men vi anser ikke kontrol for at være
hovedproblemet i det fejlbehæftede trossamfundsregister. Det skyldes snarere disse to forhold,
som vi ønsker at uddybe ved foretrædet:
1: Der er en meget lang sagsbehandlingstid i Kirkeministeriet til at følge op på de oplysninger, som
anerkendte trossamfund beder om at få opdateret i trossamfundsregisteret
blandt vores
medlemmer har der været eksempler på, at der er gået både to og tre år for enkle opdateringer.
Dette på trods af gentagne henvendelser til ministeriet. Se bilag 1.
Langsommeligheden fra ministeriets side haft betydning for lokale menigheders mulighed for
skattefradrag, vielsesbemyndigelse og udstedelse af missionærvisum.
2: Behov for mere fleksibilitet fra kirkeministeriets side. Kravet om øget kontrol må ikke føre til
yderligere krav om ensretning af det kirkelige civilsamfund. Eksempler på manglende fleksibilitet i
implementeringen af trossamfundsloven:
Løbende bidrag, der gives via en forpligtigelseserklæring jf. LLV 12,3 anses som en
donation, fremfor et ”kontingentlignende bidrag”.
Resultatet er at alle de faste støtter, der
giver mere end 25.000 kroner skal have deres bidrags størrelse offentliggjort. Kræver
meget besvær og anonymiteten kan ikke bevares i mindre kirker.
Regnskaber skal sendes til Kirkeministeriet i løbet af foråret
men mange holder først
generalforsamling (hvor regnskabet godkendes) om sommeren i forbindelse med nationale
konferencer.
Kurset i familieret, frihed og folkestyre kræver reelt en 5 årig juridisk uddannelse, hvis
frikirkepræster skal fritages for det uanset anciennitet. Se bilag 2
Det overskyggende problem er dog, at niveauet af krav og kontrol koster i forhold til frivilligheden.
Der er mange krav, som selv mindre menigheder og trossamfund skal leve op til fra flere
ministeriers side. Trossamfundsloven må ikke blive en skrue, som vi hele tiden skruer på i forsøget
på at kontrollere radikale trossamfund
som alligevel ikke søger anerkendelse som trossamfund
og derfor ikke bliver omfattet af kontrollen.
Ud over trossamfundsloven oplever vi udfordringer i forhold til at leve op til krav i forhold til:
Hvidvask og banker
Opholdstilladelse til religiøse forkyndere
Invitation af kirkelige gæster fra tredjeverdenslande til konferencer
KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 40: Henvendelse af 23/8-22 fra Frikirkenet vedr. kontrol med trossamfund mv.
2613135_0002.png
Indsamlingsloven
Koda og CopyDan
Det er svært for frivillige at holde styr på alt dette og helt umuligt for migrantkirker. Se bilag 2 for
uddybning.
Vi anbefaler derfor, at kirkeministeriet nedsætter en tværministriel gruppe, hvor der også indgår
repræsentanter for andre trossamfund samt mindre foreninger, som kan komme med udspil til,
hvordan noget af bureaukratiet og kompleksiteten for frivillighedsdrevne trossamfund og
foreninger kan fjernes.
Formand for FrikirkeNet
Generalsekretær i FrikirkeNet