Notat med konkrete forslag til bedre arbejdsmiljø i folkekirken:
Byg flere broer mellem folkekirkens søjler
Det er godt, at der er kommet stigende fokus i medier og offentlighed på arbejdsmiljøproblemer i
folkekirken. Det handler ofte om sager, som har fået lov til at blive rigtig fastlåste med alvorlige
følger. Det er på tide at få taget ordentligt hånd om de grundlæggende problemer, som sagerne er
udtryk for.
Som præster og menighedsrådsmedlemmer ved vi alt for godt, at det er let at komme til at snuble i
uklare, og måske ligefrem konfliktoptrappende, strukturer i folkekirken, og at bunkerne under
gulvtæppet nogle gange vokser, indtil vi falder i dem.
Det skal vi turde tale om, og det vil vi gerne bidrage til. Men vi tror ikke, at vi bare kan
tale
os til en
bedre kultur. Vi vil derimod gerne pege på konkrete forslag til, hvad der kan gøres. For der kan og
skal skabes større klarhed og rene linjer i folkekirken.
Hvem er vi?
Vi er en lille gruppe præster og menighedsrådsmedlemmer (navneliste side 7), som har det til
fælles, at vi har organisationserfaring fra kirkelige organisationer og institutioner. Vi har både været
ledere og medarbejdere, ansatte og frivillige.
Nu er vi også fælles om at have ledelsesansvar i folkekirken. Derfor har vi hen over sommeren
været optaget af diskussionen om arbejdsmiljøet og vil hermed gerne bidrage med forslag til, hvad
der kan og bør gøres ved de arbejdsvilkår, som efter vores opfattelse medvirker til at skabe
problemer.
Vi har gennem vores organisationsarbejde oplevet, at det er muligt at arbejde med frivillige
bestyrelser; med professionel ledelse; med effektiv uddelegering og med medarbejdere med
forskellig faglighed, ofte på fjerne fysiske lokaliteter. Disse erfaringer vil vi gerne stille til rådighed.
Vi er helt bevidste om, at der er sket en del i positiv retning i de senere år – med f.eks. oprettelsen
af Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, med efteruddannelse og mentorordninger for nye præster og
mange uddannelsestilbud til øvrige ansatte og menighedsråd. Men uddannelse alene gør det ikke,
og personalekonsulenter og arbejdsmiljørådgivning kommer ofte først ind, når krisen er der. Og det
bedste ville jo være en struktur og en ledelse, der understøttede et godt arbejdsmiljø præget af
åbenhed og respekt i den almindelige hverdag – og dermed kunne håndtere konflikter effektivt.
Er den to-strengede ledelsesstruktur ”synderen”?
Det er indlysende, at det nemt kan skabe problemer, når ledelsen på en arbejdsplads er delt i to
søjler, der ikke har oplagte koordineringsmuligheder. Så snart et menighedsråd har kaldet en
præst til sognet, er det provst og biskop, der har ledelsesret og tilsynspligt, hvorimod
menighedsrådet er arbejdsgiver for alle andre medarbejdere. Det fører tit til uklarhed om, hvem der
egentlig ”har bolden”, når der er samarbejdskonflikter på tværs af søjlerne, og det kan skabe
masser af uro og murren, når kommunikation ikke nødvendigvis bliver delt.