KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Henvendelse af 28/7-22 fra Benedicte Baumgarten, Skt. Markus sogns Menighedsråd vedr. protest mod høringsfrist vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov lom forsøg i folkekirken

Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Skt. Markus Sogns Menighedsråd, Skt. Markus Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C

18. august 2022

Kirkeministeriet

att. kontaktperson Jacob Øllgaard-Nicolajsen

[email protected]

Høringssvar vedr. forslag til

Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov om forsøg i

folkekirken

(Udvidelse og forenkling af samarbejdsmuligheder og øget transparens og fleksibilitet i den

lokale økonomistyring mv. samt ophævelse af lov om forsøg i folkekirken)

Kirkeministeriet har den 7. juli 2022 udsendt høringsbrev og diverse bilag vedr. ovenævnte

lovforslag med svarfrist den 18. august 2022. Pga. ferie afholdes der ikke menighedsrådsmøder

hen over sommeren, og menighedsrådsmedlemmerne har derfor ikke haft mulighed for at udøve

deres demokratiske ret til i fællesskab at drøfte lovforslaget og formulere et rettidigt høringssvar.

Under hensyn hertil har jeg som formand med henvisning til lov om menighedsråd § 31, stk. 2

udformet nedenstående høringssvar på menighedsrådets vegne. Høringssvaret tager

udgangspunkt i høringsbrevets systematik med henvisning til almindelige bemærkninger og

konkrete pargraffer i lovforslaget.

Tema 1: Udvidelse og forenkling af muligheden for at samarbejde på tværs af niveau og geografi

1.1. Ophævelse af krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved delegering af opgaver/

kompetencer fra menighedsråd til provstiudvalg

Med de foreslåede nye bestemmelser i lov om menighedsråd § 42 b vil der uden dispensation

kunne indgås aftale om samarbejde mellem menighedsråd og provstiudvalg om løsning af opgaver

inden for menighedsrådenes kerneområder så som personregistrering/regnskabsopgaver,

personaleadministration, bygningsadministration mv., hvortil kommer skole-kirke-samarbejde og

kommunikation. Samarbejdet organiseres ved en bestyrelse med repræsentanter fra både

menighedsråd og provstiudvalg. I de tilhørende vedtægter vil der som hidtil for aftaler efter § 43 b

kunne ske overdragelse af kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget.

Med de foreslåede nye bestemmelser i menighedsloven § 42 c vil der uden dispensation direkte og

uden en bestyrelses mellemkomst kunne indgås aftale mellem menighedsråd og provstiudvalg om

at delegere kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget inden for de ovenfor under §

KIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 38: Henvendelse af 28/7-22 fra Benedicte Baumgarten, Skt. Markus sogns Menighedsråd vedr. protest mod høringsfrist vedr. lovforslag om ændring af lov om menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi og lov lom forsøg i folkekirken

42 b nævnte områder bortset fra personregistrering og regnskabsopgaver mv. ( En sætternisse

har vist været på spil i udkast til lovforslaget

og byttet om på ”Fælles

administration, herunder

personregistrering og

regnskabsopgaver m.v.” og ”Fælles

personaleadministration,

rekrutteringstiltag og HT-rådgivning

m.m.”

m.v.”)

Når henses til, at provstiudvalget ifølge den grundlæggende folkekirkelige ordning i al

væsentlighed er en tilsynsmyndighed og som sådan uden nogen som helst selvstændig materiel

kompetence inden for menighedsrådenes administrative kerneområder og i øvrigt ikke i forhold til

menighedsråd repræsenterer særlig viden herom, må lovforslagets insisteren på overdragelse af

opgaver/kompetence og finansiering fra menighedsråd til provstiudvalg vække undren.

I almindelige bemærkninger understreges med henvisning til arbejdsgruppens afsluttende rapport,

at det ikke er tanken at ændre på den eksisterende sognestruktur, at forankringen af det lokale

kirkelige liv i menighedsrådene bør fastholdes, at langt de fleste beslutninger i folkekirken stadig

vil skulle træffes i menighedsrådene. Endvidere påpeges det, at der med de to nye ordninger i

henhold is § 42 b og § 42 c lægges op til, at alle samarbejder foregår på frivilligt grundlag , og at

udenforstående menighedsråd ikke kan tvinges ind i et samarbejde.

Hertil skal bemærkes, at et netværk af samarbejder på kryds og tværs mellem menighedsråd og

provstiudvalg næppe kan undgå at udviske sognegrænser, ligesom direkte eller indirekte

delegation af kompetence, opgaver og finansiering til provstiudvalget uundgåeligt vil medføre

svækkelse i forankringen af det lokale kirkelige liv i menighedsrådene. Med lovforslagets åbenlyse

opfordring til deltagelse i samarbejder, hvor der direkte eller indirekte overdrages

opgaver/kompetencer/ finansiering til provstiudvalget kan det på længere sigt være svært at

fastholde forestillingen om selvbestemmelse i menighedsrådene. Den i almindelige

bemærkninger gentagne gange fremhævede frivillighed er i alle tilfælde problematisk, og hvis den

ikke garanteres af fritagelse for deltagelse i finansiering, slet og ret illusorisk.

1.2 Mulighed for at nedsætte en fællesbestyrelse for alle/flere samarbejder i provstiet/

ligningsområdet i stedet for at hvert samarbejde har sin egen bestyrelse, jf. foreslåede nye

bestemmelser herom i lov om menighedsråd § 44 a

–

Efter disse nye bestemmelser behøver menighedsråd og provstiudvalg ikke længere bekymre sig

om at skulle stille medlemmer til bestyrelser for de samarbejder, de måtte deltage i, idet det vil

kunne besluttes at nedsætte en fællesbestyrelse, som de enkelte samarbejder kan tilslutte sig.

Medlemmer til fællesbestyrelser vælges af de fremmødte på budgetsamråd/budgetudvalgsmøde

blandt de på mødet opstillede kandidater, der ikke behøver at være medlem af menighedsråd i

provstiet/ligningsområdet, idet de blot skal være valgbare hertil. En sådan fjern bestyrelse

stemmer ikke ganske med Kirkeministeriets betragtninger om, at et krav om bestyrelser skal

fastholde de samarbejdende parters rolle og engagement (almindelige bemærkninger side 18,

tredjesidste afsnit). Begrundelserne for fællesbestyrelser skulle angiveligt være, at

menighedsrådsmedlemmer og provstimedlemmer er travle folk, og det derfor kan være vanskeligt

at skaffe medlemmer til alle enkelte bestyrelser, samt at der i fællesbestyrelserne vil kunne

opbygges særlige kompetencer til gavn for fællesskabet. Sidstnævnte er næppe troligt, da

fællesbestyrelser skal dække mange forskelligartede samarbejder, og medlemmerne er på valg

hvert andet år.

1.3 Udvidelse af muligheden for at ansætte specialiserede kompetencer på provstiniveau, når et

samarbejde indebærer kompetence- eller opgavedelegering til provstiudvalget

Menighedsrådet finder det betænkeligt at ophæve krav om dispensation fra Kirkeministeriet ved

ansættelse af specialiserede kompetencer på provstiniveau. Ansættelse af specialkompetencer

indgår i f.eks. samarbejdsaftaler vedr. personaleadministration og byggeteknisk rådgivning.

Ansættelse af en HR-konsulent vil som oftest være ganske overflødig, da menighedsrådene kan få

god og gratis hjælp vedr. ansættelsesforhold på stiftet og i menighedsrådsforeningen. Ligeledes

med byggeteknisk rådgivning, som menighedsrådene kan få hos deres byggesagkyndige og hos

stiftets bygningskonsulenter og evt. som konsulentbistand hos arkitekt/ ingeniør. Ansættelse af

en konsulent på provstiniveau vil således som oftest medføre en helt unødvendig udgift for de

samarbejdende menighedsråd og for provstiet som helhed. Der bør derfor snarere indføres

skærpede krav for dispensation, der kun bør gives, når der dokumenteres særlige forhold.

1.4 Mulighed for at større samarbejder kan oprettes som selvstændige juridiske enheder

Menighedsrådet finder den foreslåede konstruktion af samarbejder, der organiseres som en

selvstændig juridisk enhed for problematisk. I stedet for

”bevillingsmodellen”(hvor

samarbejdet

modtager sin finansiering via de deltagende menighedsråd), som i evalueringen af

forsøgsordningerne har fået positive tilbagemeldinger som administrativt tilgængelig, og som

fastholder kontrollen med midlerne i menighedsrådet, har man på trods af begrænset

datagrundlag fra forsøgsordningen valgt ”budgetsamrådsmodellen”( hvor samarbejdet

modtager

ligningsbeløb direkte fra provstiudvalget på lige fod med menighedsråd som led i den ordinære

budgetproces), hvor de deltagende menighedsråd er frakoblet kontrol med midlerne. Da

provstiudvalget således herigennem får udstrakt kompetence til at bevilge øremærkede

driftsmidler, sker der en kraftig forrykning af kompetenceforholdet mellem menighedsråd og

provstiudvalg.

1.5 Indførelse af mulighed for, at stiftsråd med dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå i

samarbejder med andre kirkelige myndigheder

Stiftsøvrigheder et er allerede at finde på listen i menighedsrådsloven § 43 b over de folkekirkelige

myndigheder, der efter dispensation fra Kirkeministeriet kan indgå samarbejdsaftaler med

hinanden på kryds og tværs, og der ses således ikke at være saglig begrundelse for at tilføje listen

endnu en stiftsmyndighed i form af stiftsråd og dermed gøre samarbejdsmulighederne endnu

mere uoverskuelige.

1.6 Forhøjelse af det maksimale stiftsbidrag fra 1 % til 2 %

Menighedsrådet finder ingen som helst saglig begrundelse for overførsel af yderligere

ligningsmidler til stiftet til brug for bl.a. afholdelse af udgifter til stiftsrådsmedlemmers

mødedeltagelse i form af diæter og befordringsgodtgørelse.

Derimod finder menighedsrådet det

på sin plads at foreslå, at det gives mulighed for at yde menighedsrådsmedlemmer diæter for

deltagelse i ordinære menighedsrådsmøder som en beskeden anerkendelse af den megen tid og de

mange kræfter, de lægger i menighedsrådene, der danner grundlaget for folkekirkens virke.

1.7 Indførelse af mulighed for standardmodeller for samarbejdskonstruktioner, som involverer

flere provstiudvalg, stiftsråd, og/eller stiftsøvrigheder, eller som involverer flere menighedsråd

og/eller stiftsråd, eller som involverer et eller flere menighedsråd samt stiftsråd og/eller

stiftsøvrigheder

Menighedsrådet har sympati for, at der udvikles gennemskuelige standardmodeller inden for

afgrænsede kategorier af samarbejde mellem niveauer og mellem niveauer på kryds og tværs,

men finder ikke, at anvendelse heraf bør medføre bortfald af krav om dispensation.

Tema 11: Øget transparens og fleksibilitet i den lokale økonomistyring

2.1 Indførelse af krav om, at provstiudvalg og menighedsråd skal formulere målsætninger i

budgettet

Menighedsrådet har ikke indvendinger mod krav om udarbejdelse af målsætninger i budgettet

som led i den almindelige budgetproces. Derimod finder menighedsrådet det på ingen måde

ønskværdigt, at provstiudvalgene ud fra disse målsætninger i løbet af året skulle kunne uddele

tillægsbevillinger til dækning af andre udgifter end uforudsete og uopsættelige udgifter.

2.2 Mulighed for at etablere en reserve i provstiudvalgskassen til brug for tillægsbevillinger i

løbet af regnskabsåret

Menighedsrådet må på det mest indstændige afvise mulighed for etablering af en reservepulje i

provstiudvalgskassen, hvis størrelse besluttes af provstiudvalget, og hvoraf der efter

provstiudvalgets frie skøn i løbet af regnskabsåret kan uddeles øremærkede bevillinger til formål,

der falder uden for uforudsete og uopsættelige udgifter. Ordningen forrykker kompetence-

forholdet mellem provstiudvalg og menighedsråd, idet den vil betyde en alvorlig svækkelse af i

menighedsrådenes ret til selvstændigt at prioritere blandt driftsformål.

Menighedsrådet skal anbefale, at de eksisterende 5 % ordning bibeholdes.

2.3 Indførelse af mulighed for at udmelde projektbevillinger til menighedsråd og provstiudvalg

Med indførelse af projektbevillinger får provstiudvalget kompetence til at udmelde bevillinger til

øremærkede driftsformål. Projektbevillingerne foreslås administreret efter samme regler som

anlægsmidler. Ordningen skulle ikke medføre, at flere af menighedsrådenes midler fastlåses af

provstiudvalget, idet den blot legaliserer en hidtil anvendt ulovlig

praksis i form af ”lokale regler”

og maskering af driftsbevillinger som anlægsbevillinger.

Den foreslåede ordning må på det mest indstændige afvises, da den repræsenterer et indgribende

indhug i menighedsrådenes grundlæggende ret til selvbestemmelse med hensyn til prioritering

mellem driftsformål, hvorved den i betydelig grad ændrer på kompetenceforholdet mellem

menighedsråd og provstiudvalg.

Det anbefales, at eksisterende ordning om udmelding af midlertidig driftsramme som beskrevet i

Vejledning nr. 10205 af 30. november 2016 punkt 4.2.2 næstsidste afsnit bibeholdes.

2.4 Mulighed for, at provstiudvalget kan tilbageføre ubrugte anlægs

–

og projektbevillinger fra

menighedsrådene til provstiets reservemidler

Menighedsrådet finder ikke saglig begrundelse for at oprette en reservepulje jf. ovenfor under

punkt 2.2. og skal anbefale, at ordningen som beskrevet i retningslinjer cirkulære nr. 10204 af 30.

november 2026 bibeholdes (almindelige bemærkninger side 44 sidste afsnit).

2.5 Mulighed for at foretage central opsparing af anlægsmidler i provstiudvalgskassen

Menighedsrådet har ikke principielle indvendinger mod, at der kan ske opsparing af anlægsmidler i

provstiudvalgskassen , men skal foreslå, at ordningen gøres frivillig. Hvis der ikke sker egentlig

opsparing til et anlæg gennem flere år, men bevillingen gives ad én gang i anlægsåret evt. året

forinden, går menighedsrådet ud fra, at bevillingen udbetales månedsvis i løbet af bevillingsåret

som hidtil.

2.6 Mulighed for at vedtage lokale tilpasninger til den centralt fastsatte budgetproces

Menighedsrådet finder, at en centralt fastsat budgetproces bør fastholdes, da den giver størst

sikkerhed for forudsigelighed og gennemskuelighed. Alternativt kunne det lægges ud til

menighedsrådene på budgetsamråd at træffe beslutning med kvalificeret flertal om en lokal

ordning.

2.7 Ophævelse af krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af menighedsråds og

provstiudvalgs regnskaber, samt hurtigere offentliggørelse.

Ingen bemærkninger.

2.8 Indførelse af krav om offentliggørelse af provstiudvalgs og budgetudvalgs dagsorden,

beslutningsprotokol mv.

Ingen bemærkninger.

Sammenfatning

De forslåede nye regler i Tema I om samarbejder sigter mod i princippet ad frivillighedens vej at

samle kompetence, opgaver og finansiering inden for menighedsrådenes administrative

kerneområder hos provstiudvalget. Tema II om øget transparen og fleksibilitet i den lokale

økonomistyring for folkekirken flytter ved lov i betydelig omfang kompetence til at prioritere

mellem driftsformål. Hvis det foreliggende forslag vedtages, er der grund til at befrygte, at der om

føje år ikke længere findes selvstyrende sognekirker, men blot afdelingskirker under provstiets

ubestridte ledelse.

Menighedsrådet skal derfor opfordre til, at det foreliggende forslag opgives, og at der nedsættes

et nyt udvalg, der har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan den lokale sognekirke

kan styrkes, og provstiudvalg og stifter kan fastholdes på deres tilsynsopgaver.

Med venlig hilsen

Benedicte Baumgarten

formand for menighedsrådet

Sendt cc til Kirkepolitisk Udvalg. Kirkepolitiske ordførere. Menighedsrådsforeningen