Frederiksberg den 7. juli 2021
Udskyd processen med at nedlægge Pensionskassen af 1950 mindst et år
og indkald de berørte organisationer, menigheder mm. til forhandling
Kære …
Som bekendt ønsker regeringen i forbindelse med dette års finanslovsforhandlinger at omdanne
Pen-
sionskassen af 1950 for forskellige private kirkelige institutioner
pr. 1. januar 2022, hvilket betyder,
at der fremadrettet ikke optages nye medlemmer. Pensionskassen har hidtil sikret medlemmerne mod
tab af pensionsanciennitet ved skift mellem ansættelse indenfor pensionskassens område og stilling
som tjenemandsansat præst i folkekirken. Det vil ikke være muligt efter omlægning af pensionskas-
sen.
Denne omdannelse/nedlægning har ikke kun økonomisk betydning for de berørte organisationer og
menigheder, hvis præster og medarbejdere er medlemmer af pensionskassen, men berører nogle helt
afgørende forhold for det folkekirkelige liv og foreningslivet – og betydningen heraf for civilsamfun-
det.
Det, der kaldes en normalisering af en af de sidste små pensionskasser, er reelt et brud med den dan-
ske folkekirkeordnings frihedssyn og tradition for et stort organisations- og frivillighedsområde, og
det kan få alvorlig betydning for det kirkelige arbejde uden for den officielle folkekirke. Gennem
Pensionskassen af 1950 understøtter staten det folkekirkelige arbejde (jf. grundlovens § 4), samtidig
med at man fastholder en fleksibel mobilitet mellem folkekirken og det folkekirkelige kirkeliv i disse
menigheder og organisationer. Her er den danske folkekirkelighed unik – også i sammenligning med
Norden, og som andre misunder os
.
Der er fortsat ca. 80 % af folkekirkens præster, som er tjenestemandsansat, hvorfor det er vanskeligt
at forstå argumentet om, at en omdannelse vil normalisere og skabe lige vilkår. Pensionskassen af
1950 har hidtil sikret, at præster og teologer ansat uden for folkekirkens tjenestemandsansættelser,
dvs. i ansættelser i DSUK, i Sydslesvig (DSK), i valgmenigheder og i de frie kirkelige organisatio-
ner, kunne oppebære deres tjenestemandspensionsforhold. Begrundelsen herfor var at sikre, at det er
nemt og fleksibelt at skifte mellem ansættelser i de i pensionskassens vedtægter nævnte organisatio-
ner, valgmenigheder mm. og folkekirkens tjenestemandspræstestillinger uden afgørende tab af tjene-
stemandspensionsrettigheder.
Ved omdannelse af Pensionskassen af 1950, som det foreslås af Kirkeministeriets og Medarbejder-
og Kompetencestyrelsens embedsmænd, mistes denne mulighed. I stedet skal der fremover tegnes
private pensionsordninger for præster, som skifter fra ansættelse i folkekirken til kirkelige organisati-
oner, valgmenigheder mm. Alle disse præster og teologer stilles endog ringere end folkekirkens over-
enskomstansatte præster, da disse ved skift til en tjenestemandsansættelse tilbydes tilkøb af tjeneste-
mandspensionsanciennitet.
Omdannelsen af Pensionskassen af 1950 kan virke som et alvorligt bespænd for den fleksible bevæ-
gelse ind og ud af folkekirken og de nævnte menigheder og organisationer – et vitalt flow, der hidtil
også politisk har været betragtet som en styrke for både de berørte områder og for den øvrige folke-
kirke. Konsekvensen kan blive, at man – ikke mindst i en tid med præstemangel – kan få meget svært
ved at rekruttere præster til stillinger på hele det område, som Pensionskassen af 1950 har medlem-
mer i, ligesom det kan gælde den anden vej ind i folkekirken igen.
1