KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og økonomisk tilsyn)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 95
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 95

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsy-

net…

(Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og øko-

nomisk tilsyn)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november

2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 61 af 28. januar 2020, lov nr. 807 af

9. juni 2020, § 2 i lov nr. 2214 af 29. december 2020, lov nr. 786 af 4. maj

2021 og senest ved lov nr. 787 af 4. maj 2021, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 3, nr. 4, § 7, stk. 4, 1. pkt., § 44, stk. 4, nr. 1,

to steder i

§ 44,

stk. 4, nr. 2,

og i

§ 45, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »genanvendeligt erhvervsaffald«

til: »forbrændingsegnet erhvervsaffald og erhvervsaffald egnet til materia-

lenyttiggørelse«.

§ 46 b, stk. 1,

§ 47, stk. 1,

ændres »genanvendeligt erhvervsaffald«

til: »erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse«.

§ 46 b,

indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3, Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af de regler, der fastsættes

i medfør af stk. 2.«

Evt. EU-note (se vejledningens pkt. 2.3.2)

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 95: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (Nye rammer for kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, indsamling af erhvervsaffald, genbrug på genbrugspladser og økonomisk tilsyn)

UDKAST

§ 46 b

ophæves.

§ 48, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) planlægning, etablering, drift og administration af genbrugsområder

på genbrugspladser, jf. § 50 f,«. Nr. 2-3 bliver herefter nr. 3-4.

§ 48, stk. 1,

indsættes efter nr. 3, der bliver nr. 4, som nyt nummer:

»5) udgifter efter 48 a samt udgifter afholdt i forbindelse med Forsy-

ningstilsynets tilsyn i medfør af denne lov.

§ 48, stk. 2,

indsættes efter »§ 9 u, stk. 1 og 3«: », eller for indsamling

af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra virksomheder, der pro-

ducerer affald i art og mængde svarende til en husholdning, jf. § 49 c, stk.

3, nr. 1«.

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »affaldsordning«: »og for ordninger

for genbrugsområder på genbrugspladser«.

Efter § 48 indsættes

»Forsyningstilsynet

§ 48 a.

Forsyningstilsynet opkræver et gebyr hos kommuner til dækning

af udgifter til Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov

eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om betaling og op-

krævning af beløb til dækning af udgifterne efter stk. 1

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage, herunder analy-

ser og overvågningsopgaver for at sikre en velfungerende konkurrencebase-

ret affaldssektor.

§ 48 b.

Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsyningsministeren

opmærksom på forhold, som tilsynet mener, kan have betydning for mini-

steren.

Stk. 2.

Forsyningstilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen op-

mærksom på forhold, som tilsynet mener kan være i strid med konkurren-

celovgivningen.

UDKAST

Stk. 3.

Forsyningstilsynet gør Ankestyrelsen opmærksom på forhold,

hvor kommuner eller kommunalt ejede selskaber ikke efterkommer Forsy-

ningstilsynets påbud meddelt i henhold til denne lov eller regler udstedt i

medfør heraf.

§ 48 c.

Forsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser truffet i henhold til

regler fastsat i loven eller regler udstedt i medfør af loven samt sager, der er

sendt til Ankestyrelsen i medfør af § 48 b, stk. 3, på Forsyningstilsynets

hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navn på den relevante kom-

mune.

§ 48 d.

Forsyningstilsynet kan i forbindelse med sin opgavevaretagelse

efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf indhente nødvendige op-

lysninger hos kommuner og andre markedsaktører. Forsyningstilsynet kan

meddele påbud om udlevering af oplysninger.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om kommuners og andre markedsaktørers pligt til at videregive op-

lysninger i henhold til stk. 1, herunder regler om formen for indberetning og

om, at indberetningen skal ske elektronisk.

10.

§ 49, stk. 1,

udgår », herunder genanvendelsesvirksomheder«.

11.

Efter

§ 49 a

indsættes:

»Kommuners

deltagelse i aktiviteter forbundet med affald egnet til materi-

alenyttiggørelse

§ 49 b.

Kommuner må ikke deltage i aktiviteter forbundet med behand-

ling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for omlastning af affald omfattet af en kommu-

nal affaldsordning med henblik på transport til et behandlingsanlæg.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan kommuner deltage i aktiviteter forbundet med

behandling af

1) affald, som er produceret på øer uden fast broforbindelse,

2) spildevand og

3) jord, som er affald.

Stk. 4.

Forsyningstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet

i stk. 1.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om Forsyningstilsynets adgangen til at meddele dispensation efter stk.

UDKAST

4, herunder om betingelser og vilkår for dispensation samt om dokumenta-

tionskrav og indberetning af oplysninger til Forsyningstilsynet samt Forsy-

ningstilsynets mulighed for at give påbud.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at kommuner må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald

produceret af kommuners egne institutioner og virksomheder.

§ 49 c.

Kommuner må ikke etablere affaldsordninger for eller tilbyde

indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for genbrugspladser i kommunen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 etablere affaldsordninger

for og tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

produceret

1) af virksomheder, der producerer affald i art og mængde svarende til en

husholdning,

2) på øer uden fast broforbindelse og

3) af kommunens egne institutioner og virksomheder.

Stk. 4.

Tilbyder kommunalbestyrelsen indsamling af erhvervsaffald egnet

til materialenyttiggørelse til virksomheder, der producerer affald i art og

mængde svarende til en husholdning, skal indsamlingen ske til markedspris.

Stk. 5.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af stk. 4 og kan

påbyde, at manglende overholdelse bringes i orden straks eller inden en nær-

mere angivet frist.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at etablere affaldsordninger

og tilbyde indsamling i henhold til stk. 3.

§ 49 d.

Kommuner skal udbyde opgaver med behandling af affald egnet

til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning, med

mindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Ud-

buddet skal følge udbudslovens regler for tildeling af offentlige kontrakter.

Udbudslovens §§ 12-16 finder ikke anvendelse.

Stk. 2.

Kravet i stk. 1 gælder ikke for aktiviteter omfattet af § 49 b, stk. 2

og 3 samt regler udstedt i medfør af § 49 b, stk. 6.

§ 49 e.

Kommuner må ikke eje automatiserede sorteringsanlæg til indle-

dende sortering og sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra far-

ligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet affald. Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom herunder dispen-

sation.

§ 49 f.

Kommuner kan uanset § 49 b, stk. 1, fortsat deltage i aktiviteter

forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet

af en kommunal affaldsordning, når aktiviteterne er knyttet til

UDKAST

1) et helt eller delvist kommunalt ejet behandlingsanlæg, som er god-

kendt til behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse og sat i drift

senest den 16. juni 2020, eller

2) et helt eller delvist kommunalt ejet behandlingsanlæg, som kommu-

nalbestyrelsen senest den 16. juni 2020 har foretaget væsentlige irreversible

investeringer i etableringen af.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen må ikke foretage reinvesteringer i de i stk.

1 nævnte anlæg.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om stk. 1, herunder regler om fortsat deltagelse i de i stk. 1 nævnte

aktiviteter, krav til dokumentation og indberetning af oplysninger.

§ 49 g.

Aktiviteter i henhold til § 49 f, stk. 1, skal fra den 1. januar 2024

udskilles i et eller flere særskilte selskaber, som drives på kommercielle vil-

kår i aktie- eller anpartsselskabsform, og som ikke udøver andre aktiviteter

end aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse.

Stk. 2.

Kommuner kan levere service- og administrationsydelser til de

efter stk. 1 udskilte selskaber. Aftaler om levering af service- og administra-

tionsydelser, som kommunerne indgår med selskaberne, skal indgås på mar-

kedsmæssige vilkår.

Stk. 3.

Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af stk. 1 og stk.

2 og kan påbyde, at manglende overholdelse bringes i orden straks eller in-

den en nærmere angivet frist.

12.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Affaldsforebyggelsesplan, genbrug, genanvendelse og renere teknologi«.

13.

Efter § 50 e indsættes:

»§

50 f.

Miljøministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens

pligt til at etablere genbrugsområder på genbrugspladser i kommunen, her-

under om størrelse, indretning og drift af genbrugsområdet, hvem der kan

aflevere genstande til genbrug og i hvilket omfang.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens pligt til at give private aktører mulighed for at over-

tage genstande, der er afleveret i genbrugsområder på genbrugspladser, her-

under om kommunalbestyrelsens mulighed for at afsætte genstandene ve-

UDKAST

derlagsfrit eller mod betaling. Klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter endvidere regler om inddragelse af offentligheden i den lokale ud-

møntning af ordningen, herunder om udelukkende digital annoncering.

14.

§ 110, stk. 3, 1. pkt.,

udgår »§ 46 b, «.

§2

I lov om Forsyningstilsynet, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 8. juni 2018,

som ændret ved § 7 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, foretages følgende æn-

dringer:

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »der menes«: »kapitel 6 i lov om mil-

jøbeskyttelse,«

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »betales af de«: »kommuner, som betaler for

Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 48 a samt de«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3 og 14, træder i kraft den 1. januar 2027.

Stk. 3.

§ 49 d i lov om miljøbeskyttelse, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 9, træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 4.

§§ 49 f og 49 g i lov om miljøbeskyttelse, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 9, ophæves den 1. juli 2027.Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan dog fastsætte en senere dato for ophævelsen.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at

kommunalbestyrelsen indtil den 31. december 2022 kan tilbyde virksomhe-

der i kommunen, som er beliggende i ejendomme med både husholdninger

og virksomheder, at blive omfattet af den eller de indsamlingsordninger for

sorteret affald egnet til materialenyttiggørelse, som kommunen i sit regula-

tiv for husholdningsaffald har etableret for husholdningerne.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kommunal behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggø-

relse

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Dispensationsordning

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Overgangsordning

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af affald egnet til

materialenyttiggørelse

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Genbrugsområder

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Miljøministeriets over-

vejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

3.7. Indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.7.3. Den foreslåede ordning

3.8. Tilsyn

UDKAST

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Der er med bred opbakning i Folketinget sat et ambitiøst mål om at reducere

de nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er

enige om, at affaldssektoren skal bidrage til indfrielse af dette mål.

Affald er gået fra at være et problem til at være en værdifuld ressource, som

virksomheder i hele Europa efterspørger for at genanvende i nye produkter.

I de kommende årtier forventes øget fokus på cirkulære løsninger og beho-

vet for at reducere CO

-udledningen fra affaldshåndteringen, og også på

EU-niveau sættes ambitiøse genanvendelsesmålsætninger.

Det åbner nye muligheder og kalder på forandring. Den organisatoriske re-

gulering af affaldssektoren er dog ikke fulgt med udviklingen, og regulerin-

gen er i stigende grad en barriere for øget genanvendelse og for omstillingen

til en effektiv cirkulær økonomi.

For at øge genanvendelsen og nedbringe CO

-udledningen er det nødven-

digt at dreje på tre håndtag. I Danmark skal vi reducere vores affaldsmæng-

der og sortere mere affald til genanvendelse, så der køres mindre affald til

forbrændingsanlæggene. Derudover skal forbrændingskapaciteten reduce-

res og tilpasses de danske affaldsmængder, så den ledige kapacitet ikke fyl-

des op af importeret affald. Endelig skal der investeres i nye genanvendel-

sesanlæg.

Lovforslaget skal understøtte danske virksomheders muligheder for at inve-

stere i nye genanvendelsesanlæg og udvikle grønne løsninger inden for af-

faldsteknologi og cirkulær økonomi. Det skal bidrage til at løse klima- og

UDKAST

miljømæssige problemer i Danmark og skabe rammer for udvikling af løs-

ninger, som kan eksporteres til udlandet. Lovforslaget skal bidrage til, at der

sker en teknologiudvikling, så der sker en øget reel genanvendelse på an-

læggene, så der både nationalt og globalt spares på ressourcer til udvinding

og produktion af nye materialer.

Lovforslaget vedrører primært rammerne for kommunernes og virksomhe-

dernes deltagelse i aktiviteter forbundet med affald, der er egnet til materia-

lenyttiggørelse. Det omfatter affald, der kan forberedes med henblik på gen-

brug, kan genanvendes eller kan anvendes til anden endelig materialenyttig-

gørelse.

Siden 2010 har erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, med få und-

tagelser, været markedsudsat. Det betyder, at erhvervsaffald egnet til mate-

rialenyttiggørelse, herunder genanvendeligt erhvervsaffald, som udgangs-

punkt bliver indsamlet og behandlet af private aktører. Markedsudsættelsen

af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse har baggrund i den politisk

aftale fra 2007 om organiseringen af affaldssektoren (Socialdemokratiet,

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti og Det Radikale Venstre). Med aftalen blev det bl.a. besluttet at give

virksomhederne frit valg til at vælge private indsamlere og anlæg for det

affald

der kan genanvendes. Den politiske aftale blev udmøntet ved lov nr.

513 af 12. juni 2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og andre love.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2010.

Erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse har således med få undtagel-

ser været behandlet på det private marked siden 2010, og kommuner må

som udgangspunkt hverken etablere affaldsordninger for, tilbyde indsam-

ling af eller behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Private

affaldshåndteringsvirksomheder håndterer i dag ca. 95 pct. af det genanven-

delige erhvervsaffald, og en evaluering heraf har vist, at der er mange valg-

muligheder, og at de private affaldshåndteringsvirksomheder gør det godt.

Det betyder, at offentlige affaldshåndteringsvirksomheder ikke længere er

kritiske for håndteringen af vores affald.

Kommuner har ansvaret for husholdningsaffald egnet til materialenyttiggø-

relse og for forbrændings- og deponeringsegnet affald. Derudover er der i

dag ca. 15 kommunale behandlingsanlæg, der er godkendt til fortsat at be-

handle erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.

UDKAST

Med lovforslaget forslås det at fastlægge en ny organisering af affald egnet

til materialenyttiggørelse, hvor de private aktører får en større rolle på mar-

kedet. Det foreslås således bl.a., at kommunerne fremover som udgangs-

punkt ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandlingen af affald

egnet til materialenyttiggørelse, og at kommunerne fremover skal udbyde

behandlingen af det affald, der i dag er omfattet af en kommunal affaldsord-

ning.

2. Lovforslagets baggrund

Den 16. juni 2020 blev der indgået aftale om Klimaplan for en grøn affalds-

sektor og cirkulær økonomi mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Ven-

stre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,

Liberal Alliance og Alternativet (herefter benævnt »Klimaplanen«).

Lovforslagets primære formål er at udmønte dele af Klimaplanens afsnit IV

om en stærk genanvendelsessektor. Lovforslaget skal bl.a. bidrage til Kli-

maplanens mål om at understøtte, at danske virksomheder kan udvikle

grønne løsninger inden for affaldsteknologi og cirkulær økonomi, som der-

efter kan eksporteres til udlandet. Det skal understøtte grøn vækst, velstand

og beskæftigelse i Danmark, og samtidig løse et miljø- og klimaproblem i

Danmark og i udlandet.

Det følger af Klimaplanen, at kommunerne fremover skal udbyde behand-

lingen af det genanvendelige husholdningsaffald, herunder sortering af gen-

anvendeligt affald. Udbudspligten skal ikke ændre på miljøkravene til af-

faldshåndteringen, og kommunerne skal fortsat have ansvaret for at sikre, at

affaldet behandles og genanvendes i overensstemmelse med de miljøkrav,

som kommunerne fastlægger i deres udbud. Kommunerne vil derudover

ikke have mulighed for at investere i nye kommunale genanvendelsesanlæg.

Dette skal bidrage til, at affaldsstrømmene fra husholdninger samles og or-

ganiseres mere ensartet med affaldet fra virksomhederne. Private affaldsak-

tører vil derfor, udover at have adgang til erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse, også få en øget adgang til husholdningsaffaldet.

Hensigten med aftalen er at give mulighed for storskalafordele og større in-

vesteringssikkerhed for de private affaldsaktører. Dette skal ses i sammen-

hæng med nye krav om øget særskilt indsamling af flere affaldsfraktioner

ved husstandene og strømlining af kommunale indsamlingsordninger, der

vil give større og mere ensartede affaldsmængder, hvilket kan danne grund-

lag for øget genanvendelse i høj kvalitet. Aftalen skal således understøtte

etablering af nye genanvendelsesanlæg og dermed øget genanvendelse, så

UDKAST

mængden af f.eks. plastbaseret affald, der tilgår forbrændingsanlæg med

-udledning til følge, mindskes, og at der i et globalt perspektiv spares

på ressourcer til udvinding og produktion af nye materialer.

Det er en del af Klimaplanen, at genanvendeligt affald på ikke-brofaste øer

undtages, så kommuner fortsat kan indsamle og behandle alt genanvendeligt

affald på ikke-brofaste øer. For virksomheder vil ordningen være frivillig,

således at virksomheder på ikke-brofaste øer også kan vælge en privat af-

faldsaktør.

Det fremgår også af Klimaplanen, at eksisterende kommunale anlæg til be-

handling og sortering af genanvendeligt husholdningsaffald i en overgangs-

periode på fem år fra ikrafttrædelse fortsat kan ejes af kommuner, men de

skal selskabsgøres for at sikre økonomisk gennemsigtighed om selskabernes

aktiviteter og adskillelse af kommunale myndigheds- og driftsopgaver.

Kommunale anlæg skal derudover konkurrere på markedsvilkår og byde på

husholdningsaffaldet på lige vilkår med andre private og selskabsgjorte an-

læg. Det vil dog alene være kommunale anlæg, der er etableret eller har

foretaget væsentlige irreversible investeringer i etablering af nye anlæg på

tidspunktet for indgåelse af den politiske aftale den 16. juni 2020, der vil

have mulighed for at fortsætte i overgangsordningen. Det skal derudover

ikke være muligt at foretage reinvesteringer i kommunale anlæg, dog skal

almindelig vedligehold være muligt. Formålet med overgangsordningen er

at tage hensyn til eksisterende kommunale anlægsinvesteringer. Overgangs-

ordningen vil som udgangspunkt udløbe efter fem år fra dette lovforslags

ikrafttræden. Det fremgår af Klimaplanen, at det efter fire år evalueres, om

der stadig er behov for en kommunal tilstedeværelse, og såfremt der er væ-

sentlige argumenter for en fortsat tilstedeværelse, kan aftalepartierne aftale

at forlænge ud over de fem år.

Desuden fremgår det af Klimaplanen, at der kan gives dispensation fra for-

buddet mod at investere eller reinvestere i kommunale anlæg for enkelte

fraktioner, såfremt det viser sig, at der efter en udbudsrunde og en efterføl-

gende markedsdialog med potentielle bydere om justeringer af udbudsvilkår

og udbudte fraktioner, ikke er private bydere til håndteringen af de enkelte

fraktioner. Hvis en kommune får dispensation til at byde ind på håndterin-

gen af specifikke fraktioner forudsættes det, at der er tale om et genudbud

på samme vilkår, herunder i forhold til miljøkrav, prisloft, innovation og

øvrige udbudskriterier, og at der er tale om et partnerskab i form af et of-

fentligt-privat selskab, hvor en privat part også tager en økonomisk risiko.

UDKAST

Endvidere fremgår det af Klimaplanen, at der sættes en slutdato for behand-

ling af genanvendeligt erhvervsaffald på de kommunale anlæg, der i dag har

dispensation til at modtage erhvervsaffald. Baggrunden er, at de private

virksomheder har vist, at de kan håndtere erhvervsaffaldet, uden at der er

skabt miljømæssige problemer. Slutdatoen fastsættes til den 31. december

2027, hvilket tager hensyn til afskrivning af kommunale investeringer.

Det er desuden en del af Klimaplanen, at virksomheder fremover skal kunne

benytte private indsamlingsordninger for affald til forbrænding. Hensigten

er, at virksomheder fremadrettet skal have mulighed for at samle deres af-

faldsindsamling hos én affaldsaktør.

Klimaplanen indeholder derudover et initiativ om, at mindre virksomheder,

der generer affald svarende i art og mængde til husholdninger, gives frit valg

til at vælge de kommunale indsamlingsordninger til genanvendeligt affald.

Det fremgår af Klimaplanen, at ordningen skal udformes, så krydssubsidie-

ring undgås og så indsamlingen sker til markedspriser.

Endelig gennemfører dette lovforslag også et initiativ fra Klimaplanens af-

snit VI om mindre affald og cirkulær økonomi, hvor efteralle kommunale

genbrugspladser forpligtes til at stille et område, container eller lignende til

rådighed, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug. Genstan-

dene skal først gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivillige or-

ganisationer og borgere. De genstande, som ikke afsættes, må kommunerne

afsætte i kommunale genbrugsbutikker eller til socialøkonomiske virksom-

heder. Kommunerne forpligtes til at inddrage de frivillige organisationer i

den lokale kommunale udmøntning af initiativet. Formålet er at styrke den

cirkulære økonomi ved, at flere genstande kan blive genbrugt, og samtidig

sikre, at private aktører får adgang til genstandene.

Dette lovforslag gennemfører de ændringer af gældende ret, som initiati-

verne i Klimaplanen indebærer.

Med dette lovforslag vil terminologien i miljøbeskyttelsesloven endvidere

blive ensrettet med affaldsdirektivets begreb, således at »genanvendeligt er-

hvervsaffald« erstattes af »erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse«.

Begrebet »genanvendeligt erhvervsaffald« i bekendtgørelse nr. 1218 af 25.

november 2019 af lov om miljøbeskyttelse med efterfølgende ændringer

(herefter miljøbeskyttelsesloven) er hidtil blevet fortolket og anvendt i over-

ensstemmelse med begrebet »materialenyttiggørelse« i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om

UDKAST

ophævelse af visse direktiver som senest ændret ved Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2008/98/EF om affald (herefter benævnt

affaldsdirektivet«). Det bemær-

kes, at ændringen ikke medfører materielle ændringer af miljøbeskyttelses-

loven, og at bekendtgørelse nr. 2159 af 9. december 2020 om affald (herefter

affaldsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 2097 af 14. december 2020

om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (herefter affaldsaktørbe-

kendtgørelsen), der implementerer affaldsdirektivet, allerede anvender af-

faldsdirektivets begreb.

Med Klimaplanen er der aftalt en ny organisering af genanvendelsessekto-

ren. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at betegnelsen gen-

anvendeligt affald i aftalen må forstås i overensstemmelse med ovennævnte

fortolkning af begrebet »genanvendeligt« i miljøbeskyttelsesloven. Derfor

vil »genanvendeligt affald« blive betegnet som »affald egnet til materiale-

nyttiggørelse« i bestemmelserne angående ny organisering af det genanven-

delige affald.

Desuden foreslås det, at det nuværende forbud mod, at kommuner etablerer

affaldsordninger for, tilbyder indsamling af og varetager behandlingen af

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, lovfæstes. Forbuddet er i dag

fastsat på bekendtgørelsesniveau. For at tydeliggøre rammerne for kommu-

nernes rolle på markedet for affald egnet til materialenyttiggørelse vurderes

det dog at være hensigtsmæssigt at fastsætte forbuddet i miljøbeskyttelses-

loven.

Det bemærkes, at håndtering af affald omfattet af udvidede producentan-

svarsordninger er reguleret nærmere i særlovgivning herom. Dette gælder

både eksisterende og de kommende udvidede producentansvarsordninger

for emballage, visse engangsplastprodukter og fiskeredskaber af plast (jf.

EU direktiv 2019/904/EU). Nærværende lovforslag ændrer ikke ved de ek-

sisterende producentansvarsordninger eller fastlægger de nærmere rammer

for den konkrete udmøntning af de nye producentansvarsordninger.

Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete udmøntning af de nye

ordninger for udvidet producentansvar, herunder hvem der skal udbyde af-

faldet, når producentansvaret træder i kraft. Udmøntningen skal jf. Klima-

plan for affald og cirkulær økonomi tage udgangspunkt i den organisering

af affaldssektoren, der blev aftalt med Klimaplanen.

UDKAST

Den nærmere organisering af de nye producentansvarsordninger for embal-

lage m.v. forventes at blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau. Ifølge be-

mærkningerne til lovforslaget er det hensigten ved fastsættelsen af regler om

udvidet producentansvar for emballage at tage udgangspunkt i den til enhver

tid gældende organisering af affaldssektoren, jf. Folketingstidende 2019-20,

A, L 112, som fremsat, side 19. Miljøministeren har desuden ved betænk-

ning tilkendegivet, at ministeren vil invitere Folketingets partier til forhand-

linger om udmøntning af producentansvar for emballage med henblik på at

sikre, at Folketingets partier inddrages.

En stor andel af affaldet i de henteordninger for husholdninger, som kom-

munen er forpligtet til at etablere, vurderes overvejende at bestå af emballa-

geaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse. Dette gælder eksempelvis

pap/papir-, glas-, metal-, plast- og mad- og drikkekartonaffald. Den nær-

mere udmøntning af det udvidede producentansvar for emballageaffald vil

derfor påvirke den fremtidige organisering af en del af det affald, der regu-

leres med dette lovforslag.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kommuners deltagelse i behandling af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse

3.1.1. Gældende ret

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1, at kommunalbestyrelsen

forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i

regler udstedt i medfør af loven. Affaldshåndtering er således som udgangs-

punkt en kommunal opgave.

Affaldshåndtering omfatter både indsamling og behandling af affaldet. Af-

faldsbekendtgørelsens § 3, nr. 28, definerer indsamling som afhentning af

affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring af affald med

henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. Behandling defineres i

henhold til affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 10, som nyttiggørelses- eller

bortskaffelsesoperationer, herunder forberedelse forud for nyttiggørelse el-

ler bortskaffelse. Behandling omfatter også forbehandling af affaldet, her-

under sortering, knusning og sammenpresning af affaldet. Definitionerne i

affaldsbekendtgørelsen implementerer definitionerne fra affaldsdirektivet i

dansk ret.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre affaldshåndtering opfyldes

ved etablering af kommunale affaldsordninger, der enten kan etableres som

UDKAST

indsamlings- eller anvisningsordninger. Det følger af affaldsaktørbekendt-

gørelsens § 9, stk. 1, at når en kommunal ordning er fastlagt i regulativet for

husholdningsaffald, og regulativet er trådt i kraft, er borgere og grundejere

forpligtet til at benytte ordningen som foreskrevet. Husholdninger har såle-

des benyttelsespligt til kommunale affaldsordninger, herunder ordninger for

husholdningsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Virksomheder har som

udgangspunkt også benyttelsespligt til kommunale affaldsordninger. Virk-

somheder er således ifølge affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 1, også

forpligtet til at benytte en kommunal ordning som foreskrevet, når en kom-

munal ordning for affald er fastlagt i regulativet for erhvervsaffald, og regu-

lativet er trådt i kraft. Dette gælder dog ikke for erhvervsaffald egnet til ma-

terialenyttiggørelse.

Kommunens forpligtelse til at sikre affaldshåndering er desuden begrænset

i relation til affald, der er omfattet af udvidet producentansvar. Der er i dag

udvidet producentansvar på batterier og elektronik, hvilket betyder, at kom-

munerne alene er forpligtet til at varetage indsamlingen af disse affaldsfrak-

tioner mhp. overdragelse til producenterne og videre affaldsbehandling.

Derudover er der i dag også udvidet producentansvar på biler og på visse

drikkevareemballager via pant- og retursystemet, som er organiseret sådan,

at kommunen ikke har en rolle i forbindelse med affaldshåndteringen af

disse.

Som nævnt i pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger blev der med

lov nr. 807 af 9. juni 2020 om ændring af lov om miljøbeskyttelse ligeledes

indført et udvidet producentansvar for emballage. Efter miljøbeskyttelses-

lovens § 9 p, stk. 1, skal producenter og importører af emballerede produkter

således forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel af emballage for

egen regning foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af emballage,

som er markedsført som del af et emballeret produkt, og affald heraf, med-

mindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44 og § 45, stk. 2. Bestem-

melsen har virkning fra den 31. december 2024. Miljøministeren vil fast-

lægge den nærmere afgrænsning af kommunernes og producenternes ansvar

for affaldshåndteringen på bekendtgørelsesniveau. Det fremgår af forarbej-

derne til miljøbeskyttelseslovens § 9 p, at det er hensigten ved fastsættelsen

af regler om udvidet producentansvar for emballage at tage udgangspunkt i

den til enhver tid gældende organisering af affaldssektoren samt organise-

ring af de eksisterende producentansvarsordninger, jf. Folketingstidende

2019-20, A, L 112, som fremsat, side 19.

UDKAST

På tilsvarende vis er der med lov nr. 786 af 4. maj 2021 om ændring af lov

om miljøbeskyttelse (Implementering af engangsplastdirektivets bestem-

melser om udvidet producentansvar og oprydningsansvar) indført en række

udvidede producentansvarsordninger for blandt andet fiskeredskaber, der

indeholder plast, i § 9 h og drikkevarebeholdere og drikkebægre af engangs-

plast i § 9 s. Også ved udmøntningen af disse ordninger, er det hensigten at

tage udgangspunkt i den til enhver tid gældende organisering af affaldssek-

toren, samt organiseringen af de eksisterende producentansvarsordninger.

jf. Folketingstidende 2020-2021, A, L 179, side 10 og 22. Bestemmelserne

har virkning fra den 31. december 2024.

Der er endnu ikke truffet beslutning om den konkrete udmøntning af de nye

ordninger for udvidet producentansvar, herunder hvem der skal udbyde af-

faldet, når producentansvaret træder i kraft. Udmøntningen skal jf. Klima-

plan for affald og cirkulær økonomi tage udgangspunkt i den organisering

af affaldssektoren, der blev aftalt med Klimaplanen.

Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen blandt andet deltage i aktivi-

teter forbundet med behandling af husholdningsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse. Affald egnet til materialenyttiggørelse omfatter affald, som

kan forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig

materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på en af de nævnte

behandlingsformer, jf. § 3, nr. 1, i affaldsbekendtgørelsen.

Kommunalbestyrelsen kan deltage enten direkte ved selv at varetage driften

af behandlingen inden for den kommunale driftsorganisation eller indirekte

ved at overlade opgaven til et kommunalt ejet affaldsselskab. Kommunal-

bestyrelsen kan også vælge ikke selv at deltage i aktiviteterne og i stedet

udbyde opgaven til en privat virksomhed.

Kommunens indkøb af ydelsen med behandling af affald vil som udgangs-

punkt udgøre offentlige kontrakter og vil som følge heraf være omfattet af

de udbudsretlige regler, herunder udbudslovens regler. Udbudsloven finder

ikke anvendelse for opgaver, som ordregiver selv udfører, hvor to enheder

inden for samme ordregiver indgår aftaler (såkaldte klassiske in-house-afta-

ler). I relation til affaldssektoren omfatter dette blandt andet situationer,

hvor kommunen uden udbud vælger selv at varetage driften af affaldshånd-

teringen inden for den kommunale driftsorganisation.

UDKAST

Det fremgår ligeledes af udbudslovens §§ 12-16, at udbudsloven ikke gæl-

der, når ordregivende myndigheder indgår kontrakt med en selvstændig ju-

ridisk person, som er forskellig fra myndigheden, men som er så tæt knyttet

til den ordregivende myndighed, at kontrakten svarer til en intern arbejds-

deling (den såkaldte udvidede in-house-regel). Det kræver dog, at tre krite-

rier er opfyldt. For det første skal ordregiver udøve en kontrol over den selv-

stændige juridiske enhed, der svarer til den kontrol, ordregiveren fører med

sine egne tjenestegrene (kontrolkriteriet). For det andet skal mere end 80

pct. af aktiviteterne hos den selvstændige juridiske enhed udføres i forbin-

delse med de opgaver enheden har fået betroet af den eller de ordregivere,

den kontrolleres af (virksomhedskriteriet). For det tredje må der ikke være

nogen direkte privat kapitalandel i den selvstændige juridiske enhed, ud

over det der følger af lov, og som ikke medfører afgørende indflydelse på

virksomheden.

I relation til affaldssektoren betyder dette, at kommunalbestyrelsen kan

vælge at lade affald behandle af et behandlingsanlæg, der er ejet af et kom-

munalt affaldsselskab, uden at udbyde kontrakten, hvis de tre kriterier er

opfyldt. Dette gælder også, hvis en kommune lader affaldet behandle af et

behandlingsanlæg ejet af et kommunalt fællesskab, som kommunen deltager

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1, at affaldshåndtering alene

er en kommunal opgave, såfremt der ikke er fastsat andet i loven eller i reg-

ler udstedt i medfør af loven.

Det er eksempelvis som udgangspunkt ikke en kommunal opgave at hånd-

tere erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Det skyldes, at kommu-

nalbestyrelsens ansvar for erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse er

begrænset på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i miljøbeskyttelseslo-

vens § 44, stk. 1. Kommunalbestyrelsen må således som udgangspunkt ikke

etablere ordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse, jf. § 8, stk. 3, 1. pkt., i affaldsaktørbekendtgørelsen.

Der er dog fastsat visse undtagelser hertil i affaldsaktørbekendtgørelsen,

hvorefter erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse lovligt kan omfat-

tes af en kommunal affaldsordning. Der henvises til pkt. 3.2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger for en beskrivelse af gældende regler for, hvor-

når kommuner kan tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse.

UDKAST

Kommunale behandlingsanlæg må derudover som udgangspunkt hverken

varetage indsamling eller behandling af erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 28, stk. 1. Det fremgår dog

af miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 1, at energi-, forsynings- og klima-

ministeren fastsætter regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til

behandling af genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden den 26.

februar 2009, fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald. For en

nærmere beskrivelse af gældende regler for kommunale anlæg, der kan be-

handle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse i overensstemmelse

med en godkendt anmeldelse henvises til pkt. 3.5.1. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Det bemærkes, at den korrekte ministerbetegnelse ikke fremgår af den se-

neste lovbekendtgørelse af miljøbeskyttelsesloven. Betegnelsen for Energi-

, Forsynings- og Klimaministeriet blev med kongelige resolution af 27. juni

2019 ændret til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Fremadrettet i

dette lovforslag vil betegnelsen klima-, energi- og forsyningsministeren

blive benyttet ved gengivelse af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der

anvender den gamle ministerbetegnelse i den gældende lovbekendtgørelse.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaplanen, at der skal stilles krav til kommunerne om ud-

bud af behandlingen af det genanvendelige husholdningsaffald, herunder

sortering af genanvendeligt affald. Det fremgår endvidere af Klimaplanen,

at udbudspligten ikke ændrer på miljøkravene til affaldshåndtering, og at

kommunerne fortsat skal have ansvaret for at sikre, at affaldet behandles og

genanvendes i overensstemmelse med de miljøkrav, som kommunerne fast-

lægger i deres udbud. Kommunerne skal derudover ikke have mulighed for

at investere i nye kommunale genanvendelsesanlæg. Det fremgår dog af Kli-

maplanen, at genanvendeligt affald på ikke-brofaste øer undtages, så kom-

muner fortsat kan indsamle og behandle alt genanvendeligt affald på ikke-

brofaste øer i en ordning, der er frivillig for virksomhederne.

I 2010 blev markedet for indsamling og behandling af genanvendeligt er-

hvervsaffald markedsudsat, hvorefter dette affald som udgangspunkt har

været håndteret på privatejede behandlingsanlæg. Det foreslås, at organise-

ringen af affald omfattet af en kommunal ordning strømlines med organise-

ringen af det affald, som kommunerne i dag ikke er ansvarlig for, da private

affaldsaktører vil få adgang til alt affald egnet til materialenyttiggørelse. Af-

faldet kan således samles på privatejede anlæg, hvilket forventes at give

UDKAST

storskalafordele og større investeringssikkerhed for de private affaldsaktø-

rer.

Som nævnt under pkt. 2 vil dette lovforslag ensrette terminologien i miljø-

beskyttelsesloven med affaldsdirektivets begreber. »Genanvendeligt affald«

vil derfor blive betegnet som »affald egnet til materialenyttiggørelse« i lov-

forslagets bestemmelser.

Initiativerne i Klimaplanen omfatter sortering af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse.

Med Klimaplanen er der desuden ikke lagt op til at ændre på, at kommu-

nerne forestår indsamlingen af husholdningsaffald egnet til materialenyttig-

gørelse. Indsamling omfatter også indledende sortering af affald. Idet det

fremgår af aftalen, at kommunerne ikke skal have mulighed for at investere

i nye genanvendelsesanlæg, og at kommuner skal udbyde opgaver med sor-

tering af genanvendeligt affald, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet dog, at det ikke vil være i tråd med ånden i aftalen, hvis kommuner

fremover kan etablere og drive automatiserede anlæg, hvorpå affald egnet

til materialenyttiggørelse sorteres fra andet affald, eller hvorpå der foretages

indledende sortering af affald. Baggrunden for dette er at kommunernes del-

tagelse på markedet kan forhindre, at private aktører opnår de storskalafor-

dele og den investeringssikkerhed, som har til formål at danne grobund for

øget genanvendelse og mindre forbrænding af affald. Et generelt forbud

mod, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med sortering af affald,

vurderes dog ikke at være hensigtsmæssigt. Det vurderes således, at kom-

muner skal have mulighed for at foretage manuelle sorteringsaktiviteter,

som må anses for nødvendige for at øge genanvendelse. Det kan eksempel-

vis være manuel sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra de-

poneringsegnet affald, der er afleveret til et kommunalt ejet deponeringsan-

læg.

Klimaplanens initiativ omfatter husholdningsaffald. Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt at tydeliggøre kom-

munernes rolle på markedet for al affald egnet til materialenyttiggørelse.

Ministeriet vurderer derfor, at der i miljøbeskyttelsesloven bør fastsættes et

forbud mod kommunal behandling af al affald egnet til materialenyttiggø-

relse, hvilket betyder, at udgangspunktet om, at kommuner ikke må be-

handle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, som i dag er fastsat i

affaldsaktørbekendtgørelsen, lovfæstes.

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeriet vurderer, at det er hensigten med

aftalen, at kommunen skal udbyde alt affald egnet til materialenyttiggørelse,

der er omfattet af en kommunal affaldsordning, og ikke kun husholdnings-

affald, således at kommunen også skal udbyde behandlingen af erhvervsaf-

fald egnet til materialenyttiggørelse, når erhvervsaffaldet indsamles som led

i en kommunal affaldsordning, herunder eksempelvis genbrugspladsordnin-

gen.

Affald produceret af en kommune er erhvervsaffald. Genanvendeligt er-

hvervsaffald blev konkurrenceudsat i 2010. Affald fra kommuners egne in-

stitutioner og virksomheder blev dog undtaget, for at kommuner kunne opnå

skalafordele ved at håndtere affald fra kommunale institutioner sammen

med affald fra husholdninger. Lovforslaget konkurrenceudsætter håndtering

af husholdningsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Begrundelsen for at

undtage affald fra kommuners egne virksomheder fra reglerne om erhvervs-

affald er således ikke længere til stede.

Definitionen af affald omfatter også spildevand. Affald defineres således

som ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med

eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. affaldsbekendtgørel-

sens § 2, stk. 1. Affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, implementerer affalds-

direktivets definition af affald. EU-domstolen har ved domme af 10. maj

2007 i sag C-252/05, Thames Water Utilities Ltd, og af 14. oktober 2020 i

sag C-629/19, Sappi Austria Produktions-GmbH & Co. KG, Wasserverband

»Region Gratkorn-Gratwein«, fastslået, at EU-lovgiver udtrykkeligt har vil-

let anse spildevand for affald i henhold til affaldsdirektivet. Spildevandsfor-

syningsselskaber er i dag kommunalt ejede, og Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet vurderer, at det ikke har været hensigten med Klimaplanen

at forhindre kommunerne i at deltage i aktiviteter forbundet med spilde-

vandsforsyning, herunder med udnyttelse af ressourcer, der er i spildevan-

det. Ministeriet vurderer derfor, at behandling af spildevand bør undtages

fra det med lovforslaget foreslåede forbud mod, at kommuner deltager i ak-

tiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Som benævnt under pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger er

kommunernes forpligtelse til at sikre affaldshåndtering begrænset som følge

af de eksisterende producentansvarsordninger på henholdsvis biler, batte-

rier, elektronik og visse drikkevareemballager via pant- og retursystemer.

Det bemærkes desuden, at der endnu ikke er truffet beslutning om den kon-

krete udmøntning af de nye ordninger for udvidet producentansvar, herun-

der hvem der skal udbyde affaldet, når producentansvaret træder i kraft.

UDKAST

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter

kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald

egnet til materialenyttiggørelse. Forslaget vil medføre, at kommuner hver-

ken helt eller delvist, direkte eller indirekte må eje anlæg, der varetager be-

handlingen af affald egnet til materialenyttiggørelse, og at kommuner ikke

må investere eller reinvestere i kommunale anlæg til behandling af affald

egnet til materialenyttiggørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt omfatte behandlingen

af al affald egnet til materialenyttiggørelse. Det vil betyde, at kommuner

hverken må deltage i aktiviteter forbundet med behandlingen af hushold-

ningsaffald eller erhvervsaffald, når affaldet er egnet til materialenyttiggø-

relse, og at dette gælder, uanset om der er tale om affald, som er omfattet af

en kommunal affaldsordning eller ej.

Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt fortsat være ansvarlig for

håndteringen af affaldet, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler

udstedt i medfør af loven (fx regler om udvidede producentansvarsordnin-

ger).

For så vidt angår husholdningsaffald vil dette betyde, at kommunalbestyrel-

sen fortsat vil skulle etablere affaldsordninger og sikre, at affaldet bliver

behandlet, herunder at genanvendeligt affald bliver genanvendt med høj reel

genanvendelse. Kommunalbestyrelsen vil derfor skulle tilrettelægge hånd-

teringen af husholdningsaffaldet som en del af kommunens myndighedsop-

gave, herunder udarbejde og vedtage regulativer om ordninger for affald og

kommunale affaldshåndteringsplaner, fastsætte affaldsgebyrer m.v.

For så vidt angår erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse vil det gæl-

dende udgangspunkt om, at kommunalbestyrelsen ikke må etablere ordnin-

ger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttig-

gørelse, lovfæstes med den med dette lovforslag foreslåede § 49 c. Kommu-

nalbestyrelsen vil ikke være ansvarlig for håndtering af dette affald. Der vil

være visse undtagelsestilfælde, hvor kommunalbestyrelsen kan etablere af-

faldsordninger for og tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materi-

alenyttiggørelse. Der henvises til lovforslagets pkt. 3.2.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af den foreslåede ord-

ning for kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttig-

UDKAST

gørelse. Hvis en virksomhed benytter sig af en kommunal indsamlingsord-

ning, anses virksomhedens affald, der indsamles som led i ordningen, for at

være omfattet af en kommunal affaldsordning.

For så vidt angår behandling af erhvervsaffald vil forslaget endvidere inde-

bære en lovfæstning af udgangspunktet i gældende ret, hvorefter kommu-

nale behandlingsanlæg ikke må varetage behandlingen af erhvervsaffald eg-

net til materialenyttiggørelse. Kommunale behandlingsanlæg, som kan va-

retage behandlingen af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse i

overensstemmelse med en godkendt anmeldelse, vil dog kunne fortsætte

denne virksomhed indtil den 1. januar 2027. Der henvises i øvrigt til pkt.

3.5.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende forslaget om at

fastsætte en slutdato for kommunale behandlingsanlæg, der er godkendt til

at behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

Den foreslåede ordning vil regulere, at kommuner ikke har adgang til at del-

tage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyt-

tiggørelse. Ordningen vil ikke omfatte affaldsindsamling, og kommuner vil

således fortsat kunne deltage i aktiviteter forbundet med indsamling af af-

fald egnet til materialenyttiggørelse, medmindre andet er fastsat i loven eller

i regler udstedt i medfør af loven, herunder organisering af udvidede produ-

centansvarsordninger. Jf. affaldsdirektivet omfatter indsamling, afhentning

af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring af affald

med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg. Dette vil overve-

jende omfatte husholdningsaffald, da kommunalbestyrelsen alene kan til-

byde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse i de und-

tagelsestilfælde, hvor erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse lovligt

kan omfattes af en kommunal affaldsordning i henhold til den foreslåede §

49 c. Kommunen vil kunne vælge at varetage indsamlingsopgaven inden for

den kommunale driftsorganisation, at overlade opgaven til kommunale af-

faldsselskaber eller at udbyde opgaven til private virksomheder.

Som led i indsamling og transport af affaldet til et behandlingsanlæg kan

der være behov for at omlaste affaldet. Det foreslås at undtage aktiviteter

forbundet med omlastning fra forbuddet mod, at kommunen deltager i akti-

viteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse

for så vidt angår affald omfattet af en kommunal affaldsordning. Kommuner

vil således fortsat kunne deltage i aktiviteter forbundet med omlastning af

affald egnet til materialenyttiggørelse.

UDKAST

Det overordnede formål med omlastning er at optimere transporten af affal-

det, hvilken kan være hensigtsmæssigt af både økonomiske årsager og af

hensyn til at reducere CO

-belastningen fra affaldstransport.

Med omlastning forstås aktiviteter, som er forbundet med aflæsning og på-

læsning af affaldet, der foretages med henblik på transport til et behand-

lingsanlæg. Det omfatter indledende oplagring af affaldet, indledende fra-

sortering af grove fejlsorteringer hos affaldsproducenten samt indledende

sammenpresning og ballering af affaldet med henblik på transportoptime-

ring. Det er ikke hensigten, at kommuner skal foretage en mere omfattende

behandling eller forbehandling af affaldet. Kommuner må således ikke fo-

retage andre behandlings- eller forbehandlingsaktiviteter, herunder eksem-

pelvis knusning eller neddeling af affald.

Det foreslås, at affald egnet til materialenyttiggørelse, der er produceret på

øer uden fast broforbindelse, undtages det generelle forbud mod, at kommu-

ner deltager i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til mate-

rialenyttiggørelse. Dette vil indebære, at en kommune må eje og drive be-

handlingsanlæg, der behandler affald produceret på øer uden fast broforbin-

delse. Med øer uden fast broforbindelse forstås i dette lovforslag øer, der

ikke har broforbindelse til fastlandet. Begrebet omfatter ikke øer, der indi-

rekte har broforbindelse til fastlandet, fordi øen er forbundet med en anden

dansk ø, der har broforbindelse til fastlandet. Kommunen vil kunne vælge

selv at varetage driften af affaldshåndteringen inden for den kommunale

driftsorganisation eller at overlade opgaven til kommunalt ejede affaldssel-

skaber. Behandlingen vil i så fald skulle foretages på den pågældende ø,

hvor affaldet er produceret. Affald egnet til materialenyttiggørelse, der ikke

behandles på den pågældende ø, vil være omfattet af det generelle forbud

mod, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med behandling af affald

egnet til materialenyttiggørelse. Kommunerne vil ikke være forpligtet til at

eje og drive behandlingsanlæg på øerne. Kommunerne vil også kunne vælge

at udbyde opgaven til private virksomheder.

Den foreslåede ordning vil både omfatte husholdningsaffald og erhvervsaf-

fald, der er produceret på øer uden fast broforbindelse. For så vidt angår

husholdningsaffald vil allerede gældende ret, hvorefter husholdninger har

benyttelsespligt til kommunale affaldsordninger, videreføres. For så vidt an-

går erhvervsaffald vil virksomheder dog ikke være forpligtet til at benytte

et kommunalt behandlingsanlæg. Selvom kommunalbestyrelsen vælger at

etablere et behandlingsanlæg til behandling af affald egnet til materialenyt-

tiggørelse på øen, vil virksomhederne have frit valg til at vælge, hvorvidt de

UDKAST

ønsker at få deres affald egnet til materialenyttiggørelse behandlet af kom-

munen eller en privat aktør. I forbindelse med, at der skal træffes beslutning

om udmøntningen af de nye EU-regler for udvidet producentansvar, skal der

tages stilling til, om denne undtagelse for ikke-brofaste øer skal være gæl-

dende.

Det foreslås at ophæve en undtagelse, der giver kommuner mulighed for at

behandle affald fra deres egne virksomheder og institutioner, da begrundel-

sen for undtagelsen ophører med lovforslaget. Affald produceret af en kom-

mune er erhvervsaffald. Genanvendeligt erhvervsaffald blev konkurrence-

udsat i 2010. Undtagelsen blev indført for at give kommuner mulighed for

at opnå skalafordele ved at behandle affald fra kommunale institutioner

sammen med husholdningsaffald egnet til materialenyttiggørelse som for-

blev en kommunal opgave. Da indeværende lovforslag udvider udbudsplig-

ten til også at omfatte husholdningsaffaldet, er begrundelsen for undtagelsen

ikke længere til stede. Det foreslås dog, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommuner i visse tilfælde

kan behandle affald fra egne virksomheder og institutioner. Bemyndigelsen

kan efter drøftelse med forligskredsen f.eks. blive brugt til at fastsætte regler

om, at kommuner på trods af forbuddet må behandle slagge fra kommunalt

ejede forbrændingsanlæg, foretage kompostering af have- og parkaffald fra

kommunens parker m.v., samt at kommunens socialøkonomiske virksom-

heder må behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra kom-

munens egne institutioner og virksomheder.

Det foreslås endvidere, at behandling af spildevand vil undtages fra forbud-

det mod, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med behandling af

affald egnet til materialenyttiggørelse. Formålet er at sikre, at kommuner

fortsat må deltage i aktiviteter forbundet med spildevandsforsyning, herun-

der med udnyttelse af ressourcer, der er i spildevandet.

For så vidt angår behandling af jord vil lovforslaget ikke ændre på den gæl-

dende retstilstand. Det foreslås derfor, at kommuner fortsat vil kunne del-

tage i aktiviteter med behandling af jord, som er affald. Det fremgår af Kli-

maplanen, at der arbejdes for en løsning, hvor kommunernes anvisningsret-

og pligt for jord, som er affald, ophæves, så virksomheder frit kan vælge,

hvor de afleverer jord. Samtidig udfases kommunale jordbehandlingsanlæg

på sigt efter en rimelig overgangsperiode, der bl.a. tager hensyn til kommu-

nale investeringer. Dette arbejde pågår i øjeblikket. En udfasning af kom-

munale jordbehandlingsanlæg vil kræve en ændring af miljøbeskyttelseslo-

ven.

UDKAST

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommuner inden den 1. juli 2022

som udgangspunkt vil skulle ophøre med at deltage i aktiviteter forbundet

med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, undtagen affald

produceret på øer uden broforbindelse, spildevand og jord, som er affald.

Lovforslaget indeholder dog en overgangsordning, hvorefter kommuner

indtil den 1. juli 2027 vil kunne deltage i aktiviteter forbundet med behand-

ling af affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis aktiviteterne er knyttet til

et helt eller delvist kommunalt ejet behandlingsanlæg, som er godkendt til

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse og sat i drift senest den

16. juni 2020, eller til et helt eller delvist kommunalt ejet behandlingsanlæg,

som kommunalbestyrelsen senest den 16. juni 2020 har foretaget væsentlige

irreversible investeringer i etableringen af. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3

i lovforslagets almindelige bemærkninger for en beskrivelse af overgangs-

ordningen. Forsyningstilsynet vil desuden kunne meddele dispensation, så-

ledes at kommuner vil kunne deltage i aktiviteter forbundet med behandling

af bestemte affaldsfraktioner, hvis der ikke er private, der vil udføre opga-

ven. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger for en beskrivelse af dispensationsordningen. Endelig vil kommuner,

der ejer et behandlingsanlæg, som er godkendt til at behandle erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse, som nævnt oven for kunne fortsætte driften

indtil den 1. januar 2027, i det omfang det er i overensstemmelse med en

godkendt anmeldelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger for en beskrivelse af den foreslåede ordning for

kommunale behandlingsanlæg, som er omfattet af godkendelsesordningen

for erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

Det foreslås endvidere at fastsætte en udvidet udbudspligt, hvorefter kom-

muner som udgangspunkt vil skulle udbyde opgaver med behandling af af-

fald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsord-

ning. Udbuddet vil skulle følge udbudslovens regler for tildeling af offent-

lige kontrakter. Dette vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle ud-

byde opgaven med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse,

selvom kontrakten er undtaget fra udbudspligten som følge af de klassiske

in house-regler eller de udvidede in house-regler, jf. udbudslovens §§ 12-

16. Det vil overvejende omfatte husholdningsaffald, da kommunalbestyrel-

sen som udgangspunkt ikke må etablere ordninger for eller tilbyde indsam-

ling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. I de tilfælde, hvor er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse lovligt vil kunne omfattes af en

kommunal affaldsordning, vil udbudspligten dog også finde anvendelse.

UDKAST

Kommuner, der uanset forbuddet mod deltagelse i aktiviteter forbundet med

affald egnet til materialenyttiggørelse fortsat vil kunne deltage i disse akti-

viteter i henhold til den i § 49 f foreslåede overgangsordning, vil uanset ud-

budslovens §§ 12-16 om ordregiverinterne aftaler og kontrakter, være for-

pligtet til at udbyde kontrakten efter udbudslovens regler. De kommunalt

ejede anlæg vil således skulle byde på opgaven i konkurrence med private

aktører. De kommunale anlægs bud på opgaven skal ske i overensstemmelse

med de almindelige udbuds- og konkurrenceretlige regler. Der henvises i

øvrigt til pkt. 3.4.3 i lovforslaget almindelige bemærkninger for en nærmere

beskrivelse af den foreslåede overgangsordning.

Det foreslås, at den udvidede udbudspligt som udgangspunkt ikke vil skulle

gælde for aktiviteter, som kommunen fortsat kan deltage i. Det vil indebære,

at udbudspligten ikke vil omfatte kommunens aktiviteter forbundet med om-

lastning af affald omfattet en kommunal affaldsordning med henblik på

transport til et behandlingsanlæg. Kommuner vil endvidere ikke skulle ud-

byde opgaver med behandling af affald produceret på øer uden fast brofor-

bindelse samt behandling af spildevand og jord, som er affald.

Den udvidede udbudspligt vil træde i kraft den 1. juli 2023, hvilket vil inde-

bære, at alle kommuner inden den 1. juli 2023 skal have tildelt opgaver med

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse på baggrund af et ud-

bud. Forslaget vil ikke medføre, at kommuner, der allerede udbyder opga-

ven, vil skulle genudbyde opgaven inden den 1. juli 2023. Kommuner, der

allerede udbyder opgaven ved lovens ikrafttræden, og som ikke ejer et be-

handlingsanlæg til at varetage opgaven, vil dog ikke kunne hjemtage opga-

ven i tiden mellem den 1. juli 2022 og den 1. juli 2023.

Lovforslaget vil som udgangspunkt ikke forbyde kommuner at deltage i ak-

tiviteter forbundet med behandling af affald, der ikke er egnet til materiale-

nyttiggørelse, herunder sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse

fra affald, der er klassificeret som farligt affald eller forbrændings- og de-

poneringsegnet affald. Da indledende sortering af affald anses som en del af

indsamlingsleddet, vil den foreslåede ordning endvidere som udgangspunkt

ikke forhindre kommunerne i at foretage indledende sortering af indsamlet

affald. Kommuner vil således som udgangspunkt kunne foretage indledende

sortering af affald som led i indsamlingen samt sortere affald egnet til ma-

terialenyttiggørelse fra farligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet

affald.

UDKAST

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, at kommuner ikke må eje automatiserede sorteringsanlæg til indledende

sortering og sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra farligt af-

fald og forbrændings- og deponeringsegnet affald. Ved automatiserede an-

læg skal i dette lovforslag forstås anlæg, hvor anlæggets tekniske indretning

forestår sorteringen, i modsætning til manuel sortering hvor en fysisk person

forestår sortering. Manuel sortering vil eksempelvis omfatte sortering ved

hjælp af en gravko, der føres af en fysisk person. Det vurderes således, at

kommuner skal have mulighed for at foretage manuelle sorteringsaktivite-

ter, som må anses for nødvendige for at øge genanvendelse. Det kan eksem-

pelvis være manuel sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra

deponeringsegnet affald, der er afleveret til et kommunalt ejet deponerings-

anlæg.

Bestemmelsen forventes at blive udnyttet til at fastsætte regler på bekendt-

gørelsesniveau om, at kommuner ikke må eje bestemte typer af automatise-

rede sorteringsanlæg. Ved første udmøntning ved bekendtgørelse forventes

bestemmelsen at blive udnyttet til at fastsætte regler om, at kommuner ikke

må eje sorteringsanlæg til optisk posesortering. Ved optisk posesortering

forstås sortering af to eller flere affaldsfraktioner, der er særskilt indsamlet

i farvede poser i samme beholder. Et anlæg til optisk posesortering anses for

et anlæg, der foretager indledende sortering, da anlægget afrunder indsam-

lingsprocessen. Det forventes endvidere, at hjemlen vil udnyttes til at fast-

sætte regler om, at kommuner ikke må eje automatiserede sorteringsanlæg

til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra restaffald, som klas-

sificeres som forbrændingsegnet affald. Bemyndigelsen er dog ikke begræn-

set hertil. I takt med teknologiudviklingen og udviklingen på det private

marked, kan der endvidere være behov for at udnytte bemyndigelsen til at

fastsætte regler vedrørende andre typer af automatiserede sorteringsanlæg

til indledende sortering og sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse

fra farligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet affald.

For så vidt angår automatiserede sorteringsanlæg til sortering af affald egnet

til materialenyttiggørelse fra restaffald, forventes det, at der med hjemmel i

bemyndigelsesbestemmelsen vil blive fastsat regler, der vil give kommuner

mulighed for at søge om dispensation til at eje automatiserede sorteringsan-

læg til sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra restaffald, hvis

kommunen har foretaget irreversible investeringer i et sådant anlæg på afta-

letidspunktet d. 16. juni 2020.

UDKAST

Den konkrete anvendelse af bemyndigelsen vil ske på bekendtgørelsesni-

veau.

3.2. Kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyttig-

gørelse

3.2.1. Gældende ret

Affaldshåndtering er som udgangspunkt en kommunal opgave, og kommu-

ner er forpligtet til at etablere affaldsordninger for affald produceret af hus-

holdninger og virksomheder i kommunen, jf. §45, stk. 1.

Det er dog som udgangspunkt ikke en kommunal opgave at håndtere er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Kommunalbestyrelsens an-

svar for erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse er begrænset på be-

kendtgørelsesniveau med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1,

hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om klassificering, håndtering,

sortering og opbevaring af affald samt mærkning af indsamlingsmateriel og

pligt til at anvende mærkning samt pligt til at benytte særlige affaldsmæg-

lere, forhandlere, indsamlings- og oparbejdningsvirksomheder m.v. Ved

kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for affaldsforsy-

ning overført fra Miljøministeriet til Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet. I note 3 til bekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 af lov om

miljøbeskyttelse er de bestemmelser, der er helt eller delvist overført til

klima-, energi- og forsyningsministeren, oplistet. Dette gælder bl.a. § 44,

stk. 1. Det fremgår endvidere af noten, at der er valgt den systematik, at der

står miljøministeren de steder, hvor kompetencen er delt, uanset hvem der

er primær bruger af bestemmelserne, medmindre al kompetence er overført

til klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan således fastsætte regler med hjemmel i § 44, stk. 1.

Med hjemmel i § 44, stk. 1, 1.pkt., er det fastsat i affaldsaktørbekendtgørel-

sens § 8, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen ikke må etablere ordninger

for eller tilbyde indsamling af sorteret erhvervsaffald egnet til materialenyt-

tiggørelse fra virksomheder. Der er dog også fastsat visse undtagelser hertil

i affaldsaktørbekendtgørelsen, hvorefter erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse lovligt kan omfattes af en kommunal affaldsordning. Dette

omfatter erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse indsamlet på gen-

brugspladser, erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra kommu-

nens egne institutioner og virksomheder, samt genanvendeligt erhvervsaf-

fald fra virksomheder i kommunen, som er beliggende i ejendomme med

både husholdninger og erhverv.

UDKAST

For så vidt angår genbrugspladsordningen, følger det af miljøbeskyttelses-

lovens § 45, stk. 2, nr. 3, at miljøministeren fastsætter regler om kommunal-

bestyrelsens pligt til at give adgang til genbrugspladser i kommunen, herun-

der for virksomheder, der ikke er hjemmehørende i kommunen, og om kom-

munalbestyrelsens pligt til at begrænse adgangen til genbrugspladser i kom-

munen og foretage brugerundersøgelser. Kompetencen efter miljøbeskyttel-

seslovens § 45, stk. 2, nr. 3, er delt mellem miljøministeren og klima-,

energi- og forsyningsministeren.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har med hjemmel i § 45, stk. 2, nr.

3, fastsat, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde virksomheder, som er hjem-

hørende i kommunen, og virksomheder, som ikke er hjemhørende i kom-

munen, herunder udenlandske virksomheder, adgang til mindst én gen-

brugsplads, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 10, stk. 1, 1. pkt. I affaldsak-

tørbekendtgørelsen er der endvidere fastsat regler, der forpligter kommunal-

bestyrelsen til at begrænse adgangen til genbrugspladser i kommunen og til

at foretage brugerundersøgelser. Det er eksempelvis fastsat i affaldsaktør-

bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 2. pkt., at ordningen giver virksomhederne

adgang til genbrugspladsen med affald, der i karakter svarer til det, hushold-

ninger har adgang med.

Kommunalbestyrelsen har derudover mulighed for at indsamle erhvervsaf-

fald egnet til materialenyttiggørelse, der er produceret af egne institutioner

og virksomheder. Det følger således af affaldsaktørbekendtgørelsens § 8,

stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan lade erhvervsaffald egnet til ma-

terialenyttiggørelse fra kommunens egne institutioner og virksomheder

være omfattet af affaldsordninger for affald egnet til materialenyttiggørelse.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde kommunal indsamling af sor-

teret genanvendeligt erhvervsaffald i blandede bolig- og erhvervsejen-

domme. Det følger af affaldsaktørbekendtgørelsens § 11, stk. 1, at kommu-

nalbestyrelsen kan tilbyde virksomheder i kommunen, som er beliggende i

ejendomme med både husholdninger og virksomheder, at de omfattes af den

eller de ordninger for sorteret genanvendeligt affald, som kommunen har

etableret for husholdningerne. Det fremgår endvidere af § 11, stk. 2, at dette

kun finder anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen i sit regulativ for hus-

holdningsaffald har fastsat en indsamlingsordning organisere som en hente-

ordning for det genanvendelige affald. Det er således et krav for, at kommu-

nalbestyrelsen kan tilbyde indsamling, at virksomheden omfattes af en ek-

sisterende ordning for husholdninger. Kommunalbestyrelsen kan således

ikke med hjemmel i affaldsaktørbekendtgørelsens § 11 etablere separate

UDKAST

ordninger for genanvendeligt erhvervsaffald, der er produceret af virksom-

heder beliggende i ejendomme med både husholdninger og virksomheder.

Affaldsordninger finansieres efter gældende ret gennem fastsættelse og op-

krævning af affaldsgebyrer. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 48,

stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af udgifter

til planlægning, etablering, drift og administration af affaldsordninger, ind-

samling og registrering af oplysninger, og forskudsvis dækning af planlagte

investeringer på affaldsområdet. Kommunalbestyrelsen skal således fast-

sætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, der benytter en kommunal

affaldsordning. Der gælder nogle grundlæggende principper for gebyrfast-

sættelsen. Kommunalbestyrelsens fastsættelse af affaldsgebyrer er under-

lagt hvile-i-sig-selv-princippet. Kommunen skal således have dækket sine

omkostninger gennem opkrævning af gebyrer, men må ikke optjene et over-

skud. Derudover skal krydssubsidiering så vidt muligt undgås, så der ikke

optjenes et overskud på én af de kommunale affaldsordninger, som benyttes

til at finansiere et underskud på en anden ordning, og således at en bruger-

gruppe ikke systematisk betaler omkostningerne for en anden brugergruppe.

Det betyder eksempelvis, at kommunen ikke må lade husholdninger betale

for omkostningerne ved affaldsordninger for virksomheder.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Siden 2010 har erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, med få und-

tagelser været markedsudsat, således at kommunalbestyrelsen ikke må etab-

lere ordninger for eller tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til mate-

rialenyttiggørelse. Dette betyder, at erhvervsaffald egnet til materialenyttig-

gørelse, herunder genanvendeligt erhvervsaffald, med få undtagelser bliver

indsamlet og behandlet af private aktører. Forbuddet mod, at kommunalbe-

styrelsen etablerer ordninger for og tilbyder indsamling af erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse er i dag fastsat på bekendtgørelsesniveau.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at forbuddet bør lovfæ-

stes for at tydeliggøre rammerne for kommunernes rolle på markedet for

affald egnet til materialenyttiggørelse.

Det fremgår af Klimaplanen, at genanvendeligt affald på ikke-brofaste øer

undtages, så kommuner fortsat kan indsamle og behandle alt genanvendeligt

affald på ikke-brofaste øer i en ordning, der er frivillig for virksomhederne.

Initiativet indebærer, at virksomheder, der producerer affald på øer uden fast

broforbindelse, vil få mulighed for at vælge en kommunal indsamlingsord-

ning, hvis kommunen vælger at lade virksomhederne være omfattet af kom-

munens ordning.

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der på mange øer

uden fast broforbindelse hverken er etableret et privat marked for indsam-

ling og behandling af genanvendeligt affald eller er planer om etablering af

et sådant marked, og at det kan være uforholdsmæssigt dyrt for erhvervslivet

på disse øer at fragte affaldet væk fra øen. Det vurderes desuden, at kom-

muner med øer uden fast broforbindelse i vid udstrækning benytter sig af

samarbejde med private markedsaktører, når dette er muligt.

Det fremgår endvidere af Klimaplanen, at mindre virksomheder, der gene-

rerer affald svarende i art og mængde til husholdninger, gives frit valg til at

vælge de kommunale indsamlingsordninger til genanvendeligt affald. Ord-

ningen skal udformes, så krydssubsidiering undgås, og indsamlingen sker

til markedspriser. Initiativet er en undtagelse til det generelle forbud mod,

at kommuner etablerer affaldsordninger for og tilbyder indsamling af er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Formålet er at gøre det nem-

mere for mindre virksomheder at få indsamlet deres erhvervsaffald egnet til

materialenyttiggørelse. Det vil være et vilkår for ordningen, at virksomhe-

den i art og mængde producerer affald svarende til en husholdning.

Det bemærkes, at der endnu ikke er truffet beslutning om den konkrete ud-

møntning af de nye ordninger for udvidet producentansvar, herunder hvem

der skal udbyde affaldet, når producentansvaret træder i kraft.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det nuværende forbud mod, at kommuner etablerer affalds-

ordninger for og tilbyder indsamling af erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse, lovfæstes. Forbuddet er i dag fastsat på bekendtgørelsesni-

veau. For at tydeliggøre rammerne for kommunernes rolle på markedet for

affald egnet til materialenyttiggørelse vurderes det dog at være hensigts-

mæssigt at fastsætte forbuddet i miljøbeskyttelsesloven.

I overensstemmelse med gældende ret vil forbuddet ikke finde anvendelse

for genbrugspladser. Kommuner vil fortsat kunne modtage erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse på genbrugspladsen i en ordning, der er fri-

villig for virksomhederne. Lovforslaget vil ikke indebære ændringer af mil-

jøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, nr. 3, hvorefter ministeren fastsætter regler

om kommunalbestyrelsens pligt til at give adgang til genbrugspladser i kom-

munen, herunder for virksomheder, der ikke er hjemmehørende i kommu-

nen, og om kommunalbestyrelsens pligt til at begrænse adgangen til gen-

brugspladser i kommunen og foretage brugerundersøgelse. Lovforslaget vil

UDKAST

således ikke ændre på, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes regler om,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde virksomheder, som er hjemhørende i

kommunen, og virksomheder, som ikke er hjemhørende i kommunen, her-

under udenlandske virksomheder, adgang til mindst én genbrugsplads, jf.

affaldsaktørbekendtgørelsens § 10, stk. 1. Lovforslaget vil endvidere ikke

ændre på, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes vilkår for virksomhe-

ders adgang til genbrugspladsen, herunder regler om begrænsning af den

mængde af affald, som virksomheder kan aflevere på genbrugspladsen.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen vil kunne etablere affalds-

ordninger for og tilbyde indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyt-

tiggørelse produceret af henholdsvis virksomheder, der i art og mængde pro-

ducerer affald svarende til en husholdning, virksomheder på øer uden fast

broforbindelse og kommunens egne institutioner og virksomheder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler

om kommunalbestyrelsens mulighed for at etablere affaldsordninger for og

tilbyde indsamling fra de pågældende virksomheder.

For så vidt angår erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse produceret

af kommunens egne institutioner og virksomheder vil lovforslaget ikke

medføre ændringer af gældende ret. Det fremgår således af affaldsaktørbe-

kendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan lade sorteret

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse fra kommunens egne institu-

tioner og virksomheder være omfattet af ordninger for affald egnet til mate-

rialenyttiggørelse. Denne retstilstand vil videreføres med dette lovforslag.

Kommunalbestyrelsen vil med lovforslaget få mulighed for at tilbyde ind-

samling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til virksomheder,

der i art og mængde producerer affald svarende til en husholdning, og til

virksomheder, der producerer affald på øer uden fast broforbindelse. Dette

vil være en ændring af den gældende retstilstand, hvor kommunerne som

udgangspunkt ikke må indsamle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggø-

relse. Det vil være frivilligt for den enkelte kommune, hvorvidt kommunen

ønsker at tilbyde en indsamlingsordning for de pågældende virksomheder.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at virksomhederne ikke vil være

forpligtet til at benytte en kommunal indsamlingsordning, selvom kommu-

nen tilbyder indsamling. Virksomhederne vil således ikke være afskåret fra

at vælge en privat aktør til håndteringen af deres affald.

UDKAST

For så vidt angår virksomheder, der i art og mængde producerer affald sva-

rende til en husholdning, forventes det, at bemyndigelsen vil udnyttes til at

fastsætte regler om, at virksomheder vil skulle benytte allerede eksisterende

indsamlingsordninger for husholdninger. Det vil indebære, at kommunalbe-

styrelsen kan tilbyde indsamling af de samme typer af affaldsfraktioner til

de omfattede virksomheder, som kommunalbestyrelsen tilbyder til hushold-

ninger i kommunen. Det vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen

skal tilbyde indsamling i samme materiel og med samme tømningsfrekvens

som husholdninger.

Det foreslås, at såfremt kommunalbestyrelsen tilbyder indsamling af er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse til virksomheder, der i art og

mængde producerer affald svarende til en husholdning, vil indsamlingen

skulle ske til markedspris. Kommunalbestyrelsen vil skulle udfolde sædvan-

lige og rimelige bestræbelser på at undersøge, hvad markedsprisen er. Fast-

sættelse af en markedspris kan dog være vanskelig at foretage i praksis og

vil ofte bero på et skøn. Kommunalbestyrelsen må ved vurderingen af prisen

derfor overlades en vis skønsmargin. Prisen skal dog som minimum fastsæt-

tes, så der sikres fuld dækning af omkostningerne ved indsamlingen. Dette

omfatter både direkte og indirekte omkostninger, herunder forrentning og

afskrivning af kapital. Hos virksomheder, der i art og mængde producerer

affald svarende til en husholdning, vil kommunalbestyrelsen således ikke

skulle fastsætte et gebyr på baggrund af hvile-i-sig-selv-princippet. Kom-

munalbestyrelsen vil dog fortsat skulle undgå krydssubsidiering. Et over-

skud fra ordningen for virksomhederne må således ikke benyttes til at finan-

siere omkostningerne for husholdningerne eller andre affaldsordninger, der

skal hvile i sig selv.

Den nuværende undtagelse for virksomheder beliggende i ejendomme med

både husholdninger og virksomheder vil blive ophævet fra den 1. januar

2023, således at kommunalbestyrelsen fra denne dato ikke længere vil kunne

tilbyde virksomheder i kommunen, som er beliggende i ejendomme med

både husholdninger og virksomheder, at blive omfattet af den eller de ord-

ninger for sorteret genanvendeligt affald, som kommunen har etableret for

husholdningerne. Kommunalbestyrelsen vil dog kunne tilbyde virksomhe-

derne indsamling, hvis de er omfattet af en af de øvrige undtagelser til for-

buddet mod kommunal indsamling af erhvervsaffald egnet til materialenyt-

tiggørelse.

3.3. Dispensationsordning

3.3.1. Gældende ret

UDKAST

Efter gældende ret forestår kommunalbestyrelsen håndteringen af affald,

herunder behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, medmindre

andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven, jf. miljøbe-

skyttelseslovens § 45, stk 1. Kommuner kan i den forbindelse deltage i ak-

tiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Kommunalbestyrelsen kan vælge, at kommunen selv skal varetage opgaven

med behandling af affald inden for den kommunale driftsorganisation, at

kommunen skal overlade opgaven til kommunalt ejede affaldsselskaber, el-

ler at kommunen skal udbyde opgaven til private virksomheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udbyde opgaven med behandling af

affald egnet til materialenyttiggørelse, skal kommunen følge de til enhver

tid gældende regler for tildeling af offentlige kontrakter. Hvis det i forbin-

delse med udbuddet viser sig, at der ikke er private aktører på markedet, der

er interesserede i at varetage opgaven, er der efter gældende regler ikke no-

get til hinder for, at kommunen selv kan udføre opgaven.

Den klassiske in-house-regel, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke er for-

pligtet til at udbyde opgaver, som kommunen selv udfører, finder ikke an-

vendelse, hvis opgaven løses af en selvstændig juridisk person, som er for-

skellig fra myndigheden. Den udvidede in-house-regel, jf. udbudslovens §

12, vil dog finde anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen indgår kontrakt

med en selvstændig juridisk person, som er forskellig fra myndigheden, men

som er så tæt knyttet til kommunen, at kontrakten svarer til en intern ar-

bejdsdeling. Det følger af udbudslovens § 12, stk. 1, nr. 3, at der som ud-

gangspunkt ikke må være nogen direkte private kapitalandele i den juridiske

person. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor private kapitalandele er kræ-

vet i henhold til lovgivningen og ikke medfører en afgørende indflydelse på

den juridiske person. Det følger af bemærkningerne til udbudslovens § 12,

jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 19, som fremsat, side 67, at det skal

være en bestemt privat økonomisk aktørs deltagelse, der er tvungen i hen-

hold til lovgivning.

Reglerne for offentlige indkøb fastsætter ikke krav om, at ordregiver foreta-

ger markedsdialog som en del af forberedelse af et udbud. Kommunen er

således ikke forpligtet til at afsøge markedet for at afdække, om der er mar-

UDKAST

kedsinteresse for varetagelse af opgaven, inden at opgaven udbydes. Ud-

budslovens § 39 giver dog ordregiver mulighed for at gennemføre indle-

dende markedsundersøgelser med henblik på at udforme udbuddet og infor-

mere økonomiske aktører om ordregiverens udbudsplaner og krav i forbin-

delse med udbuddet. Indledende markedsundersøgelser kan anvendes til at

skabe et større kendskab til markedet med henblik på, at ordregiveren kan

udforme udbuddet. Det kan blandt andet være gennem en undersøgelse af,

hvilke løsninger der er på markedet, hvordan markedet fungerer m.v.

En kommune kan deltage i et privatretligt selskab, hvis der er hjemmel hertil

i kommunalfuldmagtsreglerne, i bekendtgørelse nr. 655 af 7. juni 2019 af

lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige

myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (herefter

benævnt »lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre

offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber)«

eller i særlovgivningen.

Ifølge kommunalfuldmagtsreglerne må en kommune deltage i et privatret-

ligt selskab, hvis selskabet alene varetager opgaver, som kommunen selv

kunne udføre. Det er en betingelse for deltagelse, at kommunen ikke har

bestemmende indflydelse i selskabet, og at selskabet ikke har et erhvervs-

økonomisk formål. Det vil sige, at selskabet ikke må drives med fortjeneste

for øje.

Ifølge § 3, stk. 1, i lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for

andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i sel-

skaber, kan kommuner og regioner desuden deltage finansielt og ledelses-

mæssigt i selskaber, der driver virksomhed med henblik på salg af produkter

og tjenesteydelser, som bygger på kommunal eller regional viden, der er

oparbejdet i kommunen eller regionen i forbindelse med løsning af kommu-

nale eller regionale opgaver, eller videreudvikling af sådan viden. Det er en

betingelse for deltagelse, at en kommune ikke opnår bestemmende indfly-

delse i selskabet, jf. § 3, stk. 4, i lov om kommuners og regioner udførelse

af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners

deltagelse i selskaber. Flere kommuner kan tilsammen have bestemmende

indflydelse i selskabet. I henhold til § 4, stk. 1, skal der dog være private

ejere, som besidder minimum 25 pct. af selskabets kapital og stemmeret-

tigheder. Det fremgår desuden af lovens § 5, stk. 1, at i selskaber omfattet

af loven, hvor der deltager kommuner, må højst 50 pct. af selskabets om-

sætning gennemsnitligt over 3 år stamme fra salg til andre end kommuner.

Hvis mere end 50 pct. af selskabets omsætning gennemsnitligt over 3 år

UDKAST

stammer fra salg til andre, skal en kommune afhænde sin ejerandele i sel-

skabet, jf. lovens § 5, stk. 2. Erhvervsministeren kan i henhold til § 5, stk.

4, fastsætte regler om, at visse typer af selskaber er undtaget fra kravene i

stk. 1-3.

Visse opgaver kan løses i selskabsform, selvom en kommune bevarer rådig-

heden over opgavevaretagelsen. Dette gælder blandt andet for de kommu-

nale opgaver på affaldsområdet. Efter de kommunale tilsynsmyndigheders

praksis kan affaldshåndtering varetages i selskaber, som en kommune har

bestemmende indflydelse i.

3.3.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaplanen, at der skal gives mulighed for dispensation fra

forbuddet mod at investere eller reinvestere i kommunale anlæg for enkelte

fraktioner, såfremt det viser sig, at der efter en udbudsrunde og en efterføl-

gende markedsdialog med potentielle bydere om justering af udbudsvilkår

og udbudte fraktioner, ikke er private bydere til håndteringen af de enkelte

fraktioner. Det fremgår desuden af Klimaplanen, at såfremt en kommune får

denne dispensation til at byde ind på håndteringen af specifikke fraktioner,

forudsættes det, at der er tale om et genudbud på samme vilkår, herunder i

forhold til miljøkrav, prisloft, innovation og øvrige udbudskriterier, og at

der er tale om et partnerskab i form af offentligt-privat selskab, hvor en pri-

vat part også tager en økonomisk risiko.

Hensigten med dispensationsordningen er at sikre, at der er behandlingsmu-

ligheder til affald omfattet af kommunale affaldsordninger, såfremt der ikke

er interesse på det private marked for at varetage opgaven med at behandle

bestemte affaldsfraktioner. I tilfælde hvor der ikke er et velfungerende mar-

ked for behandling af bestemte affaldsfraktioner, kan kommuners deltagelse

i offentligt-private selskaber bidrage til, at behandlingen af affaldsfraktio-

nerne på sigt kommer ud på markedet, idet den private partner med tiden

kan overtage selskabet.

Med Klimaplanen er det aftalt, at kommunerne skal gives mulighed for di-

spensation, hvis der efter en udbudsrunde og en efterfølgende markedsdia-

log med potentielle bydere om justering af udbudsvilkår og udbudte frakti-

oner, ikke er private bydere til håndteringen af de enkelte fraktioner. Kon-

sekvensen vil være, at kommunen vil skulle have forsøgt at udbyde opgaven

to gange, før der kan gives dispensation. Formålet er at sikre, at muligheden

for, at opgaven kan varetages på det private marked, er afsøgt tilstrækkeligt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil besværliggøre

UDKAST

processen betydeligt, hvis kommunen skal gennemføre to udbud, inden de

kan ansøge om dispensation. Derudover vurderer ministeriet, at formålet

om, at markedet skal være afsøgt tilstrækkeligt, i lige så høj grav vil kunne

opnås ved en model, hvor kommunen kan søge om dispensation efter første

udbud, såfremt kommunen inden udbuddet har foretaget markedsdialog.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår derfor, at der vil blive stil-

let krav om, at kommunen skal have forsøgt at udbyde opgaven mindst én

gang, og at kommunen inden dette udbud skal have foretaget markedsdia-

log.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Forsyningstilsynet i særlige tilfælde vil kunne dispensere fra

forbuddet mod, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med behand-

ling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil endvidere bemyndiges til at fastsætte regler om adgangen til

at meddele dispensation, herunder om betingelser for at opnå dispensation,

vilkår for dispensationen, krav til dokumentation og indberetning af oplys-

ninger.

Reglerne forventes at blive udformet således, at Forsyningstilsynet alene

kan give dispensation til at deltage i aktiviteter forbundet med behandling

af affald egnet til materialenyttiggørelse, der er omfattet af en kommunal

affaldsordning. Affald omfattet af en eksisterende udvidet producentan-

svarsordning for batterier eller elektronik er også omfattet af en kommunal

affaldsordning, idet kommunerne varetager indsamlingsopgaven. Kommu-

nerne vil dog ikke kunne opnå dispensation for denne del af affaldet, idet

kommunerne ikke varetager behandlingen af dette affald. Det bemærkes, at

håndtering af affald omfattet af udvidede producentansvarsordninger er re-

guleret nærmere i særlovgivning herom. Der er endnu ikke truffet beslutning

om den konkrete udmøntning af de nye ordninger for udvidet producentan-

svar, herunder hvem der skal udbyde affaldet, når producentansvaret træder

i kraft.

Tildeling af dispensation vil overvejende omfatte husholdningsaffald, da

kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke må etablere affaldsordninger

for erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Forslaget vil således in-

debære, at kommuner alene må deltage i aktiviteter forbundet med behand-

ling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, i de tilfælde hvor er-

hvervsaffald lovligt kan omfattes af en kommunal affaldsordning. Der hen-

vises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.2.3 for så vidt angår en gennemgang af

de tilfælde, hvor erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse lovligt vil

kunne omfattes af en kommunal affaldsordning.

UDKAST

Reglerne forventes endvidere at blive udformet således, at der kan gives di-

spensation for så vidt angår bestemte affaldsfraktioner. Der vil således ikke

kunne meddeles en generel dispensation til, at kommunen kan deltage i ak-

tiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Det vil være en betingelse for at opnå dispensation for bestemte affaldsfrak-

tioner, at kommunen har forsøgt at udbyde opgaven med behandling af af-

faldet, og at kommunen i forbindelse med denne udbudsprocedure ikke har

modtaget antagelige ansøgninger eller tilbud fra private aktører. Det vil være

op til kommunen at vurdere om de modtaget ansøgninger eller tilbud er an-

tagelige. Hvis en tilbudsgiver mener, at udbudslovens regler er overtrådt,

kan en klage indgives til Klagenævnet for Udbud. Forsyningstilsynet får

ikke kompetence til at prøve om udbudslovens regler er overtrådt. Hensigten

er, at dispensation vil kunne meddeles i tilfælde, hvor der ikke er interesse

på det private marked for at behandle affaldet. De udbudsretlige regler, her-

under udbudsloven, vil gælde for kommunens udbud af opgaven.

Det vil desuden være en betingelse for opnåelse af dispensation, at kommu-

nen forud for iværksættelse af udbudsproceduren har gennemført en indle-

dende markedsundersøgelse. Formålet er at sikre, at udbuddet er udformet

på baggrund af kendskab til markedet, hvilket kan bidrage til, at kommunen

vil kunne udforme udbuddet med henblik på at opnå interesse på det private

marked for at udøve aktiviteten, således at kommunen så vidt muligt undgår

en situation, hvor der ikke modtages antagelige ansøgninger eller tilbud fra

private aktører. Gennem indledende markedsundersøgelser kan kommunen

udforme udbuddet, så der er størst sandsynlighed for at opnå markedsinte-

resse. Det kan eksempelvis være i forhold til de krav, der stilles til behand-

lingen af affaldet i udbuddet, eller ved at øge volumen af de udbudte frakti-

oner gennem tværkommunalt samarbejde. Det forventes, at der vil blive

fastsat nærmere regler om krav til kommunens indledende markedsunder-

søgelser på bekendtgørelsesniveau.

Såfremt Forsyningstilsynet meddeler dispensation, vil kommunen kunne

deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materiale-

nyttiggørelse, i det omfang det er i overensstemmelse med vilkårene for di-

spensationen.

Det vil være et vilkår for dispensationen, at aktiviteter omfattet af dispensa-

tionen vil skulle udøves i et særskilt aktie- eller anpartsselskab, der driver

virksomhed på kommercielle vilkår. Formålet er at sikre en klar adskillelse

UDKAST

fra kommunens øvrige opgaver på affaldsområdet. Selskabet må således

ikke varetage aktiviteter forbundet med behandling af forbrændings- eller

deponeringsegnet affald. Det er hensigten, at Forsyningstilsynet skal føre

tilsyn med, at selskabet alene udfører aktiviteter, der er omfattet af dispen-

sationen.

Det vil endvidere være et vilkår for dispensationen, at aktie- eller anparts-

selskabet har privat medejerskab. Selskabet vil således skulle være et offent-

ligt-privat selskab. Hensigten med betingelsen om privat medejerskab er at

bidrage til, at der kan opbygges interesse på markedet for behandling af de

pågældende affaldsfraktioner. Selskabets etablering vil skulle ske i overens-

stemmelse med de almindelige udbuds- og konkurrenceretlige regler.

Kravet om privat medejerskab vil betyde, at der vil skulle være private ka-

pitalandele i den juridiske person. Der vil ikke stilles krav om, at der skal

være tale om en bestemt privat aktør. Konsekvensen heraf vil være, at den

udvidede in-house-regel, jf. udbudslovens § 12, ikke vil finde anvendelse,

og at kommunalbestyrelsen således ikke kan indgå kontrakt med det offent-

ligt-private selskab uden udbud.

Der vil blive fastsat regler om, at det offentligt-private selskab skal drives

på kommercielle vilkår. Kommunens deltagelse i selskabet vil derfor ikke

være omfattet af kommunalfuldmagtsreglerne, da selskabet vil have et er-

hvervsøkonomisk formål. Kommunen vil endvidere ikke kunne gøre brug

af muligheden efter tilsynsmyndighedernes praksis på affaldsområdet til at

bevare bestemmende indflydelse i selskabet. Selskabet vil derimod være

omfattet af kapitel 3 i lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver

for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i

selskaber. Dette vil bl.a. indebære, at en kommune ikke må opnå bestem-

mende indflydelse i selskabet, og at der skal være private ejere, som besid-

der minimum 25 pct. af selskabets kapital og stemmerettigheder. I henhold

til lovens § 3, stk. 1, skal selskabet drive virksomhed med henblik på salg af

produkter og tjenesteydelser, som bygger på kommunal viden, der er opar-

bejdet i kommunen, eller videreudvikling af sådan viden. Idet kommuner

som udgangspunkt forestår håndteringen af affald, og kommuner er forplig-

tet til at etablere ordninger for affald, må kommunen anses for at have op-

arbejdet en viden i kommunen, som selskabet enten kan bygge sin viden på

eller kan videreudvikle.

Selskaber, der behandler affald, vil ofte afsætte affaldet efter behandlingen,

herunder eventuelt efter sortering, og afsætning vil ofte ske på det private

UDKAST

marked. Det kan derfor være en hindring for det offentligt-private selskab,

at det fremgår af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for

andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse, at

kommuner skal afhænde sine ejerandele i selskabet, hvis mere end 50 pct.

af selskabets omsætning gennemsnitligt over 3 år stammer fra salg til andre

end kommuner. Det foreslås derfor, at erhvervsministeren i henhold til lo-

vens § 5, stk. 4, fastsætter regler om, at selskaber, der er omfattet af dispen-

sationen, undtages fra kravet om, at kun 50 pct. af selskabets omsætning må

stamme fra salg til andre end kommuner.

Der vil endvidere blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at kom-

munen efter at have fået dispensationen skal genudbyde opgaven i et udbud,

hvor det etablerede offentligt-private selskab kan byde ind på opgaven. Det

vil være et krav, at kommunen genudbyder opgaven på samme vilkår, som

kommunen udbød opgaven på i den første udbudsprocedure, hvor kommu-

nen ikke modtog antagelige ansøgninger eller tilbud fra private aktører, der

på egen hånd ville udøve aktiviteten. Det kan f.eks. være i forhold til miljø-

mæssige krav, længden af kontrakten, affaldsmængder og -kvalitet og i for-

hold til forventning til innovation i opgaveløsningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om kommunernes deltagelse i

selskabet efter udløb af kontrakten, herunder at det offentligt-private selskab

også efterfølgende vil kunne byde ind på opgaver med behandling af affald

egnet til materialenyttiggørelse, i det omfang det er i overensstemmelse med

vilkårene for dispensationen. Det vil eksempelvis være et krav, at selskabet

alene behandler de affaldsfraktioner, som kommunen har fået dispensation

til at deltage i aktiviteter forbundet med behandling af. Det vil også være et

vilkår for dispensationen, at selskabet kun må behandle affald fra ejerkom-

munen eller ejerkommunerne.

Administrationen af og tilsynet med den foreslåede dispensationsordning

delegeres til Forsyningstilsynet som en del af det skærpede økonomiske til-

syn med affaldssektoren. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at

Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med de kommuner, der tildeles dispensa-

tion. Det indebærer regler om, at kommuner og øvrige relevante markeds-

aktører, herunder det oprettede offentlige-private selskab, løbende og på an-

modning fra Forsyningstilsynet, skal udlevereden information, som Forsy-

ningstilsynet vurderer er nødvendigt for vurderingen af, om vilkårene for

dispensationsordningen er opfyldt. Finder Forsyningstilsynet, at vilkårene

for dispensationen ikke er overholdt, kan Forsyningstilsynet give påbud til

kommunen om, at forholdene bringes i orden straks eller inden en nærmere

UDKAST

angivet frist. Efterkommer en kommune ikke Forsyningstilsynets påbud,

skal Forsyningstilsynet sende sagen til Ankestyrelsen, der kan iværksætte

de sanktionsmuligheder, der følger af lov om kommunernes styrelse.

3.4. Overgangsordning

3.4.1. Gældende ret

Efter gældende ret kan kommuner deltage i aktiviteter forbundet med be-

handling af husholdningsaffald egnet til materialenyttiggørelse, medmindre

andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af loven. Kommunen

kan både deltage direkte inden for den kommunale driftsorganisation eller

indirekte via et kommunalt ejet affaldsselskab.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke krav til organiseringsform for akti-

viteter forbundet med behandling af affald, herunder til organisering af kom-

munalt ejede affaldsselskaber. De kommunale aktiviteter er i dag organise-

ret forskelligt. Aktiviteterne er blandt andet organiseret inden for den kom-

munale driftsorganisation, i kommunale fællesskaber efter § 60 i bekendt-

gørelse nr. 47 af 15. januar 2019 af lov om kommunernes styrelse (herefter

kommunestyrelsesloven) eller i kommunale aktieselskaber.

Kommunernes aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til ma-

terialenyttiggørelse er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, og indtægter og

omkostninger i de kommunale affaldsselskaber skal balancere. Kommunale

affaldsselskaber må således ikke optjene et overskud, og selskaberne må

ikke drives med fortjeneste for øje. Dette gælder, uanset hvilken selskabs-

form affaldsselskaberne er organiseret i.

Hvis aktiviteterne er organiseret inden for den kommunale driftsorganisa-

tion, kan kommunale service- og administrationsydelser benyttes. Ved ser-

vice- og administrationsydelser forstås bl.a. IT-systemer- og udstyr, leje af

kommunale grunde, personalebistand, bogholderi m.v. Hvis aktiviteterne er

udskilt i selskaber eller udøves i kommunale fællesskaber, vil kommuner

dog alene kunne sælge ydelserne til selskabet eller fællesskabet, hvis der er

udtrykkelig hjemmel hertil i enten den skrevne lovgivning eller i kommu-

nalfuldmagtsreglerne. Kommunalfuldmagtsreglerne indebærer, at kommu-

ner som udgangspunkt ikke må drive handel, håndværk, industri eller finan-

siel virksomhed, herunder levering af service- og administrationsydelser. En

kommune kan dog for at undgå værdispild afsætte sin overkapacitet til tred-

jemand, hvis overkapaciteten er opstået i forbindelse med lovlig kommunal

aktivitet. Det er en betingelse for, at der er tale om lovlig overkapacitet, at

kommunen ikke har dimensioneret sin kapacitet med det formål at varetage

UDKAST

opgaver for andre, ligesom overkapaciteten ikke må kunne afskaffes. Hvor-

vidt der i det konkrete tilfælde er tale om overkapacitet, som kommunen kan

afsætte på markedet i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne, beror på en

konkret vurdering af, om betingelserne for lovlig overkapacitet er opfyldt.

På forsyningsområdet har kommunerne herudover mulighed for at organi-

sere sin forsyningskoncern, således at et serviceselskab leverer dedikerede

administrations- og serviceydelser til koncernforbundne selskaber. Formå-

let er at give kommunerne mulighed for at udnytte synergieffekter ved at

samle visse administrations- og andre servicefunktioner i ét selskab. Et

kommunalt ejet serviceselskab skal generelt levere ydelser på markedsvilkår

for at undgå konkurrenceforvridning.

3.4.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaplanen, at kommunerne i en overgangsperiode på fem

år fortsat kan eje eksisterende kommunale anlæg til behandling og sortering

af genanvendeligt husholdningsaffald.

Det fremgår derudover af Klimaplanen, at anlæggene skal selskabsgøres i

overgangsperioden for at sikre økonomisk gennemsigtighed om selskaber-

nes aktiviteter og adskillelse af kommunale myndigheds- og driftsopgaver.

De kommunale anlæg skal derudover konkurrere på markedsvilkår og byde

på husholdningsaffaldet på lige vilkår med andre private og selskabsgjorte

anlæg.

Endvidere fremgår det af Klimaplanen, at det ikke skal være muligt for kom-

munalbestyrelsen at foretage reinvesteringer i eksisterende kommunale an-

læg i overgangsperioden. Det skal dog være muligt at finansiere almindelig

vedligehold af anlæggene.

Det fremgår også af Klimaplanen, at kun kommunale anlæg, der er etableret

eller hvor kommunalbestyrelsen har foretaget væsentlige, irreversible inve-

steringer i etablering af nye anlæg på tidspunktet for indgåelsen af den po-

litiske aftale den 16. juni 2020, vil have mulighed for at deltage i overgangs-

ordningen.

Endeligt fremgår det af Klimaplanen, at det efter fire år evalueres, om der

stadig er behov for kommunal tilstedeværelse på markedet for behandling

af genanvendeligt husholdningsaffald. Såfremt der er væsentlige argumen-

ter for en fortsat tilstedeværelse, kan aftalepartierne aftale at forlænge ud

over de fem år.

UDKAST

Hensigten med at indføre en overgangsordning forud for overgangen til et

rent privat marked for behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse

er at tage hensyn til eksisterende kommunale anlægsinvesteringer. En over-

gangsordning kan modvirke brandsalg af kommunale aktiver, hvor kommu-

nerne tvinges til at afhænde kommunale anlæg inden for en kort tidshori-

sont. Overgangsordningen skal desuden medvirke til at sikre, at der er til-

strækkelig behandlingskapacitet på markedet til at håndtere affald omfattet

af kommunale affaldsordninger ved at give tid til planlægning af nye private

anlægsinvesteringer, inden kommunerne skal være helt ude af markedet for

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Der vil i udmøntningen af nye ordninger for udvidet producentansvar skulle

tages stilling, hvorvidt de anlæg efter den foreslåede stk. 1, skal kunne va-

retage behandlingen af affald egnet til materialenyttiggørelse, som er om-

fattet af en udvidet producentansvarsordning.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en overgangsordning for kommuner, der ejer et an-

læg, som var idriftsat på tidspunktet for indgåelse af Klimaplanen, og for

kommuner, der har foretaget væsentlige irreversible investeringer i etable-

ringen af et anlæg på tidspunktet for indgåelse af Klimaplanen. Overgangs-

ordningen vil kun omfatte affald, som kommunerne var ansvarlige for be-

handling af ved indgåelse af den politiske aftale og vil ikke kunne udvides

til øvrigt affald.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommuner fortsat vil kunne deltage

i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggø-

relse, der er omfattet af en kommunal affaldsordning, hvis aktiviteterne er

knyttet til et helt eller delvist kommunalt ejet anlæg, som er godkendt til

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse og sat i drift senest den

16. juni 2020, eller et helt eller delvist kommunalt ejet anlæg, som kommu-

nalbestyrelsen senest den 16. juni 2020 har foretaget væsentlige irreversible

investeringer i etableringen af.

Den foreslåede overgangsordning vil træde i kraft den 1. juli 2022 og udløbe

den 30. juni 2027. Det fremgår dog af Klimaplanen, at aftalepartierne kan

aftale at forlænge ud over de fem år, hvis der er væsentlige argumenter for

fortsat kommunal tilstedeværelse. Derfor foreslås det, at klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiges til at forlænge datoen for ordningens ud-

løb. Såfremt aftalepartierne aftaler at forlænge overgangsordningen ud over

UDKAST

de fem år, vil ministeren således ved bekendtgørelse fastsætte en ny udløbs-

dato i overensstemmelse med den nye aftale.

Fra den 1. juli 2022 vil kommunerne ikke kunne foretage reinvesteringer i

helt eller delvist kommunalt ejede anlæg. Kommuner, der kan deltage i ak-

tiviteter forbundet med affald egnet til materialenyttiggørelse i overgangs-

perioden, vil alene kunne foretage almindelig vedligehold af anlæggene.

Kommunerne vil alene kunne deltage i aktiviteter forbundet med affald eg-

net til materialenyttiggørelse, der er omfattet af en kommunal affaldsord-

ning. Dette vil indebære, at de kommunalt ejede behandlingsanlæg alene vil

kunne behandle affald, der er omfattet af en kommunal affaldsordning.

Overgangsordningen vil derfor som udgangspunkt finde anvendelse for be-

handling af husholdningsaffald, da kommunalbestyrelsen som udgangs-

punkt ikke må etablere affaldsordninger for erhvervsaffald egnet til materi-

alenyttiggørelse. Kommunale anlæg, der deltager i overgangsordningen, vil

således ikke have ret til at behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttig-

gørelse, udover i de tilfælde hvor kommunen lovligt kan lade erhvervsaffald

være omfattet af en kommunal affaldsordning.

Den foreslåede overgangsordning i forslaget til § 49 f vil ikke omfatte de

kommunale anlæg, der har er en godkendt anmeldelse til at behandle er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Disse anlæg vil kunne fort-

sætte driften indtil den 1. januar 2027, i det omfang det er i overensstem-

melse med en godkendt anmeldelse, og der vil som udgangspunkt ikke være

krav om, at de pågældende anlæg udskilles i aktie- eller anpartsselskaber,

medmindre anlæggene også behandler affald egnet til materialenyttiggø-

relse, der er omfattet af en kommunal affaldsordning. For så vidt angår den

med lovforslaget foreslåede ordning for kommunale anlæg, der i dag er god-

kendt til at behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, henvi-

ses til pkt. 3.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En overvejende andel af affald egnet til materialenyttiggørelse, som er om-

fattet af de kommunale affaldsordninger, vurderes at bestå af emballageaf-

fald og andet affald, som er omfattet af udvidet producentansvar. De nye

udvidede producentansvarsordninger skal senest træde i kraft den 1. januar

2025. Det bemærkes, at håndtering af affald omfattet af udvidede produ-

centansvarsordninger er reguleret nærmere i særlovgivning herom. Der er

endnu ikke truffet beslutning om den konkrete udmøntning af de nye ord-

ninger for udvidet producentansvar, herunder hvem der skal udbyde affal-

det, når producentansvaret træder i kraft. Udmøntningen af nye udvidede

UDKAST

producentansvarsordninger kan således få indflydelse på overgangsordnin-

gen.

Det foreslås endvidere, at kommunernes mulighed for fortsat at behandle

affald egnet til materialenyttiggørelse indtil den 30. juni 2027 vil blive be-

tinget af, at aktiviteterne senest den 1. januar 2024 er udskilt i et eller flere

særskilte selskaber, som drives på kommercielle vilkår i aktie- eller anparts-

selskabsform, og som ikke udøver andre aktiviteter end aktiviteter forbundet

med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Kommunerne vil

således have halvandet år fra lovens ikrafttræden til at udskille aktiviteterne.

Kravet om, at aktiviteterne udskilles i et selvstændigt aktie- eller anpartssel-

skab, vil indebære en mere klar og entydig juridisk og økonomisk adskillelse

mellem kommunernes myndighedsopgaver og driftsopgaver på affaldsom-

rådet.

Forslaget vil indebære, at de udskilte selskaber vil skulle agere på kommer-

cielle vilkår senest den 1. januar 2024. Formålet er at sikre lige konkurrence

om affaldet og skabe incitament til en effektiv drift af de kommunalt ejede

behandlingsanlæg. Udskillelse af aktiviteterne i det særskilte selskab vil

endvidere skulle ske i overensstemmelse med de almindelige konkurrence-

og statsstøtteretlige regler.

Den foreslåede ordning vil desuden indebære, at hvile-i-sig-selv-regulerin-

gen vil ophæves fra den 1. januar 2024 for de selskaber, der deltager i ord-

ningen, og at selskaberne vil skulle tilbyde ydelsen med at behandle affaldet

på kommercielle vilkår. Det vil sige, at selskabet vil skulle drives med for-

tjeneste for øje, og at prisen ikke vil skulle fastsættes i overensstemmelse

med hvile-i-sig-selv-princippet.

Det foreslås derudover, at kommuner, der deltager i overgangsordningen,

vil kunne levere service- og administrationsydelser til det udskilte aktie- el-

ler anpartsselskab. Aftaler, som kommunen indgår med selskabet om leve-

ring af service- og administrationsydelser skal indgås på markedsmæssige

vilkår. Forslaget vil supplere kommunalfuldmagtens rammer for, hvornår

kommuner kan levere ydelser til tredjemand, således at det er muligt for

kommunen at levere service- og administrationsydelser i tilfælde, hvor kom-

munen ikke har overkapacitet.

En udskillelse af de aktiviteter, der i dag drives som en del af den kommu-

nale driftsorganisation, og de aktiviteter, der i dag drives i regi af et fælles-

UDKAST

kommunalt interessentskab (I/S), til et selvstændigt aktie- eller anpartssel-

skab betyder, at den deltagende kommune stifter et selskab eller indgår som

medstifter af et selskab. Ved stiftelsen indskyder den pågældende kommune

aktiviteterne (behandlingsanlægget) i det nystiftede selskab – der foretages

et apportindskud – og som betaling herfor modtages den respektive andel af

aktierne m.v. i selskabet.

Der vil for den deltagende kommune være tale om en situation, som er om-

fattet af reglerne i ligningslovens § 2 om transaktioner mellem koncernfor-

bundne parter. Det betyder, at der skal anvendes priser og vilkår for den

økonomiske transaktion mellem selskabet (den skattepligtige) og kommu-

nen i overensstemmelse med, hvad der kunne været opnået, hvis transaktio-

nen var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Det vil

sige, at de aktiver, der indskydes i selskabet, skal værdiansættes til handels-

værdien. Da selskaberne skal konkurrere på markedsvilkår og byde på be-

handling af husholdningsaffaldet på lige vilkår med andre privatejede og

kommunalt ejede selskaber, vil en værdiansættelse til handelsværdien skulle

foretages i overensstemmelse med de værdiansættelsesmetoder, der i øvrigt

anvendes i transfer pricing sager.

Administrationen af og tilsynet med den foreslåede overgangsordning dele-

geres til Forsyningstilsynet som en del af det skærpede økonomiske tilsyn

med affaldssektoren. Det forslås at Forsyningstilsynet fører tilsyn, med de

kommuner der deltager i overgangsordningen. Kommuner og øvrige rele-

vante markedsaktører herunder de selskabsgjorte anlæg, skal på anmodning

fra Forsyningstilsynet udlevere den information, som Forsyningstilsynet

vurderer er nødvendig for at kunne føre tilsyn med, at vilkårene for delta-

gelse i overgangsordningen er opfyldt. Finder Forsyningstilsynet, at vilkå-

rene for deltagelse i overgangsordningen ikke er overholdt, kan Forsynings-

tilsynet give påbud til kommunen om, at forholdene bringes i orden straks

eller inden en nærmere angivet frist. Efterkommer en kommune ikke Forsy-

ningstilsynets påbud, skal Forsyningstilsynet sende sagen til Ankestyrelsen,

der kan iværksætte de sanktionsmuligheder, der følger af lov om kommu-

nernes styrelse.

Det forslås, at det er Forsyningstilsynet, der godkender kommunalbestyrel-

sens ansøgning om deltagelse i overgangsordningen. Der vil desuden af For-

syningstilsynet blive ført et tilsyn med, at vilkårene for deltagelse i over-

gangsordningen overholdes. Det forventes desuden, at der vil blive stillet

krav om, at kommuner, der deltager i overgangsordningen, på Forsynings-

tilsynets foranledning skal kunne dokumentere, at vilkårene for at deltage i

UDKAST

overgangsordningen er overholdt. Det forventes, at der vil blive fastsat be-

stemmelser om, at et vilkår for deltagelse i overgangsordningen er, at der

løbende meddeles Forsyningstilsynet de oplysninger, som Forsyningstilsy-

net vurderer er nødvendige for at kunne føre tilsyn med at vilkårene for

overgangsordningen er opfyldt.

3.5. Kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af genanvende-

ligt erhvervsaffald

3.5.1. Gældende ret

I forbindelse med konkurrenceudsættelsen af det genanvendelige erhvervs-

affald i 2010 blev kommunalbestyrelsens ansvar begrænset for så vidt angår

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Det følger således af be-

mærkningerne til lov nr. 513 af 12. juni 2009 om ændring af lov om miljø-

beskyttelse og andre love, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side

4761, at kommunalbestyrelsen fremover ikke skal have kapacitetsforplig-

telse for det genanvendelige erhvervsaffald bortset fra kapacitet til genan-

vendeligt erhvervsaffald fra genbrugspladser og affald produceret af kom-

munens institutioner og virksomheder.

Kommunale behandlingsanlæg må således som udgangspunkt ikke varetage

behandling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Der henvises

i øvrigt til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 1, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren dog fastsætte regler om, at kommunale anlæg, der er

godkendt til behandling af genanvendeligt affald og sat i drift inden den 26.

februar 2009, fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald. Med

hjemmel heri blev der i §§ 95 og 96 i bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar

2010 om affald fastsat regler om, at et kommunalt behandlingsanlæg, der

ønskede at fortsætte med behandling af kildesorteret genanvendeligt er-

hvervsaffald, skulle anmelde dette til Miljøstyrelsen senest den 1. marts

2010, og Miljøstyrelsen skulle godkende rettidige og korrekte anmeldelser.

Det følger af affaldsaktørbekendtgørelsens § 28, stk. 3, at et kommunalt be-

handlingsanlæg kan behandle sorteret erhvervsaffald til materialenyttiggø-

relse, i det omfang det er i overensstemmelse med en godkendt anmeldelse,

jf. §§ 95 og 96 i bekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2010. Der er i dag 15

kommunale behandlingsanlæg, der er godkendt til at behandle erhvervsaf-

fald til materialenyttiggørelse.

UDKAST

Det fremgår endvidere af miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 2, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften

af de i stk. 1 nævnte anlæg, herunder vilkår om regnskabsmæssig adskil-

lelse. Med hjemmel heri er der fastsat krav om, at anlæggene skal føre sær-

skilte regnskaber for anlæggets aktiviteter i forbindelse med behandlingen

af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, således at der er adskil-

lelse mellem den del af anlæggets aktiviteter, der relaterer sig til behandlin-

gen af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, som skal behandles

på markedsvilkår, og den del af anlæggets aktiviteter der relaterer sig til af-

fald omfattet af kommunale affaldsordninger. Miljøbeskyttelseslovens § 46

b, stk. 2, er udmøntet i affaldsaktørbekendtgørelsens §§ 30-31, hvori der

blandt andet er fastsat krav til anlæggenes regnskaber og vilkår for prisfast-

sættelse.

Energistyrelsen fører i dag tilsyn med, at kommunale behandlingsanlæg, der

er godkendt til at behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse,

overholder vilkårene for den godkendte anmeldelse og de i affaldsaktørbe-

kendtgørelsen fastsatte vilkår for driften af anlæggene.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Som angivet i Klimaplanen, har en evaluering vist, at de private virksomhe-

der kan håndtere erhvervsaffaldet, uden at der er skabt miljømæssige pro-

blemer, hvorfor der sættes en slutdato for behandlingen af genanvendeligt

erhvervsaffald på de kommunale anlæg, der efter de gældende regler har

dispensation til at modtage erhvervsaffald.

Det fremgår endvidere, at slutdatoen fastsættes til den 1. januar 2027, hvil-

ket tager hensyn til afskrivning af kommunale investeringer. Der blev givet

dispensation til anlæggene ud fra en værdispildsbetragtning, hvor de under

visse betingelser fik mulighed for at opretholde anlæggets eksisterende ka-

pacitet til erhvervsaffald fra den 26. februar 2009. Siden denne dato har

kommunerne således ikke kunnet investere i ny kapacitet til behandling af

erhvervsaffald eller udskifte eksisterende anlæg, men har haft mulighed for

at udføre almindeligt vedligehold. Dette indebærer, at kommunale anlæg har

skullet slanke kapaciteten til behandling af erhvervsaffald til materialenyt-

tiggørelse, efterhånden som aktiverne er blevet udskiftet.

Det vurderes, at de resterende kommunale behandlingsanlæg i ordningen i

langt overvejende grad er afskrevne og har meget lidt gæld. I lyset af at det

var hensigten med konkurrenceudsættelsen af det genanvendelige erhvervs-

UDKAST

affald, at kommunale behandlingsanlæg ikke længere skal behandle er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, vurderes det på den baggrund

at være hensigtsmæssigt at fastsætte en slutdato for godkendelsesordningen.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 46 b ophæves, således at klima-,

energi- og forsyningsministeren ikke længere kan fastsætte regler om, at

kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af genanvendeligt affald

og godkendt og sat i drift inden den 26. februar 2009, fortsat kan behandle

genanvendeligt erhvervsaffald.

Det foreslås, at § 46 b ophæves den 1. januar 2027, således at de kommunale

anlæg, der er godkendte til at behandle erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse, vil kunne fortsætte driften indtil den 1. januar 2027, i det om-

fang det er i overensstemmelse med en godkendt anmeldelse i henhold til

regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 1. Anlæggene

vil i øvrigt skulle overholde de vilkår for driften, som er fastsat i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 2.

Kommunens opgavevaretagelse efter § 46 b, stk. 1, vil ikke være omfattet

af overgangsordningen for affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af

en kommunal affaldsordning. Aktiviteterne vil således heller ikke være om-

fattet af kravet om udskillelse i særskilte aktie- eller anpartsselskaber efter

den foreslåede § 49 g, stk. 1. Kommunerne vil dog ikke være forhindret i at

udskille aktiviteterne i det samme selskab, som varetager behandlingen af

affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsord-

ning, så længe vilkårene for driften, herunder krav om særskilte regnskaber,

overholdes.

De nævnte anlæg vil skulle ophøre med behandlingen af erhvervsaffald eg-

net til materialenyttiggørelse inden den 1. januar 2027, selvom det måtte

blive besluttet, at overgangsordningen for affald omfattet af en kommunal

affaldsordning forlænges, jf. i øvrigt pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Tilsynet med anlæggene vil blive overført fra Energistyrelsen til Forsy-

ningstilsynet. Forsyningstilsynet vil således som en del af det økonomiske

tilsyn med affaldssektoren fremadrettet overtage det tilsyn, som Energisty-

relsen i dag fører med, at kommunale behandlingsanlæg, der er godkendt til

UDKAST

at behandle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, overholder vil-

kårene for den godkendte anmeldelse og de i affaldsaktørbekendtgørelsen

fastsatte vilkår for driften af anlæggene.

3.6. Genbrugsområder

3.6.1. Gældende ret

Miljøbeskyttelsesloven fastsætter regler om adgang til kommunale gen-

brugspladser og om affaldshierarkiet. Der er ikke i miljøbeskyttelsesloven

en pligt for kommunalbestyrelserne til at etablere genbrugsområder på gen-

brugspladser.

Affaldshierarkiet fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 6 b, stk. 1, og inde-

holder en prioriteret rækkefølge over tiltag, som skal anvendes ved udarbej-

delse af politikker og udstedelse af regler om affaldsforebyggelse og affalds-

håndtering. Af affaldshierarkiet fremgår, at affaldsforebyggelse prioriteres

højest efterfulgt af forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse,

anden nyttiggørelse og endeligt bortskaffelse. Bestemmelsen om affaldshie-

rarkiet i miljøbeskyttelseslovens § 6 b gennemfører, sammen med princip-

perne i miljøbeskyttelseslovens §§ 1 og 3, artikel 4 i affaldsdirektivet.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, at miljøministeren fast-

sætter regler om kommunale affaldsordninger, herunder om kommunalbe-

styrelsens pligt til at give adgang til genbrugspladser i kommunen, jf. § 45,

stk. 2, nr. 3. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om borgeres adgang til

genbrugspladser er udnyttet til fastsættelse af bestemmelser i affaldsbe-

kendtgørelsen.

Kommunale genbrugspladser reguleres i affaldsbekendtgørelsen, hvoraf det

fremgår af § 35, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal etablere en indsam-

lingsordning, som en bringeordning, der giver husholdninger i kommunen

adgang til mindst én genbrugsplads.

Genbrug defineres i affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 24, hvoraf det fremgår,

at genbrug er enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke

er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til. Bestem-

melsen implementerer definitionen i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 13. Af-

fald defineres i affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, som ethvert stof eller

enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er for-

pligtet til at skille sig af med. Bestemmelsen implementerer definitionen i

affaldsdirektivets artikel 3, nr. 1.

UDKAST

Kommunalbestyrelsen er i sin affaldshåndtering forpligtet til at følge af-

faldshierarkiet, herunder at forberede affald med henblik på genbrug, hvis

det er muligt, jf. affaldsbekendtgørelsens § 13.

Forskellen på

genbrug

forberedelse med henblik på genbrug

er, ifølge

affaldsbekendtgørelsen, at

genbrug

angår produkter eller komponenter, som

genbruges uden først at skulle undergå en affaldsbehandling, mens

forbere-

delse med henblik på genbrug

er enhver nyttiggørelsesoperation i form af

kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponen-

ter, der er blevet til affald, forberedes, således at de kan genbruges uden

anden forbehandling. Genstande til genbrug er således ikke en del af affalds-

strømmen.

Ankestyrelsen har som led i sit virke som tilsynsmyndighed i udtalelse af

28. juni 2017 vurderet, at kommuner er berettigede til at tage imod gen-

brugsgenstande, når det sker som en naturlig afrunding af kommunens op-

gaver på affaldsområdet, herunder opgaven med at forebygge affald.

Det er endvidere Ankestyrelsens vurdering, at kommuner kan sælge gen-

standene til private og erhvervsdrivende, med henblik på at genstandene

genbruges. Salget skal ske til markedspris. Kommunerne må dog efter An-

kestyrelsens opfattelse ikke forsøge at fremme, at borgerne overdrager gen-

brugsgenstande til kommunen i stedet for til andre aktører på markedet for

genbrugsvarer.

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, nr. 1, skal kommunalbe-

styrelsen fastsætte gebyrer til dækning af udgifter til planlægning, etable-

ring, drift og administration af affaldsordninger. Kommunalbestyrelsens

fastsættelse af affaldsgebyrer er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet. Kom-

munen skal således have dækket sine omkostninger gennem opkrævning af

gebyrer, men må ikke optjene et overskud. Det fremgår endvidere af miljø-

beskyttelseslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal fast-

sætte særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er

opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab. Kommunalbestyrelsen må gerne

opkræve et samlet gebyr for alle de ordninger, som en husholdning eller

virksomhed er forpligtet til at betale til. Kommunalbestyrelsen skal dog til

enhver tid kunne udskille dem og skal efter anmodning kunne dokumentere

fordelingen af omkostningerne på de forskellige ordninger.

UDKAST

Efter gældende ret kan kommuners initiativer vedrørende genbrugsgen-

stande som udgangspunkt ikke finansieres over affaldsgebyrerne, da gen-

standene ikke anses for at være affald.

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets og Miljøministe-

riets overvejelser

For at øge mængden af genstande til genbrug og dermed reducere ressour-

ceforbruget på en måde, der både gavner miljø, klima og vækst er det med

Klimaplanen aftalt, at alle kommunale genbrugspladser skal forpligtes til at

stille et område til rådighed, så borgere har mulighed for at aflevere gen-

stande til genbrug.

I forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag er det overvejet, om

også virksomheder skal have mulighed for at aflevere genstande til gen-

brug i det område, som kommunalbestyrelsen skal etablere, selvom dette

ikke fremgår af Klimaplanens tekst. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet har vurderet, at en opkrævning af et særskilt erhvervsgebyr, der vil

skulle opkræves hos virksomhederne, i forbindelse med at de stiller gen-

stande i genbrugsområder, vil være vanskeligt at håndtere i praksis. Plig-

ten til at etablere et genbrugsområde på genbrugspladsen vil således være

rettet mod borgeres adgang til at aflevere genstande, i tråd med teksten i

Klimaplanen.

For at sikre, at alle kommuner etablerer et område til aflevering af genstande

til genbrug, vurderer Miljøministeriet, at det er nødvendigt at bemyndige

miljøministeren til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes pligt til

at etablere et område på de kommunale genbrugspladser, hvor borgere kan

aflevere genstande til genbrug. Miljøministeren skal endvidere have hjem-

mel til at fastsætte regler om størrelse, indretning og drift af genbrugsområ-

det.

Miljøministeriet vurderer, at initiativet egner sig bedst til at blive reguleret

via bekendtgørelse, da denne reguleringsform giver mulighed for en løbende

og effektiv tilpasning af reglerne om f.eks. indretningen af genbrugsområ-

derne m.v.

Det fremgår endvidere af Klimaplanen, at de indkomne genstande først skal

gøres tilgængelige for private aktører, herunder frivillige organisationer og

borgere. Herefter kan de genstande, som ikke afsættes til private aktører

sælges i kommunale genbrugsbutikker eller afsættes til socialøkonomiske

virksomheder. Herved undgås, at de kommunale genbrugsbutikker er i di-

UDKAST

rekte konkurrence med frivillige organisationer og private erhvervsdriven-

des salg af genbrugsgenstande. Det følger af Klimaplanen, at genstandene

først kan afsættes af kommunen til socialøkonomiske virksomheder, når

genstandene er forsøgt afsat til private aktører. Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet vurderer, at socialøkonomiske virksomheder i denne sam-

menhæng må forstås som kommunale socialøkonomiske virksomheder,

hvorimod private socialøkonomiske virksomheder må anses for private ak-

tører.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kommunerne bør

kunne indrette håndteringen af indkomne genbrugsgenstande, således at der

kan tages hensyn til kvantiteten og kvaliteten af genstandene og de lokale

forhold for afsætning til private aktører. Det bør ligeledes være muligt at

håndtere forskellige materialestrømme forskelligt på den enkelte genbrugs-

plads. Det vil således kunne være hensigtsmæssigt at etablere en bytteord-

ning for visse typer af genstande, men afsætte andre typer til private aktører

via offentligt udbud. Vurderingen beror på, at der er høj diversitet i både

antal besøg, mængder og kvalitet af genstande, der modtages til genbrug på

de enkelte genbrugspladser, ligesom sammensætningen af private aktører

varierer i de enkelte kommuner.

Det følger af Klimaplanen, at kommunerne forpligtes til at inddrage de fri-

villige organisationer i den lokale kommunale udmøntning af initiativet.

Med lovforslaget gives klima-, energi- og forsyningsministeren dog mulig-

hed for at fastsætte regler, hvorefter offentligheden inddrages bredt i den

lokale udmøntning af initiativet. Som følge af øget fokus på cirkulær øko-

nomi, forventes det, at der i stigende grad vil komme flere og flere aktører

på genbrugsmarkedet. Det kan være borgere, som i højere grad ønsker at

genbruge genstande, og det kan være kommercielle aktører, herunder iværk-

sættere, der ønsker at anvende specifikke materialestrømme, samt mere tra-

ditionelle aktører på genbrugsmarkedet, såsom marskandisere og antikvi-

tetshandlere. På den baggrund vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet, at det er hensigtsmæssigt, at ikke alene frivillige organisationer,

men også borgere og private virksomheder får muligheden for at blive hørt

om den lokale udmøntning af initiativet.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kom-

munalbestyrelsernes pligt til at etablere et område på de kommunale gen-

UDKAST

brugspladser, hvor borgere kan aflevere genstande til genbrug. Den foreslå-

ede bestemmelse vil endvidere medføre, at miljøministeren kan fastsætte

regler om størrelse, indretning og drift af genbrugsområdet.

I forbindelse med fastsættelsen af reglerne vil kommunerne blive overladt

et vist skøn til at beslutte størrelsen, driften og indretningen af området alt

afhængig af genbrugspladsens størrelse, dens placering og hvilke gen-

brugsgenstande, der bliver afleveret. Et område kan eksempelvis være en

eller flere containere, et overdækket areal, en bygning m.v.

Mange kommuner er allerede aktive på dette område og har indrettet gen-

brugsområder, der vurderes at fungere i overensstemmelse med formålet

med Klimaplanen. Derfor vil bemyndigelsen i første omgang alene blive

brugt til at fastsætte regler om, at kommunerne er forpligtet til at etablere et

genbrugsområde på kommunale genbrugspladser, mens bemyndigelsen til

at fastsætte størrelse, drift og indretning vil blive anvendt, hvis det vurderes

hensigtsmæssigt at fastsætte retlige rammer herfor.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

til at fastsætte regler om en pligt for kommunalbestyrelsen til at etablere et

område til genbrugsgenstande på genbrugspladser henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at give private aktører

mulighed for at overtage genstande, der er afleveret i genbrugsområder på

genbrugspladser.

Bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om, på hvilke måder

kommunalbestyrelsen kan opfylde sin forpligtelse til at give private aktører

adgang til genstandene. Formålet er, at kommunalbestyrelsen vil skulle for-

søge at afsætte genstandene til private aktører, før genstandene kan afsættes

i en kommunalt ejet genbrugsbutik. Det forventes, at kommunalbestyrelsen

vil blive overladt et råderum i forhold til den lokale udmøntning af ordnin-

gen, således at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler, der gi-

ver kommunalbestyrelsen mulighed for at vælge forskellige modeller for or-

ganisering af ordningen i den enkelte kommune, på den enkelte genbrugs-

plads og for forskellige materialestrømme.

Det forventes i øvrigt, at der vil blive fastsat regler om, at kommunalbesty-

relsen kan afsætte genstandene vederlagsfrit eller mod betaling. Hensigten

UDKAST

er at give mulighed for, at kommunerne kan etablere en ordning, hvor fri-

villige organisationer, der er momsfritaget i overensstemmelse med moms-

lovens regler, kan byde ind på genstandene på lige vilkår med kommercielle

virksomheder uden at blive momspligtige.

Kommunalbestyrelsens lokale udmøntning af ordningen vil skulle leve op

til gældende konkurrence- og statsstøtteretlige regler.

Lovforslaget vil ikke påvirke kommunalbestyrelsens mulighed for at drive

genbrugsbutikker inden for rammerne af gældende ret om kommunernes

mulighed for at drive virksomhed. Da salg af genbrugsgenstande til genbrug

kan forebygge, at genstandene bliver til affald, må salg af genbrugsgenstan-

dene anses for at have en nær og naturlig sammenhæng med kommunens

opgaver på genbrugspladsen. Lovforslaget vil endvidere ikke påvirke kom-

munalbestyrelsens mulighed for at afsætte genstandene til kommunale be-

skæftigelsesprojekter, hvor genstandene som et led i jobtræning mv. kan

blive repareret og efterfølgende solgt i de kommunale genbrugsbutikker.

Det vil dog være en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan afsætte gen-

brugsgenstande i kommunale genbrugsbutikker eller direkte til kommunale

beskæftigelsesprojekter, at kommunen har opfyldt sin forpligtelse til at give

private aktører mulighed for at overtageovertage genstandene. Det indebæ-

rer, at kommunen i overensstemmelse med de regler, der vil blive fastsat på

bekendtgørelsesniveau, skal have forsøgt at identificere private aktører, der

vil overtage genstandene.

I forbindelse med fastsættelse af reglerne på bekendtgørelsesniveau vil

kommunerne blive overladt et vist skøn til at vurdere, hvornår kommunen i

tilstrækkeligt omfang har forsøgt at identificere private aktører, som vil

overtage genstandene. Det forventes eksempelvis ikke, at der vil blive fast-

sat regler om længden af det tidsrum, hvor kommunerne skal give private

aktører mulighed for at overtage genstandene, eller om at kommunerne skal

udbyde specifikke fraktioner på bestemte måder. Klima-, energi- og forsy-

ningsministen vil dog kunne udnytte bemyndigelsen til at stille krav herom,

hvis det bliver nødvendigt for at sikre pligten til at give private aktører mu-

lighed for at overtage genbrugsgenstandene.

For en nærmere beskrivelse af de regler, der påtænkes fastsat ved bekendt-

gørelse vedrørende kommunalbestyrelsens pligt til at give private aktører

mulighed for at overtage genbrugsgenstande henvises til lovforslagets § 1,

nr. 11, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

Det foreslås, at offentligheden vil skulle inddrages i forbindelse med den

lokale udmøntning af initiativet. Det forventes, at der i bekendtgørelsesform

vil blive fastsat regler om inddragelse af offentligheden, og at inddragelsen

kan ske udelukkende digitalt. Formålet er, at offentligheden skal have mu-

lighed for at blive hørt om udformningen af den kommunale ordning.

Det foreslås endvidere, at ordningen vil blive gebyrfinansieret, således at

alle husholdninger i kommunen skal betale gebyr for, at ordningen stilles til

rådighed for husholdningerne. Med forslaget bliver kommunalbestyrelsen

pålagt at fastsætte særskilt gebyr for ordningen for genbrugsområder på gen-

brugspladser baseret på de udgifter, der er opgjort i kommunalbestyrelsens

regnskab. Kommunalbestyrelsen må opkræve gebyret sammen med et eller

flere af gebyrerne for kommunens affaldsordninger for husholdninger. Li-

gesom hvad der gælder for affaldsgebyrerne, skal kommunalbestyrelsen dog

til enhver tid kunne udskille gebyret og skal efter anmodning kunne doku-

mentere fordelingen af omkostningerne på de forskellige ordninger.

Gebyret vil skulle dække kommunalbestyrelsens udgifter til planlægning,

etablering, drift og administration af ordningen for indsamling af genbrugs-

genstande. Kommunalbestyrelsens udgifter til planlægning, etablering, drift

og administration af kommunale genbrugsbutikker vil dog ikke kunne fi-

nansieres som en del af gebyret. Udgifterne hertil må således ikke indregnes

i gebyret for ordningen for genbrugsgenstande.

3.7. Indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald

3.7.1. Gældende ret

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 2, nr. 4, kan miljøministeren

fastsætte regler om borgeres, grundejeres og virksomheders pligt til at be-

nytte kommunale affaldsordninger. Denne bestemmelse er anvendt i af-

faldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 1, hvorefter virksomheder er forpligtet

til at benytte en kommunal ordning for affald som foreskrevet, når ordnin-

gen er fastlagt i regulativet for erhvervsaffald, og regulativet er trådt i kraft.

Når kommunalbestyrelsen giver en konkret anvisning, er virksomheder end-

videre forpligtet til at følge anvisningen. Virksomheder kan dog eksportere

deres forbrændingsegnede affald til et nyttiggørelsesanlæg i udlandet efter

reglerne i forordning om overførsel af affald og bekendtgørelse om overfør-

sel af affald, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens § 12, stk. 2

UDKAST

Kommunalbestyrelsen skal etablere affaldsordninger for forbrændingsegnet

affald fra virksomheder. Kommunalbestyrelsen beslutter, om en affaldsord-

ning etableres som en indsamlingsordning eller en anvisningsordning.

Efter affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 29, defineres en indsamlingsordning

som en regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for

affaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som

en hente- eller en bringeordning. En anvisningsordning defineres som en

ordning, hvor kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt på hvilken

måde og eventuelt på hvilket anlæg, affaldsproducenten skal sikre, at affal-

det bliver håndteret, jf. affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 9. En anvisnings-

ordning adskiller sig fra en indsamlingsordning ved, at affaldsproducenten

beholder ansvaret for affaldets håndtering frem til behandlingsanlægget,

mens kommunalbestyrelsen har ansvar for håndteringen af affald fra ind-

samlingstidspunktet, der er omfattet af en indsamlingsordning.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, at når en kommunal

indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfat-

tede affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller

bemyndigelse. Bestemmelsen indebærer, at en virksomhed ikke må benytte

en privat indsamlingsvirksomhed, hvis der er fastsat en kommunale indsam-

lingsordning, medmindre kommunalbestyrelsen tillader det.

Efter gældende regler har virksomheder således ikke frit valg til at vælge

alternativer til en kommunal indsamlingsordning for forbrændingsegnet af-

fald.

I forbindelse med konkurrenceudsættelsen af det genanvendelige erhvervs-

affald, jf. lov nr. 513 af 12. juni 2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse

og andre love, blev det fastsat, at § 45, stk. 3, ikke finder anvendelse på

indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald, jf. miljøbeskyttel-

seslovens § 45, stk. 6, 1. pkt. Formålet er, at affaldsproducerende virksom-

heder skal kunne aflevere genanvendeligt erhvervsaffald til private indsam-

lingsvirksomheder.

Med henblik på at understøtte konkurrenceudsættelsen blev der i forbindelse

med ændringen af miljøbeskyttelsesloven i 2009 givet mulighed for, at pri-

vate affaldsvirksomheder kunne blive godkendt som indsamlingsvirksom-

hed, der kan overtage ansvaret for affaldet fra en affaldsproducerende virk-

somhed.

UDKAST

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4, nr. 1, kan klima-, energi-

og forsyningsministeren således fastsætte regler om godkendelse som ind-

samlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald herunder hvilke op-

lysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde samt på hvilke vil-

kår en godkendelse kan meddeles, og om hvordan ansøgningen skal ske.

Efter gældende ret kan der ikke fastsættes regler om godkendelse som ind-

samlingsvirksomhed for forbrændingsegnet erhvervsaffald.

I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4, nr. 2, kan klima-, energi-

og forsyningsministeren desuden fastsætte regler om overdragelse af virk-

somheders ansvar for håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald og ind-

beretning af data til en tilmeldt og godkendt indsamlingsvirksomhed for

genanvendeligt erhvervsaffald, herunder om overdragelsesaftalens udform-

ning og indhold. Formålet er, at affaldsproducerende virksomheder skal

kunne overdrage ansvaret for, at virksomhedens genanvendelige erhvervs-

affald håndteres efter gældende regler, til en godkendt og registreret ind-

samlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald.

Det fremgår endvidere af miljøbeskyttelseslovens § 45 d, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om oprettelse af registre over

virksomheder, der indsamler affald, affaldstransportører og anlæg, der be-

handler genanvendeligt erhvervsaffald, samt forhandlere og mæglere af af-

fald, herunder regler om at virksomheder, anlæg, transportører, forhandlere

og mæglere har pligt til at tilmelde sig registret og til at videregive oplys-

ninger til dette. Med hjemmel i bestemmelsen er der oprettet et Affaldsregi-

ster, jf. bekendtgørelse nr. 2098 af 14. december 2020 om Affaldsregistret

og om godkendelse som indsamlingsvirksomhed (affaldsregisterbekendtgø-

relsen). Inden en indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald

kan overtage ansvaret for affaldets håndtering, stilles der i dag krav om, at

indsamlingsvirksomheden er godkendt og registreret i Affaldsregistret som

indsamlingsvirksomhed. Det er blandt andet hensigten med registret, at af-

faldsproducerende virksomheder skal kunne få et overblik over forskellige

muligheder for at få håndteret en given genanvendelig affaldsfraktion.

Virksomheder, der transporterer forbrændingsegnet erhvervsaffald, kan

ikke godkendes eller registreres som indsamlingsvirksomhed i Affaldsregi-

stret. Virksomheder, der transporterer forbrændingsegnet erhvervsaffald, vil

derimod skulle registreres i Affaldsregistret som affaldstransportør. En af-

faldstransportør må dog ikke overtage ansvaret for affaldet, og må i mod-

sætning til en indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald

ikke foretage ruteindsamling af affald fra flere virksomheder.

UDKAST

I dag skal indsamlingsvirksomheder, som indsamler genanvendeligt er-

hvervsaffald, have bevis for, at mindst én person med ledelsesansvar for

indsamlingen i indsamlervirksomheden kan forestå indberetning af data og

miljømæssig forsvarlig håndtering af affald.

Det er væsentligt, at virksomheder, der indsamler genanvendeligt erhvervs-

affald og dermed har mulighed for at håndtere og herunder transportere af-

fald, også har det fornødne kendskab til, hvordan dette affald håndteres for-

svarligt.

Det er et krav, at uddannelsen løbende skal opdateres, hvorfor beviset kun

er gyldigt i 5 år fra udstedelsesdatoen. Herefter skal det fornyes. Indsamler-

beviset er personligt, og følger personen, ikke virksomheden.

Der betales gebyr for aflæggelse af indsamlerprøven. Gebyret dækker om-

kostninger til undervisning, prøveafholdelse og udstedelse af bevis samt

den løbende opdatering af uddannelsessystemets faglige indhold.

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaplanen, at virksomheder fremover skal have mulighed

for at benytte private indsamlingsordninger for affald til forbrænding.

Hensigten er, at virksomheder skal have mulighed for samle deres affalds-

indsamling hos én aktør. Da virksomheder efter gældende regler kan benytte

private indsamlingsordninger for deres erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse, skal der etableres mulighed for at virksomheder kan vælge en

privat indsamlingsordning for affald til forbrænding. Dermed skal der også

etableres mulighed for, at virksomheder kan blive godkendt og registreret

som indsamlingsvirksomhed for forbrændingsegnet erhvervsaffald.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve virksomheders benyttelsespligt til kommunale ind-

samlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald. Forslaget vil in-

debære, at affaldsproducerende virksomheder både vil kunne benytte pri-

vate indsamlingsordninger til virksomhedens affald egnet til materialenyt-

tiggørelse samt til virksomhedens forbrændingsegnede affald.

I modsætning til hvad der gælder for erhvervsaffald egnet til materialenyt-

tiggørelse, vil kommunen stadig være forpligtet til at etablere ordninger for

forbrændingsegnet erhvervsaffald. Såfremt kommunen har etableret en ind-

samlingsordning, vil den affaldsproducerende virksomhed dog kunne vælge

UDKAST

en privat indsamlingsvirksomhed i stedet for den kommunale. Den foreslå-

ede ordning vil ikke ændre virksomheders benyttelsespligt til de kommunale

anvisningsordninger.

Det foreslås endvidere, at virksomheder, der indsamler forbrændingsegnet

erhvervsaffald, vil få mulighed for at lade sig godkende og registrere som

indsamlingsvirksomhed i Affaldsregisteret, og virksomheden vil således få

mulighed for at overtage ansvaret for affaldets håndtering fra den affalds-

producerende virksomhed. En indsamlingsvirksomhed vil dermed også

overtage ansvaret for at benytte de kommunale ordninger som foreskrevet i

det kommunale regulativ for erhvervsaffald eller i overensstemmelse med

en konkret anvisning.

Det forhold, at virksomheder, der indsamler forbrændingsegnet erhvervsaf-

fald, overtager ansvaret for håndteringen af en affaldsproducerende virk-

somheds forbrændingsegnede erhvervsaffald, vil endvidere indebære, at

virksomheden kan foretage ruteindsamling af forbrændingsegnet affald fra

flere forskellige affaldsproducerende virksomheder.

Det forventes, at der med hjemmel i den eksisterende § 45 d i miljøbeskyt-

telsesloven vil blive fastsat regler om, at virksomheder, der indsamler for-

brændingsegnet erhvervsaffald, vil skulle lade sig registrere i Affaldsregi-

stret.

Det foreslås også, at der fastsættes krav om bevis for, at mindst én person

med ledelsesansvar for indsamlingen i indsamlervirksomheden kan forestå

indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affald, før virk-

somheden kan blive godkendt som indsamlingsvirksomhed for forbræn-

dingsegnet erhvervsaffald. Det er væsentligt, at virksomheder, der indsam-

ler forbrændingsegnet erhvervsaffald og dermed har mulighed for at hånd-

tere og herunder transportere affald, også har det fornødne kendskab til,

hvordan dette affald håndteres forsvarligt. Det foreslås derfor, at ministeren

bemyndiges til også at stille krav om, at uddannelsen løbende skal opdate-

res, og at uddannelsen skal afsluttes med en test. De nærmere elementer i

uddannelsen, herunder muligheden for at gennemføre den afsluttende test

uden at have gennemført uddannelsesforløbet, vil blive fastsat i samarbejde

med de relevante parter og myndigheder. Det foreslås, at uddannelseskravet

vil blive fastsat som et vilkår for godkendelsen som indsamler af forbræn-

dingsegnet erhvervsaffald.

3.8. Tilsyn

UDKAST

3.8.1. Gældende ret

Det følger i dag af § 65 i miljøbeskyttelsesloven, at kommunalbestyrelsen

fører generelt tilsyn med at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i

loven, overholdes. Der er således som udgangspunktet en kommunal opgave

at føre tilsyn med overholdelse af miljøbeskyttelseslovens regler. Det frem-

går endvidere af miljøbeskyttelseslovens § 67, at miljøministeren kan be-

stemme, at tilsyn og overvågning af miljøtilstanden i visse tilfælde skal ud-

føres af andre myndigheder. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev

ressortansvaret for affaldsforsyning overført fra Miljøministeriet til Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriet. I note 3 til bekendtgørelse nr. 1218 af

25. november 2019 af lov om miljøbeskyttelse er de bestemmelser, der er

helt eller delvist overført til klima-, energi- og forsyningsministeren oplistet.

Det fremgår endvidere af noten, at det ligger implicit i overførslen af be-

stemmelser, at også andre bestemmelser i loven, der er relevante for udste-

delse og administration af regler efter de overførte bestemmelser, vil kunne

anvendes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Det gælder f.eks. be-

stemmelser om formål, almindelige bestemmelser, tilsyn, delegation, gebyr-

finansiering af statslige opgaver, sagsbehandling, klage, straf m.fl. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan således med hjemmel i miljøbeskyttel-

seslovens § 67 bestemme, at tilsyn kan udføres af andre myndigheder.

Energistyrelsen fører tilsyn med kommunal behandlingsanlæg, der i over-

ensstemmelse med en godkendt anmeldelse kan behandle erhvervsaffald eg-

net til materialenyttiggørelse. Det er således Energistyrelsen, der fører tilsyn

med, at de kommunale behandlingsanlæg, der er godkendt til at behandle

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, overholder den godkendte

anmeldelse og de vilkår for driften, som er fastsat i medfør af miljøbeskyt-

telseslovens § 46 b. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1. for en beskrivelse af

gældende ret for kommunale behandlingsanlæg, der er godkendt til at be-

handle erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

Derudover følger det af § 47, stk. 1, i kommunestyrelsesloven, at tilsynet

med kommunerne og kommunale fællesskaber varetages af Ankestyrelsen.

Det fremgår endvidere af kommunestyrelseslovens § 48, stk. 1, at Ankesty-

relsen fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber over-

holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, her-

under kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning.

Dette gælder også reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Ankestyrelsen fører

dog ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan

tage stilling til den pågældende sag, jf. § 48, stk. 3.

UDKAST

Forsyningstilsynet er, jf. lov nr. 690 af 6. juni 2018 om Forsyningstilsynet

§ 2, stk. 2, en uafhængig myndighed.

Det fremgår bl.a. af lov om Forsyningstilsynet § 3, at Forsyningstilsynet

varetager opgaver og beføjelser i medfør af lov om Forsyningstilsynet og

sektorlovgivningen. Ved sektorlovgivningen menes der lov om elforsyning,

lov om naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme af ved-

varende energi og lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i

regler fastsat i medfør heraf.

De dele af miljøbeskyttelsesloven, der omfattes af ressortområdet for

Klima-, energi- og forsyningsministeriet, er således ikke omfattet af ”sek-

torlovgivningen”, jf. lov om Forsyningstilsynet og dermed Forsyningstilsy-

nets kompetenceområde.

Det fremgår endvidere af § 3, stk. 2 lov om Forsyningstilsynet, at Forsy-

ningstilsynet kan behandle og afgøre sager efter sektorlovgivningen på eget

initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage.

Det fremgår af lov om Forsyningstilsynet § 11, stk. 1, at tilsynet er gebyr-

finansieret, og omkostninger forbundet med Forsyningstilsynet etablering,

drift, og opgavevaretagelse efter lov om Forsyningstilsynet betales af de

virksomheder, som betaler for Forsyningstilsynets drift og opgavevareta-

gelse efter § 78, stk. 1, i lov om elforsyning, § 44, stk. 1, i lov om naturgas-

forsyning, § 23 c, stk. 1, i lov om varmeforsyning, § 65, stk. 1, i lov om

fremme af vedvarende energi og § 18, stk. 3, i lov om fremme af besparelser

i energiforbruget. Virksomheder og kommuner reguleret efter lov om mil-

jøbeskyttelse kapitel 6 (affald) er således ikke omfattet af gebyropkrævning

efter gældende ret.

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det fremgår af Klimaplanen, at der skal sikres et skærpet økonomisk tilsyn

således, at der sikres gennemsigtighed, lige konkurrencevilkår og effektive

priser i affaldssektoren. Tilsynet gebyrfinansieres og varetages af Forsy-

ningstilsynet.

Tilsynet skal målrettes, således at der over tid kan sikres effektive og rime-

lige priser, herunder undgås krydssubsidiering eller anden ulempe for for-

brugerne. Det vurderes, at der særligt kan være en generel risiko for kryds-

subsidiering mellem affaldsordninger på de områder, hvor borgere og virk-

UDKAST

somheder begge benytter kommunale ordninger, f.eks. på øer uden brofor-

bindelse, fælles indsamling af affald egnet til materialenyttiggørelse, på

genbrugspladser og indsamlingsordninger for restaffald. Der føres i dag

alene et reaktivt tilsyn med kommunernes overholdelse af reglerne om fast-

sættelse, opkrævning og kontoføring af gebyrer for affaldsordninger og

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er behov for skær-

pede regler og tilsyn på disse områder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet vurderer, at

der er tale om en omfattende tilsynsopgave, der ikke kan afgrænses til det

genanvendelige affaldsområde. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at For-

syningstilsynets udarbejder analyser på området med det formål at under-

søge, hvordan de gældende regler for kommunernes fastsættelse af affalds-

gebyrer kan skærpes, så der kan etableres et skærpet tilsyn med kommuner-

nes overholdelse af reglerne om fastsættelse, opkrævning og kontoføring af

gebyrer for affaldsordninger og krydssubsidiering forhindres.

Det vurderes endvidere, at det er hensigtsmæssigt, at samle administrationen

af og tilsynet med dispensationsordningen og overgangsordningen hos en

myndighed. Forsyningstilsynet får derfor som led i etableringen af det øko-

nomiske tilsyn med affaldssektoren til opgave at administrere og føre tilsyn

med dispensationsordningen og overgangsordningen. Derudover vurderes

det, at tilsynet med indsamlingsordninger kommunerne tilbyder mindre

virksomheder, som har affald egnet til materialenyttiggørelse, der i art og

mængde svarer til en husholdning samt kommunale indsamlingsordninger

for forbrændingsegnet erhvervsaffald, bør varetages af Forsyningstilsynet

fra lovens ikrafttræden.

I forhold til udbudspligten, der foreslås med dette lovforslag, vil kommu-

nerne skulle udbyde det genanvendelige husholdningsaffald på markedet ef-

ter de almindelige udbudsregler. Det må forventes, at de almindelige klage-

adgange mv. i henhold til udbudsloven vil sikre transparente processer, mv.

Der vurderes derfor ikke at være behov for et særligt tilsyn med de kommu-

nale udbud.

3.8.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres en række konkrete tilsynsop-

gaver med ordninger på det genanvendelige affaldsområde, men der indfø-

res også tiltag der er mere bredt forankret i sektoren herunder tiltag der skal

UDKAST

øge transparens og overvågning af det kommunale affaldsgebyr. Det fore-

slås, at der etableres et grundlag for udrulningen af tilsyn på de øvrige af-

faldsområder, i takt med at der løbende træffes beslutning herom.

På længere sigt lægger Klimaplanen op til, at der skal implementeres et

skærpet økonomisk tilsyn for hele affaldsområdet, som forventes udviklet

og implementeret i løbet af 2-4 år. Det skærpede tilsyn vil bl.a. afhænge af

politiske beslutninger, som ikke er truffet endnu, bl.a. i forhold til affalds-

indsamling, som vil blive genstand for særskilte politiske forhandlinger, af-

faldsforbrænding og det udvidede producentansvar, hvor der lægges op til

implementering af ny regulering i de kommende år.

Det foreslås derfor først og fremmest, at affaldssektoren implementeres i

Forsyningstilsynets opgavevaretagelse, og at Forsyningstilsynets opgaver i

relation til tilsyn med affaldssektoren gebyrfinansieres. Forsyningstilsynets

opgaver, der er foreslået med dette lovforslag, er målrettet kommunerne og

gebyrerne til Forsyningstilsynet vil derfor skulle betales af kommunerne. Da

tilsynet knytter sig til kommunernes affaldshåndtering, foreslås det at kom-

munerne vil skulle finansiere betalingen af gebyrer til Forsyningstilsynet

over affaldsgebyret.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet skal administrere og føre tilsyn med

dispensationsordningen (pkt. 3.3) og overgangsordningen (pkt. 3.4). Det fo-

reslås, at Forsyningstilsynet vil træffe afgørelse om, hvorvidt der kan med-

deles dispensation til, at kommuner deltager i aktiviteter forbundet med be-

handling af affald egnet til materialenyttiggørelse, og at Forsyningstilsynet

skal træffe afgørelse om hvorvidt ansøgninger om deltagelse i overgangs-

ordningen kan godkendes. Det foreslås ligeledes, at Forsyningstilsynet skal

føre tilsyn med, at betingelserne for deltagelse i begge ordninger løbende

overholdes. For overgangsordningen lægges endvidere op til, at der skal fø-

res tilsyn med, at aftaler, som en kommune indgår med et selskab på over-

gangsordningen, er indgået på kommercielle og markedsmæssige vilkår.

Det foreslås, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med, at kommuner der

tilbyder mindre virksomheder, som har genanvendeligt affald, der i art og

mængde svarer til en husholdning, tilbyder disse ordninger til markedspri-

ser. Det foreslås, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med at kommunerne

sikrer en fuldstændig regnskabsmæssig adskillelse af de indsamlingsordnin-

ger kommunerne tilbyder mindre virksomheder, som har affald egnet til ma-

terialenyttiggørelse, der i art og mængde svarer til en husholdning samt

UDKAST

kommunale indsamlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald fra

de øvrige kommunale indsamlings- og anvisningsordninger.

Det foreslås, at tilsyn med de kommunale behandlingsanlæg, der er god-

kendt til at behandle sorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

jf. miljøbeskyttelseslovens § 46 b, overføres fra Energistyrelsen til Forsy-

ningstilsynet.

Endelig foreslås det, at Forsyningstilsynet får til opgave at overvåge gen-

nemførelsen af reglerne for de opgaver og forpligtelser, der følger af dette

lovforslag, samt en bredere overvågning af markedet og markedsprocesser

for at sikre velfungerende konkurrencebaserede affaldsmarkeder, både på

behandlings- og indsamlingsmarkedet. Forsyningstilsynet vil herunder

fremover overvåge graden af gennemsigtighed af de kommunale affaldsge-

byrer. Det foreslås, at Forsyningstilsynet skal udarbejde analyser på området

og offentliggøre gennemsnitstal blandt andet med det formål at undersøge,

hvordan de gældende regler for kommunernes fastsættelse af affaldsgebyrer

kan skærpes, så krydssubsidiering undgås.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil medføre, at kommuners eksisterende anlæg og omkostnin-

ger til behandling af husholdningers affald egnet til materialenyttiggørelse

udskilles og i stedet udbydes til private aktører. Det bemærkes, at der for

langt de fleste affaldsfraktioner findes private behandlingsanlæg, som også

kan behandle husholdningsaffald. Det er kun ca. 15 pct. af affald til materi-

alenyttiggørelse, der behandles på kommunale anlæg i dag, resten behandles

på private anlæg. Store dele af affaldsproduktionen i Danmark eksporteres

desuden til andre lande til behandling.

Anlæggene formodes at blive drevet med profitmaksimering for øje, og der

vil være forventning om mindst en normalforrentning af den investerede ka-

pital. Der kan derfor opstå et merprovenu for staten i form af selskabsskat.

På baggrund af kommunernes nuværende udgifter på området skønnes ef-

fekten dog at være marginal.

Lovforslaget vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for staten

Lovforslaget vil medføre omkostninger til opsætning og drift af det foreslå-

ede skærpede økonomiske tilsyn. Lovforslaget vil desuden medføre behov

for, at der udvikles en mindre tilføjelse til IT-systemet bag Affaldsregistret,

UDKAST

så det bliver muligt at blive registeret som indsamlingsvirksomhed for for-

brændingsegnet affald. IT-systemet administreres af Energistyrelsen. Om-

kostningerne vil dog gebyrfinansieres af de registrerede virksomheder.

Økonomiske konsekvenser for kommunerne

Omkostninger til affaldshåndtering, herunder udbudsprocesser, dækkes af

affaldsgebyret, som opkræves hos virksomheder og husholdninger. På sigt

forventes lovforslaget at medføre, at omkostningerne ved affaldsbehandlin-

gen samlet set vil falde som følge af konkurrencepres, udnyttelse af storska-

lafordele på det private marked og dermed en mere effektiv affaldsbehand-

ling.

Lovforslaget vil kunne få økonomiske konsekvenser for kommunerne, da

omfanget af kommunernes ansvar for affaldshåndteringen begrænses. Lov-

forslaget vil bl.a. betyde, at kommunerne ikke må deltage i aktiviteter for-

bundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, og at kom-

munerne fremover vil skulle udbyde behandlingen heraf på det private mar-

ked. Kommunerne vil derfor skulle afvikle eller afhænde anlæg til behand-

ling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Den foreslåede overgangsordning til forbuddet mod kommunal deltagelse i

aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggø-

relse vil indeholde et krav om, at aktiviteterne udskilles i aktie- eller anparts-

selskaber. Der vil være engangsudgifter forbundet med udskillelse af akti-

viteterne, herunder blandt andet i form af udgifter til revisor- og advokatbi-

stand i forbindelse med selskabets stiftelse. Udgifterne vil som udgangs-

punkt kunne afholdes af det selskab, som overtager aktiviteterne.

Der forventes ikke at opstå økonomiske eller administrative konsekvenser

for kommunerne af det skærpede økonomiske tilsyn, idet reglerne i udbuds-

loven forventes at sikre transparente processer.

Lovforslaget pålægger endvidere kommunerne at etablere et område på alle

genbrugspladser, hvor genstandene kan afleveres til direkte genbrug. Ud af

ca. 370 genbrugspladser i Danmark er det kun ca. 50, der på nuværende

tidspunkt ikke har et sådan område. Reglerne forventes på den ene side at

medføre besparelser på selve affaldshåndteringen, men på den anden side

også udgifter til etablering af området og fordelingen af genstandene blandt

de private aktører. Udgifterne til etablering forventes at være forholdsvist

begrænsede. Kommunernes udgifter til genbrugsområder på genbrugsplad-

serne vil skulle gebyrfinansieres af husholdningerne i kommunen.

UDKAST

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vil hovedsageligt give øgede muligheder for erhvervslivet.

Med lovforslaget sikres erhvervslivet adgang til at behandle en større andel

af det affald, som produceres på det danske marked, hvilket har til formål at

understøtte et grønt genanvendelsesmarked. Med den gældende regulering

har private aktører alene ansvar for behandling af affald til materialenyttig-

gørelse fra erhverv, hvilket har været en begrænsende faktor for teknologi-

udvikling og innovation.

Lovforslaget vil også give affaldsproducerende virksomheder ret til at vælge

en privat indsamlingsvirksomhed til indsamling af virksomhedens forbræn-

dingsegnede erhvervsaffald fremfor at bruge den kommunale indsamlings-

ordning. For de affaldsproducerende virksomheder vil det betyde, at de vil

kunne samle indsamlingen hos én aktør. For de private indsamlingsvirksom-

heder vil det betyde, at de vil få adgang til at forestå indsamlingen af en

større del af erhvervsaffaldet end i dag.

Lovforslaget vil bemyndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at

fastsætte regler om, at private indsamlingsvirksomheder, der ønsker at over-

tage ansvaret for indberetning og korrekt håndtering af forbrændingsegnet

affald, vil skulle lade sig registrere som indsamlingsvirksomhed i Affalds-

registret. Registreringen vil ligeledes kræve bevis for beståelse af indsam-

lerbevis. Kravet om registrering følger af EU-regulering. Der opkræves ge-

byr i forbindelse med registrering i Affaldsregistret. Private virksomheder,

der alene ønsker at transportere affaldet uden at overtage ansvaret for det,

vil ikke skulle registreres som indsamlingsvirksomhed i Affaldsregistret,

men vil kunne nøjes med at registrere sig som transportør i overensstem-

melse med gældende regler. Reglerne, der vil fastsættes på bekendtgørelses-

niveau, vil medføre administrative og økonomiske konsekvenser for private

virksomheder, der vælger at lade sig registrere som indsamlingsvirksomhed.

Efter gældende ret må kommunerne som hovedregel ikke tilbyde indsam-

ling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

Med lovforslaget vil kommunerne få mulighed for at tilbyde indsamling og

behandling af erhvervsaffald på ikke-brofaste øer. Private aktører, som i dag

forestår affaldshåndteringen af affald fra virksomheder, der er beliggende

på ikke-brofaste øer, vil derfor kunne risikere at miste adgangen til dele af

affaldet. Det vurderes dog, at der vil være tale om mindre økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet, da kommunerne selv vil kunne vælge, om de vil

UDKAST

tilbyde affaldshåndtering til de affaldsproducerende virksomheder, og at

virksomhederne derudover vil have frit valg til fortsat at vælge en privat

aktør til affald egnet til materialenyttiggørelse.

Kommunerne gives endvidere mulighed for at tilbyde virksomheder med

affald svarende i art og mængde til husholdninger, at de kan tilsluttes den

kommunale indsamlingsordning for affald egnet til materialenyttiggørelse.

Dette vil erstatte den nuværende ordning, hvor kommunerne kan tilbyde

virksomheder, der er beliggende i ejendomme med både husholdninger og

virksomheder, at de kan tilsluttes den kommunale indsamlingsordning for

husholdninger. Det vil give mulighed for, at affaldsproducerende virksom-

heder kan skifte indsamler, ligesom private indsamlingsvirksomheder vil

kunne opleve skift i kundebasen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Samlet set forventes lovforslaget på sigt at medføre et lavere affaldsgebyr

som følge af en mere effektiv behandling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse. Det forventes at ske på baggrund af øget adgang til affaldet for pri-

vate virksomheder, så der kan opnås stordriftsfordele, mere effektive anlæg,

øget teknologiudvikling, samt et skærpet økonomisk tilsyn.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil sikre, at affald egnet til materialenyttiggørelse udbydes på

det private marked, hvilket skal bidrage til øgede muligheder for at opnå

stordriftsfordele, sikre innovation og får mere effektive genanvendelsesan-

læg. Affald omfattet af producentansvar reguleres nærmere i særlovgivning

herom. Formålet er således at understøtte danske virksomheders mulighed

for at investere i nye genanvendelsesanlæg og udvikle grønne løsninger in-

den for affaldsteknologi og cirkulær økonomi. Det kan samlet set og på sigt

bidrage til at øge den reelle genanvendelse og dermed reducere mængderne

af affald, der går til forbrænding, hvilket vil være til gavn for miljøet og

klimaet. Forbrænding af affald er vurderet til at bidrage med den væsentlig-

ste andel af CO

-udledninger fra affaldssektoren. Uden nye initiativer, er det

forventningen, at forbrænding af affald vil stå for udledning af 1,5 mio. tons

e i 2030.

En evaluering af konkurrenceudsættelsen af det genanvendelige erhvervsaf-

fald har vist, at det er sket uden miljømæssige problemer. På baggrund af

evalueringen forventes der ikke at være negative miljømæssige konsekven-

ser forbundet med denne del af lovforslaget.

UDKAST

Udmøntningen af lovforslagets bestemmelser om genbrugsområder skønnes

endvidere at have visse positive klima- og miljømæssige konsekvenser, da

mængden af genstande, der bliver genbrugt frem for at blive sendt til for-

brænding, forventes at blive større. Dette vil kunne reducere forbruget af

nye ressourcer. Øget genbrug af ressourcer forventes at formindske drivhus-

gasudledningen, da produktionen af nye varer mindskes. Vurderingen af

mulige konsekvenserne beror på et overordnet skøn. Der er således ikke fo-

retaget konkrete undersøgelser af, i hvilket omfang genbrugsområderne vil

blive brugt eller hvilke effekter den foreslåede ordning vil få.

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Med lovforslaget vil private aktører fremadrettet som udgangspunkt skulle

varetage opgaven med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse,

der er indsamlet i en kommunal affaldsordning. Kommunerne vil således

skulle udbyde opgaven på det private marked. Det private marked har siden

1. januar 2010 varetaget opgaven med behandling af erhvervsaffald egnet

til materialenyttiggørelse, der ikke indsamles af kommunerne, og det vurde-

res, at det private marked også vil kunne håndtere det kommunalt indsam-

lede affald.

De regionale konsekvenser kan variere med lovforslaget. Formålet med lov-

forslaget er at skabe en stærk genanvendelsessektor, hvor udnyttelse af ska-

lafordele forventes at føre til lave omkostninger i behandlingen af affald eg-

net til materialenyttiggørelse. Det må derfor forventes, at der vil ske geogra-

fiske forskydninger af opgavevaretagelsen, herunder som følge af bedre ud-

nyttelse af skalafordele.

For nogle områder, særligt i de tyndtbefolkede områder, kan det ikke ude-

lukkes, at det kan være mindre attraktivt for private aktører at udøve aktivi-

teter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

Det forventes dog i dette tilfælde, at der vil være private aktører i andre dele

af landet, som vil byde ind på opgaven. Lovforslaget giver endvidere kom-

munerne mulighed for at søge om dispensation, hvis det viser sig, at der ikke

er private aktører, der ønsker at byde på opgaven.

Omkostninger til affaldshåndtering forventes samlet set at falde, idet der dog

ikke kan udelukkes særlige situationer i visse områder, der opvejer denne

effekt.

UDKAST

I lovforslaget tages der højde for eventuelle udfordringer på ikke-brofaste

øer, hvor kommuner fortsat vil kunne indsamle og behandle alt affald egnet

til materialenyttiggørelse i en ordning, der er frivillig for virksomhederne.

Det vurderes på denne baggrund, at lovforslaget ikke vil medføre væsentlige

regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.

9. Forholdet til EU-retten

Det er en forudsætning, at kommuners opgavevaretagelse er i overensstem-

melse med EU-retten, herunder EU’s statsstøtteretsregler og de EU-retlige

udbudsregler.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om

offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF regulerer offent-

lige myndigheders udbudsprocedurer i forbindelse med indgåelse af offent-

lige kontrakter, hvis værdi anslås ikke at være mindre end tærskelværdierne

angivet i direktivet. Det følger dog af direktivets artikel 12, at offentlige

kontrakter, som en ordregivende myndighed tildeler en privatretlig eller of-

fentligretlig juridisk person, falder uden for direktivets anvendelsesområde,

såfremt: a) Den ordregivende myndighed underkaster den pågældende juri-

diske person en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne

tjenestegrene, b) mere end 80 % af aktiviteterne i den kontrollerede juridiske

person udføres i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, den har fået

betroet af den kontrollerende ordregivende myndighed eller af andre juridi-

ske personer, der kontrolleres af den pågældende ordregivende myndighed,

og c) der er ikke nogen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juri-

diske person med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende for-

mer for private kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestemmel-

ser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kon-

trollerede juridiske person. Bestemmelsen er implementeret i dansk ret ved

udbudslovens § 12. Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke

længere må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet

til materialenyttiggørelse. Som konsekvens heraf vil udbudsdirektivets arti-

kel 12 som implementeret i dansk ret ved udbudslovens § 12 ikke frigøre

kommunalbestyrelsen, når der indgås kontrakter vedrørende behandling af

affald egnet til materialenyttiggørelse.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/852/EU af 30. maj 2018 om

ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (2018-em-

ballageændringsdirektivet) indfører et udvidet producentansvar for embal-

lage, som skal være implementeret i alle EU-lande fra den 31. december

UDKAST

2024. Direktivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 807 af 9. juni 2020

om ændring af lov om miljøbeskyttelse. Det fremgår af 2018-emballageæn-

dringsdirektivets, at det udvidede producentansvar for emballageaffald skal

indføres i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/98/EF (affaldsdirektivet). Det fremgår af affaldsdirektivet, at

producentansvar kan organiseres som en finansiel model, hvor producen-

terne alene bærer det finansielle ansvar for håndteringen af affaldet, eller en

organisatorisk model, hvor producenten både bærer det finansielle og orga-

nisatoriske ansvar for håndteringen. Den endelige organiseringsmodel for

producentansvaret for emballageaffald er endnu ikke fastlagt. En stor andel

af de henteordninger for husholdninger, som kommunen er forpligtet til at

etablere, vurderes overvejende at bestå af emballageaffald egnet til materi-

alenyttiggørelse. Dette gælder eksempelvis pap/papir-, glas-, metal-, plast-

og mad- og drikkekartonaffald. Organiseringsmodellen for det udvidede

producentansvar for emballageaffald vil derfor påvirke den fremtidige orga-

nisering af en del af det affald, der reguleres med dette lovforslag.

Lovforslaget udbygger det registreringskrav, som har været gældende for

indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald siden 2009, så

samme registreringskrav vil gælde for indsamlingsvirksomheder for for-

brændingsegnet erhvervsaffald. Dette krav følger direkte af det gældende

affaldsdirektiv og vurderes derfor at være fuldt foreneligt hermed.

Lovforslaget udbygger endvidere det uddannelseskrav, som har været gæl-

dende for indsamlingsvirksomheder for genanvendeligt erhvervsaffald si-

den 2009, så samme uddannelseskrav vil gælde for indsamlingsvirksomhe-

der for forbrændingsegnet erhvervsaffald. Det vurderes ikke at have rele-

vans i forhold til direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer, idet der alene stilles krav om, at mindst én person med le-

delsesansvar for indsamlingen i virksomheden opnår bevis for at kunne fo-

restå affaldshåndteringen og indberetning af affaldsdata. Kravet er dermed

ikke til hinder for, at en udenlandsk arbejdstager opnår ansættelse hos en

godkendt indsamlingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald.

Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

er dog relevant, såfremt en udenlandsk arbejdstager har opnået de samme

kvalifikationer, som der stilles for uddannelsen. Er dette tilfældet, skal disse

kvalifikationer anerkendes i henhold til direktivet, hvorefter der udstedes et

anerkendelsesbrev.

UDKAST

Lovforslaget vurderes derudover ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Lovforslaget vurderes endvidere ikke at indebære statsstøtte.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen konsekvenser for stat (gebyrfi-

konsekvenser for For kommunerne forventes lovforsla- nansieret).

stat, kommuner get på sigt at medføre, at omkostnin- Lovforslaget vil bl.a. betyde, at kom-

og regioner

gerne ved affaldsbehandling samlet munerne ikke må deltage i aktiviteter

set vil falde som følge af konkurrence- forbundet med behandling af affald

pres, udnyttelse af storskalafordele på egnet til materialenyttiggørelse, og at

det private marked og dermed en mere kommunerne fremover vil skulle ud-

effektiv affaldsbehandling.

byde behandlingen heraf på det pri-

vate marked. Kommunerne vil derfor

skulle afvikle eller afhænde anlæg til

behandling af affald egnet til materi-

alenyttiggørelse. I udgangspunktet

udgør de kommunale anlæg en værdi

for kommunerne. Det kan dog ikke

udelukkes, at enkelte kommuner kan

opleve tab, hvis der er investeret i an-

læg, der ikke kan klare sig i konkur-

rencen.

Lovforslaget vurderes ikke at have

økonomiske konsekvenser for regio-

nerne.

Implemente-

Lovforslaget vurderes ikke at have For staten vurderes det, at lovforsla-

ringskonsekven- særlige implementeringskonsekven- get ikke vil medføre implemente-

ser for kommunerne. Kommunerne vil ringskonsekvenser.

UDKAST

ser for stat, kom- skulle tilpasse sig til de nye rammevil-

muner og regio- kår.

ner

Økonomiske

Det vurderes, at lovforslaget ikke får

konsekvenser for væsentlige økonomiske konsekvenser

erhvervslivet

for erhvervslivet, og at lovforslaget

hovedsageligt giver øgede mulighe-

der for erhvervslivet.

Med lovforslaget sikres erhvervslivet

adgang til at behandle en større andel

af det affald, som produceres på det

danske marked.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at med-

føre væsentlige administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet, hverken

omstillingsomkostninger eller lø-

bende omkostninger.

Dog bemyndiges ministeren med

lovforslaget til at fastsætte regler om,

at virksomheder, der ønsker at over-

tage ansvaret for indberetning og

korrekt håndtering af forbrændings-

egnet affald, skal lade sig godkende

og registrere som indsamlingsvirk-

somhed i Affaldsregistret. De nær-

mere regler for godkendelse og regi-

strering i Affaldsregistret vil blive

fastsat ved bekendtgørelse.

Administrative Samlet set forventes lovforslaget på

konsekvenser for sigt at medføre et lavere affaldsgebyr

borgerne

som følge af en mere effektiv behand-

ling af affald egnet til materialenyttig-

gørelse. Det samlede affaldsgebyr på-

virkes dog af en række faktorer ud

over dette lovforslag.

Miljømæssige

konsekvenser

Med initiativerne i Klimaplan for en

grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi er der forventning om en samlet

UDKAST

e-reduktion på 0,7 mio. tons i

2030 sammenlignet med basisfrem-

skrivning 2020. Lovforslaget vil un-

derstøtte effekten af øvrige initiativer

i klimaplanen og kan dermed bidrage

til at sikre en CO

- reduktion.

En evaluering af konkurrenceudsæt-

telsen af det genanvendelige erhvervs-

affald har vist, at det er sket uden mil-

jømæssige problemer. På baggrund af

evalueringen forventes der ikke at

være miljømæssige konsekvenser for-

bundet med lovforslaget.

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 7, stk. 3, nr. 4, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at

der i virksomheder, der forestår indsamling af genanvendeligt erhvervsaf-

fald, skal være mindst en person med ledelsesansvar for indsamlingen, som

skal have bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig

forsvarlig håndtering af affaldet, herunder om krav om undervisning og om

opnåelse af bevis.

UDKAST

Ifølge § 7, stk. 4, 1. pkt., kan miljøministeren fastsætte regler om gebyr for

opnåelse af bevis for at kunne forestå indberetning af data og miljømæssig

forsvarlig håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald, jf. stk. 3, nr. 4, her-

under for omkostninger til undervisning, prøveafholdelse og udstedelse af

bevis samt udvikling, drift og vedligeholdelse af uddannelsessystemet

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4, nr. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse som indsam-

lingsvirksomhed for genanvendeligt erhvervsaffald, herunder hvilke oplys-

ninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde samt på hvilke vilkår

en godkendelse kan meddeles, og om hvordan ansøgningen skal ske. Be-

stemmelsen bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om en godkendel-

sesordning for virksomheder, der indsamler erhvervsaffald egnet til materi-

alenyttiggørelse. Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte regler i affaldsre-

gisterbekendtgørelsen om indsamlingsvirksomheders pligt til at lade sig

godkende og registrere samt krav til ansøgningen.

I miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4, nr. 2, er det fastsat, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om overdragelse af virksom-

heders ansvar for håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald og indberet-

ning af data til en tilmeldt og godkendt indsamlingsvirksomhed for genan-

vendeligt erhvervsaffald, herunder om overdragelsesaftalens udformning og

indhold. Bestemmelsen er blandt andet anvendt til at fastsætte regler i af-

faldsaktørbekendtgørelsen om, at indsamlingsvirksomheder, der modtager

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, overtager den affaldsprodu-

cerende virksomheds ansvar og om krav til aftalen mellem den affaldspro-

ducerende virksomhed og indsamlingsvirksomheden.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 3, at når en kommunal

indsamlingsordning er etableret, må indsamling af det af ordningen omfat-

tede affald kun finde sted ved kommunalbestyrelsens foranstaltning eller

bemyndigelse. Ifølge lovens § 45, stk. 6, 1. pkt., finder stk. 3 dog ikke an-

vendelse på indsamlingsordninger for genanvendeligt erhvervsaffald. Efter

gældende ret kan private virksomheder således etablere indsamlingsordnin-

ger for genanvendeligt erhvervsaffald. Producenter af produkter omfattet af

et udvidet producentansvar er uanset § 45, stk. 3, berettiget til at etablere

tilbagetagningsordninger for affald fra disse produkter, jf. § 46, stk. 6, 2.

pkt.

UDKAST

For så vidt angår forbrændingsegnet erhvervsaffald er virksomheder som

udgangspunkt forpligtet til at benytte de indsamlingsordninger, som kom-

munalbestyrelsen har etableret. I henhold til miljøbeskyttelseslovens § 45,

stk. 2, nr. 4, kan miljøministeren således fastsætte regler om borgeres,

grundejeres og virksomheders pligt til at benytte kommunale affaldsordnin-

ger. Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for af-

faldsforsyning overført fra Miljøministeriet til Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet. I note 3 til bekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019

af lov om miljøbeskyttelse er de bestemmelser, der er helt eller delvist over-

ført til klima-, energi- og forsyningsministeren oplistet. Dette gælder bl.a. §

45, stk. 2. Det fremgår endvidere af noten, at der er valgt den systematik, at

der står miljøministeren de steder, hvor kompetencen er delt, uanset hvem

der er primær bruger af bestemmelserne, medmindre al kompetence er over-

ført til klima, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter således regler med hjemmel i § 45, stk. 2, nr. 4.

Med hjemmel i § 45, stk. 2, nr. 4, er det fastsat i affaldsaktørbekendtgørel-

sens § 12, stk. 1, at når en kommunal ordning for affald er fastlagt i regula-

tivet for erhvervsaffald, og regulativet er trådt i kraft, er virksomheder for-

pligtet til at benytte ordningen, som foreskrevet. Når kommunalbestyrelsen

giver en konkret anvisning, er virksomheder endvidere forpligtet til at følge

anvisningen. Virksomheder kan dog eksportere deres forbrændingsegnede

affald til et nyttiggørelsesanlæg i udlandet efter reglerne i forordning om

overførsel af affald og bekendtgørelse om overførsel af affald, jf. affaldsak-

tørbekendtgørelsens § 12, stk. 2.

For så vidt angår genanvendeligt erhvervsaffald må kommunerne som ud-

gangspunkt ikke etablere indsamlingsordninger. Det fremgår således af af-

faldsaktørbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at kommunalbestyrelsen ikke må

etablere ordninger for eller tilbyde indsamling af sorteret erhvervsaffald eg-

net til materialenyttiggørelse fra virksomheder. Der er dog fastsat visse und-

tagelser hertil i affaldsaktørbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal så-

ledes tilbyde virksomheder adgang til mindst én genbrugsplads, hvor virk-

somheden også kan aflevere affald egnet til materialenyttiggørelse, hvis af-

faldet i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med. Endvidere

kan kommunalbestyrelsen lade erhvervsaffald egnet til materialenyttiggø-

relse fra kommunens egne institutioner og virksomheder være omfattet af

affaldsordninger for affald egnet til materialenyttiggørelse, og kommunal-

bestyrelsen kan tilbyde indsamling af sorteret genanvendeligt erhvervsaf-

fald i blandede bolig- og erhvervsejendomme.

UDKAST

Det foreslås i

§ 7, stk. 3, nr. 4, § 7, stk. 4, 1. pkt.,

§ 44, stk. 4, nr. 1, to steder

i § 44, stk. 4, nr. 2, og i

§ 45, stk. 6, 1. pkt.,

at ændre »genanvendeligt er-

hvervsaffald« til » erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse«.

I de pågældende bestemmelser anvendes begrebet »genanvendeligt er-

hvervsaffald«. Dette begreb foreslås i de nævnte bestemmelser ændret til

»erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse«.

Ændringen vil indebære, at miljøbeskyttelsesloven og affaldsdirektivet (di-

rektiv 2008/98/EF, som senest ændret ved direktiv 2018/851/EU) vil an-

vende de samme begreber.

Begrebet »genanvendeligt erhvervsaffald« er hidtil blevet fortolket og an-

vendt i overensstemmelse med affaldsdirektivet, hvorfor forslaget ikke in-

debærer materielle ændringer af miljøbeskyttelsesloven. Det bemærkes, at

affaldsbekendtgørelsen og affaldsaktørbekendtgørelsen, der implementerer

affaldsdirektivet, anvender affaldsdirektivets begreber.

Den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 3, nr. 4, og § 7,

stk. 4, 1. pkt., vil endvidere indebære, at bestemmelserne udvides til også at

omfatte forbrændingsegnet erhvervsaffald, således at miljøministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om indsamlerbevis for virksomheder, der

indsamler forbrændingsegnet erhvervsaffald.

Ministeren bemyndiges dermed til også at fastsætte regler om, at mindst én

person med ledelsesansvar for indsamlingen i en virksomhed, der forestår

indsamling af forbrændingsegnet erhvervsaffald, skal have bevis for at

kunne forestå indberetning af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af

affaldet.

Det er intentionen med bestemmelsen, at alle virksomheder, der indsamler

forbrændingsegnet erhvervsaffald, skal have mindst én person i virksomhe-

den, som har bevis for sin kvalifikation. Med bestemmelsen bemyndiges

ministeren til at fastsætte regler, der nærmere fastlægger kravene til at opnå

kursus- eller eksamensbevis. Det forventes, at der som udgangspunkt vil

blive stillet krav om, at beviset opnås på baggrund af gennemførelsen af et

uddannelsesforløb. Bestemmelsen bemyndiger derfor også ministeren til at

fastsætte regler om undervisningens indhold og forløb. Der vil herunder

være mulighed for at fastsætte regler om gennemførelsen af løbende kurser

og eksaminer, som en opdatering af det grundlæggende kursus af 1 til 2 da-

ges varighed. De nærmere regler herom vil dog endvidere give mulighed

UDKAST

for, at personer, som allerede har det fornødne kendskab til området, kan

tage en eksamen uden at følge kursusforløbet.

Indsamlingsvirksomhederne kan beslutte, at flere personer i virksomheden

skal uddannes og opnå bevis. I større virksomheder med flere ansatte vil det

være hensigtsmæssigt, at flere personer gennemfører uddannelsen for at

sikre, at den nødvendige viden til enhver tid er til stede i virksomheden.

Eksamensbeviset er personligt og følger den person, der har bestået eksa-

menen.

Som det gælder for indsamlingsvirksomheder, der indsamler erhvervsaffald

egnet til materialenyttiggørelse, vil konsekvensen af, at der ikke er en person

i indsamlingsvirksomheden, som har bevis for at kunne forstå indberetning

af data og miljømæssig forsvarlig håndtering af affald, være, at godkendel-

sen som indsamlingsvirksomhed og dermed retten til at drive indsamlings-

virksomhed bortfalder. Der vil derfor i bekendtgørelsen blive indsat en ri-

melig frist for indsamlingsvirksomheden til at opfylde kravet om en uddan-

net person i ledelsen i forbindelse med personaleudskiftning.

Det er endelig intentionen, at den eller de personer, som har gennemført

uddannelsen, står nævnt i Affaldsregistret, og at der ved udskiftning sker en

løbende opdatering af indsamlingsvirksomhedens registreringen i Affalds-

registret.

Den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 4, nr. 1, og §

44, stk. 4, nr. 2, vil medføre, at virksomheder både vil kunne godkendes som

indsamlingsvirksomhed for erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse

og for forbrændingsegnet erhvervsaffald.

Forslaget vil endvidere medføre, at affaldsproducerende virksomheder kan

overdrage ansvaret for håndtering af både erhvervsaffald egnet til materia-

lenyttiggørelse og af forbrændingsegnet affald og indberetning af data til en

tilmeldt og godkendt indsamlingsvirksomhed. Den affaldsproducerende

virksomhed vil således også kunne overdrage ansvaret for, at affaldet hånd-

teres i overensstemmelse med en kommunal anvisningsordning eller en kon-

kret anvisning. Forslaget medfører endvidere, at indsamlingsvirksomheden

vil kunne sammenblande affald fra forskellige affaldsproducerende virk-

somheder og vil således kunne foretage ruteindsamling af forbrændingseg-

net erhvervsaffald fra flere virksomheder.

UDKAST

Den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 6, 1. pkt., vil

indebære, at bestemmelsen udvides til også at omfatte indsamlingsordninger

for forbrændingsegnet erhvervsaffald, således at miljøbeskyttelseslovens §

45, stk. 3, om forbud mod indsamlingsordninger, der konkurrerer med kom-

munale indsamlingsordninger ikke finder anvendelse for forbrændingsegnet

erhvervsaffald. Således vil private virksomheder fremover kunne etablere

indsamlingsordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, selvom der er

etableret en kommunal indsamlingsordning.

De gældende regler i affaldsaktørbekendtgørelsen om virksomheders benyt-

telsespligt til de kommunale ordninger vil blive ændret på bekendtgørelses-

niveau, således at affaldsproducerende virksomheder fremadrettet både vil

kunne benytte private indsamlingsordninger til virksomhedens affald egnet

til materialenyttiggørelse og til virksomhedens forbrændingsegnede affald.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat vil være forpligtet

til at etablere ordninger for forbrændingsegnet erhvervsaffald, og kommu-

nalbestyrelsen vil fortsat kunne beslutte, om ordningerne skal etableres som

indsamlings- eller anvisningsordninger.

Forslaget vil heller ikke ændre virksomhedernes benyttelsespligt til de kom-

munale anvisningsordninger eller til kommunalbestyrelsens konkrete anvis-

ninger. Hvis kommunalbestyrelsen har anvist på hvilken måde og eventuelt

på hvilket anlæg, affaldet skal håndteres, vil virksomheden fortsat skulle

sikre, at affaldet bliver håndteret i overensstemmelse hermed. Den affalds-

producerende virksomhed vil dog kunne vælge en privat indsamlingsvirk-

somhed, selvom kommunen har etableret en indsamlingsordning for for-

brændingsegnet erhvervsaffald.

Til nr. 2.

Det foreslås i

§ 46 b, stk. 1, og § 47, stk. 1,

at ændre »genanvendeligt er-

hvervsaffald« til »erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse«.

Ændringen vil indebære, at miljøbeskyttelsesloven og affaldsdirektivet (di-

rektiv 2008/98/EF, som senest ændret ved direktiv 2018/851/EU) vil an-

vende de samme begreber.

Begrebet »genanvendeligt erhvervsaffald« er hidtil blevet fortolket og an-

vendt i overensstemmelse med affaldsdirektivet, hvorfor forslaget ikke vil

indebære materielle ændringer af miljøbeskyttelsesloven. Det bemærkes, at

UDKAST

affaldsbekendtgørelsen og affaldsaktørbekendtgørelsen, der implementerer

affaldsdirektivet, anvender affaldsdirektivets begreber.

Til nr. 3

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om, at kommunale anlæg, der er god-

kendt til behandling af genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden

den 26. februar 2009, fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald.

Det fremgår endvidere af miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 2, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften

af de i stk. 1 nævnte anlæg, herunder vilkår om regnskabsmæssig adskil-

lelse.

Med hjemmel i § 46 b, stk. 2 er der i affaldsaktørbekendtgørelsens § 30,

fastsat en række bestemmelser om, vilkår for driften af kommunale behand-

lingsanlæg, der behandler sorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.

Der er herunder fastsat regler om, at disse anlæg som udgangspunkt skal

føre særskilte regnskaber for anlæggets aktiviteter i forbindelse med be-

handling af sorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse og at ved udar-

bejdelsen af regnskaber skal indtægter og omkostninger i videst muligt om-

fang henføres til de særskilte aktiviteter. I det omfang dette ikke er muligt,

fordeles omkostningerne forholdsmæssigt mellem aktiviteterne med ud-

gangspunkt i mængder og affaldstyper. Disse anlæg skal udarbejde regnska-

ber i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om kommunernes

budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., eller hvis anlægget drives af et

aktie- eller anpartsselskab eller en erhvervsdrivende fond efter årsregn-

skabsloven.

Afslutningsvis er der fastsat en regel om, at regnskaber for de særskilte ak-

tiviteter skal fremsendes til Energistyrelsen årligt senest 30 dage efter, at de

er revideret af revisor og godkendt af anlæggets ansvarlige ledelse. På den

baggrund fører Energistyrelsen tilsyn med, dels at kommunale behandlings-

anlæg, der er godkendt til at behandle sorteret genanvendeligt erhvervsaf-

fald, fører særskilte regnskaber for anlæggets aktiviteter i forbindelse med

behandling af sorteret genanvendeligt erhvervsaffald, dels at anlæggene

overholder de vilkår, der frem af deres godkendelse. Tilsynet sker på bag-

grund af særskilte regnskaber og på baggrund af affaldsdata. Derudover fø-

rer Energistyrelsen tilsyn med, at de kommunale behandlingsanlæg, der fik

afslag på fortsat at behandle genanvendeligt erhvervsaffald, ikke behandler

sådan affald. Tilsynet sker på baggrund af affaldsdata.

UDKAST

Det foreslås, at indsætte et nyt § 46 b,

stk. 3,

hvorefter Klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet fører til-

syn med overholdelsen af de regler, der fastsættes i medfør af stk. 2. Be-

myndigelsen forventes udmøntet ved, at Forsyningstilsynet overtager det

nuværende tilsyn, der udføres af Energistyrelsen.

Forslaget vil altså indebære, at Energistyrelsen ikke længere skal føre tilsyn

med kommunale behandlingsanlæg, der behandler sorteret erhvervsaffald til

materialenyttiggørelse, men at tilsynet videreføres af Forsyningstilsynet,

indtil bestemmelsen i § 46 b ophæves, som foreslået i lovforslagets § 1, nr.

Til nr. 4

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om, at kommunale anlæg, der er god-

kendt til behandling af genanvendeligt affald og godkendt og sat i drift inden

den 26. februar 2009, fortsat kan behandle genanvendeligt erhvervsaffald.

Det fremgår endvidere af miljøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 2, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for driften

af de i stk. 1 nævnte anlæg, herunder vilkår om regnskabsmæssig adskil-

lelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.5.1 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 46 b ophæves, således at klima-,

energi- og forsyningsministeren ikke længere kan fastsætte regler om, at

kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af genanvendeligt affald

og godkendt og sat i drift inden den 26. februar 2009, fortsat kan behandle

genanvendeligt erhvervsaffald. Muligheden for, at kommunale anlæg kan

blive godkendt til at behandle genanvendeligt erhvervsaffald, ophæves så-

ledes.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves den 1. januar 2027.

Forslaget vil indebære, at kommunale anlæg, der efter gældende regler kan

varetage behandlingen af genanvendeligt erhvervsaffald i overensstem-

melse med en godkendt anmeldelse herom, skal ophøre med at behandle

genanvendeligt erhvervsaffald inden den 1. januar 2027. Anlæggene vil i

UDKAST

øvrigt skulle overholde de vilkår for driften, som er fastsat i medfør af mil-

jøbeskyttelseslovens § 46 b, stk. 2.

Til nr. 5

Det fremgår af § 48, stk. 1, nr. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at kommunal-

bestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af planlægning, etablering,

drift og administration af affaldsordninger. Bestemmelsen indebærer, at alle

affaldsordninger skal finansieres via gebyrer.

Miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 1, vedrører alene kommunens affaldsord-

ninger, hvorfor initiativer vedrørende genbrugsgenstande som udgangs-

punkt ikke kan finansieres over affaldsgebyrerne, da genstandene ikke anses

for at være affald.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 48, stk. 1, nr. 2,

i miljøbeskyttelseslovens §

48, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning

af udgifter til planlægning, etablering, drift og administration af genbrugs-

områder på genbrugspladser.

Forslaget vil indebære, at kommunens udgifter forbundet med genbrugsom-

råder på genbrugspladsen skal gebyrfinansieres. Gebyret vil f.eks. skulle

dække udgifter, der må være forbundet med, at kommunalbestyrelsen op-

fylder sin forpligtelse til at etablere genbrugsområder på genbrugspladsen

og til at give private aktører mulighed for at overtage genstande, der er af-

leveret i genbrugsområder på genbrugspladser. Kommunalbestyrelsens ud-

gifter til planlægning, etablering, drift og administration af kommunale gen-

brugsbutikker vil dog ikke kunne finansieres som en del af gebyret. Even-

tuelle udgifter til kommunalt ejede genbrugsbutikker må således ikke ind-

regnes i gebyret for ordningen for genbrugsgenstande.

Med hjemmel i den gældende § 48, stk. 4, vil der på bekendtgørelsesniveau

blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og opkræve

gebyr hos alle husholdninger i kommunen for ordningen for genbrugsområ-

det. Idet virksomheder ikke vil kunne aflevere genstande til genbrug i gen-

brugsområderne, og ordningen dermed ikke vil blive stillet til rådighed for

virksomheder, vil der ikke fastsættes regler om, at der skal opkræves gebyr

hos virksomheder.

UDKAST

Til nr. 6

Det fremgår af gældende § 48, stk. 1, nr. 1, i lov om miljøbeskyttelse, at

kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dækning af planlægning,

etablering, drift og administration af affaldsordninger.

Det foreslås at indsætte i nyt § 48, stk. 1,

nr. 5,

hvorefter udgifter efter 48 a

samt udgifter afholdt i forbindelse med Forsyningstilsynets tilsyn i medfør

af denne lov skal indgå at der ved gebyrfastsættelsen.

Forslaget vil indebære, at de udgifter, kommunen har i forbindelse med, at

Forsyningstilsynet opkræver gebyrer hos kommunen efter dette lovforslags

§ 48 a gebyrfinansieres. Derudover indebærer det, at de udgifter kommunen

har i forbindelse med, at Forsyningstilsynet faktisk fører sit tilsyn med kom-

muner i medfør af denne lov, f.eks. i forbindelse med at efterkomme doku-

mentationsforpligtelser, skal indgå ved gebyrfastsættelsen og dermed gebyr-

finansieres.

Det vil således med forslaget være husholdninger og virksomheder i kom-

munerne, som skal dække udgifterne til Forsyningstilsynets tilsyn.

Til nr. 7

Kommunale affaldsordninger finansieres efter gældende ret gennem fast-

sættelse og opkrævning af affaldsgebyrer. Det fremgår af miljøbeskyttelses-

lovens § 48, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte gebyrer til dæk-

ning af udgifter til planlægning, etablering, drift og administration af af-

faldsordninger, indsamling og registrering af oplysninger, og forskudsvis

dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet. Det fremgår dog af §

48, stk. 2, at kommunalbestyrelsen ikke fastsætter gebyrer, jf. stk. 1, for ind-

samling af bærbare batterier og akkumulatorer, jf. § 9 u, stk. 1 og 2.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 1, at producenter og im-

portører af bærbare batterier og akkumulatorer skal forholdsmæssigt i for-

hold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning og

særskilt håndtering af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. Af § 9

u, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at producenter og importører af bærbare bat-

terier og akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling af ud-

tjente bærbare batterier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med

opkrævning og udbetaling af betalingen, herunder etablering af systemer,

vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og udbetaling. Det

UDKAST

bemærkes, affaldsgebyret for elektronik alene dækker indsamling, og at pro-

ducenterne som følge af det kommende udvidede producentansvar for em-

ballage, fra 1. januar 2025 som minimum har det økonomiske ansvar.

Det foreslås i

§ 48, stk. 2,

at indsætte, at kommunalbestyrelsen heller ikke

skal fastsætte gebyrer for indsamling af erhvervsaffald egnet til materiale-

nyttiggørelse fra virksomheder, der i art og mængde producerer affald sva-

rende til en husholdning, jf. § 49 c, stk. 3, nr. 1.

Med nærværende lovforslags forslag til § 49 c, stk. 4, foreslås det, at såfremt

kommunalbestyrelsen tilbyder indsamling af erhvervsaffald egnet til mate-

rialenyttiggørelse til virksomheder, der i art og mængde producerer affald

svarende til en husholdning, skal indsamlingen ske til markedspris.

Som konsekvens af at kommunalbestyrelsen vil skulle opkræve markedspris

for levering af indsamlingsydelsen, vil virksomhedens betaling for ydelsen

ikke være et gebyr. Derfor foreslås det at fastsætte en undtagelse i § 48, stk.

2, fra hovedreglen om, at kommunalbestyrelsen finansierer affaldsordninger

gennem fastsættelse og opkrævning af gebyr.

Til nr. 8

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 3, 1. pkt., at der skal fast-

sættes særskilt gebyr for hver affaldsordning baseret på de udgifter, som er

opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab. Det fremgår endvidere af § 48,

stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen på anmodning skal udlevere oplys-

ninger om beregningen af gebyret for hver ordning. Bestemmelsen blev ind-

sat ved lov nr. 513 af 12. juni 2009. Det følger af bemærkningerne til lov-

forslaget, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 469, at borgere og

virksomheder hermed får mulighed for at se, hvilken service de betaler for,

når de betaler affaldsgebyret, og at øget gennemsigtighed skal hindre kryds-

subsidiering, så forskellige brugergrupper ikke betaler for hinanden. Ifølge

bemærkningerne er formålet desuden at styrke det EU-retlige princip om, at

forureneren betaler, og at synliggøre, at de enkelte kommunale affaldsord-

ninger skal hvile i sig selv.

Efter § 48, stk. 3, skal kommunalbestyrelserne fastsætte særskilte gebyrer

for alle de affaldsordninger, som har særskilte konti i det kommunale bud-

get- og regnskabssystem.

UDKAST

Efter de gældende regler omfatter bestemmelsen alene affaldsordninger. Be-

stemmelsen regulerer således ikke ordninger, der vedrører genbrugsgen-

stande, som ikke anses for affald. Det nuværende kommunale budget- og

regnskabssystem opererer derudover ikke med en konto for genbrugsgen-

stande.

Det foreslås at indsætte i

§ 48, stk. 3, 1. pkt.,

at der også skal fastsættes

særskilt gebyr for ordninger for genbrugsområder på genbrugspladser base-

ret på de udgifter, som er opgjort i kommunalbestyrelsens regnskab.

Det forventes, at der i overensstemmelse med den nuværende regulering af

affaldsgebyrerne vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at

kommunalbestyrelsen må opkræve gebyret sammen med et eller flere af ge-

byrerne for kommunens affaldsordninger for husholdninger. Kommunalbe-

styrelsen vil dog til enhver tid skulle kunne udskille gebyret og efter anmod-

ning kunne dokumentere fordelingen af omkostningerne på de forskellige

ordninger.

Forslaget indebærer desuden, at der vil skulle foretages en ændring i det

kommunale budget- og regnskabssystem, så der på affaldsområdet indsættes

en konto for genbrugsområder på genbrugspladser.

Til nr. 9

§ 48 a

Bestemmelsen er ny. Efter den forslåede bestemmelse i

stk. 1,

skal omkost-

ninger som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse

efter lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af loven, betales

af de kommuner, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter lov om mil-

jøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af loven. Bestemmelsen indebæ-

rer, at der ikke skal betales for omkostningerne til Forsyningstilsynets etab-

lering. Dette skyldes, at Forsyningstilsynet er etableret. Den foreslåede be-

stemmelse indebærer, at der både skal betales for Forsyningstilsynets opga-

vevaretagelse på affaldsområdet og den daglige drift af Forsyningstilsynet.

Dette afspejler, at Forsyningstilsynet er fuldt ud gebyrfinansieret. Gebyrerne

vil således finansiere alle Forsyningstilsynets omkostninger, herunder også

eventuelle omkostninger til udvidelse af Forsyningstilsynets opgaver.

Med den foreslåede bestemmelse er ordlyden desuden affattet således, at

ordlyden af bestemmelserne om betaling for Forsyningstilsynets drift og op-

UDKAST

gavevaretagelse så vidt muligt er ens i lov om miljøbeskyttelse, lov om el-

forsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning

og lov om varmeforsyning. I den forbindelse er det præciseret i bestemmel-

sen, at kommuner, som forsyningstilsynet fører tilsyn med efter regler ud-

stedt i medfør af loven, skal betale for Forsyningstilsynets drift og opgave-

varetagelse på samme måde som kommuner, som Forsyningstilsynet fører

tilsyn med efter loven.

Efter den forslåede bestemmelse i

stk. 2,

skal Forsyningstilsynet fastsætte

regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne

efter stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse vil der være pligt for Forsy-

ningstilsynet til at fastsætte regler om gebyrbetaling til Forsyningstilsynet.

Formålet med, at bemyndigelsen gives til Forsyningstilsynet er, at dæknin-

gen af Forsyningstilsynets omkostninger til opgavevaretagelse og drift skal

afspejle opgavernes karakter og omfang m.v. Det er derfor nærliggende, at

Forsyningstilsynet skal have direkte adgang til at fastsætte regler om gebyr-

betaling, da de har størst kendskab til karakteren og omfanget af deres op-

gaver.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler, hvorefter betalin-

gen af beløbet efter stk. 1 til Forsyningstilsynet skal afspejle den konkrete

kreds af ydelsesmodtagere og opdeles i dels konkret timeafregnede gebyrer

for behandling af tilladelser, godkendelser, ansøgninger m.v. dels gebyrer

baseret på generelle grundbeløb, hvor opgaverne omfatter modydelser i bre-

dere forstand så som tilsyn, markedsovervågning eller bredere analyser. Det

forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om fordelingen af om-

kostningerne mellem de relevante kommuner, betalingskadencer og op-

krævning til Forsyningstilsynet. Gebyrer baseret på generelle grundbeløb

forudsættes primært at blive fordelt mellem kommunerne på baggrund af

produceret affald pr. ton i kommunen. Forsyningstilsynets driftsomkostnin-

ger og andre opgaver, som ikke direkte kan henføres til en bestemt kom-

mune, herunder bl.a. aktindsigtssager m.m., vil blive fordelt forholdsmæs-

sigt mellem kommunerne. Forsyningstilsynets afgørelser om opkrævning

vil kunne prøves ved domstolene ligesom alle andre myndighedsafgørelser,

jf. grundlovens § 63. På den baggrund vurderes det, at hensynet til kommu-

nernes retssikkerhed er tilstrækkeligt tilgodeset.

Efter den forslåede bestemmelse i

stk. 3,

bemyndiges ministeren til at ud-

stede regler om, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage, herunder

overvågningsopgaver for at sikre et velfungerende konkurrencebaserede af-

faldsmarked. I det omfang opgaverne ikke allerede er omfattet af loven eller

UDKAST

regler udstedt i medfør heraf, foreslås det med bestemmelsen at ministeren

kan udnytte hjemlen i stk. 3 til at fastsætte regler i en bekendtgørelse for,

hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage.

Bestemmelsen forventes udnyttet til at fastsætte bestemmelser om, at For-

syningstilsynet skal overvåge gennemførelsen af reglerne for de opgaver og

forpligtelser, der påhviler forskellige aktører efter dette lovforslag samt en

bredere overvågning af markedet og markedsprocesser for at sikre velfun-

gerende konkurrencebaserede markeder, både på behandlings- og indsam-

lingsmarkedet. Bestemmelsen vil dermed blandt andet kunne benyttes til at

fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet fremover skal overvåge graden af

gennemsigtighed af de kommunale affaldsgebyrer herunder, at Forsynings-

tilsynet f.eks. skal udarbejde statistikker på området og offentliggøre gen-

nemsnitstal blandt andet med det formål, at undersøge hvordan de gældende

regler for kommunernes fastsættelse af affaldsgebyrer kan skærpes, så

krydssubsidiering undgås. Bemyndigelsen er dog ikke begrænset hertil.

§ 48 b

Efter den forslåede bestemmelse i § 48 b, stk. 1, forpligtes Forsyningstilsy-

net til at gøre ministeren opmærksom på forhold, der kan være af betydning

for ministeren. Sådanne oplysninger er ikke nærmere afgrænset, men vil

blandt andet indebære oplysninger, der kan have betydning for ministerens

vurdering af, om der skal fastsættes en senere dato for ophævelsen af over-

gangsordningen i medfør af lovforslagets § 3, stk. 6.

Efter den forslåede bestemmelse i § 48 b, stk. 2, forpligtes Forsyningstilsy-

net til at gøre Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold,

som tilsynet mener, kan være i strid med konkurrencelovgivningen. Forsla-

get har til formål at alle relevante oplysninger fremlægges konkurrencemyn-

dighederne om relevante sager. Et sådant samarbejde vil navnlig kunne blive

relevant i forbindelse med Forsyningstilsynets overvågningsopgaver for at

sikre velfungerende konkurrencebaserede affaldsmarkeder, hvor både pri-

vate og kommunale aktører er i konkurrence. Forslaget kan sammenlignes

med bestemmelsen i stk. 1, hvorefter Forsyningstilsynet har pligt til at gøre

klima-, energi-, og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsy-

net mener, vil kunne have betydning for løsningen af opgaverne med.

Efter den forslåede bestemmelse i § 48 b, stk. 3, forpligtes Forsyningstilsy-

net til at gøre Ankestyrelsen opmærksom på tilfælde, hvor kommuner eller

kommunalt ejede selskaber ikke efterkommer Forsyningstilsynet påbud.

UDKAST

Dette vil navnlig kunne blive relevant ved påbud meddelt efter dette lov-

forslags §§ 48 d, 49 c, stk. 5, 49 g, stk. 3 og regler udstedt i medfør af § 49

b, stk. 5. Ankestyrelsen vil på baggrund af en sådan henvendelse fra Forsy-

ningstilsynet kunne sanktionere kommunen på baggrund af de regler der

følger af kommunestyrelsesloven kapitel VI, herunder pålæg af tvangsbø-

der.

§ 48 c

Bestemmelsen er ny. Forslaget til miljøbeskyttelseslovens § 48 c, indebærer,

at Forsyningstilsynets afgørelser truffet i henhold til regler i lov om miljø-

beskyttelse eller regler udstedt i medfør heraf samt sager der er sendt til

Ankestyrelsen i medfør af § 48 b, stk. 3, skal offentliggøres på Forsynings-

tilsynets hjemmeside. Det foreslås endvidere, at offentliggørelse kan om-

fatte navnet på den kommune, som er adressat for afgørelsen eller part i en

sag, der er sendt til Ankestyrelsen i medfør af § 48 b, stk. 3.

Hensigten hermed er at sikre øget gennemsigtighed i affaldssektoren og med

Forsyningstilsynets virksomhed.

§ 48 d

Det følger af forslaget til miljøbeskyttelseslovens § 48 d,

stk. 1.,

at Forsy-

ningstilsynet i forbindelse med sin opgavevaretagelse efter denne lov eller

regler udstedt i medfør heraf, kan indhente nødvendige oplysninger hos

kommuner og andre markedsaktører.

Forslaget giver Forsyningstilsynet ret til at indhente oplysninger fra kom-

munerne eller andre markedsaktører, når oplysningerne er nødvendige for

varetagelsen af Forsyningstilsynets opgaver efter loven, eller efter bestem-

melser fastsat i henhold til loven. Dette indebærer, at Forsyningstilsynet ek-

sempelvis, kan indhente oplysninger til brug for tilsynet med kommuner,

der fortsat deltager i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til

materialenyttiggørelse omfattet af en kommunal affaldsordning efter lov-

forslaget til miljøbeskyttelseslovens § 49 g samt hvilke oplysninger Forsy-

ningstilsynet kan indhente i forbindelse med tilsyn med de kommuner, der

har fået meddelt dispensation efter regler udstedt i medfør af lovforslaget til

UDKAST

miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 4. Forslaget indebærer også, at Forsy-

ningstilsynet efter ophævelsen af bestemmelserne i lovforslaget til miljøbe-

skyttelseslovens §§ 49 f-49 g, kan indhente oplysninger, der er nødvendige

for at efterse, at en kommune ikke forsætter sin deltagelse i aktiviteter for-

bundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse omfattet af

en kommunal affaldsordning.

Oplysningerne kan indhentes hos kommuner samt kommunalt ejede selska-

ber. Oplysninger forstås bredt og omfatter alle de oplysninger,

der er nødvendige for, at Forsyningstilsynet kan sikre overholdelsen af lo-

vens regler eller regler udstedt i medfør af loven.

Det følger af forslaget til miljøbeskyttelseslovens § 48 d,

stk. 2,

at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommu-

nernes og virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger i henhold til

stk. 1. Denne bestemmelse bemyndiger klima-, energi- og forsyningsmini-

steren til at fastsætte regler om frister for videregivelsen af de relevante op-

lysninger samt i hvilken form, disse oplysninger skal videregives.

Til nr. 10

I medfør af miljøbeskyttelseslovens

§ 49, stk. 1,

kan klima-, energi- og for-

syningsministeren træffe bestemmelse om kommunernes pligt til at oprette,

udvide deltagerkredsen af eller tilslutte sig kommunale fællesskaber for af-

faldshåndtering, herunder genanvendelsesvirksomheder. Bestemmelsen in-

debærer, at ministeren kan bestemme, at kommuner skal deltage i fælles-

kommunale løsninger på affaldsområdet. Det fremgår af bestemmelsen, at

dette omfatter genanvendelsesvirksomheder.

Som konsekvens af at det med lovforslaget foreslås, at kommunalbestyrel-

sen ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet

til materialenyttiggørelse, hvilket vil omfatte genanvendelsesaktiviteter, fo-

reslås det, at ”herunder genanvendelsesvirksomheder” udgår af § 49, stk. 1,

da det med forslaget fremover ikke vil være muligt for kommunale fælles-

skaber at deltage i genanvendelsesvirksomhed.

Til nr. 11

§ 49 b

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1, at kommunalbestyrelsen

forestår håndteringen af affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i

UDKAST

regler udstedt i medfør af loven. Affaldshåndtering er således som udgangs-

punkt en kommunal opgave. Kommunen kan enten vælge selv at varetage

driften af affaldshåndtering inden for den kommunale driftsorganisation, at

overlade opgaven til kommunalt ejede affaldsselskaber eller at udbyde op-

gaven til private virksomheder.

Kommunalbestyrelsens ansvar er efter gældende regler for så vidt angår er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, således at kommunalbestyrel-

sen som udgangspunkt ikke må etablere ordninger for eller tilbyde indsam-

ling af erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse, og kommunale be-

handlingsanlæg som udgangspunkt ikke må varetage behandlingen af er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1. i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede

§ 49 b

vil indebære, at kommunalbestyrelsens mulighed for

at deltage i aktiviteter forbundet med håndtering af affald begrænses for så

vidt angår affald egnet til materialenyttiggørelse.

Det følger af forslaget til miljøbeskyttelseslovens § 49 b,

stk. 1,

at kommu-

nalbestyrelsen ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af af-

fald egnet til materialenyttiggørelse.

Forslaget i stk. 1 vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke må varetage

opgaven med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse. Behand-

ling omfatter både slutbehandling og forbehandling herunder sortering af

affaldet. Forslaget vil medføre, at kommuner hverken helt eller delvist, di-

rekte eller indirekte må eje behandlingsanlæg til affald egnet til materiale-

nyttiggørelse, herunder sorteringsanlæg. Ved et sorteringsanlæg til affald

egnet til materialenyttiggørelse kan eksempelvis forstås et anlæg, der sorte-

rer på fraktioner, der er særskilt indsamlet. Det kan eksempelvis være et

anlæg, der sorterer særskilt indsamlet plastaffald i forskellige plasttyper. Et

anlæg, der sorterer på affaldsfraktioner, der er kombinereret indsamlet, vil

også være omfattet af bestemmelsen. Det kan eksempelvis være et anlæg,

der sorterer kombineret indsamlet pap og papir fra hinanden. En kommune,

der efter affaldsbekendtgørelsens regler er blevet undtaget fra kravet om

særskilt indsamling, vil desuden ikke kunne eje et sorteringsanlæg til sorte-

ring af de indsamlede affaldsfraktioner, selvom affald egnet til materiale-

nyttiggørelse eksempelvis indsamles i samme beholder som forbrændings-

egnet affald, herunder restaffald.

UDKAST

Forslaget vil omfatte affald egnet til materialenyttiggørelse. Det vil med-

føre, at kommunalbestyrelsen ikke må varetage nyttiggørelsesoperationer,

hvor affaldet forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller anven-

des til anden endelig materialenyttiggørelse.

Forslaget vil desuden både omfatte affald fra husholdninger og erhverv, uan-

set om affaldet er omfattet af en kommunal affaldsordning eller ej.

Kommunen vil dog fortsat kunne indsamle affald egnet til materialenyttig-

gørelse, medmindre andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør af

loven. Det betyder, at kommunen vil kunne varetage indsamling af affald,

som kan omfattes af en kommunal affaldsordning. For så vidt angår er-

hvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse vil kommunalbestyrelsens ad-

gang til at etablere affaldsordninger fortsat begrænses på bekendtgørelses-

niveau, og kommunen må som udgangspunkt ikke varetage indsamling af

erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse.

§ 49 b, stk. 1, vil omfatte behandling og sortering af affald egnet til materi-

alenyttiggørelse. Bestemmelsen vil dog ikke omfatte indledende sortering,

der anses som en del af indsamlingen. Bestemmelsen vil endvidere ikke om-

fatte sortering af affald egnet til materialenyttiggørelse fra farligt affald og

fra affald, som ikke er klassificeret som værende egnet til materialenyttig-

gørelse. Bestemmelsen vil således ikke begrænse kommunernes mulighed

for at foretage indledende sortering af affald, der er indsamlet som led i en

kommunal affaldsordning, samt sortering af affald egnet til materialenyttig-

gørelse fra farligt affald og forbrændings- og deponeringsegnet affald.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil dog med hjemmel i den foreslå-

ede § 49 e kunne begrænse kommunernes mulighed for at eje automatise-

rede sorteringsanlæg til indledende sortering og sortering af affald egnet til

materialenyttiggørelse fra farligt affald og forbrændings- og deponeringseg-

net affald. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af forslaget til miljøbeskyttelseslovens § 49 b,

stk. 2,

at det fore-

slåede stk. 1 ikke vil gælde for omlastning af affald omfattet af en kommunal

affaldsordning med henblik på transport til et behandlingsanlæg.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at aktiviteter forbundet med omlastning

af affald med henblik på transport til et behandlingsanlæg undtages fra for-

buddet mod, at kommunalbestyrelsen deltager i aktiviteter forbundet med

UDKAST

behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, for så vidt angår affald

omfattet af en kommunal affaldsordning.

Det overordnede formål med omlastning er at optimere transporten, hvilket

kan være hensigtsmæssigt af både økonomiske årsager og af hensyn til at

reducere CO