Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 86
Offentligt
2485104_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. november 2021
J nr.
2021 - 3440
Orientering om godkendelse af ændret tidsplan for Endrup-grænsen (Vest-
kystforbindelsen)
Jeg vil hermed orientere udvalget om, at jeg d.d. har godkendt en ændret tids-
plan for projektet Endrup-grænsen (Vestkystforbindelsen). Den ændrede tids-
plan indebærer, at fristen for idriftsættelse af strækningen Endrup-grænsen for-
længes fra udgangen af 2023 til udgangen af juni 2024.
Energinet anmodede om godkendelse af ændret tidsplan den 11. november
2021. Den ændrede tidsplan skyldes, at der er behov for yderligere arbejde i for-
bindelse med miljøvurderingen af projektet. Det yderligere arbejde er foranledi-
get af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser om Baltic Pipe-projektet og
Vesterhav Syd-projektet, da afgørelserne indeholder principielle forhold, der har
betydning for bl.a. projektet Endrup-grænsen.
Forsinkelsen af Endrup-grænsen forventes at få betydning for idriftsættelsen af
Viking Link forbindelsen mellem Danmark og England. Det skyldes, at Endrup-
grænsen er en forudsætning for, at Viking Link kan gå fuldt i drift. Viking Link
forventes at gå i drift inden udgangen af 2023 og forsinkelsen på Endrup-græn-
sen vil medføre op til seks måneder, hvor Viking Link alene kan køre på halv ka-
pacitet. Energinet forventer, at forsinkelsen på Endrup-grænsen på op til seks
måneder vil medføre et tab af flaskehalsindtægter for Viking Link-projektet i stør-
relsesordenen 50-100 mio. kr.
Energinet har oplyst, at de vil arbejde for at idriftsætte Endrup-grænsen så tidligt
som muligt i 2. kvartal 2024.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1