KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 81
Offentligt

Notat til Folketingets Europaudvalg

Dato

16. november 2021

Rådsmøde (energi) den 2. december 2021

Dagsorden

Fit for 55-pakken

a. Forslag om ændring af direktiv om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder

b. Forslag til revision af direktivet om energieffektivitet

Politisk drøftelse / fremskridtsrapport

Side

Håndtering af de stigende energipriser

Udveksling af synspunkter

Forslag om forordning om at sikre lige vilkår for bæredygtig flytrans-

port (”ReFuelEU Aviation”)

Tidlig forelæggelse

Side 1/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

1. Fit for 55-pakken

1a. Forslag om ændring af direktiv om fremme af anvendelsen af energi

fra vedvarende energikilder (”VE-direktivet”)

KOM(2021) 557

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslag til revision af vedvarende

energi-direktivet. Revisionen er en del af Kommissionens samlede ’Fit-for-55’-pakke,

som har til formål at reducere EU’s klimaudledninger med 55 pct. i 2030 ift. 1990-

niveauet.

Med revisionen foreslår Kommissionen at hæve EU’s 2030-mål for anvendelse af

vedvarende energi til 40 pct., ligesom der stilles nye krav i direktivet, som skal bi-

drage til at indfri målet. Der indføres bl.a. nye skærpede bæredygtighedskriterier

vedr. anvendelse af skov- og landbrugsbiomasse, et CO

-fortrængningskrav i trans-

portsektoren, som erstatter det nuværende krav om minimumsandel af VE i forbru-

get, tiltag til at understøtte efterspørgslen efter ikke-biomassebaserede VE-brænd-

stoffer (PTX-brændstoffer) i transportsektoren og industrien, nationalt bindende del-

mål for andelen af VE i varme og kølesektoren, benchmarks for andelen af VE i byg-

ningers og i industriens slutforbrug, samt en ny forpligtelse til fælles grænseoverskri-

dende VE-pilotprojekter i de respektive europæiske havbassiner.

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forventes

at medføre samfunds- og statsfinansielle omkostninger. Det er dog ikke muligt på

nuværende tidspunkt at kvantificere disse konsekvenser.

Regeringen hilser det overordnede formål med revisionsforslaget velkommen som

et vigtigt bidrag til indfrielse af EU’s klimamål. Regeringen vil arbejde for et ambitiøst

overordnet VE-mål, skærpede bæredygtighedskriterier for træbiomasse, omkost-

ningseffektive drivhusgasreduktioner i transport- og varmesektoren og fremme af

bæredygtige VE-brændstoffer. Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til for-

slaget efter nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.

Det slovenske formandskab har sat de to energirelaterede forslag, inkl. dette forslag,

i Fit for 55-pakken, på dagsordenen for energirådsmødet den 2. december 2021 til

politisk drøftelse og fremskridtsrapportering.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamen-

tet og Rådet om ændring af direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra ved-

Side 2/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

varende energikilder, KOM(2021) 557. Forslaget er fremsat som en del af Kommis-

sionens samlede ’Fit for 55’-pakke, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på

mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet. Forslaget er oversendt til Rådet

i dansk udgave den 13. september 2021.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Det slovenske formandskab har sat de to energirelaterede forslag, inkl. dette forslag,

i Fit for 55-pakken, på dagsordenen for energirådsmødet den 2. december 2021 til

politisk drøftelse og fremskridtsrapportering.

3. Formål og indhold

Forslagets primære formål er at fremme anvendelsen af vedvarende energi for at

indfri EU’s klimamål for 2030 og klimaneutralitet i 2050. Forslaget skal desuden

fremme en bedre integration af energisystemer, bidrage til at beskytte miljø og sund-

hed, reducere EU’s energiafhængighed og bidrage til EU's teknologiske og industri-

elle lederskab, samt understøtte skabelse af arbejdspladser og økonomisk vækst.

Kommissionen tildeles og opdaterer beføjelser til at udstede relevante delegerede

retsakter for at supplere direktivet. Kommissionen henviser til, at revisionen tager

udgangspunkt i de dele af direktivet, som har det størst mulige bidrag til at opnå den

ønskede andel af vedvarende energi i EU på 40 pct. omkostningseffektivt.

I forslaget lægges der op til følgende ændringer:

EU’s overordnede mål for anvendelse af vedvarende energi hæves

EU’s overordnede bindende mål for anvendelse af vedvarende energi i 2030, der

indfries kollektivt af medlemslandene, hæves fra 32 pct. til 40 pct. Det opjusterede

mål skal bl.a. indfris gennem justering af eksisterende sektorspecifikke delmål (inden

for transport og varme- og kølesektoren) og ved oprettelse af nye delmål og bench-

marks (inden for bygninger, industri og grønne brændstoffer).

I opfyldelsen af det overordnede mål for vedvarende energi lægger Kommissionen

op til, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at biomasse-base-

ret energiproduktion ikke skaber uhensigtsmæssige forvridninger på markedet for

biomasse og skader biodiversiteten. Dette skal ske gennem efterlevelse af affalds-

hierarkiet og kaskadeprincippet, hvilket bl.a. betyder at træ skal anvendes til højvær-

diformål ud fra et ressourceeffektivt og cirkulært perspektiv. Det specificeres, at med-

lemsstaterne ikke må yde støtte til energiproduktion på basis af bestemte typer af

træ (savværkstømmer, finerkævler, træstubbe og rødder). Fra 2026 må medlems-

staterne heller ikke yde støtte til produktion af elektricitet fra skovbiomasse i rent

elproducerende anlæg, medmindre anlæggene bruger CCS-teknologi eller befinder

Side 3/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

sig i regioner med særlig status. Danske kraftvarmeværker forventes ikke at være

omfattet af denne bestemmelse, fordi de ikke er

rene

elkraftværker.

Øget grænseoverskridende samarbejde om projekter om vedvarende energi

Forslaget forpligter hver medlemsstat til senest med udgangen af 2025 at aftale at

gennemføre mindst ét fælles VE-pilotprojekt med en eller flere medlemsstater. Kom-

missionen underrettes om en sådan aftale, herunder den dato, hvor projektet forven-

tes at blive operationelt. Forpligtelsen kan bl.a. opfyldes ved, at en medlemsstat bi-

drager til finansiering gennem EU’s finansieringsmekanisme for vedvarende energi,

som gør det muligt for et medlemsland at finansiere vedvarende energi-projekter i et

andet medlemsland.

Forslaget forpligter desuden medlemsstater, der grænser op til et havområde til at

samarbejde om i fællesskab at fastsætte den mængde vedvarende havvind-energi,

de planlægger at producere i de respektive havområder senest i 2050, med mellem-

liggende mål i 2030 og 2040. Det grænseoverskridende samarbejde i dag i medfør

af Nordsøsamarbejdet og BEMIP (Baltic energy market interconnection plan) omfat-

ter ikke bindende aftaler eller lign. ift. offshore VE-udbygning, hvorfor dette er en

udvidelse af den eksisterende forpligtelse.

Vejledende EU-mål for anvendelse af vedvarende energi i bygninger

Forslaget introducerer et nyt

vejledende

EU-mål om, at andelen af energi fra vedva-

rende energikilder i bygningssektoren skal udgøre mindst 49 % af EU’s i 2030. Med-

lemsstaterne fastsætter selv et vejledende nationalt mål, som er i overensstemmelse

med det overordnede vejledende EU-mål. Medlemsstaterne angiver deres mål ifm.

de integrerede nationale energi- og klimaplaner samt oplysninger om, hvordan de

agter at nå dette mål. I forslaget nævnes en række foranstaltninger, som medlems-

staterne kan anvende for at indfri det vejledende mål, herunder gennem nye foran-

staltninger i deres byggeforskrifter og reglementer for at understøtte en stigning i VE-

egetforbrug, VE-fællesskaber og lokal energilagring kombineret med energieffektivi-

tetsforbedringer vedrørende kraftvarmeproduktion og passiv energi-, næsten lav-

energi- og nulenergibygninger. Der stilles desuden forslag om, at medlemsstaterne

skal sikre, at alle offentlige bygninger på statsligt, regionalt og lokalt niveau danner

forbillede for anvendelsen af vedvarende energikilder. Det kan bl.a. ske ved at be-

stemme, at taget på offentlige bygninger anvendes af tredjeparter til installation af

anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.

Styrket fokus på oplysning og uddannelse (VE-godkendelsesordningen)

Forslaget udvider anvendelsesområdet for de frivillige certificeringsordninger for in-

stallatører af små vedvarende energianlæg, som medlemsstaterne har pligt til at stille

til rådighed, så de angår alle former for vedvarende energi til opvarmning og køling i

bygninger, industri og landbrug samt installation af solcelleanlæg. Desuden skal de-

signere af disse anlæg omfattes af ordningen. Medlemsstaterne får endvidere en

udtrykkelig forpligtelse til at arbejde for, at et tilstrækkeligt antal kvalificerede instal-

latører er til rådighed på markedet.

Side 4/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Vejledende mål for vedvarende energi i industrien m.m.

Som en nyskabelse lægger forslaget op til, at medlemsstaterne skal stræbe efter at

øge andelen af vedvarende energi i slutenergiforbruget i industrien med en gennem-

snitlig årlig stigning på 1,1 procentpoint på sektorniveau frem mod 2030. Dette mål

er vejledende. Ydermere skal medlemsstaterne sikre, at

”vedvarende flydende og

gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse”

(herefter

RFNBO senest i 2030 udgør 50 pct. af den brint, der anvendes til endelige energi-

formål og ikke energimæssige formål i industrien. Dette mål er bindende.

Bindende nationalt mål for vedvarende energi i varme og kølesektoren

Forslaget introducerer en række delmål for anvendelse af vedvarende energi i

varme- og kølesektoren samt krav om, at medlemslandene skal ”forhøje

andelen af

vedvarende energi i denne sektor med vejledende 1,1 procentpoint som et årligt gen-

nemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030”.

Dette forslag gøres bin-

dende for medlemsstaterne, hvor det hidtil har været vejledende. Der foreslås end-

videre, at forhøjelsen af andelen af vedvarende energi på 1,1 pct. skal øges til 1,5

pct. for medlemsstater, der anvender overskudsvarme og -kulde. Danmark vil kunne

opfylde forhøjelseskravet på 1,5 pct. gennem en undtagelsesbestemmelse, der kræ-

ver, at medlemsstaterne har en andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren

på over 60 pct., hvilket DK opfylder fra 2021.

Medlemsstaterne skal desuden udarbejde en vurdering af deres potentiale for ved-

varende energi, og anvendelsen af overskudsvarme og køling i sektoren med henblik

på at etablere en langsigtet national strategi for dekarbonisering af sektoren. Vurde-

ringen skal være en del af de integrerede nationale energi- og klimaplaner og den

omfattende vurdering udarbejdet i henhold til energieffektivitetsdirektivet. For

fjern-

varme- og køling

lægger forslaget op til en ændring af

måden,

hvorpå andelen af

vedvarende energi i fjernvarme- eller fjernkølesystemet bliver opgjort over for forbru-

geren eller slutkunden. Det forslås, at andelen af vedvarende energi, som minimum,

skal opgives som en

procentdel

af det samlede energiforbrug.

Den gældende beregningsmetode for beregninger af det endelige bruttoenergifor-

brug fra vedvarende energi i hver medlemsstat fastholdes med undtagelse af brint,

som udgår. Principperne for beregning af andelen af vedvarende energi til opvarm-

ning og køling omfatter

ikke

andelen af vedvarende energi i elforbruget. Det er

således kun tilladt at medtage VE-andelen i den sektor, hvor den bliver produceret,

og ikke der, hvor den bliver forbrugt. Det vil betyde, at varmepumper og elkedler

kun i mindre grad vil kunne bidrage til at opfylde VE-målene for varme- og kølesek-

toren, hvilket begrænser effekten af Danmarks strategi for elektrificering af sekto-

ren (bl.a. med individuelle og kollektive varmepumper).

Side 5/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Både det nuværende direktiv og forslaget til revision af direktivet stiller en række

konkrete krav

til fjernvarme og fjernkøling. Kravene omfatter:



krav til tredjepartsadgang til fjernvarme- og fjernkølingsnet;



muligheden for kunderne til at frakoble sig fra fjernvarme og fjernkølingsnettet.



administrative rammer for koordinering af udnyttelse af overskudsvarme.



administrative rammer, som sikrer, at eldistributionsselskaber koordinerer med

fjernvarme- og kølingsselskaber mhp. at levere systemydelser til elnettet.

I det nuværende direktiv er en medlemsstat undtaget fra disse konkrete krav, hvis

medlemsstaten opfylder et effektivitetskrav, hvilket Danmark gør. Med forslaget til

revision af direktivet er det nu angivet, at opfyldelse af effektivitetskravet ikke læn-

gere giver undtagelse fra de konkrete krav. Dette vil kræve særskilt implementering

af nye tiltag på de områder, der er skitseret ovenfor. Dette vil blive belyst nærmere

ift. konsekvenser inden fastlæggelse af regeringens holdning.

Indførsel af CO

-fortrængningskrav m.m. i transportsektoren

Forslaget introducerer et CO

-fortrængningskrav på 13 pct.

i transportsektoren, som

medlemsstaterne skal overholde i 2030. Dette krav erstatter det nuværende krav om

en minimumsandel af vedvarende energi fastsat til 14 pct. i 2030. Med indførelsen

af et CO

-fortrængningskrav i VE-direktivet bortfalder kravet i brændstofkvalitetsdi-

rektivet. Dette medfører umiddelbart ændringer i dækningsområdet for CO

-for-

trængningskravet, hvor ”mobile ikke-vejgående maskiner” ikke længere er omfattet.

Til gengæld vil resten af transportsektoren fremadrettet være omfattet af reduktions-

kravet, hvor det tidligere alene var vej- og banetransport (undtagen el til bane). Det

bemærkes, at der er stillet separate forslag om hhv. et iblandingskrav i luftfarten og

et CO

-fortrængningskrav i skibsfarten, som dog kan medregnes i CO

-fortræng-

ningskravet på 13 pct. Samtidig bortfalder muligheden for anvendelse af såkaldte

UER-kreditter

I tillæg til ovenstående er de væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget:



Justering af kravet til anvendelse af avancerede biobrændstoffer, så kravet for-

højes fra de nuværende 1,75 pct. til 2,2 pct. i 2030. Kravet på 0,5 pct. i 2025

foreslås uændret. Reglerne om dobbelttælling foreslås afskaffet.

Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en slags el-kredit, hvorefter leverandø-

rer af el til offentligt tilgængelige ladestandere skal modtage ”tickets” modsva-

rende den leverede el. Denne ”ticket”, som repræsenterer drivhusgasreduktio-

ner, vil el-leverandøren kunne sælge til de olie- eller gasselskaber, der er omfat-

tet af CO

-fortrængningskravet. Billetsystemet vil også omfatte VE-brændstoffer.



Fastlagt i Artikel 24 i direktivforslaget

-fortrængningskravet betyder at den gennemsnittelige vugge-til-grav CO

-udledning pr.

energienhed skal reduceres med 13 pct. i 2030 sammenlignet med et basisår. Afklaring om-

kring basisår udestår fortsat.

Med UER-kreditter menes opstrøms-kreditter (Upstream Emission Reductions), der er cer-

tifikater, som dækker reduktioner i udledningen i forbindelse med produktion af olie og natur-

gas, fx ved mindsket afbrænding og udslip af drivhusgasser på olieproduktionssteder.

Side 6/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21



Der indføres et krav til anvendelsen af vedvarende flydende og gasformige trans-

portbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO’er), der både om-

fatter direkte anvendte brændstoffer og brændstoffer anvendt i produktionen af

brændstoffer til transport. Dette krav sættes til 2,6 pct. i 2030. Kravet dækker al

transport, men der fastsættes ikke krav om i, hvilke underdele af transportsekto-

ren RFNBO’er skal benyttes.

Det foreslås, at beregningsreglerne for vedvarende flydende og gasformige

transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (RFNBO) skal gælde

uafhængigt af, i hvilke sektorer disse brændstoffer forbruges i.

Genanvendt kulstofbrændsel skal medføre en drivhusgasemissionsbesparelse

på mindst 70 pct. sammenlignet med den fossile reference for at kunne tælle

med i CO2-fortrængningskravet på 13 pct.

Kommissionens deadline for metodefastlæggelse for co-processing (anvendelse

af biobrændstof sammen med fossilt brændstof i brændstofproduktionen) udsæt-

tes med minimum 3 år.

Hver medlemsstat har fortsat mulighed at sænke grænsen for det maksimale

forbrug af første generations biobrændstoffer af hensyn til disse brændstoffers

potentielle indirekte ændringer i arealanvendelsen.

Skærpede krav for anvendelse af biomasse

Kommissionen lægger i forslaget op til at skærpe kravene for brug af biomasse samt

bæredygtighedskriterierne, som minimerer risikoen for høj klima- eller biodiversitets-

belastning, således at:



De nuværende bæredygtighedskrav for landbrugsbiomasse om at undgå (for-

målsforstyrrende) høst af biomasse på arealer med høj biodiversitetsværdi eller

stort kulstoflager samt på tørvebundsarealer, udstrækkes til også at gælde for

skovbiomasse.

Mindre varme- og kraftanlæg omfattes bæredygtighedskriterierne: for anlæg,

som bruger fast biomasse, sænkes grænsen fra 20 MW til 5 MW. Der inkluderes

en definition for opgraderingsanlæg af biogas.

De eksisterende drivhusgasbesparelsestærskler for produktion af el, varme og

køling fra biomassebrændsler kommer også til at gælde eksisterende installati-

oner (og ikke kun nye installationer).

Der tilføjes yderligere elementer om, hvordan jord og biodiversitet skal beskyttes

i forbindelse med høst af skovbiomasse. Overholdelsen af kravene kan ske en-

ten via national lovgivning eller via certificeringer mv. Elementerne omfatter

stubbe og rødder, primær skov, sårbare jorde, renafdrifter (fældning af alle træer

i et område), dødt ved, jordkomprimering samt øvrige biodiversitetselementer/le-

vesteder.

Fsva. landbrugsbiomasse sænkes kapacitetsgrænsen for kraftvarmeværker til

mellem 5 og 10 MW. Hermed vil flere anlæg skulle certificeres.

Der introduceres nye definitioner på kvalitetsrundtræ (quality roundwood), indu-

stri, plantageskov og plantet skov.



Side 7/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Det foreslås, at Kommissionen bemyndiges til at

vedtage gennemførelsesretsakter

relation til, hvorvidt nationale ordninger i forbindelse med verificering af bæredygtig-

hed og drivhusgasudledninger er i overensstemmelse med betingelserne i direktivet.

Kommissionen bemyndiges til at

udstede delegerede retsakter i

relation til

at understøtte direktivet med oprettelsen af en EU-platform for udvikling af ved-

varende energi (URDP)

en præcisering af metoden for at vurdere reduktionen af drivhusgasudledning

fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af

biologisk oprindelse og fra genanvendt kulstofbrændsel

at fastlægge kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrænds-

ler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanven-

delsen, samt at fastsætte hvilke biobrændstoffer, flydende biobrændsler og bio-

massebrændsler der har høj risiko for indirekte ændringer af arealanvendelse

at ændre kriterierne for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler

og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendel-

sen og medtage udviklingsforløbet

at justere energiindholdet i transportbrændstoffer, som angivet bilag 3,

at fastlægge en EU-metode, der opstiller detaljerede regler for hvordan økono-

miske aktører skal overholde kravene omhandlende vedvarende energi i trans-

portsektoren,

at præcisere metoden til at bestemme andelen af biobrændstoffer og biogas til

transport som følge af biomasse behandlet med fossile brændstoffer,

at foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for råmaterialer,

at foretage ændringer i bilag 5 og 6, vedrørende beregning af drivhusgaseffek-

ten af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler

at udvide mængden af information der skal indgå i Unionens database.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Forslaget behandles af Parlamentets udvalg om Industri, Forsk-

ning og Energi (ITRE). Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen henvi-

ser Kommissionen til, at en omkostningseffektiv udvikling af bæredygtig vedvarende

energi i et integreret energisystem har de bedste forudsætninger på EU-niveau og

ikke i tilstrækkelig grad opnås på medlemsstatsniveau alene. Det vurderes, at der er

behov for en fælleseuropæisk tilgang, som fastsætter de rette incitamenter. Hermed

har medlemslande med forskellige udgangspunkter og ambitionsniveau mulighed for

at accelerere energisystemet fra traditionelt fossilbaseret til et energieffektivt energi-

system baseret på vedvarende energikilder. For så vidt angår skovbiomasse peger

Kommission på nødvendigheden i fælles europæiske krav og skærpelser for at sikre

Side 8/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

biodiversiteten og indfri klimamålene i 2030. På samme tid bemærker Kommissio-

nen, at det i vid udstrækning er op til medlemsstaterne at implementere og specifi-

cere elementerne og dermed vurderes ligeledes proportionalitetsprincippet over-

holdt. Det bemærkes, at energiområdet allerede er reguleret på EU-niveau, og at der

med det nuværende forslag blot lægges op til en revision af bestemmelserne.

Regeringen er enig i, at udviklingen af et omkostningseffektivt energisystem baseret

på vedvarende energikilder er grænseoverskridende, hvor regulering på EU-niveau

har klare fordele frem for selvstændige nationale eller lokale energipolitikker. Rege-

ringen kan dermed tilslutte sig Kommissionens vurdering og finder, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget skønnes hovedsageligt at berøre følgende lovgivning:

Uddannelsesordning



LBK nr. 1300 af 3. september 2020: Bekendtgørelse af lov om fremme af ener-

gibesparelser i bygninger, som ændret ved lov nr. 883 af 12/5/2021

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/883



BEK nr. 1047 af 26. august 2013: Bekendtgørelse om en godkendelsesordning

for virksomheder der monterer små vedvarende energianlæg



BEK nr. 1229 af 28. oktober 2013: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgø-

relse om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedva-

rende energianlæg



BEK nr. 1317 af 18. juni 2021: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse

om en godkendelsesordning for virksomheder der monterer små vedvarende

energianlæg

Varme og køling



LBK nr. 1215 af 14. august 2020 om lov om varmeforsyning, som ved lov nr. 883

af 12. maj 2021 og lov nr. 923 af 18. maj 2021



BEK nr. 818 af 5. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollektive varmefor-

syningsanlæg



LBK nr. 804 af 12. august 2019 om lov om fjernkøling



BEK nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri- og fjernkø-

lingsanlæg



BEK nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og bygningsejeres

oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Biomasse og bæredygtighedskriterier:



Biobrændstofloven ved lovbekendtgørelse nr. 591 af 7. april 2021 med efterføl-

gende ændringer,



BEK nr. 1132 af 3. juni 2021 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indbe-

retningskrav i henhold til biobrændstofloven.



BEK nr.1313 af 14. juni 2021 om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemis-

sioner for biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål, m.v.

Side 9/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21



BEK nr. 1352 af 30. juni 2021 håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav

og krav til reduktion af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energi-

formål.

Transport, RFNBO og biobrændstoffer:



LBK

nr. 591 af 7. april 2021 om lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-

duktion af drivhusgasser (biobrændstofloven) (med efterfølgende ændringer fra

VE II-lovforslaget)



BEK nr. 1133 af 3. juni 2021 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.



BEK nr. 91 af 25. januar 2021 om håndbog om dokumentation for biobrændstof-

fers bæredygtighed (HB 2021)



LOV nr. 883 af 12/05/2021 (lovforslag nr. 148/2021)

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre

behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. punkt 6, samt muligt

behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser. Regeringen vil analysere forsla-

get nærmere mhp. at vurdere de lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indeholder en række krav og forpligtelser, der kan have væsentlige øko-

nomiske konsekvenser for stat, erhverv og husholdninger. Omkostningernes omfang

vil afhænge af, i hvor høj grad forslaget pålægger Danmark og danske virksomheder

og forbrugere krav og forpligtelser, der ligger ud over allerede vedtaget national po-

litik, samt hvilke instrumenter der bringes i anvendelse til at indfri disse. Regeringen

vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de økonomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Der vil være be-

hov for øget tilsyn og kontrol med virksomheder vedr. opfyldelse af nye krav i direk-

tivet særligt for skærpede bæredygtighedskriterier. Der må forventes øgede admini-

strative omkostninger, idet det skønnes, at der skal behandles flere virksomheder i

VE-godkendelsesordningen samt via kommunikationsindsatser.

På transportområdet kan ændrede krav, herunder nyt CO

-fortrængningskrav, krav

til RFNBO’s og avancerede biobrændstoffer samt krav til administration af loft på 1.

generations biobrændstoffer medføre øgede administrative omkostninger. Fsva. bæ-

redygtighedskriterier for biomasse kan der også være øgede administrative omkost-

ninger.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de statsfinansielle og

administrative konsekvenser for at få afklaret, hvilke krav og regler der skal gennem-

føres.

Side 10/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Omkostninger kan eksempelvis forekomme, hvis de nuværende danske

krav til transport og industri ikke er tilstrækkelige til at opfylde direktivets mål og del-

mål; hvis Danmark bliver omfattet af effektivitetskrav på varmeområdet; eller hvis

Danmark bliver nye pålagt at nye fælleseuropæiske pilotprojekter om VE i havbassi-

ner. De samfundsøkonomiske konsekvenser vil blive analyseret nærmere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

På den ene side vurderes forslaget at kunne medføre positive konsekvenser, da

dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for vedvarende energi, hvorfor øgede

krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på danske løsninger på området.

På den anden side vurderes elementer i forslaget at kunne medføre administrative

konsekvenser for erhvervslivet, hvilket kan være forbundet med øgede omkostnin-

ger for erhvervet. Fsva. oplysning og uddannelse (VE-godkendelsesordningen) vil

erhvervslivet opleve at have flere omkostninger til uddannelse af medarbejdere.

Da ordningen foreslås ændret til at gælde alle former for VE-anlæg i bygninger,

industrien og landbruget, beror en endelig konsekvensvurdering af nærmere un-

dersøgelser. Fsva. biomasse vil der vil kunne forekomme administrative omkost-

ninger i form af øget rapporteringskrav og kontrol af disse i tilknytning til allerede

fastsatte rapporteringskrav om forpligtelse til at indrapportere data vedr. bæredyg-

tighed. De skærpede bæredygtighedskriterier for biomasse vil potentielt kunne re-

ducere udbuddet af træbiomasse og dermed potentielt hæve prisen på den impor-

terede træbiomasse, som Danmark anvender. Det vurderes dog at være i begræn-

set omfang. Fsva. CO

-fortrængningskravet for transportsektoren samt underkrav

om øget anvendelsen af avanceret biobrændstof samt anvendelse af RFNBO’er,

vurderes disse at kunne have betydelige omkostninger for erhvervslivet. Regerin-

gen er i gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder de potentielle er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet, idet forsla-

get må antages at øge medlemsstaternes indsats for at anvende vedvarende energi

og derigennem reducere drivhusgasudledningen Regeringen er i gang med at ana-

lysere forslaget nærmere, herunder effekten i forhold til Danmark specifikt.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af VE-direktivet har været i høring i EU-Special-

udvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik fra den 14. juli til den 10. august

2021. Der er kommet nedenstående høringssvar fra i alt 18 organisationer.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at VE-målet hæves til 40 % i 2030. Behov for

større fokus på hurtigere tilladelsesprocesser for etablering af de nødvendige ener-

giforbindelser fra havmøllerne samt transport til forbrugscentrene. Direktivet mangler

fokus på bæredygtigheds- og sikkerhedsmæssige krav til leverandører af havmøller

Side 11/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

og infrastruktur, og skal sikre at udbygningen af vedvarende energi ikke skader mil-

jøet. PtX-baserede brændstoffer, såsom e-diesel og e-benzin, skal indgå i opfyldel-

sen af kravet om 2,6 % RFNBOs i brændstof til transport. Krav til RFNBOs skal være

realistiske og kan opfyldes med eksisterende elmarkedsregulering og VE-anlæg. DI

støtter en større andel af VE i varme- og køling, samt mere effektiv udnyttelse af

overskudsvarme og køling.

Brintbranchen ser positivt på, at brint får en bredere rolle i VE-direktivet som energi-

vektor i alle sektorer. Brintbranchen ønsker, at brint betegnes som 100 % grøn også

i tilfælde, hvor brinten stammer fra projekter uden en direkte linje til VE-elproduktion.

Brintbranchen mener, at det bør overvejes at introducere et mål for RFNBOs i 2024.

Fritagelse af RFNBO-producenter fra kravet om at producere biobrændstof bør være

automatisk, da muligheden i dag oftest bliver overset og kan forårsage skævvridning

mellem medlemsstaterne.

Drivkraft Danmark (DD) ser positivt på udelukkelsen af brugen af UER-kreditter. Af-

skaffelsen af de nuværende multiplikatorer for avancerede biobrændstoffer, el til tog

og biler, m.m., er positivt for at opnå større faktisk andel af VE i transporten. Det

foreslåede reduktionsmål for transport virker uambitiøst. Uklart om off-road fremover

indgår i reduktionsmålet. DD mener, det er nødvendigt at vælge mellem et specifikt

reduktionsmål for vejtransport og et ETS-system for at undgå dobbeltregulering og

særskat. For at sikre, at VE-brændstofferne konkurrerer på en fælles platform, bør

ILUC-effekter indregnes og der bør stilles samme krav til bæredygtighed for bio-

masse anvendt til el- og/eller varmeproduktion som til VE-brændstoffer. DD mener,

at særskilte krav til avancerede og RFNBOs, kompromitterer CO

-fortrængningskra-

vet. Det bør afklares hvordan CO

-reduktionen for RFNBO (PtX) opgøres. Incitamen-

tet til at producere RFNBO er begrænset, idet der først er sat et mål gældende fra

2030. Multiplikatoren for avancerede biobrændstoffer og RFNBO leveret til fly og

skibe er svær at forstå. Ligeledes er det uklart, hvorvidt avancerede biobrændstoffer

eller RFNBO leveret til skibe og fly vil kunne tælle med i reduktionskravet på 13 %.

Wind Denmark (WD) er positivt stemt over for opjusteringen af VE-målet for 2030,

over afskaffelsen af iblandingskravet, samt at kreditmarkedet skal inkludere VE-el til

transport. Det bør tydeliggøres, at kreditsystemet skal opfattes som et samlet marked

for alle typer af VE-brændstoffer samt udvides. Det er betænkeligt, at de foreslåede

multiplikatorer indskrænkes til to kategorier af VE-brændstoffer. ILUC-effekter bør

inkluderes i CO

-reduktionsberegninger for biobrændstoffer for at CO

-fortræng-

ningskravet fungerer optimalt, alternativt kan en multiplikatorfaktor for VE-el genind-

føres. WD er imod fastholdelsen af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer.

De støtter op om kravet til minimum 50 % VE-andel af fossil brint i industrien i 2030.

WD mener, at kreditgarantier som mulighed for finansiel risikominimering ved indgå-

else af PPA’er bør analyseres ift. statsstøtte og sammenhængen til andre EU-defini-

tioner, såsom additionalitetskravet for RFNBOs. WD støtter op om, at medlemssta-

terne ikke vil kunne tilbageholde oprindelsesgarantier. Bæredygtighedskriterierne

Side 12/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

bør gælder for alle biomassebaserede værker, inklusiv værker med effekt under

5MW. WD bemærker, naturgas bør inkluderes som fossil brændstof.

ITD fastslår, at direktivforslaget vil få stor betydning for priserne på brændstoffer. Det

er vigtigt for ITD, at der er sammenhæng mellem reduktionsmålsætning i transport-

branchen og de økonomiske konsekvenser for forbrugerne. ITD er tilfredse med ind-

førslen af et CO

-fortrængningskrav, der er med til at sikre CO

-reduktioner for an-

delen af tung transport, der ikke kan elektrificeres. ITD ønsker en trappemodel med

gradvist stigende CO

-fortrængningskrav frem mod 2030 på EU-plan og foreslår ind-

førsel af trinvise krav for den anvendte andel af RFNBOs for at tage hensyn til virk-

somhedernes langsigtede investeringsstrategier. ITD mener, at ILUC-effekter bør

medregnes i CO

-reduktionsberegninger. ITD finder det positivt, at medlemslandene

skal indgå et eller flere fælles projekter med andre medlemslande til produktion af

vedvarende energi. Endeligt støtter ITD kreditudvekslinger til opfyldelse af fortræng-

ningsforpligtelsen. Det danske fortrængningskrav på 7 % i 2030 bør følge udspillets

13 %.

Dansk Erhverv støtter 40 pct. vedvarende energi i 2030, men mener, at målet kan

hæves. Dansk Erhverv opfordrer til, at EU-kommissionen udarbejder en samlet stra-

tegi for udbygningen af havvind og landvind, der skal sikre flere og hurtigere tilladel-

ser og en markedsdrevet og tilstrækkelig udbygning af VE. Dansk Erhverv anbefaler

en fastsættelse af bæredygtighedskrav for biomasse uanset anvendelse, samt at

ILUC-effekter skal medtages i CO

-reduktionsberegninger således at den højere for-

trængningseffekt af avancerede biobrændsler sammenlignet med fossile brændsler

medtages. Det er afgørende, at brug af brint og electrofuels i sektorer, som ikke di-

rekte kan elektrificeres, støttes ved at fremme brint produceret med vedvarende

energi og ikke ved anvendelse af fossil gas.

Dansk Affaldsforening bifalder, at den biologisk nedbrydelige del af affaldet betragtes

som biomasse, og dermed genererer vedvarende energi. Dansk Affaldsforening på-

peger, at definitionen af biomasse i affaldsenergien er uændret, samt at kriterier for

bæredygtighed og drivhusgasbesparelser ikke er gældende for affaldsenergien.

Danske Rederier udtrykker bekymring for, at regionale reguleringer kan resultere i

reguleringer, som er svære at administrere og håndhæve i en international branche

som skibsfart. Med afsæt i, at direktivforslaget kan bane vejen for en international

regulering på sigt, støtter Danske Rederier generelt direktivforslaget. Danske Rede-

rier støtter reduktionsmålet på 13 % for transportsektoren i 2030, samt at brændstof-

fer anskues ud fra et livcyklusperspektiv og at flere drivhusgasser end CO

omfattes.

Delmålene for avancerede biofuels og RFNBOs anser Danske Rederier som vigtige

greb til at fremme udviklingen af nye brændstoffer. Danske Rederier påpeger vigtig-

heden af, at direktivforslaget forholder sig til avancerede brændstoffers GHG-inten-

sitet på samme vis som RFNBOs. Det er ydermere vigtigt at fastholde multiplikatoren

for den maritime sektor for at understøtte omstillingen af ’hard to abate’ sektorer som

Side 13/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

shipping. Endeligt bemærker Danske Rederier, at det er vigtigt med ordentlig sam-

menhæng til andre reguleringer.

Dansk Fjernvarme er overordnet tilfreds med Kommissionens forslag til revision af

VE-II. Dansk Fjernvarme ser positivt på, at Kommissionens forslag er med til at sikre

en lovgivnings- og konkurrencemæssig ligestilling mellem virkemidler på bygninger

og virkemidler til kollektive systemer som fjernvarme og køling, og opfordrer til, at

Danmark arbejder for at sikre denne ligestilling. Dansk Fjernvarme er positive over

for forslaget om øget kommunikation mellem producenter af overskudsvarme og

fjernvarmeselskaber, over for forslagene om forstærket dialog mellem eldistributions-

selskaber og fjernevarme/-kølingselskaber. Ved stramninger af bæredygtighedskri-

terier for biomasse samt opstramning af arealkriterier og krav om reduktion af driv-

husgasemissioner bør der tages hensyn til foretagne investeringer, idet det er områ-

der præget af langsigtede investeringer. Dansk Fjernvarme opfordrer regeringen til

at arbejde for at undgå komplekse eller uopfyldelige dokumentationskrav for skov-

biomasse.

DANVA påpeger, at vandsektoren har stort potentiale for vedvarende energi bl.a.

gennem indvinding af energi f.eks. via produktion af biogas af slam fra renseanlæg

og biobrændstof til bl.a. tung godstrafik of luftfart, energi fra spildevand, samt vand

til vandforsyning vha. varmepumpeteknologi. Den danske vandsektor indgår i de

danske klimapartnerskaber med en ambition om en klima- og energineutral vand-

sektor i 2030, og DANVA opfordrer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at

arbejde for en tilsvarende europæisk ambition.

NOAH udtrykker utilfredshed med, at biomasse fortsat regnes som en vedvarende

energikilde og understreger, at afbrænding af biomasse bør være undtaget som støt-

teberettiget kilde til vedvarende energi. Ligeledes mener de, at de tiltag, der skal

sikre landbrugsjordens organiske indhold, er utilstrækkelige. Afviklingen af støtte til

elproduktion fra biomasse fra 2026 bør ifølge NOAH ske tidligere og gælde den di-

rekte såvel som den indirekte støtte i form af skattelettelser.

Dansk Skovforening anbefaler, at ændringerne af bæredygtighedskriterier for bio-

masse i revisionen bliver minimale for at skabe stabilitet og sikkerhed for investerin-

ger i den europæiske energisektor. Dansk Skovforening mener, at artikel 3, stk. 3

allerede indeholder tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at undgå forvridning

af råmaterialer mens den foreslåede ordlyd kræver, at medlemsstaterne implemen-

terer kaskadeprincippet for biomasse på en måde, der ikke er i overensstemmelse

med de aftalte definitioner og mål. Dansk Skovforening stiller spørgsmålstegn ved,

om indførslen af no-go-områder vil forhindre ændringer i arealanvendelsen, idet

disse områder allerede er skovbevoksede. Det er yderst vigtigt, at de forskellige

skovkategoridefinitioner aftales med medlemslandene frem for at være en del af

energipolitikken. Endeligt mener Dansk Skovforening, at ændringer i bæredygtig-

Side 14/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

hedskriterier for skovbiomasse med mere detaljerede krav går ud over EU-kommis-

sionens kompetence på skovområdet, og at det i stedet bør være en national afvej-

ning af påvirkning af jordbundens kvalitet og biodiversitet.

Dansk Energi mener, at det overordnede VE-mål bør være 45 % og ser positivt på

opfordringen til samarbejde mellem lande i forbindelse med udbygning af offshore

infrastruktur. Det støttes, at iblandingsmålet for transportsektoren ændres til et CO

fortrængningskrav, at der lægges op til en indførelse af en iblandingsprocent for

RFNBOs, og at der introduceres et mål for andelen af RFNBOs i industriens anven-

delse af brint. Definitionen af ”high quality stem wood” er problematisk, da det skal

defineres mere præcist og i praksis bliver svært at håndhæve i skovene, særligt re-

cital 4. Der er for lidt fokus på en øget produktion af RFNBOs og lande, der har en

høj andel VE i elproduktionen, bør undtages for kriterierne i den delegerede retsakt.

Dansk Energi støtter op om en fælles EU certificering af vedvarende og low-carbon

brændstoffer i form af Union databasen, hvor det er vigtigt, at der skelnes mellem

vedvarende og low-carbon brændstoffer. Det positivt, at der tilføjes en ”mandatory

credit mechanism” for el, så der kan handles med grønne kreditter, og det burde

udvides til både private og offentlige ladestandere.

Danske Maritime ønsker transparent certificering af nye brændstoffer samt effektiv

håndhævelse af reglerne for at sikre reduktioner i udledninger samt lige konkurren-

ceforhold. Dette er særligt vigtigt ift. forskning, udvikling og implementering af ny kli-

mateknologi, da ”first movers” bærer en stor risiko ved tidlig udvikling og anvendelse

af ny klimateknologi.

Landbrug og Fødevarer så gerne et mere ambitiøst overordnet VE-mål. Med de nye

nationale mål for anvendelse af vedvarende energi lægges der vægt på, at tiltag som

disse skal tage højde for, at virksomheder ikke dobbeltreguleres og ikke medfører

bindende teknologikrav. Der støttes op om forslaget om, at brug af overskudsvarme

kan medregnes i medlemsstaternes opfyldelse af øgede andele af vedvarende

energi, et fortrængningskrav på 13 % i transportsektoren og de nye iblandingskrav

for avancerede biobrændstoffer. Ny regulering bør støtte op om en bredere vifte af

vedvarende brændsel i transporten. Det er positivt, at regionale dyrkningsværdier

ophæves, men det ønskes, at den nye regulering fortsat tager hensyn til landmænds

effektiviseringstiltag, som skal afspejles i dyrkningsværdierne.

Danske Regioner finder det vigtigt, at kommuner og regioner i hele EU får mulighed

for at implementere så meget VE som muligt, her særligt i bygninger, og VE-II direk-

tivet bør understøtte denne udvikling.

Rådet for Grøn Omstilling mener, at fortrængningskravet bør sættes lavere, sva-

rende til maksimum 16 % VE, og fokus bør være på elektricitet frem for biobrænd-

stoffer. Biobrændstoffer baseret på palme- og sojaolie bør udfases øjeblikkeligt, og

resten af de afgrødebaserede afgrøder udfases frem mod 2030. ILUC-værdier bør

Side 15/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

tælles med i klimaregnskabet. Det er problematisk, at målet for avancerede bio-

brændstoffer er blevet hævet samtidig med, at der stadig indgår problematiske råva-

rer i listen over avancerede biobrændstoffer, og at det i visse tilfælde er op til med-

lemsstaterne at fortolke, hvad der tæller som et affalds- eller restprodukt. Avance-

rede biobrændstoffer bør begrænses til kun at blive brugt i sektorer, der har svært

ved at elektrificere. Det er problematisk, at det kun er offentlig ladning af elektriske

køretøjer, der medregnes, og multiplikatoreffekten på 4 ved brug af strøm til el-køre-

tøjer bør reintroduceres. Der ses positivt på det ambitiøse mål om brug af e-brænd-

stoffer, men dette skal holdes til fly- og skibstransport, og reguleringen bør fastsættes

i Refuel reguleringerne i stedet for VE-direktivet. VE-målet i energisektoren bør hæ-

ves yderligere, og der skal skelnes mellem VE-former efter bæredygtighed.

Kommunernes Landsforening (KL) støtter et samlet 55 % klimamål i 2030, et vejle-

dende mål for VE i bygninger samt bedre muligheder for etablering af VE, særligt i

forhold til solceller på bygningers tage. Der bakkes op om, at medlemsstater skal

sørge for certificering og træningskurser for varmeinstallatører, og at transmissions-

og distributionssystemoperatører skal give oplysninger om andelen af VE og driv-

husgasudledning digitalt på timeforbrug. KL støtter opfordringen til VE varme- og

energiplanlægning på kommunalt niveau, en større andel vedvarende elektricitet i

transportsektoren, samt at der skal være hurtig adgang til ladepladser til en over-

kommelig pris.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt udtrykt støtte fra en gruppe af medlemslande til det mere ambitiøse

overordnede VE-mål, som Kommissionens forslag lægger op til. Omvendt er der er

en større skepsis ift. forslagene om nye indikative og bindende delmål for bestemte

sektorer. Desuden er der blandt en mindre gruppe af medlemslande stor skepsis

fsva. styrkede bæredygtighedskriterier for biomasse. Der har været artikelgennem-

gang i energiarbejdsgruppen i løbet af efteråret, som afsluttes primo november. For-

handlingerne ventes genoptaget primo 2022 under fransk formandskab på baggrund

af et første revisionsudkast som pt. er under udarbejdelse af det slovenske formand-

skab.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke velkommen. Regeringen ønsker

en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-

mamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive

den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen ser en øget anvendelse af vedvarende energi i EU som et vigtigt element

i at indfri EU’s klimamål i 2030 og 2050 og hilser revisionsforslaget velkommen. Re-

geringen støtter generelt, at der fastsættes et ambitiøst EU-mål for anvendelse af

vedvarende energi, som – sammen med anden relevant regulering – sikrer en om-

kostningseffektiv udbygning og anvendelse af vedvarende energi i EU.

Side 16/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Regeringen deler Kommissionens ambition om, at revisionen skal bidrage til at be-

skytte miljø og biodiversitet ifm. anvendelse af biomasse til energiproduktion og bi-

drage til EU's teknologiske og industrielle lederskab samt understøtte skabelse af

grønne arbejdspladser og økonomisk vækst.

Regeringen vil arbejde for, at EU-målet hæves fra de foreslåede 40 pct. i 2030 til 45

pct. i 2030 for at sikre, at vedvarende energi i EU leverer et større bidrag til indfrielsen

af EU’s klimamål i 2030.

Regeringen deler Kommissionens ambition om at skærpe EU’s bæredygtighedskrav

til træbiomasse mhp. at minimere risikoen for høj klima- eller biodiversitetsbelastning.

Regeringen vil arbejde for at understøtte dette, herunder at revisionen af direktivet

kommer til at afspejle de danske krav, som er indeholdt i

Aftale af 2. oktober 2020

om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi

Den danske aftale implementerer

det nuværende VE-direktivs bæredygtighedskrav, herunder til klima- og biodiversitet,

men indeholder strengere krav end direktivet på en række punkter.

Regeringen støtter samordning af reguleringen på transportområdet mhp. at sikre

omkostningseffektive emissionsreduktioner. Regeringen støtter desuden en styrket

indsats for at fremme af bæredygtige VE-brændstoffer (herunder RFNBO’er) med

høj CO

-fortrængning og vil analysere forslagene i det lys. Regeringen vil arbejde for

at skærpe bæredygtighedskriterier til biobrændstoffer i VE-direktivet, som giver mu-

lighed for yderligere nationale krav og inddragelse af ILUC

-værdier, der i udgangs-

punktet gælder alle medlemsstater, hvilket

ikke

er med i revisionsforslaget.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at sikre omkostningseffektive driv-

husgasreduktioner i varme- og kølesektoren under hensyntagen til den danske re-

gulering af varmesektoren og den høje andel af vedvarende energi.

Regeringen vil arbejde for, at direktivet fremmer en fortsat udvikling og anvendelse

af vedvarende energi på en hensigtsmæssigt måde, der tager højde for og giver

plads til udviklingsmuligheder for medlemslande med en høj andel af VE og som ikke

skaber uhensigtsmæssige barrierer.

Regeringen bakker op om forenkling og vil arbejde for bedre sammenhæng til andre

eksisterende direktiver og forordninger for at undgå dobbeltregulering og for at sikre

et så omkostningseffektivt anvendelse af vedvarende energi i EU som muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2021.

Aftaleparter: Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet

ILUC står for ”Indirekte ændringer i arealanvendelsen”, hvilket omfatter de emissionsudled-

ninger, der er knyttet til den arealændring som følger indirekte ved udnyttelse af et areal.

Side 17/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

1b. Forslag til revision af direktiv om energieffektivitet

KOM (2021) 558

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. juli fremsat et forslag om revision af direktivet om

energieffektivitet som en del af Kommissionens ’Fit for 55-pakke’. Med revisionen

foreslår Kommissionen at hæve EU’s overordnede mål for energieffektivisering og at

stille nye krav til de tiltag i direktivet, som skal være med til at indfri målet. Det er bl.a.

forslag til nye bestemmelser om energireduktioner og et udvidet krav om energire-

novering målrettet alle offentlige organer, en opjustering af energispareforpligtelsen,

nye krav til energisyn i virksomheder, nye krav vedrørende informationsindsatser og

energitjenester samt nye krav inden for varme- og køleområdet og ift. transmission

og distribution af energi. Forslaget indeholder som noget nyt en lovhjemmel for an-

vendelsen om energieffektivisering først-princippet samt nye bestemmelser målrettet

energifattigdom.

Forslaget vurderes at kunne medføre lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark.

Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi-

sering i EU, der er omkostningseffektiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-

lemslandenes klimamål. Dertil støtter regeringen op om princippet om ”energieffek-

tivitet først”. Regeringen finder, at der bør fastsættes et højere samlet mål for reduk-

tion af EU’s energiforbrug, der tager hensyn til de forskellige udgangspunkter i de

enkelte medlemslande og sektorer, således at indsatsen målrettes omkostningsef-

fektive CO

-reduktioner i EU-landene samt skaber et europæisk marked for energi-

effektive teknologier og løsninger. Der bør derfor skabes fleksibilitet for medlemslan-

dene til at opfylde nye målsætninger.

Det slovenske formandskab har sat de to energirelaterede forslag, inkl. dette forslag,

i Fit for 55-pakken, på dagsordenen for energirådsmødet den 2. december 2021 til

politisk drøftelse og fremskridtsrapportering.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat et forslag til Europa-Parlamen-

tet og Rådet om en revision af direktivet om energieffektivitet (”energieffektiviserings-

direktivet”), KOM(2021) 558. Forslaget er fremsat som en del af ’Fit for 55-pakken’,

der skal realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til

1990-niveauet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2 og artikel 194, stk. 2,

litra c. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

Side 18/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

artikel 294. Rådet træffer afgørelse ved kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til

Rådet i dansk sprogversion den 10. september 2021.

Det slovenske formandskab har sat de to energiforslag, inkl. dette forslag, i Fit for

55-pakken, på dagsordenen for energirådsmødet den 2. december 2021 til politisk

drøftelse og fremskridtsrapportering.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget om en revision af energieffektiviseringsdirekti-

vet som en del af opfølgningen på den Europæiske Grønne Pagt (European Green

Deal) med henvisning til behov for bidrag til det forhøjede EU-mål for drivhusgas-

emissioner i 2030 på 55 pct. samt overgangen til klimaneutralitet frem mod 2050. De

vigtigste forslag til ændringer i direktivet præsenteres herunder.

Princippet om energieffektivitet først

»Energieffektivitet først« er et af nøgleprincipperne for energiunionen. Princippet skal

bidrage til at garantere en sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig energiforsyning i

EU til en overkommelig pris. Det indebærer, at man i forbindelse med beslutninger

om energiplanlægning og investeringer i energiproduktionsanlæg, energiinfrastruk-

tur mv. skal overveje, om alternative energieffektive foranstaltninger kan erstatte in-

vesteringen, samtidig med at de respektive beslutningers målsætninger fortsat nås.

Dette omfatter omkostningseffektive foranstaltninger til at gøre energiefterspørgsel

og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af energibesparelser i slutan-

vendelsen, initiativer vedrørende forbrugsfleksibilitet og mere effektiv omdannelse,

transmission og distribution af energi.

Med forslaget introduceres et retsgrundlag for anvendelsen af princippet om energi-

effektivisering først. Der lægges op til, at medlemsstaterne sikrer anvendelsen af

princippet i forhold til planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger, samt

at der rapporteres herom til Kommissionen i de integrerede nationale energi- og kli-

mastatusrapporter, hvor der skal redegøres for, hvordan man vil opfylde forpligtel-

serne i energieffektiviseringsdirektivet (under forordning (EU)2018/1999).

Et bindende overordnet EU-mål

Kommissionen foreslår at hæve EU-målsætningen for energieffektivisering, således

at medlemsstaterne kollektivt skal sikre en reduktion af energiforbruget med 9 pct. i

forhold til et 2020-referencescenarie. Dette er en ny opgørelsesmetode i forhold til

det eksisterende direktiv og svarer til en reduktion af det endelige energiforbrug i

2030 med ca. 36 pct. i stedet for det nuværende på mindst 32,5 pct. i 2030 sammen-

lignet med 2007-fremskrivningen.

Kommissionen foreslår et bindende mål for EU som helhed, mens de nationale bi-

drag til det overordnede mål forbliver vejledende. For medlemslandenes nationale

bidrag foreslås der dog benchmarks og nye mekanismer til at afhjælpe underopfyl-

delse. I den sammenhæng foreslår Kommissionen som noget nyt, at de nationale

Side 19/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

bidrag skal baseres på en formel, som medlemsstaterne skal tage udgangspunkt i,

når de fastsætter deres vejledende bidrag til opfyldelse af målet. Kommissionen fo-

reslår, at disse bidrag bestemmes med hensyntagen til BNP, energiintensitet og om-

kostningseffektivt besparelsespotentiale.

Offentlig sektor, bygninger og indkøb

Forslaget indeholder et nyt krav om energireduktioner i det offentlige samt et udvidet

krav om energirenovering målrettet alle offentlige organer, der er defineret som ”or-

dregivende myndigheder” i udbudsdirektivet (2014/24). Forslaget betyder, at staten,

regioner, kommuner og offentligretlige organer og sammenslutninger heraf vil være

omfattet af kravene. I det nuværende direktiv er alene statslige bygninger omfattet.

Kommissionen foreslår, at offentlige organers energiforbrug samlet set skal reduce-

res med mindst 1,7 pct. årligt. Reduktionskravet vil kunne indfries i alle dele af den

offentlige sektor, dvs. i endeligt energiforbrug til bygninger, transport, affaldshåndte-

ring mv. Medlemsstater vil ved afrapportering til Kommissionen skulle udarbejde en

liste over de offentlige organer, der skal bidrage til opfyldelse af energireduktionskra-

vet og årligt opnåede reduktioner. Derudover foreslår Kommissionen at medlemssta-

ter skal sikre, at myndigheder på regionalt og lokalt niveau angiver specifikke ener-

gieffektivitetsforanstaltninger i deres dekarboniseringsplaner.

Kommissionen foreslår dertil en udvidelse af de eksisterende krav om årlig renove-

ring, så mindst 3 pct. af bygninger på over 250 m

ejet af det offentlige hvert år skal

renoveres op til standarden ”næsten energineutrale bygninger” (Nearly-Zero Energy

Buildings), der svarer til energimærke A2015. Yderligere anbefaler Kommissionen,

at offentlige organer ved indgåelse af lejeaftaler skal sigte efter, at bygningen falder

inden for en af de to bedste energimærker (A2015 el. A2020). Endvidere vil Kom-

missionen fjerne muligheden for at anvende den såkaldte alternative tilgang, hvor

der opnås energibesparelser, der svarer til de energibesparelser, der vil opnås ved

at energirenovere 3 pct. af den relevante bygningsmasse ved at anvende andre om-

kostningseffektive tiltag, f.eks. arealoptimering og adfærdsændringer.

I forhold til offentlige indkøb foreslås der nye skærpede bestemmelser for alle ordre-

givende myndigheder og offentlige enheder om energikrav og princippet om energi-

effektivisering først ved indkøb af produkter, tjenesteydelser, bygninger og arbejder

samt ved indgåelse af lejeaftale om bygninger. Der er ligeledes en opfordring til at

sætte fokus på energibesparelser gennem hele den operationelle livstid og gennem

ressourceeffektivitet og principper for cirkulær økonomi via offentlige indkøb. Endvi-

dere indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om offentliggørelse af oplysninger om

energieffektivitet i vindende tilbud, vurdering af indgåelse af langsigtede kontrakter

med langsigtede energibesparelser, ved indgåelse af servicekontrakter med betyde-

ligt energiindhold. Kommissionen foreslår hertil, at medlemslandene skal angive lov-

givningsmæssige og regulatoriske bestemmelser samt skabe administrativ praksis

Side 20/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

vedr. offentlige indkøb og årlig budgettering med henblik på at sikre, at enkelte or-

dregivende myndigheder ikke afskrækkes fra at investere og fra at anvende kontrak-

ter med tredjepartsfinansiering ved energiforbedringer.

Energispareforpligtelsen

Kommissionen foreslår at hæve energispareforpligtelsen for alle medlemsstater fra

0,8 pct. til 1,5 pct. af det årlige endelige energiforbrug i perioden 2024-2030, samt at

dele af medlemsstaternes tiltag til opfyldelsen målrettes bekæmpelse af energifattig-

dom. Endvidere foreslår Kommissionen, at brug af energibesparelser i fossile

brændsler eller som resultat af kvotehandelssystemet efter 2024 ikke kan tælles med

i energispareforpligtelsen, men bidrager til det overordnede EU-mål for energieffek-

tivitet, ligesom der foreslås nye krav til additionalitet for beskatningstiltag fra 2024.

Energisyn

Kommissionen foreslår at ændre kriterierne for, hvornår virksomheder skal gennem-

føre energisyn samt foreslår krav om energiledelse, således at virksomheder med et

energiforbrug over 10TJ (2,7 mio. kWh) fremover er underlagt kravet om energisyn,

mens virksomheder med et energiforbrug over 100TJ (27,7 mio. kWh) fremover skal

have energiledelse. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne, hvor det er muligt,

skal sørge for, at energiforbruget bliver indskrevet i virksomhedens årsrapport. Kom-

missionen foreslår også, at virksomhederne ved udarbejdelse af energisyn skal iden-

tificere potentialet for omkostningseffektiv anvendelse eller produktion af vedvarende

energi. Kommissionen foreslår desuden, at store virksomheder, der ikke er omfattet

af bestemmelserne om energisyn, skal opfordres til at gennemføre energisyn og at

implementere anbefalingerne fra energisynet.

Derudover foreslår Kommissionen, at alle datacentre med et signifikant energifor-

brug fra den 15. marts 2024 årligt skal offentliggøre nøgleinformationer inklusiv ener-

giforbruget. Kommissionen har også foreslået en opdatering af krav vedrørende til-

gængelighed af godkendelses-, akkrediterings- og certificeringsordninger i relation til

energieffektivitet og tilføjet, at medlemsstaterne skal vurdere disse hvert fjerde år fra

december 2024.

Informationsindsatser og delt incitament mellem ejer og lejer

Kommissionen ønsker at styrke medlemsstaternes forpligtelser over for slutbrugerne

og slutkunder ved at sikre adgang til teknisk og finansiel rådgivning samt relevant

information om energieffektivisering. Det foreslås iværksat via implementering af

bl.a. tilskud, fradrag, informationsindsatser og eksempler på gode tiltag mv. Disse

foranstaltninger skal være en del af en national strategi, f.eks. den langsigtede reno-

veringsstrategi eller integrerede nationale energi- og klimaplaner (direktiv

2010/31/EU og forordning (EU)2018/1999).

Yderligere ønskes forbrugerens stilling styrket ved, at der oprettes nationale one-

stop shops eller lignende, hvor forbrugeren kan få teknisk, administrativ og finansiel

Side 21/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

rådgivning og hjælp om energieffektivitet, samt fælles kontaktpunkter for forbruger-

rettigheder og relevant lovgivning. Endvidere foreslås det, at forbrugerne kan få løst

sager uden om domstolene ved at have adgang til et uafhængigt organ på nationalt

plan, som kan håndtere tvister om rettigheder og forpligtelser efter det foreslåede

direktiv.

Kommissionen foreslår for så vidt angår det delte incitament mellem ejer og lejer i

relation til energieffektivitet en ny forpligtelse til at inddrage relevante organisationer

(f.eks. ejer- og lejerorganisationer) for at identificere og løse problemstillinger. Delt

incitament kan opstå, hvis ejeren af en bygning kan være uvillig til at udføre energi-

effektviseringer og/eller -renoveringer, fordi energiregningen ligger hos lejeren. Der

pålægges desuden en forpligtelse for hvert medlemsstat til at indrapportere identifi-

cerede barrierer og foranstaltninger foretaget for at løse disse.

Energitjenester

Med forslaget introduceres yderligere krav til at fremme en videreudvikling af marke-

det for energitjenester og dermed øge udbredelsen af bl.a. kontrakter om energi-

mæssig ydeevne (en kontraktlig ordning, hvor investeringerne bliver betalt i forhold

til forbedring af energieffektiviteten eller energimæssig ydeevne). Af forslaget frem-

går krav om en øget informationsindsats målrettet energitjenestemarkedet og den

offentlige sektor, herunder information om eksisterende retningslinjer, modelkontrak-

ter, finansielle instrumenter og oprettelse af en offentlig database over afsluttede og

igangværende energitjenesteprojekter (ESCO’er). Det foreslås endvidere, at der skal

offentliggøres en liste over kvalificerede eller certificerede leverandører af energitje-

nester og deres kvalifikationer. For at støtte markedsudviklingen for energitjenester

foreslås yderligere, at der offentliggøres kontaktpunkter med oplysninger til slutkun-

der om energitjenester, og at der nedsættes og promoveres et rådgivende organ,

one-stop-shops og lign.

Herudover fremgår krav om, at offentlige organer tilskyndes til at anvende kontrakter

om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger, herunder renovering

af erhvervs-, offentlige-, kontorbygninger m.v., som er over 1000 m

For at støtte et funktionelt marked for energitjenester foreslås det, at medlemslan-

dene kan oprette et nationalt organ til håndtering af klager og tvister om energitjene-

ster og kontrakter om energimæssig ydeevne, eksempelvis ved en ombuds-

mand/ombudsperson.

Varme og køling

Kommissionen foreslår at indsætte en definitionsbestemmelse af effektiv fjernvarme

og -køling, hvorefter den gældende definition af effektiv fjernvarme og -køling (mindst

50 pct. VE, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af

sådan energi og varme) fastholdes frem til 2025, og derfra ændres løbende frem

mod 2050. I tråd med denne definition foreslås det, at der fastsættes krav til en aktiv

renoveringsindsats af nye eller omfattende renoveringer af fjernvarme for at leve op

Side 22/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

til forhøjede krav til effektiv fjernvarme. Dertil kommer, at nye eller omfattende reno-

veringer af fjernvarme- og kølesystemer ikke må anvende andre fossile brændsler

end naturgas eller øge forbruget af andre fossile brændsler end naturgas. Derudover

indføres der krav om, at eksisterende fjernvarme- og -kølesystemer, der ikke lever

op til definitionen af effektiv fjernvarme og -køling, hvert femte år skal forberede en

plan mhp. at kunne efterleve definitionen. Kommissionen foreslår endvidere styrkede

forbrugerrettigheder i form af regler om virksomhedernes oplysningspligt over for

kunderne og slutbrugerne i henhold til forbrug af varme, køling og varmt brugsvand.

Kommissionen foreslår derudover skærpede regler for den omfattende vurdering

(comprehensive

assessment),

der udarbejdes hvert femte år, samt for varme- og

køleplanlægningen, herunder krav til at staten yder den til enhver tid nødvendige

støtte (økonomisk, teknisk mv.), til de lokale varme- og køleplanlægningsmyndighe-

der.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes regler om, at medlemsstaterne skal sikre

udarbejdelse og offentliggørelse af cost-benefit-analyser for større energiforbrug-

ende anlægs mulighed for udnyttelse af overskudsvarme. Det foreslås endvidere, at

tilsvarende regler fastsættes for effektiv kraftvarmeproduktion for større termiske el-

producerende anlæg.

Transmission og distribution

Kommissionens foreslår, at systemoperatørerne - TSOer og DSOer – generelt skal

anvende energieffektivitet først-principet ved netplanlægningen og -udbygningen og

i investeringsbeslutninger. Her skal de kortlægge og reducere nettab omkostnings-

effektivt. Det nettab, som systemoperatørerne beregner, skal indrapporteres til regu-

latoren, der skal offentliggøre det i den rapport, som de i forvejen er forpligtet til at

lave efter elmarkedsdirektivet og gasdirektivet.

Finansiering

Med forslaget udvides medlemsstaternes eksisterende forpligtelse om at sikre for-

skellige finansieringsmuligheder til energieffektiviseringer til også at omfatte låneord-

ninger, finansielle instrumenter og teknisk assistance. Kommissionen foreslår hertil,

at medlemslandene også skal sikre, at de finansielle institutioner tilbyder lånepro-

dukter til energieffektive projekter såsom f.eks. grønne realkreditlån. Medlemssta-

terne skal endvidere vedtage foranstaltninger med henblik på at lette gennemførel-

sen af finansieringsordninger via regning og skattefinansieringsordninger for at un-

derstøtte energieffektive projekter.

Med forslaget indføres en forpligtelse for Kommissionen til at vejlede medlemssta-

terne i at opsætte projektudviklingsfaciliteter til nationalt, regionalt og lokalt brug og

derved fremme opnåelse af målsætningerne inden for energieffektivitet. Kommissio-

nen skal endvidere udarbejde en vejledning, som skal understøtte medlemsstaters

Side 23/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

udmøntning af midler fra de forskellige EU-finansieringskilder via låneordninger, fi-

nansielle instrumenter og teknisk assistance for derved at fremme private investerin-

ger.

Energifattigdom

Kommissionen har foreslået at indsætte nye bestemmelser om tiltag til at imødegå

energifattigdom, der defineres som en husholdnings manglende adgang til væsent-

lige energitjenester, der understøtter en ordentlig leve- og sundhedsstandard, her-

under tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til elapparater, i den re-

levante nationale kontekst, eksisterende socialpolitik og andre relevante politikker.

Det gælder bl.a. målrettede tiltag i forbindelse med opfyldelse af energispareforplig-

telsen og i forbindelse med informationsindsatsen. Desuden foreslår Kommissionen,

at medlemsstaterne skal iværksætte en række konkrete tiltag for at støtte sårbare og

energifattige forbrugere. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne skal etablere et

netværk af eksperter, som kan udvikle strategier, der skal støtte lokale og nationale

beslutningstagere i at imødegå energifattigdom, således at medlemsstaterne kan

etablere nationale definitioner, indikatorer og kriterier for energifattigdom mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver. Forslaget behandles af Parlamentets udvalg om Industri, Forsk-

ning og Energi (ITRE). Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Der er delt kompetence mellem Kommissionen og medlemsstater vedrørende ener-

gipolitik, herunder energieffektivitet og energibesparelser, jf. artikel 4 i TEUF. Kom-

missionen har her vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf

henviser Kommissionen bl.a. til energieffektivitets stigende betydning for bl.a. forsy-

ningssikkerhed, klimaforandringer, det indre marked samt økonomisk og social ud-

vikling. Dertil henvises til, at energieffektiviseringsdirektivet er et eksisterende lovgiv-

ningsinstrument i EU, og at tilføjelser og ændringer hertil kræver handling på EU-

niveau.

Ifølge Kommissionen er der i medlemsstaterne en række underliggende barrierer,

som er de samme på tværs af EU, og som ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan

overvindes. En fælleseuropæisk tilgang vil ifølge Kommissionen samlet set give en

merværdi i forhold til, hvis medlemsstaterne fastsætter regulering hver for sig. Kom-

missionen bemærker dertil, at fleksibiliteten for medlemsstaterne til at vælge frem-

gangsmåde og nationale virkemidler er uændret.

Regeringen har på det foreliggende grundlag gennemgået hver enkelt foreslået æn-

dring i energieffektivitetsdirektivet og er enig i Kommissionens vurdering af, at æn-

dringerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Side 24/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få betydning for en række love og bekendtgørelser. Nedenfor er oplistet

de love og bekendtgørelser, som er omfattet af de foreslåede ændringer i direktiv om

energieffektivitet. Der foretages en vurdering af behov for justering af den danske

lovgivning.



Lov nr. 345 af 8. april 2014 om ændring af lov om fremme af besparelser i ener-

giforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige

andre love

Lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regu-

lering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige

andre love om implementering af energisparepakken

Bekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for industri-

og fjernkølingsanlæg

Bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalan-

cer

Bekendtgørelse nr. 419 af 2. maj 2018 om BoligJobordningen i 2018 og frem

Bekendtgørelse nr. 804 af 12. august 2019 af lov om fjernkøling

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019 om bygningsreglement 2018

(BR18)

Bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020 af lov om Energinet

Bekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 af lov om naturgasforsyning

Bekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020 af lov om varmeforsyning

Bekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020 af lov om fremme af besparelser i

energiforbruget

Bekendtgørelse nr. 1300 af 3. september 2020 af lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger

Bekendtgørelse nr. 1447 af 11. september 2020 af lov om finansiel virksomhed

Bekendtgørelse nr.1415 af 29. september 2020 om tilskud til individuelle var-

mepumper ved skrotning af olie- eller gasfyr

Bekendtgørelse nr. 1651 af 18. november 2020 om energimærkning af bygnin-

ger

Bekendtgørelse nr. 2306 af 18. december 2020 om tilskud til projekter vedrø-

rende udrulning af fjernvarmedistributionsnet

Bekendtgørelse nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksomheder og byg-

ningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fak-

turering m.v.

Bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og

ændring af elproduktionsanlæg

Bekendtgørelse nr. 2249 af 29. december 2020 om Forsyningstilsynets over-

vågning af det indre marked for el og naturgas

Bekendtgørelse nr. 525 af 26. marts 2021om tilskud til energibesparelser og

energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse

Bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollek-

tive varmeforsyningsanlæg



Side 25/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21



Bekendtgørelse nr. 1068 af 12. maj 2021 om tilskud til energibesparelser og

energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Bekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021 af lov om elforsyning

Bekendtgørelse nr. 939 af 19. maj 2021 om Håndbog for Energikonsulenter

(HB2021)

Bekendtgørelse nr. 1064 af 27. maj 2021 om obligatorisk energisyn i store virk-

somheder.

Bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer for netvirksomhe-

der

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages i den nuværende udformning, vurderes det at medføre

behov for ændringer af en række love og bekendtgørelse, jf. ovenfor under punkt 6,

samt muligt behov for at fastsætte nye love og bekendtgørelser. Regeringen er i gang

med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Disse skyldes bl.a. Kommissionens forslag om at hæve energispareforpligtelsen

samt de nye og udvidede krav til den offentlige sektor, der kan medføre store inve-

steringsbehov i stat, kommuner og regioner. Regeringen er i gang med at undersøge

forslaget nærmere, herunder omfanget af de potentielle statsfinansielle konsekven-

ser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekvenser. Disse vil

være positive, hvis de højere energieffektivitetskrav kan føre til omkostningseffektive

reduktioner i energiforbruget og større fleksibilitet i energiproduktionen for forbrugere

m.m. Hvorvidt reduktionerne vil være omkostningseffektive afhænger bl.a. af, hvor-

vidt energieffektiviseringstiltag samfundsøkonomisk er billigere end udbygning af

vedvarende energi inkl. netinvesteringer. Regeringen er i gang med at undersøge

forslaget nærmere, herunder de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser,

da dansk erhvervsliv har en styrkeposition inden for energieffektivisering, hvorfor

øgede krav på EU-niveau kan medføre øget efterspørgsel på danske energieffekti-

viseringsteknologier. Forslaget forventes evt. også at kunne have omkostninger og

konsekvenser for erhverv samt medføre mindre administrative byrder for erhvervsli-

vet pga. nye krav til bl.a. energisyn. Regeringen er i gang med at undersøge forslaget

nærmere, herunder de potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Side 26/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at kunne få positive konsekvenser for klimaet og miljøet, da det

bidrager til opfyldelse af Parisaftalens målsætninger og FN’s verdensmål. Desuden

skønnes forslaget at kunne have afledte positive konsekvenser for forsyningssikker-

heden, beskæftigelsen og sundhed. Regeringen er i gang med at undersøge forsla-

get nærmere, herunder andre konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 14. juli 2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-

, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 10. august 2021. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Affaldsforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Danske Rederier, Danske Regioner, Forbrugerrådet Tænk,

KL, Landbrug og Fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling og SYNERGI.

Dansk Affaldsforening fremhæver artikel 23 og 24 som relevante for affaldsenergien

og fremhæver i den sammenhæng, at danske affaldsenergianlæg er i gang med pro-

jektering af forskellige projekter for CCS på deres anlæg.

Dansk Energi finder grundlæggende, at det er godt med en ambitiøs klimapolitik,

men fremhæver, at energieffektivitet skal være samfundsøkonomisk omkostningsef-

fektivt. Dansk Energi ser derfor, at udformningen skal overvejes nøje i forhold til si-

tuationen og potentialet i de enkelte medlemsstater. Dansk Energi finder endvidere,

at renoveringer under den offentlige renoveringsindsats ikke kun skal være båret at

energimæssige hensyn - såsom brugerhensyn, driftsøkonomi og vedligeholdelses-

stand - da et ensidigt fokus på energiforbrug iflg. Dansk Energi kan føre til uhensigts-

mæssigheder. Dertil støtter Dansk Energi op om, at det indlejrede energiforbrug får

større fokus i renoveringsindsatsen. Til sidst fremhæver Dansk Energi, at opgørelsen

af den primære energifaktor (PEF) ikke afspejler de ændringer, energiforbruget har

gennemgået som følge af den grønne omstilling. Dansk Energi mener derfor, at der

bør stilles krav til, at PEF opgøres efter en objektiv metode, hvor der i højere grad

tages hensyn til gældende og forventede fysiske forhold i energisystemet.

Dansk Erhverv finder, at ETS er det centrale omdrejningspunkt for at nå EU’s 2030-

2050-klimamål samtidig med, at Dansk Erhverv kan støtte et samlet EU-mål for EE

på 40 pct. Dansk Erhverv anbefaler, at der måles ud fra energiintensitet frem for ud

fra endeligt energiforbrug. Dansk Erhverv finder, at der er behov for at fortsætte ind-

satsen på energi- og miljøkrav via ecodesign. I forhold til renovering af bygninger

foreslår Dansk Erhverv, at målet om 3 pct. renovering af bygninger udvides til at

omfatte alle offentlige bygninger, og at der i stigende grad anvendes ESCO- eller

EPC-modeller, så renoveringerne ikke belaster de offentlige budgetter. Dansk Er-

hverv mener også, at private aktører skal have lettere adgang til tilgængelige ener-

gidata, og at der skal sikres forudsigelighed for bygningsejere. Desuden foreslår

Dansk Erhverv, at en økonomisk vurdering af en renovering også omfatter eksterna-

liteter såsom forbedret indeklima og forøget bygningskvalitet. Dansk Erhverv finder

Side 27/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

endvidere, at fremtidige muligheder for cirkulær økonomi bør tænkes ind f.eks. i form

af krav om materialepas og bygningspas.

Dansk Fjernvarme udtrykker overordnet tilfredshed med Kommissionens forslag,

herunder at forslaget understreger, hvorledes fjernvarme kan yde et væsentligt bi-

drag til at opfylde EU’s klimamål. Dansk Fjernvarme fremfører, at det er glædeligt, at

Kommissionen foreslår at stramme op på nationale analyser af varme og køling og

udtrykker, at det vil være værdifuldt, hvis EU’s medlemsstater aktivt og positivt udfø-

rer de nationale analyser og implementerer deres resultater. Dansk Fjernvarme ud-

trykker støtte til Kommissionens forslag til definitionen af fjernvarme og køling, men

fremfører, at det i forhold til anvendelsen af kulkraftvarme fra 2025 kan være nød-

vendigt med en overgangsordning for anlæg, som er besluttet, men som endnu ikke

er udfaset på tidspunktet. Dansk Fjernvarme fremhæver endvidere behovet for ko-

ordination af lokal varmeplanlægning og bygningsrenovering.

Dansk Industri (DI) finder, at energieffektivisering først-princippet kan være med til

at sikre, at beslutninger bygger på et rentabelt grundlag og finder, at energieffektivi-

seringstiltag også skal vurderes ud fra tilbagebetalingstider og skal tilrettelægges på

en måde, der mest omkostningseffektivt fremmer CO

-reduktioner, ikke sætter be-

grænsninger for mobilitet og udvikling af industriel produktion, herunder administra-

tive byrder. DI tilkendegiver støtte til forslaget om et samlet EU-mål med en yderli-

gere reduktion på 9 pct. i 2030 i forhold til 2020-fremskrivningen og giver endvidere

udtryk for støtte til fokus på investeringer i den eksisterende bygningsmasse. DI frem-

fører, at det er positivt, at medlemsstaternes energispareforpligtelse generelt kun op-

fyldes gennem besparelser, der kan verificeres gennem målinger eller skøn over de

faktiske effektiviseringer og bemærker, at der i forhold til forslaget om nye bestem-

melser vedrørende fossile brændsler er behov for en konsistent regulering. DI finder

ikke, at der generelt er behov for krav til energiledelse eller energisyn, men finder det

positivt, at der nu er fokus på energiforbruget, om end nye krav om energisyn ville

være bedre, såfremt kriterierne var baseret på en kombination af energiforbrug og

energiintensitet. DI giver også udtryk for støtte til forslaget om nye krav om en årlig

renovering af offentlige bygninger samt forslaget om at fremme offentlige myndighe-

ders brug af ESCO og andre lignende forretningsmodeller. Ligeledes støtter DI, at

medlemsstaterne forpligtes til at fremme kompetencer inden for energieffektivisering

i tæt samarbejde med interessenter. DI giver endvidere udtryk for, at forslagets be-

tydning for mobilitet og investeringer i transportsektoren bør belyses nærmere.

Danske Rederier identificerer ikke nogle ændringer i Kommissionens forslag, som

kræver kommentarer.

Danske Regioner fremfører, at man er positiv over for ambitionsniveauet i forslaget

og tilkendegiver støtte til fokus på energieffektiviseringer og besparelser som en selv-

stændig hjørnesten og ofte et førstevalg på vejen til at nå et klimaneutralt samfund.

Samtidig giver Danske Regioner udtryk for en bekymring for, om direktivet på nogle

punkter kan forvride indsatsen, så den største klimaeffekt for pengene ikke opnås.

Side 28/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Danske Regioner peger i forlængelse heraf på betydningen af udmøntningen af kra-

vene til en evt. renoveringsrate for offentlige bygninger. Danske Regioner fremhæver

også, at det er nødvendigt at måle CO

aftryk og energiforbrug i bygningerne i et

livscyklusperspektiv. Endvidere fremfører Danske Regioner, at man ser positivt på,

at det offentlige spiller en foregangsrolle i forhold til energieffektiviseringstiltag, og

forventer, at der følger økonomi med i forhold til at det offentlige kan vise vejen i den

grønne omstilling. Der henvises til let adgang til finansiering med ESCO som et vir-

kemiddel, og det bemærkes, at direktivforslaget indeholder en forpligtelse til at fjerne

alle regulatoriske barrierer for øget energieffektivisering i den offentlige sektor. I for-

hold til forslaget om at det offentlige skal reducere energiforbruget med 1,7 pct. årligt,

fremfører Danske Regioner, at man ser frem til et samarbejde herom.

Forbrugerrådet Tænk (FBRT) henviser overordnet til Rådet for Grøn Omstillings hø-

ringssvar og peger på, at energieffektivitet først-princippet skal styrkes på tværs af

Fit for 55-pakken. FBRT ønsker at forbrugerne i højere grad hjælpes til at vælge

energieffektive løsninger, særligt i boligen. Her fremhæver FBRT Kommissionens

forslag til en social klimafond som en vigtig spiller. Endvidere fremhæver FBRT et

behov for en klar adskillelse af begreberne energieffektivitet og ”VE produceret på

matriklen”, da sammenkædningen af de to iflg. FBRT kan skabe incitament for at

undlade at energieffektivisere, og endvidere fordi forbrugerne har krav på gennem-

skuelige regler.

KL finder, at et ufleksibelt krav om energirenovering af bygninger vil kunne pålægge

en kommune at gennemføre omkostningstunge anlægsprojekter, som ikke er bære-

dygtige. KL udtrykker ønske om, at der er fokus på at understøtte, at kvadratmetrene

bruges smartere, at data og digitale værktøjer til energieffektiviseringen forbedres og

udbredes, at processen med energirenovering skal understøttes af tilstrækkelige res-

sourcer, samt at kommunale medarbejdere, der arbejder med energiområdet, skal

have bedre mulighed for kompetenceudvikling. KL finder endvidere, at data er afgø-

rende både for at kunne identificere de bedste renoveringsprojekter og for at kunne

dokumentere og vidensdele effekterne af indsatsen, og KL ser frem til at indgå en

dialog med de øvrige offentlige bygningsejere om etableringen af det nødvendige

datagrundlag. KL finder desuden, at det er afgørende for danske kommuner, at Ne-

arly-Zero Energy Building-standarden ikke står i vejen for en effektiv udnyttelse af de

danske muligheder for fjernvarme.

Landbrug og Fødevarer fremfører, at energieffektivitet er et vigtigt og omkostnings-

effektivt værktøj til indfrielsen af EU’s klimamål og ser positivt på en mere ambitiøs

EU-målsætning for energibesparelser samt udtrykker støtte til, at energieffektivise-

ring først princippet sættes i centrum for opfyldelsen af EU’s klimamål og implemen-

teres på tværs af sektorer. Landbrug og Fødevarer fremhæver endvidere, at det er

positivt, at der kigges på virksomhedernes energiforbrug som grundlag for krav om

energisyn. Landbrug og Fødevarer fremfører desuden, at de finder, at forslaget om

at indføre krav om energiledelsessystemer kan være uhensigtsmæssigt, og at det

Side 29/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

bør være virksomhederne selv, der vurderer hvilke værktøjer, der er mest anvende-

lige for at forbedre deres energipræstation.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremhæver princippet om energieffektivisering-først

og fremfører, at princippet både bør fastholdes som en hjørnesten i EU’s ambition

om at nå 55 pct. drivhusgasemissioner i 2030, samtidig med at princippet også ud-

bredes. RGO fremfører, at vedvarende energi, som er produceret på matriklen ikke

bør kunne tælle med i energirammen for en bygning. RGO giver endvidere udtryk for

støtte til Kommissionens forslag til en ny social klimafond som en del af EU’s kvote-

handelssystem, der fokuserer investeringer i energieffektivisering og renoveringer.

RGO fremfører støtte til forslaget om et øget ambitionsniveau i energieffektivitetsdi-

rektivet, men giver udtryk for et ønske om et bindende energieffektivitetsmål for EU

på 40 pct. som omsættes til et absolut mål i hvert EU-medlemsstat, og hvor der er

sanktioneringsmuligheder for medlemsstater, der ikke lever op til de vedtagne for-

pligtelser. RGO giver endvidere udtryk for støtte til Kommissionens forslag om en

forhøjelse af energispareforpligtelsen til 1,5 pct. og giver udtryk for, at muligheden

for at tilgodeskrive nye energiskatter som et energieffektivitetsinitiativ bør fjernes. Det

fremføres også, at der bør være mere fokus på indlejret CO

og at kravet om ener-

gisyn bør udvides til også at omfatte mellemstore virksomheder og virksomheder

med et højt energiforbrug samt at energieffektivitetsdirektivet bør sikre udnyttelse af

overskudsvarme som element i at anvende energien mere effektivt.

SYNERGI udtrykker, at energieffektivitetsdirektivet er vitalt for den grønne omstilling

i EU, hvor energieffektiviseringer skal spille en hovedrolle. SYNERGI finder, at Kom-

missionens forslag tager mange gode skridt i den rigtige retning, men bør være mere

ambitiøst med et 40 pct. bindende mål, suppleret med sektorspecifikke delmål, en

forpligtelse for hele den offentlige sektor til at gå foran med en 3 pct. renoveringsrate

og med energieffektivisering først-princippet som grundlag for al lovgivning på

energi- og klimaområdet. SYNERGI finder også, at der bør være mere fokus på im-

plementering, og at direktivet skal bruges som løftestang for bedre udnyttelse af

energien i industrien.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet har ultimo oktober afsluttet den første artikelgennemgang af forslaget. I de

videre drøftelser i forhandlingerne af direktivet forventes centrale emner at omfatte

Kommissionens forslag om et forhøjet og bindende mål for energieffektivitet, en for-

højet energispareforpligtelse, nye krav målrettet offentlige organer samt foranstalt-

ninger til at afhjælpe energifattigdom. Enkelte lande har indikeret støtte til Kommis-

sionens forslag om at øge målet for energieffektivitet og at gøre dette bindende på

EU-niveau. En stor gruppe af lande har udvist en foreløbig skepsis over for en for-

øgelse af energispareforpligtelsen, som Kommissionen fremhæver som et af de vig-

tigste virkemidler. Samme kreds af lande forventes at være skeptiske over for at ud-

vide krav til det offentlige til at omfatte alle ordregivende myndigheder. Spørgsmålet

om energifattigdom formodes at være en prioritet for de lande, hvor udgifter til energi

Side 30/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

udgør en stor andel af husholdningsbudgetterne. Forhandlingerne forventes genop-

taget primo 2022 under fransk formandskab på baggrund af et første revisionsud-

kast, som p.t. er under udarbejdelse af det slovenske formandskab.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke velkommen. Regeringen ønsker

en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s kli-

mamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive

den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen er overordnet set positiv over for en forøget indsats for energieffektivi-

sering i EU, der er omkostningseffektiv og bidrager til indfrielsen af EU’s og med-

lemslandenes klimamål. Regeringen finder, at der bør fastsættes et højere samlet

mål for reduktion af EU’s energiforbrug, der tager hensyn til de forskellige udgangs-

punkter i de enkelte medlemslande og sektorer, således at indsatsen målrettes om-

kostningseffektive CO

-reduktioner i EU-landene samt skaber et europæisk marked

for energieffektive teknologier og løsninger.

Regeringen støtter op om princippet om energieffektivitet først, hvormed man ved en

investeringsbeslutning inkluderer overvejelser om, hvorvidt energieffektive foran-

staltninger kan erstatte investeringen og stadig opnå samme målsætninger. Endvi-

dere støtter regeringen op om Kommissionens betragtninger om, at energieffektivitet

kan reducere det samlede investeringsbehov og omkostningerne forbundet med

energiproduktion, infrastruktur og forbrug. Regeringen ønsker en afklaring af, hvor-

dan princippet skal fortolkes og operationaliseres, så det i højere grad kan bidrage

til et styrket fokus på afledte fordele og dermed omkostningseffektivitet ud fra et hel-

hedsperspektiv.

Regeringen finder, at der i indsatsen for at nå et højere fælles EU-mål bør være fokus

på at styrke eksisterende samt introducere nye fælleseuropæiske tiltag. Det gælder

særligt et kvotehandelssystem (EU ETS) for bygninger og transport, fælles regler til

begrænsning af datacentres energiforbrug, udfasning af fossile brændsler til indivi-

duel opvarmning samt styrket produktregulering.

Regeringen støtter en ambitiøs klimaindsats med fokus på omkostningseffektiv ener-

gieffektivisering, herunder en dekarbonisering af den eksisterende bygningsmasse,

og at den offentlige sektor skal gå foran. Medlemslandene bør her have fleksibilitet i

forhold til indfrielsen af kravene til den offentlige sektor. Regeringen prioriterer dertil

information om energieffektivisering højt og finder det positivt, at der fastsættes krav

om adgang for relevante markedsaktører til information om energieffektivitet. Rege-

ringen støtter endvidere Kommissionens fokus på sammenhæng mellem energief-

fektivitet, forlænget levetid og principperne for cirkulær økonomi.

Side 31/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle

økonomiske konsekvenser for Danmark både ift. erhvervsøkonomiske, statsfinan-

sielle og administrative konsekvenser, med henblik på at tage stilling til forslaget.

Regeringen finder generelt, at omkostningerne forbundet med indfrielsen af en øget

indsats for energieffektivisering skal stå mål med gevinsterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund-

og nærhedsnotat blev oversendt til Folketinget den 8. oktober 2021.

Side 32/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

2. Håndtering af de stigende energipriser

KOM(2021) 660

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Det slovenske formandskab har sat håndteringen af de stigende energipriser på

dagsordenen for energirådsmødet den 2. december 2021 til politisk drøftelse. Drøf-

telsen forventes at være en opfølgning på de drøftelser, der senest har været om

emnet på det ekstraordinære energirådsmøde den 26. oktober 2021 samt Det Euro-

pæiske Råd den 21.-22. oktober 2021.

Kommissionens meddelelse om energipriser, der blev offentliggjort den 13. oktober

2021, forventes desuden at danne udgangspunkt for drøftelsen. Meddelelsen inde-

holder bl.a. en analyse af årsagerne bag de stigende energipriser samt et ”katalog”

over værktøjer, som medlemsstaterne kan anvende i forhold til at håndtere situatio-

nen på nationalt niveau. På EU-niveau vil Kommissionen også iværksætte en række

tiltag, herunder undersøge indikationer om konkurrenceskadende adfærd på hhv. el-

og gasmarkedet samt kvotehandelsmarkedet, øge integrationen af regionale energi-

markeder samt fremme udviklingen af vedvarende energi.

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen vurderer ligesom Kommissionen, at de høje energipriser skyldes et sam-

menfald af omstændigheder og hæfter sig ved Kommissionens vurdering af, at ener-

gipriserne vil falde igen i første halvdel af 2022. Regeringen finder ikke, at der er

behov for at foretage strukturelle ændringer i EU’s energipolitik, herunder EU’s kvo-

tehandelssystem og el- og gasmarked. Derimod er det vigtigt, at den grønne omstil-

ling fortsættes og fremskyndes på europæisk niveau, da det på sigt kan afhjælpe

udfordringerne med svingende energipriser som følge af udsving i prisen på fossile

brændsler. Regeringen anerkender, at de høje energipriser kan blive en udfordring

for især de europæiske lavindkomsthusholdninger, men finder, at der allerede eksi-

sterer en række værktøjer, som medlemsstaterne kan benytte sig af for at håndtere

situationen på nationalt niveau.

2. Baggrund

De stigende energipriser har senest været drøftet på mødet i Det Europæiske Råd

den 21.-22. oktober 2021 og det ekstraordinære energirådsmøde den 26. oktober

2021. Der er som opfølgning på Det Europæiske Råd bl.a. igangsat en række ana-

lyser, bl.a. i samarbejde med ACER (EU’s agentur for samarbejde mellem energire-

guleringsmyndigheder), af hhv. el- og gasmarkederne samt EU’s kvotehandelsmar-

ked med henblik på at analysere indikationer om, hvorvidt der har været udøvet kon-

kurrencebegrænsende adfærd på energimarkederne i EU. Analysen om el- og gas-

markederne forventes offentliggjort medio/ultimo november 2021.

Side 33/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Kommissionen har desuden den 13. oktober 2021 offentliggjort en meddelelse om

energipriser, KOM(2021) 660. I meddelelsen indgår en analyse af årsagerne bag de

stigende energipriser samt et katalog over værktøjer, som medlemsstaterne og Kom-

missionen kan tage i brug på hhv. kort sigt og lang sigt i forhold til at håndtere situa-

tionen.

Det slovenske formandskab forventes at sætte håndteringen af de stigende energi-

priser på dagsordenen for rådsmødet den 2. december 2021 til politisk drøftelse.

3. Formål og indhold

Det nærmere indhold af den politiske drøftelse på rådsmødet kendes endnu ikke.

Det forventes dog, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens ”værktøjs-

kasse”, vil følge op på de drøftelser, der tidligere har været, herunder de seneste

udviklinger i situationen med de stigende energipriser samt de analyser, der er igang-

sat og færdiggjort som opfølgning på Det Europæiske Råds opfordring til Kommissi-

onen.

Kommissionens meddelelse

Kommissionen henviser i sin meddelelse om energipriser bl.a. til, at forventningerne

til markedet indikerer, at de nuværende prisstigninger vil være midlertidige, men at

gaspriserne sandsynligvis vil vedblive med at være høje vinteren over frem til april

2022.

Meddelelsen indeholder desuden et katalog over værktøjer, som medlemsstaterne

kan gøre brug af, og de initiativer, som Kommissionen vil iværksætte på europæisk

niveau.

I kataloget henvises til følgende nationale tiltag, som medlemsstaterne kan tage:

- Delvis finansiering af midlertidige tiltag via højere indtægter fra auktionering af

CO2-kvoter end forventet, samt skatter og afgifter på energi

- yde støtte til sårbare grupper til betaling af energiregninger samt sikre, at bor-

gere ikke bliver frakoblet energiforsyningen

- foretage midlertidigt og målrettet reduktion af afgifter til et minimum for sårbare

borgere

- overveje at flytte finansieringen af støtteordninger til vedvarende energi fra af-

gifter til finansieringskilder uden for elektricitetsregningen

- tage tiltag til at reducere energiomkostningerne for alle energi-slutbrugere

- yde støtte til virksomheder og industrier i krise på linje med statsstøttereglerne

- fremme en bredere adgang til aftaler om køb af vedvarende energi.

I kataloget henvises til følgende tiltag, som Kommissionen på kort sigt vil tage:

- Undersøge om der er indikationer på konkurrencebegrænsende adfærd på

energimarkedet

Side 34/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Bede ESMA (”European Securities and Markets Authority”) om at monitorere

udviklingen på det europæiske kulmarked

Sikre en effektiv håndhævelse af REMIT (forordning om integritet og gennem-

sigtighed på engrosmarkedet for energi) i samarbejde med ACER (”European

Agency for the Cooperation of Energy Regulators”) og de nationale myndighe-

der

Være mere opsøgende internationalt for at sikre et transparent og fleksibelt

internationalt marked

Præsentere en strategi for internationalt engagement på energiområdet.

Kommissionen henviser desuden i meddelelsen til, at EU på baggrund af den nuvæ-

rende priskrise på mellemlang sigt bør overveje tiltag, der vil sikre en bedre forbere-

delse af fremtidige priskriser. Kommissionen vil bl.a. foreslå følgende tiltag:

Rammeregler for gas- og hydrogenmarkedet i december 2021

Overveje at revidere gasforsyningssikkerhedsforordningen med henblik på at

sikre funktionen af gaslagrene og få afsluttet de nødvendige solidaritetsaftaler

Få vedtaget en retsakt, der etablerer en regional gasrisikogruppe, der skal ana-

lysere risici og rådgive medlemsstater

Understøtte udviklingen af fremtidssikret energilagring på kort og lang sigt, dvs.

i forhold til f.eks. batterier og hydrogen

Undersøge potentialerne og designet af et frivilligt fælles gasudbud

Bede ACER om at undersøge fordele og ulemper ved det eksisterende elmar-

kedsdesign og komme med anbefalinger til Kommissionens overvejelse

Undersøge mulighederne for at udvikle et ensartet detailmarked på regionalt

eller EU-niveau

Vedtage regler for cybersikkerhed for elektricitet.

Kommissionen vil desuden med henblik på at understøtte en retfærdig omstilling og

sikre en beskyttelse af brugerne offentliggøre en henstilling indeholdende vejledning

til medlemsstaterne om, hvordan de bedst adresserer sociale og beskæftigelses-

mæssige aspekter ved den grønne omstilling. Der henvises til, at medlemsstaterne

bl.a. kan støtte forbrugernes kompetencer ved at give information og tilbyde mulig-

heder om, hvordan de bedst agerer i energimarkedet.

Kommissionen fremhæver desuden, at mere vedvarende energi i det europæiske

energisystem vil skubbe de mest dyre fossile brændsler ud. Mere vedvarende energi

vil betyde lavere engrospriser. Der henvises desuden til, at de overordnede omkost-

ninger for flere vedvarende energikilder er reduceret dramatisk de seneste år, og at

flere vedvarende energikilder i dag udgør den billigste energiform i flere sektorer.

Kommissionen peger på, at medlemsstaterne for at fremskynde processen kan:

- Accelerere udbud for vedvarende energi og fremskynde tilladelsesprocesser

- Fremme produktionen af udstyr til vedvarende energi

- Fremme investeringer i energieffektivitet generelt og i bygninger

Side 35/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Fremme investeringer i grænseoverskridende infrastruktur.

Kommissionen vil samtidig:

- Udstede vejledning i 2022 på, hvordan tilladelsesprocedurer kan fremskyndes

- Færdiggøre processen for revisionen af statsstøtteretningslinjerne for energi

og miljøbeskyttelse

- Fortsat understøtte medlemsstaterne i bedst at udnytte de finansieringskilder,

der er til rådighed i EU-budgettet og NextGenerationEU.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En gruppe af lande har peget på forskellige tiltag som en fælles værktøjskasse, der

kan sikre koordination af nationale tiltag, fælles gasindkøb, en revision af elmarkedet,

energiuafhængighed via udbygning af vedvarende energi samt sikkerhed for en

mere forudsigelig pris på CO

-kvoter i regi af EU’s kvotehandelssystem. En række

lande har desuden søgt at koble diskussionen om stigende energipriser sammen

med de bredere drøftelser af

fit-for-55-pakken,

herunder særligt den foreslåede ud-

videlse af kvotesystemet og den foreslåede sociale klimafond.

En anden gruppe af lande, inklusive Danmark, er modsat forbeholdne over for vidt-

gående indgreb på EU-niveau, som potentielt kan bremse en omkostningseffektiv

Side 36/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

grøn omstilling. Det gælder bl.a. markedsindgribende tiltag over for CO

-kvoteprisen

og et velfungerende elmarked.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vurderer ligesom Kommissionen, at de høje energipriser skyldes et sam-

menfald af faktorer, herunder en kold vinter, vedligeholdelsesarbejde på gasfelter,

behov for genfyldning af de europæiske gaslagre, øget industriproduktion efter CO-

VID-19-genåbningen samt mindre vandkraft og vind henover sommeren. Regeringen

hæfter sig i den forbindelse ved, at Kommissionen vurderer, at energipriserne vil

falde igen i første halvdel af 2022.

Regeringen finder derfor ikke grundlag for strukturelle ændringer i EU’s energipolitik,

ligesom de nuværende høje energipriser ikke bør afspore drøftelserne af

fit-for-55-

pakken,

der vil lægge sporene for europæisk klimapolitik frem mod 2030. Dette gæl-

der i særdeleshed EU’s kvotehandelssystem, der er årsag til en mindre andel af de

stigende energipriser, og som er et væsentligt instrument for at sikre en omkost-

ningseffektiv indfrielse af EU’s klimamål, samt reguleringen af el- og gasmarkedet,

der generelt vurderes som velfungerede og centrale for at opnå konkurrencedygtige

priser.

Regeringen finder det vigtigt at fortsætte med at fremskynde den grønne omstilling

på europæisk niveau, herunder med en øget indsats i forhold til at sikre øget vedva-

rende energi og energieffektivitet, da det på sigt vil være med til at afhjælpe udfor-

dringerne med svingende energipriser.

Regeringen anerkender samtidig, at de høje energipriser kan blive en udfordring for

især de europæiske lavindkomsthusholdninger og finder, at der allerede eksisterer

en række værktøjer, som medlemsstaterne kan benytte sig af for at håndtere situa-

tionen på nationalt niveau.

Regeringen hilser derfor Kommissionens meddelelse om energipriser velkommen,

da den netop fokuserer på de værktøjer, som medlemsstaterne kan gøre brug af.

Regeringen hilser desuden velkommen, at Kommissionen i sin meddelelse bl.a. hen-

viser til behovet for at øge integrationen af regionale energimarkeder, behovet for at

fremme og styrke udviklingen af vedvarende energi, og at de vil undersøge indikati-

oner på mulig konkurrenceskadende adfærd i energimarkedet og sikre, at EU’s reg-

ler til håndtering heraf håndhæves.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til skriftlig orientering

den 19. oktober 2021.

Side 37/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

3. Forslag om forordning om at sikre lige vilkår for bæredygtig fly-

transport (”ReFuelEU Aviation”)

KOM(2021) 561

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. juli 2021 som led i Kommissionens ’fit for 55’-pakke frem-

sat et forslag til en forordning, der har til formål at sikre, at en stigende andel af det

anvendte brændstof til luftfarten i EU er bæredygtigt, samt at der sikres lige konkur-

rencevilkår for luftfartssektoren i Europa.

Forordningen indeholder et forslag om et europæisk iblandingskrav af bæredygtigt

flybrændstof med underkrav om iblanding af syntetiske brændstoffer. Forpligtelsen

til iblanding pålægges brændstofleverandører i europæiske lufthavne. Dertil påhviler

det luftfartsoperatører (EU og ikke-EU), der letter fra en EU-lufthavn, at demonstrere,

at minimum 90 pct. af brændstofbehovet for ruter fra EU-lufthavne, er dækket med

flybrændstof, der er tanket i EU-lufthavne, ligesom det påhviler lufthavne at stille den

nødvendige infrastruktur til rådighed til levering, opbevaring og tankning af bæredyg-

tige flybrændstoffer.

Forslaget bidrager til EU’s klimamål om mindst 55 pct. CO

-reduktion i 2030 og kli-

maneutralitet i senest 2050. Forslaget vurderes at kunne medføre erhvervsmæssige

og samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Regeringen arbejder for højst mulige krav til iblanding af bæredygtige flybrændstoffer

i EU, herunder et så højt underkrav til syntetiske brændstoffer som muligt. Regerin-

gen finder, at det bør være muligt for medlemslandene at kunne fastsætte højere

nationale krav til brugen af bæredygtige flybrændstoffer. Regeringen støtter, at mar-

kedet for bæredygtige flybrændstoffer monitoreres med henblik på en revision af for-

slaget, så ambitionsniveauet kan tilpasses med passende mellemrum, hvis markedet

tillader det. Regeringen finder det centralt at begrænse karbonlækage, særligt fra

flyvninger til og fra tredjelande.

2. Baggrund

Kommissionen har den 14. juli 2021 som led i Kommissionens ’fit for 55’-pakke frem-

sat et forslag til en forordning om at sikre lige vilkår for bæredygtig flytransport. For-

slaget er oversendt til Rådet den 9. september 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget skal bidrage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55 pct. re-

duktioner i forhold til 1990-niveauet og klimaneutralitet i senest 2050 som vedtaget i

den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119).

Side 38/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

-udledningen fra international luftfart er over de seneste årtier stigende på grund

af en stigende passagerefterspørgsel og forventes uden yderligere tiltag at stige frem

mod 2050. Bæredygtige brændstoffer udgjorde i 2017 0,05 pct. af EU’s samlede for-

brug af flybrændstof.

-udledning fra flyvninger internt i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-

råde (EØS) er reguleret i EU’s kvotehandelssystem (ETS), mens den internationale

civile luftfartsorganisations (ICAO) globale CO

-reguleringsmekanisme CORSIA re-

gulerer stigende udledninger fra flyvninger mellem de deltagende stater via interna-

tionale kreditter. Begge reguleringssystemer anvender en markedsbaseret tilgang,

som har til hensigt at skabe økonomisk incitament for luftfartsselskaberne til at mind-

ske deres CO

-udledning.

Dertil har Kommissionen fremlagt andre forslag, der styrker luftfartens bidrag til CO

reduktion, herunder revision af energibeskatningsdirektivet (KOM(2021) 563), revi-

sion af kvotetildelingen til luftfart i ETS og implementering af CORSIA (KOM(2021)

552).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100(2) og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at sikre, at en stigende andel af det anvendte brændstof til

luftfarten i EU er bæredygtigt med henblik på at reducere luftfartens CO

-udledning,

samt at der sikres lige konkurrencevilkår for luftfartssektoren i Europa. Forordningen

pålægger forpligtelser for luftfartsoperatører, europæiske lufthavne og brændstofle-

verandører.

Krav om iblanding af bæredygtigt flybrændstof

Forslaget indeholder et europæisk iblandingskrav af bæredygtigt flybrændstof med

underkrav om iblanding af syntetiske flybrændstoffer. Forpligtelsen til iblanding på-

lægges brændstofleverandører i europæiske lufthavne. Brændstofleverandører skal

fra 2025 sikre, at al flybrændstof, der stilles til rådighed for luftfartsoperatører i en

lufthavn i EU, indeholder en minimumsandel af bæredygtigt flybrændstof, herunder

en mindsteandel af syntetiske flybrændstoffer,

jf. tabel 1.

Iblandingskravet indføres

fra 2025, således at der i den mellemliggende periode kan skabes grundlag for inve-

steringer i udvikling og produktion af bæredygtigt flybrændstof. Kommissionen anfø-

rer, at forslaget har til hensigt at fastsætte ensartede, fælleseuropæiske mål for optag

af bæredygtig flybrændstof.

Tabel 1:

Minimumsandel af bæredygtigt flybrændstof

Ikrafttrædelse

2025

Iblandingskrav

2 pct.

Underkrav om syntetisk

brændstof

Side 39/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

2030

2035

2040

2045

2050

5 pct.

20 pct.

32 pct.

38 pct.

62 pct.

0,7 pct.

5 pct.

8 pct.

11 pct.

28 pct.

Iblandingskravet vil alene gælde i lufthavne, hvor passagertrafikken overstiger en

million passagerer eller godstransport på mere end 100.000 ton i et kalenderår. Luft-

havne i EU's yderste områder er undtaget. Luftfartsoperatører skal drive mindst 729

kommercielle flyvninger i et kalenderår for at være underlagt kravene.

Bæredygtige flybrændstoffer (Sustainable Aviation Fuel,

SAF)

defineres som ’drop-

in’

brændstoffer, der enten er syntetiske flybrændstoffer, avancerede biobrændstof-

fer, som følger af VE-direktivets

bilag IX del A (Direktiv (EU) 2018/2001, eller bio-

brændstoffer fremstillet af råmaterialer, som følger af VE-direktivets bilag IX del B

(Direktiv (EU) 2018/2001), og som opfylder kriterierne for bæredygtighed og CO

udledninger i artikel 29 (2) til (7) og artikel 30 (Direktiv (EU) 2018/2001). Syntetiske

flybrændstoffer defineres som bæredygtige brændstoffer af ikke-biologisk materiale,

som følger af artikel 2, pkt. 36 i VE-direktivet (Direktiv (EU) 2018/2001). Det vil sige,

at avancerede biobrændstoffer og syntetiske brændstoffer kan tælle med i opfyldel-

sen af kravene. Der lægges således op til at udelukke brugen af brændstoffer baseret

på afgrøder.

Optankningsforpligtelse for luftfartsoperatører

Det påhviler alle luftfartsoperatører (EU og ikke-EU), der letter fra EU-lufthavne, at

demonstrere, at minimum 90 pct. af brændstofbehovet for ruter fra en given EU-luft-

havn er tanket i den pågældende EU-lufthavn. Det betyder reelt, at der skal tankes

før hver afgang. Optankningsforpligtelsen skal minimere karbonlækage, og be-

grænse flyselskabers mulighed for at ændre deres tankningsadfærd for at undgå

iblandingskravet.

Forpligtelser for lufthavne til at levere infrastruktur

De underlagte lufthavne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at lette luft-

fartsoperatørernes adgang til flybrændstoffer, der indeholder de påkrævede mini-

mumsandele af bæredygtige brændstoffer. Dertil påhviler det lufthavne at stille den

nødvendige infrastruktur til rådighed til levering, opbevaring og tankning af bæredyg-

tige flybrændstoffer.

Rapporteringsforpligtelser for luftfartsoperatører og brændstofleverandører

Drop-in brændstoffer: brændstoffer, der kan blandes med konventionelle brændstoffer og

umiddelbart kan anvendes uden større investeringer i infrastruktur eller ændring af motorer.

Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder.

Side 40/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Luftfartsoperatører og brændstofleverandører skal hvert år rapportere oplysninger

om henholdsvis tanket og leveret brændstofmængde til det Europæiske Luftfarts-

agentur (EASA). Luftfartsoperatører skal desuden indberette en erklæring om de

drivhusgasordninger, de deltager i, samt at de ikke har rapporteret identiske partier

af bæredygtige flybrændstoffer under mere end én ordning.

EASA skal årligt publicere en teknisk rapport på baggrund af de indrapporterede op-

lysninger fra luftfartsoperatører og brændstofleverandører.

Håndhævelse

Medlemslandene skal udpege og underrette Kommissionen om den eller de kompe-

tente myndigheder, der er ansvarlige for håndhævelsen af forordningen, indberet-

ning af oplysninger og for udstedelse af sanktioner til luftfartsoperatører, lufthavne

og brændstofleverandører.

Medlemslandene skal fastsætte regler for sanktioner, der skal anvendes ved over-

trædelse af forordningens bestemmelser og træffe de nødvendige foranstaltninger

for at sikre, at de gennemføres.

Medlemslandene skal sikre, at enhver luftfartsoperatør og brændstofleverandør, der

ikke lever op til forpligtelserne, kan pålægges en administrativ bøde.

Dertil skal medlemslandene sikre, at brændstofleverandører, der i en given afrappor-

teringsperiode ikke har levet op til forpligtelserne om iblanding af bæredygtige

brændstoffer, i den efterfølgende periode skal levere en tilsvarende mængde. Opfyl-

delse af denne forpligtelse fritager ikke brændstofleverandørerne for at være under-

lagt sanktioner.

Medlemslandenes opkrævninger for manglende overholdelse af forpligtelserne skal

overføres som bidrag til InvestEU Green Transition Investment Facility.

Revision

Kommissionen skal senest i 2028 og hvert femte år derefter aflægge en rapport om

bl.a. udviklingen af markedet af flybrændstoffer, overveje mulighederne for en udvi-

delse af anvendelsesområdet og revision af minimumsandele for iblandingskravene.

Overgangsperiode og ikrafttrædelse

I en overgangsperiode fra d. 1. januar 2025 til 31. december 2029 kan en brændstof-

leverandør for hver rapporteringsperiode levere den fastsatte minimumsandel bære-

dygtigt flybrændstof som et gennemsnit af al brændstof, der er leveret på tværs af

de underlagte lufthavne i rapporteringsperioden.

Forordningen skal være gældende fra den 1. januar 2023.

Side 41/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF ar-

tikel 294) medlovgiver. Forslaget vil blive behandlet i Transport- og Turismeudvalget

og med Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om

Industri, Forskning og Energi som associerede udvalg. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf

henviser Kommissionen til, at luftfartssektoren er en grænseoverskridende transport-

form, og EU-regulering er nødvendig til at sikre lige konkurrencevilkår og undgå læ-

kage.

Kommissionen vurderer, at nationale, regionale og lokale tiltag ikke alene vil være

tilstrækkeligt effektive og kan risikere at fragmentere det indre marked, være konkur-

renceforvridende og føre til øgede omkostninger.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da det vurderes, at fælles-

europæisk regulering på dette område er den mest hensigtsmæssige måde til at

undgå konkurrenceforvridning, og er den mest omkostningseffektive måde til at drive

den grønne omstilling af luftfarten, der er en international sektor.

6. Gældende dansk ret

Forordningen skal ikke implementeres i dansk lovgivning, idet en forordning har di-

rekte retsvirkning i alle EU’s medlemslande, og derfor ikke kræver gennemførelse i

dansk lovgivning. Der er i dag ingen dansk lovgivning om iblanding af bæredygtige

brændstoffer i luftfarten.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, jf. ovenfor.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre direkte statsfinansielle konsekvenser, da fly-

brændstof ikke er afgiftsbelagt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det vil forøge

prisen på flybrændstof, som forventes overvæltet på forbrugerne igennem stigende

billetpriser på flyvninger. Kommissionen estimerer en billetprisstigning på omkring

0,8 pct. i 2030.

Side 42/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for luftfarts-

operatører, da bæredygtigt flybrændstof er dyrere end konventionelle flybrændstof-

fer, og iblandingskravet således vil medføre øget omkostninger til flybrændstof. Da

kravet vil være gældende for alle EU-lande forventes den danske luftfartssektors

konkurrenceposition dog umiddelbart ikke forværret.

Forslaget kan forventes at skabe efterspørgsel efter bæredygtigt flybrændstof, der

kan bidrage til at skabe et marked for producenter af bæredygtigt flybrændstof, her-

under syntetiske power-to-x-baserede produkter. Det kan således forventes at

fremme efterspørgslen på syntetiske brændstoffer, som kan have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser for danske virksomheder, der producerer power-to-x.

Forslaget vurderes i mindre grad at have negative erhvervsøkonomiske konsekven-

ser for lufthavne, for hvem der stilles krav om at tilvejebringe den nødvendige tank-

ningsinfrastruktur, da der med forslaget stilles krav om brug af bæredygtigt flybrænd-

stof, der kan iblandes konventionelt flybrændstof. Lufthavnenes nuværende tank-

ningsinfrastruktur må således forventes at kunne håndtere iblandingen uden yderli-

gere erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dog kan kravet medføre væsentlige er-

hvervsomkostninger, såfremt der fremtidigt opstår bæredygtige flybrændstoftyper,

som ikke kan iblandes konventionelt flybrændstof, og derfor vil kræve anden tank-

ningsinfrastruktur. Erhvervsomkostningen kan ikke kvantificeres på grund af mang-

lende kendskab til sådanne nye flybrændstoftyper og den påkrævede tankningsin-

frastruktur.

Forslaget vil pålægge luftfartsoperatører og brændstofleverandører administrative

byrder i form af rapporteringspligter om henholdsvis tanket og leveret bæredygtigt

brændstof i europæiske lufthavne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for klima og miljø, idet der iblandes

bæredygtige flybrændstoffer med en lavere CO

-effekt end konventionelle flybrænd-

stoffer. Kommissionen vurderer, at forslaget kan medføre en CO

-reduktion i EU på

60-61 pct. i 2050 ift. baselinescenariet.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og

Transportministeriets specialudvalg fra den 14. juli til den 9. august 2021. Der er

modtaget 8 høringssvar. DI og BDL har afgivet enslydende høringssvar.

Brintbranchen

Brintbranchen byder forslaget meget velkomment og bemærker, at brint har en af-

gørende rolle i den grønne økonomi, især i de sværeste sektorer at dekarbonisere,

som bl.a. luftfart. Samtidig bidrager brintproduktion via elektrolyse med at optimere

fremtidens energisystem.

Side 43/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Brintbranchen bemærker, at ambitionsniveauet i forslaget burde være mere konsi-

stent med Kommissionens strategi for bæredygtig og intelligent mobilitet. Bæredyg-

tige flybrændstoffer (SAFs) forstås som flydende drop-in brændsler, men ekskluderer

ren brint som brændstof til nye flymaskiner. Brintbranchen bemærker, at et iblan-

dingskrav på 63 pct. i 2050 virker lidt modsigende i forhold til Kommissionens for-

ventning om nul-emissionsfly fra 2035, som følger af Kommissionens strategi for bæ-

redygtig og intelligent mobilitet.

Brintbranchen mener, at definitionen af SAFs skal udbredes for at inkludere ren brint

eller mere generelt alle RFNBOs (Renewable Fuels of Non-Biological Origins), eller

at der allerede nu inkluderes provisioner for at revidere målene efter 2035, så at der

tages højde for status af teknologien omkring nul-emissionsfly. Brintbranchen finder,

at hvis definitionen af SAF udbredes, så er et 63 pct.-mål i 2050, også alt for lavt.

Ifølge Brintbranchen burde forslagets ambitionsniveau være mere konsistent med

Kommissionens konklusioner i konsekvensanalysen, hvor Kommissionen ifølge

Brintbranchen kommer frem til, at brint-baserede brændstoffer (syntetiske SAFs) har

et højere reduktionspotentiale end biobrændstofbaserede. Ifølge Brintbranchen re-

flekterer iblandingskravene ikke denne konklusion. Underkravet om syntetiske

brændsler burde udgøre en højere andel af det overordnede mål.

Drivkraft Danmark (DD)

DD kan overordnet støtte de foreslåede mål for iblanding af SAF og syntetiske fly-

brændstoffer. DD foreslår, at kravet ændres fra et iblandingskrav – opgjort i volumen

– til et CO

-reduktionskrav på linje med kravene til CO

-reduktion i vejtransporten i

VE-direktivet og til søtransport for at skabe ensartethed på tværs af sektorerne og

yderligere incitamenter til at udvikle og markedsføre de mest CO

-reducerende fly-

brændstoffer.

DD fremhæver, at det er uklart, hvordan bestemmelsen om lufthavnes forpligtelse til

at stille den nødvendige infrastruktur til rådighed skal forstås. Med et generelt mål

pålagt den enkelte brændstofleverandør, må det antages, at denne vil sikre den nød-

vendige iblanding af SAF og syntetiske flybrændstoffer på tværs af de lufthavne og

flyselskaber, som brændstofleverandøren leverer til. Produktion og forsyning af fly-

brændstoffer er en integreret proces og sker typisk via centrale/fælles lagre og for-

syningsveje. Dertil bemærker DD, at det må være op til den enkelte brændstofleve-

randør at indgå bilaterale aftaler med lufthavne og flyselskaber om særligt høje blan-

dinger af SAF og/eller syntetiske flybrændstoffer, og dermed også at levere lavere

blandinger til andre lufthavne/flyselskaber for at sikre den mest omkostningseffektive

opfyldelse af iblandingskravene. DD finder, at bestemmelsen derfor synes unødven-

dig og i sidste ende kun vil betyde øgede omkostninger til opfyldelse af det overord-

nede mål, hvis en brændstofleverandør/lufthavn pålægges at etablere særskilt infra-

struktur og forsyning af specielle iblandinger af SAF/syntetiske flybrændstoffer.

Side 44/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Dansk Erhverv (DE)

DE bakker op om ’fit for 55’-pakken. Dansk Erhverv er enig i, at alle sektorer, herun-

der luftfarten skal bidrage til at nedbringe CO

-udledningerne for at nå målet om kli-

maneutralitet.

DE er positiv over for Kommissionens forslag om at indføre et fælleseuropæisk iblan-

dingskrav for bæredygtigt flybrændstof (SAF). Fælleseuropæisk lovgivning på områ-

det er den rigtige vej at gå for at nå klimamålsætningerne, som ikke kan nås alene

via nationale regler og ordninger i et globalt marked. DE lægger vægt på, at det er

afgørende, at regulering sikrer lige konkurrencevilkår, der ikke skader EU-operatø-

rers konkurrencedygtigheden eller påvirker turismeindustrien negativt. En stærk og

konkurrencedygtig europæisk luftfartssektor er afgørende for Danmark og hele EU.

DE støtter tilgangen i forslaget om, at lovgivningen retter sig mod at regulere brænd-

stofleverandørerne for at fremme et stigende iblandingskrav, som DE vurderer er den

mest hensigtsmæssige model.

DE er enig med Kommissionen i, at der er brug for regulatoriske instrumenter på EU-

niveau, der i markedets ’opstartsfase’ skaber efterspørgslen på bæredygtige fly-

brændstoffer ved at fastsætte minimumssatser. Lovgivningen må samtidig sætte en

ramme, der understøtter, fremmer og driver markedets produktion og investeringer i

teknologi, der sikrer tilstrækkelige mængder af bæredygtigt brændstof til at kunne

leve op til de foreskrevne minimumskrav.

DE forholder sig positiv over for Kommissionens forslag om påfyldningsforpligtelse

for luftfartsoperatører, der skal minimere karbonlækage. Reguleringen af lufthavne-

nes forpligtelser til at tilvejebringe den nødvendige infrastruktur til tankning af bære-

dygtigt brændstof mv. skal være proportional og ikke medføre byrder, der ikke står

mål med en omkostningseffektiv grøn omstilling.

DE finder, at satserne for procentdelen af bæredygtigt flybrændstof, herunder synte-

tisk flybrændstof, samt indfasningsmodellen bør tilrettelægges på en måde, så der

er fornuftig balance mellem, hvad markedet realistisk forventes at kunne tilveje-

bringe, uden at prisen er uproportionel høj samtidig med, at der sker et reelt skifte

mod bæredygtigt brændstof, der mindsker sektorens CO

-belastning. Det er vigtigt

at holde sig for øje i en nær fremtid, hvor efterspørgslen efter bæredygtige brændsler

stiger på tværs af sektorer.

DE bemærker, at det bør sikres, at Kommissionens forslag til overgangsordning ikke

medfører, at brændstofpriserne på tværs af EU’s lufthavne bliver konkurrenceforvri-

dende.

DE støtter, at 1. generations biobrændstoffer ikke skal fremmes og indgå som en del

af bæredygtigt flybrændstof. DE bemærker, forslaget er en del af en samlet pakke af

forslag. I udformningen af det samlede regelværk for luftfartssektoren er det centralt

Side 45/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

at undgå overlappende instrumenter, der medfører ”dobbeltbeskatning” af en sektor,

hvor dekarbonisering er omkostningstungt.

DE er enig med Kommissionen i, at EU bør arbejde målrettet for, at bæredygtige

flybrændstoffer og bindende målsætninger udvides til den internationale luftfart gen-

nem arbejdet i ICAO.

Dansk Industri (DI) og Dansk Luftfart (BDL)

DI og BDL kan overordnet støtte forslaget. DI og BDL bemærker, at ambitionerne i

forslaget ikke er store i forhold til dansk luftfarts og Luftfartens Klimapartnerskabs

ambitioner, som har foreslået et iblandingskrav på 30 pct. i 2030. DI og BDL opfordrer

til, at regeringen arbejder for et højere underkrav til syntetiske brændstoffer end de i

forslaget angivne 0,7 pct. i 2030.

DI og BDL kan støtte forslaget om, at forpligtelsen til at sikre den målsatte iblanding

lægges på brændstofleverandørerne. DI og BDL anbefaler dog også, at der for det

videre forløb overvejes mekanismer, der kan medvirke til en vis kontrol med prisdan-

nelsen på bæredygtigt flybrændstof. De mange tiltag i ’fit for 55’-pakken vil markant

øge efterspørgslen på brændstof og dermed påvirke prisdannelsen overnormalt. Det

vil være kontraproduktivt i forhold til omstilling af luftfarten.

DI og BDL finder, at påfyldningsforpligtelsen om 90 pct. bæredygtigt flybrændstof for

luftfartsoperatører er en paradoksal detailstyringstilgang, der er irrelevant i denne

sammenhæng. DI og BDL finder, at tilgangen reelt fratager et kommercielt erhverv

muligheden for at operere omkostningseffektivt, og paradokset vokser i størrelse i

kraft af kravene til luftfartsselskabernes rapportering og de angivne sanktioner ved

manglende overholdelse. Kravene er relativt detaljerede og omfattende, og synes for

hovedpartens vedkommende unødvendige og overbureaukratiske, især hvis oven-

stående tankningskrav ikke medtages i ligningen. DI og BDL anbefaler således, at

der fra dansk side arbejdes for at disse bestemmelser udgår.

DI og BDL bemærker, at der implicit lægges op til at beholde to brændstofsystemer,

idet en række aktører (militær, redning osv. samt mindre lufthavne) er undtaget fra

iblandingskravet. Det vil drive yderligere omkostninger, og reelt set vil omkostnin-

gerne til dette formentlig ende med at skulle krydsfinansieres af den civile og kom-

mercielle luftfart. DI og BDL opfordrer regeringen til at arbejde for, at sådanne eks-

traomkostninger ikke skal finansieres via den kommercielle luftfart.

DI opfordrer til, at regeringen arbejder for behørig dansk repræsentation i ”Zero emis-

sion aviation alliance”, der skal arbejde videre med praktikken ift. iblanding, mm. og

i ”Renewable and low-carbon fuels value chain alliance”, der skal omfatte alle ”modes

of transport”.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)

Side 46/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

ES fremhæver, at en vigtig parameter for forslaget vurderes at være et effektivt vir-

kende Air Traffic Management (ATM system) i Europa. Såfremt der er usikkerhed

med hensyn til, at ATM systemet kan garantere den mest direkte vej til bestemmel-

sesstedet, kan formålet i dette forslag om at reducere opløftede brændstof blive van-

skeligt at opnå.

Rådet for grøn omstilling (RGO)

RGO bemærker, at flysektoren en sektor med stigende klimabelastning, som er langt

bagud i den grønne omstilling.

RGO bemærker, at FN’s luftfartsorganisation ICAO ifm. Kyotoaftalen i 1997 blev på-

lagt at nedbringe den internationale flytrafiks klimabelastning. Først i 2027 træder

CORSIA i kraft som bindende. RGO finder, at det er et billigt off-setting scheme for

fly, der på papiret skal facilitere ‘carbon neutral growth’ og holde luftfartens klimabe-

lastning på et 2019-niveau, men at ICAO planlægger med at øge sektorens klimabe-

lastning, hvorfor der reelt ingen krav er om at reducere luftfartens klimabelastning,

og off-setting systemet er stærkt dubiøst. Det er derfor helt afgørende, at en stor

økonomi som EU tager sin del af ansvaret for at nedbringe luftfartens klimabelastning

ned. RGO finder det derfor også rigtig glædeligt, at Kommissionen foreslår iblanding

af ikke-fossile brændstoffer i flybrændstof. RGO finder dog forslaget utilstrækkeligt.

RGO fremhæver, at i sammenligning til Kommissionens niveau for iblandingskrav,

har Klimapartnerskabet for Luftfarten i Danmark foreslået 30 pct. i 2030.

RGO finder, at det er helt afgørende, at der ikke bruges 1. generations biobrænd-

stoffer. Givet at der er begrænsede ressourcer til avancerede biobrændstoffer, og at

de ikke kan skaleres bæredygtigt, er det vigtigt med øgede ambitioner om iblanding

af e-kerosen, som udgør den egentlige grønne omstilling af fly

RGO anbefaler, at ambitionsniveauet for e-kerosen som minimum øges til minimum

0,7 pct. i 2027 og 5 pct. i 2030, samt at lovgivningen sikrer, at medlemslandene kan

have højere ambitioner for brug e-kerosen end krævet i EU-reguleringen.

Wind Denmark (WD)

WD hilser forslaget velkomment. Det er af afgørende betydning, at udledningerne i

alle sektorer omfattes af regulering og reduktionskrav, så princippet om, at forurene-

ren betaler, bliver et gennemgående pejlemærke i den europæiske lovgivning og

derigennem giver de nødvendige incitamenter til en gennemgribende omstilling af

den europæiske økonomi.

WD er generelt fortaler for et teknologineutralt og markedsbaseret CO

-fortræng-

ningskrav, da det er den mest omkostningseffektive omstilling af transportsektoren,

herunder luftfarten. Derfor opfordrer WD til, at omstillingen af luftfarten fremadrettet

bør drives af et krav til CO

-fortrængning frem for fx iblandingskrav til bestemte og

Side 47/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

udvalgte typer af brændsler. Et krav til CO

-fortrængning vil være mere fremtidssik-

ret, da det også vil inkludere elektrificering, som vil kunne være en løsning på særligt

kortere flyruter.

Hvis der vælges en ”policy option”, hvor der indføres iblandingskrav til hhv. avance-

rede biobrændstoffer og RFNBOs, bør iblandingskravet være størst for RFNBOs, da

disse er de eneste VE-brændstoffer, der kan skaleres i tilstrækkeligt omfang til at

omstille hele flysektoren, da biobrændstoffer beror sig på en meget begrænset res-

source.

WD bemærker, at multiplikatorer kan være hensigtsmæssige for at hjælpe umodne

og relativt dyrere teknologier på vej, så de på sigt kan blive konkurrencedygtige.

Dette vil være tilfældet med PtX-brændstoffer/RFNBOs (fx brint, ammoniak, metanol,

e-kerosene mm.), der reelt er de eneste typer VE-brændstoffer, der kan leveres i

tilstrækkelig stor skala til at omstille hele luftfarten mod klimaneutralitet i 2050.

WD opfordrer på det kraftigste til, at det gøres helt klart, at kun avancerede bio-

brændstoffer kan tælle med i kravet. Skulle det katastrofale ske, at EU desværre ikke

har taget ved lære af det 10-årige fejlagtige sats på biobrændstoffer i den landbase-

rede transport, skal det som minimum sikres, at ILUC medregnes, så disse typer

brændstoffer ikke fremstår mere effektive, end de reelt er.

WD finder det positivt, at iblandingskravet gælder for alle fly, der letter fra EU, samt

der, at der indsættes et krav om, at 90 pct. af flybrændstoffet på årlig basis skal

tankes fra den lufthavn, hvor flyet letter fra mhp. at forhindre, at kravene kan undgås

ved blot at tanke i et ikke-EU land.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande efterspørger et højere ambitionsniveau for iblanding af bæ-

redygtigt flybrændstof. En mindre gruppe af lande støtter et højere underkrav til syn-

tetiske brændstoffer, mens en tilsvarende anden gruppe af lande efterspørger et hø-

jere generelt iblandingskrav. En række lande ønsker subsidiært mulighed for national

fleksibilitet til at kunne sætte højere krav.

På den anden side støtter en række medlemslande generelt et lavere ambitionsni-

veau i forslaget eller finder, at niveauet for iblandingskravene i forslaget er passende,

og at mere ambitiøse medlemslande derimod kan have mulighed for at sætte højere

nationale iblandingsniveauer.

Flere lande støtter definitionen af, hvilke bæredygtige flybrændstoffer der kan bi-

drage til opfyldelse af iblandingskravene, mens en række af lande ønsker en bredere

definition, hvormed eksempelvis 1. generations biobrændstoffer ville kunne anven-

des til opfyldelse.

Side 48/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Flere lande støtter øget fleksibilitet for erhvervet i opfyldelse af forpligtelserne, her-

under at flyselskaber kan gives fleksibilitet til at optanke i alle EU-lufthavne i forbin-

delse med flyvninger mellem to EU-lande, og at lufthavne ikke forpligtes til at tilveje-

bringe infrastruktur til levering, oplagring og påfyldning af brændstoffer, der baserer

sig på fremtidige teknologier. Dertil støtter flere lande muligheden for at mindre luft-

havne kan omfattes af iblandingsforpligtelserne.

Kommissionen og formandskabet har indikeret, at teksten omkring administrative bø-

der ændres, hvilket forventes at give medlemslandene øget fleksibilitet i håndhævel-

sen og dermed imødekomme, at myndigheder i Danmark ikke kan udstede admini-

strative bøder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har fremsat et forslag, som adres-

serer luftfartssektorens klimapåvirkning. Europæiske og internationale løsninger for

luftfarten er mest effektive til at fremme den grønne omstilling af en global transport-

sektor, da det overordnet vil medføre færre negative økonomiske effekter for Dan-

mark og ikke svække dansk luftfarts konkurrenceevne, sammenlignet med rene na-

tionale tiltag og må desuden forventes at reducere risikoen for karbonlækage.

Regeringen finder det centralt at fremme et marked for bæredygtige flybrændstoffer,

der kan muliggøre en langsigtet grøn omstilling af luftfarten. Regeringen finder, at

man i EU bør have et højt ambitionsniveau for brug og iblanding af bæredygtige

flybrændstoffer, og at niveauet således fastsættes, så det sikrer en efterspørgsel,

der kan drive en ambitiøs udvikling, produktion og anvendelse af bæredygtige fly-

brændstoffer uden at kompromittere brændstoffernes bæredygtighed. Regeringen

arbejder for højst mulige krav til iblanding af bæredygtige flybrændstoffer i EU.

Regeringen finder det centralt, at produktion og anvendelse af bæredygtige fly-

brændstoffer er baseret på vedvarende energi og robuste bæredygtighedskriterier.

Regeringen støtter definitionen af brændstoffer i forslaget, der kan anvendes til op-

fyldelse af iblandingskravene, da dette støtter op om VEII-direktivet som fælles refe-

rence for bæredygtighedskriterier for biomasse. Regeringen finder det centralt, at 1.

generations biobrændstoffer ikke kan anvendes til opfyldelse af iblandingskravene.

Syntetiske brændstoffer, som f.eks. PtX, er er i langt højere grad en skalerbar tekno-

logi end biobrændstoffer, da de ikke baserer sig på en begrænset ressource. Et un-

derkrav til syntetiske flybrændstoffer kan sikre et efterspørgselstræk fra luftfarten,

der kan understøtte investeringer i PtX-brændstoffer og fremme et marked for syn-

tetiske flybrændstoffer. Regeringen arbejder for, at underkravet til syntetiske brænd-

stoffer er så højt som muligt.

Regeringen finder, at det bør være muligt for medlemslandene at kunne fastsætte

højere nationale krav til brugen af bæredygtige flybrændstoffer.

Side 49/50

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 81: Samlenotat om rådsmøde (energi) en 2/12-21

Regeringen støtter, at markedet for bæredygtige flybrændstoffer monitoreres med

henblik på en revision af forslaget, så ambitionsniveauet kan tilpasses med passende

mellemrum, hvis markedet tillader det.

Regeringen finder det centralt at begrænse karbonlækage, særligt fra flyvninger til

og fra tredjelande. Regeringen støtter derfor, at flyselskaber forpligtes til at tanke

flybrændstof, hvor der er iblandet bæredygtigt brændstof og finder desuden, at min-

dre lufthavne bør omfattes af iblandingsforpligtelserne, da en undtagelse af mindre

lufthavne kan påvirke konkurrencen mellem lufthavne.

Regeringen arbejder for, at lufthavne ikke forpligtes til at tilvejebringe infrastruktur for

levering, oplagring og påfyldning af brændstoffer, da kravet kan medføre store om-

kostninger for erhvervslivet i tilfælde af, at der opstår fremtidige teknologier, der kræ-

ver en anden infrastruktur end i dag.

Regeringen mener, at indtægter fra medlemslandenes opkrævninger for manglende

overholdelse bør tilgå EU’s budget mhp. en overordnet prioritering af EU’s udgifter.

Regeringen finder, at det er afgørende, at Danmark ikke forpligtes til at indføre ad-

ministrative bøder, da der er en betydelig risiko for, at sådanne bøder af domstolene

vil blive afvist som grundlovsstridige.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 1. okto-

ber 2021 i forbindelse med forelæggelse af miljørådsmødet den 6. oktober 2021.

Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat den 9. september 2021.

Side 50/50