Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 80
Offentligt
2482515_0001.png
BEATE
2018-2019
Benchmarking af affaldssektoren
Deponering
1
Rapporten er udarbejdet af Viegand Maagøe
Redskabet til indsamling af data er indstillet til rådighed af Energistyrelsen
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
1
2
3
4
5
RESUME OG INTRODUKTION .................................................................................4
AFFALDSMÆNGDER...............................................................................................9
ØKONOMI............................................................................................................12
MILJØ ..................................................................................................................27
OM BEATE ...........................................................................................................29
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
1
Resume og introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for
2018-2019. Bemærk, at modsat tidligere år dækker benchmarkingen to år i stedet
for 1 år. Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008
og 2009, men som fra 2010 blev obligatorisk. Data er indsamlet i efteråret 2020.
Baggrunden for at indføre obligatorisk benchmarking var blandt andet at gøre
økonomien i forbrændings- og deponeringsanlæggene mere gennemsigtig.
Benchmarking skal således anvendes til at måle branchens økonomiske effektivitet
samt miljø- og energieffektivitet, og kan anvendes til at synliggøre udviklingen i
affaldssektorens kvalitet og effektivitet. Hermed er det et redskab, der kan medvirke
til at sikre, at deponeringsanlæg gennemgår en løbende effektiviseringsproces.
Siden implementeringen af EU’s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor
reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke
ønskede, eller kunne, fortsætte driften efter de nye regler. Benchmarkingen
omfatter 38 deponeringsanlæg. To af disse anlæg modtog i 2018-2019 ikke affald til
deponering.
Benchmarkingen omfatter således 38 deponeringsanlæg, der er godkendt til at
modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg. I
benchmarkingen indgår ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 38
anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 36 offentligt ejede, og de resterende to er
privatejede.
I rapporten anvendes faste 2019 priser. Dette betyder, at der er nogle afvigelser i
forhold til benchmarkingen for 2017, som var angivet i 2017 priser.
Affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har haft en faldende tendens siden
2010 fra ca. 610.000 ton i 2010 til ca. 450.000 ton i 2019. Inkluderes jord varierer
de deponerede mængder mellem cirka 1,8 mio. ton til næsten 3,5 mio. ton.
Udsvingene kan i nogen grad forklares med diverse større anlægsarbejder – fx
Københavns Metro Cityring. Det skal desuden bemærkes, at ren jord ikke
nødvendigvis optager deponeringskapacitet.
Indtægterne på deponierne ligger nogenlunde stabilt med et gennemsnit siden
2010 på mellem 300-350 mio. kroner (eksklusive afgifter). Tallene dækker over
varierende priser på forskellige affaldstyper, hvor blandet affald er dyrest (omkring
400 kr. pr. ton, eksklusive afgifter og sikkerhedsstillelse) og ren jord billigst (omkring
50 kr. pr. ton, eksklusive afgifter og sikkerhedsstillelse). I 2010 blev jord, der er
affald, behandlet som en samlet fraktion til samme deponeringstakst. Der er stor
spredning på taksten for ren og forurenet jord i dag, hvorfor man bør være varsom
med at sammenligne disse fraktioner med fraktionen jord i 2010. Desuden skyldes
den lave takst på ren jord, at der er anlæg, som kun deponerer ren jord og derfor
kan gøre det billigere.
Sikkerhedsstillelsen varierer fra 3 til 543 kr. pr. ton og fra 3 til 781 kr. pr. ton i hhv.
2018 og 2019. Det vægtede gennemsnit for sikkerhedsstillelse var på ca. 11 kr. pr.
ton i 2018 og ca. 10 kr. pr. ton i 2019. Fyldhøjden har stor betydning for
sikkerhedsstillelsen og varierer fra 3 op til 30 meter.
Mængden af opsamlet gas faldt markant fra 2010 til 2013 – fra cirka 9.000.000 m3 i
2010 til cirka 2.000.000 m3 i 2013. Fra 2013 til har den opsamlede gas på
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0005.png
deponeringsanlæggene været konstant omkring 2 mio. m³ gas. I 2018 og 2019 steg
den opsamlede gas til ca. 3 mio. m
3
gas.
Figur 1 Kort over deponeringsanlæg i BEATE
Note 1: De turkise anlæg er enten kommunalt ejet, fælles kommunalt ejet (I/S) eller offentlige ejet A/S,
mens de lilla anlæg er privatejet.
Note 2: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet per 31.12.2018.
Note 3: Bemærk at tre anlæg ikke har besvaret spørgsmålet og derfor ikke fremgår af kortet.
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0006.png
Figur 2 og Tabel 2 viser deponeringsanlæggenes restkapacitet i 2018 samt
forventede restkapacitet i slut 2024 og slut 2029. Det ses af figuren, at anlæggenes
restkapacitet i 2018 varierer fra få tusinde ton til over 4 mio. ton.
Figur 2: Nuværende og forventet deponeringskapacitet i mio. ton per anlæg
Under 250.000 ton
Tønder Deponi A/S
I/S Reno-Nord Deponi
Nordic Sugar Nakskov
Affalds- og Genbrugscenter Rørdal
AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg
Frederikshavn Affald A/S
Fredericia Kommunes Deponi
BIOFOS, Renseanlæg Lynetten Askedepot
Randers Affaldsterminal
Genbrugsgården
Kåstrup Losseplads
Skodsbøl Deponi
Audebo Miljøcenter
Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S
Måde Deponi, Deponi Syd I/S
Renovest A/S
SKIBSTRUP AFFALDSCENTER
Affaldscenter Harpesdal
Miljøanlæg Trynbakke
Affaldscenter Skaarup
Feltengård Losseplads
Miljøanlæg Stadevej
BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot
Miljøanlæg Rønnovsdal
0
100
200
300
400
1.000 ton
500
600
700
Forventede restkapacitet per 31.12.29 i ton
Forventede restkapacitet per 31.12.18 i ton
Forventede restkapacitet per 31.12.24 i ton
6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0007.png
Over 250.000 ton
KMC Nordhavn
Reno Djurs I/S
REFA Miljøcenter (Gerringe)
Aalborg Portland - Deponi Støvsøen
AffaldPlus - Faxe Miljø
Odense Nord Miljøcenter
AV Miljø
Refa Miljøcenter Hasselø Nor
Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg
Horsens Deponeringsanlæg
Klintholm I/S
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
1.000 ton
Forventede restkapacitet per 31.12.29 i ton
Forventede restkapacitet per 31.12.18 i ton
Note: Bemærk at tre anlæg ikke har besvaret spørgsmålet.
Tabel 1: Nuværende og forventet deponeringskapacitet i mio. ton
Forventede restkapacitet per 31.12.24 i ton
Kommunalt
ejede
Forventede restkapacitet
per 31.12.18 i mio. ton
Forventede restkapacitet
per 31.12.24 i mio. ton
Forventede restkapacitet
per 31.12.29 i mio. ton
Note: Baseret på svar fra 35 anlæg.
Privat ejede
anlæg og
askedeponier
2,2
1,5
0,8
Alle anlæg
17,5
10,2
10,4
15,3
8,7
9,6
7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0008.png
Figuren nedenfor viser ejerskabsforholdene for deponeringskapaciteten i Danmark
i 2019. Cirka 85 pct. af anlæggende er kommunalt eller fælleskommunalt ejede.
Figur 3: Ejerskabsforhold over deponi vægtet efter restkapacitet 31.12.2018
Andet
0%
Privatejet
12%
Offentligt ejet A/S
9%
Kommunalt ejet
37%
Fælles
kommunalt ejet
(I/S)
42%
Note: Bemærk at ikke alle anlæg har oplyst deres restkapacitet i 2018.
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0009.png
2
Affaldsmængder
Deponeringsanlæg kan modtage affald i fire affaldsklasser: Blandet affald, inert
affald, mineralsk affald og farligt affald. Hvilke klasser og affaldsfraktioner, der kan
modtages på det enkelte anlæg, fremgår af dets miljøgodkendelse. Kun få anlæg
har faciliteter til at deponere alle affaldsfraktioner, ligesom der er betydelig variation
i, hvor store mængder affald anlæggene modtager i de forskellige klasser.
Det fremgår af Figur 4, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har haft en
faldende tendens siden 2010 fra ca. 610.000 ton i 2010 til ca. 450.000 ton i 2019.
Den deponerede mængde affald (ekskl. jord) udgjorde ca. 3,6 pct. af den samlede
affaldsmængde i 2019 (ekskl. jord).
1
Figur 4: Mængde endeligt deponeret affald ekskl. jord, mio. ton, 2010-2019
0,7
0,6
0,5
Mio. ton
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Deponeret mængde ekskl. jord
Figur 5a viser, at den samlede mængde affald til deponering (inkl. jord) har varieret
betydeligt over perioden. Den samlede mængde affald til deponering var i 2019
næsten dobbelt så stor som i 2010 illustreret i figur 5b. Mængden af jord til
deponering er meget afhængig af bygge- og anlægsaktiviteten, især i byområder,
hvor jorden i højere grad er forurenet. Meget store anlægsarbejder som
Københavns Metro Cityring, vil have stor indflydelse på mængderne. Mængden af
jord til deponering afhænger endvidere af tilgængeligheden af alternative
afsætningsmuligheder, herunder til støjvolde, vej- og jernbaneanlæg osv. En
betydelig mængde jord anvendes endvidere til terrænregulering og såkaldt
jordforbedring.
Samlede affaldsmængde er fra Affaldsstatistik 2019, Miljøstyrelsen. Affaldsstatistik 2019
angiver i øvrigt en mængde endeligt deponeret affald, der er ca. 50.000 tons lavere end
indberettet til BEATE.
1
9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0010.png
Figur 5a: Affaldsfraktioner inkl. jord, 2010-2019
4,0
3,5
3,0
Mio. ton
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Jord 2010
Blandet affald
Forurenet jord
Mineralsk inkl. Inert
Ren jord
Farligt affald
Note 1: Til og med 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter er der blevet
differentieret mellem de to.
Figur 5b: Affaldsfraktioner ekskl. jord, 2010-2019
0,7
0,6
0,5
Mio. ton
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Blandet affald
Mineralsk inkl. Inert
Farligt affald
Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder
i 2018 og 2019 (inkl. jord) på anlæggene. Fordelingen kan variere betydeligt fra
anlæg til anlæg.
Forurenet jord udgør ca. 75-80 pct. af den deponerede mængde, og ren jord udgør
ca. 5-10 pct. af den deponerede mængde i 2018 og 2019. En del af den rene jord
bliver brugt som driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og til
reetableringsformål på deponeringsanlæggene.
10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0011.png
Omtrent 6-8 pct. af den deponerede mængde er blandet affald, der typisk stammer
fra de kommunale genbrugspladser.
Mineralsk affald udgør ca. 4-5 pct. af den samlede deponerede mængde, mens
inert affald kun udgør om 0,1 pct. Inert og mineralsk affald stammer typisk fra
restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsaktiviteter
2
.
Endelig udgjorde farligt affald ca. 2-3 pct. af den samlede deponerede mængde i
2018 og 2019.
Tabel 2: Endeligt deponerede mængder affald (ekskl. havbundsmateriale), 2018 og 2019
Affaldsklasse
Forurenet jord
Ren jord
Blandet affald
Mineralsk affald
Inert affald
Farligt affald
Total
Mængde (1.000 ton)
2018
2019
Andel (pct.)
2018
2019
2.345
115
232
120
4
73
2.890
2.564
349
209
158
4
82
3.365
81%
4%
8%
4%
0%
3%
100%
76%
10%
6%
5%
0%
2%
100%
Note: Tallene er afrundede til hele 1.000 ton. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som
mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold samt de
anlægsspecifikke grænseværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald
og blandet affald.
Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald, men indgår ikke i
denne opgørelse. I stedet bliver havbundsmateriale deponeret på særskilte anlæg
(spuleanlæg).
2
11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0012.png
3
Økonomi
Det er ikke muligt inden for rammerne af denne rapport at kortlægge økonomien for
de privatejede deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald og derfor ikke
har separate økonomioplysninger for anlæggene.
De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten
Askedepot og BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot indgår derfor ikke i dette
afsnit om anlæggenes økonomi, på nær i Figur 16 om fyldhøjde.
Figur 6 viser den totale takstindtægt på kommunale anlæg (ekskl. statslig
affaldsafgift). I 2010 var affaldsfraktionen ren jord ikke med i benchmarkingen, og
derfor fremgår takstindtægter for ren jord for 2010 ikke af figuren.
Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2010-2019
(kommunale anlæg, faste priser)
400
350
300
Mio. DKK
250
200
150
100
50
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Ren jord
Farligt affald
2018
2019
Jord 2010
Blandet affald
Forurenet jord
Mineralsk inkl. Inert
Note: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Figur 7 og Tabel 2 viser udviklingen i takst pr. ton for farligt affald og blandet affald
for perioden 2010-2019. Den gennemsnitlige årlige takst for mineralsk inkl. inert
afflad er fra siden 2017 rapport blevet beregnet med en ny metode. Dette betyder,
at taksten ikke kan sammenlignes med rapporter før 2017.
Deponeringstaksterne for jord og blandet affald har generelt ligget stabilt over
perioden. Deponeringstaksten for farligt affald har ligeledes ligget stabilt i perioden,
dog med en stigning i 2016. Deponeringstaksten for mineralsk inkl. inert affald steg
fra 2017 til 2018 med ca. 30 pct. og har herefter ligget stabilt.
12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0013.png
Figur 7: Gennemsnitlig årlig takst pr. ton for forskellige affaldstyper, ekskl. afgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2010-2019 (kommunale anlæg, faste priser)
450
400
350
300
DKK per ton
250
200
150
100
50
0
2010
2011
Jord 2010
Blandet affald
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Forurenet jord
Mineralsk inkl. Inert
Ren jord
Farligt affald
Note 1: Tallene for mineralsk inkl. inert for perioden 2010-2016 afviger fra det der fremgik af BEATE
2016-rapporten. Dette skyldes en anden beregningsmetode, hvor de to fraktioner vægtes lige.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Tabel 3: Gennemsnitlig årlig takst pr. ton, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2010-2019
(kommunale anlæg, faste priser)
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Blandet
affald
397
404
392
395
408
411
403
391
426
423
Mineralsk
inkl. inert
407
336
303
314
310
350
250
311
402
411
Farligt
affald
311
252
230
212
208
210
329
208
219
236
Forurenet
jord
70
68
74
77
77
75
73
74
69
Ren jord
23
24
32
47
46
57
28
42
58
Jord 2010
62
Note 1: Tallene for mineralsk inkl. inert for perioden 2010-2016 afviger fra det der fremgik af
BEATE16-rapporten. Dette skyldes en anden beregningsmetode, hvor de to fraktioner vægtes lige.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0014.png
Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i
hhv. 2018 og 2019. Affaldstyperne inert og mineralsk er her opdelt på to separate
fraktioner. I Figur 13a og Figur 13b er de to typer ligeledes opdelt.
Figur 8: Gennemsnitlige vægtede deponeringstakster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter (uden
sikkerhedsstillelse), 2018 og 2019 (kommunale anlæg, ekskl. askedeponier, faste priser)
2018
450
400
DKK per ton modtaget affald
350
300
250
200
150
100
50
0
Blandet affald
Inert
Mineralsk
2019
450
400
Farligt affald
Forurenet
jord
Ren jord
DKK per ton modtaget affald
350
300
250
200
150
100
50
0
Blandet affald
Inert
Mineralsk
Farligt affald
Forurenet
jord
Ren jord
Note 1: Det skal bemærkes, at de to fraktioner, inert og mineralsk, er adskilt i denne figur, modsat
foregående år.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Figur 9 til Figur 13 viser deponeringstaksterne for hvert anlæg for hhv. fraktionerne
ren jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk- og inert affald
for hhv. 2018 og 2019. Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst
en takst for den angivne affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst
for affaldstypen, selvom de i det givne år ikke har modtaget affaldstypen.
14
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0015.png
Figur 9 viser, at deponeringstaksterne for ren jord, ekskl. afgifter, varierer mellem
15 og 115 kr. pr. ton i både 2018 og 2019, med et vægtet gennemsnit på ca. 42 kr.
pr. ton i 2018 og et vægtet gennemsnit på 58 kr. pr. ton i 2019.
Figur 9: Deponeringstakster for ren jord, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2018 og 2019,
(kommunale anlæg ekskl. askedeponier, faste priser)
2018
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 42 kr. pr. ton)
120
100
DKK pr. ton
80
60
40
20
0
Vægtet gns. Takst
2019
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 58 kr. pr. ton)
120
100
DKK pr. ton
80
60
40
20
0
Vægtet gns. Takst
Note 1: For en række af de anlæg, der modtager små mængder ren jord, er taksten 0.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Note 3: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0016.png
Figur 10 viser, at taksten for modtagelse af forurenet jord varierer ret betydeligt fra
mellem ca. 40 til 660 kr. pr. ton i 2018 og fra ca. 40 til 580 kr. pr. ton i 2019. Det
skyldes blandt andet, at anlæg, der har specialdepoter kan håndtere forurenet jord
billigere.
Figur 10: Deponeringstakster for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2018
og 2019, (kommunale anlæg ekskl. askedeponier, faste priser)
2018
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 74 kr. pr. ton)
700
600
500
DKK pr. ton
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
2019
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 69 kr. pr. ton)
700
600
DKK pr. ton
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
16
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0017.png
Det fremgår tydeligt af Figur 11, at et enkelt deponeringsanlæg har en væsentlig
højere deponeringstakst for blandet affald end de øvrige anlæg. Det skyldes, at det
anlæg årligt kun modtager få ton affald.
Figur 11: Deponeringstakster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2018
og 2019, (kommunale anlæg ekskl. askedeponier, faste priser)
2018
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 426 kr. pr. ton)
3.000
2.500
DKK pr. ton
2.000
1.500
1.000
500
0
Vægtet gns. takst
2019
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 423 kr. pr. ton)
3.000
2.500
DKK pr. ton
2.000
1.500
1.000
500
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
17
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0018.png
Figur 12 viser, sammenholdt med Figur 11, at taksten er forholdsvis lav for at
deponere farligt affald i forhold til taksten for at deponere blandet affald. Det
skyldes, at der hovedsageligt er tale om 2 anlæg, som modtager store mængder
farligt affald og dermed kan udnytte stordriftsfordele og holde taksten nede. Der er
hovedsageligt tale om shredderaffald.
Figur 12: Deponeringstakster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2018
og 2019, (kommunale anlæg ekskl. askedeponier, faste priser)
2018
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 219 kr. pr. ton)
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
2019
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 236 kr. pr. ton)
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
18
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0019.png
Figur 13a og Figur 13b viser deponeringstaksterne for hhv. inert og mineralsk
affald. Af Figur 13a fremgår det, at kun et anlæg har modtaget inert affald i 2018 og
2019. I både 2018 og 2019 var der kun et anlæg, som modtog inert affald, men
henholdsvis 3 og 2 anlæg havde en takst for inert affald.
Figur 13a: Deponeringstakster for inert affald, ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse), 2018 og
2019, (kommunale anlæg ekskl. askedeponier, faste priser)
2018
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 405 kr. pr. ton)
600
500
DKK pr. ton
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
2019
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 408 kr. pr. ton)
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
DKK pr. ton
19
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0020.png
Figur 13b: Deponeringstakster for mineralsk affald, ekskl. affaldsafgifter (uden sikkerhedsstillelse),
2018 og 2019, (kommunale anlæg ekskl. askedeponier, faste priser)
2018
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 398 kr. pr. ton)
1.200
1.000
DKK pr. ton
800
600
400
200
0
Vægtet gns. takst
2019
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 413 kr. pr. ton)
1.200
1.000
DKK pr. ton
800
600
400
200
0
Vægtet gns. takst
Note 1: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
Note 2: Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der har oplyst en takst for den angivne
affaldstype. Der kan dermed være anlæg, der har en takst for affaldstypen, selvom de i det givne år
ikke har modtaget affaldstypen.
Figur 14a og 14b viser fordeling af anlæggenes omkostninger i kr. for 2018 og
2018. Figur 14a viser de samlede omkostninger under 6 millioner kr., mens Figur
14b viser for omkostninger over 6 millioner kr.
Da anlæggene har forskellig opbygning og alder er der variation i omkostningerne.
En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag
for de anlæg, der afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg. Af de
samlede driftsomkostninger i 2018 og 2019 udgør omkostningerne til håndtering af
20
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0021.png
perkolat (og gas) i gennemsnit ca. 20 pct. Men det varierer dog mellem anlæggene
fra få procent til 50 pct.
Enkelte af anlæggene har haft ekstraordinære omkostninger. Det er ikke muligt at
identificere disse omkostninger yderligere og indgår derfor ikke i figurerne. Dette
gør, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige. Den negative hensættelse på
et af anlæggene i 2019 skyldes, at anlægget afsatte for meget til slutafdækning i
2018, som derfor blev tilbageført i 2019.
Figur 14a: Fordeling af omkostninger på deponeringsanlæg, 2018 og 2019 (kommunale anlæg
ekskl. askedeponier, faste priser), Samlede omkostninger under 6 millioner kr.
2018
7
6
5
Mio. DKK
4
3
2
1
0
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
2019
7
6
Afskrivninger
Mio. DKK
5
4
3
2
1
0
-1
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Afskrivninger
Note 1: Ekstraordinære omkostninger fremgår ikke af figuren.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
21
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0022.png
Figur 14b: Fordeling af omkostninger på deponeringsanlæg, 2018 og 2019, (kommunale anlæg
ekskl. askedeponier, faste priser), Samlede omkostninger over 6 millioner kr.
2018
70
60
50
Mio. DKK
40
30
20
10
0
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
2019
Afskrivninger
60
50
40
30
Mio. DKK
20
10
0
-10
-20
-30
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Hensættelser
Henlæggelser
Afskrivninger
Note 1: Ekstraordinære omkostninger fremgår ikke af figuren.
Note 2: Taksterne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2019.
22
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal under anlæggets driftsperiode
opkræve et beløb via taksten til en sikkerhedsstillelse, som:
i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og reetablering af arealet,
i efterbehandlingsperioden omfatter bl.a. monitering af perkolat,
overfladevand og grundvand, perkolatbortskaffelse og diverse
omkostninger.
Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af
brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen.
Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et
deponeringsanlæg vil være betinget af forhold vedr. det deponerede affald og
øvrige forhold på det konkrete anlæg. Således vil størrelsen af
nedlukningsomkostningerne afhænge af blandt andet:
Affaldsmængder
Affaldsklasse og affaldets vægtfylde
Deponeringsenhedernes fyldhøjde
Mængden af perkolat
Omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens
varighed m.m.
Anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte
deponeringsanlæg.
Nedlukningsomkostninger kan derfor variere meget fra anlæg til anlæg, som følge
heraf indgår de ikke i opgørelserne af deponeringstaksterne.
Figur 15 viser, at sikkerhedsstillelsen varierer fra 3 til 543 kr. pr. ton og fra 3 til 781
kr. pr. ton i hhv. 2018 og 2019. Det vægtede gennemsnit var på ca. 11 kr. pr. ton i
2018 og ca. 10 kr. pr. ton i 2019.
23
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0024.png
Figur 15: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord, 2018 og 2019,
(kommunale anlæg ekskl. askedeponier, faste priser)
2018
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 11 kr. pr. ton)
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns.
2019
(Den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 10 kr. pr. ton)
900
800
700
DKK pr. ton
600
500
400
300
200
100
0
Vægtet gns.
Både mængder og anlæggenes samlede kapacitet har stor betydning for
økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde.
Fyldhøjden angiver højden af affaldet, for alle typer affald. Figur 16 viser den
godkendte fyldhøjde på anlæggene uanset affaldstype. Den gennemsnitlige
fyldhøjde på de pågældende anlæg varierer fra 3 meter og op til 30 meter.
24
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0025.png
Figur 16: Gennemsnitlig godkendt fyldhøjde på anlæggene i meter, 2019 (Den røde streg angiver
det vægtede gennemsnit på 14,1 m)
35
30
25
Meter
20
15
10
5
0
Gns. fyldhøjde
Note: Anlæggene er ikke blevet spurgt i 2018
25
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0026.png
Figur 17 viser udviklingen i den vægtede gennemsnitlige godkendte fyldhøjde
uanset affaldstype på anlæggene.
Figur 17: Udvikling i gennemsnitlig godkendte fyldhøjde på anlæggene i meter, 2010 - 2019
16
14
12
10
11,4
12,0
12,1
13,6
12,6
14,2
14,5
14,1
14,1
Meter
8
6
4
2
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Note: Anlæggene er ikke blevet spurgt i 2018
26
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0027.png
4
Miljø
Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte drikke-/
grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles al
perkolat (forurenet vand), som stammer fra nedbør samt fra væskeindhold i
affaldet, hvorefter det renses on-site eller ledes til behandling på et
rensningsanlæg. Endvidere udføres et passende antal moniteringsboringer, hvorfra
der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse, med henblik på at afdække
hvorvidt perkolat finder vej fra deponiet til grundvandet. Overvågningen fortsætter
efter ophør af deponering i efterbehandlingsperioden, som i udgangspunktet er 30
år. Herefter vil deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de
miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt.
Tabel 4 viser, hvordan anlæggene håndterer perkolatet i 2018 og 2019 fordelt på
affaldstyper. Af tabellen fremgår det, at størstedelen af perkolatet håndteres uden
for deponeringsanlægget. Det skal bemærkes, at anlæggene i spørgeskemaet kun
har kunnet angive én håndteringsform for hver affaldstype. Flere af de anlæg, der
håndterer perkolat uden for deponeringsanlægget, anvender dog andre
håndteringsmetoder, før det sendes til rensning uden for anlægget.
Tabel 4: Anlæggenes håndtering af perkolat fordelt på affaldstyper i 2018 og 2019, antal anlæg
Recirkulation
Anden måde
Rensning på anlægget
Rensning uden for anlægget
Blandet
affald
1
2
1
24
Inert
0
4
0
3
Mineralsk
0
8
2
11
Farligt
affald
1
3
1
4
Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold dannes der
metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1. januar 1997 et forbud
mod at deponere forbrændingsegnet affald, herunder organisk affald. Derfor bliver
der i dag deponeret yderst begrænsede mængder organisk affald på
deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der
fortsat metan, som i nogle tilfælde opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller
varme eller affakles (brændes af).
Figur 19 viser, hvor meget gas der er blevet indvundet på deponeringsanlæggene i
perioden fra 2010 til 2019. Mængden af opsamlet gas faldt markant fra 2010 til
2013 – fra cirka 9.000.000 m3 i 2010 til cirka 2.000.000 m3 i 2013. Fra 2013 til har
den opsamlede gas på deponeringsanlæggende været konstant omkring 2 mio. m³
gas. I 2018 og 2019 steg den opsamlede gas til ca. 3 mio. m
3
gas. Der indvindes
gas på 10 aktive anlæg, som alle udnytter gassen til energiproduktion. I flere
tilfælde indvindes gassen kun på dele af anlæggene.
DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og vurderede, at der var
potentiale for at effektivisere gasopsamlingen, primært med sigte på at reducere
udledningen af drivhusgasser. Som et alternativ til aktiv opsamling foreslog DTU at
indføre biocovers
3
.
"Etablering og monitering af biocoversystemer på affaldsdeponeringsanlæg"
Miljøstyrelsen, 2016.
3
27
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
2482515_0028.png
Figur 18: Opsamlet gas (m
3
) på deponeringsanlæggene, 2010-2019
10
9
Mio. m³ opsamlet gas
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
28
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 80: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataårene 2018 og 2019
5
Om BEATE
Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i
bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette
gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter.
Energistyrelsen har stillet et spørgeskema i Excel format til rådighed for indsamling
af data. Dette spørgeskema er blevet valideret og kvalitetssikret af Viegand
Maagøe før udsendelse af spørgeskemaerne til dette års BEATE indsamling.
Spørgeskemaet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i
perioden 2007-2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen).
Viegand Maagøe har samlet data for alle anlæg fra årene 2010-2019 i en Excel
model, som er blevet anvendt til at opstille figurer og behandle data. Kvalitetssikring
af data er blevet udført af Viegand Maagøe i samarbejde med brancheforeningerne.
Brancheforeningerne har haft adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de
respektive foreninger, og har bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har
igennem en årrække indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at
benchmarkingen bliver stadig mere præcis. Det er således indtrykket, at
anlæggenes tal er blevet mere sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en
praksis omkring benchmarking.
29