Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 79
Offentligt
2482503_0001.png
Code of Conduct
Forståelsespapir vedrørende disponering af animalske biprodukter
Fødevareerhvervet arbejder hele tiden målrettet efter at udvikle og implementere bæredygtige
og ressourceeffektive løsninger gennem hele værdikæden. Fødevareklyngen har igennem en
lang årrække arbejdet med ressourceoptimering, recirkulering og genanvendelse.
For at understøtte det centrale fokus på sammenhængen mellem bæredygtighed, produktivitet
og grøn omstilling er dette Code of Conduct blevet udarbejdet mellem Landbrug & Fødevarer
og Biogas Danmark som repræsentanter for henholdsvis producenter af biprodukter,
producenter af foderprodukter og producenter af biogas og recirkulerede næringsstoffer.
Initiativet tjener som inspiration for branchens aktører, som hver for sig kan tilrettelægge egen
tilgang og proces.
Fødevareerhvervet og biogasbranchen ser muligheder for en øget bæredygtig anvendelse af
biprodukter, hvor det sikres, at biomasseressourcerne anvendes så højt som muligt i den
bioøkonomiske værdipyramide
1
. Dette formål understøttes af principperne formuleret i dette
Code of Conduct. Disse principper må dog ikke begrænse den effektive konkurrence på
markedet for biprodukter.
Den bioøkonomiske værdipyramide
Code of Conduct består af følgende tre principper:
1. Foderegnede biprodukter bør som udgangspunkt anvendes i overensstemmelse med
principperne bag den bioøkonomiske værdipyramide.
2. Foderegnede biprodukter bør som udgangspunkt anvendes til foderprodukter, hvor der er
et fodermarked, samt hvor det er teknisk muligt og kan ske inden for rimelige økonomiske
rammer – herunder geografiske og lokale hensyn og hensynet til mindre virksomheders
muligheder – forudsat at denne anvendelse ikke er til skade for konkurrencen på
markedet for køb og salg af biprodukter, særligt henset til fremtidige ændringer i udbud
og/eller efterspørgsel efter biprodukter.
3. Biprodukterne må ikke forsætligt nedklassificeres/forringes med henblik på anvendelse til
energiproduktion frem for foderproduktion.
Virksomheder bør redegøre for håndteringen af biprodukter i deres CSR-rapporter eller i CSR-
afsnit i deres årsrapporter.
1
Den bioøkonomiske værdipyramide angiver en kaskadeudnyttelse, hvor biomassen trinvist omdannes til forskellige anvendelser i
bioøkonomiens værdipyramide ved brug af forskellige teknologier, så man samlet opnår mest værdi af den tilgængelige biomasse. Ved
produktion af biogas returneres vigtige nærringstoffer til marken og bidrager til et sundt økosystem.