Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 77
Offentligt
2480721_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. november 2021
J nr.
2021-3973
Orientering om tilladelse til indirekte bevillingsoverdragelse af elproduktions-
bevilling til Crossbridge Energy A/S tidl. A/S Dansk Shell
I forlængelse af mit svar på KEF-spørgsmål nr. 165 af 24. februar 2021 skal jeg
hermed orientere udvalget om, at Energistyrelsen med hjemmel i elforsyningslo-
vens § 53, stk. 1, har godkendt en ansøgning om tilladelse til indirekte overdra-
gelse af elproduktionsbevillingen tilhørende Crossbridge Energy A/S (tidligere
A/S Dansk Shell) fra Royal Dutch Shell plc til PL ESG Denmark Co ApS, som er
ejet af Postlane Capital Partners LLC. En indirekte bevillingsoverdragelse inde-
bærer, at bevillingshaveren, Crossbridge Energy A/S, forbliver den samme, men
moderselskabet til bevillingshaveren ændres.
Energistyrelsen vurderer ved indirekte bevillingsoverdragelser, hvor elprodukti-
onsvirksomheden fortsætter uforandret, mens ejerskabet af elproduktionsvirk-
somheden skifter, om ejerskiftet vil få betydning for bevillingshaverens finan-
sielle og tekniske kapacitet, og om bevillingshaveren også efter ejerskiftet er i
stand til at drive elproduktionsvirksomheden på teknisk og finansiel forsvarlig
vis.
Energistyrelsen har vurderet, at Crossbridge Energy A/S også efter ejerskiftet vil
være i stand til at drive elproduktionsvirksomheden på teknisk og finansiel for-
svarlig vis.
Jeg har i mit svar på KEF-spørgsmål nr. 165 af 24. februar 2021 angivet, at så-
fremt jeg kommer i besiddelse af en beskrivelse af de nye ejere, Postlane Capi-
tal Partners LLC, er jeg indstillet på at udlevere disse oplysninger til KEF-udval-
get. Da bevillingsoverdragelsen er en indirekte bevillingsoverdragelse, og da
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 77: Orientering om tilladelse til indirekte bevillingsoverdragelse af elproduktionsbevilling til Crossbridge Energy A/S tidl. A/S Dansk Shell
2480721_0002.png
Energistyrelsen vurderer, at bevillingshaver i sig selv besidder tilstrækkelig fi-
nansiel og teknisk kapacitet til fortsat at drive elproduktion på anlægget, har der
ikke været grundlag for at stille krav om udlevering af en nærmere beskrivelse af
de nye ejere.
Energistyrelsen har i forbindelse med ansøgningen modtaget vedlagte sel-
skabsoversigt over den nye ejerskabsstruktur, som hermed fremsendes til ud-
valget. Det bemærkes, at Crossbridge Energy A/S fremgår som
A/S Dansk
i den
tilsendte selskabsoversigt til Energistyrelsen. Selskabsoversigten blev tilsendt
Energistyrelsen den 23. marts 2021 og har ifølge Crossbridge Energy A/S haft
praktisk effekt fra 1. juli 2021. Der skal tages forbehold for, at der kan fore-
komme ændringer til selskabsoversigten.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2