KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 75
Offentligt

1/24

Energinet

TonneKjærsvej

DK-7000

Fredericia

NOTAT

+45 70 10 22 44

[email protected]

CVR-nr. 98 06 71

Dato:

29. oktober 2021

HØRINGSNOTAT

– REDEGØRELSE

FOR

ELFORSYNINGSSIKKERHED

2021

Energinets

bemærkninger høringssvar

til

modtagetvedoffentlig høringaf

Redegørelse elforsyningssikkerhed

for

2021.

Forfatter:

HKT/HKT

Indhold

1. Indledningog læsevejledning

.........................................................2

1.1 Høring...................................................................................................................2

1.2 Læsevejledning.....................................................................................................3

1.3 Gennemgående

temaer i de indkomnehøringssvar

............................................3

2. Bemærkninger gennemgående

til

temaer......................................3

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Udlandsdata..........................................................................................................3

Termiskkapaciteti Danmark................................................................................5

Udfaldsrumfor effekttilstrækkelighed

.................................................................7

Forslag yderligerefølsomhederfor effekttilstrækkelighed..............................7

til

Effektenaf markedstiltagtil understøttelseaf effekttilstrækkeligheden.............9

Midlertidig strategiskreserveog knaphedspriser..............................................11

3. Bemærkninger øvrigehøringssvar............................................12

til

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

DanskFjernvarme...............................................................................................12

Energistyrelsen

...................................................................................................14

IDAEnergi...........................................................................................................16

Ørsted.................................................................................................................19

DanskEnergi.......................................................................................................20

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

2/24

1. Indledning og læsevejledning

Energinet er i henhold til elforsyningslovens § 27 a ansvarlig for udarbejdelse af en årlig rede-

gørelse for elforsyningssikkerheden med anbefalinger om det fremtidige niveau for elforsy-

ningssikkerhed. Redegørelsen og anbefalinger sendes til klima-, energi- og forsyningsministe-

ren.

Energinet har udarbejdet Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021 i dialog med

Energistyrelsen for sikre, at det udarbejdede produkt tilgodeser bekendtgørelsens bestemmel-

ser. Netvirksomhederne har via Dansk Energi leveret analyser og tekstinput til redegørelsens

afsnit om distributionsnettene.

Energinet har i henhold til § 47 i systemansvarsbekendtgørelsen haft Redegørelsen for elforsy-

ningssikkerhed 2021 i fire ugers offentlig høring.

1.1

Høring

Energinet offentliggjorde den 15. september 2021 høringsudgaven af Redegørelse for elforsy-

ningssikkerhed 2021. Høringsudgaven blev ligeledes præsenteret ved et offentligt dialogmøde

den 7. oktober 2021 med henblik på at give eksterne interessenter mulighed for at stille opkla-

rende spørgsmål inden høringsfristens udløb den 13. oktober 2021.

Samtidig med offentliggørelsen af høringsudgaven udgav Energinet en selvstændig rapport om

afbrudsstatistik for 2020. Hovedelementerne fra denne rapport er gengivet i redegørelsen.

Energinet vil gerne takke deltagerne på dialogmødet for den aktive deltagelse. Energinet vil

desuden gerne takke for de konstruktive forslag og kommentarer i høringssvarene, som er

fremsendt i forbindelse med høringen af Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021.

Materialet har været offentliggjort på Energinets hjemmeside under

Høringer

Der er modtaget i alt fem høringssvar.

Følgende har afgivet høringssvar:



Dansk Fjernvarme

Energistyrelsen

IDA Energi

Ørsted

Dansk Energi

Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer og præciseringer i redegørelsen.

Ændringer som følge af indkomne høringssvar er forklaret nedenfor i afsnit 2 og 3 sammen

med Energinets bemærkninger til høringssvarene.

Nogle af forslagene fra høringssvarene – især relateret til beregningsmetode og nye forudsæt-

ninger - har ikke været mulige at indarbejde i dette års endelige redegørelse. I stedet vil de

specifikke forslag indgå i Energinets arbejde med næste års redegørelse.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

3/24

Skulle bemærkningerne give anledning til yderligere spørgsmål, er læseren naturligvis altid vel-

kommen til at kontakte Energinet.

1.2

Læsevejledning

Dette notat giver en oversigt over høringssvarene samt Energinets bemærkninger hertil. Kom-

mentarerne er inddelt efter emne og høringspart med Energinets svar og bemærkninger angi-

vet under eller i forbindelse med hvert emne eller høringspart.

De indkomne høringssvar dækker et meget bredt felt af emner fra overordnede strategiske

aspekter til meget tekstnære og detaljerede rettelsesforslag samt en række ønsker om forskel-

lige uddybninger og præciseringer.

1.3

Gennemgående temaer i de indkomne høringssvar

Der er identificeret seks gennemgående temaer samt en række øvrige kommentarer.

Energinets bemærkninger til de indkomne høringssvar er således opdelt efter følgende temaer:



Udlandsdata i relation til vurdering af effekttiltrækkelighed (afsnit 2.1)

Termisk kapacitet i Danmark (afsnit 2.2)

Udfaldsrum for effekttilstrækkelighed (afsnit 2.3)

Forslag til yderligere følsomheder for effekttilstrækkelighed (afsnit 2.4)

Effekten af markedstiltag (afsnit 2.5)

Midlertidig strategisk reserve (afsnit 2.6)

Hertil kommer kategorien:



Øvrige høringssvar (afsnit 3)

En del af høringssvarene fra de enkelte høringsparter er derved gengivet i forbindelse med de

gennemgående temaer. De resterende høringssvar (”Øvrige høringssvar”) er opdelt efter hø-

ringsparter. Nogle høringssvar berører flere forskellige emner.

2. Bemærkninger til gennemgående temaer

2.1

Udlandsdata

Afsender

Dansk Energi

Høringssvar

Effektmanglens omfang

Udlandsforudsætninger

Selvom analyseforudsætningerne siden sidste års redegørelse har ændret sig i retning af højere elfor-

brug og lavere regulerbar kapacitet, så forudser dette års redegørelse mindre effektmangel end sidste

år. Det er kontraintuitivt, idet begge disse ændringer tilsiger en større effektmangel. Forklaringen skal

ifølge Energinet findes i ændrede udlandsforudsætninger. Det viser i hvor høj grad vores effekttilstræk-

kelighed påvirkes af udviklingen i de øvrige Europæiske lande, og derfor mener Dansk Energi, at udvik-

lingen i resten af Europa fortjener større fokus i rapporten, herunder også en vurdering af, hvor robu-

ste de forskellige TSO’ers indrapporterede estimater er. Ved en gennemgang af den data Energinet har

lagt til grund for udlandet, har vi som eksempel på tvivlsom datakvalitet konstateret, at flere lande ikke

har indberettet nogen vækst i elbilbestanden frem mod 2030.

Flere Europæiske lande råder i dag over stor regulerbar kapacitet, men i takt med at vind og sol også

udbygges i disse lande forringes rentabiliteten af disse værker også. Redegørelsens pålidelighed står og

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

4/24

falder således med spørgsmålet om hvorvidt, det er realistisk at disse værker også eksisterer i fremti-

den trods forringet rentabilitet. Det spørgsmål fortjener større opmærksom i redegørelsen, og Dansk

Energi vil derfor opfordre til at den nuværende ”udlandsperspektivering” udbygges.

Energinet nævnet på høringsmødet 7/10, at situationen i udlandet overvåges nøje. Derfor kunne ud-

landsperspektiveringen udbygges med denne overvågning af relevante parametre, såsom udvikling i

forbrug og regulerbarkapacitet og en perspektivering omkring hvorvidt udviklingen er som forvente

eller ej, og om der i givet fald er behov for at ændre forudsætninger.

Hovedproblemstilling/konklusion

…

• Udlandsdata er meget usikre og mangler fokus, da de har meget stor betydning

…

Udlandsdata

Dansk Fjernvarme læser af redegørelsen, at data for de udenlandske systemer er meget usikre. Dansk

Fjernvarme opfordrer derfor Energinet til at forholde sig til, om opdateringen af de udenlandske data

er for optimistiske i forhold til markedet og stiller spørgsmålstegn ved, om udenlandsk data nærmere

er politisk end realistisk. Ændringen fra sidste år er markant og har en stor betydning for afbrudsminut-

terne i Danmark, uden at der er nogen videre forklaring på, hvad denne store ændring skyldes, og om

den er realistisk. Dansk Fjernvarme mener, at dette bør dokumenteres bedre i redegørelsen.

Øvrige bemærkninger

…

Energinet beskriver, at udenlandske forhold har haft stor betydning for effekttilstrækkeligheden i for-

hold til sidste år. Vi mangler en vurdering af hvor stabile disse forudsætninger er.

Ørsted

Dansk Fjern-

varme

Energinets bemærkninger:

Energinet anerkender, at udlandsdata er behæftet med usikkerhed og vigtigheden heraf for de

danske effekttilstrækkelighedsvurderinger fremadrettet, hvilket også er anført i redegørelsen.

Derfor er det også væsentligt med følsomheder for udviklingen i effektsituationen i udlandet.

Da udlandsdata til redegørelsen i år er baseret på de nyeste indmeldinger til ENTSO-E fra de

nationale TSO’er og for første gang er baseret på en europæisk effekttilstrækkelighedsvurde-

ring fra ENTSO-E frem til 2030, vurderes udlandsdata og deraf udlandets effekttilstrækkelighed

at være mere retvisende i dette års redegørelse sammenlignet med sidste år. Denne vurdering

er nu tilføjet i afsnit 4.2.1 og 6.2.2 i redegørelsen.

Som det er beskrevet i redegørelsens afsnit 4.2.1 og 6.2.2 er Energinets forudsætninger for ud-

landet baseret på data anvendt i ENTSO-E’s europæiske effekttilstrækkelighedsvurdering fra

2020 (Mid-term Adequacy Forecast 2020, MAF2020

). Data er indmeldt til ENTSO-E fra de en-

kelte landes TSO’er primo 2020 og er blevet gennemtestet og tjekket i ENTSO-E via anvendel-

sen i MAF2020. Derfor anser Energinet datagrundlaget som det bedste bud på udviklingen i det

europæiske elsystem frem til 2030.

I sidste års redegørelse var udlandsdata for 2030 baseret på data fra ENTSO-E’s TYNDP18 og

scenariet Sustainable Transition, som var indmeldt til ENTSO-E af de nationale TSO’er primo

De specifikke udlandsforudsætninger for 2025 og 2030 fremgår af

https://www.entsoe.eu/outlooks/midterm/

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

5/24

2017. Dette udlandsdata var ikke testet og kvalitetstjekket af ENTSO-E ift. effekttilstrække-

lighedsberegninger på europæisk niveau, da den europæiske effekttilstrækkelighedsvurdering

på daværende tidspunkt kun betragtede tidshorisonten frem til 2025. MAF2020 var således

den første paneuropæiske effekttilstrækkelighedsvurdering fra ENTSO-E frem til 2030.

Landene omkring Danmark med højest risiko for manglende effekttilstrækkelighed i sidste års

redegørelse (Frankrig, Storbritannien, Belgien og Polen), se figur 8 i afsnit 4.2.1, har alle kapaci-

tetsmarkeder til understøttelse af effekttilstrækkeligheden. Det forklarer bl.a., hvorfor effekttil-

strækkeligheden i disse lande vurderes bedre i dette års redegørelse sammenlignet med sidste

år. Den største enkeltstående ændring fra sidste års udlandsforudsætninger til i år er, at der i

år er ca. 21 GW mere atomkraft i Frankrig i 2030, hvilket også har væsentlig betydning for de

danske effekttilstrækkelighedsvurderinger, som illustreret i følsomhedsanalyser i både årets og

sidste års redegørelse. Ovenstående beskrivelser er tilføjet i redegørelsens afsnit 6.2.2.

Energinet vil fremadrettet årligt opdatere udlandsdata baseret på data fra ENTSO-E’s seneste

paneuropæiske effekttilstrækkelighedsvurdering. Som beskrevet i tekstboksen i redegørelsens

afsnit 4.2.1 skal de europæiske effekttilstrækkelighedsvurderinger fremadrettet efterleve en

række skærpede krav som følge af forordningen om nyt elmarkedsdesign (EU regulation

2019/943). Det indebærer fx, at rentabiliteten af produktionsenheder skal analyseres, og at

scenarier med henholdsvis uden kapacitetsmekanismer skal vurderes. Det betyder, at der over

de kommende år forventes en række yderligere scenarier, udover scenariet baseret på TSO-

indmeldinger, for udviklingen i udlandet fra ENTSO-E’s europæiske effekttilstrækkelighedsvur-

deringer. Disse scenarier kan inkluderes i Energinets kommende redegørelser for elforsynings-

sikkerhed.

2.2

Termisk kapacitet i Danmark

Afsender

Dansk Energi

Høringssvar

Udfaldsrum

…

… Selvom analyseforudsætningen antager at AVV2 levetidsforlængelse, så er det et åben spørgsmål

om værket fortsætter sin drift efter den nuværende kontrakts udløb. Derfor bør analysen som mini-

mum kører både hovedberegningen og alle følsomheder med og uden AVV2.

Termisk kapacitet

Dansk Fjernvarme stiller spørgsmålstegn ved, om der i 2030 og 2031 vil være den termiske kapacitet i

Danmark, som Analyseforudsætningerne foreskriver. Det konstateres i redegørelsen blot, at den fal-

dende termiske kapacitet er en udfordring. Der redegøres ikke for tiltag, der enten kan øge den termi-

ske kapacitet, eller gøre at mere af den termiske kapacitet, der er til rådighed i dag, også vil være det i

fremtiden. Den termiske kapacitet forbliver ikke i systemet, hvis der ikke er økonomiske incitamenter

til det. Dansk Fjernvarme mener derfor, at Energinet også bør tilføje et tiltag, der er møntet på denne

problemstilling.

Der er udarbejdet en følsomhedsanalyse svarende til, at de manuelle reserver udelades. Dansk Fjern-

varme mener dog, at der er et risiko for, at der er mindre termisk kapacitet til rådighed i fremtiden. Da

analysen har vist sig særlig følsom omkring dette, opfordrer Dansk Fjernvarme til, at der udarbejdes en

følsomhedsanalyse med større værdier end svarende til manuelle reserver.

Dansk Fjern-

varme

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

6/24

Resultater og følsomhedsanalyser

…

I Ørsteds optik er den største sandsynlighed for afvigelse på analyseforudsætningerne at varmekun-

derne ikke forlænger aftalen på Avedøre blok 2, der udløber i 2027, i det der er kommunalpolitisk de-

bat om anvendelse af biomasse i Hovedstadsområdet. Hvis varmekunderne ikke forlænger aftalen vil

udfaldet heraf sandsynligvis være, at blokken tages ud og dermed ikke vil være til rådighed for elmar-

kedet.

Varmeforhandlingerne pågår og baseret på varmekundernes offentlige udtalelser om blokken, vil Ør-

sted anbefale Energinet, at betragte udfasning af Avedøre blok2 som en høj sandsynlighed fra 2027 og

lade dette indgå som basisscenarie under beregning af følsomhedsanalyserne.

Det andet væsentlige punkt er mFRR kapaciteten på DK2. I marts 2020 anmeldte Energinet en metode

for indkøb af mFRR kapacitet i DK1 og DK2. Det er Ørsteds forståelse, at denne metode afventer imple-

mentering af ”flow based” og ønskes implementeres herefter. Det er ligeledes Ørsted opfattelse, at

denne metode er beskrevet som markedskobling af reservemarkeder under begrebet elmarkedsre-

form.

Ørsted har i høringssvaret herfor beskrevet implikationen for effekttilstrækkelighed og det er derfor

problematisk, at Energinet udelader, at forholde sig hertil. Kort fortalt er det Ørsteds klare opfattelse,

at hvis Energinet reserverer 240 MW kapacitet på Storebælt til mFRR kapacitetsreserve og efterføl-

gende en delmængde på Øresundsforbindelsen, vil implikationen være, at en tilsvarende mængde re-

servekapacitet lukkes på Sjælland. Kapacitetsreserven leveres i dag primært fra dedikerede anlæg samt

fra decentrale kraftvarmeværker, der delvis opretholder kapaciteten på baggrund af dette produkt. I

det omfang at indtægtsgrundlaget forsvinder, vil disse anlæg lukkes.

Da Energinet har anmeldt metoden, Forsyningstilsynet har afgjort, at metoden afventer flowbased, må

sandsynligheden for denne reservationsmetode med tilhørende implikation betragtes som høj. Det er

derfor Ørsteds anbefaling, at Energinet subtraherer 240 MW fra denne kapacitet eller successivt an-

vender MAF-metoden og undlader, at den fulde mængde af mFRR reservekapacitet i grundscenariet

for følsomhedsanalyser.

Ørsted

Energinets bemærkninger:

Energinet er generelt forpligtet til i analyser og planlægning (herunder i redegørelsen for elfor-

syningssikkerhed) at tage udgangspunkt i seneste udgave af Energistyrelsens

Analyseforudsæt-

ninger til Energinet.

I årets redegørelse er udgangspunktet for antagelserne om termisk kapaci-

tet i Danmark derfor baseret på

Analyseforudsætninger til Energinet 2020

(AF20).

Energinet anerkender de i høringssvarene anførte specifikke usikkerheder ift. udviklingen i den

termiske elproduktionskapacitet i Danmark. Derfor er der også en følsomhed, som illustrerer

betydningen af væsentligt mindre termisk kapacitet i det danske elsystem end forudsat i AF20

(se uddybning i redegørelsens afsnit 6.4.2.1). Energinet mener, at denne følsomhed på til-

strækkelig vis illustrerer, at yderligere udfasning af termisk kapacitet i særligt Østdanmark frem

mod 2031 end antaget i AF20 i høj grad vil presse effekttilstrækkeligheden og Energinets anbe-

falede planlægningsmål. En følsomhed med en yderligere reduktion af den termiske kapacitet

vil således alene understrege denne pointe.

Vedrørende mFRR:

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

7/24

Formålet med reservationen af kapacitet på Storebælt og Øresund er at sikre adgang til de

nødvendige reserver på den samfundsøkonomisk bedste måde. Ved at lave reservationen

skærpes konkurrencen og udbuddet af reserver i DK2. Betydningen af denne tilgang for enkelt-

anlæg kan ikke fastslås a priori, herunder om et eller flere anlæg vil blive konkurreret ud, men

dette vil i så fald afspejle de økonomiske forhold, som giver sig til udtryk i en konkurrencesitua-

tion. Energinet vil løbende justere sine beregninger og forudsætninger, såfremt der sker æn-

dringer i anlægsmassen, uanset om ændringerne skyldes øget konkurrence på reservemarke-

derne eller andre forhold.

2.3

Udfaldsrum for effekttilstrækkelighed

Afsender

Dansk Energi

Høringssvar

Udfaldsrum

Det er positivt, at Energinet anerkender den betydelige usikkerhed i vurderingen af effekttilstrække-

lighed og derfor er det også en forbedring i forhold til tidligere år, at resultaterne angives i intervaller

frem for enkeltværdier. Det er dog misvisende at Energinet refererer til intervallerne som udfaldsrum,

da det antyder at effektmanglen kun kan ligge inden for dette interval. For hovedscenariet angives et

interval på 0-10 minutter, men som det ses af figur 21 i appendiks A så er der også simuleringer af sy-

stemet der giver hhv. knap 80 og godt 100 afbrudsminutter for Vest- og Østdanmark. Intervallet på 0-

10 minutter er derfor en gennemsnitsværdi og ikke et udtryk for hvor stort et udfaldsrum beregningen

resulterer i.

Derudover så er det virkelige udfaldsrum også meget større end redegørelsen giver udtryk for, idet der

kun regnes på de forskellige følsomheder en ad gangen.

Resultater og følsomhedsanalyser

Resultaterne af Energinets analyser viser et forventeligt effekttilstrækkelighedsniveau i 2031 på 0-19

effektminutter i DK2 og 0-8 minutter i DK1. Ørsted finder, at dette ikke er dækkende for et realistisk

udfaldsrum.

Ørsted

Energinets bemærkninger:

Energinet har justeret formuleringerne omkring og brugen af ”udfaldsrum” i redegørelsen, så

det i stedet benævnes det ”undersøgte udfaldsrum”. Dermed er det præciseret og tydeliggjort,

at det illustrerede udfaldsrum for effekttilstrækkeligheden i 2031 alene er et resultat af spæn-

det i afbrudsminutter for de partielle følsomheder, som er belyst i redegørelsen. Dette er blot

én af mange metoder til at belyse et udfaldsrum. Energinet anerkender, at det faktiske udfalds-

rum er betydeligt større, da både andre ikkebelyste ændringer (følsomheder) og kombinatio-

ner af følsomheder vil give anledning til andre resultater.

De overordnede resultater for effekttilstrækkelighed og heraf udfaldsrummet er baseret på en

gennemsnitsbetragtning (forventning) for de enkelte år og følsomheder. Det betyder, at det

faktiske antal afbrudsminutter i et specifikt år godt kan være højere end de anførte afbrudsmi-

nutter, hvilket også er illustreret for 2031 i figur 21 og 22 i afsnit 6.3.

2.4

Forslag til yderligere følsomheder for effekttilstrækkelighed

Afsender

Dansk Energi

Høringssvar

Udfaldsrum

…

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

8/24

Derudover bør der også regnes på kombinationen af flere af de angivne følsomheder. Ideelt set an-

vendte Energinet en probabilistisk tilgang hvor alle følsomheder indgår samtidigt. Men i anerkendelse

af, at det er et større arbejde, der også forudsætter antagelse af sandsynligheder for de forskellige føl-

somheder, så er det noget der kan arbejdes videre med i følgende års redegørelser. I dette års redegø-

relse foreslår Dansk Energi en simplere løsning, hvor der regnes på effekten af, hvis to eller flere føl-

somheder indtræffer samtidigt. Det er delvist gjort i figur 3 12, men det bør udbygges med flere føl-

somheder og resultaterne bør gengives sammen med hovedresultaterne. På baggrund heraf, kan der

opstilles et interval, der i højere grad end redegørelsens nuværende resultater er retvisende i forhold

til det antal afbrudsminutter vi ser ind i.

Hovedproblemstilling/konklusion

…

Derudover har Dansk Fjernvarme et forslag til en følsomhedsanalyse til næste års redegørelse. I krisesi-

tuationer har lande en tendens til at lukke sig om sig selv. Hvad vil der ske med den danske forsynings-

sikkerhed, hvis dette sker?

Dansk Fjern-

varme

Resultater og følsomhedsanalyser

…

Ørsted er inspireret af diskussionen af probabilistiske metoder på mødet og vil i det følgende anbefale

scenarierne for følsomhedsanalyser baseret herpå.

…

Ørsted anbefaler, at begge grudscenarier for følsomhedsanalyser suppleres med øvrige scenarier, her-

under specielt elforbrugsøgning og ekstreme klimaår.

Ørsted

Energinets bemærkninger:

Energinet er som hidtil åben overfor at drøfte specifikke følsomheder og generel udvikling af

følsomhedsanalyserne i redegørelsen. De specifikke forslag til følsomheder vil indgå i

Energinets arbejde med næste års redegørelse. Ligeledes vil tankerne om en probabilistisk til-

gang til følsomhedsanalyser blive undersøgt nærmere frem mod kommende års redegørelser.

Energinets model-setup er ikke gearet til at regne på et meget stort antal følsomheder (fx alle

mulige kombinationer af partielle følsomheder). Ligeledes er det tvivlsomt om en lang liste af

følsomheder (herunder kombinationer af partielle følsomheder) vil bidrage med betydeligt

mere information.

Det af Dansk Fjernvarme anførte forslag om en følsomhedsanalyse er tilnærmelsesvist belyst

via følsomhedsberegningen ”Samtidigt udfald af to transmissionslinjer til Østdanmark i januar

og februar”, jf. redegørelsens kapitel 6, tabel 12.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

9/24

2.5

Effekten af markedstiltag til understøttelse af effekttilstrækkeligheden

Afsender

Dansk Energi

Høringssvar

Tidsperspektiv

… For at få et bedre overblik over de handlemuligheder der er til at afhjælpe problemer med effekttil-

strækkelighed, bør der tilføjes en tabel eller lignende som gennemgår tidshorisont for afhjælpende til-

tag. …

Afhjælpning af effektmangel

I redegørelsens afsnit 4.2.1.1 gennemgås en række tiltag, der ifølge redegørelsen skal bidrage til et el-

marked der ”understøtter en høj effekttilstrækkelighed”. Ligesom tidligere år er der dog ikke en nær-

mere beskrivelse af hvilken effekt tiltagene forventes at have, og hvordan de kan bidrage til at afhjælpe

effektmanglen. Det er Dansk Energis vurdering at nogle af tiltagene kan accelerere udfasningen af re-

gulerbar kapacitet i Danmark og dermed direkte forværre effektmanglen.

…

Så længe der ikke er en mere håndgribelig vurdering og sikker forventning til forbrugsfleksibilitet, så

forekommer det risikabelt og spekulativt ikke at forholde sig mere eksplicit til opretholdelse af reguler-

bar produktionskapacitet. Derfor efterspørger Dansk Energi, at redegørelsen beskriver hvordan Energi-

net vil sikre at markedet understøtter, at den regulerbare kapacitet ikke kommer under det kritiske ni-

veau, der er nødvendigt for at opretholde planlægningsmålet.

Virkemidler til opretholdelse af effekttilstrækkeligheden

Energinet beskriver i redegørelsen en række markedstiltag, der direkte eller indirekte menes at påvirke

den fremtidige effektbalance, og dermed kan bidrage til at opretholde effekttilstrækkeligheden. Kon-

kret beskrives følgende tiltag:

1. Endelig implementering af fleksafregning (2020)

2. Implementering af rollen som uafhængig aggregator i elmarkedet (2021-2022)

3. Levering af kapacitetsreserver fra fluktuerende vedvarende energikilder (2021)

4. Forhøjelse af prislofter (mekanisme er gældende – opfølgning på RFE20)

5. Markedskobling af reservemarkeder (frem til 2024 – opfølgning på RFE20)

6. Monitorering af forbrugsfleksibilitet (løbende).

Ørsted finder det ikke sandsynliggjort, at ovenstående tiltag vil give et signifikant bidrag til oprethol-

delse af effekttilstrækkeligheden, men opfordrer Energinet til at dele faktiske observationer.

Som også belyst i følsomhedsberegningerne har tiltag til fremme af forbrugsfleksibilitet (tiltag 1,2 og 6)

en meget begrænset betydning for effekttilstrækkeligheden.

Tiltag til fremskaffelse af reserver fra udlandet (5) og VE-ressourcer (3) vil næppe have et reelt bidrag i

knaphedssituationer, som netop opstår, når VE-ressourcerne ikke er til rådighed og der også er knap-

hed i Danmarks nabolande. Derimod vil tiltagene yderligere underminere det økonomisk grundlag for

termisk produktionskapacitet, hvorfor Ørsted vurderer at det samlede nettobidrag fra tiltagene vil

være negativt.

Tilbage står tiltag 4 – forhøjelse af prislofter – som Ørsted anerkender kan have et positivt bidrag til op-

retholdelsen af fleksibel produktionskapacitet. Her bemærker vi dog at tiltaget allerede er implemente-

ret.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

Ørsted

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

10/24

Energinet beskriver yderligere tre mulige, fremtidige tiltag, der kan bidrage til at forbedre effekttil-

strækkeligheden. Det omfatter:

1. Introduktion af knaphedspris ved ubalanceafregning

2. Balanceringsincitamenter på tværs af markedsrammer

3. Midlertidig strategisk reserve

Ørsted opfordrer Energinet til at uddybe hvad der menes med ’balanceringsincitamenter på tværs af

markedsrammer’.

Den aktuelle fremstilling af tiltagene er i Ørsteds perspektiv ikke dækkende for tiltagenes effekt. Ener-

ginet har ikke sandsynliggjort, at tiltagene vil have en positiv effekt, og hvor stor denne ventes at være.

Det er Ørsteds vurdering, at to af de beskrevne tiltag - henholdsvis fremskaffelse af reserver fra udlan-

det og fra VEressourcer - vil medføre lukning af lokal, regulerbar produktion og dermed have en mar-

kant negativ påvirkning af effekttilstrækkeligheden. Ørsted finder det på den baggrund overvejende

sandsynligt at den samlede effekt af Energinets markedstiltag vil være negativ og at ’værktøjskassen’

herudover for nuværende er tom. Energinet opfordres derfor til sikre at den endelige redegørelse in-

deholder en grundigere behandling af igangværende og kommende markedstiltag og at angive effek-

ten af det oplistede tiltag, således at effekten af disse fremstår tydeligt for læseren.

Energinets bemærkninger:

Energinets vurdering af effektsituationen og et evt. behov for nye eller flere tiltag afhænger af

forholdet mellem prisbilledet i markedet og den efterfølgende reaktion i markedet samt det

politisk fastsatte niveau for overordnet elforsyningssikkerhed. Energinet arbejder for at skabe

de rette incitamenter i markedet, som Energinet vurderer som en forudsætning for, at marke-

det kan levere det rette niveau af effekttilstrækkelighed. Energinet vil følge tæt, om de rele-

vante markedstiltag har den ønskede effekt. For en mere udtømmende og detaljeret gennem-

gang af igangværende initiativer henvises til Energinets Elmarkedsorientering

. I redegørelsens

afsnit 4.2.1.1 er der ligeledes henvist til Elmarkedsorienteringen.

Den monitorering af fleksibiliteten i markedet, som Energinet har igangsat, har netop til formål

at etablere et grundlag for vurdering af, om og hvordan markedsaktørernes og forbrugernes

adfærd ændrer sig, herunder i hvilket omfang forbrugsadfærden bidrager til at realisere det

politisk fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed. Monitoreringen vil danne grundlag for en

løbende vurdering af behovet for yderligere markedsreformer og for opdatering af antagel-

serne om fleksibelt forbrug i selve effekttilstrækkelighedsberegningerne, ligesom det gennem

dialog med markedsaktører mv., løbende forsøges afdækket, om der er mulighed for, at nye

aktører eller typer af ydelser kan bringes ind på markedet.

Energinet anerkender, at dette betyder, at det er svært for aktørerne at danne en klar forvent-

ning om, hvornår og hvilke tiltag der måtte blive brug for bl.a. i relation til den regulerbare ka-

pacitet og også i forhold til, om der bliver behov for en strategisk reserve. Investeringshorison-

ten på energiområdet er som bekendt relativt lang, mens usikkerheden i langsigtede effekt-

fremskrivninger er høj. Energinet kan ikke på forhånd garantere, at de beskrevne reformer vil

indebære, at det langsigtede niveau vil være det samfundsøkonomisk optimale niveau, men vil

løbende tage nye initiativer, såfremt det vurderes nødvendigt, herunder også når nye markeds-

https://energinet.dk/Om-publikationer/Publikationer/Elmarkedsorientering-2021

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

11/24

muligheder viser sig. Det bemærkes endvidere, at en række af initiativerne, såsom

Balance-

ringsincitamenter på tværs af markedsrammer,

endnu er i en analyse- og udviklingsfase, hvor-

for det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige noget om de konkrete tiltag og effekter.

2.6

Midlertidig strategisk reserve og knaphedspriser

Afsender

Dansk Energi

Høringssvar

Tidsperspektiv

… Hvor lang tid vil der eksempelvis gå fra energinet konstater der er behov for en strategisk reserve, til

at en sådan kan være i drift.

Afhjælpning af effektmangel

…

I afsnit 5.1 nævnes brug af knaphedspris som et tiltag, der endnu ikke er afdækket. Dansk Energi vil

gerne opfordre til at dette afsnit udvides med en meget mere detaljeret beskrivelse af dette potenti-

elle værktøj og de overvejelser for og imod som Energinet indtil videre har gjort sig. Dansk Energi hæf-

ter sig også ved, at Elforordningens artikel 20 kræver at man har afdækket og overvejet brug af knap-

hedspris, forud for en eventuel statsstøtteproces vedrørende strategisk reserve.

I det hele taget opfordres Energinet til en meget grundigere beskrivelse af hvorvidt Energinet forventer

at kunne få godkendelse af en strategisk reserve, hvis det viser sig nødvendigt. Dansk Energi er enige i,

at en strategisk reserve skal ses som en sidste udvej, når alle muligheder for markedsreformer er ud-

tømt. Men selvom det er en sidste udvej, så bør det stadig uddybes hvad der skal til, før dette tiltag vil

kunne opnå godkendelse og iværksættes.

Midlertidig strategisk reserve (SR)

Det kommer på side 40 til at fremstå, som om Energinet har foretaget alt det nødvendige for hurtigt at

kunne igangsætte en udbudsproces til sikring af en strategisk reserve.

Det finder vi uheldigt, idet der er tale om en længere proces, som ud over en beskrivelse af selve SR

mekanismen også inkluderer udarbejdelse af en gennemførselsplan for markedsreformer i samarbejde

med aktørerne, en vurdering af behovet, beregning og offentliggørelse af VOLL, CONE og Reliability

standard, en revurdering af ministerens planlægningsmål, godkendelse (politisk og Side 3/3 myndig-

hedsgodkendelse), høring blandt nabolande, gennemførelse af en ERAA i regi af Entso-e etc..

Det er således en langvarig proces, som vil skulle startes i god tid, inden et udbud forventes at skulle

finde sted. Inden en SR vil kunne godkendes, er det i øvrigt et krav, at markedsbaserede løsninger er

afprøvet og fundet utilstrækkelige.

Knaphedspriser

I forlængelse af ovenstående synes vi, det bør fremgå eksplicit af side 39, at knaphedspriser er ét af de

tiltag, som vil skulle afprøves, inden en strategisk reserve vil kunne godkendes.

Øvrige bemærkninger

Afsnittet om midlertidig strategisk reserve på side 40 bør udvides med en plan for implementering på

en sådan måde, at det kan implementeres, når behovet opstår.

Energi-

styrelsen

Ørsted

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

12/24

Energinets bemærkninger:

Energinet deler Energistyrelsens opfattelse af proces og forudsætninger i forbindelse med en

eventuel statsstøtteansøgning om en midlertidig strategisk reserve. Som det også blev oplyst i

forbindelse med sidste års redegørelse, har Energinet i vinteren 2019/2020 været i kontakt

med Europa-Kommissionen med henblik på en afklaring af proces og formalia. De nuværende

effektfremskrivninger viser ikke problemer før efter 2030. En ansøgningsproces vurderes at

vare ca. 3 år fra den endelige beslutning om igangsættelse til den konkrete idriftsættelse. Det

vurderes således - og i lighed med tidligere år - at det endnu er for tidligt at igangsætte en kon-

kret ansøgning. Hertil kommer, at der endnu udestår et arbejde med udmøntning af fælles EU-

pålidelighedsstandarder. Det egentlige beregningsgrundlag for effektvurderinger til en ansøg-

ning om statsstøttegodkendelse af en strategisk reserve er derfor endnu ikke fastlagt, og der

kan derfor heller ikke på nuværende tidspunkt laves en fyldestgørende procesplan for arbejdet

hen mod en eventuel indførelse af en strategisk reserve. Energinet tilføjer en mindre præcise-

ring herom på side 40.

Skulle Energinets billede af den fremtidige effekttilstrækkelighed på et senere tidspunkt ændre

sig til det værre, kan arbejdet med en strategisk reserve genoptages, og drøftelserne med EU-

Kommissionen har blandt andet haft til hensigt at skabe klarhed over, hvad der forudsættes af-

dækket, forud for at en strategisk reserve kan opnå statsstøttegodkendelse. Herunder at udfor-

dringerne i første omgang skal forsøges løst med markedstiltag, hvor knaphedspris vil være et

blandt flere tiltag, der skal afprøves først.

En række specifikke spørgsmål om strategisk reserve blev i øvrigt besvaret i forbindelse med

2019-redegørelsen. Energinet har således valgt ikke at beskrive alle detaljer om en eventuel

strategisk reserve i årets redegørelse, fordi en strategisk reserve ikke vurderes at være relevant

inden for de umiddelbart kommende år, herunder heller ikke specifikt knaphedspris, som det

rigtigt nok fremføres, er et af de tiltag, der vil skulle afprøves, før der kan opnås statsstøttegod-

kendelse.

Energinet tilføjer i redegørelsen, at knaphedspriser er ét blandt flere tiltag, der skal afprøves,

før der kan indføres en strategisk reserve

3. Bemærkninger til øvrige høringssvar

3.1

Dansk Fjernvarme

Afsender

Dansk Fjern-

varme

Høringssvar

Hovedproblemstilling/konklusion

Generelt ser Dansk Fjernvarme fire hovedproblemstillinger i redegørelsen:

• Den fremtidige termiske kapacitet i Danmark kan være overvurderet

• Udlandsdata er meget usikre og mangler fokus, da de har meget stor betydning

• Hævelse af prislofter i markederne øger den økonomiske risiko

• Øget automatisering kan være en barriere for aktører

Disse punkter er uddybet i de specifikke kommentarer.

Dansk Fjernvarme ser gerne et større fokus på distributionsnettet. I redegørelsen står distributionsnet-

tet for ca. 80% af afbrudsminutterne, men dokumentationen og beskrivelsen af metoden er langt sva-

gere end for de 7 afbrudsminutter i transmissionsnettet.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

13/24

Energinet ses ikke i rapporten at give en konkret og begrundet vurdering af, om netvirksomhedernes

fremskrivning af afbrudsminutter er retvisende. Det er i stedet anført, at datagrundlaget er mere dæk-

kende end tidligere, at der fortsat er en vis usikkerhed forbundet med fremskrivningen, og at der er

grundlag for yderligere forbedringer af fremskrivningerne i de kommende år. Dansk Fjernvarme hen-

stiller til, at Energinet i redegørelsen tager konkret stilling til, om netvirksomhedernes fremskrivning af

afbrudsminutter vurderes at være retvisende.

Energinets bemærkninger:

Redegørelsen har overvejende fokus på eltransmissionsniveauet, hvilket skyldes, at selv om størstede-

len af afbrudsminutterne historisk kan tilskrives forhold i eldistributionsnettene, så vil afbrud i eltrans-

missionsnettet potentielt kunne få de største konsekvenser.

Rammerne for netvirksomhedernes bidrag til redegørelsen er anført i systemansvarsbekendtgørelsen,

der sammen med Elforsyningslovens bestemmelser ligger til grund for redegørelsen. Energinet har ikke

dybdegående kendskab til forholdene i eldistributionsnettene.

Fremskrivningen af afbrudsminutter i eldistributionsnettene er leveret af Dansk Energi på vegne af net-

virksomhederne. Modellen til denne fremskrivning har været præsenteret for både Energinet og

Energistyrelsen. Modellen vurderes at kunne give et bedste bud på baggrund af det tilgængelige data-

grundlag. Dansk Energi har tilkendegivet, at der fortsat arbejdes på forbedring af modellen.

Nærmere detaljeret beskrivelse af modellen kan rekvireres ved henvendelse til Dansk Energi.

Prislofter

Dansk Fjernvarme mener, at Energinet bør holde sig for øje, at øgede prislofter samtidig medfører øget

risiko ved at deltage på markederne. Dette kan betyde, at nogle aktører, grundet deres ejerstruktur,

ikke længere kan deltage på markedet, og dermed kan det have en negativ konsekvens for elforsy-

ningssikkerheden.

Energinets bemærkninger:

Energinet anerkender, at der kan opstå en situation, hvor en aktør ikke ønsker at deltage i markedet,

fordi risikoen for ubalanceafregning ved en meget høj maksimalpris kan blive for stor, fx i tilfælde af

sammenfald af maksimalpris og et havari, der forhindrer et værk i at levere den forudsatte effekt.

Energinet finder dog, at fordelene ved en høj maksimalpris er store, samt at den italesatte risiko reelt

må betragtes som værende beskeden.

Automatisering

En af Energinets tiltag til at øge robustheden i elsystemet er at udnytte automatisering til at kunne

drive nettet tættere på kanten. Dansk Fjernvarme mener, at man fra Energinet bør have sig for øje, at

flere af vores medlemmer har deres fokus på varmeproduktion og forsyningssikkerhed, og at el engros-

markedet har mindre fokus. Det kan derfor have en betydning for hvilke og hvor mange aktører, der

deltager på markederne for systemydelser, hvis krav til IT systemer hos aktørerne bliver for høje. Der-

med kan dette have en negativ konsekvens for elforsyningssikkerheden.

Energinets bemærkninger:

Tiltaget er tiltænkt drift af komponenter i eltransmissionsnettet og ikke for produktionsenheder.

Produktionsenheder skal overholde de nettilslutningsbestemmelser, som de er underlagt ved idriftsæt-

telse. Ændring i eventuelle driftskrav vil i givet fald gennemgå en længere proces, som vil indeholde en

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

14/24

samfundsøkonomisk vurdering. Processen vil også indeholde en høringsperiode, hvor Dansk Fjern-

varme vil være høringspart. Herudover er Energinet forpligtede til at fremskaffe nødvendige system-

bærende egenskaber på baggrund af

Behovsvurdering for systemydelser

til den laveste pris.

3.2

Energistyrelsen

Afsender

Energi-

styrelsen

Høringssvar

Energistyrelsen vil gerne kvittere for en god og gennemarbejdet redegørelse samt en god proces om-

kring høring og inddragelse af interessenter, herunder Energistyrelsen.

Markedsmodel 3.0

I beskrivelsen af tiltag til at opnå planlægningsmålet på side 11 savner vi nogle af de initiativer, som

Energinet har været med til at pege på som led i Markedsmodel 3.0:

a) Fleksibilitetsydelser og koordination med DSO’erne som har til formål at sikre nettilstrækkelighed

som alternativ til lokal netudbygning

b) Tilføjelse af informationer om geografisk placering på bud i balancemarkedet

c) Energinets synliggørelse af behov for lokal fleksibilitet

d) Trendanalyser i den årlige Behovsvurdering

Energinets forsyningssikkerhedsredegørelse fungerer også som en kanal til at kommunikere til marke-

det, hvilke tiltag der fokuseres på. Derfor finder vi det væsentligt, at alle relevante tiltag som har til for-

mål at gavne elforsyningssikkerheden fremgår af redegørelsen.

Energinets bemærkninger:

Energinet betragter ikke redegørelsen som et sted, hvor alle tiltag, der påvirker eller kan påvirke effekt-

tilstrækkeligheden, skal nævnes, da dette vil gøre redegørelsen væsentligt længere og unødigt detalje-

ret. Det prioriteres at medtage de konkrete tiltag, som er tættest på implementering og igangsætning.

Det er dog korrekt, at Energinet arbejder med de fire nævnte tiltag, der stammer fra arbejdet med

Markedsmodel 3.0, og at disse også vil bidrage til elforsyningssikkerheden. Der henvises i øvrigt til

Energinets Elmarkedsorientering.

Tiltag for at opnå målet

På side 12 sidste sætning i afsnit om Tiltag for at opnå… står ’Desuden er der i kapitel 5 en kort beskri-

velse af tiltag, der eventuelt kan iværksættes, hvis det ønskes at forfølge en planlægningsmålsætning,

som afviger fra den anbefalede’.

Formuleringen efterlader os med en forståelse af, at Energinet mener, at tiltagene i kapitel 5 kun er

relevante, såfremt der er et ønske om at forfølge et mål, der afviger fra det anbefalede. Det er vi ikke

enige i. Fx knaphedspriser er et tiltag, som er anbefalet i MM3.0, fordi det er ét af de håndtag, som vil

skulle afprøves forud for et evt. udbud af Strategisk Reserve.

Vi finder det mere korrekt at skrive, at initiativerne i kapitel 5 er nogle, som Energinet har fokus på at

få analyseret og vurderet nærmere set i lyset af, at elforsyningssikkerheden udfordres yderligere på

den anden side af 2030. På side 27 nederst står det mere korrekt.

https://energinet.dk/El/Systemydelser/Markedsgoerelse-og-behovsvurdering

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

15/24

Energinets bemærkninger:

Energinet præciserer omtalte sætning på side 12, idet dette vedrører det sidste afsnit 5.4 under kapitel

5, der beskriver mulige tiltag, som eventuelt kan iværksættes givet et alternativt planlægningsmål.

Afsnit om EU-rammer

Det fremgår af side 13, at ” Energistyrelsen er i gang med en nærmere udredning af de forskellige pa-

rametre”. Det er dog uklart for os hvilke parametre, der er tale om. Vi formoder, at der menes VoLL og

CONE, men ser det gerne specificeret.

Energinets bemærkninger:

Energinet uddyber teksten på side 13 i redegørelsen med de anførte VoLL og CONE.

Markedskobling af reservemarkeder

På side 28 kunne Energinet også nævne étprismodel og lavere minimumsbud som ændringer der kom-

mer, og som vil gavne fleksibilitet fra andre kilder end de termiske værker.

Energinets bemærkninger:

Det er korrekt, at der arbejdes med det nævnte tiltag. Dog medtages alle tiltag ikke i redegørelsen, idet

det prioriteres at medtage de konkrete tiltag, som er tættest på implementering og igangsætning. (Se

også bemærkning vedr. Markedsmodel 3.0).

Forventet udvikling i afbrudsminutter

Det fremgår af figur 11, at distributionsnettet alene forventes at give 38 minutters afbrydelser i DK2 i

2031. Energinets anbefaling til niveau for elforsyningssikkerheden er 35 minutters afbrydelse inklusiv

bidrag fra effekttilstrækkelighed m.m. Der er derfor brug for at forklare, hvordan planlægningsmålet

skal fortolkes, hvis forventningen er, at det systematisk overskrides i DK2.

Energinets bemærkninger:

Den hidtidige praksis og fortolkning af planlægningsmålet jf. Systemansvarsbekendtgørelsens § 47, stk.

5, er, at planlægningsmålet gælder for Danmark samlet set. Målet ses således som et gennemsnit for

Danmark og kan derfor ikke direkte overføres til henholdsvis DK1 og DK2.

PtX

Energinet regner med 100 % fleksibilitet fra PtX. Vores forventning er 98 % fleksibilitet fra PtX, idet vi

regner med 2 % forbrug til interne processer i PtX-anlægget, som ikke kan anses for at være fleksibelt.

Energinets bemærkninger:

Energinet er som hidtil åben overfor at drøfte antagelserne i Energinets effekttilstrækkelighedsanaly-

ser. Det specifikke forslag vil indgå i Energinets arbejde med næste års redegørelse.

Brownouts

Det kunne være nyttigt med en beskrivelse af, hvordan et eventuelt brownout tænkes fordelt mellem

forbrugere, herunder hvem der træffer beslutning om, hvilke kunder, der skal afbrydes.

Energinets bemærkninger:

Brownout kan være nødvendigt at anvende, hvis den efterspurgte energimængde ikke kan fremskaf-

fes. Det vil ligeledes være tilfældet, hvis eltransmissionsnettet ikke er tilstrækkeligt til at transportere

energien frem til forbrugsstedet. I begge tilfælde vil Energinet kontakte netvirksomhederne i prisområ-

det og bede dem om at aflaste. Hvis behovet skyldes en nettilstrækkelighedsproblematik, kan det være

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

16/24

få enkelte netvirksomheder. Det er herefter netvirksomhederne, som er ansvarlige for at afbryde elfor-

brugerne og sikre, at dette sker rullende over brownout-perioden. Denne beskrivelse vil blive indarbej-

det i fremtidige udgivelser af redegørelsen eller den tilhørende Afbrudsstatistik.

Fremskrivning af afbrudsminutter i distributionsnettet

Energistyrelsen ønsker at kvittere for det forbedrede datagrundlag for fremskrivninger af afbrudsmi-

nutter i distributionsnettet samt udvikling af metoden. Dertil ønsker Energistyrelsen også at kvittere

for, at det nu er muligt at skelne mellem fremskrivninger for DK1 og DK2. Energistyrelsen ønsker at po-

intere, at der stadig bør arbejdes med udvikling af datagrundlag og metode for disse fremskrivninger i

fremtidige redegørelser, herunder for at inkludere betydningen af 70% målsætningen og elektrificerin-

gen.

3.3

IDA Energi

Afsender

IDA Energi

Høringssvar

IDA Energi, der er det faglige netværk indenfor Energiområdet i IDA, takker hermed for at få mulighed

for at give kommentarer til Energinets redegørelse.

Vi er i IDA og IDA Energi meget optaget af den grønne omstilling og de udfordringer, der er med at få

udnyttet vindenergien til at fortrænge de fossile brændsler på den mest samfundsøkonomiske måde.

IDA har siden 2006 arbejdet med problemstillingen i flere energi- og klimaplaner, senest i IDA’s klima-

svar: https:/ida.dk/om-ida/klimasvar

IDA Energi og andre relevante faggruppe og eksperter har taget del i arbejdet.

Set i relation til elforsyningssikkerheden vil vi pege på, at IDA’s Klimasvar anbefaler, at Danmark opret-

holder en høj grad af elforsyningssikkerhed, så vi bedre kan klare os selv uden at skulle satse for meget

på, at andre lande kan komme DK til undsætning, når vi bliver udsat for de værst tænkelige klimatiske

udfordringer. Vi tænker især på et tør-år kombineret med nogle vinteruger med stabilt højtryk over

Nordeuropa, med vindstille og stærk frost.

IDA’s klimasvar anbefaler derfor bl.a.:



at den gasfyrede kraftvarme bevares,

at elforbrug, der kan afbrydes, uden problemer lige så længe, der er behov for det, tillægges

lige så stor vægt som produktion.

at man skal fortsætte med at spare på det almindelige elforbrug, der ikke kan afkobles eller

højst afkobles få timer, eksempelvis elvarme

Energinets bemærkninger:

Høringssvarene angående den gasfyrede kraftvarme og besparelse af elforbrug ligger uden for

Energinets beslutningsområde.

Energinet er generelt forpligtet til i analyser og planlægning (herunder i redegørelsen for elforsynings-

sikkerhed) at tage udgangspunkt i seneste udgave af Energistyrelsens

Analyseforudsætninger til Energi-

net.

I årets redegørelse er udgangspunktet for antagelserne om fx termisk kapacitet og forbrug i Dan-

mark derfor baseret på

Analyseforudsætninger til Energinet 2020

(AF20).

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

17/24

Angående punktet for fleksibelt elforbrug har Energinet fokus på dette emne og har også beskrevet

dette i årets redegørelse med initiativet ”Monitorering af forbrugsfleksibilitet”.

I IDA Energi har vi i mange år holdt adskillige arrangementer med fokus på sektorkoblinger og udfor-

dringen med at indpasse vindenergien i energisystemet og dermed også med tanke på elforsyningssik-

kerheden, og vi har mange flere arrangementer på vej.

Vi er glade for, at Energinet altid stiller op med kvalificerede indlæg og ser frem til fortsat godt samar-

bejde.

I 2021 har vi eksempelvis afholdt to arrangementer om gasnettes fremtid med deltagelse af Energinet,

hvor det bl.a. blev fremhævet, at gasnettets rolle i samspil med fjernvarmen er at være back-up for

vindenergien.

Vi har desuden holdt et arrangement om PtX og om affald som ressource for udnyttelse af CO2 til pro-

duktion af VE-brændsler.

Det samlede energisystem, herunder især gassystemet og fjernvarmen kan således bidrage til elforsy-

ningssikkerheden på flere væsentlige punkter:



Fjernvarmen kan bevare gaskraftvarmen og producere maksimalt, når elpriserne er høje, og

være klar til at regulere op, når der er behov for det

Fjernvarmen kan afkoble alt elforbrug, når priserne er høje og når der er akut brug for det for

at undgå brown-out eller overbelastning af elnettet, idet der er back-up fra gaskedler og var-

melagre mv.

Ved at konvertere fra gas til fjernvarme i større systemer eller i små nye systemer med en

kombination af gaskedler og varmepumper, der er meget lidt fleksible uanset hvor meget de

aggregeres

På længere sigt vil vi få endnu flere sektorkoblinger med elektrolyse, CO2 opsamling fra af-

faldsvarme og biomassekraftvarme samt produktion af VE-baseret brændstof, hvor varmen

udnyttes og dermed understøtter udbygningen med fjernvarme.



Vi synes redegørelsen ser for snævert på elsektoren og savner generelt fokus på samfundet og dermed

hele energisystemet. Det ville styrke redegørelsen at indarbejde ovennævnte sektorkoblinger og at re-

degøre for, hvordan tariffer for fleksibelt elforbrug kan fremme større forsyningssikkerhed og mindske

investeringsbehovet i elsystemet og understøtte grøn omstilling.

Endelig vil opfattelsen af elnettet som centralnervesystem i den grønne omstilling med fokus på en

øget digitalisering kunne understøtte innovation og skabe forbindelser mellem forskellige aktører og

muliggøre nye markedsmodeller, services og produkter.

Der er et helt afsnit om, at en uafhængig aggregator kan samle mange elforbrugere med små varme-

pumper, så de kan levere ydelser, selv om gevinsten er relativ lille i forhold til udgifter til administra-

tion og udstyr, mens der omvendt ikke er nogen omtale af de mange fjernvarmesystemer, som kan bi-

drage med signifikant meget mere fleksibilitet med anlæg, der allerede har den nødvendige automati-

sering med SRO-anlæg mv.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

18/24

Energinets bemærkninger:

I effekttilstrækkelighedsberegningerne til dette og til tidligere års redegørelser for elforsyningssikker-

hed har Energinet anvendt en beregningsmodel, der fokuserer på elmarkedet uden direkte mulighed

for at optimere på flere markeder samtidigt. Dette betyder fx, at fjernvarmebindinger for modtryks-

værker modelleres med bundne klimaårsafhængige produktionsprofiler fremfor lokale optimeringsbe-

regninger for de enkelte fjernvarmeområder. Det vurderes som acceptabelt og det bedst mulige givet

Energinets model-setup. Yderligere følger elforbrug til fjernvarmeformål, som det er beskrevet i rede-

gørelsens afsnit 6.2.1, en fast forbrugsprofil, og forbruget er således ikke antaget prisfleksibelt i model-

leringen. For yderligere interesse i modelleringen henvises til metodenotatet for effekttilstrække-

lighedsberegningerne, som udgives sammen med den endelige version af redegørelsen.

Redegørelsen indeholder en følsomhed for effekttilstrækkelighedsberegningerne af øget forbrugsflek-

sibilitet. Følsomheden illustrerer alene den potentielle effekt på effekttilstrækkelighedsvurderinger af

bl.a. fuld fleksibilitet fra store varmepumper og elkedler i fjernvarmesystemet. Hvordan fleksibiliteten

rent faktisk vil være er relevant at inddrage i kommende redegørelser.

Det er Energinets ambition løbende at forbedre modelleringen af effekttilstrækkeligheden blandt an-

det i relation til sektorkobling.

Det er i redegørelsens afsnit 4.1 tilføjet, at elforbrug til fx fjernvarme forventes at kunne bidrage med

større fleksibilitet til elsystemet end klassisk elforbrug.

Dernæst savner vi en begrundelse for, at man foreslår at slække på forsyningssikkerheden set i forhold

til den meget høje forsyningssikkerhed, som vi har haft de seneste år, af bl.a. følgende grunde:



Det har stor betydning for vores energieksport og position som verdens førende indenfor

grøn omstilling, at vi har verdens højeste dækning med vindenergi og samtidig verdens høje-

ste elforsyningssikkerhed

Høj forsyningssikkerhed og evnen til at udnytte overskudsvarmen vil tiltrække datacentre og

andre teknologivirksomheder og dermed styrke vores position som førende teknologination.

De afledte omkostninger ved black-out kan være betydelige, og opgøres sjældent. Et black-

out kan desuden udløse følgevirkninger i andre sektorer ved dominoeffekt og suboptimale

løsninger, hvis mange elforbrugere etablerer egne back-up systemer.

Den decentrale struktur med mange gasfyrede kraftvarmeværker giver i modsætning til det

tidligere centrale system, mulighed for at genstarte nettet hurtigt mange steder og drive det i

ødrift.



Energinets bemærkninger:

Energinet kan ikke genkende påstanden om, at der i årets redegørelse foreslås at slække på forsynings-

sikkerheden i forhold til det nuværende niveau

Det foreslåede planlægningsmål er derimod et udtryk for et forsyningssikkerhedsniveau på et fortsat

højt niveau, og som anført i redegørelsen vurderes det som samfundsøkonomisk meget dyrt at opret-

holde det historisk høje niveau i forhold til det marginalt lavere planlægningsmål.

Der er som nævnt også gode muligheder for, at batterierne i transportsektoren kan udnyttes til fleksi-

belt elforbrug.

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2021/09/14/Danskerne-havde-i-2020-stroem-i-99996-procent-af-tiden

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

19/24

I den forbindelse ville det være interessant at få elforbruget på Figur 4 i redegørelsen opdelt i de for-

skellige kategorier med forskellig grad af fleksibilitet.

Ret beset er næsten hele stigningen fra 10 til 16 GW så vidt vi kan se elforbrug, der har forskellig grad

af fleksibilitet: Trafik og små varmepumper kan afkobles få timer, hvis de aggregeres, mens fjernvarme

og elektrolyse kan afkobles lige så længe, der er behov for det.

(Figur 4 viser udvikling fra 2021 til 2031i elproduktions- og importkapacitet samt det årlige elforbrug

baseret på Analyseforudsætninger til Energinet 2020).

Energinets bemærkninger:

Energinet er som hidtil åben overfor at drøfte antagelserne i Energinets effekttilstrækkelighedsanaly-

ser. Som det anføres i redegørelsens afsnit 6.2.1, er det alene elforbrug til PtX, som antages prisfleksi-

belt i effekttilstrækkelighedsberegningerne til årets redegørelse. Alle andre typer elforbrug følger faste

profiler. For yderligere interesse i modelleringen henvises til metodenotatet for effekttilstrække-

lighedsberegningerne, som udgives sammen med den endelige version af redegørelsen.

Det er tilføjet i redegørelsens afsnit 4.1 under figur 4, at elforbrugsstigningen primært sker pga. elektri-

ficering af andre sektorer, fx fjernvarme, transport og PtX, der forventes at kunne bidrage med større

fleksibilitet til elsystemet end klassisk elforbrug.

Energinet henviser til Energistyrelsens

Analyseforudsætninger til Energinet 2020

(AF20) for den speci-

fikke opdeling af elforbrugsfremskrivningen.

3.4

Ørsted

Afsender

Ørsted

Høringssvar

Udarbejdelsen af den årlige redegørelse, inklusive en anbefaling til ministeren om fastsættelse af ni-

veauet for elforsyningssikkerhed, påhviler Energinet som del af varetagelsen af systemansvaret.

Ørsted efterlyser dog en grundigere behandling af centrale dele af effekttilstrækkelighedsvurderingen i

RFE21:

- Analysernes resultater og følsomhedsanalyser

- Virkemidler til opretholdelse af effekttilstrækkeligheden.

Ørsted har i det følgende en række forslag hertil. Ørsted vurderer, at forslagene vil styrke disse dele af

RFE21 væsentligt og vil bidrage til at understøtte troværdigheden i redegørelsens resultater og anbefa-

linger.

…

Øvrige bemærkninger

…

På side 48 beskrives udfald af Øresund, men det står ikke klart hvilken effekt, der er indregnet heri. I

2020 var der et enkelt kabel ude og den tilgængelige kapacitet blev oplyst til mellem 0 og 400 MW. Det

bør derfor står klart om det er denne effektreduktion på mellem 900 og 1300 MW, der er anvendt.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

20/24

Desuden sker der markante reduktioner af kapaciteter fra Sverige. Gennem det seneste års tid har der

ikke været nævneværdige reduktioner fra Sverige til Sjælland. Til gengæld er kapaciteten fra Sverige til

Jylland reduceret til 50 % og Haslesnittet er reduceret til 25 %. Disse reduktioner fra Sverige med tilhø-

rende implikationer for effekttilstrækkeligheden er ikke behandlet i rapporten og bør medtages.

Energinets bemærkninger:

Energinet kan ikke genkende, at der på side 48 skulle være beskrevet udfald af Øresund. Det antages,

at der henvises til følsomheden for effekttilstrækkelighed ”Én Øresundsforbindelse og Storebæltsfor-

bindelsen antages utilgængelige samtidig ca. 40 dage i januar og februar”. Den specifikke antagelse for

Øresundsforbindelserne er, at én af 400 kV-forbindelserne er ude og dermed antages importkapacite-

ten via Øresundsforbindelserne at være reduceret til 700 MW i perioden, medmindre der sker yderli-

gere havari på resterende Øresundsforbindelser. Det betyder, at kapaciteten på Øresund er reduceret

med 600 MW ift. udgangspunktet. Energinet præciserer dette i redegørelsen. Det er rigtigt, at kapaci-

teten på Øresund i dag vil være reduceret til maksimum 400 MW, såfremt én af de to 400 kV-forbin-

delser til Sverige fra Sjælland er ude af drift. Elnettet på Sjælland i tilknytning til Øresundsforbindel-

serne opgraderes i de kommende år, så kapaciteten over Øresund fra omkring 2025 kan hæves sam-

menlignet med i dag, når der er udfald på Øresundsforbindelserne.

Energinets antagelser om Øresundsforbindelserne i effekttilstrækkelighedsberegningerne beskrives

nærmere i metodenotatet for effekttilstrækkelighedsberegningerne, som udgives sammen med den

endelige version af redegørelsen.

Energinet har i effekttilstrækkelighedsberegningerne ikke taget hensyn til de svenske netudfordringer,

som i visse situationer betyder reduceret kapacitet på de svenske forbindelser til Danmark. Såfremt det

vurderes, at kapacitetsreduktionerne ikke løses tilstrækkeligt på sigt, og at reduktionerne har afgø-

rende betydning for danske effekttilstrækkelighedsvurderinger, vil det være relevant at inddrage i

kommende redegørelser.

På side 62 beskrives antagelserne om fleksibilitet fra fjernvamesystemet. Disse antagelser bør under-

bygges af fjernvarmeselskabernes beskrivelse heraf.

Energinets bemærkninger:

Energinet er som hidtil åben overfor at drøfte antagelserne i Energinets effekttilstrækkelighedsanaly-

ser. Den specifikke følsomhed omkring forbrugsfleksibilitet illustrerer alene den potentielle effekt på

effekttilstrækkelighedsvurderinger af bl.a. fuld fleksibilitet fra store varmepumper og elkedler i fjern-

varmesystemet. Hvordan fleksibiliteten rent faktisk vil være, er relevant at inddrage i kommende rede-

gørelser.

3.5

Dansk Energi

Afsender

Dansk Energi

Høringssvar

Effekttilstrækkelighed

Danskerne har i dag udbredt tillid til deres elforsyning, fordi vi i har været vant til, at der er strøm i kon-

takten uanset hvornår vi efterspørger det. Men det betyder ikke, at vi skal tage den høje forsyningssik-

kerhed for givet. Som Regeringens elektrificeringsstrategi peger på, så udfordres forsyningssikkerhe-

den af den gradvise udfasning af kraftværker.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

21/24

Det kan ikke undgås, at der ved sjældne lejligheder sker afbrud, og det fastsatte mål på 5 afbrudsmi-

nutter virker også som en rimelig afvejning af omkostninger og fordele. Men hvis afbrud bliver for hyp-

pige eller langvarige, så bliver det uacceptabelt og i sidste ende ødelæggende for den folkelige opbak-

ning til den grønne omstilling i Danmark. Det vil også lægge hindringer i vejen for eksport af den dan-

ske energimodel og vores status som foregangsland internationalt.

Problemerne ser ud til først for alvor at vise sig inden for de næste 10-15 år, men der er nu, der skal

træffes beslutninger om investeringer og levetidsforlængelser hvis problemerne skal imødegås. Derfor

haster det:

• dels med en konsolideret, robust og fyldestgørende afdækning af problemets omfang

• dels med en klar plan for hvordan problemet løses

Derfor er det positivt, at Energinet med den årlige redegørelse behandler begge disse emner, men

Dansk Energi mener desværre, at der på en række punkter hvor redegørelsen halter i forhold til både

afdækning af effektmanglens omfang og afhjælpning af effektmanglen. Disse punkter gennemgås i det

følgende:

…

Tidsperspektiv

Dansk Energi anerkender redegørelsens pointe om, at usikkerheden vokser jo længere ind i fremtiden

man fortsætter prognosen for effekttilstrækkelighed. Samtidig så er en tidshorisont på 10 år ikke til-

strækkeligt til at træffe oplyste beslutninger, når der tales om så langsigtede beslutninger som investe-

ringer i kraftværker o.l. Dansk Energi mener derfor ikke, at det er tilstrækkeligt, at redegørelsen varsler

øget effektmangel på den anden side af 2031 uden at kvantificere dette, og vil derfor opfordre til at

beregningerne som minimum også foretages for 2035.

Energinets bemærkninger:

Fokus i Energinets redegørelse er udviklingen i effekttilstrækkeligheden de kommende 10 år, da det er

det lovgivningsmæssige minimumskrav til analyserne. Allerede på den tidshorisont er effekttilstrække-

lighedsvurderinger behæftet med usikkerhed, som det også beskrives i redegørelsen flere steder. Yder-

ligere beskrives det i redegørelsen, at effektudfordringerne forventes at stige yderligere efter 2031, da

udviklingen i Danmark med faldende termisk kapacitet og øget elforbrug antages at fortsætte, samtidig

med at der ikke antages øget forbrugsfleksibilitet, nye ellagringsteknologier eller andre reaktioner fra

elmarkedsaktører til understøttelse af effekttilstrækkeligheden. Energinet vurderer derfor ikke, at be-

regninger for en længere tidshorisont vil bidrage med ekstra information, da de absolutte værdier ikke

vil være særligt meningsfyldte pga. usikkerheden.

Afhjælpning af effektmangel

…

Selvom det er en rimelig antagelse, at nye former for forbrug og øgede prisudsving vil gøre at en større

del af vores forbrug i fremtiden bliver prisfølsomt, så er det ikke nødvendigvis en sikkerhed for, at for-

bruget er fleksibelt netop på de tidspunkter, hvor der mangler effekt. Redegørelsen kan derfor med

fordel udbygges med analyse af, hvordan forbruget er sammensat i de situationer, hvor effektbalancen

er presset. Derudover er det relevant i meget højere grad at se på risikoen for samtidigheden af vejr-

forhold, der øger elforbruget og reducerer den tilgængelige produktion. I takt med at transport og op-

varmning elektrificeres kan det eksempelvis være relevant at undersøge om kolde vinterdage, med

hyppigere opladninger af elbiler og større elforbrug til opvarmning kan falde sammen med vindstille

vejr og manglende solproduktion i kogespidsen.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

22/24

Derudover er det også relevant at se på varigheden af forbrugsfleksibilitet i forhold til varigheden af

situationer hvor effektbalancen er tæt på grænsen. Eksempelvis kan man forestille sig en længere vind-

stille periode med høje priser, hvor varmelagre og bilbatterier tømmes over hele landet fordi forbruget

udskydes i håb om fremtidigt prisfald. Det vil så blive efterfulgt af en meget høj betalingsvilje på det

tidspunkt, hvor man til sidst ikke kan trække på batteri og lager længere, og hvis effektbalancen ikke er

forbedret i mellemtiden, vil det føre til problemer. Analyse af disse forhold, kan med fordel supplere

den monitorering af efterspørgselselasticitet og forbrugsbud i regulerkraftmarkedet som Energinet selv

lægger op til.

Energinets bemærkninger:

Som led i den generelle udbygning af datagrundlag og beregningsmetoder, herunder til brug for fleksi-

bilitetsmonitoreringen, vil Energinet i kommende redegørelser undersøge muligheden for at belyse

sammensætningen af elforbruget i situationer med effektmangel i Danmark. Derved kan det bedre vur-

deres, hvilke forbrugskategorier der potentielt vil kunne afhjælpe systemet via fleksibilitet og reduktion

i forbrug i situationer med effektknaphed.

Ligeledes vil Energinet undersøge muligheden for at belyse varigheden af situationer med effekttil-

strækkelighedsudfordringer. Energinet anerkender, at dette er relevant for en vurdering af, hvilke ty-

per af elforbrug der kan understøtte effekttilstrækkeligheden gennem fleksibilitet.

I relation til sammenhængen mellem risikoen for manglende effekttilstrækkelighed og kolde vinter-

dage illustrerer Energinets resultater i afsnit 6.3, at risikoen for manglende effekttilstrækkelig er større

i kolde vintre. Det er præciseret i teksten, at de værste klimaår i tabel 4 bl.a. er kendetegnet ved rela-

tivt kolde vintre.

Fastsættelse af planlægningsmål for effekttilstrækkelighed

Dansk Energi er tilfreds med fastholdelsen af 5 afbrudsminutter relateret til effekttilstrækkelighed som

planlægningsmål. Samtidig efterspørger Dansk Energi en beskrivelse af, hvad der ligger til grund for

dette mål, herunder også en vurdering af, om målet kan forventes at ændre sig på sigt. Som sagt, så er

en planlægningshorisont på 10 år ikke tilstrækkeligt i forhold til de investeringer og levetider der ses i

elsystemet, og derfor er det vigtigt at markedsaktørerne får et mere langsigtet signal om hvilket ni-

veau, der tilstræbes.

Energinets bemærkninger:

Energinets planmål om 5 afbrudsminutter relateret til effekttilstrækkelighed i 2031 udtrykker Energi-

nets bedste vurdering på baggrund af de givne analyseforudsætninger, de anvendte prognoser, føl-

somhedsberegninger og de usikkerheder, der fremgår af redegørelsen.

Energinet er forstående overfor behovet for langsigtede signaler, men som påpeget flere steder i rede-

gørelsen og i nærværende høringsnotat, er usikkerheden i langsigtede effektfremskrivninger relativ

høj.

Distributions- og transmissionsnet

Der er efter vores opfattelse tale om et godt stykke arbejde, hvor indarbejdelsen af bidrag til forsy-

ningssikkerheden fra distributionsnettene er blevet gjort på en god måde sammen med Energinets be-

skrivelse af bidrag fra transmissionsnettet i forhold til nettilstrækkelighed og robusthed.

Dansk Energi bemærker, at Energinet i redegørelsen vurderer, at datagrundlaget for fremskrivningen

af afbrudsminutterne er forbedret i årets fremskrivning sammenlignet med tidligere års fremskrivning.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

23/24

Dansk Energi arbejder løbende for at få forbedret datagrundlaget og dermed optimere fremskrivnin-

gen. Dette både i forhold til aldersbestemmelserne af nettene, men også i forhold til fremskrivning af

aldersdrevne afbrud i nettene.

Generelt arbejder netselskaberne vedholdende med at opretholde en god elforsyningssikkerhed i di-

stributionsnettene gennem deres planlægning, drift og vedligeholdelse af nettene. Her er det helt af-

gørende løbende at optimere datagrundlag, således at reinvesteringerne i nettene kan fokuseres, der

hvor effekten er størst i forhold til det samlede risikobillede. Denne fokus på elforsyningssikkerhed vil

også gælde fremadrettet. Dette afspejles også i årets elforsyningssikkerhedsredegørelse, hvilket er po-

sitivt.

Dansk Energi har følgende generelle kommentarer:

På side 3 står

”I forhold til sikring af nettilstrækkeligheden er det Energinets vurdering, at det fortsat er

nødvendigt at have et stort fokus på reinvesteringer for at udbedre det aldrende elnet.”

”Desuden

skal Energinets vigtige arbejde med fortsat sikring af høj robusthed i elsystemet understreges.”.

Her vil

det være relevant at understrege, at det ”aldrende elnet” både omfatter transmissionsnettet og distri-

butionsnettet, og at fokus på sikring af robustheden i elnettet både dækker transmissionsnettet og di-

stributionsnettene. Det fremgår tydeligt i selve redegørelsen, men vil være relevant at fremhæve også

i resuméet.

Energinets bemærkninger:

Generelt for Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021 gælder, at reference til ”elnettet” omhandler

alle spændingsniveauer. Ellers er der konsekvent henvist til ”eltransmissionsnettet” og ”eldistributions-

nettene”. Ligeledes er betegnelsen ”elsystemet” anvendt for alle spændingsniveauer, inklusiv tilslut-

tede enheder som bidrager til opretholdelse af elforsyningssikkerheden. (Dette er defineret i ordforkla-

ringen).

På side 7 står

”Planlægningsmålet er udtrykt som det gennemsnitlige antal afbrudsminutter for den

danske elforbruger i 2031, og et planlægningsmål på 35 afbrudsminutter svarer til en elforsyningssik-

kerhed på 99,993 pct. De danske elforbrugere har i de sidste ca. 10 år oplevet i gennemsnit ca. 20-21

afbrudsminutter pr. år., hvilket svarer til en elforsyningssikkerhed på 99,996 pct.”

Dansk Energi foreslår

at tilføje sætningen

”Der er altså tale om en marginalændring i forsyningssikkerheden frem mod 2031”,

for at understrege, at vi går fra et meget højt niveau for forsyningssikkerhed til et lidt lavere, men fort-

sat højt niveau sammenlignet med landene omkring os.

Energinets bemærkninger:

Ændringsforslaget indarbejdes.

På side 8 står

”Frem mod 2031 forventes både i eltransmissionsnettet og i eldistributionsnettene en

stigning i det gennemsnitlige antal afbrudsminutter, en kunde oplever……”

bør tilføjes ”… pr. år…”.

Energinets bemærkninger:

Ændringsforslaget indarbejdes.

På side 8 står

”Men det skal understreges, at Energinet har fokus på elforsyningssikkerheden i bred for-

stand, og at Energinet løbende arbejder på at optimere driften af elnettet i forhold til at sikre robusthe-

den, samt at Energinet bruger driftshændelser som et læringspunkt til forbedring af eltransmissionsnet-

tet.”.

Det er vigtigt at understrege, at netselskaberne på distributionsniveau har et tilsvarende fokus på

de lavere spændingsniveauer, og Dansk Energi foreslår derfor følgende ændring til tekst:

”Men det skal

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 75: Energinets redegørelse for elforsyningssikkerhed 2021

24/24

understreges, at Energinet og netselskaberne har fokus på elforsyningssikkerheden i……… at optimere

driften af transmissions- og distributionsnettene……”.

Energinets bemærkninger:

Ændringsforslaget indarbejdes.

Side 18, figur 3. Det er vigtigt at bemærke, at der er ændret metode i forhold til opgørelse af SAIDI i

2007, hvorfor en direkte sammenligning før og efter skal gøres med dette forbehold.

Energinets bemærkninger:

Teksten/figuren præciseres.

Kommentar til tabel på side 39 øverst. Her er nævnt

”fokuseret reinvesteringsindsat”

under netvirk-

somhederne. Her skal Dansk Energi bemærke, at reinvesteringer i dag også er fokuseret. Meningen er

her, at øget fokus på datadrevet Asset Management kan bidrage til endnu mere fokusering på, hvor

reinvesteringer giver størst værdi i nettene. Det foreslås at ændre teksten til

”Øget fokus på datadrevet

asset management for at optimere reinvesteringsindsatsen”.

Energinets bemærkninger:

Overskriften i tabellen vurderes som generelt dækkende, og Asset Management er omtalt i afsnit 5.

Den nuværende tekst bibeholdes.

På side 46 står

”Tallet varierer mellem de enkelte netvirksomheder, da en del af potentialet ved fjernbe-

tjente netstationer allerede er udnyttet.”.

Denne sætning bør omformuleres til

”Tallet varierer mellem

de enkelte netvirksomheder. En del af potentialet ved fjernbetjente netstationer er allerede i dag udnyt-

tet.”

for at få meningen frem, at der allerede i dag er installeret en del fjernbetjente netstationer.

Energinets bemærkninger:

Ændringsforslaget indarbejdes.

På side 49 står

”Netvirksomhederne vurderer, at det på den korte bane frem mod 2031 ikke vil have den

store betydning for antallet af afbrudsminutter, hvis reinvesteringsniveauet for eldistributionsnettene

sænkes. Derimod vil det især efter 2031 føre til en signifikant stigning i antal afbrudsminutter.”.

Dansk

Energi skal her bemærke, at det ikke er det, som menes i forhold til reducering af reinvesteringsniveau.

Dansk Energi har ikke for nuværende et historisk godt datagrundlag for, hvordan et sænket reinveste-

ringsniveau vil påvirke forsyningssikkerheden for en stor del af netkomponenter. En sænkning af rein-

vesteringsniveauet vil derfor efter Dansk Energis opfattelse indebære en stor risiko, herunder i forhold

til forsyningssikkerhed, men også personsikkerhed, miljø m.m., hvorfor Dansk Energi derfor ikke anbe-

faler et reduceret niveau for reinvesteringer i nettene.

Energinets bemærkninger:

Teksten på side 49 ændres jævnfør forslaget.

Dok.20/07580-51

Offentlig/Public