KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud og udvidelse af VE-ordningerne til at omfatte flydende sol-celleanlæg)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 73
Offentligt

UDKAST 29-10-2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet

uden for udbud og udvidelse af VE-ordningerne til at omfatte flydende sol-

celleanlæg)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2.

september 2021, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »vindmøller,«: » solcelleanlæg, bølge-

kraftanlæg og vandkraftværker,«.

§ 2, stk. 1, nr. 3,

ændres »vand og vind« til: »vedvarende energikilder«.

§ 6, stk. 1, nr. 2

nr. 3,

ændres »terræn og« til: »terræn, og solcelle-

anlæg på søer, og som« og i

nr. 3,

ændres »solcelleanlæg på terræn« til:

»solcelleanlæg på terræn eller sø«.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) Solcelleanlæg på havet.«.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

Tre steder i

§ 9, stk. 2, nr. 1-3,

ændres »solcelleanlæg« til: »solcelleanlæg

omfattet af § 6, stk. 1, nr. 2-4«.

§ 9, stk. 2,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) For solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 1, nr. 5, skal opstilleren afholde

mødet senest 8 uger efter udstedelsen af etableringstilladelse efter § 25.«

Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.

§ 13, stk. 1, nr. 2,

ændres »4« til: »5«.

§ 14, stk. 1, nr. 2,

ændres »4« til: »5«.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 73: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Justering af rammer for etablering af vedvarende energianlæg på havet uden for udbud og udvidelse af VE-ordningerne til at omfatte flydende sol-celleanlæg)

§ 14, stk. 3, 1. pkt.,

ophæves.

10.

§ 14, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »Kan flere kommunalbestyrelser gøre ind-

sigelser« til: »Har flere kommunalbestyrelser vetoret«.

11.

overskriften

til kapitel 3 ændres »vand og vind« til: »vedvarende ener-

gikilder«.

12.

§ 22, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »vand og vind« til: »vedvarende energikil-

der«.

13.

§ 22, stk. 2,

indsættes efter »ansøgning«: » i et område op til 15 km fra

kysten«.

14.

§ 22, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Området fremgår af lovens bilag 3.«

15.

§ 22, stk. 7,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Der må ikke meddeles tilladelse, hvis etablering af elproduktionsanlæg på

forhånd må anses for udelukket, herunder på grund af hensyn til miljø, sik-

kerhed, skibsfart, luftfart, fiskeri, større infrastrukturprojekter, overordnede

planmæssige og samfundsøkonomiske hensyn.«.

16.

§ 22 b

affattes således:

»§ 22 b.

En kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles

tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår

projekter, der planlægges placeret i et område op til 15 km fra kommunens

kyststrækning. Området fremgår af lovens bilag 3. Vetoretten kan alene be-

nyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes

afgørelse om forundersøgelsestilladelse, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 2.

Nedlægger en kommunalbestyrelse veto efter stk. 1, meddeler klima-

, energi- og forsyningsministeren afslag på ansøgning om forundersøgelses-

tilladelse. Består en kyststrækning af flere kommuner, skal klima-, energi-

og forsyningsministeren meddele afslag, hvis en enkelt kommunalbestyrelse

nedlægger veto mod, at der meddeles tilladelse til forundersøgelse efter §

23, stk. 4, jf. § 22.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal skriftligt nedlægge veto over for klima-,

energi- og forsyningsministeren, som fastsætter en frist for brug af vetoret-

ten. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra fristen for

brug af vetoretten.

Stk. 4.

Stiller klima-, energi- og forsyningsministeren en godkendt forunder-

søgelsesrapport til rådighed for andre, jf. § 24, stk. 4, kan en kommunalbe-

styrelse nedlægge veto efter stk. 1.«

17.

§ 23, stk. 4, 3. pkt.,

ophæves.

18.

§ 25, stk. 1,

ændres »vand og vind« til: »vedvarende energikilder«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2.

Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om forundersøgelses-

tilladelse uden for udbud efter § 22, stk. 2, indgivet før lovens ikrafttræden.

For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog

stk. 3.

Stk. 3.

En kommunalbestyrelse kan nedlægge veto mod, at der meddeles

etableringstilladelse efter § 25, stk. 1, på baggrund af en forundersøgelses-

rapport, der er stillet til rådighed for andre efter § 24, stk. 4, hvis ansøgnin-

gen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før den 1. januar 2017, og

ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrap-

porten er modtaget efter lovens ikrafttræden. § 22 b, stk. 2-4, om brug af

vetoret efter § 22 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på nedlæggelse af

veto mod etableringstilladelse efter denne bestemmelse. Vetoretten skal be-

nyttes i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes

afgørelse om etableringstilladelse.

Bilag 3

Oversigtskort over åben dør-ordningens anvendelsesområde og områ-

det for kommunal vetoret

UDKAST 29-10-2021

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kommunal vetoret

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Afstandsbegrænsning og klarere rammer for relevansvurdering

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Teknologineutralitet

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Flydende solcelleanlæg omfattes af værditabsordningen, salgsoptions-

ordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garantifonden

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministerens overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedva-

rende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 (i det føl-

gende benævnt VE-loven).

Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen af 29. juni 2018 og imple-

menterer den politiske aftale om justering af åben dør-ordningen for VE-

anlæg på havet af 2. juni 2021 indgået mellem regeringen (Socialdemokra-

tiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Med lovforslaget foreslås det at ændre den kommunale indsigelsesret, jf.

den nugældende § 22 b, til en kommunal vetoret, så kystkommuner belig-

gende i et område op til 15 km fra kysten vil kunne nedlægge veto mod, at

der meddeles forundersøgelsestilladelse til et område med henblik på udnyt-

telse af energi.

Med lovforslaget foreslås det herudover, at etablering af vedvarende ener-

gianlæg (i det følgende benævnt VE-anlæg) på havet uden for udbud (den

såkaldte åben dør-ordning) afgrænses til områder op til 15 km fra kysten,

således at alle fremtidige projekter vil være omfattet af den kommunale ve-

toret. Dette vil give mulighed for at ophæve relevante statslige arealreserva-

tioner, da afgrænsningen vil medføre, at det ikke længere vil være relevant

at opretholde alle reservationer. Formålet er at sikre, at ordningen i højere

grad bliver forenelig med det øgede behov for energiplanlægning af areal-

anvendelsen på havet og i relation til netudbygningen på land.

Derudover vil forslaget skulle sikre klarere rammer for, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne give afslag til projekter i områder, der

ikke ud fra samfundsmæssige, planlægningsmæssige eller miljømæssige

hensyn er relevante at gennemføre.

Det foreslås endvidere med lovforslaget, at åben dør-ordningen udvides, så

den bliver teknologineutral og dermed vil kunne sikre gode vilkår for frem-

tidig teknologiudvikling. I forhold til kendte teknologier, vil udvidelsen give

mulighed for opstilling af flydende solcelleanlæg på havet.

Formålet med justeringen af åben dør-ordningen er at sikre kommunal op-

bakning og tidlig lokal inddragelse til etablering af VE-anlæg på havet. For-

målet er endvidere at sikre en effektiv statslig planlægning ift. havarealet og

elnettet, mulighed for ophævelse af relevante statslige arealreservationer til

havvind samt sikre teknologineutralitet af VE-anlæg på havet.

Endeligt foreslås det at flydende solcelleanlæg vil blive omfattet af værdi-

tabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og

garantifonden, der har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, sol-

celleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale ac-

cept af sådanne nye anlægsprojekter. Det foreslås således, at både opstilling

af flydende solcelleanlæg på havet og visse solcelleanlæg på søer omfattes,

herunder opstilling af visse flydende solcelleanlæg på vandreservoir, søer i

grusgrave og lignende.

2. Lovforslagets baggrund

De gældende regler for åben dør-ordningen, som findes i VE-lovens kapitel

3 og som blev indsat i 1999, muliggør etablering af VE-anlæg, der udnytter

energi fra vind og vand på havet uden for udbud. Ordningen giver således

opstillere mulighed for selv at tage initiativ til opstilling af VE-anlæg på

havet.

Den gældende ordning indeholder en række administrative procestrin for at

kunne etablere VE-anlæg under ordningen. En opstiller skal først modtage

en forundersøgelsestilladelse efter § 22, som giver opstiller ret til at indlede

undersøgelser på havet. På dette tidspunkt har opstiller endnu ikke taget en-

delig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møllernes fundamenter el-

ler deres placering. Herefter udarbejdes en forundersøgelsesrapport, som

skal godkendes efter VE-lovens § 24. Endelig skal opstiller meddeles en

tilladelse til at etablere anlægget efter VE-lovens § 25, samt en tilladelse til

udnyttelse af energien efter VE-lovens § 29.

I januar 2017 blev der med lov nr. 1705 af 23. december 2016 indført en

kommunal indsigelsesret mod kystnære havvindmølleprojekter. Den kom-

munale indsigelsesret giver kommunalbestyrelser mulighed for at gøre ind-

sigelse mod, at der meddeles forundersøgelsestilladelse til et område, jf. VE-

lovens § 22 b. Det betyder, at en kommunalbestyrelse skal tage stilling til,

om de ønsker opstilling af et VE-anlæg i området, selvom det endelige pro-

jekt først fastlægges ved ansøgning om etableringstilladelse.

Med energiaftalen fra 2018 blev det besluttet at udvide indsigelsesretten til

et område på op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Justeringen trådte

i kraft 1. juli 2019.

Den kommunale indsigelsesret blev indført for at imødekomme den store

modstand og kritik, der er modtaget på tidligere åben dør-projekter.

Der blev med energiaftalen af 29. juni 2018 igangsat en havvindanalyse,

som blandt andet skulle analysere den gældende åben dør-ordning og af-

klare, hvorvidt ordningen fortsat var i overensstemmelse med de politiske

målsætninger på havvindsområdet.

Med aftalen af 2. juni 2021 justeres åben dør-ordningen for elproducerende

VE-anlæg på havet uden for statslige udbud, så ordningen vil blive bragt

tilbage til sit oprindelige formål, som bl.a. var at understøtte en markedsud-

vikling af VE-udbygningen på havet ved opstilling af små, kystnære projek-

ter. Aftalen sikrer således, at døren vil blive holdt åben for mindre kystnære

projekter, der kan samle lokal opbakning. Muligheden for fremtidig hav-

vindsudbygning gennem statslige udbud vil ikke blive afgrænset af justerin-

gen af åben dør-ordningen og vil fortsat være mulig på hele det danske sø-

territorium og i den eksklusive økonomiske zone, herunder i områder inden

for 15 km fra kysten.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kommunal vetoret

3.1.1. Gældende ret

Tilladelse til udnyttelse af energi fra vand og vind på det danske søterrito-

rium og i den eksklusive økonomiske zone meddeles efter reglerne i VE-

lovens §§ 22-29.

Reglerne om kommunal indsigelsesret følger af § 22 b, hvorefter en kom-

munalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der meddeles forundersøgel-

sestilladelse til et ansøgt område beliggende op til 15 km fra kommunens

kyststrækning.

Den kommunale indsigelsesret blev indført i 2017 for at øge kommunalbe-

styrelsernes indflydelse ved vurderingen af, om der skal etableres havvind-

møller ud for en kommunes kyststrækning, og herved sikre øget hensyn til

lokalbefolkningen og øge den lokale opbakning. Med lov nr. 499 af 1. maj

2019 blev den kommunale indsigelsesret udvidet fra 8 til 15 km.

Det fremgår af § 22 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal fremsætte indsi-

gelsen over for klima-, energi- og forsyningsministeren. Når klima-, energi-

og forsyningsministeren modtager en ansøgning om forundersøgelsestilla-

delse, sendes den i myndighedshøring hos relevante myndigheder og kom-

muner.

Det er i forbindelse med denne myndighedshøring, at kommunalbestyrelser

får mulighed for at fremsætte deres eventuelle indsigelse. Herved sikres, at

det på et så tidligt tidspunkt som muligt kan afklares, hvorvidt en kommu-

nalbestyrelse ønsker et projekt. Herved tages der også hensyn til, at opstil-

leren ikke gennemfører unødige undersøgelser i et område. Kommunalbe-

styrelsen skal således tage stilling til, om de ønsker et VE-anlæg i det an-

søgte område på baggrund af opstillers overordnede projektbeskrivelse,

hvori opstiller endnu ikke har taget endelig stilling til antal møller, møller-

nes størrelse, møllernes fundamenter og deres placering.

Det fremgår af § 22 b, stk. 3, at et af Folketinget nedsat udvalg skal oriente-

res om kommunalbestyrelsens indsigelse, inden klima-, energi- og forsy-

ningsministeren giver tilladelse til forundersøgelser efter § 23, stk. 4, jf. §

22. Herved sikres, at udvalget inddrages og får mulighed for at kommentere

sagen. Hvis udvalget ikke kan tilslutte sig ministerens beslutning om enten

at meddele forundersøgelsestilladelse på trods af en kommunal indsigelse

eller afvise ansøgningen, er ministeren ikke bundet heraf.

En kommunalbestyrelses eventuelle indsigelse er betinget og skal således

forstås i sammenhæng med VE-lovens § 23, stk. 4, sidste punktum, hvoref-

ter klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele afslag på ansøg-

ning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der foreligger klima- og

miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for

udnyttelse af energi i det pågældende område. Det kan eksempelvis være

hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer,

reducere udledning af CO

i den kvoteomfattede sektor, eller hvis hensynet

til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at

et projekt kan gennemføres trods kommunal indsigelse.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Med lovforslaget implementeres den politiske aftale af 2. juni 2021 om ju-

stering af åben dør-ordningen for VE-anlæg på havet. Med aftalen vil den

kommunale indsigelsesret blive ændret til en vetoret for kommuner belig-

gende inden for 15 km fra et område, hvor opstiller søger om forundersø-

gelsestilladelse under åben dør-ordningen.

Erfaringen fra tidligere åben dør-projekter har vist, at der kan være udbredt

borgermodstand mod de kystnære havvindmølleprojekter. Dette er bl.a.

kommet til udtryk gennem store mængder kritiske høringssvar, borgermø-

der, foreningsdannelse mod kystnære havvindsprojekter, mediedækning

samt henvendelser til Energistyrelsen og klima-, energi- og forsyningsmini-

steren. Modstanden retter sig særligt mod visuelle påvirkninger og den be-

tydning, en kystnær havvindmøllepark vil have for oplevelsen af naturen i

området, som af lokalbefolkningen og sommerhusejere anses for at være af

landskabs- og naturkvalitetsmæssig betydning. Hertil kommer bekymring

for støj fra vindmøllerne og påvirkning af dyrelivet ved kystområder.

Den store modstand og kritik, der er modtaget på tidligere projekter, har

bl.a. ført til indførelsen af reglerne om den kommunale indsigelsesret. Med

forslaget om at ændre den kommunale indsigelsesret til en kommunal veto-

ret sikres, at der fortsat vil kunne gennemføres projekter igennem åben dør-

ordningen, men alene i de tilfælde, hvor der vil kunne opnås kommunal op-

bakning dertil. Det vil således fortsat være muligt for lokale initiativgrupper

og andre private aktører at ansøge om projekter under åben dør-ordningen.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af VE-lovens § 22 b vil medføre, at den kommunale

indsigelsesret mod meddelelse af forundersøgelsestilladelse vil blive ændret

til en kommunal vetoret.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der fortsat vil kunne gennemføres pro-

jekter igennem åben dør-ordningen, men alene i de tilfælde, hvor der vil

kunne opnås kommunal opbakning hertil. Den kommunale vetoret vil have

til formål at øge opbakningen til projekterne og reducere borgermodstanden.

Det vil således fortsat være muligt for lokale initiativgrupper og private ak-

tører at ansøge om projekter under åben dør-ordningen.

Som efter nugældende ret vil kommuner fortsat have mulighed for at tilken-

degive, om kommunalbestyrelsen støtter op om et planlagt projekt op til 15

km fra kommunens kyststrækning. Med den foreslåede ændring vil kommu-

nernes betingede indsigelsesret ændres til en absolut vetoret. Der vil således

alene kunne meddeles tilladelse til forundersøgelser, hvis ingen kommune

med en kyststrækning op til 15 km fra et ansøgt område benytter sin vetoret

imod projektet. Et kommunalt veto vil betyde, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil skulle meddele afslag på tilladelse til at foretage forun-

dersøgelser for et projekt under åben dør-ordningen.

Forslaget om den kommunale vetoret skal ses i sammenhæng med den fo-

reslåede justering af åben dør-ordningen, hvorefter ordningen vil blive af-

grænset til områder op til 15 km fra kysten. Det vil betyde, at alle fremtidige

åben dør-projekter vil være omfattet af den kommunale vetoret, jf. nedenfor

i lovforslagets afsnit 3.2.

For nærmere om den foreslåede ændring om kommunal vetoret henvises til

lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

3.2. Afstandsbegrænsning og klarere rammer for relevansvurdering

3.2.1. Gældende ret

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til forundersøgelser enten

meddeles efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modta-

gelse af en ansøgning efter åben dør-ordningen. En forundersøgelsestilla-

delse giver opstiller ret til at indlede undersøgelser på havet vedrørende en

mulig havvindmøllepark på et tidligt tidspunkt, hvor opstiller endnu ikke

har taget endelig stilling til antal møller, møllernes størrelse, møllernes fun-

damenter og deres placering. En forundersøgelsestilladelse giver dermed

ikke i sig selv ret til at opføre et VE-anlæg.

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 7, at tilladelse til forundersøgelser med-

deles til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant.

Med hjemmel i VE-lovens § 22, stk. 10, kan klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætte nærmere regler om, hvornår udnyttelse af energi kan

være relevant. Bemyndigelsen er ikke udmøntet i en bekendtgørelse, bl.a.

fordi vurderingen af, hvornår det er relevant at udnytte energi i et område,

allerede kan foretages efter gældende regler.

Ved vurderingen af, om et område er relevant, jf. 22, stk. 7, kan ministeren

inddrage en bredere kreds af kriterier, herunder planmæssige hensyn til

f.eks. netudbygning, samfundsøkonomi og forsyningssikkerhed. Ligeledes

kan der ikke meddeles tilladelse til områder, hvor etablering af elprodukti-

onsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. på grund af hensyn til

miljø, sikkerhed, skibsfart, luftfart, fiskeri m.v.

Åben dør-ordningen er i dag ikke afgrænset til en særlig del af havarealet.

Ordningen afgrænses af reservationer, bindingsområder og den statslige

havplanlægning, hvor udviklingszoner er udlagt til vedvarende energi på

havet. Som følge heraf kan der som udgangspunkt søges på hele Danmarks

søterritorie og i den eksklusive økonomiske zone.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at åben dør-

ordningen skal justeres, så rammerne for ordningen gøres klarere, herunder

præcisering af statens muligheder for at give afslag til projekter, der ikke ud

fra samfundsmæssige og planlægningsmæssige hensyn er relevante at gen-

nemføre. Det skal sikre øget transparens for borgere og projektopstillere og

vil gøre det lettere at forhåndsvurdere, om en indgivet ansøgning er relevant

eller ej, jf. § 22, stk. 7, samt sikre, at ordningen i højere grad bliver forenelig

med det øgede behov for planlægning af arealanvendelsen på havet og i re-

lation til netudbygningen på land.

Det foreslås, at en justeret ordning alene vil finde anvendelse på havområder

beliggende op til 15 km fra kysten, hvilket er sammenfaldende med den af-

stand, inden for hvilken kommunerne i dag kan gøre indsigelse mod et pro-

jekt, og som det foreslås at ændre til en kommunal vetoret, jf. lovforslagets

afsnit 3.1. Muligheden for fremtidig havvindsudbygning gennem statslige

udbud afgrænses ikke og vil fortsat være mulig inden for 15 km fra kysten,

såvel som på Danmarks øvrige søterritorium og eksklusive økonomiske

zone.

Afstandsbegrænsningen muliggør, at statslige arealreservationer på hav-

vindsarealer i udgangspunktet kan løftes uden at kompromittere statens sik-

ring af gode placeringer til fremtidig havvindsudbygning via statslige ud-

bud. Det er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren at udpege eller

ophæve områder, som reserveres til statslige udbud. Når et område udpeges

eller ophæves, offentliggør klima-, energi- og forsyningsministeren medde-

lelse herom. Der vil konkret blive taget stilling til ophævelse af relevante

statslige arealreservationer efter nærværende lovs ikrafttræden.

Der er i dag ikke en fast administrativ praksis for, hvilke hensyn der inddra-

ges i vurderingen af, om et område er relevant, men klima-, energi- og for-

syningsministeren kan som nævnt i lovforslagets afsnit 3.2.1. inddrage en

bredere kreds af kriterier ved vurderingen heraf.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget at afgrænse muligheden for at ansøge om et

projekt under åben dør-ordningen til områder op til 15 km fra kysten.

Den foreslåede ændring i VE-lovens § 22, stk. 2, vil medføre, at det således

kun vil være muligt at ansøge om projekter under åben dør-ordningen op til

15 km fra kysten.

Med den foreslåede ændring om at ændre den kommunale indsigelsesret til

en vetoret, jf. lovforslagets afsnit 3.1., vil afstandsbegrænsningen betyde, at

alle fremtidige projekter under åben dør-ordningen vil være omfattet af den

kommunale vetoret. Der vil således alene kunne meddeles tilladelse til for-

undersøgelser, hvor ingen kommune nedlægger veto mod, at dette sker i et

område op til for 15 km fra kommunens kyststrækning.

Inden for området op til 15 km fra kysten, vil tilladelse til forundersøgelser

fortsat kunne gives til områder, hvor udnyttelse af energi er relevant, jf. §

22, stk. 7. Vurderingen heraf kan allerede foretages efter gældende regler,

men forslås uddybet i den gældende § 22, stk. 7, således at det klarere frem-

går, hvilke hensyn, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om et område

er relevant, ligesom det foreslås at udarbejde en vejledning herom, som of-

fentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

For nærmere om den foreslåede ændring om afstandskrav og klarere rammer

for relevansvurderingen henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 14, og be-

mærkningerne hertil.

3.3. Teknologineutralitet

3.3.1. Gældende ret

Det følger af VE-lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at loven giver adgang til at udnytte

energi fra vind og vand på havet. Efter gældende regler er åben dør-ordnin-

gen dermed alene gældende for vand- og vindkraft. Flydende solcelleanlæg

og andre VE-teknologier på havet, som ikke udnytter vind og vand, er der-

med ikke omfattet af gældende regler.

Det følger af VE-lovens § 22, stk. 1, 1. pkt., at adgangen til at udnytte vand

og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkom-

mer den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi

kan kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi og forsyningsministeren.

Efter gældende regler er åben dør-ordningen dermed alene gældende for

vand- og vindkraft. Flydende solcelleanlæg og andre VE-teknologier på ha-

vet, som ikke udnytter vind og vand, er dermed ikke omfattet af gældende

regler.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

åben dør-ord-

ningen skal være teknologineutral, så den giver mulighed for at etablere for-

skellige VE-teknologier på havet, herunder solcelleanlæg. Teknologineutralite-

ten forventes at understøtte teknologiudviklingen og imødekomme efterspørg-

sel fra VE-opstillerne efter blandt andet at kunne etablere flydende solcellean-

læg under ordningen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at flydende

solcelleanlæg skal være omfattet af reglerne i VE-lovens § 30 om tilslut-

ning til elforsyningsnettet og reglerne i VE-lovens § 50 d, således at der er

mulighed for at omfatte flydende solcelleanlæg af et eventuelt kommende

teknologineutralt udbud efter bestemmelsen. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at dette allerede følger af de gældende

bestemmelser, og at der derfor ikke er behov for at ændre § 30 eller § 50 d.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ændring af VE-lovens §§ 2, stk. 1, nr. 3, og 22, stk. 1,

1. pkt., vil det blive muligt at udnytte energien fra alle vedvarende energi-

kilder på havet.

3.4 Flydende solcelleanlæg omfattes af værditabsordningen, salgsopti-

onsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garantifonden

3.4.1. Gældende ret

Værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn

pulje og garantifonden er fem gældende ordninger i VE-lovens kapitel 2.

Ordningerne har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcelle-

anlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker ved at øge den lokale accept af

sådanne nye anlægsprojekter.

Flydende solcelleanlæg er efter gældende ret ikke omfattet af ordningerne.

Nedenfor gennemgås gældende ret for de fem ordninger.

3.4.1.1. Værditabs- og salgsoptionsordning

Opstiller af visse VE-anlæg skal i henhold til værditabsordningen betale for

det værditab på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstillingen. Op-

stillere, der skal betale for et værditab på 1 pct. eller mere af en beboelses-

ejendommens værdi, skal desuden i henhold til salgsoptionsordningen i

visse tilfælde tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen

ved salgsoption. Værditabs- og salgsoptionsordningen reguleres i VE-lo-

vens §§ 6-12.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1, at opstillere skal betale for værditab

på en beboelsesejendom, som forårsages ved opstilling af følgende:

1) En eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster.

2) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på

500 kW eller derover.

3) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på terræn og har en installeret effekt på

50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en afstand på 500 m

eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover,

der enten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse

anlæg har en samlet installeret effekt på 500 kW eller derover.

4) Solcelleanlæg, som nettilsluttes på taget af bygninger eller integreret i

bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

5) Bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg

efter et teknologineutralt udbud efter VE-lovens § 50 d.

6) Hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 4, at havvindmøller, der etableres efter

udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker efter de

gældende bestemmelser i VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23, er undtaget

fra kravet om betaling af værditab.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 2 og 5, at kravet om betaling af værditab

kan nedsættes eller bortfalde, såfremt ejeren har medvirket til tabet, og at

kravet bortfalder, såfremt værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboel-

sesejendommens værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 6, at krav på betaling af værditab forfal-

der til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens afgørelse herom.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om værditabsordningen. Bestemmelsen

er udmøntet i bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsordnin-

gen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 1 og 3, at opstillere, der forårsager et

værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor efter VE-lovens § 6,

skal tilbyde ejeren af beboelsesejendommen at købe ejendommen ved salgs-

option. Dette omfatter dog ikke opstillere af vindmøller opstillet på de nati-

onale testcentre for store vindmøller. Har ejeren af beboelsesejendommen

medvirket til værditabet, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller

bortfalde.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 2, at retten til at få tilbudt en salgsoption

fra en opstiller omfatter ejere af følgende beboelsesejendomme:

1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af

op til seks gange vindmøllehøjden fra en vindmølle, og som i medfør af en

afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået

tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi.

2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af

op til 200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, og

som i medfør af en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab efter

§ 7, stk. 1, har fået tilkendt værditabsbetaling på over 1 pct. af beboelses-

ejendommens værdi.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 4, at krav på at få tilbudt en salgsoption

bortfalder, hvis ejeren af beboelsesejendommen indgår aftale med opstille-

ren om værditabets størrelse efter VE-lovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 6 a, stk. 5, at ejeren først skal meddele opstille-

ren, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption, efter taksations-

myndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens stør-

relse efter VE-lovens § 7, dog senest 1 år efter første producerede kilowatt-

time. Tidsfristen er dog for landbrugsejendomme altid mindst 6 måneder og

for øvrige ejendomme altid mindst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor taksa-

tionsmyndighedens afgørelse efter § 7 foreligger.

Det fremgår af § 6 a, stk. 6, at opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen

aftaler tidspunktet og vilkårene for indfrielsen af den tilbudte salgsoption,

når ejeren har meddelt opstilleren, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen.

Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfri-

else af salgsoptionen.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 7, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsordningen. Bestemmel-

sen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsord-

ningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden.

Det fremgår af VE-lovens § 7, stk. 1, at det er taksationsmyndigheden, der

træffer afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af

en individuel vurdering heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderin-

gen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bølgekraft-

anlægget eller vandkraftværkets første producerede kilowatt-time. Opstille-

ren og ejeren af beboelsesejendommen kan uanset 1. pkt. indgå aftale om

værditabets og salgsoptionens størrelse efter VE-lovens § 9, stk. 10. Taksa-

tionsmyndighedens afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myn-

dighed, jf. VE-lovens § 12, stk. 1.

Det fremgår af VE-lovens § 11, at i sager, hvor taksationsmyndigheden til-

kender værditabsbetaling, eller hvor opstilleren skal tilbyde salgsoption, af-

holder opstilleren sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og den-

nes sekretariat. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes

indbetalte gebyrer efter VE-lovens § 9, stk. 8, og § 10, stk. 2, til dækning af

taksationsmyndighedens og sekretariatets omkostninger. Øvrige sagsom-

kostninger afholdes af klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at opstillere af anlæg omfattet af VE-

lovens § 6, stk. 1, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstil-

leren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejen-

domme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-,

salgsoptions- og VE-bonusordningen. Opstilleren aftaler tid og sted for mø-

det med klima-, energi- og forsyningsministeren.

VE-lovens § 9, stk. 2 og 3, regulerer, hvornår mødet skal afholdes for de

forskellige typer af anlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, og hvornår og

hvordan indkaldelse til mødet skal ske.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at indkaldelse skal sendes til ejere og

beboere af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i nær-

og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, en afstand

af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bøl-

gekraftanlæg eller vandkraftværker eller en afstand af op til 5 km fra de

kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller de

planlagte havvindmølleplaceringer.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at brevet med den skriftlige medde-

lelse, jf. VE-lovens § 9, stk. stk. 3, sendes af klima-, energi- og forsynings-

ministeren til ejere og beboere. Klima-, energi- og forsyningsministeren vi-

deregiver en liste over adresser på bygninger omfattet af VE-lovens § 9, stk.

4, nr. 1-3, til opstilleren. Klima-, energi- og forsyningsministeren videregi-

ver endvidere en liste til opstilleren over beboelsesejendomme, som er helt

eller delvis beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller

de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den

eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vand-

kraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og forsyningsministerens

udgifter til udarbejdelse af listerne og udsendelse af den skriftlige medde-

lelse.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren skal godkende den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfri-

sten for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter VE-lovens § 9,

stk. 3, udsendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal tillige god-

kende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonus-

ordningen, som opstilleren skal udlevere på det offentlige møde, jf. VE-lo-

vens § 9, stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materi-

ale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af oriente-

ringsmaterialet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme der er beliggende

i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmøl-

leplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte

placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. VE-

lovens § 9, stk. 8.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 7, at ejere, der vurderer, at en vindmøl-

leopstilling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vand-

kraftværker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et

krav på betaling af værditab og salgsoption til klima-, energi- og forsynings-

ministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde, jf. VE-lo-

vens § 9, stk. 1. Er reglerne om orientering i VE-lovens § 9, stk. 3-6, ikke

overholdt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene

i disse regler er opfyldt.

Det fremgår af VE-lovens 9, stk. 8, at ejere ikke betaler sagsomkostninger

for behandling af krav efter VE-lovens § 9, stk. 7 for værditab og salgsop-

tion på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand

af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer

eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller

i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden

fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af

krav efter VE-lovens § 9, stk. 7, et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom

til klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret tilbagebetales, såfremt

der aftales eller tilkendes værditabsbetaling eller sagen bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 10, at indgår opstilleren og ejeren aftale

om værditabets og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål herom ikke ind-

bringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-,

energi- og forsyningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En

aftale medfører, at anmeldte krav om betaling af værditab og salgsoption

bortfalder.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 11, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om, hvor oplysninger indhentes, og

hvilke oplysninger der videregives til opstilleren. Bestemmelsen er udmøn-

tet i bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj 2020 om værditabsordningen, salgs-

optionsordningen og taksationsmyndigheden.

3.4.1.2. VE-bonus

Opstiller af visse VE-anlæg skal tilbyde beboere, der er naboer til det på-

gældende anlæg et årligt beløb, svarende til en del af værdien af anlæggets

produktion. Den VE-bonus, man får udbetalt, er ikke et fast beløb, men ud-

regnes på baggrund af den såkaldte VE-bonussats. Den forventede gennem-

snitlige udbetaling fra et typisk solcelleanlæg vil, afhængigt af vejr og elpris

det pågældende år, være ca. 2.500 kr. årligt. VE-bonussatsen er fast, men

afhænger dog af, hvor mange husstande i et område, der er berettiget til VE-

bonus, og som vælger at søge det, da der er et loft over den samlede udbe-

taling på 1,5 % af anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang årligt,

i hele anlæggets levetid, og den er skattefri. VE-bonus reguleres i VE-lovens

§ 13.

Det fremgår således af VE-lovens § 13, stk. 1 og 2, at opstillere af en eller

flere vindmøller, solcelleanlæg omfattet af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4,

bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et tek-

nologineutralt udbud efter § 50 d og hybridanlæg skal tilbyde en årlig VE-

bonus til beboere, der er naboer til de pågældende anlæg. Dette omfatter dog

ikke vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de nationale testcen-

tre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres efter udbud i et om-

råde, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og

§ 23.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at VE-bonus, som er udbetalt eller

udbetales af opstilleren efter regler fastsat i medfør af VE-lovens § 13, stk.

4, indgår ikke ved vurdering af, om en person har ret til ydelser fra det of-

fentlige og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætter regler om, hvem der er omfattet af pligten til at tilbyde

VE-bonus, herunder om kredsen af berettigede modtagere, beregnings-

grundlaget og størrelsen af VE-bonus, udbetalingstidspunkt, fastsættelse af

sanktion, udbetalingsperiode, frister og renter. Bestemmelsen er udmøntet i

bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning til na-

boer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

3.4.1.3. Grøn pulje

Grøn pulje blev oprettet på baggrund af en række analyser, som blev aftalt

med energiaftalen af 29. juni 2018. På baggrund af analyserne blev energi-

forligskredsen (regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Al-

ternativet) i november 2019 enige om at oprette en grøn pulje, hvor opstiller

ved opstilling af visse vedvarende energianlæg indbetaler et beløb pr. op-

stillet MW til en pulje i den pågældende kommune, hvor VE-anlægget op-

stilles. Beløbssatserne blev senere hævet som en del af Klimaaftale for

energi og industri mv. 2020, som blev indgået mellem regeringen og Ven-

stre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konserva-

tive Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet den 22. juni 2020. Grøn

pulje reguleres i VE-lovens § 14.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at opstiller senest 14 hverdage efter

første producerede kilowatt-time, skal indbetale et beløb til en kommunal

grøn pulje, ved opstilling af en eller flere vindmøller, solcelleanlæg omfattet

af VE-lovens § 6, stk. 1, nr. 2-4, vandkraftværker, der har vundet ret til pris-

tillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d og hybridanlæg.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 2, at hvis et anlæg er opstillet i flere

kommuner, skal beløbet efter stk. 4 fordeles forholdsmæssigt mellem kom-

munerne i forhold til den kapacitet i megawatt, der opstilles i hver enkelt

kommune.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 3, at VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 1, finder

tilsvarende anvendelse på havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelse kan

gøre indsigelse efter § 22 b. Det fremgår desuden, at VE-lovens § 14, stk. 1,

nr. 1, ikke omfatter vindmøller på under 25 m, vindmøller opstillet på de

nationale testcentre for store vindmøller og havvindmøller, der etableres ef-

ter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22,

stk. 3, nr. 1, og § 23. Det fremgår desuden, at hvis flere kommunalbestyrel-

ser kan gøre indsigelse efter § 22 b, så skal opstilleren fordele og indbetale

beløbet efter VE-lovens § 14, stk. 4, ligeligt mellem de berettigede kommu-

ner. Det fremgår desuden, at der skal betales et beløb efter VE-lovens § 14,

stk. 4, svarende til de VE-teknologier omfattet af VE-lovens § 14, stk. 1-3,

som er omfattet af hybridanlægget efter VE-lovens § 14, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 4, at opstillere omfattet af VE-lovens §

14, stk. 1-3, skal betale et beløb, som svarer til 125.000 kr. pr. MW ved

landvindmøller, 165.000 kr. pr. MW ved havvindmøller, 40.000 kr. pr. MW

ved solcelleanlæg og 92.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 5, at kommunalbestyrelsen yder tilskud

fra grøn pulje. Er midlerne i grøn pulje ikke allokeret til projekter 3 år efter

indbetaling, skal kommunalbestyrelsen overføre det af opstilleren indbetalte

beløb til statskassen.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 6, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om grøn pulje, herunder om kommunal-

bestyrelsens oprettelse og administration af grøn pulje, ansøgningsproce-

dure for tilskud fra grøn pulje, kredsen af ansøgningsberettigede, tildeling

af midler i prioriteret rækkefølge og bagatelgrænse for overførsel til stats-

kassen. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020

om grøn pulje.

Grøn pulje administreres af kommunerne, som indkalder til ansøgning om

tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til

kommunale formål, og kommunerne har mulighed for at prioritere, at mid-

lerne tildeles projekter ansøgt af nære naboer til VE-anlæg samt til grønne

tiltag i kommunen.

3.4.1.4. Garantifonden

Garantifonden er en ordning i medfør af VE-lovens § 21, som har til hen-

sigt at fremme udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekrafts- og

vandkraftsanlæg ved at øge den lokale interesse i sådanne nye projekter.

Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lo-

kale vindmølle-, solcelle-, bølgekrafts- og vandkraftslav og dermed for-

bedre mulighederne for lokalt forankrede projekter.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og

solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finan-

siering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekni-

ske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndig-

heder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcellean-

læg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstalla-

tion som nævnt i VE-lovens § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsin-

stallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. VE-lovens §

23.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget af, at

nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt,

hvor garantien stilles:

1) Vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgruppen har mindst ti delta-

gere.

2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens delta-

gere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen

eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en

afstand af højst 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget

planlægges opstillet. Ved havvind-møller etableret uden for udbud skal bo-

pælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststræk-

ning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller

i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere

solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.

3) Deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i ini-

tiativgruppen.

4) Lavets eller initiativgruppens gennemførelse af projektet vurderes som

realistisk.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedstolen af

lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i VE-lovens §

21, stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af anlægget, ved møl-

ler dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke gennemføres,

kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller

delvis overdrages til andre.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at inden for en ramme på 10 mio.

kr. træffer klima-, energi- og forsyningsministeren afgørelse om ydelse af

garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet, solcellelavet eller initiativgrup-

pen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan

maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 6, at VE-lovens § 21, stk. 1-5, også

gælder for bølgekrafts- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen for-

brugsinstallation. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra

nærmeste bølgekraftanlæg.

3.4.1.5. Opstilleres oplysningspligt

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at opstillere af vindmøller, solcel-

leanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker efter anmodning skal meddele

klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige

for administration af og tilsyn med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonus-

ordningens gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions- og

VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og op-

fyldelse. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 744 af 30. maj

2020 om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndig-

heden, bekendtgørelse nr. 2161 af 14. december 2020 om VE-bonusordning

til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftvær-

ker og bekendtgørelse nr. 742 af 30. maj 2020 om grøn pulje.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at åben dør-

ordningen bør gøres teknologineutral, så den giver mulighed for at etablere

forskellige VE-teknologier på havet, herunder flydende solcelleanlæg eller

andre VE-teknologier, jf. lovforslagets afsnit 3.3.

Flydende solenergi er en teknologi, der er i vækst, og det vurderes, at de

foreslåede ændringer af åben dør-ordningen vil kunne medføre, at der inden

for de kommende år, vil blive ansøgt om opstilling af flydende solcelleanlæg

på havet.

Flydende solcelleanlæg på havet vil kunne påvirke naboer til anlæggene,

herunder potentielt medføre et værditab på naboejendomme på 1 pct. eller

mere. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen og grøn

pulje også er relevante for opstilling af flydende solcelleanlæg på havet, og

at flydende solcelleanlæg på havet også bør være omfattet af ordningerne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at VE-ordnin-

gerne som følge heraf bør ændres, så flydende solcelleanlæg på havet om-

fattes af ordningerne. Herved sikres, at ordningerne fortsat lever op til deres

formål, og at der er ligebehandling af teknologierne.

Det kan ikke udelukkes, at det kan blive aktuelt med projekter vedrørende

opstilling af flydende solcelleanlæg på søer, herunder vandreservoir, søer i

grusgrave og lignende. Henset til de geografiske og naturmæssige forhold i

Danmark og natur- og miljølovgivningen, vurderer Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet, at det er usikkert, om det bliver aktuelt. Det er på trods

af denne usikkerhed Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det er en fremtidssikker løsning, at opstilling af flydende solcelleanlæg

på søer omfattes af værditabsordningen, salgsoptionsordningen, VE-bonus-

ordningen og grøn pulje på samme måde som solcelleanlæg på terræn, da

en eventuel opstilling af flydende solcelleanlæg på søer kan påvirke naboer

til sådanne anlæg på samme måde som solcelleanlæg på terræn.

De beløb, der i henhold til VE-lovens § 14, stk. 4, skal indbetales til grøn

pulje for de forskellige teknologier, svarer til 125.000 kr. pr. MW landvinds-

ækvivalenter på tidspunktet for fastsættelsen. Det er Klima-, Energi- og For-

syningsministeriets vurdering, at betalingsniveauet for flydende solcellean-

læg bør fastsættes til 40.000 kr. pr. opstillet MW, der svarer til det gældende

betalingsniveau for solcelleanlæg på land.

Hensynet med at fremme udbygningen af VE-anlæg ved at øge den lokale

interesse i nye projekter ved at lette finansieringsmulighederne for lokale

lav gør sig også gældende for flydende solcelleanlæg. Det er derfor Klima-

, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at reglerne i VE-lovens § 21

om garantifoden også bør gælde for flydende solcellelav.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at flydende solcelleanlæg på havet og på søer, herunder vand-

reservoir, søer i grusgrave og lignende, vil blive omfattet af værditabsord-

ningen, salgsoptionsordningen, VE-bonusordningen, grøn pulje og garanti-

fonden på samme måde som solcelleanlæg på terræn er efter gældende ret.

For så vidt angår flydende solcelleanlæg på havet foreslås det dog, at alle

flydende solcelleanlæg vil blive omfattet uanset størrelse, og at det offent-

lige møde, som opstillere skal afholde efter VE-lovens § 9, vil skulle afhol-

des senest 8 uger efter udstedelsen af etableringstilladelse efter VE-lovens

§ 25.For nærmere om de foreslåede ændringer henvises til lovforslagets § 1,

nr. 3-9, og bemærkningerne hertil.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslaget vil medføre justering af åben dør-ordningen, som vil bidrage

til at gøre ordningen mere tydelig i forhold til placeringen af fremtidige VE-

anlæg under ordningen. Justeringen vil bl.a. medføre en afgrænsning af ord-

ningen til områder beliggende 0-15 km fra kysten og teknologineutralitet,

således at flydende solcelleanlæg vil blive omfattet af ordningen. Derudover

foreslås det at indføre en vetoret for de berørte kystkommuner, hvor VE-

anlæggene ønskes placeret, hvilket forventes at fremme kommunikationen

mellem kommuner, borgere og opstillere. Endelig foreslås det, at flydende

solcelleanlæg vil blive omfattet af VE-ordningerne.

Om justeringen vil medføre etablering af flere eller færre åben dør-projekter

er usikkert, da de enkelte delelementer trækker i hver sin retning. Den fore-

slåede afstandsbegrænsning og kommunale vetoret vil isoleret set kunne

føre til færre åben dør-projekter, imens en eventuel ophævelse af relevante

statslige arealreservationer samt muligheden for at opstille f.eks. flydende

solcelleanlæg isoleret vil kunne føre til flere åben dør-projekter. Den fore-

slåede ændring om, at flydende solcelleanlæg på havet vil blive omfattet af

VE-ordningerne, vil kunne fremme åben dør-projekter. Ændringen vil med-

føre øgede omkostninger for opstiller, men kan samtidig potentielt bidrage

til øget lokal accept af projekter. Den samlede udvikling i antallet og om-

fanget af åben dør-projekterne vil i sidste ende afhænge af den teknologiske

udvikling. De foreslåede ændringer vil dog kunne få positiv betydning for

test- og demonstration af nye, grønne produktionsteknologier.

Den foreslåede ændring vedrørende, at flydende solcelleanlæg på søer vil

blive omfattet af VE-ordningerne, vurderes at ville have marginal effekt på

antallet af sådanne projekter. Ændringen vil medføre øgede omkostninger

for opstiller, men kan potentielt bidrage til øget lokal accept af projekter.

Uafhængigt af den foreslåede ændring forventes potentialet for projekter

med flydende solcelleanlæg på søer i Danmark at være småt.

Lovforslaget kan have direkte positive konsekvenser for opnåelse af FN’s

verdensmål, herunder verdensmål 7 for bæredygtig energi og verdensmål 13

for klimaindsats. Lovforslaget kan have negative konsekvenser for verdens-

mål 14 om livet i havet.

I forhold til verdensmål 7 kan der være direkte positive konsekvenser spe-

cifikt for delmål 7.2, idet produktionen af vedvarende energi fra nye elpro-

ducerende anlæg med vedvarende energikilder vil forøges ved opstilling af

nye åben dør-projekter.

I forhold til verdensmål 13 har lovforslaget positive konsekvenser i forhold

til det konkrete delmål 13.2, idet justeringen af åben dør-ordningen er en del

af den nationale politik for tiltag mod klimaforandringer og målsætningen

om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70

pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

I forhold til verdensmål 14 kan lovforslaget have negative konsekvenser

specifikt for delmål 14.2 i forhold til, at hav- og kystnære økosystemer be-

skyttes og forvaltes bæredygtigt for undgå større negative indvirkning på

biodiversiteten. Overordnet er det dog erfaringen, at havvindmølleparker i

drift ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet og i

visse tilfælde kan have positive effekter på flere arter.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at ville have væsentlige økonomiske konsekven-

ser for stat, regioner eller kommuner.

Den foreslåede ændring af rammerne for åben dør-ordningen, vil dog be-

tyde, at Energistyrelsen fremadrettet i en overgangsperiode skal admini-

strere to ordninger, idet der fremadrettet vil være eksisterende ansøgninger,

som skal behandles efter de nugældende regler, imens fremtidige ansøgnin-

ger skal behandles efter de foreslåede ændringer i nærværende lovforslag.

Den foreslåede ændring vedrørende, at flydende solcelleanlæg omfattes af

VE-ordningerne, kan medføre øget administration for taksationsmyndighe-

den. Det vurderes imidlertid, at der formentlig højest vil blive tale om rela-

tivt få projekter.

Den foreslåede ændring af grøn pulje, således at flydende solcelleanlæg

fremover vil være omfattet af ordningen, vurderes ikke ville at have negative

konsekvenser som følge af administration for de kommuner, hvor puljerne

administreres, da kommunerne vil kunne benytte op til 8 pct. af de indbetalte

midler til administration af puljerne, og da kommunerne allerede i dag ad-

ministrerer en grøn pulje for de øvrige teknologier.

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lov-

givning, som skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at

forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Digitalise-

ringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper,

som er blevet vurderet og ikke fundet relevant for dette lovforslag.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ændring om at gøre åben dør-ordningen teknologineutral

forventes at ville fremme mulighederne for bl.a. at etablere flydende solcel-

leanlæg, hvilket isoleret forventes at ville medføre positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Den foreslåede ændring om, at flydende solcelleanlæg vil blive omfattet af

VE-ordningerne, vil medføre øgede omkostninger og administrative byrder

for erhvervslivet, mens det samtidig vil kunne have positive økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet at fremme lokal accept af opstilling af fly-

dende solcelleanlæg.

Værditabsordningen

Den foreslåede ændring om at udvide værditabsordningen med flydende

solcelleanlæg vil medføre omkostninger for opstillere af flydende solcelle-

anlæg, da opstiller skal betale for værditab på beboelsesejendomme som

følge af opstilling af VE-anlæg, hvis værditabet er 1 pct. eller derover af

ejendommens værdi.

Ændringen af værditabsordningen vil alt andet lige gøre det dyrere at etab-

lere flydende solcelleanlæg, end hvis opstiller ikke var omfattet af værdi-

tabsordningen. Det vurderes dog, at etablering af et flydende solcelleanlæg

på havet kun sjældent vil kunne medføre et værditab på en beboelsesejen-

dom.

Salgsoptionsordningen

Den foreslåede ændring om at udvide salgsoptionen med flydende solcelle-

anlæg vil medføre omkostninger for opstillere af flydende solcelleanlæg, da

opstiller vil skulle tilbyde ejeren af en beboelsesejendom, som helt eller del-

vis er beliggende i en afstand af op til 200 m fra et flydende solcelleanlæg

at købe ejendommen ved salgsoption, såfremt Taksationsmyndigheden har

tilkendt en værditabserstatning på 1 pct. eller derover af beboelsesejendom-

mens værdi.

Da det vurderes som sjældent at etablering af et flydende solcelleanlæg på

havet vil medføre et værditab på 1 pct. eller derover på en beboelsesejen-

dom, vurderes det alene af den grund, at salgsoptionsordningen vil få be-

grænset relevans for flydende solcelleanlæg på havet. Hertil kommer, at det

formentlig er sjældent, at et flydende solcelleanlæg på havet placeres inden-

for 200 meter af beboelsesejendomme, hvor spørgsmålet om salgsoption er

relevant.

VE-bonusordningen

Den foreslåede ændring om at udvide VE-bonusordningen med flydende

solcelleanlæg vil medføre omkostninger for opstillere af flydende solcelle-

anlæg, da opstiller skal tilbyde en årlig VE-bonus til beboere i beboelses-

ejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 200 m

fra et flydende solcelleanlæg.

VE-bonus svarer til en del af værdien af anlæggets produktion og udregnes

på baggrund af en såkaldt VE-bonussats. Den forventede gennemsnitlige

udbetaling fra et typisk solcelleanlæg vil, afhængigt af vejr og elpris det på-

gældende år, være ca. 2.500 kr. årligt. VE-bonussatsen er fast, men afhæn-

ger dog af, hvor mange husstande i et område, der er berettiget til VE-bonus,

og som vælger at søge det, da der er et loft over den samlede udbetaling på

1,5 % af anlæggets produktion. VE-bonus udbetales én gang årligt, i hele

anlæggets levetid.

Det er formentlig meget sjældent, at flydende solcelleanlæg på havet vil

blive etableret indenfor 200 meter af beboelsesejendomme, og derfor for-

ventes VE-bonusordningen også sjældent at være relevant for denne type

anlæg.

Grøn pulje

Den foreslåede ændring om at udvide grøn pulje med flydende solcellean-

læg vil medføre omkostninger for opstillere af flydende solcelleanlæg, der

vil skulle indbetale et engangsbeløb til en kommunal grøn pulje pr. MW,

der opstilles, og vil dermed alt andet lige gøre det dyrere at etablere flydende

solcelleanlæg, end hvis opstiller ikke skulle indbetale til puljen.

Betalingsniveauet for flydende solcelleanlæg foreslås fastsat til 40.000 kr.

pr. opstillet MW, der vil svare til det gældende betalingsniveau for solcelle-

anlæg på land.

Til trods for at VE-ordningerne alt andet lige vil gøre det dyrere at etablere

flydende solcelleanlæg, vil den samlede effekt for erhvervslivet af de fore-

slåede ændringer i VE-ordningerne for så vidt angår flydende solcelleanlæg

på havet dog fortsat være positiv for erhvervslivet, da opstillere vil få mu-

lighed for at etablere flydende solcelleanlæg, hvilket slet ikke er muligt efter

de gældende regler.

I forhold til flydende solceller på søer vil de foreslåede ændringer i VE-

ordningerne medføre øgede omkostninger for erhvervslivet, mens det sam-

tidig vil kunne have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

ved at fremme lokal accept af etablering af flydende solcelleanlæg. Det for-

ventes, at der uafhængigt af ændringen højest vil blive aktuelt med relativt

få projekter vedrørende flydende solcelleanlæg på søer, og at de økonomi-

ske konsekvenser for erhvervslivet derfor vil være begrænsede.

De administrative byrder for erhvervslivet, forbundet med at flydende sol-

celleanlæg omfattes af VE-ordningerne, vil hovedsageligt komme til at be-

stå i, at opstillere af flydende solcelleanlæg vil skulle afholde offentlige mø-

der i henhold til VE-lovens § 9 og vil blive omfattet af oplysningspligten i

VE-lovens § 14 a.

Lovforslaget vurderes ikke at have øvrige efterlevelsesomkostninger eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at princip 1 om

muliggørelse af nye forretningsmodeller og princip 3 om teknologineutrali-

tet for agil erhvervsrettet regulering er relevante for nærværende lovforslag.

Det vurderes, at princip 1 om at muliggøre anvendelsen af nye forretnings-

modeller er relevant, da den foreslåede ændring om at åben dør-ordningen

skal være teknologineutral understøtter, at nye forretningsmodeller kan rea-

liseres, da det foreslås, at opstillere vil få mulighed for at etablere flydende

solcelleanlæg under ordningen, hvilket forventes at understøtte teknologi-

udviklingen, herunder skabe bedre muligheder for test og forsøg.

Det vurderes, at princip 3 om teknologineutralitet er relevant, da justeringen

af ordningen understøtter, at opstillerne kan følge med i den teknologiske

udvikling ved at skabe mulighed for bl.a. opstilling af flydende solcellean-

læg, og imødekomme efterspørgsel fra VE-opstillerne efter blandt andet at

kunne etablere flydende solcelleanlæg under ordningen.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Det vurderes samlet set, at lovforslaget ikke vil medføre væsentlige kli-

mamæssige konsekvenser. Denne vurdering er behæftet med en vis usikker-

hed.

Effekten af de foreslåede justeringer på antallet og omfanget af åben dør-

projekter er vanskeligt at kvantificere og kan være såvel positiv som nega-

tiv. Den foreslåede afstandsbegrænsning og kommunale vetoret vil isoleret

kunne føre til færre åben dør-projekter, imens en eventuel ophævelse af re-

levante statslige arealreservationer samt muligheden for at opstille f.eks. fly-

dende solcelleanlæg isoleret vil kunne føre til flere åben dør-projekter. Den

foreslåede ændring om, at flydende solcelleanlæg på havet vil blive omfattet

af VE-ordningerne, vil kunne fremme åben dør-projekter. Ændringen vil

medføre øgede omkostninger for opstiller, men kan samtidig potentielt bi-

drage til øget lokal accept af projekter. Den samlede udvikling i antallet og

omfanget af åben dør-projekterne, og dermed klimaeffekten, vil derfor

blandt andet afhænge af den teknologiske udvikling. Samlet set vurderes

ændringerne at bidrage til rammerne for den danske klimaindsats med ud-

bygning af vedvarende energi.

Klimaeffekten vil desuden afhænge af den generelle udbygning med VE.

Den marginale effekt på klimaet af at stille flere eller færre VE-anlæg op på

havet vil afhænge af, hvor stor en andel af energiproduktionen, der i forvejen

dækkes af vedvarende energi og dermed af fortrængningseffekten.

Den foreslåede ændring vedrørende, at flydende solcelleanlæg på søer vil

blive omfattet af VE-ordningerne, vurderes at ville have marginal effekt på

klimaet. Ændringen vil medføre øgede omkostninger for opstiller, men kan

potentielt bidrage til øget lokal accept af projekter. Uafhængigt af den fore-

slåede ændring forventes potentialet for projekter med flydende solcellean-

læg på søer i Danmark at være småt.

Herudover vil den foreslåede inddragelse af offentligheden i relation til

kommunernes vetoret og VE-ordningerne være med til at opfylde Parisafta-

lens artikel 12’s krav om inddragelse af offentligheden.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Etableringen af VE-anlæg på havet kan have negative og i nogle tilfælde

positive miljø- og naturmæssige konsekvenser. F.eks. kan etableringen af

anlæg bidrage positivt til dannelse af kunstige rev, ligesom VE-anlæg i sig

selv bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser og derved begræn-

ser menneskeskabte klimaforandringer, som i sig selv forventes at medføre

store negative konsekvenser for mange arter. Negative miljøpåvirkninger

fra VE-anlæg ses normalt i form af f.eks. undervandsstøj fra ramning af fun-

damenter, spredning af sediment og begrænsning af sejlads i forbindelse

med anlægsfasen for et projekt, mens der i driftsfasen kan være påvirkning

i form af bortskræmning af fugle, visuelle gener og støj.

VE-anlæg vil være omfattet af lov om miljøvurdering af planer og program-

mer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 25.

juni 2020, hvor projekters væsentlige miljøpåvirkninger både positive og

negative vil blive belyst.

Da det ikke er muligt at fastlægge, om lovforslaget vil medføre flere eller

færre VE-anlæg på havet, og da det først vil være muligt at sige noget om

miljøpåvirkningerne fra de enkelte projekter, når der foretages en miljøvur-

dering af disse, er det således ikke muligt at vurdere de konkrete miljø- og

naturmæssige konsekvenser af lovforslaget. Der foretages altid en miljøvur-

dering af åben dør-projekter efter gældende regler, så det sikres, at miljøpå-

virkningerne er inden for et acceptabelt niveau og er i overensstemmelse

med nationale og internationale beskyttelseshensyn. Med lovforslaget vil

der ikke blive ændret på reglerne herom.

For så vidt angår flydende solcelleanlæg på søer vurderes lovforslaget ikke

at ville have miljø- eller naturmæssige konsekvenser, da lovforslaget ikke

vil ændre på mulighederne for at opnå tilladelse til opstilling af sådanne an-

læg. Det kan dog ikke udelukkes, at den foreslåede ændring vedrørende, at

flydende solcelleanlæg på søer vil blive omfattet af VE-ordningerne, vil

kunne have betydning for omfanget af kommende projekter vedrørende fly-

dende solcelleanlæg. Ændringen vil således medføre øgede omkostninger

for opstiller, men omvendt også potentielt øget lokal accept af projekter.

Uafhængigt af den foreslåede ændring forventes potentialet for projekter

med flydende solcelleanlæg på søer i Danmark at være småt.

10. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [16. november 2021 til den 15.

december 2021] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Anke-

nævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand A/S, Biofos

A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små

og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen,

Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige &

Energikonsulenter, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Power

and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, ADB

(Association Dansk Biobrændsel), Dana Petroleum, DANAK (Den Danske

Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Dan-

marks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Univer-

sitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygnings-

center, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjern-

varme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center

(DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Produ-

centansvarssystem, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk Sol-

kraft, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Vare-

fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE

ARK, Danske Commodities A/S, Danske Maritime, Danske Mediedistribu-

tører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk

Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Na-

turgas, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Dan-

ske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DI – Organisation for er-

hvervslivet, DKCPC, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen

Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbe-

tjening, E.ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum

Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Ener-

gycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Equinor, Erhvervsflyvnin-

gens Sammenslutning (ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S

Evida, Everfuel, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, Fi-

nansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet – FinansDanmark,

Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-

bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske be-

lysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elek-

triske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, For-

eningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarme-

værker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen

for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S,

Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer,

Gaz-system, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt

Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HOFOR

A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,

SMV danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produkt-

udvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, IT-Branchen, Kjær-

gaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen

(Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kø-

benhavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kom-

mune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns

Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen

af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Cen-

ter, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mærsk Drilling,

Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy,

N1 A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables

A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft,

Plastindustrien, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup

Natur og miljøforening, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, Siemens

Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti,

Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, Statens Byg-

geforskningsInstitut, Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Insti-

tut, Total S.A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforenin-

gen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK –

VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Ve-

stas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind

Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B.V., WWF Verdensna-

turfonden, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aal-

borg Universitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes ikke at ville

medføre væsentlige negative konse-

kvenser. Den foreslåede ændring af

rammerne for åben dør-ordningen vil

betyde, at der fremadrettet i en over-

gangsperiode vil skulle administreres

to ordninger, idet der fremadrettet vil

være projekter, som vil skulle be-

handles efter de nugældende regler.

Den foreslåede ændring vedrørende,

at flydende solcelleanlæg omfattes af

VE-ordningerne, kan medføre øget

administration for taksationsmyndig-

heden. Derudover vil kommunerne

skulle administrere en grøn pulje for

indbetalinger fra opstilling af fly-

dende solcelleanlæg. Kommunerne

vil kunne benytte op til 8 pct. af de

indbetalte midler til administration af

puljerne og administrerer allerede i

dag en grøn pulje for de øvrige tek-

nologier.

Implemente-

Ingen.

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen.

Økonomiske

Forslaget om at gøre ordningen tekno- De foreslåede ændringer om at ville

konsekvenser for logineutral, forventes at ville fremme udvide VE-ordningerne - værditabs-

erhvervslivet

mulighederne for bl.a. at etablere fly- ordningen, salgsoptionen, VE-bo-

dende solcelleanlæg, hvilket forventes nusordningen og grøn pulje - vil

at ville medføre positive økonomiske medføre, at opstillere af flydende sol-

konsekvenser for erhvervslivet.

celleanlæg vil blive omfattet af ord-

ningerne og vurderes at ville medføre

negative konsekvenser for erhvervs-

livet.

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

De foreslåede ændringer om at ville

udvide VE-ordningerne - værditabs-

ordningen, salgsoptionen, VE-bo-

nusordningen og grøn pulje - vil

medføre, at opstillere af flydende sol-

celleanlæg vil blive omfattet af ord-

ningerne og vurderes at ville medføre

administrative byrder for erhvervsli-

vet.

Ingen.

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

De klimamæssige konsekvenser af ju- De klimamæssige konsekvenser af

steringen af ordningen er usikre, da de justeringen af ordningen er usikre, da

enkelte delelementer trækker i sin de enkelte delelementer trækker i

hver retning. Dog vil ændringerne hver sin retning. Den foreslåede af-

kunne få positive konsekvenser for standsbegrænsning og kommunale

test og demonstration af nye, grønne vetoret vil isoleret kunne føre til

produktionsteknologier. Effekten af færre åben dør-projekter. Effekten af

justeringen af ordningen afhænger i justeringen af ordningen afhænger i

øvrigt af fremtidig VE-udbygning. øvrigt af øvrig fremtidig VE-udbyg-

Samlet set vurderes ændringerne at bi- ning.

drage til rammerne for den danske kli-

maindsats med udbygning af vedva-

rende energi.

Miljø- og natur- Etableringen af VE-anlæg på havet vil Etableringen af VE-anlæg på havet

mæssige konse- i nogle tilfælde kunne have positiv be- vil i nogle tilfælde kunne have nega-

kvenser

tydning for miljø og natur. F.eks. kan tiv betydning for miljø og natur,

etableringen af anlæg bidrage positivt f.eks. undervandsstøj fra ramning af

til dannelse af kunstige rev, ligesom fundamenter, spredning af sediment

VE-anlæg i sig selv vil kunne bidrage og begrænsning af sejlads i forbin-

til at reducere udledningen af drivhus- delse med anlægsfasen for et projekt,

gasser og derved begrænse menneske- mens der i driftsfasen kan være på-

skabte klimaforandringer, som i sig virkning i form af bortskræmning af

selv forventes at ville medføre store fugle, visuelle gener og støj fra vind-

negative konsekvenser for mange ar- møllerne.

ter.

Forholdet til EU- Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholde EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af VE-lovens § 1, at loven har til formål at fremme produktion

af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse

med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med hen-

blik på blandt andet at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og

reducere udledningen af CO

og andre drivhusgasser.

Det fremgår videre af § 2, stk. 1, nr. 2, at loven inden for det i § 1 nævnte

formål særligt finder anvendelse på foranstaltninger til at fremme udbygnin-

gen af vindmøller.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 1, nr. 2,

at der efter »vind-

møller« indsættes » solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker,«.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at foranstaltninger

til at fremme udbygningen af andre VE-teknologier end vindmøller, som

solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker vil være omfattet af be-

stemmelsen, hvorefter loven inden for dens formål særligt finder anven-

delse.

Til nr. 2

Det fremgår af VE-lovens § 1, at loven har til formål at fremme produktion

af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse

med klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn med hen-

blik på blandt andet at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og

reducere udledningen af CO

og andre drivhusgasser.

Det fremgår videre af § 2, stk. 1, nr. 3, at loven inden for det i § 1 nævnte

formål særligt finder anvendelse på adgangen til at udnytte energi fra vand

og vind på havet.

Det fremgår desuden af § 2, stk. 2, at ved vedvarende energikilder forstås

vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk

energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for ha-

venergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og

biogas.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 1, nr. 3,

at »vand og vind«

ændres til »vedvarende energikilder«.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, nr. 3, vil medføre, at loven også vil

finde anvendelse på adgangen til at udnytte energien fra andre vedvarende

energikilder ud over vand og vind på havet. Vedvarende energikilder i den

foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3, skal forstås på samme måde som definitionen

vedvarende energikilder i § 2, stk. 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at gøre

åben dør-ordningen teknologineutral, så den giver mulighed for at etablere

forskellige VE-teknologier på havet, herunder flydende solcelleanlæg.

Til nr. 3