Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 70
Offentligt
2479613_0001.png
NOTAT
Vild natur og Biodiversitet
J.nr. 2021-1935
Ref. JETTE
Den 26. oktober 2021
Høringsnotat til ændring af habitatbekendtgørelsen 2021 om
udpegning af nye fuglebeskyttelsesområder som opfølgning på
pilotsag
Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 26. marts 2021 med frist for afgivelse af
høringssvar den 7. maj 2021. Høringsfristen blev d. 29. april 2021 forlænget med seks uger efter
anmodning fra en høringspart til d. 20. juni 2021.
Miljøministeriet har modtaget høringssvar fra 33 organisationer og virksomheder:
Følgende 31 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse:
Dansk Land- og Strandjagt, Beskyt Jammerland Bugt, Sammenslutningen af danske småøer, Kirsten
Lodal Askekilde, Søren Wium Andersen, Jan Lehto og Marianne Sørensen, DCE Aarhus Universitet,
Danske Råstoffer, Dansk Akvakultur og Landbrug og Fødevarer, DI, Foreningen af lystbådehavne i
Danmark, Danmarks Jægerforbund, Lolland Kommune (Nakskov Havn), Rønne Havn A/S, Energinet,
Friluftsrådet, Dansk Energi, Molslinjen A/S, European Energy, Dansk Metal, Foreningen for skånsomt
fiskeri, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Wind Denmark, Rederiet Fjord, Danske
Rederier og Færgerederier, Sibelco Nordic A/S, Danske Havne, Danmarks Fiskeriforening PO, DOF –
Bird Life og Bornholms regionkommune.
Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til bekendtgørelse:
Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Arkitektforeningen.
Høringssvarene har berørt følgende punkter:
1. Generelt
2. Det faglige grundlag
3. Råstofindvinding.
4. Klappladser
5. Hurtigfærger
6. Vindmøller
I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Miljøministeriets kommentarer hertil er anført
i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Det er anført, hvis svarene giver anledning til ændring i bekendtgørelsen.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0002.png
Bemærkninger til udkastet:
Ad 1: Generelt
Dansk Land- og Strandjagt
mener, at der i Danmark er så stor beskyttelsesgrad i forhold til
størrelse og befolkningstæthed, at der ikke behøves mere, og opfordrer de danske politikere til at
genforhandle EU’s habitatdirektiv.
Beskyt Jammerlandbugt
har vedhæftet et svar fra biolog Søren Mark Jensen, der mener, at det
overordnet er positivt og i overensstemmelse med både EU’s overordnede naturpolitik og EU’s habitat-
og fuglebeskyttelsesdirektiv, at Danmark planlægger udpegning af flere og større marine
fuglebeskyttelsesområder, og henviser til Danmarks særlige betydning for flere af de fælleseuropæiske
havfugle.
Sammenslutningen af Danske Småøer
er glade for udpegningerne og opfordrer til restriktiv
praksis i forhold til at give tilladelse til nye aktiviteter og til at være specielt opmærksom på, om der
kan findes andre løsninger uden for Natura 2000-områder.
Kirsten Lodal Askekilde
er positiv over for udpegningen og opfordrer til at sige nej til kystnære
havvindmøller ved Omø.
Søren Wium Andersen
mener, at der ved udpegning skal være mål og forvaltningsplaner, og at der
skal ske indgreb over for fiskeri og jagt, herunder forbud mod jagt med det samme, indtil der foreligger
forvaltningsplaner.
Jan Lehto og Marianne Sørensen
anbefaler, at Smålandsfarvandet beskyttes fuldt ud, og at der
ikke inkluderes udviklingszoner til råstofudvikling eller anden kommerciel maritim udnyttelse af
områdets ressourcer i havplanen.
DI
mener, at der har manglet åbenhed og dialog om processen og efterlyser bedre
myndighedssamarbejde.
Danmarks Jægerforbund
er generelt positive og gør opmærksom på, at udpegning generelt ikke
har indflydelse på jagt.
Rønne Havn A/S
henviser til, at udpegning af fuglebeskyttelsesområder vil have afgørende negative
konsekvenser for Rønne Havn A/S og fremsender også bemærkninger til havstrategiområderne og
henviser til havplanens zoner til beskyttelsesforanstaltninger for luftfart. Der henvises til, at den nye §
7, stk. 13, strammer mulighederne for dispensation i betydelig grad, og til fravigelsesmulighederne i
bekendtgørelsen §§ 9 og 10.
Danske Havne
henviser til Rønne Havn A/S’s høringssvar og er tilsvarende bekymret for, at de nye
fuglebeskyttelsesområder omkring Bornholm kan have negativ indvirkning på havnens udvikling.
Friluftsrådet
bakker op om udpegning af nye marine fuglebeskyttelsesområder, men ønsker at
undgå begrænsninger for friluftslivet i videst muligt omfang og lægger vægt på en konkret faglig
vurdering af eventuelle begrænsninger af friluftsliv, herunder sejlads, jagt og fiskeri.
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0003.png
Dansk Energi
støtter mål i biodiversitetsstrategien og klimamål og peger på, at de 30 % beskyttede
arealer kan sikres ved at udpege havstrategiområder.
Foreningen for skånsomt kystfiskeri
mener ikke, at fuglebeskyttelsesområderne fremtidssikrer
naturen i havet, hvorfor man ikke er i mål med 30 pct. beskyttede områder. De foreslår oprettelse af
områder til skånsomt kystfiskeri, altså flere ”Øresundsmodeller”. De opfordrer til udvidelse af
undersøgelser om garnfiskeris påvirkning af fuglebestande og tekniske løsninger på eventuelle
bifangster af fugle i garnfiskeriet.
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
peger på sammenhæng med havplan og havstrategi og
mener, at flere af de udpegede fuglebeskyttelsesområder kan udpeges som strengt beskyttede
havstrategiområder. DN mener, at der er uklart hvilke aktiviteter, der tillades, reguleres eller forbydes,
og henviser til, at ifølge EU’s Biodiversitetsstrategi skal alle marine beskyttede områder omfattes af
fiskeriregulering. DN mener, at DCE-rapporten fra 2016 burde være offentliggjort før 2021.
Dansk Metal
mener, at der har manglet konsekvensvurdering og åbenhed, og at
myndighedsprocessen ikke har været optimal og ønsker bedre samarbejde de offentlige myndigheder
imellem og i relation til de private aktører.
Sibelco Nordic A/S
er generelt positive over for at øge beskyttede områder i EU og over for
foranstaltninger til beskyttelse af truede arter. Sibelco mener ikke, at der i det nuværende forslag til
havplan er taget højde for en sydgående sejlrute.
Danmarks Fiskeriforening PO
peger på, at det handler om at sikre sameksistens mellem
fiskerierhvervet og de forskellige fuglearter, der anvender de danske farvande.
DOF Bird Life
peger på, at de tre processer med havplan, havstrategiområder og
fuglebeskyttelsesområder er tæt sammenkoblede, hvorfor man bør forholde sig til potentielle synergier
og mangler. DOF peger også på, at ifølge EU-Kommissionens nye biodiversitetsstrategi skal alle
marine beskyttede områder have en fiskeriregulering, hvorfor det anbefales, at der snarest foretages en
vurdering af igangværende aktiviteter, herunder fiskeri, fx i forbindelse med, at natur- og
forvaltningsplanerne udarbejdes.
Bornholms Regionskommune
peger på, at udpegning af havstrategiområder og
fuglebeskyttelsesområder kan få betydning for Rønne Havn, nye færgeruter, etablering af energiø og
vindmøllefelter, etablering af bunkerhub, krydstogtskibe for anker, etablering af kystnær
havvindmøllepark og råstofindvinding.
Miljøministeriets bemærkninger:
Der er tale om en ændring af bekendtgørelsen som opfølgning på en sag med EU-Kommissionen
om manglende udpegning af marine fuglebeskyttelsesområder. EU-Kommissionen åbnede i 2016 en
såkaldt
pilotsag
(uformel dialog om overholdelse af direktivforpligtelser) mod Danmark for
utilstrækkelig udpegning af Natura 2000-områder. Europa-Kommissionen har peget på nogle
områder (IBA-områder
(Important
Bird and Biodiversity Areas)) og arter, der bør beskyttes, og på
indhentede data om områderne. Danmark har siden været i dialog med EU-Kommissionen herom og
har på baggrund heraf valgt at udpege seks nye marine fuglebeskyttelsesområder. Der er ikke på
nuværende tidspunkt overvejelser om udpegning af yderligere marine fuglebeskyttelsesområder, der
ligger ud over de områder, som Europa-Kommissionen har peget på, og som der foreligger nærmere
data for. Dialogen med Europa-Kommissionen om de pågældende områder er ikke afsluttet.
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
Dialog
mellem Kommissionen og et medlemsland om overholdelse af direktivforpligtelser er
omfattet af
fortrolighed,
og det er derfor ikke muligt at have åbenhed om processen.
Myndighedernes oplysning i forbindelse med konkret sagsbehandling om den mulige udpegning
såvel som berosættelse af konkret sagsbehandling forudsætter en vis klarhed i sagen. Den klarhed er
først opstået i takt med dialogen med Kommissionen, indhentelse af DCE-rapporter og drøftelser
mellem ministerierne om data, afgrænsning og juridiske forpligtelser. De relevante myndigheder
har behandlet sagen efter de gældende regler og ud fra den til ethvert tidspunkt tilgængelige viden
og har fremmet sagsbehandlingen inden for de retlige rammer, ligesom der er sket den fornødne
koordination mellem de kompetente myndigheder.
Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget i henhold til EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv med det formål at
beskytte bestemte fuglearter, som i væsentligt antal og tilbagevendende anvender det pågældende
havområde f.eks. til at søge føde, raste eller skifte fjer. Der vil for hver enkelt fuglebeskyttelses-
område blive udarbejdet en
Natura 2000-plan
med en langsigtet målsætning for naturens
tilstand og et 6-årigt indsatsprogram, ligesom der er en forpligtelse til overvågning. Der er ikke krav
om, at der allerede ved udpegning af områder skal være fremlagt mål og planer. Målsætninger og
forvaltningsplaner for de udpegede områder skal udarbejdes som led i den almindelige plankadence.
Udpegning som fuglebeskyttelsesområde har den konsekvens, at
fremtidige aktiviteter,
det vil
sige aktiviteter, der ikke har fået tilladelse endnu, og som kan påvirke områderne, skal vurderes
konkret i forhold til de beskyttelseshensyn, der er lagt til grund for udpegningen, jf. habitat-
direktivets artikel 6, stk. 3. En udpegning indebærer som udgangspunkt ikke et forbud mod
aktiviteter i områderne, men det kan efter en konkret vurdering medføre begrænsninger eller afslag
på tilladelse, hvis aktiviteten skader de fuglearter, som området er udpeget for at beskytte, idet der
dog er mulighed for fravigelse i særlige tilfælde. Hvorvidt en konkret aktivitet kan iværksættes i et
fuglebeskyttelsesområde afhænger blandt andet af typen af aktivitet og andre aktiviteter i området
og beskyttelsesinteresserne, og det kræver altid en konkret vurdering.
Der er ikke krav om indgreb mod
eksisterende aktiviteter
i områderne ved udpegning, men det
følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, at der for at undgå forringelser og forstyrrelser med
betydelige konsekvenser for direktivets målsætninger skal træffes passende foranstaltninger.
Eksisterende tilladelser vil som udgangspunkt ikke blive berørt ved selve udpegningen, men de vil
indgå i den almindelige vurdering i forbindelse med planprocessen med henblik på en vurdering af,
om målsætningerne for området kan opnås. Dette vil ske næste gang i forbindelse med planperioden
2028-2033. Som udgangspunkt betragtes fiskeri, der på udpegningstidspunktet er tilladt efter
gældende lovgivning, som en eksisterende aktivitet.
I hvilket omfang
fiskeri
i hele eller dele af et fuglebeskyttelsesområde vil være forenelig med
beskyttelseshensynene vil afhænge af en konkret vurdering. Det er særligt garnfiskeri, der på grund
af risiko for bifangst forventes at kunne påvirke fuglene, og hvor fiskerimulighederne kan blive
begrænsede i forhold til visse områder, såfremt det vurderes nødvendigt med regulering af dette
fiskeri.
Havstrategiområderne
har været i parallel høring til d. 20. juni 2021. Miljøministeriet følger
særskilt op på denne høring. Der er forskel på de juridiske forpligtelser i havstrategidirektivet og
fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet og på de regler, der gælder for de udpegede områder.
Udpegning af havstrategiområder efter havstrategidirektivet kan ikke erstatte forpligtelser til
udpegning efter fuglebeskyttelsesdirektivet.
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
Havplanen
har været i separat høring frem til d. 30. september 2021. Søfartsstyrelsen følger op på
denne høring. Havplanen respekterer opfyldelse af EU-retlige forpligtelser efter naturdirektiverne,
dvs. fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet.
Udpegning af fuglebeskyttelsesområder er som udgangspunkt forenelig med fortsat
sejlads og
søtransport,
ligesom der også er sejlads og søtransport i de eksisterende fuglebeskyttelsesområder
i dag. Den internationale skibstrafik er underlagt den internationale havrets artikler om retten til fri
sejlads samt retten til uskadelig passage af de danske farvande. Internationale ruter og
trafikstrømme kan ikke omdirigeres uden accept fra det internationale samfund. De mere specifikke
reguleringer, såsom skibsruter, dybvandsruter og trafiksepareringssystemer, reguleres ligeledes
internationalt af FN’s internationale søfartsorganisation (IMO), der sikrer, at skibstrafikken afvikles
sikkert bl.a. af hensyn til miljøet.
Nye eller ændrede skibsruter, der kan påvirke beskyttelsesinteresserne i et fuglebeskyttelsesområde
væsentligt, f.eks. hurtigfærger, vil skulle konsekvensvurderes i forbindelse med, at der gives tilladelse
hertil. Det vurderes at være muligt at stille vilkår, som gør det muligt at forene sejlads- og
søtransport med beskyttelseshensynene. Hvis det ikke er muligt at stille vilkår, og hvis en vurdering
fører til, at områdets integritet kan skades, kan der kun gives tilladelse, hvis der ikke findes
alternativer, og der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, idet
der skal træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger.
Ændringen af bekendtgørelsen ændrer ikke på de gældende regler om
miljøvurdering
af planer,
programmer og projekter.
Angående miljøvurdering af selve ændringen af bekendtgørelsen er det Miljøministeriets vurdering,
at det ikke er påkrævet, da bekendtgørelsen har karakter af direktivnær implementering af EU-ret,
dvs. at der ikke er overladt valgfrihed til medlemsstaterne i forhold til den nærmere gennemførelse,
idet den nationale implementering er bundet af direktivet.
Angående bemærkningerne til § 7, stk. 13, er der tale om en kodificering af gældende ret, idet
afgørelser efter de anførte bestemmelser i miljøvurderingsloven er omfattet af forpligtelsen til
habitatvurdering i habitatbekendtgørelsens § 6. Habitatbekendtgørelsens anvendelsesområde er
begrænset af de angivne hjemmelsbestemmelser, og bekendtgørelsen finder således ikke anvendelse
på afgørelser efter miljøvurderingsloven i relation til andre love end de i § 7 og 8 nævnte love.
Det foreslåede § 7, stk. 13, dækker således ikke planer, der er omfattet af planhabitatbekendtgørelsen,
idet overholdelsen af habitatvurderingsreglerne i relation til afgørelser efter miljøvurderingsloven,
der vedrører planlægning efter planloven, er reguleret i planhabitatbekendtgørelsen, ligesom det
heller ikke dækker de projekter og planer, der er omfattet af kysthabitatbekendtgørelsen, idet
overholdelsen af habitatvurderingsreglerne i relation til afgørelser efter miljøvurderingsloven, der
vedrører kystbeskyttelsesloven, skal reguleres i kysthabitatbekendtgørelsen.
Habitatbekendtgørelsens § 6 er en implementering af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som efter sit
indhold er direkte anvendelig. Det har hidtil været Miljøministeriets fortolkning, at § 6 også finder
anvendelse på de angivne bestemmelser i miljøvurderingsloven, uanset om det fremgår eksplicit,
men vi finder det rigtigst at kodificere det for at undgå urigtige modsætningsslutninger om, at når
det ikke er nævnt, så gælder det ikke.
Det er Miljøministeriets opfattelse, at den kompetente myndighed, dvs. den myndighed, der meddeler
afgørelsen, dispensationen eller tilladelsen til et projekt eller en plan, er forpligtet til at efterleve
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0006.png
direktivets krav om konsekvensvurdering, også selv om den relevante bestemmelse måtte mangle i
den relevante lovgivning, da myndigheden i mangel af præcise nationale regler vil være direkte
bundet af direktivet, jf. Miljøstyrelsen vejledning til habitatbekendtgørelsen
1
.
For at gøre det helt klart, at habitatbekendtgørelsen i forhold til afgørelser efter
miljøvurderingsloven er begrænset til bekendtgørelsens hjemmelslove, vil Miljøministeriet foreslå
følgende præcisering, idet vi i øvrigt deler bestemmelsen i to, så den passer til systematikken i resten
af bekendtgørelsen, dvs. at den del, der vedrører konkrete projekter fremgår af § 7, stk. 13, mens den
del, der vedrører planer eller programmer, indsættes som § 8, stk. 8.
Revideret forslag:
Nyt § 7, stk. 13: Følgende sager efter miljøvurderingsloven er, i relevant omfang i relation til de
bestemmelser, der er nævnt i stk. 1-12, omfattet af § 6:
1) Screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om et konkret projekt.
2) Afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til et konkret projekt.
Nyt § 8, stk. 8: Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende
bestemmelser i miljøvurderingsloven i relevant omfang i relation til bestemmelser, der er nævnt i
stk. 1-7:
1) Screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om en plan eller et program.
2) Godkendelse eller vedtagelse efter miljøvurderingslovens § 13 af en plan eller program.
Angående
habitatvurdering
af ændringen af habitatbekendtgørelsen er det Miljøministeriets
vurdering, at det ikke er påkrævet, da udpegningen af seks nye fuglebeskyttelsesområder ikke kan
skade Natura 2000-områders integritet. Der er tale om direktivopfyldelse, og udpegningerne er
netop med til at opfylde formålet med direktivet og er på den måde nødvendige for opfyldelse af
direktivets formål.
Efter
EU-Kommissionens biodiversitetsstrategi
tæller udpegede fugle- og habitatområder
med i opgørelsen af de strategiske EU-mål om beskyttede områder. Det er ikke et krav i
biodiversitetsstrategien, at marine fuglebeskyttelsesområder skal omfattes af fiskeriregulering, idet
behovet for regulering i disse områder afhænger af en konkret vurdering, som vil blive foretaget i
forbindelse med udarbejdelse af forvaltningsplaner for områderne.
Angående
fravigelsesmulighederne i bekendtgørelsens §§ 9 og 10,
så er der tale om
direktivimplementering, og reglerne er ikke ændret i bekendtgørelsesudkastet.
Ændringer i bekendtgørelsen:
Det foreslåede § 7, stk. 13, præciseres, så det klart fremgår, at det relaterer sig til de i bekendtgørelsen
angivne love, og så det passer til systematikken i resten af bekendtgørelsen, dvs. at den del, der
vedrører konkrete projekter fremgår af § 7, stk. 13, mens den del, der vedrører planer eller
programmer, indsættes som § 8, stk. 8.
Revideret forslag:
Nyt § 7, stk. 13: Følgende sager efter miljøvurderingsloven er, i relevant omfang i relation til de
bestemmelser, der er nævnt i stk. 1-12, omfattet af § 6:
1) Screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om et konkret projekt.
2) Afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25 til et konkret projekt.
1
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/12/978-87-7038-248-9.pdf,
6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
Nyt § 8, stk. 8: Bestemmelsen i § 6 gælder tillige ved myndighedernes administration af følgende
bestemmelser i miljøvurderingsloven i relevant omfang i relation til bestemmelser, der er nævnt i stk.
1-7:
1) Screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om en plan eller et program.
2) Godkendelse eller vedtagelse efter miljøvurderingslovens § 13 af en plan eller program.
Ad 2: Det faglige grundlag
Beskyt Jammerlandbugt
har vedhæftet et svar fra biolog Søren Mark Jensen, der mener, at
forslaget om udpegning af de seks områder bør trækkes tilbage, da det hviler på utilstrækkeligt fagligt
grundlag, at der burde være inddraget flere data, blandt andet om Jammerland Bugt i det faglige
grundlag, og at der bør investeres i flere data om havfugle i det nationale overvågningsprogram.
Jan Lehto og Marianne Sørensen
anbefaler, at fuglebeskyttelsesområdet i Smålandsfarvandet
udvides til at dække IBA-området udpeget af DOF.
DCE – AU
har peget på manglende kortbilag i den eksisterende bekendtgørelse i Retsinformation
(F81), behov for præcisering af stednavne og revision af udpegningsgrundlag for de foreslåede
udvidede fuglebeskyttelsesområder. DCE spørger specifikt til, om de arter, der ved høringen af
Miljøstyrelsens forslag til revideret udpegningsrundlag sidste år er foreslået optaget i reviderede
udpegningsgrundlag for de eksisterende områder, fortsat medtages.
Danske Råstoffer
stiller spørgsmålstegn ved, om udpegningsgrundlaget er til stede.
Dansk Akvakultur og Landbrug & Fødevarer
efterlyser en vurdering af gunstig bevaringsstatus
og konsekvenser, herunder bevaringsforanstaltninger, og henviser til grænsejusteringsnotater. De
ønsker endvidere F 128 Smålandsfarvandet justeret, så eksisterende akvakultur ikke ligger inden for
300 m fra udpegning.
DI
har fremført, at der er foretaget en utilstrækkelig konsekvensvurdering, og at der har været en
uheldig proces i forhold til Omø Syd og Miljøstyrelsens godkendelse i 2018. DI ønsker tilpasning af
afgrænsning og dialog.
Danmarks Jægerforbund
ønsker udvidede kriterier for udpegning og peger på, at metoden for
overvågning i Flensborg Fjord bør ændres.
Rønne Havn A/S
ønsker en afgrænsning af Rønne Banke længere væk fra kysten af hensyn til Rønne
Havn og nuværende og kommende aktiviteter og rejser tvivl om, om det faglige grundlag er korrekt.
Rønne Havn peger på, at havlit ikke lever kystnært, og at udpegning ikke bør omfatte kyststrækning.
Der foreslås en afgrænsning svarende til den hidtidige cirkulære zone til beskyttelsesforanstaltninger
for luftfart IL6 og placering af andre fuglebeskyttelsesområder øst, sydøst eller nord/nordvest for øen.
Danske Havne
henviser til Rønne Havn A/S’s høringssvar og er tilsvarende bekymret for, at de nye
fuglebeskyttelsesområder omkring Bornholm kan have negativ indvirkning på havnens udvikling.
Energinet
ønsker, at reducere F 129 Rønne Banke af hensyn til Energiø Bornholm og
opstillingsområder for havvindmøller og i stedet udvide det eksisterende fuglebeskyttelsesområde F 83
Hyllekrog-Rødsand, så det er identisk med IBA nr. 83, og opdatere udpegningsgrundlaget for F 83
med havlit. Energinet har anbefalet en bufferzoneafstand i deres høringssvar, men har efterfølgende
7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0008.png
præciseret, at fastlæggelse af bufferzoneafstand må afgøres ud fra en konkret vurdering, og at det ikke
er muligt at definere en bestemt afstandsgrænse, som kan anvendes ved alle fremtidige projekter.
Dansk Energi
ønsker en ændret afgrænsning af F 128 Smålandsfarvandet og F 129 Rønne Banke af
hensyn til planlagte havvindmølleparker, at der anvendes samme tilgang i områder, hvor der er
gennemført og planlagte havvindmølleparker, at sikre fuglebeskyttelsen ved at indskrænke jagt i
området og reducere garnfiskeri, og at udpegningen sker under hensyntagen til indgåede politiske
aftalte klimaprojekter.
European Energy
fremlægger et forslag til ændret afgrænsning af F 128 og fremfører tre argumenter
herfor: 1) Det tilgodeser både klima og fugle, 2) Der er tale om en afvigelse fra IBA område nr. 118, og
3) F 127 afviger også fra IBA 119 og samme principper bør anvendes for F 128.
Danmarks Naturfredningsforening (DN)
mangler en vurdering af øvrige IBA’er og mener, at
IBA 123 Østlige Tyskebugt bør udpeges. DN tager den faglige vurdering af IBA 168 Lille Middelgrund
til efterretning. DN mener ikke, at udpegningsgrundlaget for de seks områder afspejler DCE’s
anbefalinger om arter på udpegningsgrundlag og foreslår tilføjelser.
Dansk Metal
ønsker, at regeringen går i dialog med European Energy om omlægning af
fuglebeskyttelsesområdet eller havvindmølleparken og starter en dialog med EU-Kommissionen om
tilpasning af området i Smålandsfarvandet.
Wind Denmark
foreslår anden afgrænsning af F 128 i lighed med European Energys forslag, sætter
spørgsmålstegn ved validiteten af data, særligt gamle data, og foreslår begrænsning af jagt. Wind
Denmark foreslår også en ændring af F 129, jf. forslag fra Rønne Havn og Bornholms Havvind.
DOF – Bird Life
mener, at der er tale om en ufuldstændig gennemgang af IBA-områder og opfordrer
til at udpege Østlige Tyskebugt, mens vurderingen af, at IBA 168 Lille Middelgrund ikke opfylder
kriterierne for udpegning, tages til efterretning. DOF henviser til, at udpegningsgrundlag ikke afspejler
DCE’s anbefalinger om arter på udpegningsgrundlag og foreslår tilføjelser. DOF foreslår også en
udvidet afgrænsningen af Sejrøbugten og Nordvestlige Kattegat og peger på, at gråstrubet lappedykker
burde optræde på udpegningsgrundlaget for F 94 Sejerøbugten.
Bornholms Regionskommune
opfordrer til, at der i forhold til F 129 Rønne Banke og havlitten
tilvejebringes et bedre vidensgrundlag i forhold til størrelsen af bufferzoner og kumulative effekter og i
forhold til havlittens tilvænning til vindmøller over tid i relation til etablering af vindmøllefelter og en
kystnær havvindmøllepark.
Miljøministeriets bemærkninger:
Udpegningen af nye marine fuglebeskyttelsesområder følger af en pilotsag, jf. Miljøministeriets
bemærkninger under punkt 1 om generelt. De områder, der er udpeget, er områder, som EU-
Kommissionen har peget på.
Det følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og EU-Domstolens praksis, at der er pligt til at udpege de
bedst egnede områder til beskyttelse af visse fuglearter ud fra ornitologisk, videnskabelige kriterier.
Direktivet og EU-domspraksis afskærer muligheden for at tage samfundsmæssige og økonomiske
hensyn ved udpegning. Med udpegningen følger en forpligtelse til at beskytte og overvåge området.
Områdernes bevaringsstatus og eventuelt behov for bevaringsforanstaltninger indgår ikke i
udpegningen.
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0009.png
Det er en direktivforpligtigelse at udpege fuglebeskyttelsesområder, og der er ikke frit valg i forhold
til sted eller størrelse. Selv hvis et område blev udtaget af et fuglebeskyttelsesområde, ville der skulle
foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke ind i fuglebeskyttelsesområdet, idet der også
skal tages hensyn til projekter, der kan påvirke ind i et område.
Jammerland Bugt
er ikke omfattet af de områder, der har været drøftet med Kommissionen.
Miljøstyrelsen har i forhold til kritikken af det faglige grundlag oplyst følgende vedrørende
IBA 118
(Smålandsfarvandet):
”Udpegningen af et nyt fuglebeskyttelsesområde i Smålandsfarvandet skal efter
fuglebeskyttelsesdirektivet rumme de bedst egnede områder for udpegningsarterne gråstrubet
lappedykker og ederfugl. Identifikationen af de bedst egnede områder hviler på det faglige grundlag
og data, som DCE har tilvejebragt for Miljøstyrelsen. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at den
foreslåede udpegning omfatter udpegningsarternes bedst egnede områder og heraf følger, at
udpegningen ikke kan reduceres.
Miljøstyrelsen beklager, at overskriften på den mail vedr. Omø Syd, som styrelsen har sendt i 2018,
der refereres til i høringssvaret, er uheldigt formuleret. Der er tale om en kommentar vedrørende
projektets justering på daværende tidspunkt som led i en dialog mellem to myndigheder. Den
pågældende mail er ikke udtryk for styrelsens endelige stillingtagen til projektet.
Det er ikke muligt at udtage det område, som der ønskes opført en vindmøllepark i, fordi det ifølge
DCE’s faglige grundlag og VVM-rapporter er blandt de dele af Smålandsfarvandet, der rummer høje
tætheder af de arter, som fuglebeskyttelsesområdet skal udpeges for at beskytte.
Selv hvis man ændrer området, vil der efter fuglebeskyttelsesdirektivet i en konsekvensvurdering
stadig skulle tages hensyn til de trækfugle, der opholder sg i området, da der er tale om væsentlige
og regelmæssige forekomster.
I forhold til DI’s og European Energys forslag om at ændre afgrænsningen, vurderer Miljøstyrelsen,
baseret på det foreliggende faglige grundlag, at de foreslåede alternative udpegninger af F 128 ikke
vil kunne levere en tilstrækkelig beskyttelse af gråstrubet lappedykker og ederfugl. Høringsparterne
baserer det alternative forslag på en bilagt konsulentrapport. Miljøstyrelsen har forelagt
konsulentrapporten for DCE, der har udarbejdet et fagligt notat herom.
2
Det er DCE’s vurdering, at
rapportens resultater udgør et utilstrækkeligt grundlag for Miljøstyrelsens eventuelle overvejelser
om ændringer af fuglebeskyttelsesområdets geografiske afgrænsning. European Energy har
fremført, at DCE har fortolket data forkert. DCE har afvist kritikken og har oplyst, at det fremførte
ikke ændrer på deres konklusion i notatet. Miljøstyrelsen vurderer, at styrelsens foreslåede
afgrænsning af F 128 i sin helhed rummer internationalt betydningsfulde forekomster af de to
udpegningsarter. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at høringsparternes forslag vil være foreneligt med
EU-Kommissionens anmodning om etablering af tilstrækkelig beskyttelse af gråstrubet lappedykker
og ederfugl i Smålandsfarvandet.
Miljøstyrelsen beklager, at der er fejl i stavemåden af stednavnene Farø Fjord og Nakskov
Inderfjord. De nævnte områders navne vil blive rettet, så navngivningen ændres til: F84 ”Ulvsund,
2
Fagligt notat af 12. oktober 2021 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi: Faglig bistand til videnskabelig
vurdering af fuglerapport vedr. F 128 Smålandsfarvandet. Notatet kan findes på DCE’s hjemmeside:
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2021_74.pdf
9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
Grønsund og Fanefjord” samt F88 ”Nakskov Fjord og Indrefjord”. Angående det manglende
kortbilag for område F 81 i den eksisterende bekendtgørelse i Retsinformation er der tale om en
opsætningsfejl, og kortbilaget til område F81, der ikke er ændret indholdsmæssigt ved denne
ændring af bekendtgørelsen, vil blive indsat mellem kortbilaget til F81 og F82.”
Miljøstyrelsen har i forhold til kritikken af det faglige grundlag oplyst følgende vedrørende
IBA 120
(Rønne Banke):
”Miljøstyrelsen har lagt et fagligt grundlag udarbejdet af DCE Aarhus Universitet til grund for
udpegningen. DCE har i to rapporter og i 2 faglige notater fremlagt de data, som var tilgængelige på
det tidspunkt, rapporterne blev skrevet. DCE’s konklusion er, at den nye udpegning ved Rønne Banke
regelmæssigt rummer antal af havlit af international betydning. Ved afgrænsningen af området har
styrelsen lagt vægt på at inkludere de for udpegningsarten bedste egnede dele af Rønne Banke i
området. Områder af perifer betydning for havlit er ikke inkluderet.
I Miljøstyrelsens forslag til afgrænsning af området er grænsen fastagt i god afstand rundt om
Rønne Havn af hensyn til havnens udviklingsmuligheder.
Baseret på foreliggende faglige grundlag vurderer Miljøstyrelsen, at alternative udpegninger af F 83
ikke vil kunne levere en beskyttelse af havlit, som i sin helhed rummer internationalt betydningsfulde
forekomster af arten. Tilsvarende vurderer styrelsen, at en reduceret eller ændret afgrænsning af F
129 Rønne Banke, som foreslået af høringsparterne, vil medføre, at området ikke længere rummer
antal af international betydning og mangelfuld udpegning af artens bedst egnede områder. Endelig
opfylder de kendte forekomster af havlit i og omkring F 83 ikke Miljøstyrelsens kriterier for
regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, hvorfor arten ikke vil kunne tilføjes til dette områdes
udpegningsgrundlag.
DCE har i rapporter og notater redegjort for Rønne Bankes særlige betydning som levested for
havlit. Ifølge DCE’s data optræder havlit regelmæssigt i forekomster af international betydning på
Rønne Banke, hvorimod der ikke findes dokumentation for at marine områder øst for øen rummer
større antal af havlit. Det er ikke muligt for Miljøstyrelsen at identificere de i høringssvaret nævnte
geografiske områder ”sydøst for område M og/eller et område mellem område M og område I
nordvest for øen”, da styrelsen ikke kan genfinde disse betegnelser i høringssvarets vedlagte kort.
Både DCE’s faglige grundlag og data fra privat rådgiver (fx NIRAS) viser, at havlit også optræder
kystnært ved Rønne Banke. Hele Rønne Banke tæt ind til den bornholmske kyst er derfor som
udgangspunkt egnet levested for arten.”
Miljøstyrelsen har i forhold til
udpegningsgrundlaget
oplyst følgende:
”Miljøstyrelsen oplyser, at styrelsen ift. udpegningen af de nye marine områder har fokuseret på de
udpegningsarter, som EU-Kommissionen har bedt de danske myndigheder udpege nye områder for.
Såfremt der er tale om eksisterende udpegninger, der udvides, eller der er tale om ældre
udpegninger, som sammenlægges med de nye fuglebeskyttelsesområder, vil udpegningsgrundlaget
for de nye fuglebeskyttelsesområder komme til at bestå af fællesmængden af arterne på
udpegningsgrundlaget
for de gamle og nye områder. Det er således styrelsens hensigt, at også de
nye arter, der er indstillet optaget på eksisterende fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag i
forbindelse med en igangværende revision af udpegningsgrundlagene inkluderes i det samlede
udpegningsgrundlag for områderne. Miljøstyrelsen forventer, at de endelige udpegningsgrundlag
for de eksisterende fuglebeskyttelsesområder kan udmeldes i efteråret 2021.
10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
Miljøstyrelsen har valgt at lægge sig op ad ministeriets hidtidige praksis, hvor der ved udpegning af
nye marine fuglebeskyttelsesområder for trækfugle er lagt til grund, at området skal rumme
regelmæssigt tilbagevendende forekomster af international betydning dvs. forekomster, der udgør
mindst 1 % af flyway-bestanden. Ved en kommende revision af udpegningsgrundlagene for de
danske fuglebeskyttelsesområder, vil MST vurdere, om der er grundlag for at tilføje yderligere arter
til udpegningsgrundlaget i henhold til Miljøstyrelsens øvrige kriterier.
Udpegningen af nye marine fuglebeskyttelsesområder følger af en pilotskrivelse fra EU-
Kommissionen.
Justeringen af eksisterende Natura 2000 områders afgrænsning
skete på
foranledning af den tidligere regering og den proces er nu afsluttet. Der er tale om to forskellige
processer som hviler på forskellige forudsætninger og herunder også forskellige kriterier.
Udpegning af et nyt Natura 2000 område kan ske såfremt området opfylder Miljøstyrelsens
kriterier herfor.
Bevaringsstatus
for arterne på udpegningsgrundlaget skal ikke være afklaret
forud for en udpegning. Efter et område er udpeget som Natura 2000-område vil det indgå i den
løbende overvågning og planskrivning. Der vil således efter en overvågningssæson blive udarbejdet
en basisanalyse for området i forbindelse med næste runde af basisanalyser og med baggrund i
denne, fastsættes der mål for naturtilstanden i de efterfølgende Natura 2000-planer. I basisanalysen
redegøres der for overvågningsdata. Dermed opfyldes kravene til, at der senest 6 år fra udpegning
af et Natura 2000-område skal udarbejdes en forvaltningsplan med fastsættelse af mål for
naturtilstanden.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med udpegningen ikke taget stilling til, om der kunne være grundlag
for at tilføje andre arter til udpegningsgrundlagene, end de arter, som EU-Kommissionen har anført
kan begrunde en udpegning. Miljøstyrelsen skønner dog, at der formentlig er andre arter, som
opfylder styrelsens kriterier for at kunne blive tilføjet et udpegningsgrundlag for visse af områderne.
Miljøstyrelsen vil i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlagene vurdere, om
der kan være yderligere relevante arter som udpegningsgrundlaget skal suppleres med.”
Den nye udvidelse af
F 64 Flensborg Fjord
forventes fremover at indgå i NOVANA programmets
flyovervågning, og der vil i den forbindelse blive taget stilling til overvågningens tilrettelæggelse.
Angående forslag om
jagtbegrænsning
oplyser Miljøstyrelsen, at hvis en aktivitet kan have
betydning for efterlevelse af EU-retlige forpligtelser f.eks. ved at påvirke beskyttede fugle i et
udpeget fuglebeskyttelsesområde eventuelt blot i en overgangsperiode, og betingelserne for at
fravige naturdirektiverne er tilstede, kan der være krav om at iværksætte kompenserende
foranstaltninger. Selvom der ikke er en EU-retlig forpligtelse, kan der i konkrete tilfælde være behov
for kompenserende foranstaltninger efter national regulering. Hvilken type af foranstaltning, der
kan komme på tale, afhænger af den konkrete påvirkning.
Når der opføres en vindmøllepark i et marint område med mange fugle, vil der ske tab af fugle såvel
ved kollision som ved fortrængning. Ved fortrængning forhindres fuglene i at udnytte levesteder til
fx fødesøgning eller fjerskifte, som fuglene tidligere har benyttet. Den konkrete negative påvirkning
dette har for områdets fugle og på fuglebestande i bredere forstand er vanskeligt at opgøre. Det er
derfor vanskeligt at afgøre om effekten af en evt. jagtbegrænsning opvejer det tab af levested, som
fortrængning resulterer i.
Miljøministeriet er ikke bekendt med, at der i danske fravigelsessager har været anvendt
begrænsning af jagt som kompenserende foranstaltning; men efter ministeriets vurdering kan det
11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0012.png
ikke juridisk udelukkes, at f.eks. begrænsning af jagt i særlige tilfælde vil kunne indgå som en
kompenserende foranstaltning.
Østlige Tyskebugt (IBA 123) og det centrale/sydlige Kattegat (IBA 168)
er ikke omfattet af
forslag til udpegning. Der pågår en politisk dialog herom som led i dialogen med EU-Kommissionen
om pilotsagen. Dialogen er fortrolig.
Miljøstyrelsen oplyser, at det er en beklagelig fejl, at det i høringsmaterialet nævnes, at
F 94
Sejrøbugten
kun udpeges for sortand. Det vil blive rettet, så gråstrubet lappedykker også tilføjes
udpegningsgrundlaget for F 94.
Ift. forslag om udvidelse af
F 127 Nordvestlige Kattegat
er det ikke hele IBA 119, der bliver
omfattet af udpegning i Miljøstyrelsens forslag. Miljøstyrelsen vurderer, at den nye udpegning, der
giver et stort samlet marint fuglebeskyttelsesområde i Nordvestlige Kattegat, vil give en væsentligt
bedre beskyttelse end i dag af de arter, som er på det nye områdes udpegningsgrundlag, inklusiv
rødstrubet lom, der i det nye store område optræder med 1 % af flyway-bestanden og derfor tilføjes
udpegningsgrundlaget som ny art i overensstemmelse med EU-Kommissionens ønske.
Ændringer i bekendtgørelsen:
Fejlene i stavemåden af stednavnene Farø Fjord og Nakskov Inderfjord rettes, så navngivningen
ændres til: F84 ”Ulvsund, Grønsund og Fanefjord” samt F88 ”Nakskov Fjord og Indrefjord”. Kortbilag
for område F 81 indsættes mellem kortbilaget til F80 og F82.
Gråstrubet lappedykker tilføjes udpegningsgrundlaget for F 94.
Ad 3: Råstofindvinding
Danske Råstoffer
peger på, at udpegning af Rønne Banke indebærer risiko for afskæring af
Bornholm fra samfundskritisk forsyning af råstoffer i form af kvalitetssand og for at påvirke større
infrastrukturprojekter negativt. De foreslår udlæg af beredskabsområder til indvinding og ønsker
dialog om hensigtsmæssig råstofindvinding.
Sibelco Nordic A/S
peger på, at udpegning af F 252 (Rønne Banke og Adler Grund) påvirker
muligheden for råstofindvinding, herunder arbejdspladser, eksport og sejlads, og at det er nødvendigt
med sameksistens.
Bornholms Regionskommune
peger på, at det er vigtigt for Bornholm, at der stadig vil kunne
foregå råstofindvinding på Rønne Banke.
Miljøministeriets bemærkninger:
Sejlads og søtransport er beskrevet under bemærkninger under punkt 1 om generelt.
Miljøstyrelsen har i forhold til
råstofindvinding
oplyst følgende:
”Miljøstyrelsen bemærker, at udpegningen af et fuglebeskyttelsesområde ikke betyder, at det ikke er
muligt at indvinde råstoffer på Rønne Banke. Det kræver dog vurderinger af den konkrete
råstofindvindings påvirkning for at afklare, om indvindingsaktiviteterne vil have en væsentlig
påvirkning på udpegningsgrundlaget. Det kan derfor ikke afvises, at der vil kunne ske en
begrænsning af aktiviteter inden for fuglebeskyttelsesområdet, men det kan heller ikke afvises, at der
kan skabes sameksistens mellem udpegningen og indvindingsaktiviteterne.
12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0013.png
Det er ikke klart, hvad der menes med beredskabsområder til indvinding. Miljøstyrelsen mener på
nuværende tidspunkt, at havplanens udviklingszoner til råstofindvinding ved Bornholm rummer
tilstrækkelige ressourcer til indvinding af både kvalitetsmaterialer og fyldsandsmaterialer til
havneudvidelser og kystbeskyttelse. De tilladte mængder fyldsand i de nuværende
indvindingsområder ved Bornholm er opbrugt, og styrelsen opfordrer til i god tid at ansøge om
udlægning af et bygherreområde inden for havplanens udviklingszoner til råstofindvinding, hvis der
er behov for eksempelvis fyldsandsmaterialer til havneudvidelser.”
Råstofindvindingsmuligheder reguleres af andre regler, og hensyn til råstofforsyning kan ikke
varetages efter habitatbekendtgørelsen.
Ændringer i bekendtgørelsen:
Ingen.
Ad 4: Klappladser
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
har peget på, at udpegningerne vil få store økonomiske
konsekvenser for lystbådehavne pga. begrænsning af muligheder for at klappe, særligt i
Smålandsfarvandet og for Nakskov som havneby, og har fremsat forslag om ændret afgrænsning af
F128 (Smålandsfarvandet), så eksisterende klappladser kommer til at ligge udenfor og med god
afstand.
Lolland Kommune (Nakskov Havn)
har peget på, at udpegning af Smålandsfarvandet skaber
konflikt og usikkerhed om den fortsatte funktion af klapplads for Nakskov Havn i N116 (K_050_01).
Miljøministeriets bemærkninger:
Udpegning som fuglebeskyttelsesområde har den konsekvens, at fremtidige aktiviteter, der kan
påvirke områderne, skal vurderes konkret i forhold til de beskyttelseshensyn, der er lagt til grund for
udpegningen. En udpegning indebærer som udgangspunkt ikke et forbud mod aktiviteter i
områderne, men det kan efter en konkret vurdering medføre begrænsninger eller afslag på
ansøgning om tilladelse, hvis aktiviteten skader de fuglearter, som området er udpeget for at
beskytte, idet der dog er mulighed for fravigelse i særlige tilfælde. Hvorvidt en konkret aktivitet som
klapning kan iværksættes i et fuglebeskyttelsesområde afhænger af aktivitetens påvirkning på
beskyttelsesinteresserne, og det kræver altid en konkret vurdering.
Miljøstyrelsen har i forhold til
klappladser
oplyst følgende:
”Da klappladserne, som er beliggende inden for den nye udpegning F 128 Smålandsfarvandet, ligger
i områder med høje tætheder af udpegningsarterne og dermed vurderes at udgøre dele af
udpegningsarternes bedst egnede områder, vurderer Miljøstyrelsen ikke, at det er muligt at
imødekomme ønsket om at undtage klappladser for udpegning. Det er ikke muligt at ændre eller
indskrænke den foreslåede udpegning af F 128 uden at udfordre de faglige kriterier, som
Miljøstyrelsen har anvendt til at afgrænse den foreslåede udpegning.”
Ændringer i bekendtgørelsen:
Ingen.
5. Hurtigfærger
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0014.png
Molslinjen A/S
fremfører, at F 129 har væsentlige økonomiske konsekvenser for Bornholmslinjen
hurtigfærgedrift med henvisning til bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærger, hvor der
forventes restriktioner.
Rederiet Fjord
peger på, at udvidelsen af F 126 Skagerrak har store økonomiske konsekvenser for
hurtigfærger, og at det er konkurrenceforvridning i forhold til andre færger. Der foreslås korridorer for
hurtigfærger.
Danske Rederier og Færgerederier
udtrykker bekymring for de økonomiske konsekvenser for
hurtigfærger med henvisning til F 129 (Rønne Banke) og Bornholmslinjen og F 126 (Skagerrak) og
Fjord Line, arbejdspladser og sammenhængskraft mellem landsdele og lande.
Danske Havne
henviser til Danske Rederiers høringssvar og er tilsvarende bekymret for, at de
beskyttede havstrategiområder i Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm kan have negativ
indvirkning på færgefarten. Danske Havne påpeger også, at udvidelsen af F 126 giver store
udfordringer for Fjord Line, hvor der allerede er stillet krav i miljøgodkendelsen med store udgifter til
følge.
Bornholms Regionskommune
peger på, at det vil være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt,
hvis der for hver ny færgerute også skal foretages miljøvurderinger.
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøstyrelsen har i forhold til
hurtigfærger
oplyst følgende:
”Når der er udpeget et fuglebeskyttelsesområde, skal de danske myndigheder vurdere om planer og
projekter (herunder en aktivitet som hurtigfærge) påvirker udpegningsgrundlaget negativt. Såfremt
der i et marint område optræder væsentlige og regelmæssigt tilbagevendende forekomster af
trækfugle skal myndighederne også vurdere en eventuel negativ påvirkning af disse forekomster,
uanset om det er inden for et udpeget fuglebeskyttelsesområde, og uanset om arterne er på
udpegningsgrundlaget. Disse vurderinger skal hvile på et fyldestgørende datagrundlag.
Bekendtgørelse om miljøgodkendelse af hurtigfærger fastlægger de forvaltningsmæssige rammer
for, hvordan drift af hurtigfærger kan finde sted i nærheden af Natura 2000-områder.
Miljøstyrelsen er i dialog med Rederiet Fjord om at finde en løsning for rederiets færgedrift gennem
F 126 Skagerrak.
Ændringer i bekendtgørelsen:
Ingen.
6. Vindmøller
Dansk Erhverv
(DE) foreslår, at European Energys havvindmølleprojekt ved Omø holdes fri for
fuglebeskyttelsesområde og foreslår, at projektet sidestilles med Høvsøre-vindmølleprojekt. DE ønsker
at klima og erhvervs- og samfundsøkonomiske hensyn tillægges markant vægt, og at der lægges vægt
på stabile rammevilkår og arbejdspladser og foreslår at forbyde jagt.
Wind Denmark
henviser til muligheden for sameksistens, jf. EU’s offshorestrategi og
vindenergivejledning, og opfordrer til af anvende fravigelsesmuligheden i habitatdirektivets artikel 6,
stk. 4, i relation til Omø Syd havvindmøllepark, jf. Høvsøre, herunder til at begrænse jagt.
14
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om seks nye fuglebeskyttelsesområder
2479613_0015.png
Bornholms Regionskommune
lægger vægt på, at der ikke ligges hindringer i vejen for off-shore-
virksomhed ved Bornholm.
Miljøministeriets bemærkninger:
For så vidt angår pligt til udpegning af fuglebeskyttelsesområder, sameksistens mellem fugle og
vindmøller og jagt henvises til bemærkningerne ovenfor under 1) generelt og 2) det faglige grundlag.
I forhold til
Høvsøre
så adskiller det projekt sig fra Omø-projektet derved, at der ved Høvsøre var
tale om et allerede udpeget fuglebeskyttelsesområde. Det blev her vurderet, at betingelserne for at
fravige habitatdirektivet var opfyldt, hvilket EU-Kommissionen var enig i. Der var altså tale om en
fravigelse efter udpegning. I forhold til Omø-projektet er der tale om, at Smålandsfarvandet opfylder
betingelserne for at skulle udpeges som fuglebeskyttelsesområde. Om der efter udpegning af
Smålandsfarvandet kan ske en fravigelse efter habitatdirektivet afhænger af, om betingelserne for
fravigelse er opfyldt, hvilket beror på en konkret vurdering, såfremt tilladelsesmyndigheden, i dette
tilfælde Energistyrelsen, kommer frem til, at der er tale om et projekt, der påvirker
fuglebeskyttelsesområdet væsentligt, og at skade på områdets integritet ikke kan afværges.
Hvorvidt
sameksistens
er muligt afhænger af en konkret vurdering, der skal foretages af de
kompetente myndigheder efter, at der er sket en udpegning. Det er en forudsætning for at gå i gang
med en fravigelsesprocedure, at der forinden er foretaget en
fyldestgørende
konsekvensvurdering,
der på baggrund af den bedste tilgængelige videnskabelige viden og
underlagt et forsigtighedsprincip belyser påvirkningen og den eventuelle skade på Natura 2000-
områdets udpegningsgrundlag, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.
Fravigelse
kan kun ske i tilfælde, hvor der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, herunder af økonomisk eller social art, og hvor der ikke findes alternativer til
gennemførelse af planen eller projektet. Endvidere er fravigelse betinget af, at der træffes alle de
nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-
netværket bevares, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Eventuel fravigelse fra naturdirektiverne
skal i givet fald ske efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets regler i VE-loven, hvor man har
implementeret habitatdirektivet i forbindelse med etablering af havvindmøller.
Ændringer i bekendtgørelsen:
Ingen.
15