Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 64
Offentligt
2476974_0001.png
1/10
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
NOTAT
+45 70 10 22 44
[email protected]
CVR-nr. 28 98 06 71
Dato:
5. november 2021
HØJE GAS- OG ELPRISER – EFTERÅRET 2021
Orientering til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Folketinget
Forfatter:
JVI/LTK
1. Introduktion
El- og gaspriserne er siden sommeren steget til meget høje niveauer. Gasprisen var i starten af
oktober over 100 €/MWh. Elprisen i Danmark har ligget over 1.000 DKK/MWh. I starten af no-
vember er gasprisen faldet til ca. 75 €/MWh. Det skyldes, at det statsejet russiske selskab Gaz-
prom bekendtgjorde, at de vil påbegynde lagerinjektion i Gazproms egne lagre i Tyskland og
Østrig fra 8. november, hvor lagerfyldningen i Rusland forventes at være afsluttet. Elprisen er
ligeledes faldet i slutningen af oktober til ca. 900 DKK/MWh.
Den seneste tid er det de høje gaspriser, som er blevet den prissættende faktor i elmarkedet.
Gaspriserne er styret af udbud og efterspørgsel globalt set. I 2021 har efterspørgslen været re-
kordhøj. Vinteren 2020/2021 var kold og lang, hvilket har ført til høj efterspørgsel for at få fyldt
gaslagrene i Europa op. Verdens økonomier er åbnet op efter corona-restriktionerne, og indu-
strien efterspørger gas til produktion. Samtidig har udbuddet af gas været ramt af midlertidige
forstyrrelser. Både Rusland og Norge har leveret færre mængder end normalt. Effekten af en
høj efterspørgsel og et udbud af gas, der ikke har kunne følge med, er høje priser.
Elmarkedet har desuden været påvirket af en høj efterspørgsel, og på udbudssiden har både
hydro-, vind- og solproduktionen været lav. Dette har ført til, at den prissættende faktor på el-
markedet, er blevet gaskraftværker. I og med at gasprisen er steget så kraftigt, fører det pris-
stigningen med ind på elmarkedet.
Energinet vurderer, at markedssituationen ikke vil udfordre elforsyningssikkerheden i vinter-
halvåret 2021-22. Risikoen for omfattende strømafbrud i Danmark i vinterhalvåret 2021-22 for-
ventes derfor fortsat at være meget lav.
Gasforsyningssikkerheden ser ved indgangen til vinteren ud til at være tilstrækkelig. De rekord-
høje priser på gasmarkedet i EU er dog bl.a. udtryk for en forventning om en presset gasforsy-
ningssituation i EU. Energistyrelsen og Energinet følger derfor udviklingen tæt.
Dok. 21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0002.png
2/10
2. Gas
2.1
Prisdannelsen på gas
Prisdannelsen på gas er en afspejling af det globale udbud og efterspørgsel efter gas. Efter-
spørgslen på gas er højest om vinteren, hvor det er koldt på den nordlige halvkugle, og hvor
gas anvendes til opvarmning i mange husholdninger. For at kunne dække det høje vinterfor-
brug af gas, er det nødvendigt at lagre gas i gaslagre hen over sommerhalvåret. For aktører på
gasmarkedet er det normalt også en god forretning at anvende gaslagre, da sommerprisen på
gas sædvanligvis er lavere end vinterprisen som følge af den lavere efterspørgsel på gas om
sommeren.
De sædvanlige strukturer på det globale gasmarked er i 2021 blevet forstyrret af flere faktorer,
hvor udbuddet af gas er ramt negativt, og efterspørgslen er øget kraftigt.
Gasprisen i Danmark er tæt korreleret med gaspriserne i Tyskland, da Danmark importerer ho-
vedparten af gassen fra Tyskland. Det europæiske gastransmissionsnet er tæt koblet sammen
med fri bevægelighed af gassen. Gassen flyttes derfor mellem markederne i henhold til prisin-
citamenterne i markederne. En væsentlig del af gassen kommer til Europa via LNG-skibe - cirka
23 pct. i 2020. LNG (Liquified Natural Gas): Flydende naturgas der transporteres på skibe. Gas-
sen er tryksat og nedkølet til -160 grader, og fylder derfor 600 gange mindre. Europa er derfor i
konkurrence med særligt Asien om at tiltrække LNG-forsyninger. I løbet af 2021 har Asien væ-
ret villig til at betale en højere pris for LNG-forsyninger end Europa. Langt størstedelen af LNG-
leverancerne er derfor fragtet til Asien frem for Europa. Prisen på naturgas internationalt har
derfor betydning for, hvor mange LNG-forsyninger der fragtes til Europa. Kun i USA er prisen på
gas væsentligt lavere end resten af verden. Dette skyldes, at USA som netto-gaseksportør ikke
har tilstrækkelig med LNG-eksportkapacitet til at udnytte de internationale prisforskelle på gas.
Markedet for naturgas var ellers i mange år regionalt, fordi gassen skulle transporteres i rørled-
ninger, men siden 2010 er LNG-markedet vokset kraftigt, hvilket har skabt et globalt marked,
som særligt Asien byder ind på.
2.2
Prisudviklingen på gasmarkedet i 2021
Gaspriserne er i Danmark steget fra ca. 14 €/MWh i oktober 2020 til op til 127 €/MWh i okto-
ber 2021. Historisk har gaspriserne kun nået et niveau over 50 €/MWh i korte vinterperioder,
som kun varede mellem et par dage til en uge. I Danmark var der i 2013 og 2018 frygt for man-
gel på gas til sidst på vinteren, hvorfor priserne kortvarigt var høje. Derfor er det historisk, at
priserne i oktober er over 100 €/MWh. Gaspriserne er sidenhen faldet tilbage til niveauet 60-
80 €/MWh og befinder sig aktuelt på et niveau omkring 75 €/MWh. Faldet i gaspriserne skyldes
Gazproms udmelding om at påbegynde fyldning af deres gaslagre i Europa, hvilket har reduce-
ret gasmarkedets frygt for forsyningsproblemer til vinter.
Dok.21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0003.png
3/10
Figur 1: Gaspris i Danmark 2013-2021 og forventet gaspris frem til sommer 2024
De kraftigt stigende priser skyldes, at den globale efterspørgsel på gas har nået et rekordhøjt
niveau, hvor udbuddet af gas ikke kan følge med. Gasmarkedets forventning til de fremtidige
gaspriser er afspejlet i figur 1 (grøn linje). Markedet forventer, at de nuværende høje priser vil
aftage løbende. Det bemærkes, at i tilfælde af en kold vinter i Europa, kan gaspriserne forven-
tes at stige i forhold til de nuværende forventninger. De vigtigste faktorer på efterspørgsels- og
udbudssiden beskrives nedenfor:
Efterspørgslen
a) Lang, kold vinter i Europa og Asien 2020/2021
Både Europa og Asien oplevede en kold vinter, hvilket øgede efterspørgslen på gas til opvarm-
ning. I Europa fortsatte den kolde periode usædvanligt ind i starten af maj. De europæiske
gaslagre var derfor historisk tomme i maj måned. Normalvis starter gaslagrene med at fyldes
igen allerede i starten af april; i år begyndte gasfyldningen først i maj. For at sikre fyldte
gaslagre til næste vinter har de skulle fyldes både mere og på kortere tid end normalt.
Gaslagerfyldning i EU
120
100
% fyldning
80
60
40
20
0
nov
dec
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
min/max (2012-2020)
Aktuel lagerfyldning
Figur 2: Fyldningsgrad af europæiske gaslagre
Dok.21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0004.png
4/10
b) Økonomierne er åbnede – særligt i Asien
På verdensplan er økonomierne åbnede op igen efter corona-nedlukninger i 2020. Det har ført
til verdensomspændende forsyningskædeproblemer, fordi produktionen ikke kan følge med
efterspørgslen. Industrien, som på verdensplan også er en stor naturgasaftager, har derfor
også øget deres efterspørgsel markant. Særligt i Kina efterspørger de mere gas til produktion af
varer, men også Japan, Sydkorea og Taiwan har øget deres efterspørgsel på gas i løbet af 2021.
c) Kul-til-gas skift i politikker
Flere lande har igangsat programmer for at reducere kulforbruget – blandt de store forbrugere
fx Kina og Tyskland. Hele reduktionen af kulforbruget er ikke blevet erstattet med vedvarende
energi, men er på kort sigt erstattet af et større gasforbrug. Flere lande er også begyndt at ud-
fase atomkraftværker, hvor gaskraftværkerne i 2021 har erstattet produktionen fra atomkraft-
værkerne.
d) Større gasforbrug til elproduktion
Sommeren var i Europa præget af, at elproduktionen i højere grad end sidste år blev genereret
på gas end på vind, da vind-produktionen var lav på grund af vejrforholdene. I både Europa og
Asien var sommeren varm, hvilket førte til et højt elforbrug til aircondition. Yderligere har der
været tørke i flere dele af verden, hvorfor verdens vandmagasiner er historisk lave. I Kina, Bra-
silien og i Norden har de lave vandmagasiner medført, at el i højere grad produceres på gas.
Udbuddet
e) Færre gasleverancer fra Rusland og Norge
I år har både de norske og russiske gasleverancer til EU og Storbritannien været lavere end for-
ventet. Det norske offshore gassystem har været ramt af nedbrud og et højt niveau af vedlige-
hold, hvilket har reduceret de norske gasleverancer hen over sommerhalvåret. Ligeledes har de
russiske gastransitledninger haft et højt niveau af vedligehold i løbet af sommeren. Et russisk
gasbehandlingsanlæg i Sibirien brød i brand i sommer, hvilket reducerede leverancerne mere
end forventet. Desuden var Rusland ramt af en lang kold vinter, hvilket medførte, at de russi-
ske gaslagre også skal fyldes igen. Rusland har hidtil prioriteret den russiske gasforsyningssik-
kerhed højere end eksport til EU. De russiske gaslagre er forventeligt fyldt den 8. november.
Gazprom starter forventeligt gasfyldning af Gazproms egne lagre i Tyskland og Østrig herefter.
Det har fået gaspriserne til at falde, da den større gasimport til EU styrker forsyningssikkerhe-
den frem mod vinteren.
f) Lavere gasproduktion i Europa
Den indenlandske produktion af gas i Europa (ekskl. Norge) har i flere år været nedadgående,
da flere af de store gasfelter producerer mindre end tidligere. Hollands historisk store gasfelt
"Groningen" er på vej til at blive lukket ned. En del af produktionsnedgangen er dog midlerti-
dig, da gasproduktion fra felter i Storbritannien er under planlagt vedligehold. Danmarks Tyra
felt i Nordsøen er ligeledes under genopbygning og forventes i produktion igen i 2023.
g) LNG produktionskapacitet reduceret (-5 pct. af udbud)
Flere LNG-produktionsanlæg verden over har været ramt af kapacitetsbegrænsninger i 2021.
En brand på Norges Hammerfest-anlæg i september 2020 har taget en stor del af kapaciteten
ud af markedet. LNG-anlæg i Nigeria, Peru, Angola, Indonesien og Australien har også været
ramt af kapacitetsbegrænsninger.
h) Nye LNG-investeringer udsat
Nye investeringer i LNG-kapacitet har de sidste to til tre år været reduceret. Først på grund af
Dok.21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0005.png
5/10
lave gaspriser, siden begrænsede corona-epidemien investeringslysten. Derudover har der de
seneste år været generel større investeringslyst i grønne energiprojekter på verdensplan.
Figur 3: Udbud af gas til Europa fra januar til juni for årene 2017-2021 (bcm: milliarder kubik-
meter gas). Kilde ICIS.
2.3
Energinets vurdering af gasforsyningssituationen for den kommende vinter 2021/2022
Markeds- og forsyningssituationen i den kommende vinter er usædvanlig og kræver skærpet
opmærksomhed på grund af den manglende tilgængelighed af produktion fra Tyra-feltet samt
en usædvanlig gasmarkedssituation i både Danmark og resten af Europa.
Under genopbygningen af Tyra-platformen frem til 2023 afhænger forsyningen af det danske
gasmarked kritisk af fyldningen af de danske gaslagre, eftersom efterspørgslen i Danmark og
Sverige i vintermånederne frem til april ikke kan dækkes alene gennem forsyningsvejene fra
Tyskland, Nordsøproduktionen fra Syd Arne platformen samt den danske biogasproduktion.
Energinet har udviklet en model, som løbende viser, om den faktiske lagerfyldning giver et til-
strækkelig robust grundlag – dette kaldes "Safe Storage Level" (SSL). Denne opdateres løbende
på Energinets hjemmeside.
Koldt vejr de første tre måneder af 2021 og usædvanligt høje gaspriser i sommeren 2021 har
betydet, at lagrene har været relativt tømte i forhold til tidligere år, og at markedsaktørerne
har været tilbageholdende med at booke lagerkapacitet, da positionen rent markedsprismæs-
sigt ville være tabsgivende.
Energinet har gennem forår/sommer 2021 været i dialog med markedsaktørerne omkring den
kritiske betydning for forsyningssikkerhed af lagerfyldning og fremrykket auktion for fyldnings-
krav for at give incitament til lagerbooking. Energistyrelsen har på Energinets gasaktørforum
informeret om skærpede ansvarsbestemmelser for gasleverandører omkring forsyningssikker-
hed i Gasforsyningsloven.
Samlet set har initiativerne virket efter hensigten; lagerfyldningen i Danmark forventes at ligge
lige over eller på niveauet for "Safe Storage Level" i vinteren 2021/22, jf. nedenstående figur,
hvor den mørkegrønne linje viser aktuel lagerfyldning og den lysegrønne linje viser SSL for hele
vinteren 2021/22.
Dok.21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0006.png
6/10
Figur 4: Safe Storage Level 2021/2022.
Gasforsyningssikkerheden ser ved indgangen til vinteren derfor ud til at være tilstrækkelig.
Energinet har dog fortsat skærpet opmærksomhed i forhold til gasforsyningssituationen. Det
skyldes kombinationen af rekordhøje og meget volatile gaspriser, lav lagerfyldning i hele EU,
samt at Tyra-nedlukningen generelt har sænket robustheden i forsyningssikkerheden i Dan-
mark frem til idriftsættelsen af Baltic Pipe den 1. oktober 2022. Energinet og Energistyrelsen
følger derfor situationen tæt.
3. El
3.1
Årsager til prisudvikling
Elpriserne er typisk en refleksion af nogle kortsigtede faktorer, såsom mængden af vind, sol,
forbrug på dagsbasis og på mere strukturelle faktorer som priserne på kul, gas og CO
2
-kvoter
samt niveauerne af vand i reservoirerne i Norge og Sverige. Prisen i elmarkedet sættes af det
man kalder det "marginale anlæg", altså det anlæg, som producerer den kWh, der lige præcis
dækker forbruget. Dette er ofte et anlæg, som bruger kul eller gas som brændsel.
I 2021 er CO
2
-kvotepriserne steget fra cirka 30€/ton til lidt over 60€/ton, kulprisen er steget fra
cirka 80US$/ton til knap 170US$/ton, og naturgas har bevæget sig fra ca. 18 €/MWh til 65
€/MWh som vist i Figur
55,
Figur 6 og Figur 7.
Dok.21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0007.png
7/10
Prisudvikling CO
2
fra januar 2020 (Dec 2021 (EUR/t))
70
60
50
EUR/t
40
30
20
10
0
2020-10
2020-11
2020-12
2021-10
2021-11
2021-10
2021-11
2021-10
2021-11
2020-1
2020-2
2020-3
2020-4
2020-5
2020-6
2020-7
2020-8
2020-9
2021-1
2021-2
2021-3
2021-4
2021-5
2021-7
2021-7
2021-7
2021-8
2021-8
2021-8
2021-9
2021-9
2021-9
Figur 5: CO2 kvotepriser december 2021 kontrakt (EUR/t).
Prisudvikling kul fra januar 2020 (front måned API2
(USD/t))
300
250
200
150
100
50
0
2020-10
2020-11
2020-12
2020-1
2020-2
2020-3
2020-4
2020-5
2020-6
2020-7
2020-8
2020-9
2021-1
2021-2
2021-3
2021-3
2021-4
2021-4
2021-5
2021-5
Figur 6: Løbende månedskontrakt for kul (USD/t).
USD/t
EUR/MWh
Prisudvikling gas fra januar 2020 (front måned TTF
(EUR/MWh))
140
120
100
80
60
40
20
0
2020-10
2020-11
2020-12
2020-1
2020-2
2020-3
2020-4
2020-5
2020-6
2020-7
2020-8
2020-9
2021-1
2021-2
Figur 7: TTF-gas løbende månedskontrakt (EUR/MWh).
Samtidig er vandniveauerne i magasinerne i Norge og Sverige under det historiske gennemsnit
for den nuværende periode, hvilket gør, at ejerne prissætter deres vand lidt højere for at spare
lidt på det til vinteren.
Dok.21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0008.png
8/10
Vandmagasinniveaur i Norden for 2021
100
80
60
%
40
20
0
1
3
5
7
9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43
Uge
2
0
2
Faktisk
Normalen (2000-2020)
2
Min (2000-2020)
Max (2000-2020)
Figur 8: Fyldningsgrad nordiske vandmagasiner (procent).
Alle de strukturelle faktorer, som påvirker priserne, er således høje i forhold til starten af året,
og ligeledes i forhold til 2020, hvilket gør, at priserne generelt set er højere. På samme tid har
2021 indtil nu være en smule vindfattigt (p.t. index 85 for januar til august 2021), så det daglige
pres på priserne, som vinden kan levere, har været lidt lavere i 2021 end i 2020. Der har også
været begrænsninger på udlandsforbindelserne til Norge og Sverige. Begrænsningerne har væ-
ret relativt små (<1000 MW) de fleste dage, men er stadig en del af forklaringen på de høje pri-
ser i Danmark.
3.2
Elprisudvikling i Danmark
Disse faktorer gør, at priserne på europæisk, nordisk og dansk plan er steget i 2021 og er i dag
langt over, hvad de var i begyndelsen af året.
Prisudvikling i 2021 i Danmark
2500
2000
DKK/MWh
1500
1000
500
0
-500
DK1
DK2
Figur 9: Udvikling i elspotpriser i 2021 (Dagsgennemsnit i DKK/MWh).
Dok.21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0009.png
9/10
Genemsnitlig spotpris per måned i DK1 for perioden
2017-2021
1000
800
DKK/MWh
600
400
200
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
Måned
2017
2018
2019
2020
2021
Figur 10: Historiske spotpriser i DK1 (DKK/MWh). Data til og med 15-09-2021.
3.3
Markedsforventninger til priser i Danmark
De høje spotpriser forventes at forsætte langt ind i 2022, da fundamentaler som gas, kul og
CO
2
-kvoter også handles højt i den lange del af forwardmarkedet.
DKK/MWh
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
januar 2013
april 2013
juli 2013
oktober 2013
januar 2014
april 2014
juli 2014
oktober 2014
januar 2015
april 2015
juli 2015
oktober 2015
januar 2016
april 2016
juli 2016
oktober 2016
januar 2017
april 2017
juli 2017
oktober 2017
januar 2018
april 2018
juli 2018
oktober 2018
januar 2019
april 2019
juli 2019
oktober 2019
januar 2020
april 2020
juli 2020
oktober 2020
januar 2021
april 2021
juli 2021
oktober 2021
januar 2022
april 2022
juli 2022
oktober 2022
januar 2023
april 2023
juli 2023
oktober 2023
januar 2024
april 2024
Realiseret elpris - DK1
Forventet pris - DK1
Realiseret elpris - DK2
Forventet pris - DK2
Figur 11: Realiseret og forventet pris i DK1 og DK2 (DKK/MWh).
3.4
Påvirkning af elforsyningssikkerhed
Energinet vurderer, at markedssituationen ikke vil udfordre elforsyningssikkerheden i vinter-
halvåret 2021-2022. Dette skyldes, at der ikke forventes store begrænsninger på Danmarks ud-
landsforbindelser, og at der forventes tilstrækkeligt med fleksible kraftværker tilgængeligt i det
danske elsystem og i nabolandene.
Den aktuelle markedssituation ændrer således ikke den generelle vurdering af elforsyningssik-
kerheden i Energinets nyligt offentlige rapport
Redegørelse for elforsyningssikkerhed
og det
fastsatte niveau af elforsyningssikkerhed, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeren har god-
kendt. Risikoen for omfattende strømafbrud i Danmark i vinterhalvåret 2021-22 forventes fort-
sat at være meget lav.
Dok.21/06867-4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 64: Orientering om udviklingen på el- og gasområdet
2476974_0010.png
10/10
3.5
Opsummering
I dette notat er der givet et overblik over de faktorer, som har drevet de aktuelle rekordhøje el-
og gaspriser og den indbyrdes sammenhæng mellem udviklingen i gas- og elpriser på engros-
markederne.
Desuden er der givet et perspektiv i forhold til forsyningssikkerhed, hvor der i forhold til gasfor-
syningssituationen er grund til skærpet opmærksomhed på grund af det usædvanlige prisbil-
lede og den lave lagerfyldning i Europa.
Dok.21/06867-4