Transportministeren
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Folketinget
9. november 2021
2021-722
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Supplerende offentlig høring af forslag til lov
om infrastruktur for alternative drivmidler til
transport
Til
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets
orientering sendes ved-
lagt udkast til lovforslag om infrastruktur for alternative drivmidler
til transport (AFI-loven). Lovforslaget er samtidig sendt i høring.
Høringsfristen udløber den 23. november 2021.
Udkastet til lovforslag har været i offentlig høring fra 8. juli til 16.
august 2021. Transportministeriet har modtaget ca. 31 indholds-
mæssige høringssvar.
Efter offentlig høring har aftalekredsen bag Aftale mellem regerin-
gen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folke- parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Liberal Alliance og Alternativet om Udmøntning af pulje til
grøn transport af 25. juni 2021 drøftet indretningen af ladestander-
markedet på baggrund af den afsluttede offentlige høring over lov-
forslaget.
Aftalekredsen har som opfølgning på disse drøftelser indgået Aftale
om regulering af ladestandermarkedet mellem regeringen (Social-
demokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Alternativet af 28. oktober 2021. Det følger af denne
aftale, at lovforslaget justeres på en række punkter.
Lovforslaget sendes på denne baggrund i en supplerende offentlig
høring.
Lovforslaget indebærer, at der fastsættes krav vedrørende etable-
ring og drift af offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske kø-
retøjer samt videreførelse af AFI-lovens eksisterende bestemmelser
om gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler om
forhold vedrørende infrastruktur for alternative drivmidler, herun-
der AFI-direktivet.