1/4
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
NOTAT
+45 70 10 22 44
CVR-nr. 28 98 06 71
Dato:
13. oktober 2021
ORIENTERING OM ÆNDRING AF ENERGINETS
SYSTEMTARIF
1. Indledning
Energinet er ved at modernisere tarifmodellen for eltarifferne, så de bedre understøtter den
grønne omstilling, herunder tager højde for øget elektrificering samt behovet for fleksibilitet i
elsystemet og på tværs af sektorer. Det nye tarifdesign skal være mere omkostningsægte og
derved bidrage til en mere omkostningseffektiv grøn omstilling.
Energinet opkræver en systemtarif for forbrug til dækning af omkostninger til forsyningssikker-
hed og elforsyningens kvalitet herunder reservekapacitet, systemdrift mv. Systemtariffen ud-
gør i 2021 6,1 øre/kWh, og opkræves således som en ren energibetaling (volumen).
I forbindelse med Energinets arbejde med at skabe et fremtidssikret tarifdesign er der behov
for at undersøge opkrævningsmodellen for systemtariffen. Systemtariffen opkræves alene som
en flad energibetaling
–
øre/kWh
–
og bidrager derved lige meget til marginalprisen på den før-
ste og den sidst forbrugte kWh strøm. Energinet har fundet det nødvendigt at vurdere om op-
krævningen af systemtariffen passer til fremtiden, med sektorkobling, nyt stort fleksibelt for-
brug og med et energisystem primært baseret på volatil VE-produktion.
Energinet har på den baggrund gennemført et arbejde med at omlægge opkrævningsmodellen
for systemtariffen, med henblik på at gøre den mere omkostningsægte. Det vil samtidig be-
virke, at systemtariffen bedre understøtter elektrificeringen og den grønne omstilling.
I det følgende beskrives de ændringer som Energinet ønsker at foretage.
Forfatter:
DHA/DGR
2. Omkostninger der dækkes af systemtariffen
Omkostningerne, som dækkes af systemtariffen, falder i tre overordnede grupper, omkostnin-
ger til DataHub (ca. 10 pct.), omkostninger til el-delen af Systemansvar (ca. 35 pct.) og omkost-
ninger til systemydelser (ca. 55 pct.) (denne fordeling kan dog svinge en del fra år til år, særligt
da omkostningerne til systemydelser kan svinge væsentligt).
Dok. 21/03557-16
Til arbejdsbrug/Restricted