Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 536
Offentligt
2631854_0001.png
Bekendtgørelse om afsætning af genbrugsgenstande fra
genbrugsområder på kommunale genbrugspladser
I medfør af § 50 f, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar
2022, som ændret ved lov nr. 898 af 21. juni 2022, fastsættes:
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter kommunernes afsætning af genbrugsgenstande fra
genbrugsområder på kommunale genbrugspladser.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1)
Genbrug: Som defineret i bekendtgørelse om affald.
2) Genbrugsgenstand: Som defineret i bekendtgørelse om kommunernes pligt til at etablere
genbrugsområder på kommunale genbrugspladser.
3) Genbrugsområde: Som defineret i bekendtgørelse om kommunernes pligt til at etablere
genbrugsområder på kommunale genbrugspladser.
4) Ordning for afsætning af genbrugsgenstande: En ordning, hvor kommunalbestyrelsen har
fastlagt, hvordan forskellige genbrugsgenstande fra genbrugsområder på de enkelte
kommunale genbrugspladser afsættes.
5) Privat aktør: En fysisk eller juridisk person, der hverken helt eller delvist ejes af offentlige
myndigheder, herunder borgere, frivillige organisationer og private virksomheder.
Selvejende institutioner, som drives med væsentlig offentlig indflydelse på ledelse eller
drift, anses ikke som private aktører.
Kapitel 3
Adgang til genbrugsgenstande fra genbrugsområder
§ 3.
Kommunalbestyrelsen skal vedtage en ordning for afsætning af genbrugsgenstande, der
sikrer, at private aktører kan overtage genbrugsgenstande fra genbrugsområder vederlagsfrit.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan alene istandsætte eller genbruge genbrugsgenstande fra
genbrugsområder eller afsætte disse til andre end private aktører, hvis private aktører forinden
har haft reel mulighed for at overtage genbrugsgenstandene vederlagsfrit, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 2 vedtage en ordning, der både giver kommunale
og private skoler og børnehaver adgang til genbrugsgenstande før eller samtidig med private
aktører.
Vedtagelse af ordning for afsætning af genbrugsgenstande fra genbrugsområder
§ 4.
Kommunalbestyrelsen skal før vedtagelse af en ordning for afsætning af
genbrugsgenstande efter § 3 inddrage offentligheden ved annoncering af den foreslåede ordning.
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 536: Høring af bekendtgørelser om afsætning af genbrugsgenstande fra genbrugsområder og affaldsaktørbekendtgørelsen
2631854_0002.png
Annonceringen kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside. Annonceringen skal
som minimum indeholde oplysninger om:
1) Kommunalbestyrelsens adresse
2) Oplysning om, at enhver har ret til at se forslaget til ordning
3) Oplysning om, at enhver har ret til at kommentere forslagen inden for en frist på
minimum 4 uger fra annonceringen og oplysning om, hvor kommentarer og spørgsmål
kan rettes til.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen foretager offentlig annoncering af en ordning for afsætning af
genbrugsgenstandes vedtagelse og af de begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for
ordningens vedtagelse, herunder om processen for offentlighedens inddragelse. Annonceringen
kan ske udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside.
Stk. 3.
Når en ordning for afsætning af genbrugsgenstande er vedtaget, skal kommunen afsætte
genbrugsgenstandene i overensstemmelse med ordningen.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal senest på tidspunktet for etableringen af et genbrugsområde, jf.
bekendtgørelse om kommunernes pligt til at etablere genbrugsområder på kommunale
genbrugspladser,
have vedtaget en ordning for afsætning af genbrugsgenstande fra
genbrugsområde i overensstemmelse med §§ 3 og 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For genbrugsområder, der er etableret før 1. januar 2023, skal kommunalbestyrelsen
senest 1. juli 2023 vedtage en ordning for afsætning af genbrugsgenstande fra genbrugsområder i
overensstemmelse med §§ 3 og 4.
§ 6.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.