Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 534
Offentligt
2631688_0001.png
Notat om statens energiforbrug 2021
Kontor/afdeling
Center for
Energieffektivisering
Dato
26. september 2022
J nr.
2021 - 13571
/LVBJ
Indledning
Det følger § 21 i cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner
1
, at
Energistyrelsen skal udarbejde en årlig opgørelse over energiforbruget i staten for
det foregående år på baggrund af ministeriernes og tilhørende institutioners m.v.
indberetninger af energi- og vandforbruget i databasen ’Offentligt Energiforbrug’
(OEF). Opgørelsen offentliggøres og fremsendes til Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg inden den 1. oktober det efterfølgende år.
Dette notat indeholder en opgørelse over statens energiforbrug for 2021, fordelt på
de enkelte ministerier, samt en kort redegørelse for indberetningen af ministeriernes
energieffektivitetsplaner.
Resultater
Det samlede energiforbrug for statens institutioner i 2021 er på 1.832 GWh. Det
svarer til en reduktion af det aflæste energiforbrug på ca. 12,9 procent, set i forhold
til energiforbruget i 2020. Det bemærkes, at den store reduktion i energiforbruget til
dels skyldes, at store dele af 2021 stadig var præget af coronarestriktioner samt flere
eksterne forhold, herunder at energiforbruget for 2020 er estimeret ud fra et
gennemsnit af energiforbruget fra 2017, 2018 og 2019 pga. coronasituationen.
Energistyrelsen vil i løbet af første halvår 2024 foretage
en evaluering af
ministeriernes estimerede basisår-2020 på baggrund af ministeriernes indberettede
energiforbrug for 2021 og 2022, med henblik på at identificere og udrede væsentlige
afvigelser i forbruget og ministeriernes overordnede forbrugstendens
Energisparemål i staten
De enkelte ministerier med tilhørende institutioner m.v. er ved cirkulære om
energieffektivisering i statens institutioner forpligtet til at reducere energiforbruget
med 42.480 MWh inden 2030 i bygninger, som er ejet og benyttet af den statslige
forvaltning (departement, styrelser el.lign.). Forpligtelsen implementerer dele af
energieffektivitetsdirektivets artikel 5, som er fastsat som et fælles energisparemål
for alle omfattede ministerier. Derudover skal der opnås energibesparelser i de
statslige institutioners øvrige bygninger, som ikke er omfattet af ovenstående
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
1
Cirkulære nr. 9909 om energieffektivisering i statens institutioner.
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 534: Orientering om statens energiforbrug, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2631688_0002.png
energisparemål, og deres øvrige energiforbrug, på mindst 10 pct. frem mod 2030.
Foruden energiforbruget skal vandforbruget også reduceres i alle statens bygninger.
De opnåede energibesparelser ses i forhold til energiforbruget i 2020, der er
beregnet som en middelværdi af det indberettede energiforbrug i 2017, 2018 og
2019. Dette skyldes et væsentligt lavere aktivitetsniveau i statens bygninger i år 2020
pga. covid-19. Der er således tale om et estimeret 2020-forbrug for de enkelte
ministerier til at sikre målopfyldelsen af cirkulærets energispareforpligtelser frem mod
2030
2
.
Statens energiforbrug 2021
Opgørelsen over statens energiforbrug for 2021 foretages med udgangspunkt i den
ministerielle sammensætning, som den så ud i slutningen af 2021. Det historiske
energiforbrug for institutioner, styrelser m.v., som flytter ressort i
indberetningsperioden, vil indgå i det modtagende ministeries energiforbrug.
Indberetningen til Folketinget forekommer i absolutte tal, hvor varmeforbruget er
graddagekorrigeret. Det vil sige, at der tages højde for, om det f.eks. har været en
varm eller kold vinter i det pågældende år
3
.
I forbindelse med den årlige indberetning af energiforbrug samt areal- og årsværkstal
i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF) mangler nogle ministerier fortsat at
indberette data for et mindre antal adresser. Der mangler komplet indberetning af
energiforbruget fra 52 arbejdssteder (313.816 m
2
), svarende til 2,37 pct. af statens
samlede areal. For disse adresser er forbrugstallet fremskrevet ved brug af tidligere
års indberetninger. Energistyrelsen har taget kontakt til de pågældende ministerier,
med henblik på at sikre data for energiforbruget på disse arbejdssteder. Såfremt
efterindberetningen mod forventning giver anledning til væsentlige ændringer i den
samlede opgørelse over statens energiforbrug for 2021, vil Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget blive orienteret.
På baggrund af ministeriernes indberetninger har Energistyrelsen udarbejdet en
opgørelse over statens samlede energiforbrug for 2021, fordelt på elektricitet, varme,
fjernkøling og procesenergi, jf. tabel 1. Det samlede energiforbrug for statens
institutioner i 2021 er på 1.832 GWh. Heraf udgør ca. 34 pct. elforbrug og 61,5 pct.
varmeforbrug i statens bygninger.
Tabel 1. Statens energiforbrug for 2021
El-forbrug
(MWh)
Ministerie
Varme-
forbrug
(MWh)
Fjern-
køling
(MWh)
Proces-
energi
(MWh)
Samlet
energi-
forbrug
(MWh)
Se notat om metoden for etablering af basisår-2020 i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF) på
Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.
3
Se notat om graddagekorrektion af det indberettede varmeforbrug i databasen for Offentligt
Energiforbrug (OEF) på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.
2
Side 2/7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 534: Orientering om statens energiforbrug, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2631688_0003.png
2021
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skatteministeriet
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
I alt
2.431
128.950
2.925
2.295
123.630
1.433
42.718
187
6.451
21.561
2.862
4.118
6.748
2.056
249
12.916
3.113
254.252
2.347
1.603
622.846
2021
4.220
375.807
5.845
2.624
170.705
1.382
90.320
1.532
5.977
37.550
4.875
3.918
16.478
4.478
689
9.688
7.541
377.102
4.520
1.769
1.127.022
2021
60
79
2021
2021
6.711
504.836
8.770
4.919
294.336
2.816
491
133.529
1.719
186
3.186
366
12.615
62.298
8.103
8.037
23.226
6.534
938
22.604
53
13.214
63.028
1.904
73.735
646.472
6.867
3.372
17.270
65.298
1.832.435
Anm: Data er baseret på ministeriernes og tilhørende institutioners m.v. egne indberetninger af energiforbruget i
databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Varmeforbruget er graddagekorrigeret iht. DMI vejrdata.
Ministeriernes indberetninger viser, at staten samlet set har reduceret det aflæste
energiforbrug i statens bygninger med 261 GWh fra 2020 til 2021, jf. tabel 2. Dette
svarer til en reduktion af det aflæste energiforbrug på ca. 12,9 procent set i forhold
til energiforbruget i 2020.
Tabel 2. Udviklingen i statens energiforbrug fra 2020 til 2021 (pct.)
Energiforbrug
[MWh]
-2,5
-15,8
1,6
-37,3
-13,5
-20,2
Energiforbrug
pr. m
2
-2,57
-12,12
3,27
-38,19
-29,33
-31,85
Energiforbrug
pr. årsværk
-2,22
-21,79
-0,93
-40,57
-25,54
-37,34
Ministerie
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Side 3/7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 534: Orientering om statens energiforbrug, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2631688_0004.png
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Skatteministeriet
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Transportministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
-20,0
-17,9
15,5
-13,8
-16,3
-15,2
-4,6
-4,1
-19,6
-7,5
-17,3
-9,1
6,5
-31,0
-12,9
-3,84
-17,90
13,83
-14,23
-30,25
-18,74
-10,27
-19,40
-19,57
16,94
-20,73
-11,39
-6,45
-8,22
-13,57
1,01
-18,35
-3,06
-14,60
-26,62
-21,17
-10,59
-18,87
-29,42
76,85
-19,15
-17,72
-13,66
-17,51
-16,85
I alt
Anm: Data er baseret på ministeriernes og tilhørende institutioners m.v. egne indberetninger af
energiforbruget i databasen ’Offentligt Energiforbrug’ (OEF). Energiforbruget omfatter ikke procesenergi.
Årsværk inkludere ikke brugere af bygningerne, herunder studerende m.m.
De største besparelser i 2021 har været på varmeforbruget, hvor forbruget er
reduceret med 15,6 pct., set i forhold til 2020. Ser man på energiforbruget pr.
kvadratmeter (kWh/m
2
), og energiforbruget pr. årsværk (kWh/årsværk) har staten
reduceret kWh/m
2
med 13,57 pct., og kWh/årsværk med 16,85 pct. fra 2020-2021.
Derudover er der sket en samlet reduktion af vandforbruget på 22 pct. (ca. 775.000
m
3
) fra 2020 til 2021.
Den store reduktion i energiforbruget skyldes dels, at store dele af 2021 stadig var
præget af coronarestriktioner samt flere eksterne forhold, herunder at store dele af
energiforbruget for 2020 er estimeret ud fra et gennemsnit af energiforbruget for de
forhenværende år. Energistyrelsen vil således i løbet af første halvår 2024 foretage
en evaluering af ministeriernes estimerede basisår-2020 på baggrund af
ministeriernes indberettede energiforbrug for 2021 og 2022. Evalueringen vil tage
udgangspunkt i en lineær tilbageskrivning af det indtastede forbrug for 2021 og 2022,
som sammenholdes med det estimerede 2020-forbrug med henblik på at identificere
og udrede væsentlige afvigelser i forbruget og ministeriernes overordnede
forbrugstendens.
Orientering om energispareforpligtelsen i energieffektivitetsdirektivet art. 5
Danmark har som led i gennemførelsen af dele af art. 5 i energieffektivitetsdirektivet
(EED) notificeret EU-Kommissionen om brug af en alternativ metode for realisering
af energisparekravet for perioden 2021-2030, der svarer til en årlig renovering af 3
pct. af den statslige forvaltnings ejede og benyttede bygninger på over 250 m
2
Side 4/7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 534: Orientering om statens energiforbrug, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2631688_0005.png
(standardmetoden) op til dagens standard for energimæssig ydeevne (energimærke
B).
I 2021 er der ca. 988.782 m
2
af den statslige forvaltnings bygningsmasse, der er
omfattet af energispareforpligtelsen, som har et energimærke under B. Det svarer til
7,5 pct. af det samlede areal i hele staten (13.258.701 m
3
). I tabel 3 ses det samlede
overblik over energimærkefordelingen for alle statens institutioner.
Det samlede energiforbrug for statens institutioner,
der ejes og benyttes af den
statslige forvaltning
var på 252 GWh i 2021, svarende til en reduktion på 17 pct., set
i forhold til energiforbruget i 2020. I opgørelsen af energibesparelser korrigeres der
for udefrakommende faktorer såsom graddage, areal- og årsværksændringer
Tabel 3. Fordeling af energimærker i statens institutioner
Antal
Energimærket
A
B
C
D
E
F
G
Multimærke
Fritaget
Ukendt
I alt
130
80
195
161
50
32
22
17
51
555
1293
Areal
[m
2
]
1.815.506
465.695
1.630.893
1.090.087
204.432
99.614
17.246
157.876
118.100
7.659.252
13.258.701
Andel af areal
[pct.]
13,7
3,5
12,3
8,2
1,5
0,8
0,1
1,2
0,9
57,8
100
Anm: Opgørelser viser fordelingen af energimærker på arbejdsstedsniveau. Visningen er vejledende, da en del
arbejdssteder udgøres af en bygningsmasse med forskellige energimærker, eller hvor der mangler information
om bygningernes energimærke. Tallene er trukket fra databasen 'Offentligt Energiforbrug' (OEF), som trækker
data om energimærket fra energimærkningsordningen eller ved manuel indtastning. Multimærket indikerer, at der
er flere forskellige energimærker på den pågældende adresse. Fritaget omfatter bygninger, undtaget fra krav om
energimærkning, f.eks. fredede bygninger. Ukendt indikerer, at der mangler oplysninger om energimærket eller
energimærket er udløbet. Energistyrelsen laver løbende opfølgninger for de arbejdssteder hvor der ikke
fremkommer energimærke.
Udfasning af olie- og gasfyr
Det følger cirkulæret, at der i forbindelse med indberetningen af ministeriernes
energieffektivitetsplaner også skal redegøres for en frivillig udfasning af oliefyr frem
mod 2025 og gasfyr frem mod 2030. Det fremgår i tabel 4, at der er ca. 127 gasfyr
og ca. 52 oliefyr. Det svarer til, at ca. 5,7 pct. af statens samlede areal opvarmes ved
enten olie- eller gasfyr. Derudover vil regeringen i foråret 2023 fremlægge en plan
Side 5/7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 534: Orientering om statens energiforbrug, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2631688_0006.png
for udfasning af den fossile opvarmning fra olie- og gasfyr i statens bygninger jf.
delaftale om mere grøn varme og udfasning af naturgas 2022.
Tabel 4. Fordeling af opvarmningsformer i statens bygninger
Antal
Opvarmningsformer i statens institutioner
Varmepumpe
Fjernvarme
Naturgas
Fast brændsel
Olie
Elvarme
Andet
Ukendt
I alt
43
799
127
24
52
32
79
137
1293
Areal
[m
2
]
54.451
8.910.783
641.319
41.913
114.557
40.661
425.280
3.029.738
13.258.701
Andel af areal
[pct.]
0,4
67,2
4,8
0,3
0,9
0,3
3,2
22,9
100
Anm: Tallene er trukket fra databasen 'Offentligt Energiforbrug' (OEF), som trækker data om bygningens
opvarmningskilde fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) eller ved manuel indtastning. Visningen er vejledende, da
en del arbejdssteder udgøres af en bygningsmasse med forskellige opvarmningskilder. Ukendt indikerer, at der
mangler oplysninger om varmetypen. Energistyrelsen laver løbende opfølgninger for de arbejdssteder hvor der
ikke fremkommer varmetype.
Ministeriernes energieffektivitetsplaner
For at sikre indfrielsen af energisparemålene i statens institutioner frem mod 2030,
skal de enkelte ministerier bl.a. udarbejde og offentliggøre en energieffektivitetsplan
for de bygninger, som er omfattet af cirkulærets energispareforpligtelser. I
energieffektivitetsplanen redegøres der ligeledes for en frivillig udfasning af olie- og
gasfyr frem mod 2030.
De første energieffektivitetsplaner blev indberettet i juni 2022, og opdateres herefter
hvert andet år frem mod 2030 i en central database administreret af Energistyrelsen.
Der er pr. 26 september indberettet energieffektivitetsplaner fra 13 ministerier, som
er offentliggjort på www.SparEnergi.dk. Derudover er der givet fristforlængelse til to
ministerier. Indberetningen og offentliggørelsen har været udsat pga. IT-forsinkelser.
Ansvarsfordelingen ift. udarbejdelsen af energieffektivitetsplanerne følger
energispareforpligtelsen
4
. I de tilfælde, hvor energispareforpligtelsen påhviler
Transportministeriet (dvs. der hvor Bygningsstyrelsen er kontraktpart ift. udlejer),
påhviler ansvaret for udarbejdelsen af energieffektivitetsplanen Transportministeriet.
4
Se afsnit 4.3 i vejledning til cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 om energieffektivisering i statens
institutioner på Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9173
Side 6/7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 534: Orientering om statens energiforbrug, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2631688_0007.png
Der er syv ministerier, som er undtaget indberetning af en energieffektivitetsplan, da
energispareforpligtelsen
ikke
påhviler
ressortministeriet.
Det
omfatter
Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og
Boligministeriet, Skatte-ministeriet, Udenrigsministeriet samt Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Side 7/7