KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 532: 25. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 532
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

2. oktober 2022

J nr.

2022-82

25. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed

Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den

nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.

Gasforsyningen

Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende

ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er

ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet.

Imidlertid er det stadig en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre sig.

Det er Energistyrelsens vurdering, at lækagerne på Nord Stream 1 og 2 for nu-

værende ikke har betydning for forsyningen af gas til Europa og Danmark, da in-

gen af rørledningerne var i drift. De relevante myndigheder koordinerer indsat-

sen, og Energistyrelsen følger situationen tæt.

Energistyrelsen har bedt Energinet om at hæve sektorberedskabsniveauet i

både el- og gassektoren til ORANGE. Sektorberedskabsniveauet består af fem

eskalationstrin for den danske el og gassektor, hvor ORANGE er niveau fire.

Det betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden

omkring deres anlæg. Konkret betyder det øgede beredskab, at der udmeldes

konkrete foranstaltninger, som virksomhederne i el- og gassektoren skal imple-

mentere med henblik på at øge sikkerheden på f.eks. anlæg, bygninger og in-

stallationer.

Early warning, Alert, Union Alert og Emergency er EU’s kriseniveauer på gas-

området, i relation til gasmarkedet. EU’s kriseniveauer er ikke forbundet med

sektorberedskabsniveauerne og kan anvendes uafhængigt af hinanden.

Gasrørledningen Baltic Pipe, som forbinder Danmark, Polen og Norge blev d.

27. september officielt erklæret for åben, og vil være delvist idriftsat d. 1. oktober

2022. Ved fuld idriftsættelse i slutningen af november 2022, får Baltic Pipe en

kapacitet på op til 10 milliarder kubikmeter gas om året. 80 pct. af kapaciteten i

rørledningen er allerede solgt for de første 15 år med henblik på transit til Polen

og Øst- og Centraleuropa.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 532: 25. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 1. Gaslagerbeholdning

Kilde: Energinet (28. september 2022)

Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale

gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede

mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas

reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld-

ning.

De danske gaslagre er ca. 95 pct. fyldte. Danmark har derudover en biogaspro-

duktion. Energistyrelsen forventer, at den danske biogasproduktion i 2022 vil

svare til ca. 29 pct. af det årlige danske forbrug.

I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra

Tyskland, er der med den nuværende lagerfyldning tilstrækkeligt gas til at

dække det danske og svenske forbrug i ca. tre normale vintermåneder under

forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det bemærkes, at der er tale

om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er en integreret del af det

liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen på danske lagre ikke

nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet fungerer, handles

gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og prisen højest.

Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (store virksomheder),

kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospitaler) forsynes læn-

gere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbruget, som bl.a. påvirkes af

de aktuelle priser og temperaturforhold.

De øvrige EU-lande er også godt på vej med hensyn til at fylde sine gaslagre

op. Den gennemsnitlige gaslagrefyldning på tværs af EU-landene er ca. 88 pct.

Heriblandt er Tysklands gaslagre nået op på at være ca. 91 pct. fyldt. Også øv-

rige EU-lande med store gaslagre har opnået en høj fyldningsgrad, Frankrig ca.

97 pct., Italien ca. 90 pct. og Holland ca. 90 pct.

Energistyrelsen følger udviklingen tæt.

Olieforsyningen

Side 2/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 532: 25. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Olieforsyningen til Danmark er fortsat stabil.

Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Dan-

mark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til

81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug i 2021. Hertil kommer beholdnin-

ger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.

EU’s sanktioner træder i kraft den 5. december 2022 for råolie, og den 5. februar

2023 for olieprodukter. Ifølge oplysninger fra IEA kom 25 pct. af EU’s råolie i ja-

nuar 2022 fra Rusland, og i august var det 17 pct. Dieselimporten fra Rusland til

Europa er nærmest den samme som før krigen. Når sanktionerne mod import af

bl.a. russisk diesel træder i kraft 5. februar 2023, er det IEA’s forventning, at an-

dre aktører vil kunne overtage dieselmarkedet i Europa fra Rusland i løbet af

2023. IEA forventer desuden, at flere nye aktører på verdensmarkedet vil være

klar i slutningen af 2023 og derfor forventes der at være et stabilt marked på die-

sel på lidt længere sigt.

Ifølge IEA er det internationale oliemarked velforsynet, fordi den russiske olie

har fundet nye markeder. Større reduktion af russisk olieproduktion kan påvirke

markedet, men den generelle forventning til økonomisk afmatning betyder dog,

at oliemarkedet generelt forventes at være forsynet. Omfattende konverteringer

til olie i andre energisektorer kan presse oliemarkedet.

Elforsyningen

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Elproducenter oplever et

øget pres på markederne for brændsler som biomasse, kul og gas, herunder

øgede priser. I den nuværende situation vurderes det, at producenterne ikke

mangler de nødvendige brændsler til elproduktion.

I et hovedscenarie er det forventningen, at der ikke vil være forsyningsafbrud

den kommende vinter som følge af effektmangel (utilstrækkelig elproduktion til

at imødekomme efterspørgslen). Der er imidlertid betydelig usikkerhed om for-

syningssituationen ligesom vejrforhold vil have stor betydning. Ved et sammen-

fald af flere omstændigheder er der risiko for, at der kan opstå effektmangel,

bl.a. hvis gasforsyningerne til Europa vedbliver med at være begrænsede ved et

fuldt stop for gas fra Rusland, vinteren bliver koldere end normalt, lange vind-

stille perioder, begrænsninger på udlandsforbindelserne samt havarier på kraft-

værker i ind- og udland.

Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der

mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-

get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være

tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag

oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt.

Side 3/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 532: 25. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Regeringen forbereder mitigerende tiltag, der skal øge produktionskapaciteten

de kommende vintre.

Forsyning med biomasse, herunder træpiller

Markedet for biomasse er også berørt af den generelle forsyningssituation. Ud-

buddet af træpiller er lavere end normalt bl.a. som følge af stop for import af træ

fra Rusland og Hviderusland. Træpiller handles på et konkurrencemarked, og

der findes ikke et entydigt overblik over forsyningssituationen.

Fast biomasse udgjorde i 2021 ca. 51 pct. af den samlede varmeproduktion i

den kollektive forsyning. Træpiller udgjorde ca. 14 pct. af den samlede varme-

produktion i den kollektive forsyning.

Privat forsyning med træpiller

Der findes i omegnen af 100.000 træpillefyr i private hjem i Danmark, hvoraf de

fleste husstande med træpillefyr ligger i landzoner. Energistyrelsen vurderer ud

fra den hidtidige dialog med branchen, at det ikke kan udelukkes, at der i løbet

af vinteren kan opstå et forsyningssikkerhedsproblem.

Regeringen har iværksat en række tiltag for at understøtte forsyningssikkerhe-

den for husholdninger med individuelle træpillefyr. Der etableres blandt andet et

kriseberedskabssamarbejde, der skal følge forsyningssituationen tæt, og uden-

rigstjenesten skal bistå importørerne med at afsøge verdensmarkedet for træpil-

ler. Dertil kommer, at der er igangsat en undersøgelse af, om det vil være tek-

nisk og juridisk mulig at fyre med andre brændsler i private træpillefyr. Desuden

arbejdes der på en kommunikationsindsats om borgernes muligheder for at re-

ducere eget forbrug af træpiller, herunder anvendelse af alternative opvarm-

ningsformer. Regeringen har derudover opnået politisk opbakning til midlertidigt

at fjerne bæredygtighedskravene for træpiller målrettet private husstande pr. 1

november 2022 til 30. april 2024. Med

Aftale om vinterhjælp

er det besluttet, at

skrotningsordningen, der støtter varmepumper på abonnement, udvides til også

at omfatte husholdninger med træpillefyr.

Kollektiv forsyning med træpiller

Konsekvenserne af en eventuel mangel af træpiller vurderes umiddelbart at

være mindre for den kollektive forsyning end for de individuelle træpilleforbru-

gere, bl.a. fordi de fleste kollektive varmeforsyningsselskaber har mere end én

varmekilde og typisk indgår lange leveringsaftaler.

Energipriser

Priserne for gas, el og olie er fortsat usædvanligt høje. Priserne er på nogle af

energiprodukterne flerdoblede i løbet af det seneste halve år, og der ses ofte

store udsving, bl.a. pga. betydelig usikkerhed ifm. den sikkerhedspolitiske situa-

tion i Ukraine. Den seneste uge har Danmark oplevet fald i prisen på gas og el,

der dog vurderes at være midlertidige udsving.

Side 4/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 532: 25. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2019-

2022,

jf. figur 2, 3 og 4.

Figur 2. Udvikling i gasprisen

Figur 3. Udvikling i olieprisen

Figur 4. Udvikling i elprisen

Prisen på træpiller

Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller. Base-

ret på tal fra branchen vurderer Energistyrelsen, at nogle private husholdninger

kan opleve en fordobling eller mere af prisen på træpiller den kommende vinter,

såfremt de nuværende priser vedbliver med at være høje. Den kollektive forsy-

Side 5/6

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 532: 25. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

nings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt flere tilgængelige var-

mekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre sårbar over for lø-

bende prisstigninger på træpiller.

Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,

olie, el og træpiller tæt.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 6/6