Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 531
Offentligt
2630983_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor/afdeling
Center for
Energiadministration
Dato
xx-xx-2022
J nr.
2022 - 14456
Høring over udkast til bekendtgørelse om engangstilskud efter ansøgning til
husstande omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022
(Den supplerende ansøgningsrunde for varmechecken)
/HBB
Energistyrelsen sender hermed bekendtgørelsesudkast om engangstilskud efter ansøgning
til husstande omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 i høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest d. 28.
oktober 2022.
Høringssvaret bedes sendt til [email protected] med kopi til [email protected] samt angivelse
af journalnummer 2022-14456.
Baggrund og indhold
Over 400.000 husstande er allerede blevet identificeret som automatiske modtagere af
varmechecken og har fået udbetalt beløbet. Langt størstedelen af de husstande, der er
berettiget til en varmecheck, har modtaget udbetalingen. De husstande der er berettiget efter
loven, men ikke har modtaget den automatiske varmecheck kan søge i ansøgningsrunden.
Bekendtgørelsesudkastet fastsætter reglerne omkring udbetaling af varmechecken ved
ansøgning, såsom obligatorisk digital ansøgning, sagsbehandling, krav til dokumentation,
udlevering af oplysninger og udbetaling mv. Ansøgningsrunden forventes at være åben i 8
uger. Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 30. marts 2022, at den supplerende
ansøgningsrunde forventelig ligger i april 2023. I lyset af et ønske om at åbne hurtigst muligt,
arbejdes der på en tidsplan med henblik på at fremskynde åbningen af ansøgningsrunden,
så ansøgningsrunden kan åbne hurtigst muligt efter årsskiftet. Den endelige dato for åbning
kendes derfor endnu ikke, hvorfor der i udkastet fremgår ”x” ved de to datoer, samt
ikrafttræden. På varmecheck.dk kan man tilmelde sig med e-mail for at få besked, når
ansøgningsportalen åbner.
Bekendtgørelsesudkastet er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte
høringsliste. Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til
[email protected]
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 531: Høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om engangstilskud efter ansøgning til husstande omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 (varmechecken).
2630983_0002.png
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af
høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og
mailadresse.
Med venlig hilsen
Heidi Breer Bech
Side 2/2