Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 528
Offentligt
2630494_0001.png
Høringsnotat
Høringsnotat vedr. udkast til nyudstedelse af bekendtgørelse om tilladelse til
etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på
land (elproduktionsbekendtgørelsen)
Elproduktionsbekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring den 9. september 2022
med en kort frist for afgivelse af høringssvar den 23. september 2022.
Der er modtaget i alt 6 høringssvar i høringsperioden. Følgende 3 høringsparter har
fremsendt bemærkninger til bekendtgørelsen:
- Forsyningstilsynet
- Vestforbrænding
- Ørsted
Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til
bekendtgørelsen:
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning
- Sekretariat for Danske Bygningskonsulenter
- Foreningens af Rådgivende Ingeniører
I det følgende vil de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af
Energistyrelsens bemærkninger. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For
detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold henvises til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Øget ressourcebehov hos Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet bemærker, at udkastet til nyudstedelse af
elproduktionsbekendtgørelsen kan medføre et øget ressourcebehov for
Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet forstår ændringerne i § 29, stk. 1, og § 39,
stk. 1, således, at Energistyrelsen herved vil kunne meddele afslag på
anlægsejerens ansøgning om ændringer i eksisterende elproduktionsanlæg i flere
situationer, end hvad der følger af bestemmelserne i den gældende
bekendtgørelse, der kun nævner skrotning af anlæg. Forsyningstilsynet vurderer,
henset til den aktuelle situation for energiforsyningssikkerheden i Danmark, at der
potentielt og aktuelt fremover kan forekomme flere sager, hvor spørgsmålsmålet
om størrelsen af den betaling, som anlæggets ejer har krav på at modtage efter stk.
3, kan indbringes for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet vurderer i den
forbindelse, at der kan være tale om sager med en ikke ubetydelig økonomisk
sagsgenstand, og at sagerne kan være ressourcetunge for Forsyningstilsynet at
behandle. Forsyningstilsynet skønner på denne baggrund, at ændringen vil kunne
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
28. september 2022
J nr.
2022-21148
/LKI
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 528: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
2630494_0002.png
føre til et øget ressourceforbrug for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet vurderer
det ikke umiddelbart muligt på det foreliggende grundlag at kvantificere et øget
ressourcebehov nærmere.
Energistyrelsen tager Forsyningstilsynets bemærkninger til efterretning. I den
forbindelse bemærkes det, at elproduktionsbekendtgørelsens §§ 29 og 39 er en
videreførelse af kraftværksbekendtgørelsens § 14
1
, som oprindeligt blev indført
som kraftværksbekendtgørelsens § 10
2
. Der er ikke siden bestemmelsen blev
indført i 2003 blevet indbragt aftaler om betaling efter bestemmelserne for
Forsyningstilsynet, da sådanne aftaler endnu ikke har været indgået.
Energistyrelsen er dog opmærksom på, at den aktuelle
elforsyningssikkerhedssituation kan betyde, at sådanne aftaler kan blive indgået og
indbragt for Forsyningstilsynet.
Ændring fra ”systemansvarlig virksomhed” til ”Energinet”
Forsyningstilsynet foreslår, at ændringen fra ”systemansvarlig virksomhed” til
”Energinet” justeres til ”den systemansvarlige virksomhed i Energinet”.
Forsyningstilsynet begrunder forslaget med, at Energinet består af en koncern med
et antal datterselskaber i aktieselskabsform, og at det derfor bør præciseres hvilket
selskab i Energinets koncern, der skal indgå aftale med anlægsejeren og udrede
betalingen.
Det er ikke hensigten med ændringen at ændre på den nuværende
opgavefordeling, hvor det er den systemansvarlige virksomhed, der skal indgå
aftale med anlægsejer om anlæggets fortsatte opretholdelse samt betaling herfor.
Energistyrelsen tager derfor Forsyningstilsynets bemærkning til efterretning og
lader det fremgå af bekendtgørelsen, at aftalen skal indgås mellem anlægsejer og
den systemansvarlige virksomhed.
Fastsættelsen af betaling efter elproduktionsbekendtgørelsens §§ 29 og 39
Forsyningstilsynet bemærker, at det af § 29, stk. 3, og § 39, stk. 3, fremgår, at
anlæggets ejer skal have dækket de nødvendige udgifter til anlæggets fortsatte
opretholdelse i perioden, indtil anlægget skal ændres, og at betalingen herfor skal
fastsættes i en aftale indgået mellem anlæggets ejer og Energinet.
Forsyningstilsynet foreslår, at det præciseres, hvorledes betalingen, som
anlæggets ejer har krav på at modtage fra Energinet, nærmere skal fastsættes,
herunder at det præciseres, om anlægsejerens udgifter skal fradrages eventuelle
indtægter, og om betalingen fastsættes ved udmåling af ejerens eventuelle tab og
Bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og
ændring af elproduktionsanlæg.
2
Bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og procedurer for
meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige
ændringer i bestående anlæg
1
Side 2/6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 528: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
2630494_0003.png
om det i givet fald er dansk rets almindelige regler om erstatningsudmåling, der
finder anvendelse.
Ørsted bemærker, at der allerede i forbindelse med reguleringen af
omkostningsdækning af afhjælpende tiltag i SOGL
3
og elforsyningslovens kap. 5, jf.
tillige systemansvarsbekendtgørelsens §§ 34 og 35 foreligger en godkendt cost
plus metode, som tillige bør finde anvendelse for omkostningsfastsættelse iht.
elproduktionsbekendtgørelsens § 39, stk. 3. Ørsted anmoder om, at det bliver
præciseres i elproduktionsbekendtgørelsen eller høringsnotatet, at fastsættelse af
nødvendige omkostninger sker efter cost plus metoden, jf.
systemansvarsbekendtgørelsens § 35 samt Energinets metode for cost plus, som
er godkendt af Forsyningstilsynet.
Energistyrelsen bemærker, at aftalen om betaling for anlægsejers omkostninger
forbundet med anlæggets fortsatte opretholdelse af hensyn til
elforsyningssikkerheden skal indgås mellem Energinet og anlægsejer. Det fremgår
af bekendtgørelsen, at aftalen skal sikre, at anlægsejer får dækket de nødvendige
udgifter til anlæggets fortsatte opretholdelse i en nærmere fastsat periode.
Sammenhæng mellem § 39, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Ørsted bemærker, at 2. pkt. i § 39, stk. 3, ikke umiddelbart skaber den nødvendige
sammenhæng mellem § 39, stk. 3, 1. pkt., der hjemler udgiftsdækning, og § 39, stk.
3, 2. pkt., der skal sikre, at udgiftsdækning faktisk effektueres. Ørsted har på den
baggrund foreslået en justering af ordlyden af elproduktionsbekendtgørelsens § 39,
stk. 3.
Energistyrelsen tager Ørsteds bemærkning til efterretning.
Elproduktionsbekendtgørelsens § 29, stk. 3 og § 39, stk. 3, er efter høringen
præciseret således, at for så vidt angår afslag pga. elforsyningssikkerheden vil
omkostningsdækningen ske ved, at den systemansvarlige virksomhed sikrer den
nødvendige omkostningsdækning gennem en aftale med anlægsejer om vilkår for
anlæggets opretholdelse i perioden og den systemansvarlige virksomheds betaling
herfor. Energistyrelsen bemærker i den forbindelse, at også ”ydelser og omfang” er
slettet i bestemmelsen, da Energinet i dag kan købe ydelser fra anlæg på de
relevante markeder, og i de tilfælde det ikke kan lade sig gøre, kan beordre de
nødvendige leverancer.
Hensyn til klima i administration af elproduktionsbekendtgørelsens § 39
Vestforbrænding bemærker, at der med den foreslåede ændring i § 39 er tale om
en væsentlig udvidelse af den gældende bestemmelse, da den nugældende
ordning i § 39 er, at det alene er skrotning af anlæg, som er omfattet af
3
Kommissionens forordning nr. 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af
retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer
Side 3/6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 528: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
2630494_0004.png
tilladelsesordningen. Vestforbrænding bemærker hertil, at affaldsenergisektoren er i
færd med en omstillingsproces ift. klimarelaterede projekter, såsom mere brug af
overskudsvarme og CSS-aktiviteter mv., hvor elproduktion indgår som en væsentlig
komponent. Vestforbrænding opfordrer derfor Energistyrelsen til, i sin
administration af den nye ordning i § 39, at inddrage proportionalitetsvurderinger,
hensyn til klimaet mv. i forhold til forsyningssikkerheden. Formålet er at undgå
hindringer for omstillingsprocessen for affaldsenergianlæg.
Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at væsentlige ændringer af anlæg, som
er omfattet af elproduktionsbekendtgørelsen, skal godkendes af Energistyrelsen, jf.
elproduktionsbekendtgørelsens §§ 27 og 30. I ansøgninger efter disse
bestemmelser skal bl.a. Energinets udtalelse om elforsyningssikkerheden
vedlægges. Energistyrelsen kan således på baggrund af bl.a. Energinets udtalelse
meddele afslag med henvisning til hensynet til elforsyningssikkerheden.
Elproduktionsbekendtgørelsens §§ 29 og 39 har til formål at sikre, at anlægsejere,
som måtte modtage afslag på at foretage væsentlige ændringer pga. hensynet til
elforsyningssikkerheden, kan få betaling for de omkostninger, som dette måtte
medføre.
Energistyrelsens afgørelser efter elproduktionsbekendtgørelsen skal være sagligt
begrundede, dvs. begrundede i de hensyn, som varetages med bestemmelserne,
herunder særligt elforsyningssikkerheden, men afgørelserne skal i alle tilfælde skal
være proportionale.
Omkostningsdækning til anlæggets fortsatte opretholdelse i perioden
Ørsted er bekymret for, at formuleringen § 39, stk. 3, 2. pkt. utilsigtet kan fortolkes
som en indsnævring i, hvilke omkostninger anlæggets ejer kan kræve dækket, jf.
stk. 3, 1. pkt. Dette begrunder Ørsted med, at § 39, stk. 3, 2. pkt. vedrører ”vilkår og
omgang af fremtidige ydelser fra anlægget”, hvorimod § 39, stk. 3, 1. pkt. omfatter
”anlæggets fortsatte opretholdelse i perioden”. Som eksempel på omkostninger ved
et anlægs fortsatte opretholdelse nævner Ørsted omkostninger til klargøring og
reinvesteringer, som skal bringe et konserveret anlæg til status af ”i drift”, ligesom
der tillige i løbet af perioden kan opstå nødvendige reinvesteringer, som vil være
omkostninger, som skal afskrives over en relativt kort periode, hvor anlægget
kræves opretholdt. Ørsted har på den baggrund foreslået en justering af ordlyden
af elproduktionsbekendtgørelsens § 39, stk. 3.
Energistyrelsen bemærker hertil, at det ikke med ændringen af
elproduktionsbekendtgørelsens § 39, stk. 3, 2. pkt., er hensigten, at indsnævre de
omkostninger, som anlægsejer kan kræve dækket efter 1. pkt. Energistyrelsen har
bl.a. på baggrund af Ørsted bemærkning fundet anledning til at præcisere
elproduktionsbekendtgørelsens § 39, stk. 3, således, at det fremgår af
bestemmelsen, at Energinet skal sikre den nødvendige omkostningsdækning
Side 4/6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 528: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
2630494_0005.png
gennem en aftale med anlæggets ejer om vilkår for anlæggets opretholdelse i
perioden og betalingen herfor.
Betaling ifm. afslag med henvisning til varmeforsyningssikkerheden
Ørsted bemærker, at Energistyrelsen i høringsbrevet har anført, at omkostningerne
ved afslag på anmodning om væsentlig ændring af hensyn til
varmeforsyningssikkerheden må fordeles efter de almindelige principper for
kraftvarmeværkers omkostningsfordeling, jf. elforsyningslovens § 75, stk. 2, og
varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Ørsted bemærker hertil, at såfremt en ejer af et
anlæg fx får afslag på en anmodning om konservering i en situation, hvor markedet
ikke efterspørger elproduktion, eller ikke efterspørger tilstrækkelig elproduktion til
dækning af elsidens omkostninger, vil elsidens behov for omkostningsdækning
kunne omfatte også nødvendige reinvesteringer i anlæg, der sædvanligvis
betragtes som særomkostninger for elsiden, dvs. regnskabsmæssigt henhører til
elsiden. Dette vil være tilfældet, såfremt reinvesteringer er nødvendige for at sikre
at anlægget har status af ”i drift” i perioden af hensyn til
varmeforsyningssikkerheden. Ørsted anfører, at omkostningsdækning iht. § 39, stk.
3, i en sådan situation forudsætter, at Forsyningstilsynet vurderer, at også
omkostninger som under sædvanlige omstændigheder ville kvalificeres som
elsidens omkostninger skal kunne kræves dækket af varmesiden, med henvisning
til § 39, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, såfremt de er nødvendige for opretholdelse af
anlægget i perioden og ikke kan omkostningsdækkes gennem elproduktionen. Der
er ifølge Ørsted behov for, at Energistyrelsen sikrer, at Forsyningstilsynet er enig i,
at der gennem de almindelige principper for kraftvarmeværkers
omkostningsfordeling, jf. elforsyningslovens § 75, stk. 2, og varmeforsyningslovens
§ 20, stk. 1, kan sikres omkostningsdækning iht. elproduktionsbekendtgørelsens §
39, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, hvor afgørelse iht. disse bestemmelser træffes af hensyn
til varmeforsyningssikkerheden alene. Som alternativ mener Ørsted, at der er
behov for regulering heraf direkte i bekendtgørelsen.
Energistyrelsen bemærker hertil, at det ikke med ændringerne af
elproduktionsbekendtgørelsen er hensigten at ændre på omkostningsfordelingen
mellem el- og varmesiden. Omkostningsfordelingen er, som beskrevet i
høringsbrevet, at omkostningerne ved afslag af hensyn til
varmeforsyningssikkerheden må fordeles efter de almindelige principper for
kraftvarmeværkers omkostningsfordeling, jf. elforsyningslovens § 75, stk. 2, og
varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Det betyder, at varmesiden alene må betale for
de nødvendige omkostninger til produktion mv. af varme. Det kan i nogle tilfælde
medføre en anden omkostningsfordeling end den, som fremgår af en tidligere aftale
om fx varmelevering.
Side 5/6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 528: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg samt elproduktion fra anlæg på land
2630494_0006.png
Energistyrelsen bemærker endvidere, at elproduktionsbekendtgørelsens § 39 er en
videreførelse af kraftværksbekendtgørelsens § 14
4
. Praksis for
kraftværksbekendtgørelsen er, at bestemmelsen ikke indeholder hjemmel til at
Energinet kan pålægges at indgå en aftale om at betale for videre drift af anlægget
af hensyn til varmeforsyningssikkerheden. Omkostningerne herved må således
fordeles efter de almindelige principper for kraftvarmeværkers
omkostningsfordeling og er underlagt Forsyningstilsynets tilsyn.
For så vidt angår bemærkningen om Forsyningstilsynets stillingtagen, skal
Energistyrelsen understrege, at Forsyningstilsynet er en uafhængig myndighed,
som på varmeområdet tager stilling til konkrete sager vedr. prisreguleringen. Det vil
således bero på tilsynets vurdering af konkrete sager, hvorvidt der kan sikres
omkostningsdækning iht. elproduktionsbekendtgørelsens § 39, stk. 3, jf. stk. 1 og 2.
Som anført ovenfor fordeles omkostningerne efter de almindelige principper for
omkostningsfordeling, og der ændres med bekendtgørelsen ikke herpå. I tilfælde,
hvor anlægget alene drives videre af hensyn til varmesiden, vil det tale for, at det vil
være en nødvendig omkostning, som kan indregnes i varmeprisen.
4
Bekendtgørelse nr. 2244 af 29. december 2020 om tilladelse til etablering og
ændring af elproduktionsanlæg.
Side 6/6