Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 527
Offentligt
2630391_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
29. september 2022
J nr.
2022 - 970
Orientering om at bekendtgørelse sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til ændring af erhvervs -
puljebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2237 fra 1. december 2021 om tilskud
til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervs virksomheder.
Formålet med bekendtgørelsen er at understøtte en større klimaeffekt af midlerne i
Erhvervspuljen og gøre puljen mere attraktiv, således at virksomhedernes incitament
i højere grad understøtter en konvertering til grøn energi. Bekendtgørelsen imple-
menterer dele af
Klimaaftalen for grøn strøm og varme 2022.
De foreslåede ændringer er i hovedtræk som følger:
1. Indførelse af CO
2
som supplerende tildelingskriterie, som vil åbne for, at pro-
jekter, der sparer CO
2
, men ikke energi, kan opnå støtte via Erhvervspulje n,
fx støtte til konvertering væk fra fossil gas til fx biobrændsel eller fjernvarme.
2. Kravet om konkurrenceudsættelse fjernes, så støtten kommer hurtigere ud
at virke.
3. Mulighed for igangsættelse af projekter umiddelbart efter indsendelse af an-
søgning.
4. Positivliste med tiltag som modtager en fast støttesats for at forenkle admi-
nistrationen.
5. Højere støttesats til investeringer i grøn omstilling inkl. energisparende initi-
ativer.
6. Stop for tilskud til installation af nye gaskedler.
7. Der indføres en prioriteringsfaktor for gaskonverteringer, så det økonomiske
incitament til ansøgning om gasreducerende projekter øges.
Lovforslaget sendes i ekstern høring d.d. med frist for afgivelse af høringssvar den
14. oktober. Den korte høringsperiode og fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesda-
toer vurderes nødvendige for at imødekomme den aftalte ik rafttrædelsesdato 1. no-
vember, som følger af L 211 om ændring af lov om fremme af besparelser i energi-
forbruget, ligningsloven og om ophævelse af lov om statstilskud til dækning af udgif-
ter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 527: Høringsbrev og udkast til ændring af erhvervspuljebekendtgørelsen, om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder.
2630391_0002.png
Jeg vil i forbindelse med bekendtgørelsesændringerne sende høringssvar og hø-
ringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at bekendtgørelsesændringerne kan træde i kraft 1. november 2022.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2