Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 524
Offentligt
2629775_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. september 2022
J nr.
2022 - 3289
Orientering om at forslag til ændring af bekendtgørelser om bæredygtighed
mv. af biomasse (midlertidig undtagelse af krav til importører og producenter
vedr. bæredygtighed for træpiller til individuel opvarmning i husstande m.v.)
sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til ændring af to be-
kendtgørelser:
1) Forslag til ændring af bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af
drivhusgasemissioner ved anvendelse af biomassebrændsler og flydende
biobrændsler til produktion af elektricitet, varme, køling og brændsler m.v.
2) Forslag til ændring af bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bære-
dygtighedskrav og krav til reduktion af drivhusgasemissioner for biomasse-
brændsler til energiformål.
Det overordnede formål med de foreslåede ændringer er at imødegå den aktuelle
udfordring med en eventuel mangel på træpiller for private husstande m.v. de kom-
mende vintre som følge af en generel europæisk energiforsyningskrise.
Med bekendtgørelsesændringerne fjernes bæredygtighedskrav til træpiller målrettet
private husstande i perioden 1. november 2022 til 30. april 2024. Fjernelse af kra-
vene til denne specifikke mængde træpiller forventes bl.a. at gøre importørerne og
producenterne af træpiller i stand til at handle hurtigere og købe træpiller hjem til
Danmark på samme vilkår som andre EU-lande. Lempelsen af bæredygtighedskra-
vene gør sig kun gældende for anførte periode. Dermed genindføres bæredygtig-
hedskravene automatisk pr. 30. april 2024.
Ændringen vil omfatte træpiller til direkte opvarmning i husstande kaldet enfamilie-
huse i Energistatistikken (15,1 PJ i 2020) og i fx børnehaver og plejehjem kaldet
offentlig service i Energistatistikken (1,2 PJ i 2020).
En midlertidig fjernelse af bæredygtighedskravene for træpiller til private husstande
er ikke i konflikt med EU-regler. Anvendelsesområdet for VEII-direktivets bæredyg-
tighedskrav til biomasse (herunder træpiller) er kun den kollektiv forsyning, dvs.
varmeværker og kraftvarmeværker, og direktivet omfatter dermed ikke træpiller til
brug i private hjem mv.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 524: Orientering om høring af forslag til ændring af bekendtgørelser om bæredygtighed mv. af biomasse (midlertidig undtagelse af krav til importører og producenter vedr. bæredygtighed for træpiller til individuel opvarmning i husstande m.v.)
2629775_0002.png
Ved fjernelsen af de danske bæredygtighedskrav til disse træpiller kommer en øget
risiko for, at der bliver købt og brugt træbiomasse, som stammer fra skovrydning
og/eller områder med høj biodiversitet/kulstoflager. Dog skal importørerne bl.a. fort-
sat overholde sanktionerne mod træ fra Rusland samt
EU’s tømmerforordning, der
mindsker risikoen for, at ulovligt fældede træprodukter bringes ind på markedet i
EU.
Bekendtgørelsesændringerne sendes i ekstern høring hurtigst muligt med frist for
afgivelse af høringssvar d. 10. oktober 2022. Den korte høring og fravigelse af de
fælles ikrafttrædelsesdatoer vurderes nødvendige for at imødekomme den aktuelle
udfordring med en eventuel mangel på træpiller senere på vinteren.
Jeg vil i forbindelse med bekendtgørelsesændringerne sende høringssvar og hø-
ringsnotat til udvalgets orientering.
Jeg forventer, at bekendtgørelsesændringerne kan træde i kraft den 1. november
2022.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2