Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Data for potentialet i at udlægge/vådlægge skovjord
27. september 2022
Spørgsmål:
Er våd skov en selvstændig kategori i Klimastatus og -fremskrivning, således vi
har data for potentialet i at udlægge/vådlægge skovjord?
Svar:
Spørgsmålet er blevet forelagt Energistyrelsen, som har oplyst følgende:
"Det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universi-
tet (IGN) som opgør historiske optag og udledninger fra skovarealer. IGN har til-
lige udarbejdet den seneste skovfremskrivning.
I drivhusgasopgørelsen for 2020 indgår der ca. 37.000 ha organisk jord i skovarea-
ler, heraf 18.000 ha med dræn. Kun jorde med over 12 pct. kulstof er opgjort. Ud-
ledningen fra drænede skovarealer med over 12 pct. kulstof er opgjort til ca. 0,2
mio. ton CO
2
e årligt i fremskrivningen. Det svarer til en udledning på ca. 11 ton
CO
2
e pr. ha.
Hvis man stopper med at dræne skovarealer på organisk jord med over 12 pct.
kulstof vil der derfor i princippet være et potentiale for at reducere udledningen
fra skovjorden i fremskrivningen, såfremt IGN indregner et mere begrænset dræ-
net areal med over 12 pct. kulstof. I dag er der dog ikke en kontinuerlig overvåg-
ning over udviklingen i arealet med drænet kulstofholdig skovjord, og det vil
kræve metodeudvikling hvis omlægning til mere udrænet skov skal kunne slå igen-
nem som en mindre udledning på klimafremskrivningen, hvor arealet i dag anta-
ges at være konstant.
Dertil kommer at vådlægning af skovjord vil medføre mortalitet og tab af vækst i
træerne, da det er ganske få træarter der i det danske klima kan vokse og trives i
våde miljøer (den hyppigste træart er rødel). Hvis træerne på arealet der over-
svømmes ikke fældes, kan de dø som følge af vådgøring af arealet, hvorefter træ-
ernes CO
2
vil blive udledt ved træernes forrådnelse. Ifølge IGN er der typisk et
optag på ca. 12 tons CO
2
pr. ha pr. år over 100 år i skovarealer og dette optag kan
blive reduceret eller helt mistes, hvis ikke der kan gro træer på det vådgjorte om-
råde. Hertil kommer, at der typisk tyndes (fældes træer) i skoven og en del af disse
træers kulstof kan lagres i enten træprodukter eller anvendes til energiformål.
Alt i alt er det således ikke sikkert, at stop for dræning vil reducere udledningen i
IGN’s skovfremskrivning. Dels kan det afhænge af, om IGN registrerer at arealet
ikke længere drænes og derfor ikke medregner en udledning i fremskrivningen fra
jord med over 12 pct. kulstof, der vådgøres. Og dels kan det afhænge af, om der