Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 521
Offentligt
2628202_0001.png
KEF Alm.del Bilag 521
Rapporten er udarbejdet af Viegand
-
Maagøe
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
Redskabet til indsamling af data er indstillet til rådighed af Energistyrelsen
Benchmarking af affaldssektoren
Forbrænding
1
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0002.png
1
2
3
4
5
6
7
RESUME OG INTRODUKTION
ANLÆG, DER FORBRÆNDER AFFALD
ØKONOMI
RAMMEVILKÅR
ENERGI
EMISSIONER OG RESTPRODUKTER
OM BEATE
3
5
10
16
20
24
33
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0003.png
1
Resume og introduktion
Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på anlæg i Danmark, der har
forbrændt og energiudnyttet affald i 2020. Benchmarkingen blev gennemført på
frivillig basis for årene 2007-2009, og fra 2010 er benchmarking ved lov blevet
obligatorisk for alle landets forbrændingsanlæg. Derfor er basisåret for denne
rapport år 2011. Data er indsamlet i 2021.
Der er tre typer anlæg, der forbrænder affald. I 2020 fordelte de sig således:
·
Dedikerede forbrændingsanlæg, der primært forbrænder husholdnings- og
erhvervsaffald til energiproduktion og hvor mindst 80 pct. af den producerede
energi stammer fra affald (19 anlæg).
Multifyrede forbrændingsanlæg, der både forbrænder husholdningsaffald og
erhvervsaffald (mindst 20.000 tons) samt biomasse og/eller naturgas (4
anlæg).
Øvrige specielle anlæg, der med-forbrænder affald, eller primært forbrænder
farligt affald (mindst 20.000 tons) (3 anlæg).
·
·
Samlet giver denne rapport et overordnet billede af affaldsforbrændingsområdet i
Danmark.
De 23 dedikerede og multifyrede anlæg forbrændte ca. 3,7 mio. ton affald fra
husholdninger og erhverv i 2020, hvilket svarer til ca. samme mængde, som blev
forbrændt i 2019, dog med en lille stigning. De forbrændte affaldsmængder varierer
dog fra år til år. Fra 2011 til 2020 er mængderne af forbrændingsegnet affald i
dedikerede og multifyrede anlæg steget med ca. 320.000 ton over hele perioden.
Denne stigning skyldes primært, at der er sket en stigning af import af affald på
364.000 ton over samme periode. Derudover er mængden af forbrændt biomasse,
der er energiudnyttet på landets affaldsenergianlæg, i samme periode steget ca.
250.000 ton, heraf knap 200.000 ton i 2020.
De 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg modtog en samlet betaling for
affaldsbehandling fra husholdninger og virksomheder på næsten 1,6 mia. kr. i 2020
(2020-priser). Betalingen er i perioden 2011-2020 faldet med 12 pct. Udviklingen
fordeler sig på et fald i perioden 2011-2017 på 33 pct. og en stigning fra 2017-20 på
29 pct. Stigningen fra 2017-2020 skyldes hovedsageligt kraftigt faldende
elafregningsindtægter.
I 2020 udgjorde de samlede omkostninger ca. 2,1 mia. kr. (2020-priser). Fra 2011 til
2020 er omkostningerne faldet med ca. 29 pct., og den samlede forbrændte
mængde affald er steget med ca. 8 pct. i samme periode. Det betyder, at
omkostningerne i kroner pr. ton forbrændt affald er faldet med ca. 34 pct.
Den gennemsnitlige takst for affaldsforbrænding varierer fra år til år. Den
gennemsnitlige vægtede takst for dedikerede affaldsforbrændingsanlæg var 477 kr.
pr. ton i 2020.
Den vægtede gennemsnitlige affaldsvarmepris har ligget på et stabilt niveau siden
2016, hvor den faldt med ca. 20 pct. i forhold til året før. I 2020 var den vægtede
gennemsnitlige varmepris 50 kr./GJ. Affaldsvarmeprisen er faldet 21 pct. fra 2011 til
2020. I samme periode er affaldsvarmeafsætningen steget betydeligt fra 22 PJ i
2011 til 31 PJ i 2020 svarende til en stigning på 41 pct.
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0004.png
Elprisen varierer med markedsprisen. Den vægtede gennemsnitlige elpris faldt fra
2018 til 2020 dramatisk fra 423 kr./MWh til 241 kr./MWh eller 43 pct. Elafsætningen
steg i perioden fra 2011 til 2020 fra 1.333 GWh til 1.485 GWh eller 10 pct.
Udledning af NO
x
pr. ton forbrændt affald har ligget stabilt siden 2013.
Svovludledningen har i perioden 2011-2020 fluktueret med mindre toppe i 2012,
2015 og 2016, hvorefter den er faldet til sit laveste niveau i2020 og ift. 2011
reduceret med ca. 27 pct.
Udledningen af CO lå stabilt fra 2011 til 2015, hvorefter den steg med næsten 65
pct. i 2016. Fra 2016 og frem har den igen ligget på et stabilt niveau. Udledningen
for 2020 er faldet med 2 pct. ift. 2019.
CO og øvrige emissioner fra de dedikerede anlæg ligger generelt langt under EU’s
grænseværdier i 2020.
I rapporten bruges faste 2020 priser, hvilket kan betyde, at der er afvigelser i
forhold til benchmarkingen for 2018/2019, hvor der er anvendt faste 2019 priser.
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0005.png
2
Anlæg, der forbrænder affald
I 2020 var der 26 anlæg i Danmark, som levede op til kravene for deltagelse i
BEATE. Kravene for deltagelse i BEATE er beskrevet nærmere på side 33.
Affaldsforbrændingsanlæggene er lokaliseret over hele landet. De største anlæg
ligger ved de største byer. På kortet i figur 1 er anlæggene skaleret i forhold til
forbrændingskapacitet. De dedikerede anlæg er turkise, multifyrede anlæg er lilla,
og øvrige specialanlæg er røde.
De fleste danske affaldsforbrændingsanlæg, både dedikerede og multifyrede, er
bygget for mere end 20 år siden. En række af dem er dog senere renoveret eller
levetidsforlænget, ligesom flere anlæg har fået installeret nye ovnlinjer. I 2020 var
der 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, 4 multifyrede forbrændingsanlæg og
3 specialanlæg. De fleste anlæg er indrettet som kraftvarmeanlæg. 4 anlæg er
udelukkende varmeproducerende. De 3 specialanlæg udnytter hhv. farligt affald,
træaffald og RDF (sorteret og homogeniseret brændbart affald).
Figur 1: Kort over forbrændingsanlæg i BEATE
Note 1: Anlæggene er skaleret efter forbrændingskapacitet.
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0006.png
Figur 2 viser den miljøgodkendte forbrændingskapacitet på anlæg, der forbrænder
og energiudnytter affald for 2020, og lever op til kravene om deltagelse i BEATE.
Den samlede miljøgodkendte kapacitet på de 26 danske anlæg er ca. 4,5 mio. ton.
De 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg har en samlet miljøgodkendt
kapacitet på knap 4,0 mio. ton affald.
Figur 2: Miljøgodkendte forbrændingskapacitet, 2020 (alle forbrændingsanlæg)
Vestforbrænding
ARC
ARGO Roskilde Kraftvarmeværk
Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S
Aalborg Portland
I/S Reno Nord
AffaldVarme Aarhus
Energnist Esbjerg
MEC Bioheat & Power A/S
Fortum Waste Solutions A/S
Energnist Kolding
Affaldplus Næstved
Usserødværket
REFA
Fjernvarme Horsens A/S
AVV - Energianlæg
Sønderborg Kraftvarme A/S
RENOSYD
Affaldplus Slagelse
Aars Fjernvarme Amba
IS Kraftvarmeværk Thisted
Svendborg Kraftvarme
Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk
Kronospan Aps
Hammel Fjernvarme
Bofa
0
100
200
300
400
500
600
700
Årlig kapacitet i 1.000 ton
Dedikerede
Special
Multifyrede
Note 1: Anlæggenes faktiske kapacitet kan afvige fra den miljøgodkendte kapacitet. Dette kan f.eks.
skyldes begrænsninger i fjernvarmenettets kapacitet til at aftage den producerede varme eller
begrænsninger i kølekapacitet. Anlæggenes faktiske kapacitet afhænger ligeledes af affaldets
brændværdi, der er betinget af affaldets sammensætning, hvorfor en ændring i affaldets
sammensætning kan påvirke anlæggets kapacitet. Der kan herudover være tale om
godkendelsesmæssige og vedtægtsmæssige begrænsninger.
Note 2: Kapacitet er her angivet som den samlede årlige miljøgodkendte affaldskapacitet angivet i
ton/år for hele anlægget i forhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (hvis der ikke er angivet en årlig
mængde i miljøgodkendelsen, så benyttes anlæggets tekniske kapacitet korrigeret for
godkendelsesmæssige og vedtægtsmæssige begrænsninger i stedet).
6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0007.png
Hovedparten (17) af de danske forbrændingsanlæg er kommunale eller
fælleskommunale anlæg. Figur 3 viser de forbrændte mængder fordelt på
anlæggenes ejerskab. Enkelte anlæg er ejet af fjernvarmeselskaber, mens
specialanlæggene, Aalborg Portland, Fortum Waste Solutions og Kronospan er ejet
af private virksomheder.
Figur 3: Ejerskab af anlæg, opgjort efter forbrændte mængder affald, 2020 (alle
forbrændingsanlæg)
Ejet i fællesskab af 2
eller flere af øvrige
nævnte typer
1%
Ejet af andelsejet
fjernvarmeværk
(AMBA)
5%
Aktieselskaber og
privatejede (A/S)
11%
Kommunal ejet
24%
Fælles
kommunalt ejet
59%
Figur 4a og 4b viser udviklingen i den samlede mængde af forbrændt affald,
herunder fra import, samt den samlede miljøgodkendte kapacitet fra 2011 til 2020
for henholdsvis alle anlæg og de dedikerede og multifyrede anlæg. Fra 2011 til
2020 er mængderne af forbrændingsegnet affald i dedikerede og multifyrede anlæg
steget med ca. 320.000 ton.
Figur 4a: Affaldsmængder og miljøgodkendt kapacitet, 2011-2020 (alle forbrændingsanlæg)
5,00
4,50
4,00
3,50
3,00
Mio. ton
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
0,00
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Brændt affald
Miljøgodkendt kapacitet
7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0008.png
Figur 4b: Affaldsmængder og miljøgodkendt kapacitet, 2011-2020 for de dedikerede og multifyrede
forbrændingsanlæg
4,50
4,00
3,50
3,00
Mio. ton
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
0,00
2011
2012
2013
2014
Brændt affald
2015
2016
2017
2018
Miljøgodkendt kapacitet
2019
2020
Note 1: Kapaciteten markeret med den røde streg i figurerne, er anlæggenes miljøgodkendte
kapacitet. Kapacitet er her angivet som den samlede årlige miljøgodkendte affaldskapacitet i ton/år for
hele anlægget i forhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (hvis der ikke er angivet en årlig mængde i
miljøgodkendelsen, svarer den årlige miljøgodkendte kapacitet til den tekniske årlige kapacitet).
Note 2: Anlæggenes faktiske kapacitet kan afvige fra den miljøgodkendte kapacitet. Dette kan f.eks.
skyldes begrænsninger i fjernvarmenettets kapacitet til at aftage den producerede varme eller
begrænsninger i kølekapacitet. Anlæggenes kapacitet afhænger ligeledes af affaldets brændværdi,
der er betinget af affaldets sammensætning, hvorfor en ændring i affaldets sammensætning kan
påvirke anlæggets kapacitet. Der kan herudover være tale om godkendelsesmæssige og
vedtægtsmæssige begrænsninger.
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0009.png
Tabel 1a og Tabel 1b viser udviklingen i mængden af forbrændt affald fordelt på
direkte tilført affald, affald fra mellemdeponi, affald fra import og biomasse. Affald
deponeres midlertidigt, når der ikke er kapacitet til at forbrænde affaldet – f.eks.
pga. nedbrud, renoveringer af anlæg eller sæsonforskydninger.
Mængden af affald til forbrænding på de dedikerede og multifyrede anlæg steg fra
2019 til 2020 med ca. 2 pct., hvilket bl.a. skyldtes en stigning i den importerede
mængde affald med ca. 11 pct., således at affald fra import nu udgør ca. 10 pct. af
den samlede forbrændte affaldsmængde. Forbrænding af lokalt dansk affald steg
med ca. 1,5 pct. Den samlede mængde forbrændt biomasse steg fra 2019 til 2020
med ca. 236 pct., og udgør nu ca. 6,5 pct. af den samlede mængde forbrændt
affald og biomasse for dedikerede og multifyrede anlæg.
Tabel 1a: Affaldsmængder for dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, 2019, 2020 (1.000 ton)
2019
Brændt affald og biomasse
Affald
- Heraf fra mellemdeponering
- Heraf fra import
Biomasse (ikke affald)
3.654
3.578
174
328
76
2020
3.918
3.663
141
364
255
Tabel 1b: Affaldsmængder for dedikerede forbrændingsanlæg, 2019, 2020 (1.000 ton)
2019
Brændt affald og biomasse
Affald
- Heraf fra mellemdeponering
- Heraf fra import
Biomasse (ikke affald)
3.298
3.236
164
313
62
2020
3.578
3.335
123
348
243
9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0010.png
3
Økonomi
Forbrændingsanlæggenes økonomi er, som den øvrige energisektor, præget af
høje offentlige afgifter. Afgifterne udgør over halvdelen af de opkrævede
affaldstakster. På trods af stigende afgifter, har affaldstaksterne haft en
overvejende nedadgående tendens i perioden 2011-2020, hvor den var lavest i
2017. Dette skyldes især, at anlæggenes samlede omkostninger pr. ton forbrændt
affald har været faldende igennem perioden, hvilket bl.a. kan tilskrives et fald i
anlæggenes afskrivninger fra 2018-2020.
Figur 5 nedenfor viser udviklingen i de gennemsnitlige, mængdevægtede
affaldsforbrændingstakster, som betales af affaldsproducenterne i forbindelse med
behandling af forbrændingsegnet affald på de dedikerede forbrændingsanlæg.
Derudover vises de samlede nettoindtægter og afgiftsbetalinger på de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg i perioden 2011-2020.
Affaldsforbrændingstaksterne er i perioden 2011-2020 faldet med 11 pct. I perioden
2011-2017 faldt nettoindtægterne for affaldsbehandling med 32 pct., mens der var
en stigning fra 2017-2020 på 29 pct. Stigningen fra 2017-2020 skyldes
hovedsageligt kraftigt faldende elafregningsindtægter.
Den gennemsnitlige vægtede affaldsforbrændingstakst på de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg var 477 kr. pr. ton i 2020, hvilket svarer til niveauet fra
2019. Nettoindtægterne fra affaldsbehandling udgjorde i alt ca. 742 mio. kr. i 2019
og 795 mio. kr. i 2020, mens afgifterne i alt udgjorde ca. 790 mio. kr. i 2019 og 796
mio. kr. i 2020.
10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0011.png
Figur 5: Vægtede gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster inkl. visse affaldsafgifter totalt og kr. pr.
ton, 2011 - 2020 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
1.800
1.600
Affaldsindtægt (mio. DKK)
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Affald nettoindtægter (venstre)
Gns. takst pr. ton (højre)
Visse afgifter i alt (venstre)
600
500
400
300
200
100
0
Affaldsindtægt pr. ton (DKK)
Note 1: Taksten beregnes som de samlede indtægter anlægget modtager fra affaldsleverandørerne
i form af takster for de forskellige typer af forbrændingsegnet affald (inkl. evt. biomasseaffald, men
ekskl. supplerende biomasse, som ikke er affald) divideret med den brændte mængde
forbrændingsegnet affald. Taksten er inklusive visse statslige afgifter, herunder CO
2
-afgift,
tillægsafgift, svovlafgift og NO
x
-afgift.
Note 2: Affaldsforbrændingstaksterne er vægtede i forhold til priser og takster på de forskellige
affaldsfraktioner, som forbrændingsanlæggene behandler.
Note 3: Afgiften følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2020. Taksten
og affaldsnettoindtægter følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
Tabel 2 nedenfor viser de vægtede gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster for
årene 2011-2020 og for typer af forbrændingsanlæg.
Tabel 2: Vægtede gennemsnitlige affaldsforbrændingstakster, kr. pr. ton, inkl. afgifter, 2011-2020
(dedikerede og dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, faste priser)
Vægtede gns. takst for
dedikerede anlæg (kr. pr.
ton)
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
537
505
489
473
451
469
442
470
477
477
Vægtede gns. takst for
dedikerede og multifyrede
anlæg (kr. pr. ton)
526
479
475
463
445
464
440
467
475
477
Note: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0012.png
Figur 6 viser de 23 dedikerede og multifyrede forbrændingsanlægs gennemsnitlige
affaldsforbrændingstakster inkl. afgifter for hvert enkelt anlæg i 2020. Der er en
spredning i den gennemsnitlige affaldsforbrændingstakst på de dedikerede og
multifyrede forbrændingsanlæg, fra ca. 350 til 720 kr. pr. ton i 2020. Variationen i
taksterne kan bl.a. skyldes, at anlæggene har forskellige omkostningsfordelinger
mellem varmesiden, elsiden og affaldssiden – det vil sige, at hos nogle anlæg
betaler varmesiden en større andel af omkostningerne end affaldssiden, og
omvendt. Derudover kan mulighederne for at afsætte varme og el i løbet af året
betyde, at anlæggene anvender forskellige driftsstrategier og metoder for
mellemlagring. Dertil er der anlægsspecifikke forhold såsom ændrede
vedligeholdelse på ældre ovnlinjer (jo ældre ovnlinjerne er, desto større er
omkostninger ved vedligeholdelsen) og tiltag omhandlende neddeling og
forsortering. Det vægtede gennemsnit var 477 kr. pr. ton i 2020.
Figur 6: Affaldsforbrændingstakster i kr. pr. ton affald inkl. afgifter for affaldsproducenten, 2020
(dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg, faste priser),
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 477 kr.)
800
Affaldstakster inkl. afgifter
(kr. pr. ton)
700
600
500
400
300
200
100
0
Dedeikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
El og varmeproducerende
Varmeproducerende
Gns. takst
Note: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
Figur 7 viser udviklingen i og opdelingen af de samlede omkostninger og
gennemsnitlige omkostninger i kr. pr. ton affald (ekskl. afgifter) i perioden fra 2011-
2020 for de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Affaldsforbrændings-
anlæggenes samlede omkostninger er fordelt på driftsomkostninger, afskrivninger,
finansielle omkostninger samt el til egetforbrug. Det bemærkes, at anlæggenes
driftsomkostninger i perioden fra 2016-2020 har været stabile, mens
afskrivningerne har været faldende siden 2018.
12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0013.png
Figur 7: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald, 2011-2020 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
3.500
3.000
Omkostninger (DKK mio.)
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Driftsomkostninger
El til eget forbrug
Afskrivninger
Omkostninger pr. ton
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Finansielle udgifter
Omkostninger pr. ton (DKK)
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: En del af anlæggene har indregnet omkostninger til køb af CO
2
kvoter under
driftsomkostninger, men det er ikke muligt at opgøre omfanget heraf.
Note 3: Anlæggenes afregning og opgørelse af el til eget forbrug er forskelligt opgjort, bl.a. afhængig
af om anlægget køber elektricitet fra elnettet eller modregner elektricitetsforbruget fra egen produktion.
Note 4: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i figuren.
Udeladelsen kan betyde, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 5: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
Som det fremgår af nedenstående tabel 3 var affaldsmængden for de dedikerede
affaldsforbrændingsanlæg i 2020 ca. 8 pct. højere end i 2011, mens de samlede
omkostninger i faste priser var ca. 29 pct. lavere i samme periode. Omkostningerne
pr. ton i faste priser var derfor ca. 34 pct. lavere i 2020 end i 2011. De
gennemsnitlige omkostninger for dedikerede forbrændingsanlæg var 632 kr. pr. ton
i 2020. Det store fald, der kan ses i tabel 3 fra 2019 til 2020 skyldes hovedsageligt
et fald i afskrivninger grundet tilbageførte nedskrivninger på et anlæg, som vist i
figur 8. Der er derfor i tabel 3 angivet en gennemsnitlig omkostning for 2020, hvor
anlægget med tilbageførte nedskrivninger er ekskluderet fra beregningen.
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0014.png
Tabel 3: Omkostninger totalt og kr. pr. ton affald, 2011-2020 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Omkostninger i alt
(mio. kr.)
2.981
2.614
2.953
3.064
2.850
2.543
2.816
2.898
2.647
2.107
Omkostninger
(kr. pr. ton)
962
871
984
957
891
820
895
930
818
632 (*730)
Affaldsmængde
(mio. ton)
3,1
3,0
3,0
3,2
3,2
3,1
3,1
3,1
3,2
3,3
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i tabellen.
Udeladelsen kan betyde at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 3: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
Note 4: (*) Anlæg med tilbageførte nedskrivninger er ekskluderet fra gennemsnit.
Figur 8 viser fordelingen af de 19 dedikerede forbrændingsanlægs omkostninger i
kr. pr. ton affald. Omkostningerne varierer generelt på tværs af anlæggene fra ca.
338 til 1.224 kr. pr. ton i 2020. Forskellen skyldes bl.a. anlægsstørrelse og alder,
faldende driftstimer på ældre ovnlinjer, neddeling, mellemdeponering, omlastning af
affaldet, distribution af hhv. varme og elektricitet samt forskellige driftsstrategier. Ét
enkelt anlæg har dog lavere omkostninger, hvilket skyldes negative afskrivninger
forårsaget af regnskabsmæssig tilbageførsel af tidligere års nedskrivninger på
anlægget.
14
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0015.png
Figur 8: Omkostninger i kr. pr. ton affald, ekskl. afgifter (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 632 kr. pr. ton)
1.400
1.200
1.000
800
DKK pr. ton
600
400
200
0
-200
-400
-600
Driftsomkostninger
Finansielle omkostninger
Gns. omkostninger pr. ton
Afskrivninger
El til eget forbrug
Note 1: Omkostninger = driftsomkostninger + afskrivninger + finansielle udgifter + el til eget forbrug.
Note 2: En del af anlæggene har indregnet omkostninger til køb af CO
2
kvoter under
driftsomkostninger, men det er ikke muligt at opgøre omfanget heraf.
Note 3: Anlæggenes afregning og opgørelse af el til eget forbrug er forskellig opgjort, bl.a. afhængig af
om anlægget køber elektricitet fra nettet eller modregner elektricitetsforbruget fra egen produktion.
Note 4: Der har herudover været angivet mindre ekstraordinære omkostninger i perioden. Det er ikke
muligt at identificere de ekstraordinære omkostninger yderligere og de indgår derfor ikke i figuren.
Udeladelsen kan betyde, at omkostningerne ikke er helt sammenlignelige.
Note 5: Andel af forbrændt mængde biomassebrændsel indgår ikke i affaldsmængden.
Note 6: Omkostningerne følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0016.png
4
Rammevilkår
Indtægter ved forbrænding består hovedsageligt af indtægter fra salg af varme og
for de fleste anlægs vedkommende også el. De omkostninger, der ikke dækkes af
indtægter fra energiproduktion, opkræves som affaldsforbrændingstakst hos
affaldsproducenterne, under hensyntagen til det specifikke anlægs
omkostningsfordeling.
Figur 9 viser, at indtægterne fra varme udgør ca. 52 pct. i 2020, mens ca. 40 pct. af
anlæggenes indtægter stammer fra affaldsindtægterne. Salg af el falder til ca. 8 pct.
i 2020. Faldet i indtægterne fra el skyldes hovedsageligt, at den gennemsnitlige
afregningspris for el faldt med hele 29 pct. fra 2019 til 2020, bl.a. som følge af
bortfaldet i elproduktionstilskud (grundbeløbet) og faldende spotpris. Da der er tale
om et hvile-i-sig-selv princip betyder dette, at affalds- og varmeindtægternes andel
stiger tilsvarende i perioden.
Figur 9: Fordeling af totale indtægter (pct.), 2011-2020 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
120%
100%
15%
14%
18%
14%
19%
17%
17%
13%
19%
16%
17%
14%
21%
16%
12%
15%
14%
21%
13%
20%
12%
20%
8%
20%
Indtægtsandel
80%
60%
40%
20%
0%
18%
22%
22%
11%
20%
13%
17%
13%
17%
14%
18%
14%
19%
15%
20%
16%
34%
35%
33%
35%
37%
32%
34%
35%
35%
36%
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
El
Varme, nettoindtægter
Varme, afgifter
Affald, nettoindtægter
Affald, afgifter
Note 1: Svovlafgifterne og NOx-afgifterne indgår i affaldsafgifterne, hvilket de ikke gjorde før 2018, og
der er derfor nogle mindre afvigelser i forhold til BEATE rapporter fra før 2018.
Note 2: Afgiften følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2020.
Nettoindtægter følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
I tabel 4 ses det, at afgifter til staten (tillægsafgiften, CO
2
-afgiften, NO
x
-afgiften og
affaldsvarmeafgiften) i 2020 udgør 1.323 mio. kr. Dette beløb udgør over 50 pct. af
de totale omkostninger for affaldsforbrænding, hvis afgifterne sammenlignes med
de totale omkostninger i Tabel 3 på 2.341 mio. kr. Siden 2013 har hovedparten af
alle danske forbrændingsanlæg
1
været omfattet af det europæiske CO
2
-
kvotesystem (ETS), som medfører yderligere omkostninger og indtægter (f.eks. køb
20 danske affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af det fælles, europæiske
kvotehandelssystem (ETS):
https://ens.dk/ansvarsomraader/co2-kvoter/eus-co2-
kvoteordning
1
16
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0017.png
og salg af kvoter på markedsvilkår) for både affaldsproducenter og
affaldsvarmekunder.
Som det fremgår af Tabel 4, betalte de dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i
2020 i alt ca. 1,3 mia. kr. i afgifter (ekskl. svovlafgifter) til staten. Generelt er de
samlede afgiftsbetalinger steget med 2-4 pct. pr. år siden 2017 eller svarende til
109 mio. kr. siden 2017.
Tabel 4: Afgifter i alt mio. kr., 2011-2020 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
CO
2
-afgift
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
128
86
145
167
158
149
138
147
150
154
NO
x
-afgift
18
45
71
72
72
44
14
13
13
14
Tillægsafgift
599
586
553
584
614
621
608
615
627
628
Affaldsvarmeafgift
465
536
671
746
452
464
457
482
513
530
Afgifter i alt
1.210
1.252
1.440
1.568
1.296
1.279
1.217
1.257
1.303
1.326
Note 1: Udgifter til CO₂-kvoter indgår ikke.
Note 2: Svovlafgifterne indgår ikke, da de udgør en lille andel af de samlede afgifter.
Note 3: Afgifterne følger Skatteministeriets indeksering af afgiftssatserne med basisår i 2020.
Figur 10 viser andelen af indtægter fra de forskellige indtægtskilder for hver af de
19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg i 2020. Ser man på de enkelte anlæg,
svinger indtægten fra affaldstakster inkl. affaldsafgifter fra ca. 32 pct. til ca. 52 pct.
af de totale indtægter inkl. afgifter i 2020. Indtægten fra salg af el er baseret på
markedsprisen samt eventuelle systemydelser.
Figur 10: Fordeling af totale indtægter per anlæg (pct.), 2020 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser)
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dedikerede
forbrændingsanlæg
Varme, nettoindtægter
Varme, afgifter
Affald, nettoindtægter
Affald, afgifter
El
Indtægtsandel
17
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0018.png
Affaldsvarmeprisen ekskl. afgifter varierede fra ca. 7 til 71 kr. pr. GJ på tværs af
anlæggene i 2020 med et vægtet gennemsnit på ca. 50 kr. pr. solgt GJ-varme.
Variationerne mellem anlæggene i 2020 fremgår af Figur 11.
Figur 11: Variation i affaldsvarmepris ekskl. afgifter, 2020 (dedikerede forbrændingsanlæg, faste
priser).
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 50 kr. pr. GJ)
80
70
60
50
DKK pr. GJ
40
30
20
10
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Gns. varmepris
Note 1: Den del af varmeproduktionen, som er baseret på affaldsforbrænding, er underlagt et prisloft
ekskl. afgiftsændringer på 94 kr. pr. GJ i 2020, jf. hhv. Forsyningstilsynets "Prisloft for varme fra
affaldsforbrændingsanlæg 2020", udmeldt 15. oktober 2019.
Note 2: Affaldsvarmepriser afspejler ikke nødvendigvis over-/underdækning fra tidligere år.
Note 3: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
Der gælder særlige regler for at fastsætte affaldsvarmeprisen
2
. Princippet er, at
prisen på affaldsvarmen kun må dække de nødvendige omkostninger
3
, dog sådan
at affaldsvarmeprisen inkl. den statslige affaldsvarmeafgift ikke må overstige det
mulige alternativ i varmeforsyningsområdet eller det prisloft for maksimalprisen for
affaldsvarmen, som udmeldes af Forsyningstilsynet. Seneste, større ændring af
prisloftsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2006 og blev opdateret 1. januar 2013.
Figur 12 nedenfor viser udviklingen i affaldsvarmepriser ekskl. afgifter. Fra 2011 til
2020 er den gennemsnitlige vægtede affaldsvarmepris faldet med ca. 21 pct.
I forbindelse med etablering af røggaskondensering, kan der være indgået nye aftaler
mellem affald og varmesiden om fordelingen af omkostningerne herved.
3
Varmepriserne påvirkes også af, at omkostninger lokalt fordeles forskelligt mellem affald
og varme.
2
18
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0019.png
Figur 12: Udvikling i den gennemsnitlige vægtede affaldsvarmepris ekskl. afgifter, 2011-2020
(dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
70,0
Gennemsnitlig affaldsvarmepris
(DKK pr. GJ)
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Note: Taksten følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
Som det fremgår af Figur 13, så varierer affaldsforbrændingsanlæggenes
afregningspris på elektricitet fra 165 til 372 kr. pr MWh i 2020. Variationerne i el
afregningsprisen kan bl.a. skyldes forskellige elpriser i Øst- og Vestdanmark samt
anlæggenes forskellige muligheder for at indgå som balancekraft, regulerkraft
og/eller reservekraft i elmarkedet.
Figur 13: Variation i el-afregningspris, 2020 (elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg, faste priser)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 241 kr. pr. MWh)
400
350
300
Kr. pr. MWh
250
200
150
100
50
0
Elproducerende, dedikerede forbrændingsanlæg
Vest
Øst
Gns. elpris
Note 1: Der er en vis usikkerhed forbundet med anlæggenes opgørelser, idet visse anlæg modregner
egetforbruget af elproduktionen.
Note 2: Afregningsprisen følger bruttoværditilvæksten (BVT-deflatoren) med basisår i 2020.
19
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0020.png
5
Energi
Hovedparten af de danske forbrændingsanlæg udnytter forbrændingsvarmen til
kraftvarme. Nogle få anlæg udnytter alene forbrændingsvarmen til fjernvarme.
Affaldsforbrænding er i dag en markant spiller i den danske energiforsyning. Som
det fremgår af figur 14a er forbrændingsanlæggenes andel af den forsynede
fjernvarme steget fra ca. 17 til 24 pct. fra 2011 til 2020, samtidig med, at der har
været et svagt stigende varmeforbrug. Stigningen skyldes bl.a. effektiviseringer i
forbrændingsanlæggene som f.eks. højere grad af røggaskondensering samt
implementering af varmepumper. Samtidig har forbrændingsanlæggene leveret ca.
4 pct. af den danske elforsyning i perioden som ses af figur 14b.
Det bemærkes, at der i figur 14a og 14b anvendes et andet beregningsgrundlag
end der har været anvendt i de tidligere BEATE rapporter. Med den ændrede
beregningsmetode udgør forbrændingsanlæggenes afsatte produktion af varme og
el en lavere, relativ andel af Danmarks samlede fjernvarme- og elforsyning. Se
uddybende forklaring i note 3 til Figur 14a og 14b på næste side.
Figur 14a: Forbrændingsanlæggenes afsatte produktion af varme, 2011-2020 (pct.-tallet angiver, hvor stor
en andel forbrændingsanlæggenes produktion udgør af Danmarks samlede fjernvarmeforsyning)
35
30
Varmeproduktion solgt (PJ)
25
20
13%
15
10
5
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
8%
3%
-2%
17%
17%
17%
21%
20%
20%
20%
21%
22%
24%
28%
23%
18%
Note 1: Anlæggenes andel af den samlede indenlandske varmeforsyning er opgjort på baggrund af
anlæggenes indrapporterede solgte mængder af varme til BEATE sammenholdt med den samlede
indenlandske varmeforsyning i de respektive år.
Note 2: Den samlede indenlandske varmeforsyning stammer fra baggrundsdata fra Energistyrelsens årlige
energistatistik (link:
https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/maanedlig-og-aarlig-
energistatistik).
Note 3: BEATE 2020 anvender for figur 14a et andet beregningsgrundlag end de tidligere år. Den årlige
solgte varmeproduktion er i 2020, og de øvrige historiske år i figuren, sammenlignet med den totale
indenlandske forsyning af varme. Denne statistik ekskluderer derfor distributions- og transmissionstab samt
graddage korrektion sammenlignet med tidligere års rapporter, hvor den solgte varmeproduktion blev
sammenlignet med endeligt energiforbrug. Den nye metode er anvendt på alle historiske år i figur 14a.
20
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0021.png
Figur 15b: Forbrændingsanlæggenes afsatte produktion af el, 2011-2020 (pct.-tallet angiver, hvor stor en
andel forbrændingsanlæggenes produktion udgør af Danmarks samlede elforsyning)
1.600
1.400
Elproduktion solgt (GWh)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
0,9%
-0,1%
3,9%
2,9%
1,9%
3,8%
3,7%
3,7%
4,0%
4,1%
3,7%
3,8%
3,7%
4,3%
4,3%
5,9%
4,9%
Note 1: Anlæggenes andel af den samlede indenlandske elforsyning er opgjort på baggrund af
anlæggenes indrapporterede solgte mængder af el til BEATE sammenholdt med den samlede
indenlandske elforsyning i de respektive år.
Note 2: Den samlede indenlandske elforsyning stammer fra baggrundsdata fra Energistyrelsens årlige
energistatistik (link:
https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/maanedlig-og-aarlig-
energistatistik).
Note 3: BEATE 2020 anvender for figur 14b et andet beregningsgrundlag end de tidligere år. Den
årlige solgte elproduktion er i 2020, og de øvrige historiske år i figuren, sammenlignet med den totale
indenlandske forsyning af el. Denne statistik ekskluderer derfor distributions- og transmissionstab
samt graddage korrektion sammenlignet med tidligere års rapporter, hvor den solgte elproduktion blev
sammenlignet med endeligt energiforbrug. Den nye metode er anvendt på alle historiske år i figur 14b.
Figur 15 viser den samlede varme- og elproduktion fra affaldsforbrændingsanlæg i
perioden 2011 til 2020. Generelt har såvel varme- som elproduktionen været
stigende over perioden. Fra 2011 til 2020 steg varmeproduktionen med ca. 31 pct.,
bl.a. som følge af, at flere affaldsforbrændingsanlæg har installeret
røggaskondensering i perioden. Røggaskondensering bidrager til at øge den
samlede energiproduktion på anlæggene. Fra 2011 til 2020 er elproduktionen
steget med ca. 7 pct.
21
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0022.png
Figur 16: Den samlede el- og varmeproduktion fra 2011-2020 (dedikerede forbrændingsanlæg)
30
25
Varmeproduktion sol gt (PJ)
20
15
10
5
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Varmeproduktion
Elproduktion
1.800
1.600
Elproduktion solgt (GWh)
12
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Figur 16 viser netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse. To mindre
forbrændingsanlæg, producerer alene varme, mens de øvrige 17 dedikerede anlæg
producerer både el og varme. Nogle anlæg, der både har kraftvarmeovne og rene
varmeproducerende ovnlinjer, har en relativt lav samlet elproduktion, når det måles
i forhold til anlæg, der udelukkende har kraftvarmeovne. Derudover kan forskelle på
anlæggenes produktion af hhv. el og varme afhænge af fjernvarmenettets kapacitet
samt forskelle i afregningspriser mellem el og varme. Forskelle kan desuden
forklares ved anlæggenes alder, konstruktionen af anlæggene samt i
brændværdien i det tilførte affald.
Figur 17: Netto el- og varmeproduktion pr. ton affald og biomasse, 2020 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
0,7
Elproduktion pr. ton affald og biomasse
(MWh)
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
0
2
4
6
8
10
Varmeproduktion pr. ton affald og biomasse (GJ)
Note 1: Anlæg, der ikke producerer el, men alene varme, ligger placeret på selve X-aksen.
Note 2: Forholdet mellem et anlægs producerede MWh el og GJ varme pr. ton affald er påvirket af den
driftsøkonomiske optimering, og afspejler ikke den tekniske energieffektivitet.
22
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0023.png
Langt det meste af varmen fra forbrændingsanlæggene udnyttes i
fjernvarmesystemet. Siden 2011 er andelen af bortkølet varme reduceret fra ca. 2,3
pct. til ca. 1,9 pct. i 2020, dog med outliers i 2015 og 2018 med henholdsvis lav og
høj bortkøling ift. de øvrige år, se figur 17. Det skal bemærkes, at stigningen i
varmeproduktion over hele perioden, som det ses fra figur 14, ikke har forårsaget
stigning i bortkølingsgraden. Dette er bl.a. pga. implementering af
røggaskondensering.
Figur 18: Gennemsnitlig andel af varmeproduktionen som bortkøles, 2011-2020
3,5%
Gennemsnitlig andel af varmeproduktion,
som bortkøles (pct.)
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2,3%
2,0%
1,5%
1,5%
1,0%
1,9%
3,0%
2,2%
2,0%
1,9%
23
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0024.png
6
Emissioner og restprodukter
EU har i affaldsforbrændingsdirektivet fastsat miljømæssige minimumskrav til
forbrænding i EU
4
. Når affald forbrændes, opstår der en aske- og slaggedel, som
ikke kan forbrændes og dermed ikke omsættes i forbrændingsprocessen. Ca. 17
pct. af den samlede indfyrede affaldsmængde ender som slagge ved forbrænding,
der især består af uorganiske stoffer og mineraler samt metaller.
Den største andel af slaggen anvendes i forbindelse med vejbyggeri,
havneudvidelser og andre bygningskonstruktioner. En stadig større andel af
metallerne i forbrændingsslaggen genanvendes. Forbrænding af affald medfører
desuden en mængde restprodukter fra røggasrensningen. Mængden svarer til ca. 3
pct. af affaldet og eksporteres til nyttiggørelse i Norge og Tyskland.
Endelig giver affaldsforbrænding anledning til en række luftemissioner, der typisk
måles kontinuerligt. Således måles SO
2
, HCl, TOC, CO, NO
X
og totalstøv (partikler)
kontinuerligt. Emissioner af HF, dioxin og tungmetaller måles ved stikprøver.
Figur 18a-21a viser emissioner pr. ton affald for de parametre, der skal måles
kontinuerligt ved forbrænding af affald – vist fra mindste til største emission for
hvert stof.
De stiplede linjer angiver det enkelte anlægs grænseværdi, omregnet fra mg pr.
Nm³ til g pr. ton, regnet ud fra de grænseværdier, som var gældende i 2020
5
.
Søjlerne viser dedikerede anlægs faktiske udledning (g pr. ton affald).
Forbrændingsanlæggene er udstyret med rensningsudstyr, der under normal drift er
optimeret til at minimere udledningerne.
Figur 18b-21b viser udviklingen i de samlede vægtede emissioner for 4 parametre
(CO, Partikler, NO
x
og SO
2
) pr. ton affald i perioden 2011 til 2020.
Europaparlamentets og rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding
af affald.
5
Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm
3
). Da røggasmængden pr.
ton affald kan variere fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere,
når den beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. For NO
X
er der to forskellige
grænseværdier, idet der er en højere grænseværdi for ovnlinjer, der var i drift den 28.
december 2002, og som har en kapacitet på højst 6 ton/time. I figuren er angivet den høje
grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne
grænseværdi.
4
24
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0025.png
Som det fremgår af Figur 18a holder de samlede udledninger af CO fra
affaldsforbrænding sig i 2020 betydeligt under grænseværdien.
Figur 19a: Udledning af CO, der måles kontinuerligt (g pr. ton affald) (dedikerede
forbrændingsanlæg), 2020
450
400
350
g pr. ton affald
300
250
200
150
100
50
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
CO
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald kan variere fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når den
beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne.
I perioden 2011 til 2015 har den samlede udledning af CO g pr. ton affald ligget
forholdsvis stabilt, men steg i 2016, hvorefter udledningen har ligget på et stabilt
niveau frem mod 2020, jf. Figur 18b.
Figur 18b: Udvikling i udledning af CO i g pr. ton affald, 2011-2020 (dedikerede forbrændingsanlæg)
80
70
60
g pr. ton affald
50
40
30
20
10
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Udledningen af partikler fra affaldsforbrænding lå i 2020 betydeligt under
grænseværdien for alle dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. I perioden 2011 til
2013 er udledningen af partikler pr. ton halveret, og den har fra 2013 til 2020
nogenlunde stabiliseret sig, dog med en stigning fra 2019 til 2020 jf. Figur 19b.
25
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0026.png
Figur 20a: Udledning af partikler, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2020 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
90
80
70
g pr. tom affald
60
50
40
30
20
10
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Partikler
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald kan variere fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når den
beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne.
Figur 19b Udvikling i udledning af partikler i g pr. ton affald, 2011-2020 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
7,00
6,00
5,00
g pr. ton affald
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Udledningen af NO
x
fra affaldsforbrænding har for de små ovnlinjer ligget betydeligt
under grænseværdien i 2020. Mens udledningen af NO
x
fra de større ovnlinjer
generelt har ligget tættere på grænseværdien i 2020. I perioden 2011 til 2013 blev
udledningen af NO
x
pr. ton affald reduceret med ca. 19 pct. Fra 2013 til 2020 har
udledningen stabiliseret sig på nogenlunde samme niveau (se Figur 20b).
Affaldsforbrændingsanlæggene har forskellige NO
x
grænseværdier afhængig af
byggeår og ovnkapacitet på det enkelte affaldsforbrændingsanlæg.
26
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0027.png
Ovnlinjer, der var i drift den 28. december 2002, og som har en ovnkapacitet på
højst 6 ton pr. time, defineres som små, og har derfor en højere grænseværdi
6
.
Figur 21a: Udledning af NOx, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2020 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
4.000
3.500
g pr. ton affald
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
NOx, små anlæg
Nox, store anlæg
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald kan variere fra anlæg til anlæg, vil grænseværdien (g pr. ton affald) også variere, når
udledningen beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne. I figuren er angivet den høje
grænseværdi for et anlæg, hvis mindst én af ovnlinjerne på anlægget har denne grænseværdi.
Figur 20b: Udvikling i udledning af NOx i g pr. ton affald, 2011-2020 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
1.200
1.000
800
600
400
200
0
2011
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Udledningen af SO
2
fra affaldsforbrænding har i 2020 ligget betydeligt under
grænseværdien for alle dedikerede affaldsforbrændingsanlæg. Igennem perioden
fra 2011 til 2020 er den samlede udledning af SO
2
pr. ton affald faldet med 27 pct.
(se Figur 21b).
Visse anlæg er dog blevet tildelt lavere døgngrænser, på baggrund af anlæggenes BAT-
vurderinger.
6
g pr. ton affald
27
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0028.png
Figur 22a: Udledning af SO
2
, der måles kontinuerligt i g pr. ton affald, 2020 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
450
400
g pr. ton affald
350
300
250
200
150
100
50
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
SO2
Grænseværdi
Note: Grænseværdierne er af EU fastsat efter røggasmængde (g/Nm3). Da røggasmængden pr. ton
affald kan variere fra anlæg til anlæg, vil udledningen (g pr. ton affald) også variere, når udledningen
beregnes på baggrund af EU-grænseværdierne.
Figur 21b: Udvikling i udledning af SO
2
i g pr. ton affald, 2011-2020 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
80
70
60
g pr. ton affald
50
40
30
20
10
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Selvom anlæggenes luftemissioner generelt ligger langt under grænseværdierne, er
der stadig enkelte tilfælde af korttidsoverskridelser. Flere af de 19 dedikerede
forbrændingsanlæg har haft overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdierne. Der
har i de seneste år været en tendens til, at færre forbrændingsanlæg har tilfælde af
overskridelser.
Efter at der i årene 2013-2016 stabilt har været 13 anlæg med enkeltstående
overskridelser, toppede antallet i 2017 med 17 anlæg for herefter at falde kraftigt.
I 2018 var der 10 anlæg, i 2019 9 anlæg og i 2020 var der 10 anlæg, der havde
overskridelser af vilkår for døgnmiddelværdier.
Det gennemsnitlige antal overskridelser per anlæg er faldet fra omkring ca. 19 i
2011 til omkring ca. 3 i 2020. Det skyldes bl.a. udfasning af ældre ovnlinjer.
28
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0029.png
Figur 23: Antal enkeltoverskridelser af luftemissioner, 2020 (dedikerede forbrændingsanlæg)
18
16
Antal overskridelser
14
12
10
8
6
4
2
0
Dedikerede forbrændingsanlæg
Andre luftemissioner
CO
Figur 23 viser det samlede antal enkeltoverskridelser af luftemissioner for perioden
2011 til 2020. Det ses, at antallet faldt fra 2011 til 2012, hvorefter antallet lå stabilt
frem til 2016, hvor det blev fordoblet. Det høje antal af overskridelser i 2016
skyldtes problemer på et enkelt større anlæg. Tilsvarende skyldtes det høje antal
overskridelse for 2017 problemer på et enkelt anlæg, der nu er lukket. I 2018 og var
antallet faldet igen med næsten 40 pct. I 2020 faldt overskridelserne med 48 pct. ift.
2019 til det laveste niveau i perioden.
Figur 24: Samlede antal enkeltoverskridelser af luftemissioner, 2011-2020 (dedikerede
forbrændingsanlæg)
250
200
150
100
50
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Figur 24 viser andelen af anlæg, der i 2020 har haft den pågældende type
vilkårsoverskridelser af døgnmiddelværdier. Det har særligt været
vilkårsoverskridelser for luftemissioner og spildevand til hhv. kloak og recipient.
Antal overskridelser
29
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0030.png
Figur 25: Vilkårsoverskridelser, 2020 (dedikerede forbrændingsanlæg)
Luftemissioner
Spildevand til kloak
Spildevand til recipient
Støv
Støj
Indhold af TOC i glødetab i slagge
QA målende systemer
Min of Uheld ydre miljø
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Andel af dedikerede forbrændingsanlæg
Fra 2018-2019 udgivelsen af BEATE er anlæggene blevet spurgt om deres
samlede CO
2
-udledninger, herunder den fossile og biogene mængde. Det har
været frivilligt for anlæggene at besvare spørgsmålet. 21 anlæg har valgt at
besvare spørgsmålet vedr. samlede CO
2
-udledninger, mens 15 anlæg har oplyst
både den fossile og biogene mængde. Anlæggenes CO
2
-udledninger afhænger
alene af sammensætningen af det affald og biomasse, der forbrændes, og påvirkes
dermed ikke af anlæggenes tekniske installationer.
I Tabel 5 ses den samlede fossile CO
2
-udledning for de 21 anlæg, som har
besvaret spørgsmålet, hvilket var ca. 1.500 tusinde ton i 2020. Disse 21 anlæg stod
samlet for 98 pct. af de forbrændte affaldsmængder i 2020 for dedikerede og
multifyrede anlæg.
Tabel 5: Fossil CO
2
-udledning, 2018-2020 (dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg), 1.000 ton
2018
Fossil CO
2
-udledning (1.000 ton CO
2
)
1.422
Note: Mængde er baseret på svar fra 21 forbrændingsanlæg.
2019
1.461
2020
1516
Af figur 25 fremgår det, at den samlede CO
2
-udledning i ton per ton affald og
biomasse på anlægsniveau gennemsnitligt ligger på ca. 0,99. Dette er i
overensstemmelse med standardudledningen af CO
2
fra affaldsforbrænding, hvor
CO
2
-udledningen i ton per ton affald er 1 ved en brændværdi på 10,6 GJ/ton
7
.
Energistyrelsens Energistatistik 2020,
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2020.pdf
7
30
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0031.png
Figur 26: Samlede CO
2
-udledning per ton affald (fossilt og biogent, samt biomasse), 2020
(dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 0,99 ton CO
2
per ton affald)
1,6
1,4
1,2
ton pr. ton affald
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Multifyrede anlæg
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Dedikerede anlæg
Gennemsnitlig total udledning CO2 pr ton affald
Note: Multifyrede anlæg kan have medtaget CO2-udledning for støttebrændsler.
Af figur 26 fremgår det, at den fossile CO
2
-udledning i ton pr. ton affald for de 21
anlæg, der har angivet den fossile CO
2
mængde, ligger mellem ca. 0,28 og 0,73.
Figur 276: Fossile CO
2
-udledning per ton affald, 2020 (dedikerede og multifyrede
forbrændingsanlæg)
(den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på ca. 0,43 ton fossil CO
2
per ton affald)
0,8
0,7
0,6
ton pr. ton affald
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Multifyrede anlæg
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Dedikerede anlæg
Gns. fossil udledning per ton affald
Note: De 2 dedikerede anlæg der ikke er repræsenteret i figuren mangler, fordi den fossile CO
2
mængde ikke er indberettet.
Figur 27 viser CO
2
-udledningen fordelt på den fossile og biogene mængde på
anlægsniveau for de 15 anlæg i 2020, der har angivet begge mængder. Den totale
CO
2
-udledning for de 15 anlæg var i 2020 for fossile mængder på ca. 1,3 mio. ton
CO
2
og for biogene mængder på ca. 2 mio. ton CO
2
. Af figuren fremgår det, at den
fossile mængde udgør ca. 27-54 pct., mens den biogene mængde udgør ca. 46-73
31
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0032.png
pct. af den samlede udledning på de enkelte anlæg. Det vægtede gennemsnit af
henholdsvis den fossile og biogene andel af de samlede CO
2
udleder er på 38 pct.
og 62 pct.
Figur 287: CO
2
-udledning fordelt på den fossile og biogene mængde (pct.), 2020 (dedikerede og
multifyrede forbrændingsanlæg)
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg
Fossile mængde CO2 dedikerede anlæg
Fossile mængde CO2 multifyrede anlæg
Biogene mængde CO2 dedikerede anlæg
Biogene mængde CO2 multifyrede anlæg
Andel af CO2 udledning
32
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 521: Benchmarking af forbrændingsanlæg og deponier for dataåret 2020
2628202_0033.png
7
Om BEATE
Kriteriet for at indgå i BEATE (BEnchmarking Affaldsmodel Til Effektivisering) er, at
anlægget kan modtage affald efter kravene i direktivet om industrielle
emissioner/den danske forbrændingsbekendtgørelse. Følgende typer af anlæg er
blevet bedt om at indrapportere:
- Dedikerede forbrændingsanlæg, hvor mindst 80 pct. af den producerede energi
stammer fra affald.
- Øvrige anlæg, der forbrænder mere end 20.000 ton affald om året.
Energistyrelsen har stillet et spørgeskema i Excel format til rådighed for indsamling
af data. Dette spørgeskema er blevet valideret og kvalitetssikret af Viegand
Maagøe før udsendelse af spørgeskemaerne til dette års BEATE indsamling.
Spørgeskemaet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen (i
perioden 2007-2013 blev redskabet stillet til rådighed af Miljøstyrelsen)
Viegand Maagøe har samlet data for alle anlæg fra årene 2010-2020 i en Excel
model, som er blevet anvendt til at opstille figurer og behandle data. Kvalitetssikring
af data er blevet udført af Viegand Maagøe i samarbejde med brancheforeningerne.
I BEATE indsamles de data, som fremgår af affaldsaktørbekendtgørelsen. De
indsamlede data gennemgår en kvalitetssikring. Brancheforeningerne har haft
adgang til data fra de anlæg, der er medlem af de respektive foreninger, og har
bistået med kvalitetssikringen af data. Anlæggene har igennem en årrække
indberettet data i denne form, og det er erfaringen, at benchmarkingen løbende
bliver mere præcis. Det er således indtrykket, at anlæggenes tal er blevet mere
sammenlignelige i takt med, at der er opbygget en praksis omkring benchmarking.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der er enkelte datasæt, der ikke er opgjort på
samme grundlag. BEATE er en resultatbenchmarking, der beskriver de enkelte
anlægs udvikling og branchen som helhed i det enkelte år og over flere år.
BEATE forklarer ikke årsagerne til præstationerne for de enkelte anlæg og
branchen. Ønsker man at undersøge og forklare de mere specifikke grunde til en
given udvikling, kan man supplere med andre typer benchmarking, herunder
matematiske modeller (DEA/SFA) eller procesbenchmarking, hvor man analyserer
og sammenligner arbejdsprocesser. Ønsker man herudover at forklare, hvordan
anlæggenes forskellige rammevilkår eller ændringer i generelle rammebetingelser
påvirker de enkelte anlæg, vil dette forudsætte yderligere analyser.
33