UDKAST
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
(Omtryk - 24-09-2022 - Høringsliste vedlagt) KEF Alm.del - Bilag 511
Offentligt
Forslag
til
Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhø-
rende statslige lån
(indefrysningsordning)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Loven har til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark
forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energi-
priser i hele Europa ved på en rimelig måde at give disse grupper mulighed
for at indefryse en del af deres energiregning til et senere tidspunkt.
§ 2.
Loven finder anvendelse på energivirksomheder og omhandler deres
forpligtelse til efter anmodning at yde indefrysning til husstande og virk-
somheder med betaling for den del af energiregningen, der overstiger et pris-
loft.
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Energivirksomhed: Samlet betegnelse for elhandelsvirksomheder, gasle-
verandører samt varmedistributionsvirksomheder.
2) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, som defineret i elforsyningslovens §
5, nr. 12, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes
af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmar-
kedet, og som i henhold til elforsyningslovens § 72, stk. 1, er registreret i
Datahub.
3) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsy-
ning med gas, jf. § 6, nr. 11, i lov om gasforsyning.
4) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der
fører opvarmet vand frem til en direkte tilsluttet forbruger.
5) Elkunde: Som defineret i § 5, nr. 13, i lov om elforsyning, en fysisk eller
juridisk person, der råder over et aftagenummer.
6) Gaskunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber gas med hen-
blik på videresalg eller eget forbrug, jf. § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning.
7) Energi: Samlet betegnelse for elektricitet, gas samt opvarmet vand.