KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 511: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (Indefrysningsordning), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 511
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

(Omtryk - 24-09-2022 - Høringsliste vedlagt) KEF Alm.del - Bilag 511

Offentligt

Forslag

til

Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhø-

rende statslige lån

(indefrysningsordning)

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.

Loven har til formål at sikre husstande og virksomheder i Danmark

forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsigelige energi-

priser i hele Europa ved på en rimelig måde at give disse grupper mulighed

for at indefryse en del af deres energiregning til et senere tidspunkt.

§ 2.

Loven finder anvendelse på energivirksomheder og omhandler deres

forpligtelse til efter anmodning at yde indefrysning til husstande og virk-

somheder med betaling for den del af energiregningen, der overstiger et pris-

loft.

§ 3.

I denne lov forstås ved:

1) Energivirksomhed: Samlet betegnelse for elhandelsvirksomheder, gasle-

verandører samt varmedistributionsvirksomheder.

2) Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, som defineret i elforsyningslovens §

5, nr. 12, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes

af et aftagenummer, eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmar-

kedet, og som i henhold til elforsyningslovens § 72, stk. 1, er registreret i

Datahub.

3) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsy-

ning med gas, jf. § 6, nr. 11, i lov om gasforsyning.

4) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der

fører opvarmet vand frem til en direkte tilsluttet forbruger.

5) Elkunde: Som defineret i § 5, nr. 13, i lov om elforsyning, en fysisk eller

juridisk person, der råder over et aftagenummer.

6) Gaskunde: Enhver fysisk eller juridisk person, som køber gas med hen-

blik på videresalg eller eget forbrug, jf. § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning.

7) Energi: Samlet betegnelse for elektricitet, gas samt opvarmet vand.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 511: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger med tilhørende statslige lån (Indefrysningsordning), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

UDKAST

8) Gas: Naturgas og gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert

kan injiceres og transporteres i gassystemet.

9) Opvarmet vand: Opvarmet vand, der er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om

varmeforsyning til brug for bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand.

10) Indefrysning: Udskydelse af betaling for den del af energiregningen, der

overstiger prisloftet.

11) Indefrysningsperiode: Periode på op til 12 måneder regnet fra lovens

ikrafttræden.

12) Energiregning: Faktura til en husstand eller en virksomhed.

13) Husstand: En eller flere personer, der bor på samme adresse eller en

ejer-, andels- eller lejeboligforening uden CVR-nummer, som er:

a) en elkunde, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget hus-

holdningsforbrug, som defineret i § 5, nr. 19, i lov om elforsyning, eller en

elkunde, som defineret i § 5, nr. 13, i lov om elforsyning, der aftager elek-

tricitet på vegne af husstande, der ikke råder over et aftagenummer, eller

b) en fysisk person, der køber gas til eget forbrug, jf. § 6, nr. 7, i lov om

gasforsyning, eller en fysisk person, der aftager gas på vegne af husstande,

der ikke råder over et aftagenummer, eller

c) en fysisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse, og

som varmedistributionsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold

med, jf. § 20, stk. 6, i lov om varmeforsyning.

14) Virksomhed: En virksomhed, som har et direkte kundeforhold til en

energivirksomhed, og som er:

a) en juridisk person, der råder over et eller flere aftagenumre, jf. § 5, nr. 13,

i lov om elforsyning, eller

b) en juridisk person, der køber gas til eget forbrug, jf. §

c) en juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse, og

som varmedistributionsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold

med, jf. § 20, stk. 6, i lov om varmeforsyning.

15) Prisloft: Den maksimale pris på energi, som en energivirksomheden kan

opkræve hos en husstand eller en virksomhed, der har anmodet om indefrys-

ning.

Kapitel 2

Indefrysningsordning for husstande samt energivirksomheders forpligtel-

ser

UDKAST

§ 4.

Energivirksomheder skal orientere husstande generelt om muligheden

for indefrysning for den del af energivirksomhedens samlede energiregning,

der overstiger det fastsatte prisloft, jf. § 7, stk. 1, § 9 og § 11.

§ 5.

En husstand har efter anmodning ret til indefrysning hos en energivirk-

somhed for den del af den samlede energiregning, der overstiger det fastsatte

prisloft, jf. § 7, stk. 1, § 9 og § 11

Anmodningen er bindende fra tidspunktet

for anmodningen, og husstanden kan ikke udtræde af ordningen, før inde-

frysningsperioden er udløbet, jf. § 6, stk. 1. Energivirksomheden yder inde-

frysning for de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden

for indefrysningsperioden.

Stk. 2.

Energivirksomheden skal i forbindelse med udsendelse af energireg-

ningen oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode samt

den akkumulerede indefrysning.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse, herunder om hvor oplys-

ningerne skal være tilgængelige for husstanden.

§ 6.

En husstand skal påbegynde afvikling af indefrysningen 12 måneder

efter udløbet af indefrysningsperioden.

Stk. 2.

En husstand skal ved afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. stk. 1,

beslutte, om indefrysningen skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode, jf.

stk. 4, eller om den fulde indefrysning afvikles straks. En husstand, som har

besluttet at afdrage over en 4-årig periode, kan til enhver tid indfri den re-

sterende indefrysning.

Stk. 3.

Ved indefrysningsperiodens udløb opgør energivirksomheden den

individuelle og samlede indefrysning, som virksomheden har ydet. Opgø-

relsen skal også angive tidspunktet for den enkelte husstands tilmelding til

indefrysningsordningen.

Stk. 4.

Afdrag på indefrysningen samt påløbne renter skal ske i lige store

månedlige eller kvartalsvise ydelser.

Stk. 5.

En energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en husstand for admi-

nistration af indefrysningsordningen. Energivirksomheden kan kun op-

kræve et gebyr af den husstand, der anvender indefrysningsordningen.

Stk. 6.

For husstande fastsættes rentesatsen til 2 pct. Der påløber renter fra

tidspunktet for første indefrysning. Renterne tilskrives årligt bagudrettet.

Stk. 7.

Misligholder en husstand forpligtelsen til rettidigt at betale et afdrag,

forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden skal forinden have

gennemført sin almindelige rykkerprocedure over for husstanden. Energi-

virksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med hen-

UDKAST

blik på afkøb af fordringen, jf. lovforslag om lov om likviditetslån til inde-

frysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder m.v.

fremsat af erhvervsministeren den [xxx].

Stk. 8.

Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse ved fraflytning, tilflytning, le-

verandørskifte m.v.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, le-

verandørskifte, frasigelse af ret til indefrysningsordning, eftergivelse af in-

defrysningsbeløbet m.v.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om muligheden for at opsige eller ophæve en aftale om levering af energi

som følge af energivirksomhedens manglende efterlevelse af en anmodning

om indefrysning m.v.

Særligt for elområdet

§ 7.

Husstande ydes indefrysning efter §§ 4-6 på forskellen mellem afreg-

ningsprisen for elektricitet og et prisloft på 0,8 kr./kWh for denne pris. Pris-

loftet for elektricitet omfatter ikke afgifts-, tarif- og momsbetaling.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

husstande anvender retten til indefrysning af betaling for elektricitet ved an-

modning efter § 5, stk. 1, ved tilmelding igennem en it-platform, der hånd-

terer måledata m.v.

§ 8.

En elhandelsvirksomheds pligt til at fremsende en slutafregning efter

regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, og en el-

handelsvirksomheds pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk

forbrug efter regler fastsat i medfør af § 6 a, stk. 4, i lov om elforsyning

omfatter ikke den indefrysning, der er givet efter §§ 4-7.

Stk. 2.

En elhandelsvirksomheds krav om sikkerhedsstillelse efter regler

fastsat i medfør af lov om elforsyning § 6 b, stk. 2, omfatter ikke indefrys-

ning, der er givet efter §§ 4-7.

Stk. 3.

Retten til indefrysning efter §§ 4-7 begrænser ikke elkunders ret efter

§ 6 i lov om elforsyning, herunder ret til frit valg af elhandelsvirksomhed,

eller husholdningsforbrugeres ret, der følger af elhandelsvirksomheders le-

veringspligt i § 6 b, stk. 1, i lov om elforsyning.

Særligt for gasområdet

UDKAST

§ 9.

Husstande ydes indefrysning efter §§ 4-6 på forskellen mellem afreg-

ningsprisen for gas og et prisloft på 5,84 kr. pr. m

for denne pris. Prisloftet

for gas omfatter ikke betaling for tariffer, energiafgifter og moms.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

husstande anvender retten til indefrysning af betaling for gas

ved anmodning efter § 5, stk. 1, ved tilmelding igennem en it-platform, der

håndterer måledata m.v.

§ 10.

En gasleverandørs pligt til at fremsende en slutafregning efter regler

fastsat i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, og en gasleve-

randørs pligt til at sende en årlig faktura på grundlag af faktisk forbrug efter

regler fastsat i medfør af § 7 b, stk. 1, i lov om gasforsyning omfatter ikke

den indefrysning, der er givet efter §§ 4-6 og 9.

Stk. 2.

En gasleverandørs krav om sikkerhedsstillelse efter regler fastsat i

medfør af § 7 c, stk. 2, i lov om gasforsyning, omfatter ikke den indefrys-

ning, der er givet efter § 9.

Stk. 3.

Retten til indefrysning efter §§ 4-6 og § 9 begrænser ikke gaskunders

ret efter § 7 i lov om gasforsyning, herunder retten til frit valg af gasleve-

randør og husholdningsforbrugeres rettigheder som forsyningspligtige gas-

kunder.

Særligt for varmeområdet

§ 11.

En husstand ydes indefrysning, jf. §§ 4-6, for den del af den samlede

pris på opvarmet vand, der overstiger et prisloft på 1,44 kr./kWh.

Kapitel 3

Indefrysning for virksomheder

§ 12.

Energivirksomheder skal orientere virksomheder generelt om mulig-

heden for indefrysning for den del af energivirksomhedens samlede energi-

regning, der overstiger prisloftet, jf. §§ 16-20.

§ 13.

En virksomhed har efter anmodning ret til indefrysning hos en energi-

virksomhed for den del af den samlede energiregning, der overstiger pris-

loftet, jf. §§ 16-20. Anmodningen er bindende fra tidspunktet for anmodnin-

gen, og virksomheden kan ikke udtræde af ordningen, før indefrysningspe-

rioden er udløbet, jf. § 14, stk. 1. Energivirksomheden yder indefrysning for

de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for indefrys-

ningsperioden.

UDKAST

Stk. 2.

Energivirksomheden skal i forbindelse med udsendelse af energireg-

ningen oplyse om betaling og indefrysning for den angivne periode samt

den akkumulerede indefrysning.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse, herunder om hvor oplys-

ningerne skal være tilgængelige for husstanden.

§ 14.

En virksomhed skal påbegynde afvikling af indefrysningen 12 måne-

der efter udløbet af indefrysningsperioden.

Stk. 2.

En virksomhed skal ved afviklingsperiodens påbegyndelse, jf. stk. 1,

beslutte, om indefrysningen skal afvikles over en 4-årig afdragsperiode, jf.

stk. 4, eller om den fulde indefrysning afvikles straks. En virksomhed, som

har besluttet at afdrage over en 4-årig periode, kan til enhver tid indfri den

resterende indefrysning.

Stk. 3.

Ved indefrysningsperiodens udløb opgør energivirksomheden den in-

dividuelle og samlede indefrysning, som energivirksomheden har ydet. Op-

gørelsen skal også indeholde tidspunktet for virksomhedens tilmelding til

indefrysningsordningen.

Stk. 4.

Afdrag på indefrysningen samt påløbne renter skal ske i lige store

månedlige eller kvartalsvise ydelser.

Stk. 5.

En energivirksomhed kan opkræve et gebyr af en virksomhed for

energivirksomhedens administration af indefrysningsordningen. Energi-

virksomheden kan kun opkræve et gebyr af den virksomhed, der anvender

indefrysningsordningen.

Stk. 6.

Misligholder en virksomhed forpligtelsen til rettidigt at betale et af-

drag, forfalder restgælden til betaling. Energivirksomheden skal forinden

have gennemført sin almindelige rykkerprocedure over for virksomheden.

Energivirksomheden opgør restgælden og kontakter Erhvervsstyrelsen med

henblik på afkøb af fordringen, jf. § 4 i lovforslag om lov om likviditetslån

til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder

m.v. fremsat af erhvervsministeren den [xxx].

Stk. 7.

Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved virksomhedens fraflytning

eller leverandørskifte.

Stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om afdragsordningen, herunder i forbindelse med fraflytning, tilflytning, le-

verandørskifte, frasigelse af ret til indefrysningsordning, eftergivelse af in-

defrysningsbeløbet m.v.

Stk. 9.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter den faktiske ren-

tesats, der påløber fra tidspunktet indefrysning og som tilskrives årligt.

Stk. 10.

Klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse i § 6, stk.

10, finder tilsvarende anvendelse for virksomhedsordningen.

UDKAST

§ 15.

En virksomhed kan ikke anmode om indefrysning efter §§ 12-14, jf. §

16-20, hvis virksomheden har ansøgt om eller modtaget lån i henhold til

lovforslag om lov om likviditetslån til indefrysning af højere energiregnin-

ger for husholdninger, virksomheder m.v. fremsat af erhvervsministeren den

[xxx].

Særligt for elområdet

§ 16.

En virksomhed, som ikke får indefrysning efter § 15, kan få indefrys-

ning af betaling for elektricitet, jf. §§ 12-14 forskellen mellem afregnings-

prisen for el og et prisloft på 0,80 kr. pr. kWh.

Stk. 2.

Virksomheder der udgør en eller flere elkunder omfattet af stk. 1, kan

efter §§ 12-14 få indefrysning op til en samlet beløbsgrænse på 15 mio. kr.

på indefrysning af betaling for elektricitet og gas. Virksomheder der opnår

indefrysning efter §§ 12-14, jf. § 15, skal anmode elhandelsvirksomheden

om at ophøre med at give yderligere indefrysning af betaling for elektricitet,

hvis beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt. er nået.

§ 17.

§ 8, stk. 1, § 8, stk. 3, 1. og 2. led, og § 8, stk. 4, finder tilsvarende

anvendelse for virksomheder.

Særligt for gasområdet

§ 18.

En virksomhed, som ikke får indefrysning efter § 15, kan få indefrys-

ning af betaling for gas, i henhold til §§ 12-14 på forskellen mellem afreg-

ningsprisen for gas og et prisloft på 5,84 kr. pr. m

Stk. 2.

En virksomhed omfattet af stk. 1, kan få indefrysning op til en samlet

beløbsgrænse på 15 mio. kr. for betaling for gas og elektricitet. En virksom-

hed, der opnår indefrysning skal anmode gasleverandøren om at ophøre med

at give yderligere indefrysning inden eller senest samtidig med at beløbs-

grænsen i stk. 2, 1. pkt., er nået.

§ 19.

§ 10, stk. 1, samt retten til frit gasleverandørvalg i henhold til § 7 i lov

om gasforsyning, finder tilsvarende anvendelse for virksomheder.

Særligt for varmeområdet

UDKAST

§ 20.

En virksomhed kan få indefrysning for forskellen mellem den samlede

pris på opvarmet vand og prisloftet, jf. § 11, på 1,44 kr./kWh, dog maksimalt

op til 3,75 mio. kr.

Stk. 2.

En virksomhed er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og

give meddelelse til energivirksomheden om ophør af indefrysningsordnin-

gen, inden eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Forældelse og stamdata

§ 21.

En fordring bestående af et indefrosset beløb kan ikke forældes, så

længe den er under opkrævning hos energihandelsselskabet eller tilhører Er-

hvervsstyrelsen i henhold til lovforslag om lov om likviditetslån til indefrys-

ning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder m.v. frem-

sat af erhvervsministeren den [xxx] og endnu ikke er overdraget til restan-

ceinddrivelsesmyndigheden. Overdrager Erhvervsstyrelsen fordringen til

restanceinddrivelsesmyndigheden, finder § 18 a i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige anvendelse.

§ 22.

Klima,- energi- og forsyningsministeren kan efter aftale med skatte-

ministeren fastsætte nærmere regler om energivirksomhedernes pligt til at

tilvejebringe visse stamdata til brug for gældsinddrivelse og om husstande

og boligforeningers pligt til at afgive oplysninger i forbindelse med anmod-

ning om indefrysning. Klima, -energi- og forsyningsministeren kan desuden

efter aftale med skatteministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke oplys-

ninger energivirksomheder og Erhvervsstyrelsen skal oplyse som stamdata,

herunder hvilken dato der skal anses som stiftelsesdag og forfaldsdag, for

fordringer bestående af indefrosne beløb, når disse fordringer modtages hos

restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse. Det kan herunder bestem-

mes, at samme dato skal anses som stiftelsesdag eller forfaldsdag for samt-

lige fordringer, der modtages til inddrivelse.

Kapitel 4

Administration

§ 23.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om administration af ordningen, herunder indsamling, samkøring og vide-

regivelse af oplysninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan end-

videre fastsætte nærmere regler om efterlevelse af de EU-retlige regler om

statsstøtte og Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

UDKAST

Kapitel 5

Tilsyn og klageadgang

§ 24.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om klageadgang, herunder afskæring af klageadgangen samt fastsætte nær-

mere regler om tilsyn med ordningen.

Kapitel 6

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 25.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den energivirksomhed, der undlader at yde indefrysning.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 26.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lo-

vens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder

i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 27

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november

2021, [som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021 og ved § 1 i

lov nr. 573 af 10. maj 2022], foretages følgende ændringer:

§ 20, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »finansieringsudgifter ved fremmed-

kapital«: »finansieringsudgifter ved fremmedkapital, herunder ved et stats-

finansieret lån«.

§ 20, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »indskudskapital.« til: »indskudskapital, af-

vikling af over- eller underdækning, herunder tidsperioder for afvikling.«

§ 20 d, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for ydelser omfattet

af § 20, stk. 1. «

§ 28

UDKAST

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ret til indefrysning på energiregninger

3.1.1. Hustande

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

3.1.2. Virksomheder

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

3.2. Indregning af finansieringsudgifter i varmeprisen ved et statsfinansieret

lån

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

3.3. Afvikling af varmeforsyningsvirksomheders underdækning eller over-

dækning

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

3.4. Varsling fra varmeforsyningsvirksomheder af ændringer i priser og be-

tingelser

UDKAST

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1. Økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre forudsigelighed og tryghed i husstande

og virksomheders økonomi i en tid med høje og uforudsigelige energipriser.

Danmark ser ind i en fremtid med høje energipriser på både el, gas og varme.

I 2021 og 2022 er priserne på el og gas steget markant og denne udvikling

ser ud til at fortsætte i den kommende fyringssæson 2022/2023. Det presser

både husstandes og virksomheders økonomi, særligt i de områder hvor pri-

serne stiger meget.

De høje priser på el, gas og varme rammer husstandene meget forskelligt alt

efter, hvilken opvarmningsform de anvender, og hvilket område de bor i.

Særligt boliger, der opvarmes med gasfyr, fjernvarme baseret på høj andel

af gas eller en kombination af gas og el, samt boliger, hvor elpaneler eller

individuelle varmepumper udgør den primære opvarmningsform, oplever

høje varmeprisstigninger.

UDKAST

De stigende priser på energi har også stor betydning for danske virksomhe-

der, som oplever en markant stigning i deres omkostninger. Det presser virk-

somhedernes økonomi og særligt de virksomheder, som er afhængig af store

mængder energi til deres produktion.

Situationen er ekstraordinær, og mange danske husstande uden store ind-

tægter og særligt danske virksomheder med stort forbrug af energi rammes

hårdt. Derfor indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne aftale om Vinter-

hjælp den 23 september 2022.

Aftalen indeholder en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for ud-

gifter til el, gas og fjernvarmen for henholdsvis husstande og virksomheder.

Den enkelte kunde skal som følge af aftalen have mulighed for at bede sin

energivirksomhed om at få indefrosset den del af betalingen for energi, som

ligger over et loftet. På den baggrund foreslås det ved denne lov, at såfremt

energiselskaberne bliver anmodet om det af deres kunde at skulle yde inde-

frysning af betaling for energiregning for de husstande og virksomheder, der

er i et direkte kundeforhold med energivirksomheden.

Med dette lovforslag gennemføres de dele af aftalen, der vedrører tiltag om

en indefrysningsordning og som er rettet mod energivirksomhederne.

Derudover foreslås en række konsekvensændringer i lov om varmeforsy-

ning.

Det foreslås med lovforslaget, at aftagere af energi med et direkte kundefor-

hold til energivirksomheden vil være berettiget til at gøre brug af indefrys-

ningsordningen. Det indebærer, at det vil være kunden hos energivirksom-

hederne, der vil få ret til at få adgang til ordningen. Når det eksempelvis er

en boligforening, andelsforening m.v., der er kunde hos energivirksomhe-

den, vil det være denne forening, der vil få adgang til ordningen, og ikke

den enkelte lejer/ejer. Det vil f.eks. indebære, at der i en andelsboligfor-

ening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker at anmode om indefrysning,

vil kunne være andelshavere, der ønsker indefrysning, men som ikke vil

kunne få det. Omvendt vil der også kunne være andelshavere, der ikke øn-

sker at få indefrysning, men som vil få det, da den samlede andelsforening

ønsker at blive omfattet af indefrysningsordningen. Tilsvarende vil kunne

ske i boligforeninger og ejerforeninger, hvor der ikke er etableret et direkte

kundeforhold til den enkelte beboer.

UDKAST

Forslaget indebærer endvidere, at husstande, der anmoder om at blive en del

af indefrysningsordningen bliver bundet i hele indefrysningsperioden. Hus-

stande, der anmoder om indefrysning, vil ikke kunne udtræde af indefrys-

ningsordningen, før indefrysningsperioden er udløbet. Det betyder, at hus-

standen ved anmodning om indefrysningen binder sig til, at alle energireg-

ninger i indefrysningsperioden omfatte af ordningen.

Dermed kan det være meget svært for den enkelte husstand at gennemskue,

hvad indefrysningsordningen indebærer, herunder særligt hvor stor en inde-

frysning, de anmoder om. Dette skal ses i lyset af de meget volatile energi-

priser.

Hensynet til, at energivirksomhederne hurtigt vil kunne tilbyde indefrysning

til de berettigede husstande og virksomheder, har været afgørende i udarbej-

delsen af indeværende lovforslag. Det indebærer, at der er betydelig usik-

kerhed om, hvorvidt alle forhold er indgående undersøgt og medtaget i in-

deværende lovforslag. Der er derfor behov for en række bemyndigelser til

efterfølgende at kunne fastsætte regler i bekendtgørelser.

Der sigtes mod at implementere indefrysningsordningen hurtigst muligt og

gerne inden udgangen af 2022. Det bemærkes, at administrationen af ord-

ningen for indefrysning er kompliceret for energivirksomhederne, og der er

derfor en risiko for, at implementeringen ikke alle steder kan igangsættes på

de aftalte tidspunkter, eller at nogle energivirksomheder kan møde admini-

strative udfordringer i den praktiske gennemførsel af ordningen. Dette gæl-

der særligt for varmedistributionsvirksomhederne pga. mange mindre virk-

somheder og en reguleret prisfastsættelse. Det bemærkes yderligere, at der

fortsat er dialog med energibranchen om, hvordan modellen kan implemen-

teres og administreres, hvilket også kan have konsekvenser for implemen-

teringstidspunktet. Det foreslås derfor med lovforslaget, at klima-, energi-

og forsyningsministeren får en bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Energivirksomhederne skal spille en stor rolle i udmøntning af indfrysnings-

ordningen. Energivirksomhederne har ikke tidligere administreret en ord-

ning af denne type og kan se frem til at skulle håndtere markant flere hen-

vendelser fra kunder. Det betyder, at energivirksomhedernes drift- og it-sy-

stemer ikke nødvendigvis er på plads ved lovens vedtagelse. Det indebærer

en betydelig risiko for fejl og lange sagsbehandlingstider.

Indefrysningsordningen er udarbejdet med udgangspunkt i en udvikling

med høje energipriser og udarbejdes under antagelse om fortsatte markante

UDKAST

prisstigninger på både el, gas og varme. Fremskrivninger af priser på energi

er imidlertid omfattet af store usikkerheder, og priserne kan både stige og

falde mere end forudsat. De økonomiske konsekvensberegninger samt

grundlaget for fastsættelse af indefrysningsordningen kan derfor ændre sig

i takt med ændrede energipriser.

Udviklingen i varmeforsyningsvirksomhedernes omkostninger, f.eks. som

følge af kommende europæiske tiltag på energi- og forsyningsområdet, vil

kunne have stor betydning for hvor mange husstande og virksomheder, der

aftager fjernvarme, omfattes af indefrysningsordningen. Kommende euro-

pæiske tiltag er stadig under udarbejdelse og konsekvenserne af disse ken-

des endnu ikke.

På varmeområdet vil der kunne opstå særlige udfordringer. Ud over at der

er flere mindre varmeforsyningsvirksomhederne, sker prisfastsættelsen

modsat på el- og gasområdet ud fra princippet om nødvendige omkostnin-

ger, der vurderes af den enkelte varmeforsyningsvirksomhed ved varme-

årets start.

Reglerne i varmeforsyningsloven giver varmeforsyningsvirksomhederne en

vis fleksibilitet i prisfastsættelsen, herunder for varmedistributionsvirksom-

hederne. Varmeforsyningsvirksomhedernes budget skal balancere. Det er

forventningen, at varmedistributionsvirksomhederne vil fastsætte deres var-

mepris som hidtil, uanset at det måtte udløse en pligt til at yde indefrysning,

som foreslås indført med dette lovforslag. Det er således forventningen, at

virksomhederne ikke vil fastsætte priserne lavere end det, der er nødvendigt

af hensyn til at få dækket de omkostninger, der er forbundet med bl.a. di-

stributionen af fjernvarme, eksempelvis ikke budgetterer med lavere forven-

tede omkostninger eller en underdækning, med henblik på at begrænse ad-

gangen til indefrysningsordningen helt eller delvist.

Prisfastsættelsen på varmeområdet vil kunne indebære, at enkelte husstande

og virksomheder vil kunne opnå en ret til indefrysning, selvom husstanden

ved varmedistributionsvirksomhedens efterfølgende opgørelse af den ende-

lige regning for opvarmet vand, ikke ville være berettiget, hvis prisen på

varme ved den endelige opgørelse falder under prisloftet. Tilsvarende vil det

kunne indebære, at andre husstande og virksomheder, ville have været be-

rettiget til indefrysning, hvis den samlede varmepris havde været kendt ved

årets start. Det har ikke været muligt at tage højde herfor i den foreslåede

indefrysningsordning.

Endelig vil administrative omkostninger, der ikke dækkes af tilsvarende til-

skud fra staten eller renteindtægter, som udgangspunkt kunne indregnes som

UDKAST

nødvendige omkostninger og dermed hæve varmeprisen for alle varmedi-

stributionsvirksomhedens direkte kunder. Indefrysningsordningen vil derfor

også kunne påvirke forbrugere, der ikke selv har bedt om indefrysning, ne-

gativt.

Der tages et generelt forbehold for, at ovenstående kan implementeres i

overensstemmelse med statsstøttereglerne.

2. Lovforslagets baggrund

Den 23 september 2022 indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne aftale om

Vinterhjælp. På baggrund af krigen i Ukraine, forsyningssituationen og de

meget høje prisstigninger på særligt energi er aftalepartierne enige om, at

der er behov for at gennemføre afbødende tiltag. Initiativerne mindsker de

økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder på kort sigt og med-

virker til omstilling væk fra gas ved at fremrykke konvertering til grøn fjern-

varme og varmepumper. På den baggrund er aftalepartierne enige om at gen-

nemføre en række tiltag. For at afbøde de værste konsekvenser af energikri-

sen skal indsatsen ske under hensyntagen til den grønne omstilling og er-

hvervslivet. Aftalepartierne er enige om, at regeringen løbende skal obser-

vere udvikling og implementering af nye tiltag i vores nabolande og resten

af EU på især erhvervsområdet samt orientere aftalepartierne om væsentlige

tiltag på energiområdet. Lovforslaget gennemfører en del af denne aftale.

Hensigten med lovforslaget er, at indføre en midlertidig og frivillig inde-

frysningsordning for udgifter til el, gas og fjernvarme over et loft. Lofterne

for el og gas er sat med udgangspunkt i el- og gasspotpriserne for 4. kvartal

2021. Loftet for fjernvarme fastsættes med udgangspunktet i Forsyningstil-

synets prisstatistik januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, så

husholdninger i de fjernvarmeområder, der har de højeste priser, skærmes

mod endnu højere priser.

Ordningen indeholder mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdrags-

pause på et år med en efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

Hensigten med lovforslaget er herudover at indføre en midlertidig og frivil-

lig indefrysningsordning for virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der

generelt i forhold til energiselskaberne er registreret ved CVR-nummer.

Ordningen bygger på principperne for ordningen rettet mod husstande med

mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause på et år med en

efterfølgende afdragsperiode på 4 år.

UDKAST

Modsat husstande indføres der lofter over de enkelte virksomheders sam-

lede indefrysning under ordningen dog med undtagelse af boligforeninger

m.v., der ikke som udgangspunkt har virksomheder som medlemmer eller

lignende. Lofterne er baseret på EU-kommissionens kriserammebestemmel-

ser. Som følge af at nogle virksomheder har et meget stort energiforbrug (de

såkaldt energiintensive virksomheder), etableres der to gensidigt udeluk-

kende ordninger. En generel virksomhedsordning og en ordning for energi-

intensive virksomheder.

Lovforslaget implementerer endvidere dele af Klimaftale om grøn strøm og

varme af 25. juni 2022, hvor partierne aftalte at se på vilkårene for investe-

ringer i – og udrulning af – grøn fjernvarme herunder en række justeringer,

som vil fremme udrulning af grøn fjernvarme. Dette lovforslag indeholder

den del af aftalen, der giver fjernvarmeselskaberne mulighed for, at over-

og underdækning udlignes over en længere periode end i dag.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ret til indefrysning på energiregninger

3.1.1. Husstande

3.1.1.1. Gældende ret

Der er ikke gældende regler i sektorlovgivningen om, at energivirksomheder

skal yde indefrysning af betaling til husstande med et direkte kundeforhold,

når prisen overstiger et prisloft, som omhandlet i dette lovforslag.

Der er således ikke i den gældende lovgivning hjemmel til at stille krav til

energivirksomhederne til at skulle yde en sådan indefrysning.

3.1.1.2. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det fremgår af Aftale om Vinterhjælp, at der skal indføres en midlertidig og

frivillig indefrysningsordning for udgifter til el, gas og fjernvarme over et

loft. Lofterne for el og gas er for den del af husstandenes energiregninger,

der overstiger priserne pr. 4. kvartal 2021. Loftet for fjernvarme fastsættes

med udgangspunktet i fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjern-

varmeselskaber, så hustande i de fjernvarmeområder, der har de højeste pri-

ser, skærmes mod endnu højere priser.

På den baggrund foreslås det at indføre en pligt for energivirksomhederne

til at skulle yde indefrysning af betaling for energiregning for de aftagere,

UDKAST

der er i et direkte kundeforhold med energivirksomheden. Aftagere med in-

direkte kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive omfattet

af retten til indefrysning efter denne lov. Når det eksempelvis er en forening,

det vil sige en lejer, - ejer eller andelsforening, der er kunde hos energivirk-

somheden, vil det være foreningen, der får adgang til indfrysningsordnin-

gen, og ikke den enkelte boligenhed. Disse boligforeninger vil indgå i ord-

ningen for husholdninger frem for ordningen for virksomheder m.v., hvis de

er husholdningsrettede. Det er op til foreningerne m.v., hvordan ordningen

implementeres lokalt.

Ordningen giver mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause

på et år med en efterfølgende afdragsperiode på 4 år. Husstande skal ved

udløb af det afdragsfrie år beslutte, om de vil tilbagebetale det fulde hen-

standsbeløb eller indtræde i en 4-årig afdragsordning. Husstande kan ikke

på et senere tidspunkt beslutte at afdrage hurtigere end 4 år.

Særligt for varmedistributionsvirksomheder

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres en pligt for varme-

distributionsvirksomheder til at yde indefrysning til husstande, når den sam-

lede varmepris overstiger et prisloft på 1.441 kr./kWh solgt varme.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bestemmelse om, at en

husstand ydes indefrysning for forskellen mellem den samlede pris på op-

varmet vand og et prisloft på 1,44 kr./kWh.

Det foreslåede prisloft for både husstande samt virksomheder er baseret på

data fra Forsyningstilsynets prisstatistik for januar 2022, hvor de ti selskaber

med højeste totale varmepriser i januar 2022 er udvalgt. Ud fra gennemsnit-

tet af disse ti selskabers varmeomkostninger for et standardhus, delt med

varmebehovet for et standardhus på 18,1 MWh, foreslås prisloftet fastsat til

1,44 kr./kWh solgt varme. Det er ministeriets vurdering, at niveauet for pris-

loftet vil ramme de husstande m.v., der er hårdest ramt af de stigende priser.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om administration af

likviditetslån til visse energivirksomheders indefrysning af høje energireg-

ninger, hvorefter Staten garanterer for virksomhedernes indefrosne beløb til

husstandene, såfremt de ikke kan betale lånet tilbage. Lån og garanti sikrer,

at energivirksomhederne ikke får likviditetsproblemer som følge af, at de

skal indefryse en andel af husstandens energiregning. Energivirksomheden

betaler lånet (inkl. forrentning) fra staten tilbage i takt med, at husstanden

betaler det indefrosne beløb tilbage.

UDKAST

Det forudsættes som en del af den generelle indefrysningsordning, at var-

medistributionsvirksomhederne får stillet den fornødne likviditet til rådig-

hed fra staten løbende. Dette er nødvendigt af hensyn til virksomhedernes

likviditet, da en indefrysning til varmeaftager, der ydes indefrysning til efter

den foreslåede ordning, ikke vil være en nødvendig omkostning i varmefor-

syningslovens forstand og dermed vil der kunne opstå underdækning. Det

skyldes, at de virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningsloven, alene

vil kunne indregne de nødvendige omkostninger i den generelle varmepris,

der opkræves hos samtlige af virksomhedens tilsluttede forbrugere efter den

tariferingsmodel, som virksomheden har valgt. En ydet indefrysning til hus-

stande og virksomheder, der har anmodet om det, vil ikke være en nødven-

dig omkostning for varmedistributionsvirksomhedens øvrige varmeafta-

gere. Det er således også med ordningen forudsat, at energivirksomheden

ikke får et tab.

Det er Forsyningstilsynet, der i en eventuel sag om prisfastsættelsen på op-

varmet vand vil kunne vurdere og træffe afgørelse om, hvorvidt en omkost-

ning konkret vil kunne indregnes i varmeprisen, jf. § 21, stk. 4, i varmefor-

syningsloven. Det drejer sig f.eks. om eventuelle administrative omkostnin-

ger samt evt. forskelle i renteindtægter og -udgifter, som varmedistributi-

onsvirksomheden måtte have i forbindelse med indefrysningsordningen.

Varmedistributionsvirksomheden vil under indefrysningsordningen fortsat

skulle fakturere hussstanden og virksomheden den samlede varmepris, som

virksomheden har opgjort efter § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, og som

er anmeldt til Forsyningstilsynet i medfør af § 21, stk. 1, i varmeforsynings-

loven. Den samlede pris omfatter både det variable bidrag, det vil sige prisen

per MWh, og de faste bidrag, herunder moms og afgifter m.v. Varmedistri-

butionsvirksomhederne fastsætter typisk varmeprisen for et år af gangen

med mulighed for at foretage ændringer henover året mod evt. varsling.

Varmedistributionsvirksomheden vil skulle inkludere den fakturerede

moms ved opgørelsen af momstilsvaret for momsperioden, jf. momslovens

§ 56.

Varmeprisen er på baggrund af varmeforsyningslovens anmeldelsesregler,

jf. § 21, stk. 1, fastsat på baggrund af de budgetterede, forventede omkost-

ninger. Det indebærer, at størrelsen af den indefrysning, der vil kunne ydes,

vil være baseret på varmedistributionsvirksomhedens forventede samlede

pris på opvarmet vand på det tidspunkt, hvor loven sættes i kraft. En hus-

stand m.v. vil kunne blive omfattet løbende i indefrysningsperioden, evt. i

UDKAST

forbindelse med, at varmedistributionsvirksomheden måtte ændre sin var-

mepris hen over varmeåret. Modsat vil en husstand m.v. også falde ud af

indefrysningsordningen, hvis varmedistributionsvirksomheden måtte fast-

sætte en samlet pris på opvarmet under prisloftet.

Reglerne i varmeforsyningsloven giver varmedistributionsvirksomhederne

en vis fleksibilitet i prisfastsættelsen. Virksomhedernes budget skal balan-

cere. Det er forventningen, at varmedistributionsvirksomhederne vil fast-

sætte deres varmepris som hidtil, uanset at det måtte udløse en pligt til at

yde indefrysning, som foreslås indført med dette lovforslag. Det er således

forventningen, at virksomhederne ikke fastsætter priserne lavere end det,

der er nødvendigt af hensyn til at sikre omkostningsdækning, herunder ikke

eksempelvis budgetterer med lavere forventede omkostninger eller en un-

derdækning, med henblik på at begrænse adgangen til indefrysningsordnin-

gen helt eller delvist.

Varmedistributionsvirksomheden opgør ved varmeårets afslutning de fakti-

ske omkostninger for året, hvorved den endelige varmepris for det afsluttede

år kendes. Opgørelsen af den endelige varmepris vil kunne indebære, at hus-

stande m.v., der har fået indefrysning, ikke ville have været berettiget hertil,

hvis den samlede varmepris havde været kendt ved varmeårets start. Tilsva-

rende vil det kunne indebære, at andre husstande m.v., ville have været be-

rettiget til indefrysning, hvis den samlede varmepris havde været kendt ved

årets start. Dette forhold vil dog ikke ændre på den indefrysning, der allerede

er blevet ydet, og som derfor vil kunne fortsætte uændret.

3.1.2. Virksomheder

3.1.2.1 Gældende ret

Der er ikke gældende regler i sektorlovgivningen om, at energivirksomheder

skal yde indefrysning af betaling til virksomheder med et direkte kundefor-

hold, når prisen overstiger et prisloft, som omhandlet i dette lovforslag.

Der er således ikke i den gældende lovgivning hjemmel til at stille krav om,

at energivirksomhederne skal yde en sådan indefrysning.

3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

og den foreslåede ordning

Energipriserne er steget til historisk høje niveauer, hvilket har øget energi-

udgifterne for virksomheder.

UDKAST

Virksomheder har – i modsætning til husholdninger – mulighed for helt eller

delvist at håndtere de stigende energipriser ved at overvælte de øgede ud-

gifter i de priser, de tager, hos forbrugerne. De stigende energipriser kan dog

medføre likviditetsudfordringer i et omfang, der betyder, at virksomheder

samt kultur- og foreningsliv midlertidigt eller permanent bliver lukningstru-

ede.

Ministeriet foreslår derfor at indføre en midlertidig og frivillig indefrys-

ningsordning for virksomheder samt kultur- og foreningsliv, der er registre-

ret ved CVR-nummer. Fuldt ud offentligt ejede institutioner får ikke adgang

til ordningen.

Ordningen bygger på principperne for ordningen rettet mod husholdnin-

gerne med mulighed for indefrysning i 12 måneder, en afdragspause på et

år med en efterfølgende afdragsperiode på 4 år. Virksomhederne skal ved

udløb af det afdragsfrie år beslutte, om de vil tilbagebetale det fulde hen-

standsbeløb eller indtræde i en 4-årig afdragsordning. Virksomhederne kan

ikke på et senere tidspunkt beslutte at afdrage hurtigere end 4 år.

Virksomheder med et direkte kundeforhold til el-, gas eller fjernvarmesel-

skaberne vil have et retskrav på at tilmelde sig ordningen. Aftagere med

indirekte kundeforhold til energivirksomheden vil således ikke blive omfat-

tet af retten til indefrysning efter denne lov.

Ministeriet vurderer, at prissignalet ved en indefrysningsordning isoleret set

vil være stærkere, end hvis staten kompenserede en del af energiregningen,

da virksomhederne fortsat skal betale den fulde pris for deres energiforbrug

i sidste ende. Hvis energiprisstigningerne er midlertidige kan ordningen bi-

drage til at holde hånden under udfordrede virksomheder, der ellers vil være

levedygtige, hvis energipriserne falder tilbage til tidligere niveauer.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag om lov om likviditets-

lån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomhe-

der m.v. fremsat af erhvervsministeren den [xxx], hvorefter Staten garante-

rer for virksomhedernes indefrosne beløb til energivirksomhederne, såfremt

virksomhederne ikke kan betale lånet tilbage. Lån og garanti sikrer, at ener-

givirksomhederne ikke får likviditetsproblemer som følge af, at de skal in-

defryse en andel af virksomhedernes energiregninger. Energivirksomheden

betaler lånet (inkl. forrentning) fra staten tilbage i takt med, at virksomhe-

derne betaler det indefrosne beløb tilbage.

UDKAST

De fastsatte maksimalpriser for gas og el sættes for den rå el- og gaspris, det

vil sige uden tariffer, afgifter og moms m.v. Der lægges op til følgende in-

defrysningsloft for henholdsvis el på 0,80 kr. pr. kWh og Gas på 5,84 kr. pr.

For fjernvarme sættes maksimalprisen ift. prisen inkl. afgifter, tariffer og

moms m.v. Udgangspunktet vil være fjernvarmeprisen i januar 2022 for de

10 dyreste fjernvarmeselskaber.

Både for husstande og virksomheder har energivirksomhederne ret til at op-

kræve et gebyr for administration af indefrysningen. Energivirksomheden

kan kun opkræve gebyrer, der modsvarer omkostninger for administration

af ordningen. Husstande og virksomheder, der ikke er har anmodet og derfor

ikke får indefrysning, kan ikke blive pålagt gebyrbetaling.

Modsat husstande lægges der dog op til at sætte loft over de enkelte virk-

somheders samlede indefrysning under ordningen. Den generelle virksom-

hedsordning vil derfor have samme betingelser som den tilsvarende ordning

for husholdningerne med undtagelse af et indefrysningsloft for el og gas un-

der ét på 15 mio. kr. pr. virksomhed og et indefrysningsloft for fjernvarme

på 3,75 mio. kr. pr. virksomhed.

Som følge af at nogle virksomheder har et meget stort energiforbrug, lægges

der også op til i lovforslag om lov om likviditetslån til indefrysning af højere

energiregninger for husstande, virksomheder m.v. fremsat af erhvervsmini-

steren den [x].

En energiintensiv virksomhed defineres som virksomheder, hvor mindst 3

pct. af omsætningen gik til energiforbrug i 2021, og som oplever et driftstab,

hvor mindst 50 pct. af dette tab er forårsaget af den stigning i enhedspriserne

for el og gas, som overstiger det dobbelte af den enhedspris, som blev betalt

i gennemsnit i perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021. Energiinten-

sive virksomheder kan under ordningen opnå lån svarende til indefrysning

for op til 50 pct. af virksomhedens ekstraudgifter til el og gas, når prisen på

hhv. el og gas overstiger det dobbelte af den gennemsnitlige pris i 2021, dog

maksimalt 190 mio. kr. Udgifter til fjernvarme omfattes ikke. Grundet ord-

ningens kompleksitet lægges der op til, at ordningen for energiintensive

virksomheder administreres af Erhvervsstyrelsen, som efter ansøgning yder

lån direkte til virksomhederne. Ordningen beskrives således ikke nærmere i

indeværende lovforslag. De to virksomhedsordninger er gensidigt udeluk-

kende.

UDKAST

I praksis fakturerer energivirksomhederne hele energiregningen, men op-

kræver kun beløbet under loftet fra de virksomheder, som er tilmeldt inde-

frysningsordningen. Energivirksomheden er ansvarlig for at opgøre det in-

defrosne beløb og vil skulle stå for at opkræve og sende rykkere til virksom-

hederne.

Når virksomheden har fået rykkere og har misligholdt sit afdrag, afkøber

Erhvervsstyrelsen samlet de fordringer, som ikke er blevet betalt af virk-

somhederne. Erhvervsstyrelsen indtræder herefter som kreditor og sender

de ubetalte gældsposter til inddrivelse i Gældsstyrelsen, som inddriver

gældsposter med de relevante inddrivelsesskridt. Dette vil nærmere blive

reguleret i lovforslag om lov om likviditetslån til indefrysning af højere

energiregninger for husholdninger, virksomheder m.v. fremsat af erhvervs-

ministeren den [x].

Særligt for varmedistributionsvirksomheder

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal indføres en pligt for varme-

distributionsvirksomheder til at yde indefrysning til virksomheder, når den

samlede varmepris overstiger et prisloft på 1.441 kr./MWh solgt varme, dog

maksimalt op til 3,75 mio. kr.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bestemmelse om, at en

virksomhed ydes indefrysning for forskellen mellem den samlede pris på

opvarmet vand og et prisloft på 1,44 kr./kWh, dog maksimalt op til 3,75

mio. kr. Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse om, at

virksomheden er forpligtet til at holde sig under beløbsgrænsen og give

meddelelse til energivirksomheden om ophør af indefrysningsordningen, in-

den eller senest samtidig med at beløbsgrænsen er nået.

Der henvises til de generelle bemærkninger i afsnit 3.1.1 ovenfor.

3.2. Indregning af finansieringsudgifter i varmeprisen ved et

statsfinansieret lån

3.2.1. Gældende ret

Udgangspunktet for prisreguleringen følger af § 20, stk. 1, i varmeforsy-

ningsloven. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter

princippet om nødvendige omkostninger. De regulerede varmeforsynings-

virksomheder kan indregne nødvendige udgifter til bl.a. finansieringsudgif-

ter ved fremmedkapital.

UDKAST

En varmeforsyningsvirksomhed kan finansieres ved henholdsvis egenkapi-

tal og fremmedkapital.

Omkostninger til finansiering af fremmedkapital omfatter renter og andre

sædvanlige finansieringsomkostninger, herunder stiftelsesomkostninger,

gebyrer m.v. Disse omkostninger kan indregnes i priserne i det omfang, om-

kostningerne er nødvendige. Finansiering af fremmedkapitel omfatter ikke

afdrag på lån i pengeinstitutter m.v. Det betyder, at selve afdraget ikke kan

indregnes under denne omkostningsart. Det er ikke afgørende, hvem finan-

sieringskilden (kreditor) er. Varmeforsyningsvirksomhederne får i stedet for

likviditet til gældsafviklingen ved indregning af driftsmæssige afskrivninger

i varmepriserne i medfør af § 20, stk. 2, i varmeforsyningsloven.

De nærmere regler for afskrivninger er reguleret i afskrivningsbekendtgø-

relsens §§ 1-4, jf. bekendtgørelse nr. 941 af 4. juli 2017 om indregning af

driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Ener-

gitilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital. Driftsmæssige afskriv-

ninger kan indregnes i priserne på grundlag af den konstaterede anlægssum

med fradrag af henlæggelser med indtil 20 procent om året og over en peri-

ode på maksimalt 30 år fra idriftsættelsestidspunktet.

Der er forskel på forrentning af fremmedkapital og forrentning af indskuds-

kapital. Forrentning af indskudskapital kan alene indregnes i varmepriserne

efter Forsyningstilsynets forudgående godkendelse efter reglerne i § 20, stk.

2, i varmeforsyningsloven, jf. §§ 6-9 i afskrivningsbekendtgørelsen.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Ministeriet vurderer, at det er væsentligt for, at den foreslåede indefrys-

ningsordning vil kunne fungere efter hensigten med den politiske aftale, at

der ikke vil kunne opstå tvivl om, at finansieringsudgifter ved fremmedka-

pital også omfatter de finansieringsudgifter, der er forbundet med et statsfi-

nansieret lån. Det skyldes, at indefrysningsordningen trods likviditetsdæk-

ning fra staten til finansiering af den indefrysning, der foreslås ydet til hus-

stande m.v., vil kunne medføre udgifter, der vil skulle kunne indregnes som

en nødvendig omkostning i varmeprisen.

I indefrysningsordningen, der foreslås med denne lov, indebærer det kon-

kret, at varmedistributionsvirksomhederne vil kunne indregne forskellen

mellem de finansieringsudgifter, der er forbundet med det statsfinansierede

lån fratrukket den rentebetaling, som varmedistributionsvirksomhederne

UDKAST

modtager fra de husstande m.v., der har fået indefrosset en del af energireg-

ning.

Med lovforslaget foreslås det derfor at præcisere, at finansieringsudgifter

ved fremmedkapital også omfatter de finansieringsudgifter, der er forbundet

med et statsfinansieret lån.

3.3. Afvikling af varmeforsyningsvirksomheders underdækning

eller overdækning

3.3.1. Gældende ret

Den gældende økonomiske regulering af fjernvarmesektoren fremgår af var-

meforsyningslovens kapitel 4.

Udgangspunktet for prisreguleringen følger af § 20, stk. 1, i varmeforsy-

ningsloven. Prisreguleringen indebærer, at varmepriserne reguleres efter

princippet om nødvendige omkostninger. De regulerede varmeforsynings-

virksomheder kan indregne nødvendige udgifter til bl.a. energi, andre drifts-

omkostninger og administration i varmeprisen.

Virksomheder omfattet af § 20 kan alene indregne de nødvendige omkost-

ninger, der fremgår af § 20, stk. 1. Det er Forsyningstilsynet, der i forbin-

delse med sit tilsyn med varmepriserne afgør, om de anmeldte udgifter og

omkostninger er omfattet af § 20, stk. 1, og kan anses for at være nødvendige

og dermed kan indregnes i priserne. Derudover må prisen ikke være urime-

lig. Dette fremgår af § 21, stk. 4, i varmeforsyningsloven.

Varmeforsyningslovens prisregulering fastlægger, at en varmeforsynings-

virksomheds indtægter via prisen på varme i et år skal dække årets nødven-

dige omkostninger. Da varmeprisen på baggrund af varmeforsyningslovens

anmeldelsesregler, jf. § 21, stk. 1, er fastsat på baggrund af budgetterede

priser, vil der som følge heraf normalt kunne opstå henholdsvis en overdæk-

ning eller underdækning, når udgifterne og indtægter for et varmeregn-

skabsår opgøres. Har varmeforsyningsvirksomheden ved årsafslutningen

flere realiserede indtægter end realiserede omkostninger, har virksomheden

en overdækning. Har varmeforsyningsvirksomheden færre realiserede ind-

tægter end realiserede omkostninger, har virksomheden en underdækning.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, hvordan disse såkaldte

driftsmæssige ubalancer skal afvikles. Området er udviklet og fastslået i den

administrative praksis ved bl.a. Forsyningstilsynet. Det følger af praksis, at

UDKAST

en overdækning som hovedregel skal afvikles ved en nedsættelse af varme-

priserne for det år, der følger umiddelbart efter det år, som overdækningen

vedrører. En uforholdsmæssig stor overdækning kan efter aftale med Forsy-

ningstilsynet afvikles over en længere periode. En underdækning skal som

hovedregel tilsvarende opkræves i varmepriserne for det år, der følger umid-

delbart efter det år, som underdækningen vedrører, ved en forhøjelse af pri-

sen.

Energiklagenævnet har taget stilling til, at indregning af en underdækning i

varmeprisen skal ske i forholdsvis nær tidsmæssig tilknytning til det regn-

skabsår, den er opstået i, idet der kan være grænser for, hvor længe efter en

underdæknings opståen, at den fortsat kan anses for at afspejle en nødvendig

omkostning. Det kræver efter Energiklagenævnets opfattelse gode grunde at

anse en underdækning, som ikke er indregnet i det første eller i hvert fald

det næstfølgende regnskabsår efter opgørelsen, for fortsat at afspejle en nød-

vendig omkostning. Energiklagenævnet har hertil bemærket, at dette ligele-

des stemmer bedst overens med det forbrugerbeskyttende hensyn i § 20, i

varmeforsyningsloven. Der henvises bl.a. til Energiklagenævnets afgørelse

af 5. september 2011 i sagen med journalnummer 1021-11-12.

Er en underdækning således ikke indregnet efter praksis eller efter aftale

med Forsyningstilsynet, vil det kunne medføre, at varmeforsyningsvirksom-

heden fortaber retten til at indregne den i sine varmepriser over for varme-

aftagerne.

Det tidligere Energitilsynet har udstedt en vejledning, vejledning nr. 9297

af 1. juni 2009 om ”Energitilsynets

praksis for afvikling af over- eller un-

derdækning”.

Forsyningstilsynet overtog Energitilsynets opgaver med lov

om Forsyningstilsynet per den 1. juli 2018.

I medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, er klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indregning i

priserne. Det drejer sig bl.a. om indregning af driftsmæssige afskrivninger i

varmeprisen. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgø-

relse nr. 941 af 4. juli 2017, om indregning af driftsmæssige afskrivninger,

henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden, forrent-

ning af indskudskapital.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

UDKAST

Med klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 (S, V, RV, EL,

K, DF, LA, KD) aftalte partierne at se på vilkårene for investeringer i – og

udrulning af – grøn fjernvarme herunder en række justeringer, som vil

fremme udrulning af grøn fjernvarme. Partierne aftalte endvidere, at selska-

berne gives mulighed for, at over- og underdækning udlignes over en læn-

gere periode end i dag.

De stigende energipriser har medført, at varmeforsyningsvirksomhederne

vil kunne have behov for at afvikle en underdækning, der er opstået ved

varmeårets afslutning, over en længere periode end efter praksis. Tilsva-

rende vil der kunne være behov for, at en varmeforsyningsvirksomhed kan

afvikle en opstået overdækning over en længere periode end efter praksis.

Det er ministeriets vurdering, at der er et behov for at kunne skabe nogle

mere fleksible muligheder for afvikling af under- eller overdækninger,

navnlig for at afbøde de økonomiske virkninger ved indregning af de sti-

gende energipriser i varmepriserne.

Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide den eksisterende bemyndi-

gelse klima-, energi- og forsyningsministeren i varmeforsyningsloven til

også at kunne fastsætte nærmere regler om varmeforsyningsvirksomheder-

nes afvikling af overdækninger og underdækninger, herunder perioder og

måder for afvikling.

3.4. Varsling fra varmeforsyningsvirksomheder af ændringer i pri-

ser og betingelser

3.4.1. Gældende ret

De virksomheder, der er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering,

er omfattet af en anmeldelsespligt af visse oplysninger til Forsyningstilsynet

efter § 21, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Anmeldelsespligten indebærer, at

bl.a. priser (i lovteksten ”tariffer”) for ydelser omfattet af § 20, stk. 1, i var-

meforsyningsloven, skal anmeldes til Forsyningstilsynet med angivelse af

grundlaget herfor efter nærmere regler fastsat af tilsynet. Priser m.v., der

ikke er anmeldt, er ugyldige, jf. § 21, stk. 3, i varmeforsyningsloven. Det

betyder, at priser m.v. som udgangspunkt ikke vil kunne gøres gældende

over for varmeaftagerne, med mindre de er anmeldt til Forsyningstilsynet.

En virksomhed kan ændre sine priser m.v. i løbet af et varmeår ved at fore-

tage fornyet anmeldelse til Forsyningstilsynet.

UDKAST

Som udgangspunkt kan virksomheden gøre priser, leveringsbetingelser

m.v., herunder også ændrede priser m.v., gældende over for varmeaftagerne

fra tidspunktet for anmeldelse til Forsyningstilsynet.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler om, at varmeforsyningsvirk-

somhederne skal varsle deres varmeaftagere ved ændringer i tariffer og be-

tingelser på fjernvarme. Varslingsreglerne er således udviklet og fastslået i

administrativ praksis ved Forsyningstilsynet.

Forsyningstilsynet har udstedt en vejledning, vejledning nr. 9411 af 1. juli

2020, om ”Varslingsreglerne

efter varmeforsyningsloven- særligt med hen-

blik på væsentlige prisstigninger”.

Det fremgår bl.a. heraf, at varslingsfri-

sterne er rettet mod varmedistributionsvirksomheder i de kundeforhold, der

er knyttet til forbrugere, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv.

Det vil sige, at varslingsfristerne retter sig til de slutkunder, hvor der er etab-

leret et direkte kundeforhold med varmedistributionsvirksomhederne.

Det følger endvidere af vejledningen, at varmedistributionsvirksomhederne

bør varsle forbrugerne ved væsentlige prisændringer ved individuel vars-

ling. Varslingen af væsentlige prisændringer bør ske tre måneder før pris-

stigningens ikrafttræden. I konkrete sager, hvor virksomheden ikke har vars-

let i overensstemmelse med vejledningen, vil den ikke kunne opkræve de

ændrede priser m.v. før efter, at varslingen er iagttaget. Har virksomheden

opkrævet en ikke-varslet prisstigning, vil Forsyningstilsynet kunne give på-

læg om, at den opkrævede prisstigning tilbageføres ved en nedsættelse af

varmevirksomhedens fremtidige varmepriser, jf. § 21, stk. 4, i varmeforsy-

ningsloven.

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

De stigende energipriser har vist et behov for, at varmeforsyningsvirksom-

hederne kan opkræve de højere varmepriser, som brændselspriserne giver

anledning til, på et tidligere tidspunkt end efter den varsling, der følger af

praksis, af hensyn til virksomhedernes økonomi. Det skyldes, at i den peri-

ode, hvor omkostninger til eksempelvis brændsel ikke dækkes fuldt ud ved

varmeaftagernes betaling for varme, vil virksomheden skulle finansiere om-

kostningen på anden vis. Det kan være ved et træk på virksomhedens kas-

sekredit. Et øget træk på kassekreditten indebærer en øget renteudgift, som

på et senere tidspunkt vil skulle dækkes af samtlige varmeaftagere ved en

efterfølgende pris på fjernvarme.

UDKAST

Det er ministeriets vurdering, at der er hensigtsmæssigt for ministeren at

kunne fastsætte regler om varsling i forbindelse med væsentlige ændringer

i pris og leveringsbetingelser.

Det gælder f.eks. i forbindelse med den indeværende energikrise men er ikke

begrænset hertil.

Med lovforslaget foreslås det derfor at indsætte en bemyndigelse for klima-

, energi- og forsyningsministeren i varmeforsyningsloven til at kunne fast-

sætte nærmere regler om, hvornår varmedistributionsvirksomhederne skal

varsle deres forbrugere, og på hvilken måde.

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4.1 Økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af

afledte administrative omkostninger for Energistyrelsen, og omkostninger

til Skatteforvaltningen.

Energistyrelsens omkostninger vil navnlig vedrøre bistand til Erhvervssty-

relsens administration efter Lovforslag om lov om likviditetslån til indefrys-

ning af højere energiregninger for husholdninger, virksomheder m.v. frem-

sat af erhvervsministeren den [xxx]. Omkostningerne forventes at være i

størrelsesordenen 8-10 mio. kr. I øvrigt henvises til Erhvervsministerens

lovforslag i forhold til offentlige økonomiske konsekvenser.

På Skatteforvaltningens område vil der være udgifter til gældsinddrivelse i

Gældsstyrelsen på 5 mio. kr. årligt i 2023-2024, 15 mio. kr. i 2025, 25 mio.

kr. i 2026, 30 mio. kr. årligt i 2027-2028, 35 mio. kr. årligt i 2029-2030, 30

mio. kr. i 2031, 15 mio. kr. mio. kr. i 2032 og 5 mio. kr. årligt i 2033 og

frem på hovedkontoen § 09.31.02. Gældstyrelsen. Der vil være udgifter i

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen til systemmæssigt at understøtte ind-

drivelsen på 3 mio. kr. i 2023, 6 mio. kr. i 2024, 14 mio. kr. 2025, 13 mio.

kr. årligt i 2026-2031, 6 mio. kr. i 2032 og 5 mio. kr. årligt fra 2032 og frem

på hovedkontoen § 09.31.06. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Gældsstyrelsens administrative omkostninger indeholder i opstartsfasen op-

rettelse af nye fordringstyper, herunder dialog med energiselskaberne og Er-

hvervsstyrelsen om stamdatakrav, som skal understøtte, at fordringerne op-

fylder kravene til lovlig inddrivelse. Herudover har Gældsstyrelsen løbende

omkostninger til administrationen af nye skyldnere samt generel inddrivel-

sesmæssig håndtering af misligholdt gæld for både personer og virksomhe-

der.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen udgifter indeholder overordnet set un-

derstøttelse af oprettelse af nye fordringstyper, udvidelse af erhvervssags-

området, det vil sige virksomhedsinddrivelse i det nye inddrivelsessystem,

PSRM, samt løbende drift.

UDKAST

Skøn for administrative omkostninger i Skatteforvaltningen er forbundet

med usikkerhed og skal konsolideres. Skatteforvaltningen gennemfører i

øjeblikket en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt

frem mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltningens it-ud-

viklingskapacitet. It-understøttelsen af inddrivelsen af indefrysningslånene

skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsop-

gaver i Skatteforvaltningen.

Det forudsættes, at administrative omkostninger i Skatteforvaltningen finan-

sieres uden for rammerne af en kommende flerårsaftale for skattevæsnet,

mens omkostninger til it-udvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

finansieres inden for rammen af en kommende flerårsaftale i periode 2023-

2027.

Det bemærkes, at skøn for udgifterne for Skatteforvaltningen ved henholds-

vis Forslag til Lov om en indefrysningsordning for stigende energiregninger

med tilhørende statslige lån (indefrysningsordning) og Forslag til Lov om

administration af likviditetslån til visse energivirksomheders indefrysning

af høje energiregninger omfatter skøn for Skatteforvaltningens samlede ad-

ministrative udgifter ved indefrysningsordningen for husstande og virksom-

heder.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringsmæssige konsekven-

ser, ud over det i Lovforslag om lov om likviditetslån til indefrysning af

højere energiregninger for husholdninger, virksomheder m.v. fremsat af er-

hvervsministeren den [x] anførte.

Forslaget har ikke økonomiske eller implementeringsmæssige konsekven-

ser for regionerne.

Forslaget har ikke økonomiske eller implementeringsmæssige konsekven-

ser for kommunerne.

Der tages dog forbehold for, at udviklingen i fjernvarmeselskabernes om-

kostninger, f.eks. som følge af kommende europæiske tiltag på energi- og

forsyningsområdet, vil kunne have stor betydning for hvor mange husstande

holdninger og virksomheder, der aftager fjernvarme, der omfattes af inde-

frysningsordningen, hvilket kan have betydning for de økonomiske konse-

kvenser for det offentlige.

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

UDKAST

Lovforslaget er udarbejdet med løbende inddragelse af energivirksomhe-

derne med henblik på at sikre, at den i lovforslaget foreslåede ordning ind-

rettes så administrerbart som muligt.

Dialog med energivirksomhederne vil fortsætte i forbindelse med den nær-

mere udmøntning af ordningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget må forventes at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Grundet den hastende karakter opgøres disse dog ikke inden høring

og fremsættelse men hurtigst muligt herefter jf.

Vejledningen om erhvervs-

økonomiske konsekvensvurderinger

4.6.

Det bemærkes, at energiselskaber vil kunne opkræve gebyrer for admini-

stration af ordningen. Endvidere afsættes der en ramme til administration på

50 mio. kr. i 2022, 180 mio. kr. i 2023 og 100 mio. kr. årligt i 2024-2028,

herunder administrativ bistand til små fjernvarmeselskaber. Der afsættes en

samlet ramme med henblik på efterfølgende udmøntning hurtigst muligt, når

udgifterne forbundet hermed er nærmere konsolideret.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes at have ubetydelige/begrænsede administrative konse-

kvenser for borgerne. Det skyldes, at borgerne vil skulle anmode deres ener-

givirksomheder om indefrysning. Der er ikke hensigten med dette lovforslag

at fastsætte nærmere regler for, på hvilken måde borgerne vil skulle anmode

energivirksomheden om indefrysning.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget kan have klimamæssige konsekvenser. Grundet den hastende ka-

rakter opgøres disse dog ikke inden høring og fremsættelse men hurtigst

muligt herefter.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Elmarkedsdirektivet og gasmarkedsdirektivet tildeler forbrugerne på detail-

markedet en række grundlæggende rettigheder. Det vedrører bl.a. forbruge-

rens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, fakturaer og faktu-

reringsoplysninger, varsling af pris- og vilkårsændringer, betalingsmetoder

og retten til leverandørskifte. Disse rettigheder er indarbejdet i dansk ret ved

UDKAST

lov om elforsyning, lov om gasforsyning samt bekendtgørelser udstedt i

medfør heraf.

Den foreslåede indefrysningsordning er udarbejdet under hensyn til, at for-

brugerne fortsat skal have disse grundlæggende rettigheder, såfremt de be-

nytter ordningen. En forbruger kan således hverken direkte eller indirekte

begrænses i at gennemføre et leverandørskifte som følge af, at forbrugeren

har benyttet sig af indefrysningsordningen. Som følge heraf vil et leveran-

dørskifte eller en flytning ikke have nogen konsekvens for indefrysningen

hos den hidtidige leverandør.

Det foreslås med loven at indføre en ordning, som giver mulighed for, at

energivirksomheder efter anmodning kan yde indefrysning til en husstand,

boligforening, virksomhed eller en selvejende institution med betaling for

den del af energiregningen, der overstiger et prisloft.

Det er vurderingen, at både indefrysningsordningen og ordningen vedr.

likviditetslån til energiintensive virksomheder vil indebære statsstøtte i

TEUF´s artikel 107, stk. 1’s forstand, og derfor skal notificeres og godken-

des af Europa-Kommissionen inden for rammerne af EU´s statsstøtteregler,

forinden ordningen kan træde i kraft.

En godkendelse kan være betinget af særlige krav til visse sektorer, f.eks.

fiskeri- og landbrugssektoren, da disse erhverv oftest vil være omfattet af

særlige EU-retlige statsstøtteregler.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2022 til den 26.

september 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitekt-

forening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark, Anke-

nævnet på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindu-

strien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better Energy, Billund

Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderfor-

bundet, Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for

Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bran-

cheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for

UDKAST

Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggerifor-

eningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business

Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecen-

trum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeska-

defonden, C4 – Carbon Capture Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy,

Fredericia, Center for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius

Cevea, Clean Energy Invest ApS, Center for Electric Power and Energy

(DTU), CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure

Partners, Copenhagen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel),

DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me-

trologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske halmleverandører,

Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie

Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund,

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet

(DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter,

Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme,

Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),

Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerfor-

ening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi,

Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Re-

tursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcellefor-

ening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund,

Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske

Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirk-

somheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energifor-

brugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistri-

butører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA

(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC

Energi Naturgas, Decentral Energi, De frie Energiselskaber, DELTA

Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn om-

stilling, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark,

DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetjening, EA Energi-

analyse, E.ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark,

Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Ener-

gisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Ener-

gycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig - nu Norlys, Eny-

day, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), EURO-

PEAN GREEN CITIES, European Energy , Eurowind Energy A/S, Evida,

UDKAST

Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fælles Forbund

(3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing,

Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet -

FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk,

Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteanke-

nævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsar-

maturer, (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske

husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen

af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske

Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fors A/S, Forsikring &

Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia

Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frie

Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRA-

KOM, Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjern-

varme, Green Power Denmark , GTS (Godkendt Teknologisk service), Ha-

varikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissio-

nen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S,

HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, HO-

RESTA, SMV danmark, H2 Energy Esbjerg , Hulgaard advokater, IBIS,

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU),

Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen ,

Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening,

Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i,

Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Tek-

nik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune – Økonomiforvaltnin-

gen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fø-

devarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsfor-

eningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpe-

vindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA

Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinsti-

tutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører, Mellemfolkeligt

Samvirke, Metalemballagegruppen, Middelgrundens Vindmøllelaug , Mi-

neralolie Brancheforeningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center –

MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center

for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy - Muligvis

ændres til bare Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi

og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energiråd-

givning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nærbutikkernes

landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam

IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner

UDKAST

Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius Elnet

A/S, Ranbøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi

Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Restaurationsbran-

chen.dk, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Servicefor-

bundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbran-

chen i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS , Solar-

opti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Sta-

tens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, Substain, TEK-

NIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S.A., T-REGS, TRE-

FOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende

Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandø-

rers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers,

Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og

Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,

Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Winter-

shall Nordszee B.V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk

Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Energikoncern,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, 92-Gruppen.

Den korte høringsperiode er begrundet i hensynet til at opfylde den politi-

ske aftale, hvor det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at lovbehand-

lingen skal ske ved hastebehandling før Folketingets åbning 4. oktober

2022. For at opnå dette er det nødvendigt, at lovforslaget fremsættes og

vedtages så tidligt som muligt, således, at energivirksomhederne kan yde

indefrysning af betaling af den fulde energiregning.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vil sammen med Lov-

forslag om lov om likviditetslån til

indefrysning af højere energiregnin-

ger for husholdninger, virksomheder

m.v. fremsat af erhvervsministeren

den xxx, have væsentlige offentlige

konsekvenser.

Der henvises til erhvervsministerens

lovforslag for en samlet vurdering.

UDKAST

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske

Lovforslaget vil medføre mulighed for Ingen

konsekvenser for udskydelse af dele af elregningen for

erhvervslivet

private husstande og for virksomhe-

der, hvilket henset til den ekstraordi-

nære situation vil kunne afværge tab

for energivirksomhederne i form af af-

skrivninger af fordringer på kunderne.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget må forventes at have

væsentlige administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, herunder

navnlig energivirksomhederne.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Det er vurderingen, at både indefrysningsordningen og ordningen vedr.

retten

likviditetslån til energiintensive virksomheder vil indebære statsstøtte i

TEUF´s artikel 107, stk. 1’s forstand, og derfor skal notificeres og godken-

des af Europa-Kommissionen inden for rammerne af EU´s statsstøtteregler,

forinden ordningen kan træde i kraft.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

Nej

UDKAST

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

§ 1,

at loven har til formål at sikre husstande og virksomheder

i Danmark forudsigelighed og tryghed i en periode med høje og uforudsige-

lige energipriser i hele Europa ved på en rimelig måde at indefryse en del af

energiregningen til et senere tidspunkt.

Formålet med den foreslåede formålsbestemmelse er at sætte rammen for

udmøntningen af den politiske aftale 23. september 2023. Målet med den

indefrysningsordningen er, at den enkelte husstand og virksomhed skal

kunne bede sit energiselskab om at få indefrosset den del af betalingen, som

ligger over et fastsat loft.

Til § 2

Der findes ikke i dag regler om, at husstande og virksomheder har ret til

indefrysning fra sin energivirksomhed, når energiregningen overstiger et

på forhånd fastsat prisloft.

Det foreslås i

§ 2,

at loven finder anvendelse på energivirksomheder og om-

handler deres forpligtelse til efter anmodning at yde indefrysning til hus-

stande eller virksomheder med betaling for den del af energiregningen, der

overstiger et prisloft.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en energivirksomhed, der leve-

rer energi i form af elektricitet, gas samt opvarmet vand, vil blive omfattet

af loven, når prisen på energi overstiger det fastsatte prisloft.

Til § 3

§ 3

foreslås definitioner for en række af de begreber, som anvendes i den

foreslåede lov.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at ensrette sprogbrug i indefrys-

ningsordningen på tværs af sektorlovene, hvor de ter muligt. Det er ikke

hensigten derudover at indføre nye definitioner til anvendelse i sektorlovene

generelt.

UDKAST

Det foreslås i § 3,

nr. 1,

at en energivirksomhed defineres som en samlet

betegnelse for elhandelsvirksomheder, gasleverandører samt varmedistribu-

tionsvirksomheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der med energivirksomheder i

denne lov samlet henvises til elhandelsvirksomheder, gasleverandører samt

varmedistributionsvirksomheder.

Det foreslås i § 3,

nr. 2,

at der ved elhandelsvirksomhed forstås virksomhed,

som defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 12, der sælger elektricitet til eller

køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer, eller virksomhed,

der sælger elektricitet på engrosmarkedet, og som i henhold til elforsynings-

lovens § 72, stk. 1 er registreret i Datahub.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af en elhandels-

virksomhed ensrettes med lov om elforsyning § 5, nr. 12 samt. Den vil end-

videre medføre, at det i definitionen af en elhandelsvirksomhed fremgår, at

det efter lov om elforsyning § 72, stk. 1, er et krav, at en elhandelsvirksom-

hed er registreret som bruger i Datahub i henhold til vilkår fastsat af Ener-

ginet i medfør af lov om elforsyning § 31, stk. 2, for at elhandelsvirksom-

heden kan varetage sine opgaver efter lov om elforsyning § 72, stk. 2-5 og

§§ 72 b-72 d.

Det foreslås i § 3,

nr. 3,

at der ved en gasleverandør forstås enhver fysisk

eller juridisk person, der varetager forsyning med gas, jf. § 6, nr. 11, i lov

om gasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at begrebet gasleverandør i lov-

forslaget anvendes i overensstemmelse med begrebet i lov om gasforsyning.

Begrebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører ga-

sområdet.

Det foreslås i § 3,

nr. 4,

at der ved en varmedistributionsvirksomhed forstås

enhver fysisk eller juridisk person, der fører opvarmet vand frem til en di-

rekte tilsluttet forbruger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ved varmedistributionsvirk-

somhed således skal forstås det kollektive varmeforsyningsanlæg, der leve-

rer opvarmet vand til forbrugerens egen slutanvendelse. Den foreslåede be-

stemmelse vil således ikke finde anvendelse ved salg til distribution.

UDKAST

Det foreslås i § 3,

nr. 5,

at der ved en elkunde skal forstås en fysisk eller

juridisk person, der råder over et aftagenummer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at definitionen af en elkunde ens-

rettes med definitionen i lov om elforsyning § 5, nr. 13.

Bestemmelsen vil således medføre, at en elkunde defineres i overensstem-

melse med den definition af elkunde, der følger af lov om elforsyning. Be-

grebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt vedrører elom-

rådet.

Det foreslås i § 3,

nr. 6,

at der ved gaskunde skal forstås enhver fysisk eller

juridisk person, som køber gas med henblik på videresalg eller til eget for-

brug, jf. § 6, nr. 14, i lov om gasforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gaskunde vil skulle forstås i

overensstemmelse med den definition af gaskunde, der følger af lov om gas-

forsyning. Begrebet foreslås anvendt i loven for bestemmelser, der særligt

vedrører gasområdet.

Det foreslås i § 3,

nr. 7,

at der ved energi forstås elektricitet, gas samt op-

varmet vand.

Bestemmelsen vil medføre, at der i loven ved anvendelsen af begrebet

energi vil skulle forstås henholdsvis elektricitet, gas og opvarmet vand, så-

dan som de ligeledes foreslås defineret i loven.

Det foreslås i § 3,

nr. 8,

at der ved gas skal forstås naturgas og gas fra ved-

varende energikilder, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i

det overordnede gassystem.

Bestemmelsen vil indebære en afgrænsning af de typer af gas, der vil være

omfattet af loven. Afgrænsningen vil indebære, at gas, der transporteres gen-

nem det overordnede gassystem, eksempelvis bygas, ikke vil være omfattet

af denne lov.

Det foreslås i § 3,

nr. 9,

at der ved opvarmet vand skal forstås opvarmet

vand, der er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, til brug for

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alene opvarmet vand efter § 20,

stk. 1, i varmeforsyningsloven vil være omfattet. De øvrige ydelser, der

fremgår af bestemmelsen i § 20, stk. 1, i varmeforsyningsloven, det vil sige

damp eller gas bortset fra naturgas foreslås ikke omfattet af denne lov.

Det foreslås i § 3,

nr. 10,

at der ved indefrysning skal forstås en udskydelse

af betaling for den del af energiregningen, der overstiger prisloftet.

Den foreslåede definition foreslås anvendt generelt i loven for udskydelse

af betaling for såvel el, gas og opvarmet vand, når priserne på disse ydelser

overstiger det prisloft, der foreslås fastsat med denne lov.

Det foreslås i § 3,

nr. 11,

at der ved indefrysningsperiode skal forstås en

periode på op til 12 måneder regnet fra lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husstand eller en virksomhed

vil kunne få en indefrysningsperiode på op til 12 måneder. Indefrysningspe-

rioden foreslås at blive regnet fra tidspunktet for, at ministeren sætter loven

helt eller delvist i kraft.

Det foreslås i § 3,

nr. 12,

at der ved energiregning skal forstås en faktura til

en husstand eller en virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ved energiregning skal for-

stås faktura til både en husstand og virksomhed for henholdsvis el, gas og

opvarmet vand.

Det foreslås i § 3,

nr. 13,

at en husstand defineres som en eller flere personer,

der bor på samme adresse eller en ejer-, andels- eller lejeboligforening uden

CVR-nummer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at definitionen på en husstand

differentieres i forhold til energiforsyningsart, sådan at definitionen af en

husstand afhænger af, om der er tale om en husstand på el-, gas- eller var-

meforsyningsområdet.

Det foreslås i § 3, nr. 13,

litra a),

at der ved husstand forstås en elkunde, der

køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug,

som defineret i § 5, nr. 19, i lov om elforsyning, eller en ejer-, andels- eller

lejeboligforening, der er en elkunde, som defineret i § 5, nr. 13 i lov om

UDKAST

elforsyning, der aftager elektricitet på vegne af husstande, der ikke råder

over et aftagenummer.

Det første led af den foreslåede bestemmelse medfører, at definitionen af en

husstand inden for elforsyningsområdet i forslaget til § 3, nr. 13, er den

samme som definitionen af en husholdningsforbruger i lov om elforsyning.

Det andet led af bestemmelsen medfører, at det er elhandelsvirksomhedens

direkte kunder, der er omfattet af definitionen. Når det eksempelvis er en

ejerforening, andelsforening m.v., der er kunde hos elhandelsvirksomheden,

er det denne forening, der får adgang til ordningen, og ikke den enkelte lej-

lighedsejer. Det samme gør sig gældende for boligforeninger med lejere.

Tilsvarende vil også kunne gøre sig gældende for kollegier. Bestemmelsen

tager højde for, at det ikke er alle husstande, der råder over eget aftagenum-

mer. Sådanne husstande vil normalt have en bimåler tilknyttet deres hus-

stande, der viser husstandens forbrug. Denne bimåler er tilsluttet hovedmå-

leren bag ved det kollektivet net. Hovedmåleren har det aftagenummer,

hvorpå der er en aftale om levering af elektricitet med en elhandelsvirksom-

hed.

Det foreslås i § 3, nr. 13,

litra b),

at der ved husstand forstås en forbruger,

der som fysisk person, køber gas til eget forbrug, jf. § 6, nr. 7, i lov om

gasforsyning, eller en fysisk person, der aftager gas på vegne af husstande,

der ikke råder over et aftagenummer.

Den foreslåede definition af en husstand på gasforsyningsområdet vil med-

føre, at en husstand dels vil omfatteen klassisk forbruger, dvs. en fysisk per-

son, der køber gas til eget forbrug, jf. § 6, nr. 7, i lov om gasforsyning, og

dels vil omfatte f.eks. en boligforening, ejerforening eller lignende, som står

i et direkte kundeforhold til gasleverandøren, og som har den hovedmåler,

der er knyttet til leveringaftalen. Bestemmelsen tager højde for, at det ikke

er alle husstande, der råder over eget aftagenummer.

Det foreslås i § 3, nr. 13,

litra c),

at der ved husstand forstås en fysisk eller

juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slutanvendelse, og som

varmedistributionsvirksomheden har indgået et direkte kundeforhold med,

jf. § 20, stk. 6, i lov om varmeforsyning.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en husstand vil skulle forstås

som den varmeaftager, der står i et direkte kundeforhold til varmedistributi-

onsvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 13, medfører således en samlet beteg-

nelse for husstande på tværs af de tre sektorlove.

Det foreslås i § 3,

nr. 14,

at der ved virksomheder forstås en virksomhed i

direkte kundeforhold til energivirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de virksomheder, der vil kunne

få indefrosset en del af deres energiregning, vil være de virksomheder, som

har et direkte kundeforhold til energivirksomheden. Ved virksomheder for-

stås også kultur- og foreningsliv og selvejende institutioner. Ved virksom-

heder forstås også ejer-, andels- eller lejeboligforening, der er registreret

med et CVR-nummer. Betegnelsen omfatter ikke fuldt ud offentligt ejede

institutioner.

Det betyder f.eks., at en lokal fodboldklub, som er en del af kultur- og for-

eningslivet, vil være omfattet af ordningen. Samtidig betyder det, at en selv-

ejende institution, f.eks. et bosted for udsatte unge, også vil være omfattet

af ordningen. Hensigten er desuden, at kollegier også er omfattet af ordnin-

gen forudsat, at disse er registreret med CVR-nummer.

Det foreslås i § 3, nr. 14,

litra a),

at der ved en virksomhed på elområdet vil

skulle forstås en juridisk person, der råder over et eller flere aftagenumre,

jf. § 5, nr. 13, i lov om elforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at definitionen af en virksomhed

inden for elforsyningsområdet i forslaget til § 3, nr. 14, er den samme som

definitionen af en virksomhed i lov om elforsyning.

Det foreslås i § 3, nr. 14,

litra b),

at der ved en virksomhed på gasområdet

vil skulle forstås en registreret, juridisk person med et eller flere aftage-

numre, der køber gas til eget forbrug, og som gasleverandøren har indgået

et direkte kundeforhold med.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at virksomheder på gasområdet,

som kan bruge indefrysningsordningen, er cvr-registrerede virksomheder,

der køber og bruger gas til deres eget forbrug.

UDKAST

Det foreslås i § 3, nr. 14,

litra c),

at der ved en virksomhed på varmeområdet

vil skulle forstås en juridisk person, der køber opvarmet vand til egen slut-

anvendelse, og som varmedistributionsvirksomheden har indgået et direkte

kundeforhold med, jf. § 20, stk. 6, i lov om varmeforsyning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en virksomhed vil skulle forstås

som den varmeaftager, der står i et direkte kundeforhold til varmedistributi-

onsvirksomhed.

Den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 14, medfører således en samlet beteg-

nelse for virksomheder på tværs af de tre sektorlove.

Det foreslås i § 3,

nr. 15,

at der ved et prisloft vil skulle forstås den maksi-

male pris på energi, som en energivirksomhed kan opkræve hos en husstand

eller en virksomhed, der har anmodet om indefrysning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være et øvre loft over

den pris på energi, som husstande og virksomheder vil kunne komme til at

betale for deres energi indefrysningsordningen ved hver opkrævning under

indefrysningsperioden, hvis den samlede energiregning overstiger dette loft.

Energivirksomheder vil fortsat fakturere hele energiregningen men alene

opkræve beløbet under prisloftet fra de kunder, som er tilmeldt indefrys-

ningsordningen.

Til § 4

Der findes ikke gældende regler om en indefrysningsordning, herunder at

energivirksomheder skal orientere husstande om muligheden for indefrys-

ning for den del af energivirksomhedens samlede energiregning, der over-

stiger et fastsat prisloft.

Det foreslås i

§ 4,

at energivirksomheder skal orientere husstande generelt

om muligheden for indefrysning for den del af energivirksomhedens sam-

lede energiregning, der overstiger det fastsatte prisloft, jf. § 7, stk. 1, § 9 og

§ 11.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at husstande får op-

lysninger om muligheden for at få indefrysning for den del af den samlede

energiregning, der overstiger det fastsatte prisloft, jf. § 7, stk. 1, § 9 og 11.

UDKAST

For definitionen af indefrysning, energivirksomhed, husstande, , energireg-

ning og prisloft henvises til lovforslagets § 3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husstande modtager oplysnin-

ger generelt om muligheden for indefrysning fra energivirksomheden. Det

er hensigten, at energiselskaberne vil skulle lave generel information til de-

res kunder om ordningen, om muligt via direkte henvendelser. Staten og

energibranchen laver en fælles informationstekst om ordningen, som ener-

givirksomhederne kan henvise til.

Til § 5

Der findes ikke gældende regler om en indefrysningsordning som følge af

høje energipriser herunder, at en husstand har ret til efter anmodning at få

indefrysning fra sin energiregning, når den samlede pris overstiger et pris-

loft.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

at en husstand efter anmodning har ret til

indefrysning hos en energivirksomhed for den del af den samlede energi-

regning, der overstiger det fastsatte prisloft, jf. § 7, stk. 1, § 9 og § 11.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give den enkelte husstand

et retskrav på indefrysning på den del af den samlede energiregning, der

overstiger det fastsatte prisloft som foreslået i lovforslagets § 7, stk. 1, § 9

og § 11. Det indebærer, at energivirksomheden vil være forpligtet til at yde

indefrysning for den del af den samlede energiregning, der overstiger det

foreslåede prisloft i lovforslagets § 7, stk. 1, § 9 og § 11, efter anmodning

fra en husstand. Hensigten er, at ordningen er frivillig for den enkelte hus-

stand. Det betyder, at den enkelte husstand vil skulle kontakte sin energi-

virksomhed og anmode om at blive omfattet af indefrysningsordningen.

For bolig-, andels- og ejerforeninger, som er omfattet af husstandsordnin-

gen, og hvor den enkelte beboer ikke er i et direkte kundeforhold med ener-

givirksomheden, vil forslaget medføre, at det vil være foreningen, der sam-

let vil skulle anmode om indefrysning hos energivirksomheden. Det vil

f.eks. indebære, at der i en andelsboligforening, hvor foreningen samlet set

ikke ønsker at anmode om indefrysning, vil kunne være andelshavere, der

ønsker indefrysning, men som ikke vil kunne få det. Omvendt vil der også

kunne være andelshavere, der ikke ønsker at få indefrysning, men som vil

UDKAST

få det, da den samlede andelsforening ønsker at blive omfattet af indefrys-

ningsordningen. Tilsvarende vil kunne ske i boligforeninger og ejerforenin-

ger, hvor der ikke er etableret et direkte kundeforhold til den enkelte beboer.

For definition af indefrysning, energivirksomhed og prisloft henvises til lov-

forslagets § 3.

Det foreslås i § 5, stk. 1,

2. pkt.,

at anmodningen er bindende fra tidspunktet

for anmodningen, og husstanden ikke kan udtræde af ordningen, før inde-

frysningsperioden er udløbet, jf. § 6, stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at lette den administrative byrde for energi-

virksomhederne, der efter lovforslaget vil skulle administrere indefrysnin-

gen og afviklingen af denne, samt at tydeliggøre for husstandene, at en an-

modning om indefrysning er bindende.

Forslaget vil indebære, at husstande, der anmoder om at blive en del af in-

defrysningsordningen vil blive bundet til indefrysningsordningen fra den

dag de fremsætter en anmodning om indefrysning. Når en hustand først har

anmodet om indefrysning, vil hustanden som konsekvens af bestemmelsen

først kunne udtræde af indefrysningsordningen, når indefrysningsperioden

er udløbet.

Det betyder eksempelvis, at en husstand ikke vil kunne anmode om henstand

f.eks. i første kvartal, uden også at få henstand i de efterfølgende kvartaler.

Det indebærer, at det kan blive svært for den enkelte husstand at gennem-

skue, hvad indefrysningsordningen indebærer, herunder særligt hvor stor en

indefrysning, husstanden anmoder om. Det skal ses i lyset af de meget vo-

latile energipriser.

For nærmere om afvikling henvises til lovforslagets § 6 og de tilhørende

specielle bemærkninger.

Det foreslås i § 5, stk. 1,

3. pkt.,

at energivirksomheden yder indefrysning

for de energiregninger, der er udstedt eller har forfaldsdato inden for inde-

frysningsperioden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tydeliggøre, for hvilke ener-

giregninger, der vil kunne ydes indefrysning.

UDKAST

Forslaget vil indebære, at husstande vil kunne anmode om indefrysning for

energiregninger, der enten er udsendt eller har forfaldsdato inden for inde-

frysningsperioden. Det vil sige, at f.eks. en elkunde, som har modtaget en

høj energiregning inden lovens ikrafttræden, men som først har forfaldsdato

efter lovens ikrafttræden, vil have ret til indefrysning for den del af energi-

regningen, der ligger ud over det foreslåede prisloft.

Energivirksomhederne, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en

række forskelligartede virksomheder, som vurderes at have en meget varie-

rende grad af størrelse, soliditet og administrationsgrundlag. Det forventes

derfor, at særligt de mindre energivirksomheder vil have udfordringer med

at yde indefrysning fra lovens ikrafttrædelse. Det skyldes, at der med forsla-

get om indefrysningsordningen vil være behov for at udvikle it-systemer,

administrationsgrundlag m.v., i den enkelte energivirksomhed, som kan

medføre ventetid for den enkelte husstand.

Forslaget vil indebære, at husstanden vil have ret til indefrysning for de

nævnte energiregninger, selvom it-systemer m.v. ikke måtte være færdigud-

viklet.

Forslaget ændrer ikke ved energiselskabets pligt til efter de almindelige reg-

ler at afregne moms og afgifter til staten af hele energiforbruget.

Det foreslås i § 5,

stk. 2,

at energivirksomheden i forbindelse med udsen-

delse af energiregningen skal oplyse om betaling og indefrysning for den

angivne periode samt den akkumulerede indefrysning.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at den enkelte hus-

stand i forbindelse med energiregningen vil modtage oplysninger om beta-

ling og indefrysning for den periode, som energiregningen dækker over,

samt størrelsen på den akkumulerede indefrysning.

De energivirksomheder, som pålægges at yde indefrysning, udgøres af en

række forskelligartede energivirksomheder, som vurderes at have en meget

varierende grad af administrationsgrundlag. Der vil derfor være stor forskel

på, hvordan den enkelte energivirksomhed vil kunne udsende oplysninger

om indefrysning m.v. Nogle energivirksomheder vil kunne udstille disse op-

lysninger på selve fakturaen ved hjælp af it-systemer, hvor andre energivirk-

somheder vil skulle tilgå opgaven manuelt.

UDKAST

Forslaget vil derfor ikke indebære, at disse oplysninger om betaling og in-

defrysning samt akkumulerede indefrysning, vil skulle fremgå af selve ener-

giregningen, og det vil være tilstrækkeligt, at disse oplysninger fremsendes

sammen med energiregningen.

For definition af energivirksomhed, energiregning og indefrysning henvises

til lovforslagets § 3.

Det foreslås i § 5,

stk. 3,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om energivirksomhedernes oplysningsforpligtelse,

herunder om hvor oplysningerne skal være tilgængelige for husstanden.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give ministeren bemyndi-

gelse til at kunne fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som energi-

virksomhederne vil skulle give den husstand, der vil få indefrosset dele af

sin energiregning. Formålet er endvidere at give ministeren bemyndigelse

til at kunne fastsætte regler om, hvor disse oplysninger, vil skulle gøres til-

gængelige for husstanden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne fastsætte

regler om, at den husstand, der ydes indefrysning til, løbende vil skulle

kunne tilgå oplysninger om indefrysningens størrelse. Det vil f.eks. kunne

være oplysninger om betaling og indefrysning for den angivne periode samt

den akkumulerede indefrysning, herunder at disse oplysninger vil skulle

meddeles i forbindelse med energivirksomhedens udsendelse af energireg-

ninger.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvor oplysnin-

gerne vil skulle gøres tilgængelige for husstanden. Det vil f.eks. kunne være

på en energivirksomheds hjemmeside.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om

andre oplysninger, der vil skulle gives til den enkelte husstand, såfremt det

vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt.

Til § 6

Der findes ikke gældende regler om en husstands afvikling af den indefrys-

ning, som energivirksomheden efter anmodning har ydet.

UDKAST

Det foreslås i

§ 6, stk. 1,

at en husstand skal påbegynde afvikling af sin in-

defrysning 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden.

For definition af husstand, indefrysning og indefrysningsperiode henvises

til lovforslagets § 3.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at afviklingen af in-

defrysningen påbegyndes 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperio-

den. På den måde sikres det, at det første år efter indefrysningsperiodens

udløb er afdragsfrit. Der vil påløbe renter i hele perioden, inkl. i det afdrags-

frie år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afviklingen af indefrysning for

den enkelte husstand først påbegyndes 12 måneder efter indefrysningsperi-

odens udløb. Husstanden vil således ikke skulle afdrage på indefrysning i

løbet af indefrysningsperioden. Husstanden vil således heller ikke skulle af-

drage i de første 12 måneder efter indefrysningsperiodens udløb, og har så-

ledes 12 måneders afdragsfrihed.

Det foreslås i § 6,

stk. 2, 1. pkt.,

at en husstand ved afviklingsperiodens på-

begyndelse, jf. stk. 1, skal beslutte, om indefrysningen skal afvikles over en

4-årig afdragsperiode, jf. stk. 4, eller om den fulde indefrysning afvikles

straks.

Formålet er at sikre, at husholdningerne tager aktivt stilling til, hvordan in-

defrysning vil skulle afvikles. Formålet er samtidigt at mindske energivirk-

somhedernes administrative byrde.

[Den foreslåede ordning om indefrysning af energiregninger, er begrundet i

den hurtige og uforudsigelige udvikling på energimarkederne. Ordningen

skal for at kunne give forudsigelighed og sikkerhed for borgere og virksom-

heder implementeres hurtigt. Der er tale om en ordning, der forudsætter en

betydelig administration, herunder en betydelig administration af gæld, af-

drag og lignende af en gruppe af virksomheder, der ikke nødvendigvis har

stor erfaring med henstand, afdrag og i det hele taget håndtering af gælds-

poster hos selskabets kunder. Det har derfor været nødvendigt, at fravige

almindelige obligationsretlige principper, for at sikre en så enkel og for

energivirksomhederne implementerbar ordning som overhovedet muligt.

De væsentligste hensyn i denne sammenhæng er hastigheden ved imple-

mentering og enkelhed for energivirksomheden.]

UDKAST

Forslaget vil medføre, at den enkelte husstand ved afviklingsperiodens på-

begyndelse vil skulle beslutte, om husstanden ønsker at indfri indefrysning

straks eller følge afdragsordningen, som løber over 4 år.

Det foreslås i § 6, stk. 2,

2. pkt.,

at en husstand, som har besluttet at afdrage

over en 4-årig periode, til enhver tid kan indfri den resterende indefrysning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den enkelte husstand til enhver

tid vil kunne indfri den resterende indefrysning, når først afviklingsperio-

den er påbegyndt. Bestemmelsen skal sikre, at husstande, der har valgt at

afdrage over den 4-årige afdragsperiode, men eksempelvis efterfølgende

ser sig i stand til at indfri den samlede indefrysning, ikke bliver fastlåst i

en afdragsordning, hvor der påløber renter

Forslaget vil medføre, at den enkelte husstand til enhver tid, efter indefrys-

ningsperiodens udløb kan træffe beslutning om at indfri den resterende in-

defrysningen, også selvom husstanden i første omgang har valgt at afvikle

indefrysningen over en 4-årig afdragsperiode. Forslaget er en videreførelse

af de obligationsretlige principper i gældsbrevsloven § 5, hvorefter en

skyldner er berettiget til at indfri sit udestående til enhver tid. Bestemmel-

sen medfører ikke, at der gives særskilt adgang for husstanden til at fore-

tage ekstra ordinære afdrag jf. § 6, stk. 4.

Det foreslås i § 6,

stk. 3, 1. pkt.,

at energivirksomheden ved indefrysnings-

periodens udløb opgør den individuelle og samlede indefrysning, som virk-

somheden har ydet. Opgørelsen skal også angive tidspunktet for den enkelte

husstands tilmelding til indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne

oversigt og klarhed over størrelsen på den indefrysning, som energivirksom-

heden har ydet over for den enkelte husstand, samt hvor meget indefrysning

energivirksomheden samlet har ydet.

Det foreslås i § 6,

stk. 3, 2. pkt.,

at opgørelsen også skal angive tidspunktet

for den enkelte husstands tilmelding til indefrysningsordningen.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der er den fornødne

oversigt og klarhed om tidspunkt for den enkelte husstands tilmelding til

indefrysningsordningen.

UDKAST

Opgørelserne vil skulle bruges dels i forbindelse med afdrag fra den enkelte

husstand, og dels til at sikre størrelsen på likviditetsstøtten, som ydet af Er-

hvervsstyrelsen, jf. lovforslag om lov om likviditetslån til indefrysning af

højere energiregninger for husholdninger, virksomheder m.v. fremsat af er-

hvervsministeren den [xxx].

Forslaget skal således ses i sammenhæng med Forslag til lov om likviditets-

lån til indefrysning af højere energiregninger for husholdninger, virksomhe-

der mv., fremsat af erhvervsministeren den xxx

Det foreslås i § 6,

stk. 4,

at afdrag på indefrysning samt påløbne renter skal

ske i lige store månedlige eller kvartalsvise ydelser.

Formålet med bestemmelsen er at mindske energivirksomhedernes admini-

strative byrde ved at ensrette afdragsordningen for alle energivirksomhe-

dens direkte kunder.

Forslaget indebærer eksempelvis, at en husstand, som har modtaget inde-

frysning for 24.000 kr. i indefrysningsperioden, således vil skulle afdrage

500 kr. i måneden i en periode på 4 år, såfremt energivirksomheden vælger

at fastætte afdragsordningen månedsvis. Hvis energivirksomheden eksem-

pelvis fastsætter afdragsordningen på kvartalsbasis, vil den enkelte hus-

stand, som har modtaget indefrysning for 24.000 kr. i indefrysningsperio-

den, skulle afdrage 1.500 kr. i kvartalet. Der er ikke indregnet påløbne renter

i eksemplerne.