Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 510
Offentligt
2627242_0001.png
Appendiks 2 - Virkemiddelkatalog til Klimaprogram 2022
Der er i Klimaprogram 2022 gennemført samfundsøkonomiske beregninger for en række konkrete virkemidler,
jf. tabel 1.
Beregningerne viser, at der er en stor variation i virkemidlernes samfundsøkonomiske
omkostninger - skyggepriser målt i kroner per ton CO₂e. Beskrivelser af de enkelte virkemidler fremgår af bokse i slutningen af dokumentet.
Virkemidlerne er opstillet som simple eksempler på mulige initiativer, men i langt de fleste tilfælde vil det kræve en væsentligt mere detaljeret analyse for at kunne beslutte hvordan et konkret virkemiddel bedst
kan indrettes og implementeres. Virkemiddelkataloget er ikke udtømmende og indeholder, med enkelte undtagelser, kun virkemidler, hvor det på nuværende tidspunkt er muligt at beregne omkostninger og even-
tuel skyggepris. Virkemiddelkataloget indeholder ikke allerede vedtagne tiltag, men således kun virkemidler, som vil kunne bidrage med en yderligere CO
2
e-reduktion ift.
Klimastatus og –fremskrivning 2022
og de
aftaler, som er vedtaget efter
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
Beregningerne drejer sig alene om de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med CO
2
e-reduktionerne, som tiltagene medfører. Der er
således ikke taget højde for klimalovens øvrige guidende principper, andre politiske aftaler mv. Ligeledes er der ikke taget stilling til, om virkemidlerne i landbruget er i overensstemmelse med principperne fra
landbrugsaftalen, fx at landbruget skal udvikles og ikke afvikles. Der indgår således en række virkemidler, som vil lede til produktionsnedgang i landbruget.
For mange af virkemidlerne, specielt på landbrugsområdet, udestår afgørende vidensbehov. Der er på den baggrund væsentlige usikkerheder i de angivne effekt- og omkostningsskøn, som baserer sig på et øjebliks-
billede af foreløbig viden og antagelser. Det kan således ikke udelukkes, at estimaterne vil ændres markant. Hertil kommer, at den konkrete implementering vil have stor betydning for de forventede omkostninger
og skyggepriser, hvorfor fx eventuel beslutning om implementering af afgifts-, regulerings- eller tilskudsmodel for reduktion af landbrugets drivhusgasudledning vil kunne ændre omkostningsestimater og skyggepriser
i virkemiddelkataloget.
Tabel 1: Virkemiddelkatalog
CO
2
e -reduktioner
(mio. ton CO
2
e)
Omkostninger
(mio. kr.)
Stat
(faktorpriser)
2035
2025
2030
2035
Erhverv
(faktorpriser)
2025
2030
2035
Husholdninger
(markedspriser)
2025
2030
Gennemsnitlig
skyggepris
(markedspriser)
kr. pr. ton CO
2
e
med sideef- uden side-
2035 fekter
effekter
Marginal
skyggepris
(markedspriser)
kr. pr. ton CO
2
e
med side-
effekter
uden side-
effekter
Virkemiddel
Transport
Vejtransport
CO
2
-afgift på benzin og diesel på yderligere 100
kr. pr. ton
Pulje til driftsstøtte til produktion af PtX og iblan-
ding (stor)
Pulje til driftsstøtte til produktion af PtX og iblan-
ding (lille)
2025
2030
0,4
0
0,0
0,3
0,3 til
0,7
0,0 til
0,1
0,3
0,3 til
0,7
0,0 til
0,1
-100
0
0
-50
1.000
100
25
1.000
100
425
0
0
375
0
0
300
0
0
950
0
0
850
0
0
675
0
0
-
-
-
3.400
2.300 til
4.900
2.300 til
4.900
-
-
-
3.450
-
-
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0002.png
CO
2
e -reduktioner
(mio. ton CO
2
e)
Omkostninger
(mio. kr.)
Stat
(faktorpriser)
2035
0,7
0,2
2025
1.700
1.400
0
125
25
2030
900
1.450
100
25
50
2035
900
1.375
100
0
25
Erhverv
(faktorpriser)
2025
1.100
2.325
0
100
0
2030
600
4.425
0
-25
0
2035
500
4.600
0
0
0
Husholdninger
(markedspriser)
2025
500
4.900
0
0
0
2030
300
7.325
0
0
0
Gennemsnitlig
skyggepris
(markedspriser)
kr. pr. ton CO
2
e
med sideef- uden side-
2035 fekter
effekter
200
8.700
0
0
0
2.700
46.250
0
5.750
2.000
2.800
46.400
1.950 til
5.400
5.900
2.350
Marginal
skyggepris
(markedspriser)
kr. pr. ton CO
2
e
med side-
effekter
-
-
-
-
uden side-
effekter
-
-
-
-
Virkemiddel
Forhøjelse af CO
2
e-fortrængningskrav til 10 pct.
Sænkelse af hastighedsgrænse til 100 km/t
Pulje til støtte af CO₂-reduktioner ved anvendelse
af PtX-produkter
Pulje til drifts- og konverteringsstøtte til lastbiler
Stramning af energi- og miljøkrav til taxier fra
2025
Indenrigssøfart
Pulje til omstilling af større indenrigssøfartsruter
med PtX-brændstoffer
Landbrug og skov
Arealanvendelse
Tilskud til udtagning og vådlægning af lavbunds-
jorder og randarealer (5.500 ha)
Øget indsats i målrettet regulering (udover land-
brugsaftale)
Øget støtte til privat skovrejsning (ca. 2.850 ha
frem mod 2027)
Statslig skovrejsning uden medfinansiering (kli-
maoptimeret - 7.000 ha frem mod 2030)
Statslig skovrejsning med medfinansiering (kli-
maoptimeret - 4.000 ha frem mod 2035)
Fysisk vandløbsindsats
Pulje til brun bioraffinering (pyrolyse)
Nedsat kvælstofkvote (15 pct.)
Håndtering af gylle og gødning
Krav om nitrifikationshæmmere i husdyrgødning
fra 2026
(forudsætter afdækning af vidensbehov)
Krav om nitrifikationshæmmere i kunstgødning
fra 2026
Side 2/15
2025
1,4
0,3
0,0
0,01
0,01
2030
0,9
0,3
0,0 til
0,1
0,01
0,03
0,0 til
0,1
0,0
0,02
0,0
0,1
0,1
0
100
100
0
0
0
0
0
0
-
2.200 til
2.550
-
-
0,0
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,3
0,1
0,3
0,02
0,05
0,01
0,01
0,2
0,3
0,1
0,3
0,04
0,05
0,03
0,01
0,2
0,3
0
1.150
50
339
33
225
0
0
725
1.150
150
0
70
0
250
0
725
1.150
250
0
-5
0
250
0
-
-
-
-100
-15
0
0
550
-
-
-
0
-30
0
0
550
-
-
-
0
0
0
0
550
5
-
-
-
0
0
0
0
0
-
-
-
0
0
0
0
0
-
-
-
0
0
0
0
0
Negativ
4.950
Negativ
Negativ
Negativ
3.200
2.000
Negativ
600 til 800
5.550
250
600
150
4.400
2.000
2.000
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,0
0,0
0,2
0,5
0,2
0,5
0
0
0
0
0
0
225
500
225
500
225
500
0
0
0
0
0
0
850
1.150
1.500
1.400
-
-
-
-
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0003.png
CO
2
e -reduktioner
(mio. ton CO
2
e)
Omkostninger
(mio. kr.)
Stat
(faktorpriser)
2035
2025
2030
2035
Erhverv
(faktorpriser)
2025
2030
2035
Husholdninger
(markedspriser)
2025
2030
Gennemsnitlig
skyggepris
(markedspriser)
kr. pr. ton CO
2
e
med sideef- uden side-
2035 fekter
effekter
1.000 til
1.100
4.000-5.000
300 til 400
Marginal
skyggepris
(markedspriser)
kr. pr. ton CO
2
e
med side-
effekter
uden side-
effekter
Virkemiddel
(forudsætter afdækning af vidensbehov)
Krav om staldforsuring i kvægstalde
Krav om gyllekøling i svinestalde
Krav om teltoverdækning af gylletanke i kombi-
nation med flydelag
Metanreducerende foder
Øget krav til reduktion af udledning fra fordøjel-
sen (forhøjelse af krav i landbrugsaftale)
(forudsætter afdækning af vidensbehov)
Energi, industri og affald
Tværgående
Yderligere midler til CCS/BECCS
Støtte til storskala demonstration af Direct-Air-
Capture (kan skaleres)
El, fjernvarme og individuel varme
CO
2
-afgift på rumvarme på yderligere 100 kr. pr.
ton ift. Grøn skattereform
CO
2
-afgift på rumvarme på yderligere 200 kr. pr.
ton ift. Grøn skattereform
Pulje til udfasning af gasfyr (ca. 50 pct. af nuvæ-
rende gasfyr i 2030)
Pulje til udfasning af gasfyr (ca. 80 pct. af nuvæ-
rende gasfyr i 2030)
Forbud mod fossil olie til individuel opvarmning
fra 2030 (annonceret i 2023)
Forbud mod gas til individuel opvarmning
fra
2030 (annonceret i 2023)
Forbud mod gas til individuel opvarmning fra
2035 (annonceret i 2026)
Industri
CO
2
-afgift på industri på yderligere 100 kr. pr. ton
ift. Grøn skattereform
(ekskl. mineralogi mv.)
CO
2
-afgift på industri på yderligere 200 kr. pr. ton
ift. Grøn skattereform
(ekskl. mineralogi mv.)
Skrotordning for HFC-holdige køleanlæg
Biogas
Øget støtte til biogasproduktion mhp. 100 pct.
grøn gas i 2030
Side 3/15
2025
2030
0,0
0,0
0,0
0,1 til
0,4
0,03
0,01
0,1
0,1 til
0,4
0,04
0,02
0,1
0,1 til
0,4
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
25
50
25
25
75
25
0
0
0
0
0
0
0
0
400 til 500
300 til 400
-
-
-
-
-
-
0 4.000-5.000
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,0
0,0
0,5
0,1
0,5
0,1
0
65
425
200
425
200
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1.200
2.600 til
4.400
1.200
2.600 til
4.400
1.275
-
1.275
-
0,1
0,1
0,1
0,2
0,03
0,2
0,0
0,2
0,4
0
(0,01 i
2023)
0,0
0,1
0,1
0,2
0,4
0,1
0,4
0,3
0,3
0,5
0,0
-
-
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
e.b.
e.b.
0,0
-175
-325
1.300
2.400
50
300
0
-425
-800
0
(300 i
2023)
0
-25
-25
1.500
2.800
100
800
400
-125
-250
0
-
-
300
2.400
75
375
800
e.b.
e.b.
0
75
125
0
0
0
0
0
600
1.225
0
(-250 i
2023)
0
25
50
0
0
0
0
0
350
675
0
-
-
0
0
0
0
0
e.b.
e.b.
0
325
650
-1.000
-1.400
25
1.200
0
0
0
0
125
275
-1.000
-1.400
25
1.200
400
0
0
0
-
-
0
0
0
0
400
e.b.
e.b.
0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
8.000
1.750
1.800
5.200
6.800
1.600
5.500
4.400
700
750
8.000
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1.900
2.000
-
-
-
-
-
1.100
1.200
-
0,5
0,0
450
450
-325
--425
0
0
0
-
1.300
-
-
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0004.png
CO
2
e -reduktioner
(mio. ton CO
2
e)
Omkostninger
(mio. kr.)
Stat
(faktorpriser)
2035
0,1
0,01
2025
0
0
2030
0
0
2035
0
0
Erhverv
(faktorpriser)
2025
0
0
2030
0
0
2035
0
0
Husholdninger
(markedspriser)
2025
0
0
2030
0
0
Gennemsnitlig
skyggepris
(markedspriser)
kr. pr. ton CO
2
e
med sideef- uden side-
2035 fekter
effekter
25
0
150
700
150
700
Marginal
skyggepris
(markedspriser)
kr. pr. ton CO
2
e
med side-
effekter
-
-
uden side-
effekter
-
-
Virkemiddel
Affald
Fremme kombineret biogas- og reaktorkomposte-
ring som metode til lavere drivhusemission
1
Krav om reduktionstiltag på deponier
2
Internationale virkemidler
EU fit for 55-forslag
Styrkelse af kvotehandelssystem (ekskl. udvidelse
til søfart og indtæger fra udfasning af gratiskvo-
ter)
3
Oprettelse af nyt separat kvotehandelssystem for
transport og individuel opvarmning
Luftfart i kvotehandelssystemet
Iblandingskrav for luftfart
Fortrængningskrav til søfart
CO
2
-krav til biler
Direktiv for vedvarende energi - transport-del
Energieffektiviseringsdirektiv
Energibeskatningsdirektiv
2025
0,01
0,0
2030
0,1
0,01
-
0 / 1,3
3
0,6 til
0,9
0,02
0,02
0,02
0,1/0,2
4
-0,3 til
0,0
0,1 til
0,3
-
-
-
-1.550
-1.150
til -
1,700
-200
0
-
300 til
1.700
200 til
600
1.400 til
3.900
-
-
-
2.250
1.350 til
2.250
100
110
1.000
0 til
3.600
125 til
300
-
-
-
-
125
2.750 til
4.550
200
200
-
0 til
3.500
125 til
350
-
-
-
-
550
4.150 til
4.900
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: Den totale effekt af flere virkemidler kan være mindre end summen, da der ikke er taget højde for overlap mellem virkemidlerne. - = ej beregnet. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i forbindelse med evt.
implementering af de enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold. CO
2
e-reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio. ton CO
2
e, omkostninger for stat, erhverv og husholdnigner er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. og skyggeprisen er afrundet til nærmeste 50 kr.
1
Skyggeprisen er behæftet med stor usikkerhed, da data og vidensgrundlag er meget spinkelt og dækker fx ikke over klima, økonomiske effekter i gasproduktionen eller transportomkostninger.
2
Skyggeprisen er behæftet med stor usikkerhed, da data og vidensgrundlag er meget spinkelt. Beregningerne for virkemidlet er baseret på forudsætningerne for den nuværende biocoverordning og identificerede anlæg, der udleder >4 kg metan/timen. Der tages forbehold for,
at nye teknologier og metoder vil skulle undersøges, og at datagrundlaget er behæftet med usikkerhed. Såfremt der arbejdes videre med virkemidlet skal resultater og erfaringer fra en kommende BAT-rapport om biocoverordningen, indgå i det videre arbejde med initiativet.
Rapporten forventes færdig ultimo 2023.
3
Effekten af en højere kvotepris er allerede indregnet i
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
4
De to CO
2
-effekter dækker over effekten fra hhv. biler solgt i 2030 og CO
2
-effekten i 2030 fra hele bilparken i 2030, dvs. biler solgt i perioden frem mod 2030
5
Skyggeprisen er opgjort særskilt fra øvrig regulering. Nedsat kvælstofnorm vil medføre stigende omkostninger ved indfrielse heraf.
Side 4/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0005.png
Transport
Vejtransport
CO
2
-afgift på benzin og diesel på yderligere 100 kr. pr. ton
CO
2
-afgiften på benzin og diesel forhøjes med 100 kr. pr. ton CO
2
, hvilket svarer til en afgiftsforhøjelse på ca. 23 øre pr. liter benzin og diesel før moms.
1
CO₂-afgiftsfor-
højelse på 100 pr. ton CO₂ for benzin og diesel. I 2022 er der CO₂- og energiafgift på benzin og diesel, der tilsammen udgør hhv. ca. 1.340 og 2.160 kr. pr. ton CO
2
.
I beregningerne er anvendt beregningsforudsætninger fra Skatteministeriets grænsehandelsberegninger med konsekvensvurderinger af afgiftsforhøjelser for benzin og
diesel til vejtransport. Det bemærkes at der er meget betydelig usikkerhed forbundet med forudsætningerne vedr. grænsehandelseffekterne og de afledte effekter vedr.
de øvrige bilafgifter (registrerings- og ejerafgift). I beregningerne er der taget højde for, at højere brændstofafgifter medfører, at der sælges færre, mindre og mere
brændstoføkonomiske køretøjer. Der er derimod ikke taget højde for de potentielt betydelige effekter via ændringer af andelene af hhv. konventionelle biler og grønne
biler (med lavere registrerings- og ejerafgift).
Pulje til driftsstøtte til produktion af PtX og iblanding
Tilskud til produktion af kulstofholdig PtX, fx metanol til iblanding af benzin eller e-diesel til iblanding af diesel. Skal CO
2
-reduktioner bidrage til Danmarks 70 pct. mål skal anvendel-
sen af PtX-produkterne dels ske i Danmark, og dels ligge ud over den brug af biobrændstoffer mv., der er nødvendig for at Danmark lever op til sine iblandings- og fortrængningsforplig-
tigelser. Dette er begrundelsen for at virkemidlet er opsat som en etablering af en tilskudsordning der dækker spændet mellem det fossile alternativ (diesel eller benzin) og PtX diesel.
Hvis metanol eller e-diesel bidrager til opfyldelse af fortrængnings- eller iblandings-forpligtigelser vil der ikke umiddelbart være statsstøtteretsligt grundlag for statsstøtte.
Det er en forudsætning for den skønnede nationale CO
2
e-reduktionseffekt, at PtX'en anvendes i Danmark, hvilket ikke nødvendigvis er muligt er sikre, fx hvis et krav om anvendelse i
Danmark ikke er foreneligt med EU's statstøtteregler. Derudover er det en forudsætning, at den anvendte PtX ikke tælles med i opfyldelsen af danske CO₂-fortrængningsforpligtigelser i
brændstoffer eller at fortrængningskravet øges tilsvarende. Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, vil den nationale CO
2
e-reduktion være lavere.
Støtteordningen kan skaleres, og dermed den forventede CO
2
-reduktion.
Forhøjelse af CO
2
e-fortrængningskrav til 10 pct.
Det nuværende CO
2
e-fortrængningskrav for brændstoffer til landtransport og mobile ikke-vejgående maskiner forhøjes til 10 pct. fra 2025. Kravet er i dag en fortrængning på 3,4 pct.,
stigende til 7 pct. i 2030, jf. tabel 1.
CO
2
e-fortrængningskravet omfatter både benzin, diesel og naturgas anvendt til transportformål (landtransport – ikke sø- og luft). Fortrængningskravet omfatter ud over vej- og banetrans-
port også brændstoffer, der anvendes til intern transport (mobile ikke-vejgående maskiner).
Sænkelse af hastighedsgrænse til 100 km/t
1
Med KF22’s forudsætninger om indholdet af biobrændstof i benzin og diesel til vejtransport i 2030 svarer det til en afgiftsstigning på 23,5 øre pr. liter diesel og 21,6 øre pr. liter benzin.
Side 5/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0006.png
Efter færdselsloven må hastigheden på motorveje ikke overstige 130 km/t. En nedsættelse af den generelle hastighedsbegrænsning til 100 km/t vil kræve en lovændring. Skiltning med
lokale hastighedsbegrænsninger vil skulle tildækkes, bortset fra strækninger med en hastighedsbegrænsning på under 100 km/t.
Af færdselssikkerhedsmæssige hensyn og af hensyn til politiets muligheder for effektiv håndhævelse er det nødvendigt, at initiativet omfatter alle personbiler, uanset type af drivmiddel.
Det vil sige, at initiativet både bør omfatte benzin-, diesel-, hybrid- og elbiler.
Pulje til støtte af CO₂-reduktioner ved anvendelse af PtX-produkter
Virkemidlet sigter på at fremme PtX-relaterede projekter gennem konkurrenceprægede udbud af støtte til danske CO
2-
reduktioner, opnået ved anvendelse af PtX-produkter.
Modellen tilstræber at støtte PtX i forhold til de CO
2
-reduktioner projekterne og PtX-anvendelsen kan bidrage til indenfor 70 pct. målet. Skal der være vished for danske reduktioner ved
et udbud af støtte, skal der være vished om dansk anvendelse, og at CO
2
-fortrængningen er ud over hvad der forventes at ske på baggrund af anden regulering, herunder som følge af
fortrængningskrav til transportbrændstoffer. Eksempler CO
2
-reduktioner kan være anvendelse i produktions- eller transportvirksomheder i Danmark, hvor PtX kan fortrænge fossile
brændstoffer eller brint, og hvor CO
2
reduktionerne ikke tælles med i opfyldelsen af fortrængningskrav.
Sigtet med den skitserede model er dels at sikre danske CO
2
-reduktioner og dels at sikre konkurrence og en vis grad af teknologineutralitet om midlerne i puljen mhp. at opnå relativt lave
støtteomkostninger.
Det vurderes statsstøtteretsligt at være muligt at give støtte til projekter der sikrer danske CO
2
reduktioner ift. 70 pct. målet ved at anvende PtX produkter, såfremt der ikke samtidig stilles
krav om at PtX produktet er produceret i Danmark. Hvis et støttet projekt bidrager til at opfylde CO
2
-fortrængningskravet i transportsektoren, vil der ikke umiddelbart være statsstøtte-
retsligt grundlag for statsstøtte. Støtteordningen kan skaleres og dermed den forventede CO
2
-reduktion.
Pulje til drifts- og konverteringsstøtte til lastbiler
Den tunge vejtransport er fortsat stort set alene drevet af diesel og drivhusgasudledningerne herfra udgør ca. 1,6 mio. ton årligt. Det årlige salg af nye lastbiler er normalt på 4-5.000 stk.
og bestanden på knap 45.000 stk.
Der er pt. knap 100 køretøjer der er registreret som lastbiler på el. En væsentligt del af disse er skraldebiler og en del er ”store” varebiler. Der er således ikke for alvor sat gang i omstillin-
gen af godstransporten på vej. Dette skyldes i høj grad, at 0-emissionslastbiler er markant dyrere end alternativerne. Fx angiver Volvo en pris for en diesellastbil til 1 mio. kr. i anskaffelse
– mens en tilsvarende lastbil drevet af el – står i 3 mio. kr. Selvom der er en besparelse ved driften – kan det endnu ikke fuldt opveje merprisen for anskaffelsen.
Derfor kan man forsøge at sætte gang i en omstilling ved at yde tilskud til køb af 0-emissions køretøjer. Det kan ske ved at etablere en pulje – eller udvide eksisterende pulje. Her er
antaget en pulje på 300 mio. kr. fordelt over 3 år fra 2023 til 2025. Puljen vil kunne skaleres i et vist omfang.
Stramning af energi- og miljøkrav til taxier fra 2025
Der kan indføres en stramning af energi- og miljøkravene til taxier, så alle nyindregistrerede taxier fra 2025 skal være nulemmissionskøretøjer. Transportministeren
strammede senest energi- og miljøkravene den 1. juli 2020 således, at alle ny-indregistrerede taxier i personbilsstørrelse skal leve op til A++-kravet.
Indenrigssøfart
Side 6/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0007.png
Pulje til omstilling af større indenrigssøfartsruter med PtX-brændstoffer
Den årlige CO
2
e-udledning fra indenrigssøfart udgør 0,47 mio. ton CO
2
e årligt, når der ses bort fra færgesejlads til Færøerne,
jf. Klimastatus og –fremskrivning 2022,
og heraf ca. halvde-
len fra færger og halvdelen fra godstransport og andre fartøjer som uddybningsfartøjer, slæbebåde mv. Den maksimale CO
2
e-fortrængning vil altså være ca. 0,25 mio. ton CO
2
e årligt ved
omlægning af indenrigsfærgerne,
jf. Klimastatus og –fremskrivning 2022.
Den største bidragsyder til CO
2
e-udledningerne er ruten Odden-Århus, som i sig selv udleder 0,15 mio. ton
CO
2
e årligt. For færgernes vedkommende vurderes en mindre andel af udledningerne på ca. 0,03 mio. ton at stamme fra ruter, som det vurderes teknisk fordelagtigt at elektrificere, mens
skibe på de resterende ruter vurderes at have behov for anvendelse af brændstof. Der er med de politiske aftaler af henholdsvis 19. april 2021 om grøn transportpulje II og 25. juni 2021
om grøn transportpulje I afsat samlet 285 mio. kr. i 2021 og i2022 il grøn omstilling af indenrigsfærger. I 2021 blev 233 mio.kr. udmøntet til grøn omstilling af 11 kommunalt drevne og
kommercielle indenrigsfærger. I 2022 skal de resterende 50 mio. kr. til kommunalt drevne indenrigsfærger. Under stor usikkerhed vurderes en tilsvarende andel af gruppen godstransport
og andre fartøjer at kunne elektrificeres.
Tilskud til anvendelse af PtX som drivmiddel til indenrigs færgefart og søtransport kan sikre danske reduktioner fx ved produktion af ammoniak og konvertering af drivlinien til ammo-
niak, ved anvendelse af grøn metanol ligeledes til erstatning af fossile drivmidler samt ved anvendelse af brint og konvertering af skibene til brændselsceller og eldrift. Omfanget af
reduktioner inden for det samlede potentiale afhænger af de konkrete forhold på de forskellige skibsruter og færger.
Landbrug og skov
Arealanvendelse
Tilskud til vådlægning af lavbundsjorder (5.500 ha)
Med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021
er der afsat midler til udtagning og vådgøring af 50.500 hektar og ekstensivering af 38.000 hektar svarende til 88.500
hektar lavbundsjorder og randarealer. De afsatte midler i landbrugsaftalen bygger på en analyse foretaget af Landbrugsstyrelsen i efteråret 2020. Landbrugsstyrelsen er sidenhen blevet
opmærksom på uoverensstemmelser i vurderingen af arealpotentialet. Derfor er der foretaget en genberegning, hvilket medfører en forøgelse af det tekniske arealpotentiale med ca. 4.000
ha kulstofrige jorder svarende til ca. 5.500 ha projektarealer. Der er i beregningerne for evt. yderligere tilskud til lavbundsjorder taget udgangspunkt i de gennemsnitlige hektarpriser og
CO
2
-effekt, som er anvendt i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober
2021. Idet indsatserne gennemføres frivilligt, er det meget usikkert, om der kan opnås fuldt afløb
på indsatsen og demed om de skønnede CO
2
e-reduktioner kan realiseres.
Øget indsats i målrettet regulering (udover landbrugsaftale)
Målrettet regulering er en ordning for gennemførsel af en kvælstofreducerende indsats mhp. at bidrage til indfrielsen af Vandrammedirektivet. Målretter regulering består af en frivillig
ansøgningsrunde og et eventuelt efterfølgende krav, hvis den frivillige runde ikke resulterer i en tilstrækkelig indsats. Det overordnede mål for ordningen er det behov for kvælstofreduk-
tion, som er fastsat i vandplanerne, mens størrelsen af den årlige indsats er fastsat politisk. Ifm. beregning af omkostninger og skyggepri-ser for en øget indsats i målrettet regulering ud
over, hvad der er aftalt i landbrugsaftalen, er det lagt til grund at hele indsatsen leveres med efterafgrøder, og at indsat-sen er fordelt jævnt over hele landet.
Øget støtte til privat skovrejsning (ca. 2.850 ha frem mod 2027)
Med
Aftalen om grøn omstilling af landbrug
er der allerede truffet beslutning om at øge støtten til privat skovrejsning med 100 mio. kr. i perioden 2023-2027 samt at åbne ordningen for
kommunale søgninger. Det er uvist, hvorvidt der er potentiale for at øge rammen yderligere. Det potentielle afløb for allerede afsatte midler til kommunale ansøgninger er ikke klarlagt.
Side 7/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0008.png
Beregningerne ovenfor skal derfor anses som yderst hypotetiske og er baseret på en yderligere forhøjelse af støtten til privat skovrejsning med 20 mio. kr. om året samt at cirka 30 pct. af
de plantede træer er nåletræer.
Statslig skovrejsning uden medfinansiering (klimaoptimeret - 7.000 ha frem mod 2030)
Der kan afsætte op til ca. i alt 1,7 mia. kr. i perioden 2023-2030 til øget statslig skovrejsning uden medfinansiering. Initiativet er additiv i forhold til basisfremskrivningen og til skovrejs-
ning med medfinansiering. Initiativet vurderes at kunne øge skovarealet med 7.000 ha i alt frem mod 2030.
Tiltaget kan gennemføres i det regi, der allerede er etableret, idet der lægges op til, at skovrejsningen håndteres inden for den eksisterende ordning for statslig skovrejsning, dog uden
samarbejde og medfinansiering fra kommuner og forsyningsselskaber.
Kulstofindholdet i jord og biomasse ændres afhængigt af, hvad et areal anvendes til, og hvordan det forvaltes. Ved skovrejsning optages CO
2
, der lagres som kulstof i træer og jord og
med tiden også i træprodukter. Optaget er relativt lavt i de første 10 år (dvs. frem imod 2030), men stiger væsentligt efter 10-20 år og topper typisk først efter 20-40 år. Skovrejsning
etableret i dag vil således have maximal effekt omkring 2050 afhængig af træartsvalg og driftsform. Det er usikkert, om de statslige myndigheder vil have kapacitet til at opnå afløb for en
pulje i den skitserede størrelsesorden.
Statslig skovrejsning med medfinansiering (klimaoptimeret - 4.000 ha frem mod 2035)
Der kan afsætte op til ca. 36 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025 og ca. 70 mio. kr. årligt i perioden 2026-2033 til øget statslig skovrejsning. Initiativet er additiv i forhold til basisfrem-
skrivningen. Initiativet vurderes at kunne øge skovarealet med 4.000 ha i alt frem mod 2035. Initiativet forventes at give et nettooptag på i alt 11 ktons CO
2
e i 2030 og 29 ktons CO
2
e i
2035, dvs. en tilsvarende reduktion i netto-udledningerne.
Tiltaget kan gennemføres i det regi, der allerede er etableret, idet der lægges op til, at skovrejsningen håndteres inden for den eksisterende ordning for statslig skovrejsning, som sker i
samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber. Skovrejsningen vil således foruden klima også have til formål at understøtte bynær skovrejsning med henblik på grundvandsikring og
øget friluftsliv. Dette foreslås med henblik på at sikre medfinansiering fra kommuner og forsyningsselskaber. Der vurderes at være potentiale for at øge skovrejsningen i dette regi op
mod ca. 400 ha årligt i perioden.
Kulstofindholdet i jord og biomasse ændres afhængigt af, hvad et areal anvendes til, og hvordan det forvaltes. Ved skovrejsning optages CO
2
, der lagres som kulstof i træer og jord og
med tiden også i træprodukter. Optaget er relativt lavt i de første 10 år (dvs. frem imod 2030), men stiger væsentligt efter 10-20 år og topper typisk først efter 20-40 år. Skovrejsning
etableret i dag vil således have maximal effekt omkring 2050 afhængig af træartsvalg og driftsform. Det er usikkert, om de statslige myndigheder vil have kapacitet til at opnå afløb for en
pulje i den skitserede størrelsesorden.
Fysisk vandløbsindsats
Vandløbsrestaurering i form af fx genslyngning, hævning af vandløbsbund, restaurering af hele ådale og tilsvarende fysiske indsatser har til formål at forbedre miljøtilstanden i vandløb.
Flere af restaureringsindsatserne kan ud over at forbedre miljøtilstanden i vandløb også have en positiv klimaeffekt på linje med vådområder og udtagning af lavbundsjorder. Det skøn-
nes, at der ud over den allerede planlagte vandløbsindsats i udkast til vandområdeplanerne 2021-27, der var i offentlig høring til 22. juni 2022, er potentiale for forbedring af ca. 2.500 km
vandløb.
Side 8/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0009.png
De allerede planlagte indsatser i udkast til vandområdeplanerne 2021-27 er baseret på en statslig tilskudsordning til kommunerne. Hvis potentialet for forbedring af yderligere 2.500 km.
vandløb skal realiseres, skønnes det, at der skal afsættes yderligere ca. 650 mio. kr. til tilskudsordninger til kommunerne. Dette skøn er baseret på en meget grov forudsætning om, at
udgifterne forholdsmæssigt vil være på samme niveau, som den økonomiske ramme, der er afsat til vandløbsrestaureringsindsatsen for tredje planperiode.
Brun bioraffinering (pyrolyse)
Virkemidlet omhandler etablering af en pulje til finansiering af tilskud til brug af biokul i landbrugssektoren. Størrelsen på puljen kan skaleres.
Pyrolyseteknologien er på udviklingsstadiet og har især fået interesse i forbindelse med at CO
2
e-udledningerne i landbrugssektoren skal reduceres. I et langsigtet systemperspektiv kan
pyrolyseteknologien bidrage med en effektiv udnyttelse af biomassens kulstofressource. Når biokul udbringes på landbrugsjord øges mængden af kulstof lagret i jorden hvormed landbru-
gets netto-CO
2
e-udledninger reduceres. Samtidig kan pyrolysegassen og pyrolyseolien, med forskellige grader af forbehandling, potentielt substituere fossile brændsler i transport- eller
industrisektoren og dermed CO
2
e-udledningerne. Et pyrolyseanlæg kan behandle de fleste typer biomasse, herunder halm, trærester, savsmuld, slam, gylle samt andet affald af biologisk
oprindelse. Initiativet bygger på anvendelse af halm. Der er ikke taget højde for et evt. overlap til reduktioner fra den nuværende nedpløjning af halm, der bidrager med en klimaeffekt,
eller til nedbrydning af biokullet over tid. Hvis dele af halmressourcen, der i dag nedpløjes, i stedet anvendes til pyrolyse, kan netto-klimaeffekten i hhv. 2030 og 2035 derfor blive min-
dre. Omvendt kan klimaeffekten samlet set blive større, hvis pyrolysegas og –olie, der produceres sammen med biokullet, anvendes i Danmark og fortrænger fossile brændsler.
Nedsat kvælstofkvote (15 pct.)
Tildelingen af kvælstofgødning i landbruget er begrænset af kvælstofnormer i henhold til gødskningsloven. Kvælstofnormerne fastsættes ud fra faglig viden om afgrøder-
nes næringsbehov under de givne vækstbetingelser og differentieres på afgrødetype og jordbundstype samt det økonomisk optimale gødningsniveau. Nedsættelse af
den generelle kvælstofkvote i landbruget med eksempelvis 5-15 pct. vil bl.a. reducere drivhusgasudledningerne fra gødningsanvendelsen. Tiltaget vil reducere landbru-
gernes udbytte. Det bemærkes, at indførsel af nedsat kvælstofkvote vil medføre stigende omkostninger i tiltaget
målrettet regulering,
da nedsat kvælstofkvote indgår i
den palet af virkemidler, som landbrugerne kan anvende.
Håndtering af gylle og gødning
Krav om nitrifikationshæmmere til hhv. husdyr- og kunstgødning fra 2026
Tilsætning af nitrifikationshæmmere til gødning og gylle kan begrænse tab af lattergas til atmosfæren. Forskningsresultater til brug for indførelse af nationale emissi-onsfaktorer samt
bedre viden om potentielt negative sideeffekter forventes klar i sidste halvdel af 2024. Af den grund vurderes det, at et evt. krav ikke kan indføres før tidligst 2026 og i øvrigt med forbe-
hold for forskningsresultaternes konklusioner. De anførte beløb for klimaeffekt, omkostninger og CO
2
-skyggepriser er baseret på re-gelstyret tilsætning uden kompensation jf. IFROs
rapport 271 om ”Omkostninger ved virkemidler til reduktion af landbrugets drivhusgasemissioner”, hvori det desuden antages at 90 pct. af kunstgødningen er på ammoniumform.
Krav om staldforsuring i kvægstalde
Ved staldforsuring foretages forsuring af gylle med svovlsyre for at reducere metan- og ammoniakemissioner. Bag reduktionspotentialet ligger antagelser om, at visse gyllemængder ikke
kan behandles med teknologien. Dette skyldes forskellige barriere fx tekniske, tidsmæssige eller økonomiske. Reduktionspotentialet er der-for ikke et udtryk for det fulde tekniske poten-
tiale, men et udtryk for et potentiale, der for så vidt muligt tager hensyn til relevante barriere. Dette virkemiddel omfatter udelukkende forsuring i eksisterende og nye kvægstalde, der har
eller forventes at bygge ringkanal- og bagskyls-systemer. Omkostninger forbundet med etablering i eksisterende svinestalde betragtes som en økonomisk barriere og er derfor ikke
indregnet, og der forventes ikke bygget fremtidige svinestalde med forsuring ud over antallet beskrevet i baseline. Staldforsuring udelukker efterfølgende anvendelse af gyllen til biogas.
Side 9/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0010.png
Gyllemængden der i baseline forudsættes at gå til bioafgas-ning eller gylleforsures som ammoniakvirkemiddel, er fraregnet derfor i potentialet. Bag potentialet ligger desuden en anta-
gelse om et generelt krav indført fra 2027. Dette forudsætter yderligere forskning i effekt og drift af teknologien som klimavirkemiddel. Potentialerne er derfor generelt forbundet med
usikkerheder.
Krav om gyllekøling i svinestalde
Ved gyllekøling foretages køling af svinegylle vha. et gyllekølingsanlæg og nedstøbte køleslanger. I dag bruges gyllekøling som et ammoniakvirkemiddel i svine-stalde. Kølingen anven-
des også for at kunne udnytte overskudsvarmen til opvarmning af andre staldafsnit eller huset. I KF22 baseline forudsættes en betydelig stig-ning i anvendelsen af gyllekøling i baseline.
Det antages derfor, at yderligere anvendelse af gyllekøling vil finde sted, også hvor det ikke er muligt at udnytte overskud-varmen, hvilket kraftigt påvirker de økonomiske konsekvenser
af tiltaget. Det forudsættes for reduktionspotentialet, at visse gyllemængder ikke kan behandles med teknologien. Dette skyldes forskellige barriere fx tekniske, tidsmæssige eller økono-
miske. Reduktionspotentialet er derfor ikke et udtryk for det fulde tekniske potenti-ale, men et udtryk for et potentiale, der for så vidt muligt tager hensyn til relevante barriere. For ek-
sempel er gyllekøling alene relevant at implementere i nye svine-stalde, da etablering af gyllekøling i eksisterende stalde er omkostningstungt, og forbundet med en større ombygning.
Dette betragtes som en økonomisk barriere for virkemidlet. Virkemidlet vurderes ikke relevant at implementere i kvægstalde grundet deres åbne konstruktion. Miljøministeriet antager
desuden, at gyllekøling ik-ke anvendes af økologiske svinebesætninger, da disse, ligesom kvægstalde, har en meget åben konstruktion. Det er derfor ikke økonomisk eller teknisk renta-
belt at installere gyllekøling. Det er ingen tekniske forhindringer for både at staldforsure og gyllekøle, men Miljøministeriet vurderer, at det er usandsynligt, at landbrugeren vil anvende
begge virkemidler. Gyllemængden der i baseline forudsættes at gå til staldforsuring samt kvæg gylle er derfor fraregnet potentialet. Bag potentialet lig-ger desuden en antagelse om et
generelt krav indført fra 2027. Dette forudsætter yderligere forskning i effekt og drift af teknologien som klimavirkemiddel. Poten-tialerne er derfor generelt forbundet med usikkerheder.
Krav om teltoverdækning af gylletanke i kombination med flydelag
Ved teltoverdækning kombineret med flydelag overdækkes gylletanke for at reducere ammoniak og metan udledningen. Det forudsættes for reduktionspotentialet, at visse gyllemængder
ikke kan behandles med teknologien. Dette skyldes forskellige barriere fx tekniske, tidsmæssige eller økonomiske. Reduktionspotentialet er der-for ikke et udtryk for det fulde tekniske
potentiale, men et udtryk for et potentiale, der for så vidt muligt tager hensyn til relevante barriere. Teltoverdækning er relevant for svine- og kvæg gyllelagere. Teltoverdækning er ikke
relevant for gylle der sendes til biogas, da det antages, at gyllen ikke opbevares i gylletanken før afgasning. Gyllemængden der i baseline forudsættes at gå til bioafgasning er derfor
fraregnet i potentialet. Det samme gælder for gyllemængderne til staldforsuring i baseline, da Miljøministeriet vurderer, at udledningen af drivhusgasser fra staldforsuret gylle er minimal
i lageret. Bag potentialet ligger desuden en antagelse om et generelt krav indført fra 2027. Dette forudsætter yderligere forskning i effekt og drift af teknologien som klimavirkemiddel.
Potentialerne er derfor generelt forbundet med usikkerheder.
Fodertilsætningsstoffer
Øget krav til reduktion af udledning fra fordøjelsen (forhøjelse af krav i landbrugsaftale)
Det indgår i landbrugsaftalen, at der hvis muligt skal fastsættes et generelt krav for udledningen af fordøjelsen fra kvæg i 2025 svarende til reduktionseffekten ved at øge andelen af fedt i
foderet. Med et generelt krav i 2025 forventes fodertilsætningsstoffet Bovaer også at kunne blive taget i brug til opfyldelse af kravet. Det vurderes pt. ikke muligt at fastsætte et redukti-
onskrav på et niveau, hvor der kun er ét enkelt fodertilsætningsstof eller -middel til rådighed for at opfylde kravet, da dette antageligt vil medføre statsstøtte- og konkurrenceretlige pro-
blemstillinger. Det vil dog være muligt at øge kravet i takt med, at nye virkemidler bliver markedsmodne. Såfremt et mere effektivt metanreducerende fodertilsætningsstof eller -middel
end Bovaer bliver tilgængeligt på markedet, forventes et generelt krav at kunne blive øget tilsvarende reduktionseffekten ved Bovaer, da der i så fald vil være flere produkter tilgængelige
til at opfylde kravet. Med dette potentielle virkemiddel er det antaget, at det generelle krav vil kunne blive øget svarende til effekten ved Bovaer. I beregningerne af effekt er der taget
udgangspunkt i den nuværende foreløbige viden omkring fodertilsætningsstoffet Bovaer. Omkostninger og generelle samfundsøkonomiske konsekvenser ved Bovaer er pt. ukendt.
Side 10/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0011.png
Bemærk, at klimaeffekten i virkemiddelkataloget angiver mereffekten ved øgning af et evt. reduktionskrav fra øget fedttildeling til niveauet af Bovaer, hvilket er behæftet med betydelig
usikkerhed.
Energi, industri og affald
Tværgående
Yderligere midler til CCS/BECCS
Med
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
indførtes et tilskud til fangst og lagring af CO
2
(CCS). Det kan overvejes at opskalere puljen.
Tilskuddet gives til CCS fra fossile og biogene kilder. Dermed gives også en tilskyndelse til såkaldte negative udledninger (CCS på biogene kilder, fx biogas, biomasse og biogent af-
fald). Tilskuddet til negative udledninger kan ses som en slags ”negativ afgift” og skal ses i sammenhæng med, at negative udledninger indgår i 70 pct.- målet på samme måde som
reduktion af positive udledninger. Puljen indrettes som en konkurrencebaseret pulje, hvor de billigste reduktioner modtager støtten. Der lægges samtidig et loft over støtten pr. reduceret
ton CO
2.
Det vurderes, at der går 5-8 år fra beslutning om CCS til der leveres reduktioner. Der kan derfor være behov for beslutninger allerede i 2023 og senest i 2025 i forbindelse med
værdikædens etablering. Det forventes, at allerede besluttet regulering og støttetiltag sikrer, at der vil være skabt en værdikæde, der fanger, transporterer og lagrer CO₂ i Danmark i 2024-
2025. For store dele af CCS-værdikæden udestår der aktuelt tilladelser og lagerkapacitet forventes at være en begrænsende faktor i 2025. Der forventes ikke at være tilsvarende begræns-
ninger i 2030, men det er afgørende, at der tages bestik af status for værdikædens etablering og planer for kapacitetsudvidelser forud for evt. beslutning om opskalering af reduktioner i
2030.
Støtte til storskala demonstration af Direct-Air-Capture (kan skaleres)
Direct Air Capture (DAC) er en fællesbetegnelse for en række teknologier, som har til formål at indfange CO₂ fra atmosfærisk luft, i modsætning til CO₂-fangst fra en CO₂-punktkilde
med højere koncentration af CO₂ i røggassen. Der er som eksempler beregnet på en støttepulje til udvikling og demonstration af DAC-teknologier på samlet 200 mio. kr. i årene 2023-
2025 (ca. 65 mio. kr. per år), og en støttepulje til driftsstøtte af et større DAC-anlæg fra 2026 med yderligere 2 mia. kr. over ti år. Vurderingen er behæftet med betydelig usikkerhed, da
der er tale om nye teknologier. Støttepuljerne kan skaleres.
El, fjernvarme og individuel varme
CO
2
-afgift på rumvarme på yderligere 100 kr. hhv. 200 kr. pr. ton ift. Aftale om grøn skattereform for industri mv.
Med aftale om Grøn skattereform for industri mv. (af 24. juni 2022) indgået mellem regeringen (S), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er
det aftalt, at der skal indføres en høj og mere ensartet CO
2
-afgift, som også skal udvides til områder, som efter gældende regler ikke er afgiftsbelagt. Som en del af afgiften omlægges
rumvarmeafgiften, sådan at CO
2
-afgiften forhøjes til 750 kr./ton, mens energiafgiften reduceres, så den samlede energi- og CO
2
-afgift for rumvarme fra naturgas er uændret. Det skyldes,
at rumvarmeafgiften allerede er på et højt niveau.
En forhøjelse af CO
2
-afgiften på rumvarme vil kunne bidrage til yderligere CO
2
-reduktioner. For rumvarme, hvor der indgår en omlægning i aftalen, men ikke en egentlig forhøjelse, er
der regnet på forhøjelser af CO
2
-afgiften på 100 hhv. 200 kr./ton med fuld virkning fra 2025.
Pulje til udfasning af gasfyr
Side 11/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0012.png
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
fastsattes en plan om ambition om, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. En mulighed er en
pulje, der giver tilskud til at skifte gasfyr ud med en varmepumpe. Således kan husholdninger med gasfyr modtage et tilskud til at udskifte deres gasfyr med en varmepumpe. Det er dog
svært at skelne mellem de husholdninger, der vælger at skifte som følge af tilskuddet, og de der alligevel ville have skiftet,
hvorfor det må forventes at en del af støtten vil gå til
udskiftninger, der også ville være gennemført i fravær af støtte.
Forbud mod fossil olie til individuel opvarmning
En mulighed er et forbud mod brug af fossil olie til opvarmning i husholdninger. Et sådant tiltag kan evt. hente inspiration fra Norge, der har gennemført det i 2020,
men det kræver
fortsat analyser ift. om dette vil kunne gennemføres foreneligt med EU lovgivning.
Husholdninger med oliefyr vil være nødt til at skifte til en alternativ opvarmningsform. Det er
forbundet med stor usikkerhed at skønne over hvor mange husstande, der anvender olie til opvarmning i 2030, samt de privatøkonomiske omkostninger ved at skifte opvarmningsform.
Forbud mod gas til individuel opvarmning
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
fastsattes en ambition om, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Et forbud mod brug af gas
til individuel opvarmning kan være problematisk juridisk. En mulighed kan være en planlagt gradvis nedlukning af gasnettet til husholdninger med gasfyr. Husholdninger med gasfyr vil
være nødt til at skifte til en alternativ opvarmningsform. Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over hvor mange husstande og virksomheder, der er tilbage på gasnettet i 2035,
samt de privatøkonomiske omkostninger ved at skifte opvarmningsform.
Dertil kommer evt. statslige udgifter forbundet med ekspropriation.
Industri
CO
2
-afgift på industri på yderligere 100 kr. hhv. 200 kr. pr. ton ift. Aftale om grøn skattereform for industri mv.
Med aftale om Grøn skattereform for industri mv. (af 24. juni 2022) indgået mellem regeringen (S), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti er
det aftalt, at der skal indføres en høj og mere ensartet CO
2
-afgift, som også skal udvides til områder, som efter gældende regler ikke er afgiftsbelagt. Som en del af aftalen indgår det
blandt andet at forhøje afgiften på erhvervenes mv. udledninger fra deres produktionsprocesser til 750 kr./ton CO
2
i 2030. Der gives et fradrag i afgiften til de kvoteomfattede virksomhe-
der på 50 pct. af kvoteprisen, hvormed afgiften bliver 375 kr./ton ved den forudsatte, forventede kvotepris i 2030. Endvidere indføres en reduceret sats på 125 kr./ton for udledninger fra
mineralogiske processer mv. Afgifterne indfases gradvist fra 2025.
En yderligere forhøjelse af afgiften på erhvervenes mv. udledninger fra deres produktionsprocesser vil kunne bidrage til yderligere CO
2
-reduktioner.
Der er til virkemiddelkataloget her regnet på yderligere forhøjelser af CO
2
-afgiften på erhvervenes mv. udledninger på 100 hhv. 200 kr. ton ift. aftalen, dvs. på en forhøjelse op til 850
hhv. 950 kr./ton udenfor kvotesektoren og 475 hh. 575 kr./ton indenfor kvotesektoren. Ved beregningerne er den reducerede sats for mineralogiske processer mv. på 125 kr./ton fastholdt.
Det er lagt til grund, at forhøjelserne indføres med fuld virkning fra 2025.
Skrotordning for HFC-holdige køleanlæg
Der etableres en skrotningsordning hvor der kan ydes tilskud til nedtagning af køleanlæg med HFC som kølemiddel, hvis de erstattes af anlæg med naturlige kølemidler.
HFC’er har generelt en meget høj drivhus effekt – typisk med en GWP på 1000 til 4000. Erfaringsmæssigt sker der et vist udslip af kølemiddel fra køleanlæg i drift. Da der er tale om
kontinuerte udledninger, der sker hele tiden i hele det enkelte køleanlægs levetid, vil en omlægning til anlæg med naturlige kølemidler før tid, medføre et fald i de forventede udledninger
af HFC-gasser.
Side 12/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0013.png
Tiltaget består af en skrotningstilskudspulje på 300 millioner kroner i 2023. Det anslås, at tiltaget potentielt kan omfatte ca. 11.000 køleanlæg. Den samlede klimaeffekt forventes at være
8 kton CO
2
i 2023 og 3 kton i 2024.
De tilskud, der uddeles, vil i langt overvejende grad gå til køleanlæg, der under alle omstændigheder ville være blevet skrottet frem mod 2025. Dette er en konsekvens af, at tilskuddet er
relativt beskedent set i forhold til det årlige værditab på en køleanlæg.
Biogas
Øget støtte til biogasproduktion mhp. 100 pct. grøn gas i 2030
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
fastsattes en ambition om, at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas. Det er muligt at afsætte yderligere midler til
støtte af biogasproduktionen mhp. at indfri målsætningen. Det er dog forbundet med stor usikkerhed at skønne over hvor mange husstande og virksomheder, der er tilbage på gasnettet i
2030. I
Klimaaftale om grøn strøm og varme 20202
fremgår det, at Regeringen i 2026 – når der er et bedre overblik over, hvor mange husstande og virksomheder, der er tilbage på gasnettet
– vil fremlægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 pct. grøn gas i 2030.
Affald
Fremme kombineret biogas- og reaktorkompostering som metode til lavere drivhusemission
Kommunerne skal fra 31. december 2023 indsamle væsentlige dele af haveaffaldet særskilt, samt sikre en høj reel genanvendelse heraf, jf. affaldsbekendtgørelsen. Det forventes derfor, at
kommunerne fremadrettet vil indsamle mere haveaffald til genanvendelse, herunder kompostering, og at mængden af haveaffald til forbrænding vil falde. Haveaffald håndteres i høj grad
på genbrugsstationer over hele landet. I Danmark blev 1 mio. tons haveaffald indsamlet særskilt i 2020. MST har i forbindelse med Miljøprojekt 2195 vurderet, at ca. 75 pct. af det
særskilt indsamlede haveaffald genanvendes, mens ca. 25 pct. af det særskilt indsamlede haveaffald sendes til forbrænding. Kompostering af haveaffald medfører udledning af drivhus-
gasser. En øget genanvendelse af haveaffald er afgørende for, at Danmark kan leve op til de bindende EU-mål om genanvendelse af husholdningslignende affald i 2025, 2030 og 2035.
Der findes i dag alternativer til almindelig/åben kompostering af haveaffaldet fx kompostering i lukkede faciliteter, der kan indfange fx metan, ligesom markedet har fokus på udviklingen
af teknologier, som vil kunne udnytte det massive træ i haveaffaldet til produktion af biogas, produkter mv. Det er dog ikke så udbredt i Danmark endnu.
Dette virkemiddel medfører, at man fremmer teknologiudviklingen af anlæg til fx lukket kompostering og flytter haveaffaldsmængder fra traditionel åben kompostering. Virkemidlet
kommer desuden i forlængelse af Initiativ om analyse og tiltag mhp. 20 pct. eller større CO
2
e-reduktion fra håndtering af haveaffald fra Klimaaftalen for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi fra juni 2020. Det er på nuværende tidspunkt ukendt, hvad den reelle metan-udledning fra åben kompostering er, hvilket initiativet har til formål at udrede. Tidligere præsentati-
oner fra bl.a. DTU indikerer, at metan-udledningen kan være lavere end først antaget. Alternative teknologier i Danmark er ikke langt nok fremme i udviklingen til at det på nuværende
tidspunkt kan være et realistisk mål, og der er mange ubekendte omkring økonomi, reel CO
2
e-reduktion og nyttiggørelsesgrad af haveaffald til, at det kan fremgå som en løsning.
Det er
på nuværende tidspunkt ukendt, hvad den reelle metan-udledning fra åben kompostering er, hvilket initiativet har til formål at udrede. Tidligere præsentationer fra bl.a.
DTU indikerer, at metan-udledningen kan være lavere end først antaget. Der er mange ubekendte omkring økonomi, reel CO
2
e-reduktion og nyttiggørelsesgrad af have-
affald.
Krav om reduktionstiltag på deponier
Side 13/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0014.png
Virkemidlet ”krav om reduktionstiltag på deponier”, er foreslået på baggrund af, at deponeret affald kan danne deponigas. En stor del af deponigassen dannes ved biologisk omsætning af
organisk materiale, det gælder bl.a. CO
2
og metan. Mængden af metan fra deponisektoren har været faldende siden 1997, hvor et forbud mod deponering af forbrændingsegnet affald,
herunder organisk affald, trådte i kraft. Deponering af affald sker i dag kun, hvis affaldet ikke er egnet til forberedelse mhp. genbrug, genanvendelse, materialenyttiggørelse eller forbræn-
ding.
Det bemærkes, at beregningerne for virkemidlet ”krav om reduktionstiltag på deponier” er baseret på forudsætningerne for den nuværende biocoverordning og identificerede anlæg, der
udleder >4 kg metan/timen. Der tages forbehold for, at nye teknologier og metoder vil skulle undersøges, og at datagrundlaget er behæftet med usikkerhed. Såfremt der arbejdes videre
med virkemidlet skal resultater og erfaringer fra en kommende BAT-rapport om biocoverordningen, indgå i det videre arbejde med initiativet. Rapporten forventes færdig ultimo 2023.
Internationale virkemidler
EU fit for 55-forslag
Styrkelse af kvotehandelssystem samt oprettelse af nyt separet kvotehandelssystem for transport og individuel opvarmning
Kommissionen foreslår en reduktion af kvotemængden i ETS, der dækker industri, energi og luftfart, samt inklusion af søfart, og et nyt, separat kvotehandelssystem for vejtransport og
opvarmning af bygninger (ETS2), jf. også bilag 3. Herved vil om-kring 80 pct. af EU’s drivhusgasudledning være dækket. Forslaget vurderes at kunne bidrage til en reduktion i Dan-
marks drivhusgasudledninger i 2030 på 1,9-2,3 mio. ton, hvoraf en stor del allerede er indarbejdet i Klimafremskrivning 2022.
Luftfart i kvotehandelssystemet
Med forslaget udfases luftfartens gratiskvoter gradvist fra 2024-2027. Dertil indfører man en permanent opdeling af anvendelsesområdet for ETS og CORSIA, så ETS dækker flyvninger
internt i EU/EØS, mens CORSIA dækker flyvninger til/fra tredjelande
Iblandingskrav for luftfart
Kommissionen har foreslået at indføre et europæisk iblandingskrav, som indfases fra 2 pct. i 2025, stigende til 5 pct. i 2030 med et underkrav om iblanding af syntetiske brændstoffer.
Kravet forøges over tid til 63 pct. i 2050. Forslaget vil pålægge forpligtelser for luftfartsoperatører, europæiske lufthavne og brændstofleverandører.
Fortrængningskrav til søfart
Der foreslås et nyt fortrængningskrav, hvormed CO
2
-udledningerne fra brændstof brugt på skibe skal reduceres med 2 pct. i 2025, 6 pct. i 2030, gradvist stigende til en reduktion på 75
pct. i 2050. Reguleringen omfatter brændstof anvendt til sejladser internt i EU og ved kaj i en EU-havn samt halvdelen af brændstoffet anvendt ved sejladser mellem en havn i EU og en
havn i et tredjeland.
CO
2
-krav til biler
Kommissionen lægger overordnet op til at øge CO
2
-reduktionskravene for nye personbiler fra til 55 pct. i 2030 og for varebiler 50 pct. i 2030 ift. 2021 samt krav om 100 pct. reduktion i
2035, hvilket reelt betyder en udfasning af nye fossile personbiler og varevogne.
Direktiv for vedvarende energi (inkl. transportkrav)
Side 14/15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627242_0015.png
EU har foreslået, at det nuværende VE-mål for transportsektoren (14 pct. VE i 2030) ændres til et fortrængningskrav på 13 pct. (reducerede vugge-til-grav udledninger som gennemsnit
ift. hvis alt var fossilt). Derudover foreslås iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer forhøjet fra 1,75 pct. til 2,2 pct. og der foreslås et nyt krav til ”Renewable Fuels of Non-
biological Origin” (RFNBO) på 2,6 pct. Endelig udvides basen for kravene til at omfatte hele transportsektoren – herunder også brændstoffer til international sø- og luftfart.
Der regnes alene på effekten af ændret VE-direktiv, hvor der dog tages delvis højde for mulige effekter af EU’s separate forslag om VE-brændstoffer til (international) sø- og luftfart. Der
er ikke medregnet mulige effekter af forskellige nye forslag om kvotesystemer for transportsektoren eller dele heraf.
Energieffektiviseringsdirektiv
Der foreslås bl.a. en opjustering af EU’s EE-mål fra mindst 32,5 pct. til 36 pct. i 2030 (2007-ref.). Målet gøres bindende for EU, og der introduceres vejledende mål for nationale bidrag.
Derudover foreslås at hæve den nationale energispare-forpligtelse til 1,5 pct. per år fra 2024. Krav til renovering af offentlige bygninger udvides til alle myndighedsniveauer. I dag gælder
forpligtelsen alene statslige bygninger.
Energibeskatningsdirektiv
Revisionen medfører en ny afgiftssatsstruktur baseret på brændstoffernes og elektricitetens energiindhold og miljøpræstationer. Derudover udvides beskatningsgrundlaget, idet anvendel-
sesområdet udvides til at omfatte flere produkter, og nogle af de nuværende fritagelser og lempelser fjernes. I forslaget lægges der op til at gruppere energiprodukter og elektricitet på
forskellige afgiftsniveauer, der afhænger af energiproduktets energiindhold og miljøpræstationer. Tiltaget kan implenteres på vidt forskellige måder, hvorfor det ikke er muligt menings-
fuldt at angive en samlet CO
2
e-effekt.
Side 15/15