Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 510
Offentligt
2627241_0001.png
Appendiks 1 – Fit for 55-lovpakkens indhold
Klima og finansiering
Forslag
Styrket kvotehandelssystem
(ETS) m. udvidelse til søfart
(revision).
Separat ETS til vejtransport,
opvarmning af bygninger
(nyt)
Formål
Sikre en ensartet CO
2
-pris,
der kan drive omstillingen i
de sektorer, der er omfattet af
kvotehandel og på tværs af
medlemslande mhp. en
omkostningseffektiv
indfrielse af EU’s klimamål.
Indhold
Forslaget lægger op til en
styrkelse af ETS med
udvidelse til søfart og
udfasning af gratiskvoter til
luftfart, mhp. samlet øget
reduktion på 61 pct. mod de
nuværende 43 pct. i 2030 ift.
2005. En større andel af
provenuet skal tilgå
Moderniseringsfonden, som
yder støtte til omstilling i
lavindkomstlande, og til
Innovationsfonden. Der
foreslås desuden et nyt
separat ETS for vejtransport
og opvarmning af bygninger,
som skal reducere med 43 pct.
i 2030 ift. 2005.
Forøgelse af de nationale
reduktionsmål i sektorerne
underlagt
byrdefordelingsaftalen (bl.a.
opvarmning af bygninger,
vejtransport og landbrug). Der
lægges op til, at sektorerne på
EU-niveau skal bidrage med
40 pct. reduktion i 2030 ift. de
nuværende 30 pct. Danmark
tildeles et reduktionsmål på
50 pct. Dvs. en stigning på 11
pct. point for Danmark i
forhold til nuværende mål.
Der foreslås en ny EU-fond
under EU’s budget på ca. 72,2
mia. euro for 2025-2032.
Fonden skal adressere sociale
effekter, der berører udsatte
husholdninger, udsatte
transportbrugere og udsatte
mikrovirksomheder, som
følge af Kommissionens
forslag om et
kvotehandelssystem for
vejtransport og bygninger.
Det arbejder Danmark
for i forhandlingerne
- At ETS styrkes så meget
som muligt og udvides med
søfart samt vejtransport og
bygninger med henblik på en
så ambitiøs og
omkostningseffektiv
opfyldelse af EU’s 2030
klimamål.
Byrdefordelingsaftalen
(revision)
Forpligte EU’s medlemslande
til at reducere udledningen af
drivhusgasser nationalt
gennem bindende, nationale
reduktionsmål.
- Større konvergens mellem
medlemslandenes
reduktionsmål
- Udfasning af
byrdefordelingsaftalen i 2030
for at sikre en mere
omkostningseffektiv
klimaarkitektur.
Forslag til ny social
klimafond (nyt)
Fonden har til formål at
bidrage til omstilling mod
klimaneutralitet ved at
adressere sociale effekter over
for udsatte grupper som følge
af indførsel af det nye
kvotehandelssystem for
vejtransport og bygninger.
- At fondens størrelse
reduceres, og at fonden ikke
medfører en genåbning af
EU’s flerårige finansielle
ramme (MFF).
- At forvaltning af fonden
overholder EU’s
budgetprocedurer og
retsstatsprincippet.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627241_0002.png
KLIMAPROGRAM 2022
3
LULUCF (regulering af
optag og udledninger fra
jorde og skove)
(revision)
Fremme nettooptaget af CO
2
e
i skove og jorder gennem
reviderede nationale mål.
Forslaget lægger op til øge
LULUCF-sektorens bidrag
med et overordnet EU-mål på
310 mio. tons nettooptag i
2030. Forordningens
regnskabsregler forsimples,
og der tildeles årlige nationale
mål i sektoren fra 2026-2030.
Fra 2031 skal udledninger og
optag fra LULUCF reguleres
sammen med udledninger fra
landbruget i en fælles
landsektor. Der indgår en
ambition om, at landsektoren
skal være klimaneutral fra
2035.
Med forslaget skal
virksomheder fra tredjelande
betale en pris ved import til
EU tilsvarende kvoteprisen i
ETS ved at købe såkaldte
CBAM-certifikater. Forslaget
omfatter i første omgang flg.
sektorer: stål, aluminium,
cement, gødning og
elproduktion. Samtidigt
udfases gratiskvoter i ETS for
disse sektorer over en 10-årig
periode fra 2026
- Øget ambition i LULUCF-
sektoren
- Det er særligt vigtigt at der
etableres en landsektor fra
2031, som så vidt muligt
implementeres med fælles
EU-sektorregulering
CO
2
-grænsetilpasnings-
mekanisme
(nyt)
Adressere risikoen for
karbonlækage - det vil sige
udflytning af CO
2
-intensiv
produktion fra EU til
tredjelande med en mindre
ambitiøs klimapolitik - samt
give tredjelande incitament til
at øge klimaambitionerne.
- CBAM skal være WTO-
medholdeligt og føre til reelle
CO
2
-reduktioner.
- Den gradvise udfasning af
gratiskvoter skal være i
overensstemmelse med WTO-
reglerne
- Effektiv implementering
med færrest mulige
administrative byrder
Transport
Forslag
CO
2
-standarder for nye
personbiler og varevogne
(revision)
Formål
Øge CO
2
-reduktionskravene
for nye personbiler og
varevogne for at fremme den
grønne omstilling af
vejtransporten.
Indhold
Kommissionen lægger
overordnet op til at øge CO
2
-
reduktionskravene for nye
personbiler fra til 55 pct. i
2030 og for varebiler 50 pct. i
2030 ift. 2021 samt krav om
100 pct. reduktion i 2035,
hvilket reelt betyder en
udfasning af nye fossile
personbiler og varevogne.
Med forslaget udfases
luftfartens gratiskvoter
gradvist fra 2024-2027. Dertil
indføres en permanent
opdeling af
anvendelsesområdet for ETS
og CORSIA, så ETS dækker
flyvninger internt i EU/EØS,
mens CORSIA dækker
flyvninger til/fra tredjelande.
Det arbejder Danmark for i
forhandlingerne
- Så høje CO
2
-reduktionskrav
som muligt til nye person- og
varebiler, og at datoen for
udfasning af fossile nye lette
køretøjer fremrykkes til 2030
- At medlemslande kan gå
forrest og får fleksibilitet til at
fastsætte en tidligere
udfasningsdato
- Hurtigere udfasning af
gratiskvoter til luftfart.
- Forlængelse af den
midlertidige undtagelse fra
ETS for flyafgange til
tredjelande.
Luftfart i ETS og CORSIA
(revision)
Øge ambitionsniveauet for
luftfarten i ETS og
implementere CORSIA på en
hensigtsmæssig måde
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627241_0003.png
Iblandingskrav for
bæredygtige brændstoffer til
flytransport
(nyt)
At en stigende andel af
brændstof til luftfarten i EU
er bæredygtigt, samt at der
sikres lige konkurrencevilkår
for luftfartssektoren.
Kommissionen har foreslået
at indføre et europæisk
iblandingskrav, som indfases
fra 2 pct. i 2025, stigende til 5
pct. i 2030 med et underkrav
om iblanding af syntetiske
brændstoffer. Kravet forøges
over tid til 63 pct. i 2050.
Forslaget vil pålægge
forpligtelser for
luftfartsoperatører,
europæiske lufthavne og
brændstofleverandører.
- Højst mulige
iblandingskrav, herunder
højst mulige underkrav til
syntetiske flybrændstoffer
- Mulighed for at
medlemslande kan sætte
højere nationale krav til
iblanding
- At produktion og anvendelse
af bæredygtige
flybrændstoffer er baseret på
vedvarende energi og robuste
bæredygtighedskriterier
- Højere CO
2
-
fortrængningskrav for
drivhusgasintensiteten i
skibenes brændstoffer
- Fremme af reelt
klimaneutrale brændstoffer
frem for eksempelvis LNG
- Fremme af efterspørgslen
efter PtX-brændstoffer.
Bæredygtige brændstoffer til
skibsfart
(nyt)
At brugen af alternative
brændstoffer fremmes i
skibsfart.
Der foreslås et nyt
fortrængningskrav, hvormed
CO
2
-udledningerne fra
brændstof brugt på skibe skal
reduceres med 2 pct. i 2025, 6
pct. i 2030, gradvist stigende
til en reduktion på 75 pct. i
2050. Reguleringen omfatter
brændstof anvendt til
sejladser internt i EU og ved
kaj i en EU-havn samt
halvdelen af brændstoffet
anvendt ved sejladser mellem
en havn i EU og en havn i et
tredjeland.
Der foreslås nye bindende
mål for udrulning af lade- og
tankinfrastruktur for
alternative drivmidler i EU.
Reguleringen omfatter
endvidere krav om at styrke
drivmiddelinfrastrukturens
interoperabilitet på tværs af
EU og krav om øget
gennemsigtighed i
forbrugerpriser samt let
tilgængelige
betalingsløsninger på tværs af
medlemslandene.
Forordning om etablering af
infrastruktur for alternative
drivmidler (AFIR)
(revision)
Fremme udbygning af
infrastruktur for alternative
drivmidler i EU for
vejtransport og sø- og luftfart.
-Ambitiøse fælleseuropæiske
minimumskrav til
udrulningen af
ladeinfrastruktur
- Balancerede fleksibilitets-
og undtagelsesbestemmelser,
der ikke udvander forslaget.
Energi
Forslag
Direktiv for vedvarende
energi inkl. forøgelse af mål
for vedvarende energi
(revision)
Formål
Øge ambitionsniveauet for
udbygning af vedvarende
energi i EU.
Indhold
Der foreslås en forøgelse af
EU’s VE-mål fra 32 pct. til 40
pct. samt en række
sektorspecifikke tiltag. Inden
for transport fastsættes et
CO2-fortrængsningskrav og
delmål for vedvarende
Det arbejder Danmark
for i forhandlingerne
- At hæve VE-målet til 45 pct.
- At fastholde og hæve
ambitionsniveauet for de
sektorspecifikke delmål mest
muligt
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627241_0004.png
KLIMAPROGRAM 2022
5
brændstoffer af ikke-biologisk
oprindelse herunder PtX samt
delmål for avancerede
biobrændstoffer. Inden for
varme- og kølesektoren
fastsættes bindende mål for
årligt stigende andel af VE,
samt nye delmål vedr.
andelen af VE i bygninger og
industrien. Der lægges også
op til at skærpe
bæredygtighedskriterier vedr.
indkøb af træbiomasse til
energiproduktion.
Direktiv for energieffektivitet
inkl. forøgelse af mål for
energieffektivitet
(revision)
Øge ambitionsniveauet for
energieffektivisering i EU.
Der foreslås bl.a. en
opjustering af EU’s EE-mål
fra mindst 32,5 pct. til 36 pct.
i 2030 (2007-ref.). Målet
gøres bindende for EU, og der
introduceres vejledende mål
for nationale bidrag.
Derudover foreslås at hæve
den nationale energispare-
forpligtelse til 1,5 pct. per år
fra 2024. Krav til renovering
af offentlige bygninger
udvides til alle
myndighedsniveauer. I dag
gælder forpligtelsen alene
statslige bygninger.
- At lavemissionsbrændsler
ikke inkluderes
- Styrkede
bæredygtighedskrav til
biomasse
- Så højt ambitionsniveau som
muligt, så energieffektivitet
bidrager til indfrielse af EU's
klimamål.
- Målet for
energieffektivisering øges til
mindst 40 pct. (2007-ref.) og
gøres bindende på EU-niveau.
- Energispareforpligtelse øges
til 1,5 pct. årligt fra 2024-
2030.
- At krav om renovering af
offentlige bygninger skal
være omkostningseffektive
Regeringen hilser det
overordnede formål med
revisionen velkommen, da det
gældende direktiv på mange
punkter er forældet.
Regeringen arbejder forfor en
ambitiøs revision af
direktivet, herunder med
fokus på en forhøjelse af
minimumssatser, en ændring
af energibeskatningen, så
afgifterne fastsættes på
baggrund af
energiprodukternes
energiindhold, en tilføjelse af
en CO
2
-komponent samt en
ophævelse af den
obligatoriske fritagelse for
brændstof, der anvendes til
luftfart.
Regeringen hilser det
overordnede formål med
revisionsforslaget
Energibeskatningsdirektivet
(revision)
Fastsætter regler og
minimumspunktafgiftssatser
for beskatning af
energiprodukter, som
anvendes som
motorbrændstof og brændsel
til opvarmning, samt
elektricitet
Revisionen medfører en ny
afgiftssatsstruktur baseret på
brændstoffernes og
elektricitetens energiindhold
og miljøpræstationer.
Derudover udvides
beskatningsgrundlaget, idet
anvendelsesområdet udvides
til at omfatte flere produkter,
og nogle af de nuværende
fritagelser og lempelser
fjernes. I forslaget lægges der
op til at gruppere
energiprodukter og elektricitet
på forskellige afgiftsniveauer,
der afhænger af
energiproduktets
energiindhold og
miljøpræstationer.
Revision af
Bygningsdirektivet
Øge energieffektiviteten for
bygninger, begrænse
udledning af emissioner og
Forslaget indfører krav om
renoveringshandlingsplaner,
minimumsstandarder for
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627241_0005.png
(revision)
nedbryde barrierer for
renoveringer.
bygningers energimæssige
ydeevne, klimakrav til
bygningers livscyklus,
udvidelse af
energimærkningsordningen,
finansieringsincitamenter og
introduktion af standarder for
nulemissionsbygninger.
velkommen. Forslaget skal
delvis udmønte
Kommissionens strategi om
en Renoveringsbølge.
Bygningerne i EU forbruger
ca. 40 % af EU's samlede
energiforbrug og ca. 36 % af
de energirelaterede CO2-
emissioner. De foreslåede
initiativer i bygningsdirektivet
forventes derfor at spille en
central rolle for at kunne
indfri EU’s
energieffektivitetsmål på 36
% i 2030. Regeringen ønsker
en ambitiøs og
omkostningseffektiv
klimaindsats og vil arbejde
for, at forslaget får en mere
teknologineutral tilgang.
Brint- og gasmarkedspakke
(nyt)
Understøtte et europæisk
marked for vedvarende og
kulstoffattige gasser som
gradvist skal erstatte fossil
gas.
Pakken består af et direktiv-
og et forordningsforslag som
er revisioner af eksisterende
regler. Pakken omfatter regler
der skal styrke
forbrugerbeskyttelsen, sikre
effektiv markedsadgang til og
transport af vedvarende og
kulstoffattige gasser igennem
gasinfrastrukturen. Desuden
lægges der op til ny og
selvstændighed regulering af
brintinfrastruktur.
Forslaget lægger op til en ny
regulering, der skal begrænse
energisektorens direkte
metanudledninger med fokus
på olie- og gassektoren, inkl.
indvinding, transmission,
lagring, og distribution,
kulsektoren samt udledninger
der stammer fra EU’s
energiimport fra tredjelande.
Dette tilvejebringes igennem
krav til monitorering,
rapportering og verifikation,
lækagesøgning og –
reparation, samt begrænsning
af afblæsning og afbrænding
af gas, navnlig
rutineafbrænding.
Regeringen hilser det
overordnede formål med
revisionsforslagene
velkommen, da disse udgør et
vigtigt bidrag til indfrielse af
EU’s klimamål.
Metanemissioner i
energisektoren
(nyt)
Reducere direkte
metanudledninger i
energisektoren.
[Regeringen hilser det
overordnede formål med
forslaget velkommen, som et
vigtigt bidrag til indfrielsen af
EU’s klimamål. Regeringen
vil arbejde for et ambitiøst,
klart og balanceret
fælleseuropæisk regelsæt på
området. Regeringen ser
generelt positivt på forslaget
om et forbud mod
rutinemæssig flaring.]