Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 510
Offentligt
2627240_0001.png
SEPTEMBER 2022
Et grønnere
Danmark
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0002.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
Indhold
Forord
Regeringen vil indfri 70 pct. målet
Vedvarende energi til Danmark og Europa
Væk fra russisk gas
Bæredygtige virksomheder og arbejdspladser
Grønnere hverdag
Vejen forude
En grøn pioner
At lede med eksemplets magt
4
9
10
12
17
20
24
26
30
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0003.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
5
Forord
Der er varmerekorder verden over. Vejret ændrer
sig, bliver voldsommere og mere uforudsigeligt. Vi
har haft den varmeste julidag i Danmark nogen-
sinde målt. Hele 35,9°C grader. Klimakrisen kan
mærkes. Klimaforandringerne er her. Vi skal gøre
alt, hvad vi kan for at stoppe udviklingen. Hvert
eneste ton mindre drivhusgasudledning tæller.
Den mere opløftende nyhed er, at brede flertal i
Folketinget de seneste tre år har truffet beslut-
ninger, der reducerer udledningerne i 2030 med
over 14 mio. ton CO2e. Vores land er blevet
markant grønnere. Produktionen af strøm fra
sol- og vindenergi har aldrig været større. Og
aldrig har der været så meget grøn gas i rørene.
Der forventes over 7 gange flere elbiler på vejene
inden årets udgang sammenlignet med 2019, og
der er over 6.500 ladepunkter. Der kommer mere
dansk natur med 15 nye naturnationalparker.
Der anvendes færre plastikposer, og Danmark
har fået nye kostråd, der tager højde for fødevar-
ernes klimabelastning. Og der har aldrig været
afsat så mange penge til grøn forskning og til
udviklingslandenes håndtering af klimaforan-
dringerne som nu.
I de seneste tre år er der indgået mere end 75
grønne aftaler. Aftaler, der sigter på at indfri et
af verdens formentligt mest ambitiøse klimamål
om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne
i 2030. De mange klimaaftaler er indgået i en
tid med corona-krise og nu krigen i Ukraine som
bagtæppe. Samspillet mellem klima- og sikker-
hedspolitik har aldrig været tydeligere. Et farvel
til sort energi er afgørende for både vores sikker-
hed, frihed og klodens fremtid.
Og med konkrete aftaler om alt fra fjernvarme,
havvind, grøn skat, affald, skov, landbrug til trans-
port har vi rykket klimapolitik fra store visioner
til forandring i dagligdagen. Aftalerne er indgået
med bred opbakning i Folketinget med involver-
ing af borgere, virksomheder og forskere. Med
over 7 år til 2030 er vi nået næsten tre fjerdedele
af vejen. Og indfrielsen af landbrugsmålet kan
tage os resten af vejen mod 70 pct. målet.
Men har det overhovedet betydning, at vi som
lille land har skruet op for tempoet? Vi står
alligevel kun for 0,1 pct. af de
globale udledninger. Ja, det har
en enorm betydning. For vi
viser omverdenen, hvordan man kan gennemføre
en ambitiøs grøn omstilling af samfundet uden
at gå på kompromis med velfærd, arbejdspladser
og den sociale balance. Hvis de største udledere
som Indien, USA og Kina skal overbevises, skal
de se konkrete afprøvede løsninger. Derfor har
vi brugt de sidste tre år på at intensivere vores
samarbejde med de største udledere. Vi har sam-
tidigt kæmpet for at øge de globale ambitioner og
sat dagsordenen ved FN’s klimaforhandlinger. Vi
har kæmpet for mere ambitiøse klimamål i EU.
Og vi har lagt land til store internationale klima-
topmøder som f.eks. havvindstopmøderne om
Nordsøen og Østersøen.
På tre år har vi sat store forandringer i gang. Elbil-
erne kører på vejene, der er opsat vindmøller på
havet, der er mere grøn strøm i din stikkontakt,
og der er lagt en ambitiøs vej for et endnu
grønnere Danmark. Vi stopper ikke her.
Hvert et ton drivhusgasudledning tæller,
og målet er et klimaneutralt samfund.
God læselyst!
1,5°C
1,2°C
Dan Jørgensen
Klima-, energi- og forsyningsminister
0,9°C
0,6°C
0,3°C
FIGUR 1
Verden står i en klimakrise
Udviklingen i observerede globale
middeltemperaturer fra 1850 til 2020
(HadCRUT)
Kilde: DMI
0°C
1850
1860
1870
1880
1890
1900
1910
1920
1930
1940
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
2020
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0004.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
ET
NMA RK
7
Udpluk af
grønne aftaler mv.
2019- 2022
FINANSIERING
Regeringen har sammen med Folketingets partier prioriteret milliarder
til at accelerere den grønne omstilling:
•
Over 110 mia. kr. frem mod 2030
•
Over 53 mia. kr. til et grønt råderum frem mod 2040
•
9,5 mia. kr. til grøn forskning og udvikling siden regeringen tiltrådte
•
Danmarks Grønne Fremtidsfond med en samlet kapacitet på 25 mia. kr.
INDUSTRI
Der er foretaget regulering og milliardinvesteringer i udviklingen
af grønne løsninger, der skubber på en klimavenlig industri i Danmark:
•
Ambitiøs CO2-afgift, der sikrer en højere og mere ensartet pris på klimabelastning
•
13,6 mia. kr. til støtte til biogas og andre grønne gasser i perioden 2024-2050
•
Ca. 2,8 mia. kr. i 2020-30 til virksomhedernes omstilling til mere energieffektive
løsninger og vedvarende energi gennem Erhvervspuljen
•
7 mia. kr. frem til 2030 til en fond målrettet industriens omstilling som bl.a. går til
en CO2-fangst pulje og støtte til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig
TRANSPORT
Der er sket et kvantespring i elektrificeringen af transportsektoren.
Og med ladestandere, grønne fly og el-biler bliver en af de mest
forurenende sektorer grønnere:
•
Over 1,8 mia. kr. til grøn indenrigsluftfart. En grøn
indenrigsrute i 2025, og fra 2030 skal al indenrigsflyvning
i Danmark være helt grøn
på bilens værdi og CO2-udledning
•
Omlægning af registreringsafgiften, så den både baseres
•
Indførsel af et CO2-fortrængningskrav fra 2022
•
321 mio. kr. i 2021 og i 2022 500 mio. kr. frem til 2030
ENERGI
Energisektoren er gået fra at være en af de mest udledende sektorer til i dag at
være drivkraften bag reduktioner i andre sektorer. Med en massiv satsning på
grøn energi er der sat turbo på udviklingen:
•
Firedobling af elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030
•
Femdobling af havvind frem mod 2030 og ambition om at høste hele Danmarks
til udrulning af ladeinfrastruktur. Allerede i juni i år er der
opstillet over 6.500 ladestandere
•
Kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift for lastbiler
•
397 mio. kr. til understøttelse af omstillingen af tung vejtransport
•
Forventning om over en million el- og plug-in hybridbiler på
havvindspotentiale frem mod 2050
•
Mål om 65 GW havvind i Nordsøen frem mod 2030 og 150 GW frem mod 2050
vejene i 2030
sammen med Belgien, Nederlandene og Tyskland
•
Mål om godt 20 GW havvind frem mod 2030 sammen med EU-landene fra
Østersø-regionen. Det vil syvdoble havvindskapaciteten i Østersøen
i Øster- og Nordsøen
•
Verdens første energiøer af sin slags, der skal blive knudepunkter for grøn strøm
•
Danmark som nettoeksportør af grøn energi i 2030
•
Slutdato for olie- og gasudvinding i Nordsøen i 2050 og aflysning af fremtidige
GRØNNE BRÆNDSTOFFER
”POWER-TO-X”
Der er sket en massiv satsning på grønne brændstoffer, der styrker dansk erhverv
og forsyningssikkerheden. I 2030 skal der etableres 4-6 GW elektrolysekapacitet:
•
Danmarks første strategi for at udvikle brint og grønne brændstoffer
udbudsrunder
i 2030
(Power-to-X strategi)
•
Slutdato for gas til opvarmning i danske hjem i 2035 og mål om 100 pct. grøn gas
•
4,2 mia. kr. til udfasning af olie-, gas- og træpillefyr og energirenoveringer i
•
850 mio. kr. til dansk deltagelse i et storskala europæisk projekt, Important
Project of Common European Interest (IPCEI), om brint
•
1,25 mia. kr. til støtte til brintproduktion
•
Direkte linjer og geografisk differentierede forbrugstariffer for store
perioden 2020-2026 Herunder Fjernvarmepuljen, hvor der indtil nu er givet
tilsagn til ca. 30.350 husstandes gasfyr og ca. 3.900 husstandes oliefyr, der vil
overgå til energieffektiv fjernvarme
elforbrugere, som kan styrke den grønne omstilling
FORTSÆTTER NÆSTE SIDE
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0005.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
9
Regeringen vil indfri 70 pct. målet
LANDBRUG
Der er sat en ambitiøs bæredygtig retning for land- og
skovbrugssektoren med et bindende reduktionsmål på 55-65 pct.
i 2030. Midler til teknologi, mere økologi og flere danske træer
sætter turbo på den grønne udvikling af sektoren:
•
Midler til udtagning af ca. 88.500 hektar kulstofrige landbrugsjorder
og randarealer med en ambition om at nå 100.000 hektar
•
Midler til næsten 28.000 hektar skovrejsning imod 2030
•
3,6 mia. kr. til økologisk arealstøtte frem mod 2030 for at understøtte
ambitionen om en fordobling af det økologiske areal i Danmark
•
580 mio. kr. til at støtte produktionen af plantebaserede fødevarer
CO2-FANGST & LAGRING (CCS)
Danmark har fået sin første statslige satsning på CO2-fangst. Der er afsat
milliarder til udvikling af området og lagt en køreplan for, at de første CCS-
anlæg er i drift i Danmark i 2025:
•
16,6 mia. kr. afsat til puljen til lagring og udnyttelse (CCUS), 19,5 mia. kr.
I 2020 fastsatte et bredt flertal i Folketinget Dan-
marks mål om at reducere vores drivhusgasudled-
ninger med 70 % i 2030. Det betød, at vi på 10 år
skulle reducere udledninger med ca. 19 mio. ton.
Det var en omfattende opgave, der har resulteret
i over 75 grønne aftaler over de seneste tre år, der
samlet set kan reducere udledningerne med over
14 mio. ton CO2e i 2030. Det bringer os næsten
tre fjerdedele af vejen mod målet. Den resterende
reduktionsmanko kan indfries med det mål, vi har
sat for landbruget. Dermed har vi vist vejen til at nå
70 pct. målet, samtidig med vi passer på den sociale
balance, sikrer omkostningseffektivitet og at udled-
ningerne ikke flytter uden for landets grænser.
For den sidste ca. en fjerdedel af vejen mod
målet er en yderligere omstilling af landbrugs- og
fødevaresektoren altså helt afgørende. Derfor har
regeringen og et bredt flertal i Folketinget sat et
mål om at reducere udledningerne fra sektoren
med 55-65 pct. og investeret milliarder i bl.a. kli-
mateknologisk forskning, der skal gøre landbruget
grønnere. Næste skridt er at omsætte teknolo-
gierne til konkret forandring i sektoren.
Vi er i fuld gang med implementeringen af de
mange aftaler. Men når man skal nå verdens
formentlig mest ambitiøse klimamål, vil der være
risiko for, at ikke alle aftaler virker som forventet.
Gennem klimalovens årshjul holder derfor både
Klimarådet, regeringen og Folketinget et skarpt øje
med, at CO2e-udledningerne rent faktisk falder og
aftalerne implementeres. Skulle der ske afvigelser,
har regeringen med årets klimaprogram udarbejdet
en række alternative scenarier for målopfyldelse,
ligesom der er aftalt genbesøg i alle udledende
sektorer senest 2025. Hertil har regeringen re-
serveret 53,5 mia. kr. frem mod 2040 til et grønt
råderum, således at manglende finansiering ikke
bremser omstillingen.
På tre år er vi kommet næsten trefjerdedele af
vejen mod 70 pct. målet, vi har over 7 år til at nå
den sidste fjerdedel, som landbrugsmålet skal
levere på, og vi har en plan for både finansiering
og løbende opfølgning år for år. Derved er vejen til
indfrielsen af 70 pct. målet sikret.
til puljen til fangst og lagring (CCS) samt 2,6 mia. kr. til pulje til negative
udledninger
•
Lovliggørelse af eksport og import af CO2
•
Køreplan for fangst, transport og lagring af CO2
AFFALD
Der er igangsat en grøn omstilling af affaldssektoren med mindre plast, mindre
forbrænding og mere genanvendelse:
•
Mål om klimaneutral affaldssektor i 2030, og 80 pct. af dansk plast skal udsorteres
FIGUR 2
Vejen til at reducere
70 pct. i 2030 er anskueliggjort
Da regeringen
tiltrådte, var
mankoen ca.
19 mio ton CO2e
Der er besluttet tiltag, der kan reducere
udledningerne i 2030 med over 14 mio
ton CO2e. Vi er næsten trefjerdedele af
vejen mod 70 pct. målet.
Indfrielsen af
landbrugsmålet
kan fjerne den
resterende manko.
af forbrændingen i 2030
•
Krav om sortering af husholdningsaffald i 10 affaldstyper og dermed mindre affald
Mio. ton CO
2
e
•
Krav om 60 pct. reel genanvendelse af det indsamlede plastaffald
til forbrænding
•
Forbrændingskapaciteten reduceres med ca. 30 pct. i 2030 og følges med
udviklingen i de danske affaldsmængder
•
Reduktion af unødvendig emballage, mere brug af genbrugsemballager og
genanvendelse af emballage gennem det udvidede producentansvar for emballage
og engangsplastprodukter
Vejen til
at reducere
70 pct. i
2030 er
anskueliggjort
19
7
2
5
5
2019¹
¹
²
³
4
2020²
2021³
20224
Manko
•
2,2 kr. i afgift på en alm. plastikbærepose i 2022
Manko fra BF2019. Denne indeholder politikker frem til udgangen af maj 2019.
Ændring i manko fra BF2019 til KF2021. KF2021 indeholder effekter af politikker frem til d. 31. dec. 2020.
Ændring i manko fra KF2021 til KF2022. KF2022 indeholder effekter af politikker frem til d. 31. dec. 2021.
Partiel effekt af aftaler i 2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0006.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
11
Kapacitet (GW havvind)
Vedvarende energi til
Danmark og Europa
Siden oliekriserne i 1970’erne har Danmark gennem brede politiske forlig gennemført en massiv udbygning
af vedvarende energi. Vi er nået langt, men ambitionerne er stadig tårnhøje.
Elproduktionen fra vedvarende energi var 23,3 TWh i 2019 og forventes at stige til 34,2 TWh i 2022. En
stigning på ca. 46 pct. Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
tog regeringen og et bredt flertal i
Folketinget et skridt længere og satte en klar og grøn retning for dansk energipolitik. Vi vil firdoble produk-
tionen fra solenergi og landvind frem mod 2030, og vi planlægger at femdoble dansk havvindmøllestrøm
i 2030. Det kan give en grøn energiproduktion på 103 TWh i 2030. Ambitionen skal indfries ved bl.a.
at muliggøre etablering af yderligere 4 GW havvind inden udgangen af 2030 under forudsætning af, at
havvindmølleparkerne ikke belaster statens finanser negativt over projektperioden, og at der i relevant
omfang er plads i elnettet.
De danske farvande har potentiale til at blive grønne kraftværker - ikke bare for
Danmark, men også for Europa. Både i Øster- og Nordsøen etablerer vi energiøer,
der markerer begyndelsen på en ny æra for produktion af energi fra havvind. 3 GW
på Bornholm i 2030 og en kunstig ø i Nordsøen med 10 GW tilkoblet frem mod
2040 som sigtepunkt. Øerne skal fungere som grønne kraftværker på havet, der
samler strøm fra omkringliggende havvindmølleparker og fordeler den til elnettet i
Danmark og direkte til udlandet.
Energiøerne skal være med til at høste de enorme havvindsressourcer, der er i de
danske farvande. I Esbjerg indgik vi en historisk aftale med europæiske
lande om et mål om at øge havvindskapaciteten til
mindst 150 GW frem mod 2050. Det kan forsyne
op til 230 millioner europæiske husstande med
grøn strøm. Og i august 2022 satte Danmark og
Østersølandene en fælles ambition om at syvdo-
ble havvindskapaciteten i 2030 i Østersøen.
Mens den vedvarende energisektor vokser, reducerer vi
samtidig brugen af fossile brændsler. Folketinget vedtog i
2021 en skelsættende beslutning om et stop for al olie-
og gasproduktion i Nordsøen i 2050 og alle fremtidige
udbudsrunder. Med aftalen er Danmark det hidtil
største olie- og gasproducerende land i verden, der
sætter en endegyldig slutdato.
En femdobling af havvind i 2030
12
FIGUR 3
En femdobling
af havvind
i 2030
10
8
6
4
2
Investeringer i et fortsat
grønnere Danmark
Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022
Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020
2010
2012
2010
2015
2014 2016
2018
2020
2020
2022
2025
2024 2026
2028
2030
2030
Anm.: Baseret på
på etablering
de 4 GW
GW besluttet udbudt
aftale
aftale om grøn strøm.
Anm.: Baseret
etablering af
af de 4
besluttet udbudt med
med
om grøn strøm.
Udvikling mellem årstallene er illustrativ.
Udvikling mellem årstallene er illustrativ.
Kilde: ENSStat for 2000-2020, KF2022 for 2021-203, Energiøprogrammet,
Klimaaftale om
Kilde: ENSStat for 2000-2020, KF2022 for 2021-203, Energiøprogrammet,
grøn strøm og varme 2022
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
FIGUR 4
Rekordproduktion af
af vedvarende energi og
forventet
Rekordproduktion
vedvarende energi og
fortsat stigende udbygning
forventet fortsat stigende udbygning
TWh
100
Ambitionerne fra aftale
om grøn strøm og varme:
80
60
• Udbud af 4 GW havvind
• 4 gange land-VE
• Energiø Bornholm
40
Klimafremskrivning 2022
20
2010
2015
2020
2025
2030
Anm.: 2030 fremskrivning inklusiv indfrielse af ambitionerne fra aftale om grøn strøm og varme
Anm.: 2030 fremskrivning inklusiv indfrielse af ambitionerne fra aftale om grøn strøm og varme
Kilde. KF2022 og aftale om
strøm og varme
Kilde. KF2022 og aftale om grøn
grøn strøm og varme
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0007.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
13
Væk fra russisk gas
Ruslands invasion af Ukraine har understreget
behovet for en hurtig udfasning af fossile brænd-
sler. Når Danmark og Europa frigør sig fra russisk
gas, vil det svække Putin. Det vil gøre os sikrere.
Og det vil gavne klimaet.
For at komme af med russisk gas er opvarmning
af danske hjem et vigtigt indsatsområde. Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er ambi-
tionen, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme
i danske husstande fra 2035, samt at Danmark
senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med
grøn gas. Regeringen vil i 2026 fremlægge mulige
initiativer samt den finansiering, der skal til for at
indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035
og 100 pct. grøn gas i 2030.
Gennem Bygningspuljen gives der tilskud til, at de
danske hjem bruger mindre energi og til at skifte
til varmepumper i de områder, hvor boligerne ikke
kan tilsluttes fjernvarme. I alt er der givet tilsagn til
næsten 40.000 boligejere. Og med Fjernvarmepul-
jen er der indtil videre i 2021 og 2022 givet tilsagn
til udrulningen af nye fjernvarmeprojekter, så ca.
30.350 husstandes gasfyr og ca. 3.900 husstandes
oliefyr vil overgå til energieffektiv fjernvarme.
Og det er godt for den grønne omstilling, da vores
fjernvarmesektor hovedsagelig er baseret på grøn
energi. Ved udgangen af 2022 forventes 80 pct. af
fjernvarmen at komme fra grøn energi. Og fjern-
varme baseret på sort energi forventes at være
reduceret med 42 pct. i perioden 2019-2022.
Bygningspuljen
Næsten
40.000 boligejere
har fået
tilsagn om energiforbedring af boliger.
Fjernvarmepulje: Tilsagn 2021-
august 2022. Fra sort til grøn varme i danske hjem
GAS
FIGUR 5
OLIE
FJERNVARME
Fjernvarmepulje:
Tilsagn 2021-
august 2022.
Fra sort til grøn
varme i danske
hjem
tilsagn til
udskiftning
af gasfyr
30.350
tilsagn til
udskiftning
af oliefyr
3.900
34.250
husstande
får tilsagn til
fjernvarme
Anm.: Tallene er baseret på antallet af tilsagn i perioden 2021-august 2022.
Kilde: Energistyrelsen 2022
Anm.: Tallene er baseret på antallet af tilsagn i perioden 2021-august 2022.
Kilde: Energistyrelsen 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0008.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
15
FIGUR 6
Klimaaftale for energi og industri mv.
Aftale om en klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi
Meget
mere grøn
fjernvarme
PJ
150
120
90
60
30
0
2010
2015
Gasforsyningen er en stor udfordring. Danmark er heldigvis bedre stillet end mange europæiske lande,
da godt 29 pct. af vores hjemlige årlige gasforbrug i dag kommer fra vores biogasproduktion. Biogaspro-
duktionen forventes i 2022 at være mere end dobbelt så stor som produktionen i 2019. Samtidig skal vi
forsøge at skrue ned for energien for at spare på varmen. Og Danmark er også langt på energieffektivitet.
Der er indgået aftaler, der samlet set vil sikre markante energibesparelser hvert år frem mod 2030. Bespar-
elser, der i 2030 svarer til hele energiforbruget (både el og varme) i 600.000 danske parcelhuse.
Aftale om fremme af udnyttelse af
overskudsvarme
Aftale om prisregulering af fjernvarme
fra geotermiske anlæg
PJ
50
Mere biogasproduktion
– en grønnere gassektor
ENE
N
G
RØ
RGI
GR Ø N EN ER GI
- Biogas inkl. Bionaturgas
- Affald, bionedbrydeligt
- Biomasse
- Øvrig VE
- Overskudsvarme
- Solvarme
- Elkedler
- Varmepumper
- Geotermi
FIGUR 7
SO RT EN ERG I
Mere biogas-
produktion
– en
grønnere
gassektor
40
30
20
10
S
O
RT
2020
2025
E
NE
R
GI
2035
- Kul
- Olie
- Affald, ikke-bionedbrydeligt
- Naturgas
2010
2015
2020
2025
2030
2030
Anm.: Samlet produktion af biogas til opgradering, elproduktion, varme og proces,
Anm.: Samlet produktion af biogas til opgradering, elproduktion, varme og proces, hvor årene
hvor årene
er baseret
er baseret på fremskrivningen
2021-2030
2021-2030
på fremskrivningen i KF2022.
i KF2022.
Kilde: KF2022
Kilde: KF2022
Data er KF22 og dækker fjernvarmesektoren inkl. varme fra affaldsforbrænding.
Grøn energi
Biogas (inkl. bionaturgas), affald (bionedbrydeligt),
biomasse, øvrig VE, overskudsvarme, solvarme,
elkedler, varmepumper, geotermi
Sort energi
Kilde: KF2022 og dækker fjernvarmesektoren inkl. varme fra affaldsforbrænding.
Mia. kr.
Kul, olie, affald (ikke-bionedbrydeligt),
naturgas
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0009.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
17
Bæredygtige
virksomheder
og arbejdspladser
De danske virksomheder er vigtige drivkræfter til
at gøre Danmark grønnere. Derfor søsatte regerin-
gen 14 klimapartnerskaber, der er kommet med
forslag og initiativer til et grønnere Danmark.
I juni 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget
Aftale om grøn skattereform for industri mv.,
der
indfører en ny og ambitiøs CO2-afgift. CO2-afgiften
giver virksomhederne incitament til at omstille
sig og stabile rammer for den langsigtede grønne
omstilling. Det bliver nu i højere grad forurener-
en, der betaler for sin udledning. Aftalen leverer
det største enkeltstående bidrag til Danmarks
70 pct. mål siden klimalovens vedtagelse med
Midler afsat til CO2-fangst og lagring (CCS)
19,5
FIGUR 8
Mia. kr. (2023 priser)
Midler afsat
til CO2-
fangst og
lagring (CCS)
16,6
15
10
5
2,6
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
0
Anm.: Udgifter til puljer for C02 fangst og lagring i perioden 2010- 2022.
Anm.: Udgifter til puljer for C02 fangst og lagring i perioden 2010- 2022.
2022: Aftale om en grøn skattereform.
2022: Aftale om
finansloven 2022.
2021: Grøn delaftale til
en grøn skattereform.
2021: Grøn
klimaaftale
til finansloven 2022.
2020: Afsat med
delaftale
for energi og industri til CCUS-puljen. I samme periode er der
herudover afsat til forskning på området og
energi og industri til CCUS-puljen. I samme
2020: Afsat med klimaaftale for
udvikling af lokale værdikæder jf. figur 10
periode er der
herudover afsat til forskning på området og udvikling af lokale værdikæder jf. figur 10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0010.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
19
Grønne forskningsmidler
en CO2-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030. Der er
samtidig afsat et stort milliardbeløb til de hårdest
ramte virksomheder, der i en overgangsperiode
skal hjælpe dem med at omstille sig. Herudover
igangsatte regeringen og et flertal af Folketingets
partier i 2021 otte lokale erhvervsfyrtårne, der
skal fastholde og udvikle danske grønne styrkepo-
sitioner som eksempelvis PtX, vandteknologi og
bæredygtigt byggeri.
Et væsentligt område, der skal udvikles, er fangst
og lagring af CO2. I årtier er der blevet pumpet olie
op af Nordsøen. Det skal høre fortiden til. I stedet
skal vi nu indfange CO2 og lagre den i den danske
undergrund. Til at hjælpe udviklingen i gang har
regeringen og et bredt flertal afsat knap 40 mia.
kr. over de sidste tre år. Den første udbudsrunde
for tilladelser til efterforskning af lagring af CO2 er
allerede åbnet.
Ud over fangst af CO2 er udviklingen af brint og
andre former for grønne brændstoffer en vigtig
satsning for de danske virksomheder. Regeringen
har afsat over 3 mia. kr. til PtX, der kan omdanne
vores grønne strøm til grønt brændstof. Det vil
gøre vores fly og skibe mere klimavenlige.
Vi skal blive ved med at modne klimateknologier.
Vi har derfor aldrig afsat så mange midler til grøn
forskning som i de sidste tre år. Det gavner klimaet
og vores eksport. Danmark eksporterede i 2021
for knap 20 mia. kr. grøn miljøteknologi og 65 mia.
kr. grøn energiteknologi. Det vurderes, at dansk
eksport af grøn energiteknologi i 2021 har poten-
tiale til at reducere de globale udledninger med
mellem 119 og 215 mio. ton CO2 over teknolo-
giernes levetid.
3
2.5
FIGUR 10
Grønne
forsknings-
midler
Mia. kr. (2022-pl)
2
1.5
1
0.5
0
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Anm.: Øremærkede grønne bevillinger bygger på konkrete
bevillinger. For 2022 er der taget
Anm.: Øremærkede grønne bevillinger bygger på konkrete vurderinger af de enkelte
vurderinger af de enkelte
udgangspunkt i budgetteringstidpunktet.
bevillinger. For 2022 er der taget udgangspunkt i budgetteringstidpunktet.
Kilde: Finansloven og indmeldinger fra ministerierne
Kilde: Finansloven og indmeldinger fra ministerierne
Turbo på fremtidens grønne brændstoffer
FIGUR 9
1.200
1.000
Turbo på
fremtidens
grønne
brændstoffer
Mio. kr.
800
600
400
200
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
* Anm.: Figuren viser midler fra Aftale om udmøntning af ikke-udmøntede midler i puljen til skattemæssig sucession til
erhvervsdrivende fonde, Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, Aftale om fordeling af forskningsreserven m.v. for
2021, Aftale om
viser midler
i et
Aftale om udmøntning af ikke-udmøntede midler i puljen til
Anm.: Figuren
Dansk deltagelse
fra
“vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse” (IPCEI) vedr. brint, og Aftale om
udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi). Det bemærkes, at PtX også vil blive støttet
skattemæssig sucession til
projekter som fx EUDP og Erhvervsfyrtårne.
erhvervsdrivende fonde, Klimaaftale for energi og industri mv. 2020,
gennem en række tværgående
Aftale om fordeling af forskningsreserven m.v. for 2021, Aftale om Dansk deltagelse i et “vigtigt
projekt af fælleseuropæisk interesse” (IPCEI) vedr. brint, og Aftale om udvikling og fremme af
brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi).
Det bemærkes, at PtX også vil blive støttet
gennem en række tværgående projekter som fx EUDP og Erhvervsfyrtårne.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0011.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
21
Grønnere hverdag
Mange af regeringen og Folketingets beslutninger
har konkret betydning for hverdagen. Bilerne på
vejene er blevet grønnere, hvor der ved udgan-
gen af 2022 forventes syv gange flere elbiler end
i 2019. Der kommer kun flere elbiler med tiden.
Og der forventes samlet at være over en million
el- og plug-in hybridbiler på vejene i 2030. Der er
nu over 6.500 offentligt tilgængelige ladepunkter
– mere end en fordobling af antallet siden 2019.
Elektrificeringen er også så småt begyndt for den
tunge vejtransport. Antallet af elektriske lastbiler
er steget fra ca. 50 i 2021 til 100 i 2022. I de kom-
mende år forventes langt flere og større lastbiler at
blive omstillet til el eller brint.
Langt flere elbiler på vejene
600
Langt flere
elbiler på
vejene
1000 stk. el-biler
FIGUR 11
400
200
2010
Kilde: KF2022
2015
2020
2025
2030
Kilde: KF2022
Offentligt tilgængelige ladepunkter
i eksplosiv vækst
Antal
6.000
FIGUR 12
Offentligt
tilgængelige
ladepunkter
i eksplosiv
vækst
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2010
Over 3.800 flere ladepunkter end i 2019
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
JUNI
Normale opladere
Hurtig- og lynopladere
Total
Kilde: Transportministeriet - ChargeX Analytics2022
Kilde: Transportministeriet - ChargeX Analytics2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0012.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
23
I 2015 købte danskerne i gennemsnit ca. 60
plastikposer om året, hvilket næsten er halveret
I 2015 købte danskerne i
til ca. 30 plastikposer per person i 2021.
gennemsnit ca. 60
plastikposer om året, hvilket næsten er halveret
til ca. 30 plastikposer per person i 2021.
Vi bruger færre og færre plastikposer. I 2015
købte alle danskere i gennemsnit ca. 60 plastik-
poser om året, hvilket er halveret til ca. 30 plas-
tikposer per dansker i 2021. I det hele taget vil vi
med
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi
bl.a. arbejde for at knække affaldskurven
samt udsortere 80 pct. dansk plast fra affaldsfor-
brændingen i 2030. Derudover har vi fra 2022 sat
krav om reel genanvendelse af mindst 60 pct. af
det indsamlede plast.
Omstilling til en mere cirkulær økonomi og en
bedre håndtering af vores affald er også afgørende
for klimaindsatsen. Alle landets kommuner skal
indsamle 10 forskellige affaldstyper. 12 kommuner
har allerede indført indsamling af ni affaldstyper
(kravet for indsamling af tekstilaffald gælder først
fra 1. juli 2023). Det svarer til cirka 1,25 millioner
borgere, der omfattes af ordningen. Frem mod
2023 udbredes ordningerne i alle landets kom-
muner, og ved udgangen af 2022 forventes over
3,7 millioner borgere at kunne affaldssortere i ni
affaldstyper.
Vi får også mere skov i Danmark. Der er afsat
midler til både statslig og privat skovrejsning, og
Klimaskovfonden er etableret. Det vil føre til, at vi
i 2030 får rejst ny skov på et areal, der fylder mere
end tre gange Rold Skov. Der er også afsat midler
til at etablere knap 75.000 hektar urørt skov og 15
naturnationalparker.
2015
30
I 2015 købte danskerne i gennemsnit ca. 60
plastikposer om året, hvilket næsten er halveret
2021
plastikposer
plastikposer per person i 2021.
til ca. 30
i 2021
Frem mod 2030 skal der rejses
næsten 28.000 ha skov, svarende til
mere end tre gange Rold Skov
pr. borger er beregnet ud fra provenuindtægter, samt en antaget vægt pr. plastikpose på 25 g. pr. stk. Vægten pr. plastikpose bygger
port af juni 2020 ”Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer”, hvori det blev oplyst at ”en
typisk vejer mellem 20-45 g. I den lave ende findes typisk plastikbæreposerne i supermarkederne.
25.000
FIGUR 13
60 plastikposer i 2015
Anm.: Poser pr. borger er beregnet ud fra provenuindtægter, samt en antaget vægt pr.
plastikpose på 25 g. pr. stk. Vægten pr. plastikpose bygger på COWI-rapport af juni 2020
”Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer”, hvori det
blev oplyst at ”en plastikposer typisk vejer mellem 20-45 g. I den lave ende findes typisk
plastikbæreposerne i supermarkederne.
2015
2021
Frem mod
2030 skal der
rejses næsten
28.000 ha
skov, svarende
til mere end
tre gange
Rold Skov.
Hektar skovrejsning
20.000
15.000
10.000
5.000
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Planlagt skovrejsning i perioden 2021-2030 i hektar.
Anm.: Planlagt skovrejsning i perioden 2021-2030 i hektar.
Kilde: KF2022
Kilde: KF2022
Anm.: Poser pr. borger er beregnet ud fra provenuindtægter, samt en antaget vægt pr. plastikpose på 25 g. pr. stk. Vægten pr. plastikpose bygger
på COWI-rapport af juni 2020 ”Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer”, hvori det blev oplyst at ”en
plastikposer typisk vejer mellem 20-45 g. I den lave ende findes typisk plastikbæreposerne i supermarkederne.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0013.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
Vejen forude
Med
Klimaprogram 2021
fremlagde regeringen en samlet
Køreplan for et Grønt Danmark,
der skal
indfri 70 pct. målet. Af køreplanen fremgår det, at regeringen senest i 2025 fremlægger udspil,
der sikrer, at vi frem mod 2025 kan træffe de nødvendige beslutninger for indfrielse af 70
pct. målet.
Vi kender grønne teknologier og løsninger med potentiale til at levere markante
reduktioner, der langt overstiger det, vi mangler for at nå klimamålet. De kan
løbende komme i spil, hvis udledningerne ikke reducereres som forventet.
Klimaprogrammet viser forskellige alternative scenarier for målop-
fyldelse, så vi ikke er afhængige af én bestemt teknologi for at
komme i mål. Og vi har stadigvæk tid til at træffe beslutninger,
der kan give flere reduktioner frem mod 2030.
Vi implementerer aftalerne i skrivende stund, og
resultaterne er her. Og der kommer kun flere.
Klimarådet vurderer, at hvis initiativerne i
køreplanen gennemføres, så er der udsigt
til, at 70 pct. målet er anskueliggjort.
0
2
0
2
0
2
3
2
4
2
5
2
Grønne biler
– genbesøg
ambition for 2030
Fastlæggelse
af 2035-mål
Klima-
handlingsplan
Grøn forskning
og innovation for
fremtiden
Bæredygtige
brændstoffer i
vejtransporten
og søfarten
Genbesøg af
eksisterende
klimamål
Opfølgning på
udviklingsspor i
landbrugsaftalen
Klimaneutral
affaldssektor og
cirkulær økonomi
Genbesøg af
landbrugsområdet
(2023/2024)
Fremtidens
kollektive trafik
(2023/2024)
2
2
0
2
0
2
1
2
EU (1)
Udspil (15)
Grøn energi- og
forsyningssektor
Klimapartner-
skaber 2.0
Grønt
industriudspil
Grøn omstilling
af flytrafikken
Udrulning af
drivmiddel-
infrastruktur for
tung vejtransport
Grønne
offentlige indkøb
(reduktionsmål)
Klimavenlige
valg i
hverdagen
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 2
(2022/2023)
Fangst og transport
af CO
2
i Danmark
Udvikling af brint og
grønne brændstoffer
Grøn gasstrategi
Grøn omstilling af
landbruget
Forhandlinger om ambitiøs
EU-regulering og
rammevilkår i ’Fit for
55’-lovpakkens forslag
Opfølgning på grøn
skattereform – fase 1
(2021/2022)
Strategi (8)
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0014.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
27
En grøn pioner
De over 75 grønne aftaler vil have betydning for
Danmarks drivhusgasudledninger. Men det er
særligt store udledere som USA, Kina og Indien,
der skal reducere deres klimaaftryk, hvis Paris-
aftalens mål skal nås. Danmark arbejder derfor
for at hæve det globale ambitionsniveau i EU, FN
og i bilaterale energisamarbejder. Samtidig in-
viterer vi verdensledere til Danmark for at sætte
klima på den globale dagsorden. Alene i 2022
afholdte Danmark et FN klimatopmøde i Køben-
havn, to havvindstopmøder om hhv. Nordsøen og
Østersøen og en energieffektivitetskonference i
Sønderborg.
Vi bliver samtidig nødt til at hjælpe de lande,
der allerede nu mærker konsekvenserne af
klimaforandringerne. De fattigste lande udleder
mindst, men lider ofte størst skade. Det er uret-
færdigt, og derfor er Danmark og EU også nogle
af de største bidragsydere til klimafinansiering.
Danske resultater i EU
Sammen med ligesindede europæiske lande har Danmark gjort klima til en
topprioritet i EU.
Vigtigste resultater er:
Et mål om at reducere EU’s udledninger med mindst 55 pct. inden 2030
og klimaneutralitet i senest 2050
En ambitiøs klimalov
En ambitiøs RepowerEU-plan, der skal gøre EU fri af russisk gas
En ambitiøs lovpakke
Fit for 55,
der skal implementere reduktionsmålet. EU-
landene nåede i Ministerrådet til enighed om en række af forslagene, og nu
afventer forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Vigtige resultater for Danmark i Ministerrådets positioner:
• Stop for salg af nye fossile biler i 2035.
Layo
.
ang..
ut i g
• Etablere et nyt kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning af
bygninger.
• Styrke det eksisterende kvotehandelssystem for energi og industri samt
at udvide det til søfart.
• Forhøje klimamål for alle medlemsstater i sektorer som landbrug, transport
og bygninger.
• Sætte et nyt mål for øget optag af CO2 i jorde og skove.
• Etablere en social klimafond på maksimalt 59 mia. euro for perioden
2027-2032.
• Hæve målet for energieffektivitet fra 32 pct. til 36 pct. i 2030.
• Hæve målet for vedvarende energi fra 32,5 pct. til 40 pct. i 2030.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0015.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
29
Global klimapolitik
Danmark forsøger i FN og gennem bilaterale samarbejder at skubbe
verdens klimapolitik i en mere ambitiøs retning. De seneste tre år
er indsatsen accelereret, og følgende resultater kan fremhæves:
Nordsøtopmøde
Regeringsledere og energiministre fra Tyskland,
Nederlandene og Belgien samt Europa-
Kommissionens top deltog i et topmøde i Esbjerg,
hvor der blev underskrevet en erklæring om at opstille
150 GW havvind i Nordsøen frem mod 2050.
Beyond Oil and Gas Alliance
Danmark har sammen med Costa Rica sat sig i spidsen
for en international alliance for udfasning af olie- og
gasproduktion. Det kan Danmark, fordi regeringen i 2020
besluttede at stoppe indvinding af olie og gas fra 2050 og
aflyse alle fremtidige udbudsrunder.
COP-forhandlingerne
Danmark har haft en ledende rolle ved COP26, hvor verden
nåede en vigtig aftale om at holde 1,5 graders målsætningen
i live og nedfase kul.
Østersøtopmøde
Regeringsledere og energiministre fra Østersølandene deltog i et regionalt topmøde,
hvor der blev underskrevet erklæringer om at accelerere udbygningen af havvind i
Østersøen med ca. 20 GW mod 2030 samt styrket samarbejde om integration af landenes
energisystemer.
Energisamarbejder
Danmark har siden 2021 udvidet myndighedssamarbejder
om energitransition fra 16 til 24 samarbejdslande, der bl.a. omfatter
store udledere som USA, Kina og Indien.
Global Offshore Wind Alliance (GOWA)
Danmark har etableret en alliance, der består af regeringer, privatsektoraktører og
internationale organisationer. Målet er et globalt løft af havvind – fra 57 GW installeret
kapacitet i 2021 til 380 GW i 2030 og 2.000 GW i 2050.
Markant mere klimabistand
3.500
FIGUR 14
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Anm.: Figuren viser Danmarks samlede klimabistand i perioden 2009 til 2020.
Markant mere
klimabistand
Det Internationale
Energiagenturs (IEA)
Energieffektiviserings-
konference
Energiministre fra hele verden deltog i
konferencen i Sønderborg og præsenterede
en plan (Sønderborg Action Plan) for at gøre
verden mere energieffektiv.
Mio. kr.
Anm.: Figuren viser Danmarks samlede klimabistand i perioden 2009 til 2020.
Klimabistanden er steget betydeligt fra 493 mio. kr. i 2009 til 2 mia. kr. i 2020, men med
Klimabistanden
udsving henover årene. Det skraverede
2009 til 2 mia. kr. i 2020, men med
nævneværdige
er steget betydeligt fra 493 mio. kr. i
felt viser den forventede samlede
nævneværdige udsving henover årene. Det skraverede felt
kan ændre
forventede samlede
klimabistand pr. år i 2021-2023 med forbehold for, at tallene
viser den
sig efter den
klimabistand pr. år i 2021-2023 med forbehold for, at tallene kan ændre sig efter den
endelige årlige opgørelse af klimabistanden.
endelige årlige opgørelse af klimabistanden.
Kilde: GA2022
Kilde: GA2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0016.png
ET G RØNNERE DA NM ARK
31
At lede med
eksemplets magt
Vi har vist omverdenen, at en grøn omstilling er
mulig. Med over 7 år til 2030 har vi anskueliggjort
næsten tre fjerdedele af vejen mod 70 pct. målet.
Og verden har bemærket vores ambitioner og re-
sultater. NGO’er og klimatænketanke har rangeret
Danmark i toppen af bæredygtighedsmålinger.
Eksempelvis har universiteterne Yale og Columbia
udarbejdet et omfattende bæredygtighedsindeks,
hvor Danmark to gange i streg har ligget nummer
et i verden. Det tilskrives særligt den hurtige om-
stilling fra fossile brændsler til vedvarende energi
og vores ambitiøse klimapolitik.
De sidste tre års resultater og den internationale
anerkendelse, Danmark har fået, står på ryggen
af en årelang udvikling. I 1996 var de danske
CO2e udledninger på sit højeste, og siden da er
de mere end halveret. I efterhånden flere årtier
har Danmark arbejdet målrettet på at skabe en
grøn succeshistorie, der kan inspirere verden.
Det er lykkedes. Og det skyldes i høj grad, at vi
har indgået brede aftaler med høje ambitioner
og har haft et tæt samarbejde med det fremsyn-
ede danske erhvervsliv. Det skaber en langsigtet
og stabil klima- og energipolitik, som skal føre os
hele vejen til et klimaneutralt Danmark.
Danmarks placering
Vurderer lande ud fra 40 bæredygtigheds-
kriterier, der både ser på klimapolitik, særligt
for reduktion af drivhusgasudledninger,
miljømæssig sundhed og økosystemer. DK
fremhæves for den ambitiøse klimapolitik og
omstilling til vedvarende energi.
Yale University &
Columbia University
1.
2.
4.
Samlede
Samlede netto-drivhusgas-udledninger
netto-drivhusgas-udledninger
FIGUR 15
The Green Future Index (MIT
Technology Review under Massachusetts
Institute of Technology (MIT))
Rangerer 76 lande efter deres
klimaforpligtelser og fremskridt
mod en lavemissionsfremtid.
DK udmærker sig bl.a. ved sin
ambitiøse klimapolitik.
Mio. ton CO2e
100
Climate Action Network, GermanWatch
& NewClimate Institute
1. - 3. plads er
symbolsk tomme
Vurderer landes klimahandling ud fra fire
kategorier. DK rangerer højt på reduktion af
udledninger, vedvarende energi og særligt
klimapolitik, grundet bl.a. klimaloven, 70
pct. målet og Danmarks initiativ til den
internationale alliance Beyond Oil and Gas.
80
60
40
3.
Energy Transition Index
Vurderer landes omstilling i energisektoren.
DK udmærker sig bl.a. ved energisystemets
ydeevne og diversificering, samt stabile
politiske rammer for den grønne omstilling.
20
1990
1990
1995
2000
2000
2005
2010
2010
2015
2020
2020
2025
2030
2030
2035
Kilde: KF2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627240_0017.png
September 2022
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Tlf. : +45 3392 2800
E-mail: [email protected]
2021/22:23
ISBN 978-87-94224-36-9 (trykt version)
ISBN 978-87-94224-39-0 (digital version)
Design: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Layout: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Fotos: Adobe Stock / Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Publikationen kan hentes på
www.kefm.dk
www.regeringen.dk
Fotokreditering:
Forside: Adobe Stock
Side 6, 7, 8, 12, 14, 16, 19, 21, 22: FOTO: Adobe Stock
Side 26, 28, 29: FOTO: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
S
N
VA
E
M
ÆR
K
E
T
Tryksag
5041 0004