Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 510
Offentligt
2627239_0001.png
KLIMAPROGRAM
2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0002.png
2
KLIMAPROGRAM 2022
Klimaprogrammets indhold
1. Ministerens forord ............................................................................................................................. 3
2. Resumé ............................................................................................................................................. 4
3. Seneste klimavidenskabelige udvikling ............................................................................................ 19
4. Tilgang til anskueliggørelsen af klimalovens mål.............................................................................. 26
5. Status for målopfyldelse .................................................................................................................. 38
6. Tekniske veje til målopfyldelse ........................................................................................................ 47
7. Køreplan for tværgående initiativer .................................................................................................. 67
Grøn skattereform ...................................................................................................................................... 67
EU’s grønne omstilling ................................................................................................................................ 73
Forskning, udvikling og markedsmodning................................................................................................. 79
8. Sektorkøreplaner ............................................................................................................................. 87
Energi- og forsyningssektoren ................................................................................................................... 88
Industrisektoren ........................................................................................................................................ 104
Affaldssektoren ........................................................................................................................................ 115
Transportsektoren .................................................................................................................................... 125
Land- og skovbrugssektoren.................................................................................................................... 137
9. Køreplaner for realisering af tekniske potentialer ........................................................................... 148
Carbon Capture and Storage (CCS) ......................................................................................................... 149
Power-to-X ................................................................................................................................................ 151
Biogas ....................................................................................................................................................... 153
Elektrificering af tung vejtransport .......................................................................................................... 155
Fodertilsætningsstoffer............................................................................................................................ 157
Gylle- og gødningshåndtering .................................................................................................................. 159
Brun bioraffinering (pyrolyse) .................................................................................................................. 161
Plantebaserede fødevarer ........................................................................................................................ 163
10. Understøttende indsatser ............................................................................................................. 165
Klimapartnerskaber .................................................................................................................................. 165
Klimavenlig adfærd................................................................................................................................... 167
Jobs og kompetencer til den grønne omstilling...................................................................................... 172
Digitalisering ............................................................................................................................................. 179
Global strategi ................................................................................................................................... 181
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0003.png
KLIMAPROGRAM 2022
3
1. Ministerens forord – Vi har
vist vejen til 2030
Det er nu over 2 år siden, at et bredt flertal i Folketinget vedtog klimaloven med et af verdens formentlig mest ambitiøse
mål om at reducere vores drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030. Vi har siden da indgået over 75 grønne aftaler og
prioriteret over 110 mia. kr. til den grønne omstilling. Alene sidste år er der indgået historiske aftaler om en ensartet
CO
2
-afgift, markant udbygning af Danmarks vedvarende energiproduktion og sat et bindende reduktionsmål for land- og
skovbrugssektoren, som vil bidrage væsentligt til indfrielsen af 70 pct. målet.
Siden regeringen tiltrådte, har vi sammen med Folketinget og erhvervslivet truffet beslutninger, der bringer os næsten tre
fjerdedele af vejen mod målet. Den resterende reduktionsmanko kan indfries med det mål, vi har sat for landbruget. Der-
med har vi vist vores vej til at nå 70 pct. målet i 2030.
Men den grønne omstilling er ikke kun et mål for fremtiden. Vi ser allerede konkrete resultater af de mange grønne afta-
ler, vi har indgået. Produktionen af strøm fra sol- og vindenergi er vokset markant. Der er kommet mere grøn gas i rø-
rene. Vi forventer over syv gange flere elbiler på vejene inden årets udgang sammenlignet med 2019, og der er over
6.500 ladepunkter. Og så rejser vi næsten 30.000 hektarer skov frem mod 2030.
Høje klimaambitioner er blevet til konkrete grønne forandringer i hverdagen. Og i takt med, at en større del af mankoen
er dækket af indgåede politiske aftaler, afhænger målopfyldelsen i stigende grad af, at aftalerne implementeres succes-
fuldt. Derfor lægger vi i
Klimaprogram 2022
vores plan for implementeringen af de store klimaaftaler åbent frem og vi-
ser, hvordan vi håndterer de risici, der uundgåeligt er til stede ved ambitiøse aftaler om teknologier, der ikke har været
anvendt i samme skala tidligere.
Vi kender grønne teknologier og løsninger med tekniske reduktionspotentialer, der langt overstiger den tilbageværende
manko. De kan løbende komme i spil, hvis udledningerne ikke reducereres, som vi forventer ud fra de indgåede aftaler.
Klimaprogrammet viser forskellige alternative scenarier for målopfyldelse. Så vi ikke er afhængige af én bestemt tekno-
logi for at komme i mål. Og vi har stadigvæk tid til at træffe beslutninger, der kan give flere reduktioner frem mod 2030.
Køreplan for et grønt Danmark
sikrer, at vi får genbesøgt sektorerne inden 2025. Med andre ord sikrer vi fremdrift og har
en plan klar, hvis vi ikke alle beslutninger bliver implementeret som planlagt.
Med den grønne omstilling går Danmark foran. Og vi arbejder samtidig for at øge de globale ambitioner. Vi har sat dags-
ordenen ved FN’s klimaforhandlinger. Vi har opnået væsentlige forhandlingsresultater i EU. Og vi har lagt land til store
internationale klimatopmøder som fx havvindstopmøderne i Nordsøen og Østersøen. Selvom vi kun tegner os for 0,1
pct. af de globale udledninger, får vi global gennemslagskraft med vores klimaindsats.
Det er sket med en global energikrise som bagtæppe, som vi desværre kun har set toppen af. Der er en reel risiko for, at
vi på et tidspunkt kan mangle gas i Danmark og Europa. Derfor har regeringen igangsat en række tiltag, der kan adres-
sere forsyningen og de stigende energipriser. Heldigvis er vi i Danmark bedre stillet end mange andre lande. Siden olie-
krisen i 1970’erne har vi investeret i vedvarende energi og senere en biogassektor, der forsyner os med grøn energi. I en
sort tid valgte vi en grøn vej.
Det virkede dengang – og det er også den langsigtede løsning i dag. Som Europa-kommissionsformand Ursula von der
Leyen sagde i år i hendes årlige tale til EU:
Da oliekrisen ramte, begyndte Danmark at investere kraftigt i at udnytte vin-
dens kraft. De lagde grundlaget for dets globale lederskab i sektoren og skabte titusindvis af nye job. Det er vejen at gå!
Lad os fortsætte ad den vej mod et klimaneutralt Danmark.
God læselyst!
Dan Jørgensen
Klima-, energi og forsyningsminister
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0004.png
4
KLIMAPROGRAM 2022
2. Resumé
Med klimaloven har regeringen og aftalepartierne sat en ambitiøs retning for den grønne omstilling i Danmark
samt den klimapolitiske rolle, som Danmark kan spille i verden. Loven fastsætter, at Danmark skal reducere driv-
husgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark skal være et klimaneutralt
samfund i senest 2050. Samtidig fastsætter loven et indikativt mål om at reducere drivhusgasudledningerne med
50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990.
I klimaprogrammet skal klima-, energi- og forsyningsministeren hvert år bl.a. give sin vurdering af, om det kan an-
skueliggøres, at de nationale klimamål nås samt give en status for det indikative 2025-mål.
Ifølge klimaloven skal klima-, energi- og forsyningsministerens anskueliggørelse, baseres på en samlet vurdering
af effekterne af initiativer på kort og lang sigt, hvor det for kortsigtede initiativer vil være muligt at estimere en
konkret reduktionseffekt, mens der for langsigtede initiativer foretages en vurdering af forventningerne til redukti-
onseffekten baseret på faglige antagelser. Det forudsættes, at der hvert år frem mod 2030 i klimaprogrammet
skal ske en øget konkretisering i de fremlagte initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tiltagende grad frem-
sættes initiativer med effekter på kortere sigt med henblik på at sikre målopfyldelsen i 2030. Hensynet til klimalo-
vens guidende principper skal også ligge til grund for ministerens vurdering.
Klimarådet har i sin vurdering af regeringens klimaindsats lagt vægt på, at der foreligger en klar og præcis plan
for regeringens side, samt at en betydelig del af reduktionsbehovet dækkes af politisk vedtagne virkemidlerne
under hensyntagen til risikoen for, at virkemidlerne ikke leverer de forventede bidrag til målopfyldelse.
Regeringen vurderer med
Klimaprogram 2022,
at det kan anskueliggøres, at klimalovens mål om 70 pct. reduktion
i 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050, nås,
jf. boks 2.1.
I de sidste tre år har regeringen sammen med
Folketinget truffet beslutninger, der når næsten tre fjerdedele af vejen mod 70 pct. målet.
Regeringen har fremlagt sin
Køreplan for et Grønt Danmark,
der indeholder en samlet plan for realisering af 70 pct.
målet. Klimarådet anerkender, at der er udsigt til, at klimaindsatsen vil kunne anskueliggøre 70 pct. målet i takt
med køreplanen effektueres. Regeringen vil fortsat arbejde med at gennemføre planen frem mod 2025.
Figur 2.1
Regeringens
Køreplan for et Grønt Danmark
Anm.: Strategi for grønne offentlige indkøb er flyttet fra 2021 til 2022 og opfølgning
på udviklingsspor i landbrugsaftalen er indsat jf.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0005.png
KLIMAPROGRAM 2022
5
Klimaprogrammets anskueliggørelse
Klimaprogrammets anskueliggørelse bygger på klimalovens rammer og er en videreudvikling af metoden fra kli-
maprogrammet i 2020 og i 2021 samt Klimarådets metode,
jf. kapitel 4.
Vurderingerne bygger på Energistyrel-
sens metode og modeller samt relevante fagministeriers vurderinger af teknologiers effekter, potentialer, omstil-
lingshastighed, modenhed og omkostninger
jf. boks 2.1.
Boks 2.1
Regeringens anskueliggørelse
Med Klimaprogram 2022 anskueliggøres det, at Danmarks klimamål kan realiseres på baggrund af føl-
gende:
•
Hvert år siden klimalovens ikrafttrædelse er reduktionsbehovet i 2030 mindsket i forhold til året
forinden. Da regeringen tiltrådte var der et reduktionsbehov på ca. 19 mio. ton CO
2
e
1
i 2030 for
at indfri 70 pct. målet. Siden har regeringen sammen med Folketinget og erhvervet truffet be-
slutninger, som har medvirket til at indfri næsten tre fjerdedele af det reduktionsbehov.
Efter indgåelsen af
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
og
Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022
er der samlet truffet beslutninger, som efterlader en reduktionsmanko på ca. 5 mio.
ton CO
2
e i 2030. Reduktionsmankoen kan indfries ved opfyldelse af det bindende reduktionsmål
for land- og skovbrugssektoren, hvor der udestår et reduktionsbehov på ca. 5-7 mio. ton CO
2
e i
2030.
Regeringen har fremlagt sin
Køreplan for et Grønt Danmark,
der indeholder en samlet plan for
realiseringen af 70 pct. målet. Regeringen vil fortsat arbejde med at gennemføre planen frem
mod 2025. Heri indgår bl.a. den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for grøn skattere-
form, som vil forholde sig til regulering af landbrugets udledninger samt genbesøg af
Aftale om
grøn omstilling af dansk landbrug
i 2023/2024.
Der er identificeret en lang række omstillingselementer på tværs af sektorerne, som til sammen
skønnes at have tekniske reduktionspotentialer for 16 - 26 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket oversti-
ger reduktionsmankoen betydeligt. Der er dermed teknisk mulighed for at igangsætte yderligere
tiltag på tværs af sektorerne, såfremt at de skønnede udledninger i 2030 ikke reduceres i det
forventede omfang.
De fire beregningstekniske scenarier for realisering af 70 pct. målet i 2030 viser, at der er flere
alternative veje til målopfyldelse.
En vurdering af omstillingshastigheder viser, at de planlagte genbesøg af de udledende sektorer
ligger i tide, så der er mulighed for at korrigere og styrke indsatsen yderligere.
Den grønne fond skal sikre, at der skabes forudsigelighed og klare økonomiske rammer til den
grønne omstilling af Danmark. Samlet set reserveres der 53�½ mia. kroner til grønne investerin-
ger fra 2024 til 2040 (2022-PL).
Regeringen følger op på målopfyldelsen gennem klimalovens årshjul, herunder årlige fremskriv-
ninger af udledningerne i klimastatus- og fremskrivning og risici i forbindelse med implemente-
ring af klimaaftalerne.
•
•
•
•
•
•
•
Figur 2.2
illustrerer med udgangspunkt i Klimarådets overordnede metode, at der i forhold til
Klimaprogram 2021
er truffet flere beslutninger, fremlagt strategier og identificeret tekniske reduktionspotentialer, der langt overstiger
reduktionsmankoen i 2030, hvilket er en styrkelse og konkretisering af anskueliggørelsen.
Det flugter med klimaloven samt Klimarådets anbefalinger om, at der i årene frem mod 2030 skal ske en øget
konkretisering i de fremlagte initiativer i klimaprogrammet.
1
CO
2
e refererer til CO
2
ækvivalenter.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0006.png
6
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 2.2
Regeringens initiativer og konkretisering i klimaprogrammet
Anm.: Figuren angiver øvre skøn for potentialer og potentialer i strategi for indfrielsen af reduktionspotentialerne i udviklingssporet i
Aftale om grøn omstilling
af dansk landbrug.
* Indeholder ændringer fra BF19 til KF22 og skøn for partielle effekter af politiske aftaler efter KF22.
** Øvre skøn for tekniske potentialer fraregnet dem, som fremgår under ”Strategier”.
*** Angiver det øvre skøn for PtX-potentialet uden der tages højde for overlap til reduktionseffekterne fra politiske aftaler efter KF22Reduktionsmankoen i
2030 er reduceret med tre fjerdedele
Da regeringen tiltrådte var der et reduktionsbehov på ca. 19 mio. ton CO
2
e i 2030 for at indfri 70 pct. målet. Siden
er der besluttet tiltag, som har medvirket til at indfri næsten tre fjerdedele af reduktionsbehovet. Det resterende
reduktionsbehov opgøres til ca. 5 mio. ton CO
2
e, der kan indfries med opfyldelsen af det bindende reduktionsmål
for land- og skovbrugssektoren, hvor der udestår et reduktionsbehov på ca. 5-7 mio. ton CO
2
e i 2030,
jf. kapitel 5.
Forventningerne til drivhusgasudledningerne frem mod 2030 beror på
Klimastatus- og fremskrivning 2022
samt
partielle vurderinger af
Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022, Aftale om kilometerbaseret vejafgift for
lastbiler 2022
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0007.png
KLIMAPROGRAM 2022
7
Figur 2.3
Udvikling i reduktionsmankoen mod 2030 siden regeringens tiltræden
1
2
Manko fra
Basisfremskrivning 2019.
Denne indeholder politikker frem til udgangen af maj 2019.
Ændring i manko fra
Basisfremskrivning 2019
til
Klimastatus og –fremskrivning 2021. Klimastatus og –fremskrivning 2021
indeholder effekter af politikker
frem til 31. december 2020.
3
Ændring i manko fra
Klimastatus og –fremskrivning 2021
til
Klimastatus og –fremskrivning 2022. Klimastatus og –fremskrivning 2022
indeholder effekter af
politikker frem til 31. december 2021.
4
Partiel effekt af aftaler i 2022.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Der udestår en manko på 0,4-3,5 mio. ton CO
2
e for at indfri 2025-målet,
jf. kapitel 5.
Der er dog stor usikkerhed om
mankoen, bl.a. som følge af usikkerhed om effekten af bl.a. Covid-19, Ruslands invasion af Ukraine og resultatet
af forhandlingerne Fit for 55-lovpakken i EU. Aftalepartierne bag
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
er
derfor enige om "at revurdere diverse tiltag for at indfri 2025-målet i 2023 efter offentliggørelsen af
Klimastatus
og –fremskrivning 2023”,
hvor der vil foreligge et opdateret skøn over mankoen, som tager bedre højde for oven-
stående usikkerheder. Samtidig skal genbesøget ses i lyset af opfølgningen på den endelige afrapportering fra
Ekspertgruppen for en grøn skattereform, der ifølge kommissoriet skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022.
I tillæg til de nationale klimamål, er der fastsat en række gældende EU-forpligtelser, eksempelvis LULUCF-forord-
ningen og byrdefordelingsaftalen, som Danmark forventes at opfylde med nuværende politik og indfrielse af land-
brugsmålet,
jf. kapitel 5.
Potentialer ud over 70 pct. i 2030
Opgørelsen af den samlede sum af de tekniske reduktionspotentialer overstiger den resterende manko i forhold
til 70 pct. målet. Det viser, at der er flere muligheder for at indfri den resterende manko. Der er derudover teknisk
mulighed for at iværksætte yderligere tiltag, hvis drivhusgasudledningerne ikke reduceres som forventet,
jf. kapi-
tel 6.
Tabel 2.1
Tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer frem mod 2030 (mio. ton CO
2
e)
Husholdninger
0,7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0008.png
8
KLIMAPROGRAM 2022
Transport
Serviceerhverv
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer
El og fjernvarme
Affald
Landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri
Andet
I alt
- heraf CCS
Kilde: Energistyrelsen, Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
6,7 - 7,2
0,3
0,4 - 2,7
0,0 - 2,0
0,1 - 4,0
0,3 - 2,4
7 - 9,5
3,0 - 4,0
16 - 26
1,4 - 6,5
Illustration af regeringens politik
Der er til
Klimaprogram 2022
udarbejdet en illustration af de forventede resultater i 2030 af de aftaler, som rege-
ringen har indgået siden
Klimastatus og -fremskrivning 2022,
samt af det bindende mål på landbrugsområdet,
jf.
figur 2.3.
Illustrationen er udarbejdet på baggrund af
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
De største reduktioner i
den resterende manko forventes i illustrationen af regeringens politik hentet via det bindende reduktionsmål for
landbrugssektoren,
jf. Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
Figur 2.4
Regeringens vedtagne politik siden Klimastatus- og Fremskrivning 2022, samt
indfrielse af landbrugsmålet i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0009.png
KLIMAPROGRAM 2022
9
Flere veje til målopfyldelse
Som supplement til regeringens vedtagne politik og målsætninger er der på baggrund af Energistyrelsens model-
værktøjer udarbejdet fire tekniske reduktionsscenarier, som er en videreudvikling af scenariekoncepterne fra
Kli-
maprogram 2021.
De tekniske reduktionsscenarier illustrerer, at der ikke kun er én vej til målopfyldelse i 2030, og
at målopfyldelsen ikke afhænger af én teknologi,
jf. figur 2.4.
Der er således mulighed for andre veje til målopfyl-
delse såfremt udledninger ikke reduceres som forventet i regeringens plan. Det bemærkes, at de tekniske redukti-
onsscenarier tager udgangspunkt i
Klimastatus- og fremskrivning 2022,
og dermed ikke tager højde for aftaler ind-
gået i 2022.
Figur 2.5
Illustration af fire tekniske scenarier for målopfyldelse (mio. ton CO
2
e)
Illustration af Bio & CCS-scenariet i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Illustration af Elscenariet i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Illustration af Adfærdsscenariet i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Illustration af Scenariet for nye markeder i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Kilde: Energistyrelsen
Der er stadig tid til at træffe de nødvendige beslutninger
Omstillingen fra et teknisk reduktionspotentiale til den endelige drivhusgasreduktion sker ikke fra den ene dag til
den anden, men er forbundet med en implementeringstid, der kan strække sig over flere år. Der er derudover be-
hov for, at en teknologi skal modnes tilstrækkeligt, før teknologien kan implementeres. For at sikre et bredt be-
slutningsrum i forhold til hvilke reduktionspotentialer, der skal indfries, er det nødvendigt at træffe politiske be-
slutninger om virkemidler i tide, så implementeringen kan nå at få reduktionseffekt i 2030,
jf. kapitel 6.
Inden da er
der behov for at få modnet teknologierne tilstrækkeligt til, at der kan træffes beslutninger om at implementere
dem på et oplyst grundlag.
Baseret på vurderingen af beslutningsrum sikrer
Køreplan for et Grønt Danmark,
at udledende sektorer genbesø-
ges i tide, så der kan træffes beslutning om yderligere tiltag med effekt i 2030, fx i det tilfælde at udledningerne
ikke reduceres i det forventede omfang.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0010.png
10
KLIMAPROGRAM 2022
Det vurderes, at potentialerne for reduktioner i 2030 falder markant efter 2025,
jf. figur 2.6.
Regeringen vil derfor
senest i 2025 have fremlagt udspil, der sikrer, at alle sektorer genbesøges, og at der frem mod 2025 træffes de
nødvendige beslutninger for at indfri 70 pct. målet. Det sikrer, at beslutningerne er truffet i tide for at sikre opfyl-
delse af 70 pct. målet.
Figur 2.6
Beslutningsrum frem mod 2030 (mio. ton CO
2
e)
2022
Affald
2023
Industri
2024
2025
2026
Energi
2027
Grønne køretøjer
2028
2029
2030
Landbrug
Grønne brændstoffer
Anm.: Figuren viser hvordan de tekniske reduktionspotentialer i 2030 er afhængig af hvornår der implementeres virkemidler. Potentialerne i 2022 svarer til
vurderingerne i
tabel 6.1 og tabel 6.2,
og i 2035 er potentialerne 0, idet der ikke er tid til at implementere virkemidlerne. De tekniske reduktionspotentialer er
baseret på det høje skøn, hvor der ikke taget højde for overlap i reduktionspotentialerne inden for de enkelte sektorer og på tværs. Udvikling i potentialerne
baserer sig på det lave spænd i en vurdering af omstillingshastighed i intervaller. Metode for opgørelse fremgår af Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
Kilde: Energistyrelsen (2022)
Regeringens køreplan for at indfri 70 pct. målet
Med
Klimaprogram 2021
fremlagde regeringen
Køreplan for et grønt Danmark,
som indebærer, at regeringen gen-
besøger alle sektorer senest i 2025, og at regeringen frem mod 2025 kan træffe de nødvendige beslutninger for at
indfri 70 pct. målet. Klimarådet ankerkender, at der er udsigt til at klimaindsatsen vil kunne anskueliggøre 70 pct.
målet i takt med køreplanen effektueres. Siden lanceringen har regeringen arbejdet med at realisere
Køreplan for
et grønt Danmark.
Derudover fremlægger regeringen en detaljeret køreplan for alle sektorer og de centrale teknologier, der skal sikre
realiseringen af 70 pct. målet,
jf. kapitel 8 og 9.
Tværgående og understøttende indsatser
For at sikre indfrielse af Danmarks klimamålsætninger er der behov for et tværgående blik på den grønne omstil-
ling. Det har regeringen arbejdet med at sikre ved bl.a. at gennemføre første fase af den grønne skattereform, ind-
drage erhvervslivet og sikre investeringer i forskning og markedsmodning,
jf. kapitel 7.
Den grønne skattereform i flere faser vil overordnet gøre CO
2
e-udledninger dyrere og dermed give virksomheder
og forbrugere et mere ensartet prissignal ved udledninger af CO
2
e på tværs af sektorer gennem en højere og
mere ensartet CO
2
-afgift. I det seneste år er der således indgået
Aftale om grøn skattereform for industri mv.,
der
gør CO
2
-afgifter mere ensartede, samtidigt med at der afsættes 7 mia. kr. til en fond for grøn omstilling. Aftalen
genbesøges i 2023, 2026 og 2028.
Siden sin tiltrædelse har regeringen samarbejdet tæt med erhvervslivet og modtaget over 400 anbefalinger fra
klimapartnerskaberne. I næste fase af klimapartnerskaberne vil regeringen have øget fokus på en endnu tættere
inddragelse af erhvervslivet i kommende klimatiltag, ligesom klimapartnerskaberne skal spille en rolle i forhold til
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0011.png
KLIMAPROGRAM 2022
11
at mindske erhvervslivets globale klimaaftryk. Regeringen har endvidere iværksat initiativer, der skal fremme kli-
mavenlig adfærd hos forbrugere og virksomheder på tværs af sektorer.
Regeringen og et bredt flertal af Folketinget har igangsat en lang række initiativer inden for forskning, udvikling og
markedsmodning og afsat betydelige midler hertil. Næste skridt er at styrke vidensgrundlaget for at vurdere ef-
fekter og prioritere mellem de fremadrettede forsknings- og innovationstiltag. På den baggrund præsenteres et
politisk udspil om grøn forskning og innovation i 2024.
Regeringen vil senest i 2023 forholde sig til de eksisterende mål og senest i 2025 præsentere et oplæg til et nyt
reduktionsmål for 2035 samt en klimahandlingsplan, der peger længere frem end 2030.
Figur 2.7
Regeringens køreplan for tværgående og understøttende indsatser
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året, indsatsen
iværksættes.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0012.png
12
KLIMAPROGRAM 2022
Energi- og forsyningssektoren
Energisektoren har stået for en stor del af Danmarks CO
2
-udledninger, men den vil i 2030 stå for en meget be-
grænset CO
2
e-udledning. Sektoren er imidlertid en forudsætning for at kunne indfri de danske og europæiske kli-
mamål. En sikker og pålidelig forsyning af grøn strøm og grøn varme er central for at mindske udledningerne fra
øvrige sektorers energiforbrug via fx øget grøn elektrificering og øget brug af brint og grønne gasser,
jf. kapitel 8.
Som det ses af regeringens køreplan for energi- og forsyningssektoren, har de seneste års aftaler inden for
energi- og forsyningssektoren fokuseret på at minimere de resterende udledninger fra sektoren, sikre tilstrækkelig
grøn strøm til at omstille andre sektorer og sikre optimal brug af den grønne gas i ledningsnettet,
jf. figur 2.8.
Regeringens køreplan for energi- og forsyningssektoren i de kommende år har fokus på at realisere yderligere
reduktioner i sektoren samt at opfylde ambitionerne fastsat i
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
om bl.a.
at høste Danmarks fulde havvindspotentiale under hensyn til bl.a. godt købmandskab.
Figur 2.8
Regeringens køreplan for energi- og forsyningssektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året, indsatsen iværk-
sættes.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0013.png
KLIMAPROGRAM 2022
13
Industri
Industrisektorens forventes at være reduceret til 5,9 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket svarer til ca. 18 pct. af Dan-
marks samlede CO
2
e-udledninger,
jf. kapitel 8
Regeringen har de seneste år haft fokus på, at skabe stabile rammevilkår for industriens langsigtede grønne om-
stilling med aftalerne
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, Aftale om grøn skattereform for industri mv. og
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
Med
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
indføres der fra 2025
en ny og ambitiøs CO
2
-afgift. Det styrker incitamentet for virksomhederne til at sænke deres udledninger gennem
fx omlægning til vedvarende energikilder og udvikling af nye grønne teknologier.
Næste skridt i den grønne omstilling af industrien handler om at videreudvikle de teknologier, der fortsat kræver
modning,
jf. figur 2.9.
De kommende år på industriens område vil handle om at implementere aftalte tiltag, for-
handling af Fit for 55-tiltag med betydning for industrien, samt fastlægge udmøntningen af omstillingsstøtte i
Af-
tale om grøn skattereform for industri mv.
Der er aftalt et genbesøg af
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
i 2023, 2026 og 2028.
Figur 2.9
Regeringens køreplan for industrisektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året, indsatsen
iværksættes.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0014.png
14
KLIMAPROGRAM 2022
Affald
Affaldssektorens forventes at være reduceret til 2,3 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket svarer til ca. 7 pct. af Danmarks
samlede CO
2
e-udledninger,
jf. kapitel 8.
Regeringen har sammen med et bredt flertal taget de første skridt i retning af omstillingen af sektoren med
Klima-
planen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, jf. figur 2.10.
Aftalen indeholder visioner om, at affaldssek-
toren skal være klimaneutral i 2030, at affaldskurven skal knækkes, og at 80 pct. af dansk plast skal udsorteres
fra forbrændingen i 2030. Intentionen med aftalen er at skabe de bedste rammer for cirkulær økonomi, innovation
og nytænkning af affaldsløsninger til gavn for både borgere, klimaet og miljøet. Samtidig skal cirkulær økonomi
føre til nye danske erhvervseventyr.
I det kommende udspil om cirkulær økonomi i 2023 tages næste skridt til at opnå aftale om
Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomis
visioner. Frem mod udspillet vil de resterende elementer i
Klimaplan for en
grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
blive implementeret, ligesom analyser igangsat i aftalen vil styrke beslut-
ningsgrundlaget frem mod udspillet i 2023.
Figur 2.10
Regeringens køreplan for affaldssektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året, indsatsen
iværksættes.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0015.png
KLIMAPROGRAM 2022
15
Transportsektoren
Transportsektorens forventes i 2030 at være reduceret til 10,7 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket svarer til ca. 32 pct. af
Danmarks samlede CO
2
e-udledninger,
jf. kapitel 8.
Regeringen har taget vigtige skridt for at omstille vejtransporten bl.a. med
Aftale om grøn omstilling af vejtrans-
porten,
der fremmer udbredelsen af nul- og lavemissionsbiler gennem afgiftsomlægning og indførelsen af et CO
2
-
fortrængningskrav samt støtte til udrulning af ladeinfrastruktur,
jf. figur 2.11.
Fremadrettet vil regeringen have fokus på de øvrige dele af transportsektoren: luftfart, søfart og tung vejtransport.
Der er i september 2022 præsenteret et udspil om grøn omstilling af luftfarten, og der præsenteres et udspil om
brug af bæredygtige brændstoffer i vejtransport og søfart. Rammevilkårene for grønne løsninger i sektoren styr-
kes derudover gennem EU’s Fit for 55-lovpakke.
Figur 2.11
Regeringens køreplan for transportsektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året, indsatsen
iværksættes.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0016.png
16
KLIMAPROGRAM 2022
Land- og skovbrugssektoren
Land- og skovbrugssektorens udledninger forventes i 2030 at være reduceret til 15 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket
svarer til ca. 45 pct. af Danmarks samlede CO
2
e-udledninger,
jf. kapitel 8.
Med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
er der sat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssek-
torens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Med aftalen gennemføres kon-
krete initiativer, der sikrer en reduktion af udledninger på 1,9 mio. tons CO
2
e i 2030, ligesom der igangsættes til-
tag, der understøtter udviklingen af nye teknologier, der skal levere fremtidens løsninger til at nedbringe landbru-
gets klima- og miljøpåvirkning yderligere.
Næste skridt for sektoren tages i efteråret 2022, når strategien for indfrielsen af de tekniske reduktionspotentialer
i aftalens udviklingsspor lanceres,
jf. figur 2.12.
Der skal følges op på udviklingssporet inden udgangen af 2023. I
2023 følges der også op på den endelige afrapportering af ekspertgruppen for en grøn skattereform, hvor ek-
spertgruppen bl.a. skal vurdere fordele og ulemper ved forskellige typer af regulering af sektorens drivhusgasud-
ledninger. I løbet af 2023/2024 genbesøges
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
Figur 2.12
Regeringens køreplan for land- og skovbrugssektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året, indsatsen
iværksættes.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0017.png
KLIMAPROGRAM 2022
17
Regeringens håndtering af risiko i forbindelse med anskueliggørelse
I takt med, at vejen til 70 pct. målet i stigende grad dækkes af besluttede tiltag, er det afgørende, at der følges op
på den samlede målopfyldelse samt fremdriften i implementeringen af de største initiativer i de politiske aftaler,
som skal bidrage til målopfyldelsen,
jf. kapitel 8 og tabel 2.2.
Hvis udledningerne ikke reduceres som forventet, er
genbesøgene af aftalerne lagt i tide til at igangsætte yderligere tiltag med effekt i 2030.
Tabel 2.2
Regeringens håndtering af risici i forbindelse med anskueliggørelse
Risikohåndteringsele-
ment
Indhold
Klimalovens årshjul sikrer opfølgning på, om klimamålene nås. Klimarådet og regeringen
vurderer i henholdsvis februar og september, hvorvidt klimaindsatsen anskueliggør, at kli-
mamålene nås. Folketinget vurderer i december om regeringen lever op til klimaloven.
Klimalovens årshjul, her-
under den årlige klima-
status og –fremskrivning
Herunder gøres status over målopfyldelse og reduktionsbehovet i den årlige klimastatus
og –fremskrivning. Der indgår risikovurderinger i metoden bag opgørelsen af mankoen,
idet der arbejdes med middelskøn, ligesom reduktioner medregnes i fremskrivningen, så-
fremt de vurderes realistiske. Fremskrivningen er baseret på viden om konkrete beslut-
tede initiativer fra politiske aftaler, forventninger til teknologisk udvikling samt forventnin-
ger til bl.a. vækst og prisudvikling. Hvis et politisk tiltag ikke implementeres til fulde eller
rettidigt, eller effekten af andre grunde forsinkes eller formindskes, vil det afspejle sig i
den årlige klimastatus og –fremskrivning.
Regeringen fremlægger i hver sektorkøreplan væsentlige risici ved de største initiativer i
de indgående aftaler, der har betydning for at opnå 70 pct. målet og fremlægger sin plan
for håndtering af de risici.
Genbesøg af alle aftaler sikrer at der kan igangsættes yderligere tiltag, fx såfremt udled-
ningerne ikke reduceres som forventet frem mod 2030. Genbesøg er fastlagt i tide, så der
kan skrides ind med yderligere tiltag, der eventuelt vil kunne få effekt i 2030.
De tekniske reduktionspotentialer og scenarierne viser, at der er flere muligheder for at
indfri den resterende manko. Der er derudover mulighed for at iværksætte yderligere til-
tag, hvis drivhusgasudledningerne ikke reduceres som forventet.
Implementeringsoversigt
Genbesøg af alle aftaler
Reduktionspotentialer og
scenarier
Omkostningsskøn på 5-7,5 mia. kr. årligt
Indfrielsen af 70 pct. målet i 2030 vil have en række positive konsekvenser for samfundet, herunder for miljøet.
Dertil kommer grønne eksportmuligheder og potentielt flere arbejdspladser relateret til den grønne omstilling i
fremtiden. På den anden side vil der også være betydelige økonomiske omkostninger forbundet med at imple-
mentere virkemidlerne, der skal levere reduktioner i drivhusgasudledninger i 2030. Beregninger viser, at der er stor
variation i virkemidlernes samfundsøkonomiske omkostninger per ton reduceret CO
2
e (skyggepris) på tværs af
sektorer,
jf. kapitel 6.
De samfundsøkonomiske omkostninger ved indfrielse af den resterende manko til 70 pct. målet i 2030 vil i høj
grad afhænger af, hvilke virkemidler der træffes politisk beslutning om samt den teknologiske udvikling frem mod
2030. Hvis det lægges til grund, at den gennemsnitlige skyggepris ligger i størrelsesordenen 1.000-1.500 kr. per
ton årligt, vil det medføre en samlet samfundsøkonomisk omkostning på 5-7,5 mia. kr. per år at indfri den reste-
rende manko på 5 mio. ton CO
2
e. Såfremt mankoen lukkes via mindre omkostningseffektive virkemidler, vil de
samfundsøkonomiske omkostninger blive højere.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0018.png
18
KLIMAPROGRAM 2022
Tabel 2.3
Omkostninger på udvalgte virkemidler
Virkemiddel
Transport
CO
2
-afgift på benzin og diesel på yderligere 100 kr. per ton
Forhøjelse af CO
2
e-fortrængningskrav til 10 pct.
Sænkelse af hastighedsgrænse til 100 km/t
Landbrug og skov
Tilskud til udtagning og vådlægning af lavbundsjorder og rand-
arealer (5.500 ha)
Statslig skovrejsning uden medfinansiering (klimaoptimeret -
7.000 ha frem mod 2030)
Pulje til brun bioraffinering (pyrolyse)
Krav om nitrifikationshæmmere i kunstgødning fra 2026
(forudsætter afdækning af vidensbehov)
Energi, industri og affald
Yderligere midler til CCS/BECCS
0,0
0,5
1.200
0,0
0,1
Negativ
0,4
1,4
0,3
0,3
0,9
0,3
3.400*
2.700
46.250
*
Reduktion i
2025
(mio. ton CO
2
e)
Reduktion i
2030
(mio. ton CO
2
e)
Gnsn. skygge-
pris
(kr./ton CO
2
e)
0,0
0,05
Negativ
0,0
0,2
2.000
0,0
0,5
1.150
CO
2
-afgift på rumvarme på yderligere 100 kr. per ton i forhold til
Grøn Skattereform
Pulje til udfasning af gasfyr (ca. 50 pct. af nuværende gasfyr i
2030)
CO
2
-afgift på industri på yderligere 100 kr. per ton i forhold til
Grøn Skattereform (ekskl. mineralogi mv.)
0,1
0,1
1.750
*
0,1
0,2
5.200
*
0,2
0,3
700
*
Skyggepriser er som udgangspunkt angivet inkl. sideeffekter, men skyggepriser markeret med "*" er uden sideeffekter.
For uddybning af virkemidlerne henvises til appendiks 2. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i
forbindelse med evt. implementering af de enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold. CO
2
e-reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio. ton
CO
2
e, mens skyggeprisen er afrundet til nærmeste 50 kr.
Både reduktionseffekter og skyggepriser er forbundet med betydelig usikkerhed.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Skatteministeriet og Miljøministeriet
Global klimapolitik og danske prioriteringer
Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats, Danmarks udviklingspolitiske strategi og regeringens
udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi samt
Handlingsplan for økonomisk diplomati
danner rammen for Dan-
marks globale klimaindsats,
jf. Global strategi.
Den langsigtede strategi sætter rammerne for Danmarks globale
klimaindsats de kommende fem år opdelt i fem hovedspor,
jf. boks 2.2
Boks 2.2
Fem hovedspor i regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats
•
Øge de globale klimaambitioner
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0019.png
KLIMAPROGRAM 2022
19
•
•
•
•
Reducere de globale drivhusgasudledninger ved at vise vejen for grøn omstilling
Drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer i kampen mod klimaforandringerne
Vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn
Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger, der gør en forskel
Danmarks drivhusgasudledning står for 0,1 pct. af den samlede globale udledning. Derfor skal Danmarks kli-
mamål og indfrielsen af disse være en løftestang for at hæve det globale ambitionsniveau og søge international
indflydelse. Det har regeringen og aftalepartierne bl.a. søgt at gøre med 70 pct. målet i
Aftale om klimalov
og
Af-
tale om en grøn skattereform.
Samtidig prioriterer regeringen også international klimafinansiering højt. Således
forventer Danmark fra 2023 at bidrage med godt 1 pct. af det globale mobiliseringsmål på USD 100 mia. i klimafi-
nansiering til udviklingslandene.
Det danner samlet fundamentet for, at Danmark kan få international indflydelse. Danmark fik bl.a. en forhandler-
rolle på reduktionsdagsordenen ved klimatopmødet COP26, og som vært for det forberedende ministermøde May
Ministerial i år, hvor næsten 50 centrale lande mødtes for at drøfte vejen frem mod COP27, herunder temaerne
tilpasning, reduktioner og 1,5-graders målsætningen, tab og skader samt klimafinansiering. I juni var Sønderborg
og Danmark vært for Det Internationale Energiagenturs (IEA) konference, som tiltrak beslutningstagere fra hele
verden for at sætte fokus på energieffektivitetens rolle i den globale grønne omstilling. I maj var statsministeren
desuden vært for Nordsøtopmødet, hvor regeringschefer fra Tyskland, Nederlandene, Belgien og Danmark under-
skrev en historisk ambitiøs fælleserklæring. Til sammen vil de fire lande mindst tidoble kapaciteten af havvind
frem mod 2050. Senest samledes regeringschefer, energiministre, TSO’er og udviklere fra Estland, Finland, Let-
land, Litauen, Polen, Sverige, Tyskland, EU-Kommissionen og Danmark på Marienborg for at stå sammen om fri-
gørelsen fra russiske fossile brændsler og styrket europæisk energisikkerhed gennem bl.a. øget udbygning af
vedvarende energi. Topmødet resulterede i Marienborg-erklæringen, som sætter en fælles ambition om at højne
havvindskapaciteten i Østersøen fra 2,8 GW i dag til 19,6 GW i 2030. På topmødet blev der desuden underskrevet
en hensigtserklæring om myndighedssamarbejde mellem Danmark og de baltiske lande om at overføre de dan-
ske regulatoriske erfaringer med udbygning af havvind.
Danmark samarbejder med en lang række aktører for at trække flest mulige med i en ambitiøs retning. Danmark
arbejder i de globale FN-klimaforhandlinger gennem EU, hvor Danmark presser på for, at EU’s klimamål og hand-
ling bliver så ambitiøs som muligt, så EU kan stå med en stærk fælles stemme i de globale forhandlinger. Derud-
over arbejder Danmark gennem koalitioner for at skubbe på for øgede globale ambitioner inden for bl.a. mobilise-
ring af klimafinansiering, øget tilpasningsfinansiering, skibsfart, udfasning af fossile brændsler og udbygning af
vedvarende energi.
Over de sidste tre år har COVID-19-pandemien og senest krigen i Ukraine præget den globale klimadagsorden og
gjort det tydeligt, hvordan de mest sårbare lande er udsatte over for globale kriser særligt i forhold til energi og
fødevareforsyningssikkerhed. Det må forventes at kunne få indvirkning på det globale forhandlingsklima på kli-
maområdet i en periode. Det understreger vigtigheden af, at Danmark fortsat arbejder for at accelerere den
grønne omstilling gennem bl.a. klimadiplomati, myndighedssamarbejde, mobilisering af klimafinansiering og ved-
varende støtte til de fattigste og mest sårbare lande. Ligeledes vil Danmark fremover øge sit fokus på at sikre bæ-
redygtige fødevaresystemer.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0020.png
20
KLIMAPROGRAM 2022
3. Seneste klimavidenskabe-
lige udvikling
DMI er regeringens klimavidenskabelige rådgiver og giver hvert år i klimaprogrammet en status på den seneste
klimavidenskabelige udvikling. DMI er også det danske kontaktpunkt til FN’s klimapanel (IPCC) og vært for Natio-
nalt Center for Klimaforskning, der forsker og indsamler viden om klimaforandringer. I år vil kapitlet om seneste
klimavidenskabelige udvikling fokusere på udvalgte hovedpointer fra IPCC’s sjette hovedrapport.
Status på den globale opvarmning
Parisaftalens målsætning er at holde den globale temperaturstigning et stykke under 2 °C og helst til 1,5 °C. Den
globale temperaturstigning har nu nået ca. 1,1 °C over førindustrielt niveau ifølge den seneste opgørelse fra IPCC.
I første del af sjette hovedrapport viser IPCC fem forskellige scenarier for den fremtidige drivhusgasudledning,
kaldet Shared Socioeconomic Pathways (SSP),
jf. tabel 3.1
og
figur 3.1.
Tabel 3.1
Scenarier for fremtidens drivhusgasudledninger
Scenarie
SSP1-1.9
Beskrivelse
Meget lavt udledningsscenarie, karakteriseret ved bæredygtighed, der opnår netto-nul CO
2
-udledning i
midten af århundredet, og hvor 1,5 °C-målet i slutningen af århundredet overholdes.
Lavt udledningsscenarie, hvor globale drivhusgasudledninger også reduceres kraftigt i det 21. århund-
rede, men lidt mindre end i SSP1-1.9. Opvarmningen holdes under 2 °C.
Mellemhøjt udledningsscenarie, hvor globale drivhusgasudledninger falder i midten af det 21. århund-
rede, men klimaneutralitet ikke opnås. Opvarmningen kommer i slutningen af århundredet op på 2,7
°C. Scenariet svarer tilnærmelsesvis til de annoncerede politikker inden COP26.
Højt udledningsscenarie, hvor globale drivhusgasudledninger stiger støt og CO
2
-udledningen i år 2100
er cirka det dobbelte af i dag. Som følge af klimaforandringerne øges rivalisering mellem lande i for-
hold til national sikkerhed og fødevaresikkerhed. Opvarmningen kommer i slutningen af århundredet
op på 3,6 °C.
Meget højt udledningsscenarie, hvor CO
2
-udledningen fordobles frem mod 2050 drevet af hurtig global
vækst domineret af fossile energikilder. Opvarmningen kommer i slutningen af århundredet op på 4,4
°C.
SSP1-2.6
SSP2-4.5
SSP3-7.0
SSP5-8.5
Kilde: IPCC, AR6, første delrapport (2021).
I alle udledningsscenarier forventes den globale overfladetemperatur at stige indtil minimum midten af århundre-
det,
jf. figur 3.1.
I de fire første scenarier estimeres det, at den globale opvarmning overstiger 1,5 °C allerede i de
tidlige 2030ere. I det femte scenarie, SSP5-8.5, sker det dog tidligere. Scenarierne i
figur 3.1
viser, at den globale
opvarmning stadig kan begrænses til at overholde Parisaftalens målsætninger, men at det vil kræve yderligere
reduktioner i drivhusgasudledningerne i de kommende årtier i overensstemmelse med de to laveste udlednings-
scenarier.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0021.png
KLIMAPROGRAM 2022
21
Figur 3.1
Ændring i global overfladetemperatur i forhold til 1850-1900
Anm.: Med grå vises den observerede opvarmning frem til i dag, hvor den globale temperaturstigning har nået ca. 1,1 °C over førindustrielt niveau. Herefter
ses IPCC’s fem SSP-scenarier fra første delrapport (beskrevet i tabel 3.1).
Kilde: IPCC, AR6, første delrapport (2021).
Reduktion af drivhusgasudledninger
IPCC offentliggjorde i april 2022 sin tredje delrapport, som beskriver regulering, der vil kunne reducere drivhus-
gasudledningerne. Der er siden 2014 sket en stor stigning i antallet af politik globalt, som skal reducere drivhus-
gasudledninger. I 2020 var 20 pct. af de globale drivhusudledninger dækket af beskatning, afgifter eller kvotesy-
stemer, omend dækningen og prissætningen ikke har været tilstrækkelig til at opnå kraftige reduktioner. I 2020
var der klimalovgivning med primært fokus på drivhusgasudledninger i 56 lande, hvilket dækker 53 pct. af de glo-
bale udledninger.
De nye rammer har mindsket udledningerne og ført til øget investering i lavemissionsteknologier. IPCC vurderer
fortsat, at yderligere regulering vil være nødvendige for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 eller 2
°C.
IPCC’s tredje delrapport beskriver hvilken effekt fremtidens klimapolitik kan have for udviklingen i de globale driv-
husgasudledninger.
Figur 3.2
viser, at drivhusgasudledningen fortsat vil stige frem mod 2050 (rød kurve), sva-
rende til en temperaturstigning på 3,2 °C, hvis de klimapolitik, der er implementeret før COP26 forlænges efter
2030, og der ikke sker yderligere tiltag. Med et omgående øget ambitionsniveau i klimapolitikker kan opvarmnin-
gen begrænses til 2 °C (grøn kurve). Hvis der ikke sker yderligere handling inden 2030 end den klimapolitik, der
var annonceret før COP26, vil det kræve bratte reduktioner fra 2030 at begrænse opvarmningen til 2 °C (mørkeblå
kurve). Derudover vil det samlet set kræve større reduktioner hvis omstillingen først accelereres i 2030 frem for
tidligere. Opvarmningen kan begrænses til 1,5 °C i slutningen af århundredet, med et forløb hvor temperaturen på
intet tidspunkt overstiger 1,6 °C i løbet af århundredet (lyseblå kurve), hvis der omgående igangsættes markante
klimapolitikker. Det er en forudsætning for alle scenarier, der begrænser den globale temperaturstigning til 1,5 °C
eller 2 °C, at drivhusgasudledningerne topper senest i 2025.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0022.png
22
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 3.2
Policyscenarier for udviklingen i drivhusgasudledninger frem mod 2050
Kilde: IPCC AR6, tredje delrapport (2022). Sammenligning af de samlede årlige drivhusgasudledninger under fire forskellige policyscenarier.
Yderligere tiltag i den grønne omstilling
I IPCC’s tredje delrapport beskrives forskellige tiltag, der har potentiale til at kunne reducere udledningen af driv-
husgasser på tværs af sektorer. Det pointeres dog, at deres implementeringsmuligheder vil variere fra land til land
på grund af store forskelle på leveforhold, infrastruktur, kulturelle forhold mv. Nogle af de hovedpointer, der ved-
rører mulige omstillingstiltag, er at:
•
Hvis opvarmningen skal begrænses til 1,5 eller 2 °C, indebærer det kraftige reduktioner i drivhusgasudled-
ninger i alle sektorer og regioner.
Reduktion af drivhusgasudledninger på tværs af hele energisektoren kræver gennemgribende omstilling,
herunder en væsentlig reduktion i brug af fossile brændsler, øget udnyttelse af vedvarende energi, et skift
til alternative energilagringsmetoder, energieffektivisering og -besparelse.
Hvis netto-nuludledning af drivhusgasser skal opnås, er udrulning af teknologier til fangst af allerede ud-
ledt CO
2
e uundgåelig, fordi de tilbageværende emissioner, som er svære at omstille, skal modbalanceres.
CO
2
-fangst kan fx ske gennem skovrejsning, hvor ny skov optager CO
2
e fra atmosfæren eller gennem
direkte CO
2
-fangst fra atmosfæren.
Omfattende ændringer på efterspørgselssiden på tværs af alle sektorer vil, alt andet lige, kunne medføre
en global udledningsreduktion på 40–70 pct. i 2050. Adfærdsændringer med højt reduktionspotentiale
kan fx være mere plantebaseret kost og brug af produkter, der holder længere og kan repareres. Det kan
også være ændrede transportvalg, fx færre flyrejser, skift til cykel, kollektiv transport eller elektriske køre-
tøjer.
Den globale økonomiske fordel ved at begrænse opvarmningen til 2 °C vurderes at overstige prisen for
handling. IPCC vurderer, at tiltag, der koster maksimalt 100 USD (ca. 750 kr.) per nedbragt ton CO
2
e, kan
halvere den globale udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til udledningsniveauet i 2019. Mindst halv-
delen af disse tiltag, koster ikke mere end 20 USD (ca. 150 kr.) per nedbragt ton CO
2
e.
•
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0023.png
KLIMAPROGRAM 2022
23
Boks 3.1
Omstilling af energisektoren
IPCC vurderer, at det globale forbrug af kul, olie og gas skal reduceres betydeligt i 2050 sammenlignet
med 2019, hvis den globale opvarmning skal begrænses til både 1,5 og 2 °C. Det gælder særligt, hvis der
ikke anvendes
carbon capture and storage (CCS)
teknologier,
jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2
Nødvendig reduktion af energikilder i forhold til temperaturmålsætninger
Scenarie
1,5 °C
1,5 °C (uden anvendelse af CCS)
2 °C
Kilde: IPCC, AR6, tredje delrapport (2022)
Kul
95 pct.
100 pct.
85 pct.
Olie
60 pct.
60 pct.
30 pct.
Gas
45 pct.
70 pct.
15 pct.
Figur 3.3
viser potentialet for forskellige energiformers reduktion af gigaton CO
2
e per år, og den relaterede
økonomiske omkostning. Figuren er et udsnit af IPCC’s samlede liste over mulige tiltag, der kan reducere
drivhusgasudledningen inden 2030. Samlet set viser figuren, at sol- og vindenergi er de energiformer, der
har størst potentialer for reduktion. En stor del af reduktionen vil ikke koste mere end fossile brændsler,
som vist med den blå farve i figuren. Enhedsprisen på både sol- og vindenergi har været faldende de sidste
ti år eller mere. På globalt plan er enhedsprisen på vindenergi faldet med 55 pct. og for solenergi med 85
pct. fra 2010 til 2019. Dertil kan omstilling til vindenergi potentielt reducere den globale udledning med
knapt fire gigaton CO
2
e per år indtil 2030.
Figur 3.3
Reduktionspotentialer i energisektoren
Anm.: De vandrette søjler viser potentiale for reduktion fra en given energiteknologi frem mod 2030 i gigaton CO
2
-ækvivalenter (CO2e) perår.
Reduktionens pris er angivet med farve, der kan aflæses i signaturforklaringen. Stregerne på søjlen viser usikkerhedsintervaller for potentia-
let til udledningsreduktion.
Kilde: IPCC AR6, tredje delrapport (2022).
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0024.png
24
KLIMAPROGRAM 2022
Effekter, tilpasning og sårbarhed
IPCC’s første delrapport fra august 2021 beskrev, hvordan det ekstreme vejr kommer til at ændre sig mere end
gennemsnitsvejret. Den anden delrapport,
Effekter, tilpasning og sårbarhed,
bygger videre på den første og beskri-
ver effekterne af klimaforandringerne, sårbarheden og mulighederne for tilpasning til klimaforandringerne.
IPCC konkluderer i rapporten, at der allerede nu kan ses effekter af klimaforandringer. I Europa har klimaforan-
dringer bl.a. ført til en øget risiko for vandmangel, oversvømmelser og ekstrem varme. Disse risici vil stige med
yderligere opvarmning. IPCC vurderer desuden, at det vil medføre uoprettelige tab og skader, hvis den globale op-
varmning bare midlertidigt overstiger 1,5 °C, sammenlignet med en situation hvor opvarmningen holdes på et la-
vere niveau. Det gælder særligt for visse økosystemer nær polerne, i bjergregioner og ved kysterne. Der er risiko
for tab af biodiversitet og nedbrydelse af økosystemer verden over. Halvdelen af alle undersøgte arter (dyr og
planter) globalt er rykket mod koldere omgivelser. Op mod 14 pct. af de undersøgte arter på landjorden risikerer
at uddø ved en 1,5 °C-opvarmning.
Tabel 3.3
viser stigningen i forekomst og intensitet af ekstreme varme- og nedbørshændelser ved forskellige ni-
veauer af global opvarmning. Ved højere opvarmning vil forandringerne være endnu mere udbredte og udtalte.
Tendensen gælder fx intensiteten af tropiske cykloner og tørke i nogle regioner.
Tabel 3.3
Konsekvenser ved klimaforandringer
Opvarmnings-
niveau
I dag
1,5 °C
2 °C
4 °C
Kilde: IPCC AR6, anden delrapport (2022)
Antal ekstreme varme-
hændelser på 10 år
2,8
4,1
5,6
9,4
Stigning i intensitet
af 10-års-varmehæn-
delser
+1,2 °C
+ 1,9 °C
+ 2,6 °C
+ 5,1°C
Antal ekstreme ned-
børshændelser på 10
år
1,3
1,5
1,7
2,7
Stigning i intensitet
af 10-års-nedbørs-
hændelser
+6,7 pct.
+10,5 pct.
+14,0 pct.
+30,2 pct.
Klimaforandringers konsekvenser er ujævnt fordelt
IPCC’s beskriver i anden delrapport, hvordan de fysiske ændringer i klimaet er ujævnt fordelt på tværs af geografi-
ske områder. Således bliver våde områder generelt set vådere og tørre områder endnu tørrere. Derudover rammer
klimaforandringerne hårdt i områder, som i forvejen er sårbare på grund af bl.a. fattigdom, konflikter og begræn-
set adgang til basale ressourcer. Det er eksempelvis dele af Afrika, Asien, Arktis og små østater.
Klimaforandringer påvirker allerede nu sundheden bl.a. grundet sygdomme relateret til hedebølger. Ifølge IPCC vil
flere mennesker fordrives som følge af klimaforandringer, og særligt i udsatte regioner med lav tilpasningsevne
må mennesker migrere ufrivilligt. Antallet af fordrevne mennesker forventes at stige fremover som følge af inten-
siveret ekstremnedbør, oversvømmelser, tropiske cykloner, tørke og havniveaustigninger. Disse konsekvenser af
klimaforandringer forventes at blive forværret yderligere ved øget global opvarmning.
IPCC konkluderer, at fødevareproduktion og landbrug i stigende grad vil komme under pres, i takt med at tørke,
oversvømmelser, hedebølger og havniveaustigninger tager til i hyppighed og intensitet. Klimatilpasning kan
dæmpe klimaforandringernes konsekvenser. Klimatilpasningsindsatser bliver mere effektive, hvis flere sektorer
og aktører involveres, men effektiviteten falder generelt i takt med, at opvarmningen stiger. Der er således græn-
ser for klimatilpasning, og efter visse niveauer af global opvarmning vil nogle klimatilpasningsløsninger ikke læn-
gere have en effekt.
Fremtidens klima i Danmark
IPCC har generelt et globalt og regionalt fokus i sine rapporter. I
DMI’s Klimaatlas
er IPCC’s udledningsscenarier
nedskaleret til det danske område for konkret at vurdere, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for frem-
tidens danske klima og behovet for klimatilpasning.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0025.png
KLIMAPROGRAM 2022
25
DMI’s målinger viser, at den årlige middeltemperatur i Danmark på nuværende tidspunkt er steget med 1,5 °C i
forhold til 1874-1900. DMI’s
Klimaatlas
viser, at den årlige middeltemperatur i Danmark forventes at stige med 1,9
°C i slutningen af århundredet i forhold til 1981-2010, i et scenarie svarende til de nuværende globale indmeldte
udledningsreduktioner implementeres.
Med en sådan opvarmning forventes vintrene at blive mildere og vådere. Det vil sige, at der vil blive færre frost-
døgn og 10 pct. mere nedbør, som i højere grad vil falde som regn.
Vækstsæsonen forventes at blive længere, der kan komme flere varme- og hedebølger om sommeren, og den
daglige gennemsnitlige maksimumtemperatur kan blive højere. Sommerens nedbør forventes at være omtrent
samme mængde som i dag, men nedbøren vil i højere grad falde som kraftige byger, og antallet af skybrud for-
ventes at stige med 45 pct.
Middelvandstanden i havet forventes at stige yderligere ca. 30 cm i gennemsnit, ud over de 20 cm den allerede er
steget med. Vandstanden stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Stormfloder forventes
grundet den stigende middelvandstand at ramme voldsommere og hyppigere. Fx forventes en 20-års stormflods-
hændelse i Esbjerg at være gennemsnitligt 4,1 m sammenlignet med 3,7 m i dag.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0026.png
26
KLIMAPROGRAM 2022
4. Tilgang til anskueliggørel-
sen af klimalovens mål
Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i
forhold til niveauet i 1990. På længere sigt skal Danmark være et klimaneutralt samfund i senest 2050. I 2021
supplerede regeringen og aftalepartierne loven med et indikativt mål om at reducere drivhusgasudledningerne
med 50-54 pct. i 2025 i forhold til 1990.
Det fremgår af klimaloven, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende principper,
jf.
boks 4.1.
Boks 4.1
Klimalovens guidende principper
•
Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark være et foregangsland i
den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke resten af verden. Danmark har
derudover både et historisk og moralsk ansvar for at gå forrest.
Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensynta-
gen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkur-
rencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles
og ikke afvikles.
Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt vel-
færdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.
De tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle,
indenlandske reduktioner, men samtidig skal det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele
drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.
•
•
•
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i henhold til klimaloven årligt udarbejde et klimaprogram til Folketin-
get. Loven rummer en række krav til indholdet af programmet, som understøtter, at der løbende følges op på den
samlede klimaindsats,
jf. boks 4.2.
Boks 4.2
Klimalovens krav til klimaprogrammet
§ 7, stk. 2 Klimaprogrammet skal indeholde følgende:
•
•
Status på klimavidenskabelig udvikling, herunder nyeste IPCC-rapport: Kapitel 3
En redegørelse for Klimarådets anbefalinger og klima-, energi- og forsyningsministerens stilling-
tagen hertil: Kapitel 4
Status på opfyldelse af de nationale klimamål: Kapitel 5
Beskrivelse af og status for opfyldelse af internationale klimamålsætninger: Kapitel 5
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0027.png
KLIMAPROGRAM 2022
27
•
•
Status på forskning og udvikling af nye klimatiltag: Kapitel 7
Planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og lang sigt og forventet fremtidig effekt
heraf: Kapitel 8 og 9
En global klimastrategi: Kapitel 11
•
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i klimaprogrammet give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres,
at de nationale klimamål nås,
jf. boks 4.3.
I klimaprogrammet skal der over årene ske en øget konkretisering i de
fremlagte initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tiltagende grad fremsættes initiativer med effekter på
kortere sigt med henblik på at sikre målopfyldelse i 2030.
Boks 4.3
Klimaloven om anskueliggørelse
§7, Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i klimaprogrammet give sin vurdering af, om det
kan anskueliggøres, at de nationale klimamål nævnt i § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nås.
§7, Stk. 4. Kan det ikke anskueliggøres, at de nationale klimamål nås, skal klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren i klimaprogrammet tillige fremlægge nye initiativer med reduktionseffekt på kortere sigt og initia-
tiver med reduktionseffekt på længere sigt, som viser vejen mod opfyldelse af de nationale klimamål.
Bemærkninger til Klimaloven om anskueliggørelse
For at forpligte den til enhver tid siddende klima-, energi- og forsyningsminister til konkret handling fore-
slås det i stk. 3, at det skal fremgå af klimaprogrammet, om det kan anskueliggøres, at de nationale kli-
mamål i § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1 nås. Det påhviler således klima-, energi- og forsyningsministeren at of-
fentliggøre sin vurdering af, om det på grundlag af igangsatte og fremsatte klimatiltag samt forventet
effekt af fx forskning og udviklingstiltag og teknologisk udvikling kan anskueliggøres, at klimamålene
nås. Igangsatte og fremsatte initiativer vil eksempelvis dække over initiativer vedtaget gennem lovgiv-
ning eller initiativer, som offentligt i anden sammenhæng er foreslået igangsat af regeringen, mens anta-
gelser om forventede effekter af fx teknologisk udvikling vil have karakter af fagligt baserede antagelser
og forventninger til fremtidig teknologisk udvikling.
Anskueliggørelsen af, om klimamålene nås, baseres altså på en samlet vurdering af effekterne af initiati-
ver på kort og lang sigt, hvor det for kortsigtede initiativer vil være muligt at estimere en konkret redukti-
onseffekt, mens der for langsigtede initiativer foretages en vurdering af forventningerne til reduktionsef-
fekten baseret på faglige antagelser.
Det indgår i aftale om klimalov, at hvis klima-, energi- og forsyningsministeren vurderer, at handlepligten
indtræder, skal ministeren i klimaprogrammet fremlægge konkrete nye initiativer og initiativer besluttet i
årets løb, som viser vejen mod opfyldelsen af klimalovens mål. Der skal fremlægges initiativer med ef-
fekt på både kort og lang sigt.
Det forudsættes, at der frem mod 2030 over årene i klimaprogrammet skal ske en øget konkretisering i
de fremlagte initiativer, hvor balancen skal gå mod, at der i tiltagende grad fremsættes initiativer med
effekter på kortere sigt med henblik på at sikre målopfyldelsen i 2030.
Klimarådets metode til vurdering af anskueliggørelse
Ifølge
Aftale om klimalov,
skal Klimarådet hvert år i februar give sin faglige vurdering af, hvorvidt regeringens kli-
maindsats anskueliggør, at klimamålene nås sammen med sine anbefalinger til regeringens klimaindsats.
Klimarådet lægger grundlæggende vægt på to hovedkomponenter i sin metode til vurdering af anskueliggørelse,
jf. figur 4.1:
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0028.png
28
KLIMAPROGRAM 2022
•
At der foreligger en klar og konkret plan og proces fra regeringen for, hvordan den forventer at opfylde
reduktionsbehovet. Planen skal også tage hånd om risikoen for, at de enkelte elementer i planen mulig-
vis ikke lever op til deres potentiale.
At en betydelig del af reduktionsbehovet dækkes af politisk vedtagne virkemidler under hensyntagen til
risikoen for, at virkemidlerne ikke leverer de forventede bidrag.
•
Klimarådets metode er sammenfattet i fire trin, som regeringens indsats i hver sektor vurderes ud fra:
•
Trin 1
består af en vurdering af fremskrivningen af udledningerne inden for hver udledningssektor base-
ret på Energistyrelsens årlige fremskrivning af drivhusgasudledningerne.
Trin 2
vurderer, hvor konkret regeringens klimaindsats er i forhold til de initiativer, hvor regeringen har
anvist en reduktionseffekt eller et reduktionspotentiale i 2025 og 2030.
Trin 3
foretager en eventuel justering af regeringens opgørelse af reduktionseffekter og –potentiale for
vedtagne virkemidler, udspil, strategier, analyser og fremlagte tekniske reduktionspotentialer.
Trin 4
giver en risikovurdering af regeringens initiativer med reduktionseffekter og –potentiale for at
kunne vurdere den samlede risiko for, at regeringens initiativer ikke leverer de angivne effekter og poten-
tialer i 2025 og 2030.
•
•
•
Klimarådet tager også højde for understøttende og øvrige initiativer, som ikke er omfattet af trin 1-4. Understøt-
tende initiativer leverer ikke reduktioner i sig selv, men kan understøtte initiativer med opgjorte reduktionseffek-
ter. Effekten af øvrige initiativer kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt, men de kan have en effekt i 2025 og
2030.
Klimarådets opdaterede metode i 2022
Klimarådet opdaterer løbende sin vurderingsmetode. I
Statusrapport 2022
har Klimarådet uddybet sin vurdering af
anskueliggørelse med de to kriterier, samt varslet med et kommende kriterie, som vil blive udrullet i 2023.
Det første kriterie omhandler et kontinuerligt mindsket reduktionsbehov:
•
”Regeringens årlige klimaindsats bør medføre, at reduktionsbehovet i målåret mindskes i forhold til året
forinden, så længe der stadig er et behov for yderligere reduktioner for at nå klimamålet.”
Kriteriet betyder, at reduktionsbehovet altid bør være blevet mindsket siden sidste statusrapport. Det vil dermed
ikke være tilstrækkeligt at have anskueliggjort målopfyldelse ét år, såfremt det ikke følges op af yderligere initiati-
ver året efter.
Det andet kriterie skærper vægtningen af øget konkretisering, når der er fem år tilbage til et givent klimamål:
•
”Regeringens klimaindsats, som fremlægges fem år før et givent klimamål og i efterfølgende år frem til
målåret, bør være konkretiseret i et omfang, der sikrer, at reduktionsbehovet stort set udelukkende dækkes
af vedtagne virkemidler (konkretiseringsstadie A).”
Kriteriet betyder, at Folketinget skal have vedtaget stort set alle virkemidler samt have taget hånd om alle finan-
sieringsmæssige spørgsmål senest i 2025.
Som supplement til de to ovenstående kriterier, har Klimarådet i 2022 varslet, at i de fra 2023 og frem vil inkludere
et yderligere kriterie i deres vurdering af anskueliggørelse.
Det kommende kriterie adresserer konkretiseringen niveau frem til fem år før et klimamål:
•
”Regeringens
klimaindsats bør være konkretiseret i et omfang, der sikrer, at reduktionsbehovet i væsentligt
omfang dækkes af vedtagne virkemidler, udspil til virkemidler og strategier (konkretiseringsstadie A, B og
C).”
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0029.png
KLIMAPROGRAM 2022
29
Klimarådets definition af en strategi er,
at ”reduktionspotentialet er en ambition, som regeringen tager ejerskab
over og melder ud, at den arbejder for at realisere. Endvidere lægger Klimarådet vægt på, at regeringen beskriver
typen af virkemidler, tidsangivelser, ansvarsfordeling på aktørgrupper, samt hvordan regeringen forventer at hånd-
tere de væsentligste barrierer og risici.”,
jf.
Statusrapport 2022.
Figur 4.1
illustrerer Klimarådets samlede, opdaterede vurderingsmetode.
Figur 4.1
Klimarådets opdaterede vurderingsmetode
Kilde:
Klimarådets Statusrapport 2022
Klimarådets inddragelse af risikovurdering i vurdering af anskueliggørelse
En del af Klimarådets samlede vurdering er en risikovurdering af regeringens fremlagte initiativer med reduktions-
effekt og –potentiale,
jf. boks 4.4.
Klimarådet vurderer risiko for alle initiativer.
Boks 4.4
Klimarådets tre risikoparametre
En del af Klimarådets samlede vurdering er en risikovurdering af de fremlagte initiativer med reduktions-
effekt og -potentiale, hvilket gøres ud fra tre parametre:
1) Implementeringsudfordringer:
Klimarådet vurderer risikoen forbundet med de teknologiske, admini-
strative og lovgivningsmæssige udfordringer, som skal løses inden for den tidshorisont, som regeringen
har lagt til grund i sin opgørelse af reduktionseffekt eller -potentiale i målåret. Hvis der er tale om ikke-
afprøvet teknologi, inddrager Klimarådet også en vurdering af, om regeringen har forsøgt at understøtte
indfrielsen af reduktionspotentialet fx ved at prioritere området via forskningsaktiviteter.
2)
Incitamentsstyrke:
Klimarådet vurderer risikoen forbundet
med incitamentet
i initiativet. Det vil sige,
om der er risiko for, at incitamentet ikke er stærkt nok til at opnå de ændringer i adfærd og beslutninger,
som regeringen har lagt til grund i sin opgørelse af reduktionseffekten i målåret. Klimarådet vurderer in-
citamentet ud fra alle instrumenter, som regeringen sætter i spil for at få virksomheder, husholdninger,
kommuner med flere til at ændre handlinger. Det kan fx være krav, praksisændring, afgift, tilskud, oplys-
ning eller inspiration.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0030.png
30
KLIMAPROGRAM 2022
3)
System- og arealsammenhæng:
Denne risikoparameter dækker over afledte effekter eller konkurre-
rende arealanvendelser, der kan udgøre en risiko for at det angivne reduktionsmål ikke opnås. Risikoen
kan eksempelvis sænkes ved at iværksætte understøttende initiativer, som er nødvendige for at kunne
opnå reduktionseffekten eller -potentialet eller ved at sikre, at tiltaget ikke øger udledningen i en anden
sektor. Det kan også være at sikre sig, at det samme areal eller den samme ressource ikke allerede er
disponeret til andre virkemidler, hvormed reduktionseffekten ikke kan tilskrives begge virkemidler.
Klimarådets samlede risikovurdering af initiativer:
For hvert af regeringens initiativer vurderer Klimarå-
det, om der er lav, moderat eller høj risiko for hvert af de tre ovennævnte parametre. På den baggrund
foretages en samlet vurdering for hvert initiativ.
•
Lav samlet risiko:
Gives ved tildeling af lav risiko for alle tre parametre. Initiativer på konkretise-
ringsstadie E tildeles dog mindst moderat risiko, da initiativets karakter ikke gør det muligt at
vurdere alle tre risikoparametre, hvilket medfører en iboende risiko.
Moderat samlet risiko:
Gives ved tildeling af moderat risiko for en eller flere af de tre parametre
og/eller tildeling af høj risiko for én parameter, hvis denne parameter ikke vurderes væsentlig for
initiativets effekt i målåret.
Høj samlet risiko:
Gives ved tildeling af høj risiko for en eller flere af de tre parametre, hvoraf
mindst én vurderes væsentlig for initiativets effekt i målåret.
•
•
Kilde:
Klimarådets Statusrapport 2022
Klimarådets vurdering af status på opfyldelsen af 2030 målet
Klimarådet vurderer i
Statusrapport 2022,
at der i løbet af de seneste to år, er sket betydeligt fremdrift i forhold til
opfyldelsen af 70 pct. målet, idet der er vedtaget en række aftaler med reduktionseffekter, understøttet yderligere
reduktioner gennem forskning og analysearbejde. Klimarådet skriver:
”Klimarådet
vurderer, at der med de seneste to års indsatser er sket en betydelig fremdrift mod 70-procentsmålet i
2030. Der er vedtaget konkrete virkemidler, der ved implementering vil halvere reduktionsbehovet fra et udgangs-
punkt på 20 mio. ton CO
2
e i 2030 til 10 mio. ton. Derudover har regeringen fremlagt en køreplan for de videre klima-
politiske forhandlinger.
Det er Klimarådets vurdering, at regeringen siden sidste statusrapport har gennemført en række vigtige initiativer,
som leder frem mod opfyldelse af 2030-målet. For det første er der vedtaget konkrete reduktionseffekter i en land-
brugsaftale og i finanslovsaftalen for 2022. For det andet har regeringen konkretiseret klimaindsatsen ved at oppri-
oritere analysearbejdet på klimaområdet og ved at fremlægge større tekniske reduktionspotentialer end sidste år.
For det tredje er der iværksat en række væsentlige understøttende indsatser, hvoraf Klimarådet især vil fremhæve
regeringens udspil til tilskud til dansk brintproduktion og statsligt bidrag til grøn forskning og udvikling.”
På trods af dette vurderer Klimarådet ikke, at regeringens indsats anskueliggør, at 70 pct. målet nås. Klimarådet
skriver:
”Klimarådet
vurderer, at regeringens klimaindsats, trods betydelig fremdrift, endnu ikke anskueliggør, at 70-pro-
centsmålet i 2030 nås. Klimarådet lægger i sin samlede helhedsvurdering vægt på tre årsager: 1) at der efter indreg-
ning af virkemidler vedtaget det seneste år stadig udestår et resterende reduktionsbehov på 10 mio. ton CO
2
e i
2030, 2) at de øvrige initiativer, som regeringen har fremlagt, ikke er tilstrækkeligt konkrete, og 3) at der er høj eller
moderat risiko forbundet med en stor del af reduktionseffekterne fra det seneste års klimaaftaler.”
Dog vurderer Klimarådet, at
Køreplan for et Grønt Danmark
giver mulighed for løbende at gøre klimapolitikken
mere konkret og for at udnytte nye muligheder på baggrund af teknologiske fremskridt.
”Regeringen har fremlagt en politisk køreplan for, hvornår den forventer at tage fat i de relevante sektorer på klima-
området. Der er udsigt til, at klimaindsatsen vil kunne anskueliggøre, at målet i 2030 nås, i takt med at køreplanen
effektueres.”
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0031.png
KLIMAPROGRAM 2022
31
Figur 4.2
herunder illustrerer Klimarådets vurdering af regeringens klimaindsats i februar i
Statusrapport 2022.
Figur 4.2
Klimarådets vurdering af regeringens klimaindsats
Kilde:
Klimarådets Statusrapport 2022
Regeringens stillingtagen til Klimarådets vurdering af status på opfyl-
delsen af 2030 målet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet afgav i forbindelse med Klimarådets
Statusrapport 2022
kommentarer til
Klimarådets metode til vurdering af anskueliggørelse. Boks 4.5 gengiver dele af svaret i forhold til den overord-
nede metode til at vurdere anskueliggørelsen, klimalovens guidende principper samt vurdering af risici.
Boks 4.5
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets kommentarer til Klimarådets metode til
vurdering af anskueliggørelse
”Klimarådets
metode til anskueliggørelse
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet deler ikke Klimarådets vurdering af, at regeringen ikke har anskue-
liggjort, at 2030 målsætningen nås. Det skyldes, at regeringens udgangspunkt for anskueliggørelsen er, at
de 24 indsatser i Køreplan for et Grønt Danmark gennemføres som planlagt, herunder at alle sektorer gen-
besøges. Det bemærkes hertil, at regeringens køreplan i Klimaprogram 2021 er baseret på analyser, som
viser, at der er tekniske reduktionspotentialer, der langt overstiger mankoen, og at der er tid til at træffe de
sidste beslutninger. Dertil kommer, at analyse af fire forskellige scenarier viser, at omstillingen ikke er af-
hængig af én teknologi, men at der er flere veje til målet. På den baggrund er køreplanen tilrettelagt ud fra,
at der for en række sektorer er grundlag for at afvente nye analyser og rammevilkår, før sektorerne genbe-
søges. Klima-, Energi og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at der således er en afvejning mellem me-
get tidligt at træffe alle beslutninger om indsatser eller afvente ny viden, bl.a. med henblik på at tage højde
for klimalovens guidende principper.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vil frem mod Statusrapport 2023 arbejde for at konkretisere rege-
ringens klimaindsatser yderligere. Bl.a. skal der forhandles om næste fase af den grønne skattereform,
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0032.png
32
KLIMAPROGRAM 2022
ligesom indsatsen for yderligere reduktioner i landbrugssektoren skal konkretiseres i form af nye strate-
gier mv.
Klimalovens guidende principper
Det fremgår af klimaloven, at regeringens klimaindsats skal ske under hensyntagen til en række guidende
principper, hvorfor regeringen derfor tager udgangspunkt i klimalovens principper, når den tilrettelægger
sin klimapolitik.
Til sammenligning fremgår det af Klimarådets statusrapports kapitel 5 s.92, at Klimarådets vurdering af
anskueliggørelse fokuserer ”på opnåelse af nationale mål, uden at klimalovens guidende principper ekspli-
cit inddrages”. Der er således en forskel i Klimarådets metode og regeringens tilgang fsva. anskueliggørel-
sen. Dertil kommer, at Klimarådets anbefalinger til klimapolitiske virkemidler kapitel 6 alene forholder ”sig
til de mest relevante principper relateret til hvert emne” (s.132). Ministeriet vil opfordre Klimarådet til at
justere sin tilgang, så den i højere grad tager højde for klimalovens principper.
Klimarådets vurdering af risici
En del af Klimarådets vurdering af manglende anskueliggørelse skyldes, at Klimarådet mener, at der er høj
eller moderat risiko forbundet med de reduktionseffekter, som indgår i det seneste års klimaaftaler på
landbrug og CCS. I det hele taget peger Klimarådet på, at der bør laves risikovurderinger på virkemiddelni-
veau i Klimaprogrammet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at det er relevant at overveje de risici, der kan være for-
bundet med forskellige virkemidler. Ministeriet bemærker hertil, at der indgår risikovurderinger i metoden
bag opgørelsen af mankoen i Energistyrelsens årlige Klimastatus- og fremskrivning, herunder at der arbej-
des med middelskøn, ligesom reduktioner kun medtages i mankoen, såfremt de vurderes realistiske. Kli-
malovens årshjul sikrer desuden, at ændringer i reduktionsbehovet løbende identificeres gennem Klima-
status- og fremskrivning.
Fsva. risikoen forbundet med potentialerne i nye teknologier udarbejder regeringen konkrete strategier, fx
for indfrielse af tekniske reduktionspotentialer i landbrugssektoren, hvori vejen til indfrielse af potentia-
lerne konkretiseres. Samtidig understøttes muligheden for at indfri en række centrale potentialer af den
markante forskningsindsats, som regeringen har prioriteret.”
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets skriftlige kommentarer til Klimarådets
Statusrapport 2022
i Klimadialogforum.
Regeringen har forholdt sig til de konkrete anbefalinger, som Klimarådet har givet i
Statusrapport 2022,
som der i
høj grad er fulgt op på siden,
jf. tabel 4.1.
Tabel 4.1
Opfølgning på Klimarådets anbefalinger i
Statusrapport 2022
Anbefaling
Stillingtagen
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har i juni 2022
indgået aftale om en grøn skattereform på baggrund af
oplæg fra ekspertgruppen for en grøn skattereforms før-
ste delrapport. Med aftalen indføres en høj og mere ensar-
tet CO
2
-afgift. Der indføres en CO
2
-afgift med en sats på
750 kr. per ton udledt CO
2
i 2030 for virksomheder uden
for EU’s kvotehandelssystem. Kvoteomfattede virksomhe-
der skal betale 375 kr. per ton CO
2
i afgift i 2030 og inkl.
forventet kvotepris på 750 kr. skal de betale 1.125 kr. per
ton CO
2
. Mineralogiske processer mv. skal betale 125 kr.
per ton CO
2
i afgift i 2030, og inkl. kvoteprisen på 750 kr.
bliver den samlede betaling 875 kr. per ton CO
2
.
Generel CO
2
-afgift på tværs af sektorer
Regeringen bør hurtigst muligt annoncere et niveau for
afgiften, og at det bør være ensartet indfaset i 2030. Kli-
marådet peger på, at afgiftsniveaet bør være på 1.500
kr. per ton CO
2
e.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0033.png
KLIMAPROGRAM 2022
33
Derudover afsættes 7 mia. kr. til en fond til grøn omstil-
ling, der bl.a. omfatter støtte til fangst og lagring af CO
2
fra fossile og biogene kilder.
Med aftalen forventes Danmarks udledning af CO
2
redu-
ceret med 4,3 mio. ton i 2030.
Ekspertgruppen for en grøn skattereform skal ifølge kom-
missoriet levere sin endelige afrapportering i efteråret
2022. Denne skal bl.a. indeholde en vurdering af fordele
og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for
landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s land-
brugsstøtte og en CO
2
e-afgift for denne sektor eller en
kombination af disse, samt mulige tiltag for omkostnings-
effektiv regulering af landbruget, som adresserer CO
2
e-ud-
ledninger og øvrige eksternaliteter, herunder fx miljø og
sundhed.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
præsente-
res bl.a. en ambition om at firedoble den samlede elpro-
duktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Udbyg-
ning af grøn strøm ud over Danmarks behov skal opføres
støttefrit, og der skal ikke pålægges forbrugerne og virk-
somheder væsentlige omkostninger. Aftalepartierne er
også enige om at muliggøre udbud af mindst 4 GW hav-
vind til realisering senest i 2030 (ud over den allerede af-
talte havvindskapacitet). Havvinden udbydes under forud-
sætning af, at havvindmølleparkerne ikke belaster statens
finanser negativt over projektperioden.
Aftalen bidrager til at muliggøre, at den danske produktion
af havvindmøllestrøm femdobles de næste 8 år.
Regeringen har indgået aftale om udvikling og fremme af
brint og grønne brændstoffer, hvori der sigtes mod at op-
bygge 4 – 6 GW elektrolysekapacitet i 2030, hvilket øger
behovet for grøn strøm. Regeringen har siden indgået
Kli-
maaftale om grøn strøm og varme 2022,
der muliggør en
markant VE-udbygning både onshore og off-shore.
Anvendelse af PtX med omtanke
PtX er vigtigt for skibs- og luftfart men kræver, at grøn
strøm følger med. Klimarådet anbefaler, at direkte elek-
trificering prioriteres over PtX, og at PtX uden brug af
kulstof prioriteres, da tilgængeligt og bæredygtigt kul-
stof kan blive en knap ressource.
Som det fremgår af regeringens PtX-strategi deler regerin-
gen den opfattelse, at PtX-brændstoffer skal prioriteres,
hvor direkte elektrificering ikke er muligt eller forbundet
med meget store omkostninger, at bæredygtigt kulstof
kan blive en begrænset ressource. Regeringen vurderer
dog, at der er tilstrækkeligt bæredygtigt kulstof til rådig-
hed til at dække Danmarks nationale behov frem mod
2030. Det bemærkes, at det aftale PtX-udbud er målrettet
det kulstoffri PtX-produkt brint.
Det fremgår derfor også af strategien, at PtX-brændstof-
fer uden kulstof kan være et fremtidssikret valg, men at
brint og ammoniak er underlagt en række skærpede sik-
kerhedsregler.
Fokus på at reducere udledninger frem for på negative
udledninger
Klimarådet peger på, at kulstof fra andre kilder end DAC
bliver en knap ressource i fremtiden. Derfor bør fokus
Negative udledninger indgår i 70 pct. målet på samme
måde som reduktion af positive udledninger, da begge
dele reducerer drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren.
Regeringen har derfor fokus på begge dele. Regeringen
Reducering af udledningerne fra fødevaresystemet
Regulering af landbrugets udledninger skal omfattes af
den generelle CO
2
-afgift, og man skal inddrage EU’s
landbrugsstøtte. På forbrugssporet bør regeringen
fremme forbruget af klimabevidst kost.
Mere grøn strøm frem mod 2030
Især i lyset af satsningen på PtX bør der produceres
mere grøn strøm frem mod 2030. Hvis ikke produktio-
nen af grøn strøm følger med, er der en risiko for, at pro-
duktionen vil øge udledningerne. Klimarådet mener der-
for, at der på den korte bane er behov for udbygning af
sol og landvind, samt udbygning med 1 GW mere hav-
vind.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0034.png
34
KLIMAPROGRAM 2022
være på at reducere udledninger så meget som muligt
frem for at satse ensidigt på negative udledninger. Sam-
tidig anerkender Klimarådet dog, at negative udlednin-
ger er en forudsætning for at nå både 2030 og 2050 må-
let. PtX til skibe og fly bør baseres på ikke-kulstof kilder,
fx ammoniak.
gør bøde en ambitiøs indsats for at reducere udlednin-
gerne på tværs af samfundet med fokus på bl.a. udbyg-
ning af vedvarende energi, elektrificering og energieffekti-
visering og reduktioner fra landbruget samt øvrige sekto-
rer på den ene side. Samtidig gives tilskyndelse til nega-
tive udledninger med pulje fra
Aftale om finanslov for
2022
med støtte til negative udledninger og
Aftale om
grøn skattereform for industri mv.,
hvor der gives tilskud til
fangst og lagring af CO
2
fra både fossile og biogene kil-
der.
Konsekvenserne for Danmark vil afhænge af det endelige
forhandlingsresultat i EU, og hvordan 70 pct. målet ind-
fries. Regeringen har på tværs af sektorer fokus på at ind-
fri de til enhver tid gældende reduktionsforpligtigelser i EU
og der gøres årligt status herfor.
Indfrielse af landbrugsaftalens mål om at reducere udled-
ningerne fra sektoren med 55-65 % ventes at bidrage væ-
sentligt til indfrielse af forpligtelserne under LULUCF-for-
ordningen.
EU-rammerne for dansk klimapolitik
DK vil forventeligt ikke automatisk opfylde en ny LU-
LUCF-forpligtelse, hvis 70 pct. målet opfyldes. Derfor
kræves særskilt fokus på dette i klimapolitikken.
Regeringens metode for anskueliggørelse og risikohåndtering af opnå-
else af klimalovens mål
Regeringens metode for anskueliggørelse følger af klimaloven,
jf. boks 4.3,
og bygger i år videre på tilgangen fra
de to tidligere års klimaprogrammer, en række analyser og Klimarådets anbefalinger, herunder Klimarådets fokus
på risikohåndtering og implementering. Regeringens anskueliggørelse består af følgende elementer:
•
Den årlige klimastatus og –fremskrivning
udarbejdet af Energistyrelsen, som fremskriver drivhusgasud-
ledningerne fra dansk grund frem til 2035. Fremskrivningen er baseret på viden om konkrete besluttede
initiativer fra politiske aftaler, forventninger til teknologisk udvikling samt forventninger til bl.a. vækst og
prisudvikling.
En samlet opgørelse af tekniske reduktionspotentialer fra kendte og nye teknologier,
som skal bidrage
til at realisere målene i 2030. Energistyrelsen har udarbejdet opgørelsen,
jf. kapitel 6.
Energistyrelsens beregningstekniske scenarier for 2030 og 2050,
som viser forskellige eksempler på
målopfyldelse og inkluderer variationer på pris- og teknologiudviklinger mv. Scenarierne illustrerer for-
skellige veje til realisering af klimamålene, og at opfyldelsen af målene er robust over for forskellige ud-
viklinger i teknologier, priser- og andre forhold,
jf. kapitel 6.
Konkrete vurderinger af implementeringstid og omstillingshastighed
for de forskellige teknologiske
reduktionspotentialer og analyse af de enkelte teknologiers modenhed. På den baggrund er der opstillet
beslutningsrum for typer af tekniske reduktionspotentialer. Vurderingerne er foretaget af Energistyrel-
sens og relevante ministeriers faglige eksperter på baggrund af nuværende viden om de enkelte teknolo-
gier. Beslutningsvinduerne skal sikre, at teknologierne på den ene side er tilstrækkeligt modne til, at der
kan satses på dem, og på den anden side understøtter beslutningsvinduerne, at beslutningerne ikke
træffes for sent til, at de kan nå at få tilstrækkelig effekt i 2030 for at opfylde målet,
jf. kapitel 6.
Skøn for omkostningerne ved den grønne omstilling, herunder bruttokatalog over mulige virkemidler,
som potentielt vil kunne bidrage til at realisere de tekniske reduktionspotentialer. Skønnene illustrerer de
potentielle samfundsøkonomiske omkostninger, klimaeffekter og statsfinansielle konsekvenser mv.,
som en grøn omstilling kan medføre og understøtter at klimaindsatsen indrettes omkostningseffektivt,
jf. kapitel 6 og appendiks 2.
•
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0035.png
KLIMAPROGRAM 2022
35
•
Samlet tilgang til håndtering af risici,
der følger op på samlet målopfyldelse og implementering af væ-
sentligste aftaler inden for hver sektor.
Analyserne udgør sammen med yderligere faktorer som EU-regulering og teknologimodning grundlaget for rege-
ringens køreplan for hver sektor og realisering af de tekniske reduktionspotentialer og indgår i regeringens tilgang
til risikohåndtering i forhold til målopfyldelse af klimalovens mål.
•
Køreplaner for realisering af de tekniske reduktionspotentialer,
som vurderer teknologiernes risici og
barrierer og angiver, hvornår de tekniske potentialer konkretiseres og realiseres i overensstemmelse
med Klimarådets metodeapparat og inden for et beslutningsvindue, som sikrer, at beslutninger træffes
rettidigt,
jf. kapitel 9.
En samlet køreplan med udspil og initiativer,
som viser, hvornår regeringen vil fremlægge de centrale
udspil, der skal realisere 70 pct. målet og samtidig inden for et beslutningsvindue, der sikrer, at beslut-
ninger træffes rettidigt,
jf. kapitel 8 og 9.
•
Regeringens tilgang til håndtering af risici
I takt med at vejen til 70 pct. målet i stigende grad dækkes af besluttede tiltag, er det afgørende, at der følges op
på fremdriften i implementeringen af de politiske aftaler, som skal bidrage til målopfyldelsen. Det er vigtigt for
indfrielsen af klimamålet at overvåge, om de forventede effekter realiseres, så indsatsen kan korrigeres, hvis der
bliver behov herfor. Regeringen følger opfyldelsen af klimamålene tæt både i forhold til reduktionsmankoen og i
forhold til hver aftale.
Klimalovens årshjul
sikrer opfølgning på, om klimamålene nås,
jf. figur 4.3.
Klimarådet og regeringen vurderer i
henholdsvis februar og september, hvorvidt klimaindsatsen anskueliggør, at klimamålene nås. Folketinget vurde-
rer i december om regeringen lever op til klimaloven. Det er således i sidste ende Folketinget, som vurderer om
initiativerne er tilstrækkelige,
jf. klimaloven.
Figur 4.3
Risiko for samlet manglende målopfyldelse håndteres gennem klimalovens årshjul
Den årlige klimastatus og –fremskrivning,
som udarbejdes af Energistyrelsen, gør årligt status over målopfyldel-
sen gennem fremskrivninger af drivhusgasudledningerne fra dansk grund. Den beskriver dermed de løbende æn-
dringer i reduktionsbehovet. Der indgår risikovurderinger i metoden bag opgørelsen af mankoen i den årlige kli-
mastatus- og fremskrivning, herunder arbejdes der med middelskøn, ligesom reduktioner medtages i mankoen,
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0036.png
36
KLIMAPROGRAM 2022
såfremt de vurderes realistiske. Fremskrivningen er baseret på viden om konkrete besluttede initiativer fra politi-
ske aftaler, forventninger til teknologisk udvikling samt forventninger til bl.a. vækst og prisudvikling. Hvis et poli-
tisk tiltag ikke implementeres til fulde eller rettidigt, eller effekten af andre grunde forsinkes eller formindskes, vil
det afspejle sig i den årlige klimastatus og –fremskrivning.
I en ny implementeringsoversigt
fremlægger regeringen i
Klimaprogram 2022
risici ved de største initiativer i af-
talerne, der har betydning for at opnå 70 pct. målet, i hver sektorkøreplan og fremlægger sin plan for håndtering
af de risici.
De planlagte genbesøg af klimaaftalerne
sikrer, at der løbende følges op på, om aftalerne implementeres som
forventet. Hvis det ikke er tilfældet, eller udledningerne ikke reduceres som forventet, er der mulighed for at korri-
gere og styrke indsatsen yderligere.
Køreplan for et Grønt Danmark
tager højde for teknologiernes omstillingsha-
stighed og modenhed, der sikrer, at sektorerne genbesøges i tide, så der kan aftales yderligere tiltag med effekt i
2030.
De tekniske reduktionspotentialer
i 2030 udgør til sammen 16-26 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket overstiger redukti-
onsmankoen betydeligt. De tekniske potentialer viser, der er andre teknologier, der potentielt kan bringes i spil til
indfrielse af 70 pct. målsætningen, såfremt drivhusgasudledningerne ikke reduceres som forventet. Potentialerne
er ikke vurderet i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger samt klimalovens hensyn.
De fire forskellige beregningstekniske scenarier for realisering af 70 pct. målet
viser, at opfyldelse af målene
kan opnås på forskellig vis afhængig af, hvordan omstillingen udformes og afhængig af udviklinger i teknologier,
priser og andre forhold og at en række forskellige teknologier vil kunne bidrage til målopfyldelse i tilfælde af, at
reduktionen på nogle områder ikke bliver så stor som forventet.
Regeringens anskueliggørelse
De seneste tre år har regeringen sammen med Folketinget gennem store aftaler om en ny og ambitiøs CO
2
-afgift,
massiv udbygning af vedvarende energi, udfasning af fossil opvarmning og et ambitiøst og bindende landbrugs-
mål truffet beslutninger, der viser vejen til 70 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990,
jf. boks 4.6.
Boks 4.6
Regeringens anskueliggørelse
Med
Klimaprogram 2022
anskueliggøres det, at Danmarks klimamål kan realiseres på baggrund af føl-
gende:
•
Hvert år siden Klimalovens ikrafttrædelse er reduktionsbehovet i 2030 mindsket i forhold til året
forinden. Da regeringen tiltrådte var der et reduktionsbehov på ca. 19 mio. ton CO
2
e i 2030 for at
indfri 70 pct. målet. Siden har regeringen sammen med Folketinget og erhvervet truffet beslut-
ninger, som har medvirket til at indfri næsten tre fjerdedele af det reduktionsbehov.
Efter indgåelsen af
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
og
Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022
er der samlet truffet beslutninger, som efterlader en reduktionsmanko på ca. 5 mio.
ton CO
2
e i 2030. Reduktionsmankoen kan indfries ved opfyldelse af det bindende reduktionsmål
for land- og skovbrugssektoren, hvor der udestår et reduktionsbehov på ca. 5-7 mio. ton CO
2
e i
2030.
Regeringen har fremlagt sin
Køreplan for et Grønt Danmark,
der indeholder en samlet plan for rea-
liseringen af 70 pct. målet. Regeringen vil fortsat arbejde med at gennemføre planen frem mod
2025. Heri indgår bl.a. den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for grøn skattereform,
som vil forholde sig til regulering af landbrugets udledninger samt genbesøg af
Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug
i 2023/2024.
Der er identificeret en lang række omstillingselementer på tværs af sektorerne, som til sammen
skønnes at have tekniske reduktionspotentialer for 16-26 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket overstiger
reduktionsmankoen betydeligt. Der er dermed teknisk mulighed for at igangsætte yderligere til-
tag på tværs af sektorerne, såfremt de skønnede udledninger i 2030 ikke reduceres i det forven-
tede omfang.
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0037.png
KLIMAPROGRAM 2022
37
•
•
•
De fire beregningstekniske scenarier for realisering af 70 pct. målet i 2030 viser, at der er flere
alternative veje til målopfyldelse.
En vurdering af omstillingshastigheder viser, at de planlagte genbesøg af de udledende sektorer
ligger i tide, så der er mulighed for at korrigere og styrke indsatsen yderligere.
Den grønne fond skal sikre, at der skabes forudsigelighed og klare økonomiske rammer til den
grønne omstilling af Danmark. Samlet set reserveres der 53�½ mia. kroner til grønne investeringer
fra 2024 til 2040 (2022-PL).
Regeringen følger op på målopfyldelsen gennem klimalovens årshjul, herunder årlige fremskriv-
ninger af udledningerne i Klimastatus- og fremskrivning og risici i forbindelse med implemente-
ring af klimaaftalerne.
•
Der er indgået
Aftale om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025
om et mål på 50-54 pct. i 2025. Regerin-
gen har sammen med en bred gruppe af Folketingets partier vist vejen til opfyldelse af 2025 målet, da mankoen
er opgjort til at være 0,4-3,5 mio. ton CO
2
e efter indgåelsen af
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
og
Af-
tale om grøn strøm og varme.
Aftalepartierne bag
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
er enige om
"at re-
vurdere diverse tiltag for at indfri 2025-målet i 2023 efter offentliggørelsen af Klimastatus og –fremskrivning 2023”.
Regeringens anskueliggørelse i forhold til 2030 er opsummeret i
figur 4.4
herunder:
Figur 4.4
Klimarådets overordnede metode og regeringens klimaindsats
Anm.: Figuren angiver øvre skøn for potentialer og potentialer i strategi for indfrielsen af reduktionspotentialerne i udviklingssporet i
Aftale om grøn omstilling
af dansk landbrug.
* Indeholder ændringer fra BF19 til KF22 og skøn for partielle effekter af politiske aftaler efter KF22.
** Øvre skøn for tekniske potentialer fraregnet dem, som fremgår under ”Strategier”.
*** Angiver det øvre skøn for PtX-potentialet uden der tages højde for overlap til reduktionseffekterne fra politiske aftaler efter KF22Reduktionsmankoen i
2030 er reduceret med tre fjerdedele
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0038.png
38
KLIMAPROGRAM 2022
5. Status for målopfyldelse
Danmarks klimaforpligtelser består både af nationale mål, herunder målene er fastsat med klimaloven, og inter-
nationale forpligtelser, der bl.a. følger af EU-forpligtelser og Parisaftalens globale temperaturmål.
I klimaprogrammet skal klima-, energi- og forsyningsministeren give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres,
at de nationale mål i klimaloven kan nås. Da regeringen tiltrådte, var der et reduktionsbehov på ca. 19 mio. ton
CO
2
e i 2030 for at indfri 70 pct. målet. Siden er der vedtaget tiltag, som har medvirket til at opnå næsten tre fjer-
dedele af det reduktionsbehov. Reduktionsbehovet i 2030 skønnes at være på ca. 5 mio. ton CO
2
e for at leve op til
70 pct. målet. Forventningerne til drivhusgasudledningerne frem mod 2030 beror på
Klimastatus- og fremskriv-
ning 2022
samt partielle vurderinger af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale om kilometerbaseret
vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
Der er store usikkerheder forbundet med at lave klimafremskrivninger mange år frem i tiden. Usikkerheden er
særligt stor i disse år med en hastig teknologisk udvikling, Ruslands invasion af Ukraine, store fluktuationer på
energimarkederne, COVID-19 og et højt klimapolitisk ambitionsniveau på europæisk plan.
Danmarks nationale og internationale klimaforpligtelser
Danmark har forpligtet sig til at leve op til en række nationale og internationale klimamålsætninger,
jf. tabel 5.1.
Tabellen omfatter klimaforpligtelser fastsat ved lov samt det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssek-
toren.
Tabel 5.1
Danmarks nationale og internationale klimaforpligtelser
Forpligtelse
Beskrivelse
•
•
Nationale forpligtelser
•
•
Indikativt delmål om 50-54 pct. reduktion i 2025 ift. 1990
70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 ift. 1990
Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050
Reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 ift.
1990
Danmark skal reducere udledningerne i ikke-kvotebelagte sektorer med
39 pct. i 2030 ift. 2005. Reduktionen skal følge en given reduktionssti.
LULUCF-sektoren skal samlet set levere et positivt klimaregnskab
Ambitiøst bidrag til EU’s fælles VE-mål om 32 pct. samlet
14 pct. VE-andel i transporten i 2030
Minimumskrav til avancerede biobrændsler i transport: Min. 0,2 pct. i
2022, 1,0 pct. i 2025 og 3,5 pct. i 2030
Årlig forhøjelse på 1,1 pct.-point i VE-andelen i opvarmning og proces-
energi, undtaget når andelen overstiger 60 pct.
•
•
•
EU-forpligtelser*
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0039.png
KLIMAPROGRAM 2022
39
•
0,8 pct. årlige energibesparelser i perioden 2021- 2030 ift. det gennem-
snitlige energiforbrug i perioden 2016-2018.
Anm.: Tabellen omfatter ikke forpligtelser eller målsætninger fastsat på globalt eller EU-plan, som fx FN's 1,5 graders målsætning. For yderligere information
om FN's klimamål henvises til kap. 10 og for information om EU's overordnede klimamål henvises til kap. 6
*I EU-kommissionens Fit for 55-pakke er der lagt op til, at EU's og Danmarks klimaforpligtelser strammes. Se kapitel om EU's grønne omstilling for uddybning
af indholdet i Fit for 55-pakken.
Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
Klimaloven forpligter Danmark til at indfri 70 pct. målet i 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Derud-
over forpligter klimaloven regeringen til mindst hvert femte år at fastsætte en national klimamålsætning med et
10-årigt perspektiv. En ny klimamålsætning må ikke være mindre ambitiøs end den senest fastsatte målsætning.
Mange europæiske medlemslande har som Danmark sat nationale klimamål i tillæg til EU’s samlede klimamål-
sætning. Mange lande uden for EU har ligeledes fastsat nationale klimamål,
jf. appendiks 3.
De nationale mål er
ikke alle direkte sammenlignelige, da der eksempelvis kan være forskel på, hvilke udledninger målene omfatter.
Status på nationale forpligtelser
Danmarks drivhusgasudledninger er reduceret fra 78,0 mio. ton CO
2
e i 1990 (FN’s basisår under Parisaftalen) til
44,9 mio. ton CO
2
e i 2020, svarende til en reduktion på 43 pct.,
jf. figur 5.1.
For at opfylde 70 pct. målet skal udled-
ningerne reduceres til 23,4 mio. ton CO
2
e i 2030. I
Klimastatus- og fremskrivning 2022
forventes udledningerne at
være reduceret til 33,6 mio. ton CO
2
e i 2030.
Figur 5.1
Udviklingen i Danmarks drivhusgasudledninger i
Klimastatus- og fremskrivning
2022
(mio. ton CO
2
e)
mio. ton CO
2
e
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
Kilde:
Klimastatus og –fremskrivning 2022
Husholdninger
Transport
Serviceerhverv
Fremstillingserhverv og bygge-
anlæg
Produktion af olie, gas og VE-
brændstoffer
El og fjernvarme
Affald (inkl. affaldsforbrænding)
Landbrug, skove, gartneri og fiskeri
CCS
Efter offentliggørelsen af
Klimastatus og -fremskrivning 2022
har regeringen indgået en række aftaler med klima-
effekter
2
. På baggrund af partielle effektvurderinger skønnes aftalerne at nedbringe udledningerne med yderligere
ca. 5,1 mio. ton CO
2
e i 2030,
jf. tabel 5.2.
Dermed skønnes reduktionsmankoen i forhold til opfyldelse af 70 pct.
målet at være ca. 5,0 mio. ton CO
2
e i 2030. Skøn for effekten af klimatiltag på den samlede reduktionsmanko er
behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes blandt andet usikkerhed ved overlap mellem partielt opgjorte
effekter af aftaler og den generelle usikkerhed forbundet med at skønne over CO
2
e-reduktionseffekter mange år
ud i fremtiden.
2
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0040.png
40
KLIMAPROGRAM 2022
Tabel 5.2
Beslutninger om reduktioner i indeværende regeringsperiode
Udledninger
(mio. ton CO
2
e)
1990
Status august 2019
Beslutning om kuludfasning på Fyns-
værket
Aftale om finansloven for 2020 (2. de-
cember 2019)
Andre ændringer fra
Basisfremskriv-
ningen 2019
til
Basisfremskrivningen
2020
Status juni 2020
Grøn boligaftale 2020 (19. maj 2020)
Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi (16. juni 2020)
Klimaaftale for energi og industri mv
2020 (22. juni 2020)
Aftale om fremtiden for olie- og
gasindvinding i Nordsøen (3. decem-
ber 2020)
Aftale om grøn omstilling af vejtrans-
porten (ekskl. kilometerbaseret vejaf-
gift for lastbiler) (4. december 2020)
Aftale om finansloven for 2021 og af-
tale om stimuli og grøn genopretning
(6. december 2020)
Aftale om Grøn Skattereform (8. de-
cember 2020)
Andre ændringer fra
Basisfremskriv-
ningen 2020
til
Klimastatus og –frem-
skrivning 2021
Status april 2021
Aftale om grøn omstilling af dansk
landbrug (4. oktober 2021)
Delaftale om Investeringer i et fortsat
grønnere Danmark 2022 (4. december
2022) og aftale om finansloven for
2022 (6. december 2021)
Andre ændringer fra
Klimastatus og –
fremskrivning 2021
til
Klimastatus og
–fremskrivning 2022
77,4
-0,1
77,2
75,2
2025
43,5
-0,5
2030
41,5
-0,5
Reduktion ift. 1990
(pct.)
2025
42
2030
45
Manko
(mio. ton CO
2
e)
2025
5,9 - 8,9
2030
18,9
-0,5
+2,6
+2,6
45,7
43,1
-0,05
-0,7
41
44
7,0 - 10,1
19,9
-1,3
-2,7
-0,01
-1,0
-1,9
-0,2
-0,2
-0,5
-0,5
-1,8
-2,0
40,8
-1,2
35,0
-1,9
47
55
2,1 - 5,2
11,8
-0,5
-0,5
2,3
0,9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0041.png
KLIMAPROGRAM 2022
41
Status april 2022
Aftale om grøn skattereform for indu-
stri mv. (24. juni 2022)
Aftale om kilometerbaseret vejafgift
for lastbiler (24. juni 2022)*
Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022 (25. juni 2022)
Skøn for forventet reduktionsmanko
september 2022
78,0
41,4
-1,3
33,6
-4,3
47
57
2,4 - 5,5
10,1
-0,3
-0,4
-0,4
-0,4
78,0
39,4
28,4
49
64
0,4-3,5
5,0
Anm.: * Der har tidligere fremgået en CO
2
-reduktion på 2,1 mio. ton fra
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
i 2030, som var inklusiv den skønnede CO
2
-
reduktion på 0,2 mio. t. fra kilometerbaseret vejafgift for lastbiler. CO
2
-reduktionen er imidlertid først indregnet i forbindelse med
Aftale om kilometerbaseret
vejafgift for lastbiler og effektivisering af vejgodstransporten,
som inklusiv kilometerbaseret vejafgift for lastbiler giver en samlet CO
2
-reduktion på 0,4 mio.
ton. Derfor fremgår kun 1,9 mio. ton CO
2
fra
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
i tabellen.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Status på 2025-målet
Reduktionsmankoen i 2025 har udviklet sig meget siden målet om 50-54 pct. reduktion i 2025 blev vedtaget. Ved
indgåelse af
Aftale om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025
i maj 2021 blev mankoen mod 2025 målet
skønnet til 2,1-5,2 mio. ton CO
2
e,
jf. tabel 5.3.
Siden da er der indgået aftaler, som skønnes at reducere udlednin-
gerne med 3,7 mio. ton CO
2
e i 2025 på baggrund af partielle effektvurderinger af aftalerne. Der har imidlertid væ-
ret andre ændringer mellem
Klimastatus og –fremskrivning 2021
og
Klimastatus og -fremskrivning 2022,
som iso-
leret set har medført en stigning i mankoen på 2,3 mio. ton CO
2
e. Dermed skønnes reduktionsmankoen for 2025-
målet at være 0,4-3,5 mio. ton CO
2
e.
Opjustering af udledningerne fra
Klimastatus- og fremskrivning 2021
til
Klimastatus- og fremskrivning 2022
skyl-
des bl.a. en opjustering af skønnet for udledningerne fra cementproduktionen men også en række andre forhold.
De ændrede skøn for
Klimastatus- og fremskrivning 2022
understreger usikkerheden, der er forbundet med den
årlige fremskrivning af Danmarks fremtidige drivhusgasudledning.
Tabel 5.3
Udvikling i 2025-mankoen siden vedtagelse af 2025-målet
Reduktionsmanko i 2025
Reduktionsmanko ved vedtagelse af indikativt 2025-mål (KF21)
Skøn for partiel effekt af aftaler:
•
•
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
Delaftale om Investeringer i et fortsat grønnere Danmark 2022) og Aftale om
finansloven for 2022
-3,7
•
•
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
(ikke indregnet i KF22)
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
(ikke indregnet i KF22)
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
(ikke indregnet i KF22)
+2,3
0,4 - 3,5
2,1 - 5,2
•
Andre ændringer fra KF21 til KF22
Skøn for forventet reduktionsmanko i 2025
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0042.png
42
KLIMAPROGRAM 2022
Relativt små ændringer i forudsætningerne for fremskrivningen kan have stor betydning for skøn over CO
2
e-udled-
ningerne,
jf. tabel 5.4.
Hvis den årlige vækst i perioden 2023-2025 fx er 0,5 pct. point lavere end forudsat i
Klima-
status- og fremskrivning 2022
skønnes udledningerne i 2025 at være omtrent 0,3 mio. ton CO
2
e lavere. Tilsva-
rende skønnes en ændring i cementproduktionen på 10 pct. at medføre ændrede udledninger i størrelsesordenen
0,25 mio. ton CO
2
e. Regneeksemplerne illustrerer den store usikkerhed forbundet med at skønne over de præcise
udledninger i et enkelt år særligt i perioder, hvor der er ekstra stor usikkerhed.
Tabel 5.4
Følsomhedsberegninger for CO
2
e-udledningerne i 2025
Ændring i forudsætninger ift.
Klimastatus- og fremskrivning 2022
Størrelsesorden for ændring i 2025
udledning ift. KF22 (mio. ton CO
2
e)
-0,3
1
Op til -0,2
2
-0,3
3
+/- 0,25
-0,2
4
+/- 0,2
5
+/- 0,3
0,5 pct.-point lavere vækst i BNP i perioden 2023-2025 ift. KF22
50.000 flere konverteringer fra gasfyr til varmepumper i 2025
Reduktion i trafikarbejde fra personbiler i 2025 på 5 pct. ift. KF22***
+/- 10 pct. ændring i samlet cementproduktionen i 2025 ift. KF22
25 pct. reduktion i naturgasforbruget til el- og fjernvarme
+/- 15 pct. svin (både søer, smågrise og slagtesvin) i 2025
+/- 0,3 grader i temperatur ift. KF22
1
Lavere vækst i BNP: 0,5 pct-point lavere vækst årligt i tre år giver et absolut fald i BNP på ca. 1,5 pct-point i 2025 i forhold til KF22 vækstforløbet. Marginalt er
følsomhederne for energiforbrug og udledninger fra erhverv, service og transport proportionalt ift. BNP. Det er et øvre skøn, da der ikke er indregnet eventu-
elle erhvervsforskydninger, forskydninger i teknologianvendelse eller brændselsskift, ej heller eventuelle adfærdsmæssige forbrugsændringer.
2
3
Husholdninger - flere konverteringer fra gasfyr til varmepumper: Der er antaget CO
2
-koefficienter for gas svarende til naturgas og 0 for el til varmepumper.
Transport - reduktion i trafikarbejdet: Ændringen svarer til en reduktion af udledninger fra personbiler på 5 pct.
4
El og fjernvarme – reduktion i naturgasforbruget: En reduktion af udledninger på 0,2 mio. ton CO
2
e ved erstatning med CO
2
-neutral produktion og/eller im-
port af el. Erstattes gasforbruget dog i stedet igennem kulkraft på danske anlæg, kan det øge udledningerne i Danmark med op til 1,0 mio. ton CO
2
e.
5
Landbrug - ændring i antal svin: Effekten i 2025 er her antaget at være tilsvarende til effekten i 2030, der er rapporteret i KF22 sektornotat 10B.
Kilde: Energistyrelsen
Klimastatus og -fremskrivning 2022
blev offentliggjort i april 2022 og forudsætningerne der ligger til grund for
Kli-
mastatus- og fremskrivning 2022
blev fastlåst 1. januar 2022. Det betyder, at den seneste udvikling i økonomien,
herunder højere energipriser og usikkerhed om den økonomiske vækst, ikke er afspejlet. Den generelle økonomi-
ske aktivitet i samfundet, usikkerheden på energimarkedet og Fit for 55-lovpakken vil således kunne påvirke ud-
viklingen i CO
2
e-udledningerne frem mod 2025 udover, hvad der på nuværende tidspunkt er muligt at skønne. De
generelle usikkerheder, som er forbundet med fremskrivningen er uddybet til sidst i kapitlet.
Det må forventes, at der senere vil være større viden om effekten af bl.a. Covid-19, Ruslands invasion af Ukraine
og resultatet af Fit for 55-lovpakken, hvilket kan medføre et mere retvisende billede af de forventede CO
2
e-udled-
ninger i 2025. På den baggrund blev aftalepartierne med
Aftale om grøn skattereform for industri mv.,
enige om
"at revurdere diverse tiltag for at indfri 2025-målet i 2023 efter offentliggørelsen af Klimastatus og –fremskrivning
2023. Det skal også ses i lyset af opfølgningen på den endelige rapport fra Ekspertgruppen for en grøn skattere-
form, der ifølge kommissoriet skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022”.
Aftalen er indgået mellem regeringen
(S), V, SF, RV og K.
Virkemiddelkataloget i kapitel 6 og appendiks 2 viser, at der fortsat er en række virkemidler, der kan bidrage til at
reducere udledningerne i 2025. Nedenstående tabel oplister nogle af de identificerede virkemidler, som vurderes
at kunne have en væsentlig reduktionseffekt i 2025. Der vil kunne findes eksempler på andre virkemidler, der kan
have en reduktionseffekt i 2025 og tabellen er derfor ikke udtømmende. De fleste tiltag i
tabel 5.5
kan have en
reduktionseffekt i 2025, selv hvis der først træffes beslutning i 2023. Der vurderes således umiddelbart ikke at
være et betydeligt handlerum, der lukkes frem mod offentliggørelsen af
Klimastatus og –fremskrivning 2023.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0043.png
KLIMAPROGRAM 2022
43
Tabel 5.5
Omkostninger på udvalgte virkemidler med effekt i 2025
Virkemiddel
Reduktion i
2025
(mio. ton CO
2
e)
0,2
Reduktion i
2030
(mio. ton CO
2
e)
0,3
Gnsn. skygge-
pris
(kr./ton CO
2
e)
700
*1
CO
2
-afgift på industri på yderligere 100 kr. per ton
4
Hurtigere indfasning af CO
2
-afgift for mineralogi mv. (125 kr./t.
CO
2
)
4
Generel hurtigere indfasning af CO
2
-afgift i 2025 (500/200/125
kr./t CO
2
)
4
Højere afgift på rumvarme svarende til yderligere 100 kr./t.
CO
23,4
CO
2
-afgift på benzin og diesel på yderligere 100 kr. per ton
Forhøjelse af CO
2
e-fortrængningskrav til 6,6 pct.
Sænkelse af hastighedsgrænse til 100 km/t
Øget indsats i målrettet regulering (udover landbrugsaftale)
Nedsat kvælstofkvote (15 pct.)
0,1
0,0
150*
2
0,3
0,0
100 – 650*
2
0,1
0,1
1.750*
1
0,1
0,4
0,3
0,3
0,3
0,1
0,0
0,3
0,3
0,3
3.400*
1
2.700
46.250
*
4.950
Negativ
Anm.: For uddybning af virkemidlerne henvises til appendiks 2. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikatio-
ner i forbindelse med evt. implementering af de enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold. CO
2
e-reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio.
ton CO
2
e, mens skyggeprisen er afrundet til nærmeste 50 kr. *Skyggeprisen er uden sideeffekter.
†Effekten af en højere kvotepris er allerede indregnet i
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
1
2
3
Opgjort i 2030 ved fuld indfasning af effekt.
Opgjort i 2025.
Effekterne er behæftet med meget stor usikkerhed og afhænger bl.a. af effekterne på affaldsvarme. I forbindelse med det kommende udspil om cirkulær
økonomi i 2023 skal konsekvenserne af
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
for affald analyseres nærmere.
4Skyggepriser er opgjort eksklusiv afgiftens effekt på arbejdsudbud. Det er lagt til grund for CO
2
e-effekterne for højere afgift på erhverv og rumvarme, at
afgiftsforhøjelserne annonceres i 2022. Det er generelt forudsat, at adfærden påvirkes fra tidspunkt for annoncering, således adfærden indfases gradvist fra
dette tidspunkt. Hvis beslutningen tages senere, da bliver effekten mindre. Hertil kommer, at
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
indebærer gennem-
gribende ændringer af det nuværende afgiftssystem, som vil kræve mange afledte ændringer, herunder EU-godkendelse. Det indebærer derfor også en vis
implementeringsmæssig risiko at ændre på afgifterne omfattet af aftalen. Det kan derfor også være usikkert, om eventuelle ændringer til delelementer i
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
kan nå at få en effekt i 2025.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Skatteministeriet, Transportministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Status på øvrige nationale klimamål
Klimaloven indeholder også et mål om, at Danmark skal være klimaneutral i 2050. Da
Klimastatus og –fremskriv-
ning 2022
kun fremskriver drivhusgasudledningerne til 2035, er det ikke muligt at foretage en vurdering af, hvor
langt Danmark er i forhold til at opnå klimaneutralitet. Med
Klimastatus og –fremskrivning 2022
er fremskrivnings-
perioden dog udvidet fra 2030 til 2035, hvilket bidrager med yderligere information om forløbet mod klimaneutra-
litet.
I efteråret 2021 blev der med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
fastsat et bindende reduktionsmål for
land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990 under
hensyntagen til klimalovens principper. Med
Klimastatus og –fremskrivning 2022
skønnes udledningerne med den
nuværende politik at være reduceret med ca. 30 pct. Der resterer dermed et reduktionsbehov i land- og skov-
brugssektoren på ca. 5-7 mio. ton CO
2
e i 2030.
Status på internationale forpligtelser
EU har vedtaget lovgivning på klima- og energiområdet, der udmønter EU’s 2030-klimamål. Den gældende lovgiv-
ning er møntet på at indfri EU’s tidligere 2030-mål om en reduktion af drivhusgasudledningen på 40 pct. ift. 1990.
Danmark forventes at opfylde størstedelen af de nuværende EU-forpligtelser,
jf. tabel 5.6.
Den forventede status
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0044.png
44
KLIMAPROGRAM 2022
for de internationale forpligtelser er ikke korrigeret for aftaler indgået siden
Klimastatus- og fremskrivning 2022
3
,
ligesom tabellen ikke forholder sig til forslagene i Fit for 55-lovpakken, der nu forhandles mellem Kommissionen,
ministerrådet og EU-Parlamentet,
jf. kapitel 7.
Tabel 5.6
Statusoversigt for Danmarks lovfæstede internationale klimaforpligtelser
Forpligtelse
Nuværende EU-forpligtelser*
Aftaler om grøn skattereform,
vejafgift for lastbiler samt grøn
strøm og varme fra juni 2022 bi-
drager dog med yderligere re-
duktioner. Hvis reduktionsmålet
for land- og skovbrugssektoren
indfris, vil mankoen med stor
sandsynlighed blive lukket. Al-
ternativt kan forpligtelsen opfyl-
des uden nye tiltag, hvis det be-
sluttes at gøre brug af fleksibili-
tetsmekanismer, der tillader
Danmark at indfri en del af man-
koen gennem LULUCF-kreditter
og/eller ETS-kvoter.
Der er stor usikkerhed forbundet
med at estimere fremtidig ud-
ledning og optag fra skovarealer
ældre end 30 år samt emissi-
onsfaktorer for organiske land-
brugsarealer og optag i mineral-
jorde i landbruget.
Forventet status
Usikkerhed
Byrdefordelingsaftalen:
Danmark skal reducere udlednin-
gerne i ikke-kvotebelagte sektorer
med 39 pct. i 2030. Reduktionen
skal følge en given reduktionssti.
Forventes opfyldt med nuværende po-
litik og indfrielse af landbrugsmålet.
Der forventes en akkumuleret manko
på ca. 5,9 mio. ton CO
2
e i perioden
2021-30, jf.
Klimastatus- og fremskriv-
ning 2022.
Indregning af aftaler siden
Klimastatus- og fremskrivning 2022
samt indfrielse af landbrugsmålet vur-
deres dog at ville indfri målet.
LULUCF:
LULUCF-sektoren skal samlet set le-
vere et positivt klimaregnskab.
Forventes opfyldt med nuværende po-
litik.
Akkumulerede LULUCF-kreditter i
2030 svarer til ca. 29 mio. ton CO
2
e,
jf.
Klimastatus- og fremskrivning 2022.
VE-andel (RES):
Ambitiøst bidrag til EU’s fælles VE-
mål om 32 pct. samlet.
Forventes opfyldt med nuværende po-
litik.
I
Klimastatus- og fremskrivning
2022
forventedes en VE-andel på 64
pct. i 2030. Hertil bidrager aftaler om
grøn skattereform samt grøn strøm og
varme fra juni 2022 med en stigning i
VE-andelen.
Forventes opfyldt med nuværende po-
litik.
RES-T forventedes i
Klimastatus-
og fremskrivning 2022
at nå 41 pct. i
2030. Hertil kan vejafgift for lastbiler
bidrage med en yderligere stigning i an-
delen.
Forpligtelse for 2022 og 2025
forven-
tes opfyldt med nuværende politik.
Det
er ikke muligt på nuværende tidspunkt
VE-andel i transport (RES-T) og
elforbrug (RES-E), især for så
vidt angår tidspunkt for havvind-
mølleparkers og solcelleparkers
idriftsættelse.
VE-andel i transport (RES-T):
Min. 14 pct. i 2030.
Usikkerhed om omfanget af
elektrificeringsgrad og elforbru-
get (RES-E) i transporten.
Avancerede biobrændsler i trans-
port:
Markedsudviklingen for avance-
rede biobrændsler.
3
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme
2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0045.png
KLIMAPROGRAM 2022
45
Min. 0,2 pct. i 2022, 1,0 pct. i 2025
og 3,5 pct. i 2030.
at forudsige med rimelig sikkerhed, om
kravet i 2030 vil blive opfyldt uden
yderligere tiltag.
Forventes opfyldt med nuværende po-
litik.
RES-HC forventes at overstige 60
pct. fra 2021, men derudover forventes
også en årlig stigningstakt større end
1,1 pct.-point.
Forventes opfyldt med nuværende po-
litik
jf. analysen ”Danmark sparer på
energien og står til at opfylde EU’s krav
om energibesparelser med 127 pct.”
VE-andel i opvarmning og proces-
energi (RESH&C):
Årlig forhøjelse på 1,1 pct.-point,
undtaget når RESH&C overstiger 60
pct.
Energibesparelser:
0,8 pct. årligt i perioden 2021- 2030
ift. det gennemsnitlige energifor-
brug i perioden 2016-2018.
Udviklingen i fjernvarmeudrul-
ningen samt udbredelsen af var-
mepumper i husholdninger og
industri.
Usikkerhed om forventede ener-
gibesparelser som følge af for-
skellige aftaler og tiltag frem
mod 2034.
Anm.: Tabellen omfatter ikke forpligtelser eller målsætninger fastsat på globalt eller EU-plan, som fx FN's 1,5 graders målsætning. For yderligere information
om FN's klimamål henvises til Global
strategi
og for information om EU's overordnede klimamål henvises til
kapitel 7.
*I juli 2021 fremlagde EU-kommissionen Fit for 55-pakken, som lægger op til at stramme ovenstående forpligtelserne betydeligt,
jf. kapitel 7.
Ministerrådet er
blevet enige om hovedparten af pakkens forslag, som nu skal forhandles mellem Kommissionen, ministerrådet og Europa-Parlamentet.
1
"Danmark
sparer på energien og står til at opfylde EU’s krav om energibesparelser med 127 pct":
https://kefm.dk/Media/C/4/Miniana-
lyse%20-%20Energieffektivisering.pdf
Store usikkerheder i fremskrivningen
Skøn over fremtidige udledninger baseres på beregninger med betydelige usikkerheder. De danske drivhusgasud-
ledninger fremskrives årligt, så den fremtidige udvikling kan følges.
Klimastatus og –fremskrivning 2022
viser et
"frozen policy"
5
basisforløb frem til 2035, som baserer sig på politisk besluttede tiltag. Fremskrivningen er et sam-
let kvalificeret skøn over udviklingen i fremtidens klima- og energirelaterede aktiviteter. Fremskrivningen indehol-
der desuden den, med nuværende viden, forventede teknologiske udvikling og forventninger til samfundets øvrige
tiltag for at reducere drivhusgasudledningerne under de givne rammevilkår.
Fremskrivningen er baseret på et stort underliggende arbejde på tværs af departementer, styrelser og forsknings-
institutioner. Energifremskrivningerne trækker på Energistyrelsens tre modeller til fremskrivning af henholdsvis-
forsyningssiden (Ramses), forbrugssiden (IntERACT) og transporten (FREM), som bl.a. er peer-reviewed. National
Center for Miljø og Energi (DCE) fra Aarhus Universitet fremskriver de ikke-energirelaterede landbrugs- og LU-
LUCF-emissioner baseret på bl.a. landbrugsfremskrivningen og skovfremskrivningen fra henholdsvis IFRO og IGN
på Københavns Universitet. DCE fremskriver desuden de affaldsrelaterede emissioner bl.a. ud fra prognoser fra
Miljøstyrelsen.
På trods af det omfattende arbejde med fremskrivningerne er fremskrivningen stadig forbundet med store usik-
kerheder. Særligt i år er der udefrakommende faktorer, som er svære at forudsige. Den aktuelle krig i Ukraine ska-
ber fx en usikkerhed om udviklingen på energimarkedet, ligesom der er stor usikkerhed om den fremtidige økono-
miske aktivitet. Usikkerheden i fremskrivningen har en størrelse, så udfaldsrummene vil kunne variere meget i
begge retninger i forventningerne til drivhusgasudledningerne i 2025 og i endnu højere grad i 2030 og 2035.
Tabel 5.4
ovenfor indeholder en række følsomhedsberegninger, der viser at udsving i forskellige forudsætninger
kan påvirke udledningerne markant i 2025. Følsomme antagelser og usikkerheder vil dermed kunne påvirke resul-
taterne i væsentlig grad. Fremskrivningen skuer mere end 10 år frem i tid, og resultaterne kan variere fra år til år
uafhængig af om nye politiske tiltag er medregnet. Fremskrivningerne er både underlagt en generel metodeusik-
kerhed samt en betydelig usikkerhed forbundet med udefrakommende variable, herunder uforudsete udviklinger i
energipriser, adfærd, teknologi, udsving i vejret mv.
5
Klimastatus og -fremskrivning
er en frozen policy fremskrivning, hvilket indebærer, at forudsætningerne for fremskrivningen afspejler et
”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar
2022 eller som følger af bindende aftaler
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0046.png
46
KLIMAPROGRAM 2022
COVID-19-pandemien er et eksempel på en udefrakommende påvirkning af drivhusgasudledningerne, som havde
en markant effekt på CO
2
e-udledningerne og var meget svær eller umulig at forudsige. For eksempel faldt oliefor-
bruget markant under COVID-19, hvilket medførte et fald i CO
2
e-udledningerne fra forbrug af olie på 3,2 mio. ton
CO
2
e fra 2019 til 2020,
jf. figur 5.2.
En lille del af faldet kan givetvis skyldes en generel tendens til et faldende olie-
forbrug de seneste mange år, men langt størstedelen af faldet skyldtes COVID-19-pandemien. Eksemplet illustre-
rer hvor stor en effekt en udefrakommende begivenhed, som er meget svært at forudsige, kan have på Danmarks
drivhusgasudledninger. Figuren viser alene faldet i olieforbruget i 2020, men der kan potentielt også være en lang-
sigtet effekt, som der ikke er tilstrækkeligt kendskab til endnu, og som derfor ikke er afspejlet i fremskrivningen.
Ruslands invasion af Ukraine er et andet eksempel på en begivenhed, der var svær at forudsige og som kan have
en markant påvirkning på Danmarks drivhusgasudledninger. Hvordan situationen i Ukraine påvirker udlednin-
gerne, bl.a. gennem udviklingen i energipriserne afhænger i høj grad af bl.a. hvor langsigtede stigningerne i ener-
gipriserne er samt de relative ændringer på tværs af energivarer.
Figur 5.2
Udviklingen i Danmarks drivhusgasudledninger fra forbruget af olie (mio. ton CO
2
e)
mio. ton CO
2
e
25
20
15
10
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Energistatistikken 2020
Den store usikkerhed i fremskrivningen forstærkes af, at der ikke kun er usikkerhed om fremtidige drivhusgasud-
ledninger, men også de historiske udledninger. Datagrundlag og opgørelsesmetoder forbedres løbende gennem
forbedrede modeller, indsigt i teknologiudvikling og dybere sektorkendskab. På den baggrund er der foretaget
regelmæssige justeringer i historiske data, siden opgørelserne startede i 1990erne,
jf. tabel 5.7.
Seneste større
korrektion var i 2020 med ændringen af opgørelsen af udledningerne fra lavbundsjorder, som betød en stigning i
opgørelsen af udledningerne i 1990 på 2,0 mio. ton CO
2
e. Da de nationale reduktionsmål er opgjort i forhold til
udledninger i 1990, vil en justering af de historiske udledninger også kunne påvirke, hvor meget det er nødvendigt
at reducere udledningerne med for at indfri klimamålene.
Tabel 5.7
Ændringer i opgørelsen af drivhusgasudledningen (inklusive LULUCF) i 1990
(mio. ton CO
2
e)
Opgørelsesår
Udledninger
i 1990
Ændring
1994
67,5
1997
70,7
2003
66,1
2005
66,5
2009
69,6
2013
74,2
2017
75,3
2018
75,2
2019
75,2
2020
77,2
2021
77,4
2022
78,0
-
+3,2
-4,6
+0,4
+3,1
+4,6
+1,1
-0,1
+0,0
+2,0
+0,2
+0,6
Anm.: Opgørelserne er indmeldt til FN under konventionen UNFCCC.
Kilde: Klima-, Energi og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0047.png
KLIMAPROGRAM 2022
47
6. Tekniske veje til målopfyl-
delse
Der eksisterer en række nye og kendte teknologier, der kan bidrage med reduktioner i 2030 og 2035. De tekniske
reduktionspotentialer vurderes markant at overstige den resterende reduktionsmanko på ca. 5 mio. ton CO
2
e i
2030. Beslutningsrummet for at kunne implementere teknologierne er fortsat bredt hen mod 2025, hvor der i de
udledende sektorer er aftalt genbesøg. Dermed ligger genbesøgene i tide, så der kan træffes beslutning om yder-
lige tiltag, hvis der er behov for det.
Samtidig viser fire beregningstekniske scenarier af opfyldelse af klimalovens mål, at der er flere veje til målopfyl-
delsen i 2030, ligesom realisering af målene ikke er afhængig af bestemte teknologier.
Tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer i 2030 og 2035
Der er beregnet tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer for at illustrere tekniske muligheder for omstil-
ling frem mod 2030 og 2035. Reduktionspotentialerne skal give et billede af, hvor meget drivhusgasudlednin-
gerne kan reduceres ved skift til grønnere alternativer.
Der skønnes at være tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer i 2030 på ca. 21-31 mio. ton CO
2
e og ca.
21-30 mio. on CO
2
e i 2035,
jf. tabel 6.2.
Forskellen i potentialerne skyldes to modsatrettede effekter. For det før-
ste forventes en del af potentialet i 2035 indfriet uden yderligere politiske tiltag, enten som følge af allerede ved-
tagne politiske tiltag, eller den teknologiske udvikling. På den anden side vil den længere tidsperiode betyde øget
modning af en række teknologier, der isoleret set øger det tekniske reduktionspotentiale.
Metodisk tilgang
Skøn for de tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer er foretaget af Energistyrelsen, Miljøministeriet og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
6
. Formålet er at identificere mulige reduktioner, som med de rette
rammevilkår, politiske tiltag mv. potentielt kan realiseres. Reduktionspotentialerne skal således give et billede af,
hvor meget drivhusgasudledningerne kan reduceres ved skift til grønnere alternativer,
jf. boks 6.1.
I
Klimaprogram
2022
er der endvidere skønnet over arealbaserede tekniske potentialer. Energistyrelsens metode er alene baseret
på tekniske begrænsninger og adskiller sig således fra potentialeskønnene hidtil foretaget på landbrugsområdet i
forbindelse med tidligere klimaprogram samt
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,
hvor bl.a. juridiske,
praktiske og økonomiske rammer i et vis omfang indgik i vurderingen af de tekniske potentialer.
Boks 6.1
Tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer – metode
Skøn for tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer er forudsat at kunne realiseres i henholdsvis
2030 og 2035 baseret på Energistyrelsens nuværende viden om tidsmæssige og tekniske begrænsnin-
ger. Fx udgør anlægsfasen ved CCS en tidsmæssig begrænsning for hvornår reduktionerne kan indfries.
Tilsvarende udgør en benzinmotor en teknisk begrænsning for mængden af biobrændstof, der kan iblan-
des. Økonomiske, reguleringsmæssige eller praktiske barrierer indgår ikke i skønnet, men er derimod
beskrevet i de tekniske køreplaner for mulig realisering af potentialerne,
jf. kapitel 8.
De tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer udgør potentielle yderligere drivhusgasreduktioner
ud over det, der er antaget i
Klimastatus og -fremskrivning 2022,
som alene indeholder vedtaget politik.
De opgjorte tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer kræver yderligere indsatser i form af fx
konkrete politiske tiltag og virkemidler mm., før de kan forventes indfriet. Politiske aftaler, der er trådt i
6
MIM og FVM har bidraget med udvalgte potentialer inden for landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri. Resterende potenti-
aler er udarbejdet af Energistyrelsen.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0048.png
48
KLIMAPROGRAM 2022
kraft efter
Klimastatus og -fremskrivning 2022,
er ikke medregnet i de tekniske og arealbaserede redukti-
onspotentialer. Der er dog korrigeret for disse i den samlede sum.
Der er foretaget følgende afgrænsninger. For de reduktionspotentialer, som vedrører løbende indfasning
af en teknologi fordelt på mange aktører (fx elbiler), gælder, at potentialet er afgrænset af den naturlige
teknologiudskiftning, og tekniske levetider (fx af nybilsalget og udskiftning af stalde) er således ramme-
sættende for størrelsesordenen. Ekstreme omstillinger (fx via forbud/påbud) for en bestemt teknologi
indgår kun i det omfang, at der findes en erstatningsteknologi. Reduktionspotentialerne indeholder ikke
en opgørelse af evt. indirekte effekter i andre sektorer ved realisering at et bestemt potentiale, med und-
tagelse af reduceret brug af ledningsgas. Teknologiernes forskellige karakter og vidensgrundlag vanske-
liggør imidlertid, at der opstilles generiske kriterier, der dækker alle reduktionspotentialerne.
Den partielle angivelse af de tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer skal forstås som den sam-
lede mængde reduktioner, som den enkelte teknologi kan levere i henholdsvis 2030 og 2035, hvis den
teknologi alene fik mulighed for at blive udviklet fuldt ud og blev implementeret uden barrierer. Der vil
dog i flere tilfælde være konkurrence mellem flere teknologier og dermed et overlap i de skønnede po-
tentialer. Der vurderes fx at være et vist overlap mellem de opgjorte tekniske reduktionspotentialer inden
for transportsektoren (elektrificering og iblanding af VE-brændstoffer). Hvis det maksimale tekniske re-
duktionspotentiale for elektrificering via elbiler indfries, vil der ikke være tilstrækkeligt med konventio-
nelle benzinbiler tilbage til at bruge det maksimale tekniske reduktionspotentiale for iblanding af VE-
brændstoffer – og omvendt. Dette overlap mellem tekniske reduktionspotentialer er der taget hensyn til i
summeringen for sektorerne og i den samlede sum,
jf. tabel 6.1.
Som udgangspunkt kan alle de tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer ikke realiseres fuldt ud,
da potentialerne ikke tager højde for administrative, praktiske, adfærdsmæssige eller økonomiske be-
grænsninger, der reelt betyder, at det realiserbare potentiale er mindre end det opgjorte i
Klimaprogram
2022.
Desuden er der tale om skøn behæftet med stor usikkerhed.
Ny opgørelse af reduktionspotentialer inden for land- og skovbrugssektoren
For omstillingselementer i land- og skovbruget, der er arealafhængige, som fx skovrejsning og omlæg-
ning til økologi, tages der udgangspunkt i hele Danmarks areal, hvorefter arealpotentialet indskrænkes
ved alene tekniske eller tidsmæssige begrænsninger. Desuden gælder det for samtlige omstillingsele-
menter i land- og skovbrugssektoren, lig tekniske reduktionspotentialer i øvrige sektorer, at der ses bort
fra juridiske, praktiske og økonomiske rammer i vurderingen. I forbindelse med
Aftale om grøn omstilling
af dansk landbrug
samt
Klimaprogram 2020
og
Klimaprogram 2021
er der i et vist omfang taget hensyn
til juridiske, tekniske, praktiske og økonomiske barrierer for de tekniske reduktionspotentialer på land-
brugsområdet, hvorfor metoden anvendt i
Klimaprogram 2022
medfører en højere vurdering af nogle po-
tentialer i landbrugssektoren end tidligere. Desuden bemærkes det, at ny viden løbende tilvejebringes,
hvilket ligeledes kan resultere i opdaterede tal, hvilket fx er tilfældet for gylle- og gødningshåndtering.
For så vidt angår det arealbaserede potentiale for omlægning til økologi er der taget udgangspunkt i det
fulde eksisterende landbrugsareal, hvor alene det eksisterende økologiske areal (2021), lavbundsarealer,
græsarealer samt brakkrav er fratrukket. For det arealbaserede potentiale ved udtag af lavbundsjorder,
er der taget udgangspunkt i det samlede areal af kulstofrige landbrugsjorder i Danmark, hvor alene area-
ler, der ikke kan karakteriseres som egentlige landbrugsarealer samt arealer, der allerede er afsat midler
til at undtage, er fraregnet. Det arealbaserede potentiale for skovrejsning har samme udgangspunkt,
hvorefter områder der ikke er foreneligt med skovrejsning pga. naturbeskyttelsen for områderne eller
planhensyn er fratrukket. Arealet indskrænkes yderligere på baggrund af tilgængelig plantemateriel.
For så vidt angår det arealbaserede potentiale for omlægning til plantebaseret fødevareproduktion er der
taget udgangspunkt i en omlægning fra foderproduktion til produktion af afgrøder til plantebaserede fø-
devarer. Det tekniske reduktionspotentiale for gylle- og gødning tager ligeledes ikke hensyn til økonomi,
praktiske barrierer eller juridiske begrænsninger, hvilket resulterer i et større potentiale end angivet i fx
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.
Disse antagelser har ikke givet anledning til en opdatering
af det tekniske potentiale for fodertilsætningsstoffer.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0049.png
KLIMAPROGRAM 2022
49
En uddybende redegørelse for antagelserne bag de skønnede tekniske og arealbasererede reduktionspo-
tentialer kan findes i Energistyrelsens
baggrundsnotat om tekniske reduktionspotentialer i 2030 og 2035.
Tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer inden for de enkelte sektorer
Opgørelsen af tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer er opgjort for relevante sektorer,
jf. tabel 6.1 og
6.2.
Eventuelle overlap til andre sektorer eller teknologier er indeholdt i de summerede opgørelser. De enkelte po-
tentialer er opgjort i forhold til
Klimastatus- og -fremskrivning 2022,
og tager således ikke højde for
Aftale om grøn
skattereform for industri mv., Klimaaftale om grøn strøm og varme
og
Aftale om kilometerbaserede vejafgifter for
lastbiler.
Der er dog korrigeret for disse i de samlede summer. De tekniske reduktionspotentialer viser, at der er
mange muligheder for at indfri den resterende manko. Det giver mulighed for eventuelt at supplere eksisterende
aftaler med yderligere tiltag, hvis der er behov for det.
Skov- og landbrugssektoren vurderes at besidde et teknisk reduktionspotentiale på ca. 3,6-5,6 mio. ton fra bl.a.
negative emissioner gennem anvendelse af biokul fra pyrolyse af fx gylle eller dansk halm. Dertil kan der bereg-
ningsteknisk peges på arealbaserede reduktionspotentialer fra fx fuld omlægning til økologisk produktion mv. I
tillæg hertil kan udledningerne fra landbrugsområdet reduceres ved lavere animalsk produktioner – fx ved om-
lægning til planteproduktion. Fx skønnes en omlægning på 10 pct. at give en reduktion på 0,65 mio. ton CO
2
e, en
omlægning på 50 pct. skønnes at give 3,25 mio. ton CO
2
e og en omlægning på 100 pct. skønnes at give 6,5 mio.
ton CO
2
e i 2030.
Tabel 6.1
Tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer i skov- og landbrugssektoren
frem mod 2030 og 2035 (mio. ton CO
2
e)
2030
Landbrug, landbrugsarealer, skove, gartneri og fiskeri
Korrigeret for politiske aftaler i 2022*
Arealbaserede reduktionspotentialer
Udtag af lavbundsjorder
Fuld omlægning til økologisk produktion
Skovrejsning
Tekniske reduktionspotentialer
Fodertilsætningsstoffer
Håndtering af gylle og gødning
Energieffektiviseringer i procesenergi og intern transport
Elektrificering i procesenergi og intern transport
Bio- og PtX-brændstoffer i intern transport
Biokul fra pyrolyse af dansk halm
1,0
1,0 – 1,3
0,1
0,1
0,4 - 0,8
1,0 - 2,3
1,0
1,0 – 1,3
0,1
0,1
0,4 - 0,8
1,0 - 2,3
1,5 - 2,4
3,6
0,3-0,5
1,5 - 2,4
3,6
0,8-1,0
7,0 – 9,5
6,7 – 9,2
2035
7,3 –9,9
-
Anm.: *Korrigeret for
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
og
Aftale om kilometerbaserede vejafgifter for
lastbiler.
Arealafhængige reduktionspotentialer tager udgangspunkt i det fulde tilgængelige areal i Danmark, hvorefter arealpotentialet alene begrænses af tekniske
barrierer.
jf. metodebeskrivelse i boks 6.1.
De enkelte potentialer er opgjort ift.
Klimastatus og -Fremskrivning 2022
og tager således ikke højde for
Aftale om
grøn skattereform for industri mv., Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
og
aftale om kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler.
Der er dog korrigeret for
disse i den samlede sum, og for CCS. De tekniske reduktionspotenitaler er generelt forbundet med betydelig usikkerhed.
Kilde: Energistyrelsen, Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0050.png
50
KLIMAPROGRAM 2022
Det tekniske reduktionspotentialer for øvrige sektorer viser, at Carbon capture and storage (CCS) og VE-brænd-
stofferer centrale for et bredt teknologisk beslutningsrum i 2030 og 2035. Samlet set udgør det tekniske redukti-
onspotentiale for bio- og PtX-brændstoffer 6,5-7,2 mio. ton CO
2
e i 2030 og 5,7-6,2 mio. ton CO
2
e i 2035. Tilsva-
rende udgør CCS 3,2-8,3 mio. ton CO
2
e i 2030 og 3,5-9 mio. ton CO
2
e i 2035. Regeringen har indgået aftaler siden
Klimastatus og -fremskrivning 2022,
der skal indfri dele af potentialerne - bl.a. fra pulje til fangst og lagring af CO
2
,
der blev afsat i forbindelse med
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
med 1,8 mio. ton CO
2
e-reduktioner.
Det aktuelle CCS-potentiale er således nedbragt til 1,4-6,5 mio. ton CO
2
e i 2030.
Tabel 6.2
Tekniske reduktionspotentialer i øvrige sektorer frem mod 2030 og 2035 (mio. ton
CO
2
e)
2030
Husholdninger
Korrigeret for politiske aftaler i 2022*
Varmepumper og fjernvarme i husholdninger
Energibesparelser i husholdninger
Transport
Korrigeret for politiske aftaler i 2022*
Elektrificering og brint i vejtransport***
Elektrificering og brint i søfart
Bio- og PtX-brændstoffer i vejtransport
Bio- og PtX-brændstoffer i søfart
Bio- og PtX-brændstoffer i luftfart
Serviceerhverv
Korrigeret for politiske aftaler i 2022*
Varmepumper og fjernvarme i serviceerhverv
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Korrigeret for politiske aftaler i 2022*
Energieffektivisering i procesenergi og intern transport
Elektrificering i procesenergi og intern transport
Bio- og PtX-brændstoffer i intern transport
Gas og PtX-brændsler i direkte fyrede processer
CCS i fremstillingserhverv
0,7
0,7
0,7
0,1
7,2 - 7,7
6,7 - 7,2
4,2
0,0 - 0,1
5,3 - 5,4
0,4 - 0,6
0,0 - 0,2
0,3
0,3
0,3
1,8 - 4,1
0,4 - 2,7
0,4
0,8
0,2 - 0,4
0,6 - 0,7
0,0 - 2,8
2035
0,2
-
0,2
0,1
6,7 - 7,2
-
5,0
0,1
4,3 - 4,4
0,5 - 0,7
0,0 - 0,2
0,2
-
0,2
1,1 - 3,4
-
0,2
0,2
0,2 - 0,4
0,6
0,0 - 2,8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0051.png
KLIMAPROGRAM 2022
51
Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer
Korrigeret for politiske aftaler i 2022*
Elektrificering af raffinaderier
Skift til bio-feedstock på raffinaderier
CCS på raffinaderier
Elektrificering af olie- og gasindvinding i Nordsøen
Metanisering af CO
2
fra biogasanlæg
El og fjernvarme
Korrigeret for politiske aftaler i 2022*
Biogasomlægning fra kraftvarme til opgradering
CCS på el-, fjernvarme- og biogasanlæg
Affald
Korrigeret for politiske aftaler i 2022*
Genanvendelse og affaldsreduktion
CCS på affaldsforbrændingsanlæg
Andet
Regneeksempel for DAC (baseret på 1 GW havvind)
Total inkl. tekniske og arealbaserede potentialer i landbruget
I alt
- heraf CCS
- heraf PtX
I alt korrigeret for politiske aftaler i 2022*
- heraf CCS korrigeret for politiske aftaler i 2022*
0,6 - 2,6
0,0 - 2,0
0,4 - 0,7
0,3 - 0,5
0,0 - 0,9
0,2 - 0,9
0,0 - 0,8
0,5 - 4,0
0,1 - 4,0
0,1 - 0,3
0,4 - 3,7
0,3 - 2,4
0,3 - 2,4
0,3
0,0 - 2,4
3,0 - 4,0
3,0 - 4,0
0,9 - 2,0
-
0,7 - 0,9
0,5 - 0,7
0,0 - 0,9
0,2 - 0,9
0,0 - 0,2
0,9 - 3,8
-
0,0 - 0,1
0,9 - 3,7
0,5 - 2,4
-
0,2
0,5 - 2,4
3,0 - 4,0
3,0 - 4,0
21 - 31
3,2 - 8,3
6,5 - 7,2
16 - 26
1,4 - 6,5
21 - 30
3,7 - 8,8
5,7 - 6,2
-
-
Anm.: *Korrigeret for
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
og
Aftale om kilometerbaserede vejafgifter for
lastbiler.
** For teknologier med naturlig udskfitning gennem begrænset levetid gælder, at potentialet er afgrænset af den forventede udskiftningstakt,
jf. Klimastatus
og –fremskrivning
(fx biler, der har en levetid på ca. 15 år).
De enkelte potentialer er opgjort ift.
Klimastatus og -Fremskrivning 2022
og tager således ikke højde for
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Klimaaf-
tale om grøn strøm og varme 2022
og
Aftale om kilometerbaserede vejafgifter for lastbiler.
Der er dog korrigeret for disse i den samlede sum, og for CCS.
Reduktionspotentialet indeholder desuden ikke en opgørelse af evt. indirekte effekter i andre sektorer ved realisering at et enkelt omstillingselement, med
undtagelse af reduceret brug af ledningsgas, som kan hæve VE-andelen i ledningsgas til over 100 pct., og dermed bidrage til reduktioner i andre sektorer,
hvor ledningsgas anvendes.
De tekniske reduktionspotenitaler er generelt forbundet med betydelig usikkerhed.
Kilde: Energistyrelsen, Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0052.png
52
KLIMAPROGRAM 2022
I sektorerne husholdninger samt el og fjernvarme, er der allerede implementeret tiltag, der skal levere en betydelig
drivhusgasreduktion frem mod 2030. Det tekniske potentiale for kendte teknologier i disse sektorer skønnes at
kunne udgøre 1,2-4,7 mio. ton CO
2
e i 2030 og 1,1-4 mio. ton CO
2
e i 2035 i forhold til
Klimastatus og -fremskrivning
2022.
Her forventes særligt CCS at kunne realisere betydelige reduktioner.
Der er fortsat et vist potentiale for elektrificering inden for fremstillingserhvervet, og de steder, hvor det ikke er
muligt i dag, kan konvertering til VE-brændstoffer anvendes, herunder PtX-brændstoffer. Endvidere kan CCS også
i denne sektor levere reduktioner. Potentialet er dog opgjort uden initiativerne i
Aftale om grøn skattereform for
industri mv.,
der forventes at indfri store dele af potentialet.
Transportsektoren vurderes ligeledes at besidde store tekniske reduktionspotentialer på samlet 7-7,5 mio. ton
CO
2
e i 2030 og 6,7-7,2 mio. ton CO
2
e i 2035 i forhold til
Klimastatus og -fremskrivning 2022,
da den sammen med
skov- og landbrugssektoren skønnes at stå for mere end tre fjerdedele af de samlede udledninger i 2030. Potenti-
alet er koncentreret omkring en yderligere elektrificering af persontransporten og øget iblanding af VE-brændstof-
fer på tværs af transportmidler. Dele af potentialet er dog allerede indfriet ved
Aftale om kilometerbaseret vejafgift
for lastbiler,
der skønnes at reducere 0,4 mio. ton CO
2
e i 2030, og dermed nedbringe det resterende potentiale til
6,7-7,2 mio. CO
2
e ton i 2030.
Beslutningsrum
Omstillingen fra et teknisk reduktionspotentiale til den endelige drivhusgasreduktion sker ikke fra den ene dag til
den anden, men er forbundet med en implementeringstid, der kan strække sig over flere år. For fortsat et sikre et
bredt beslutningsrum, er det vigtigt, at der bliver taget politiske beslutninger om at indfri de tekniske potentialer i
tide, så implementeringen kan nå at få reduktionseffekt i fx 2030. Baseret på vurderingen af beslutningsrum, sik-
rer
Køreplan for et Grønt Danmark,
at udledende sektor genbesøges tids nok til, at der kan træffes beslutning om
yderligere tiltag med effekt i 2030.
Opgørelsen af beslutningsrum i
Klimaprogram 2022
er opgjort for 2030 og 2035. Beslutningsrummet er defineret
ved at sammenholde en teknologis potentiale med omstillingshastigheden,
jf. boks 6.2.
Dette viser, hvornår der
sidst skal påbegyndes implementering af et omstillingselement, for at kunne realisere dets tekniske reduktions-
potentiale.
Boks 6.2
Metode for vurdering af omstillingshastighed
Vurderingen af de tekniske og arealbaserede reduktionspotentialers omstillingshastigheder baserer sig
på en række faktorer, og er opgjort inden for fire grupper med internt sammenlignelige karakteristika,
jf.
nedenfor.
For nærmere information om opgørelsesmetoden mv. henvises til Energistyrelsens bag-
grundsnotat om omstillingshastighed for tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer frem mod
2030 og 2035. Omstillingselementets indfasningsprofiler bygger på en antagelse om at en række usikre
milepæle nås inden for tidsrammen fx at effekten af teknologien er tilstrækkelig udviklet og effekten på
drivhusgasser er dokumenteret. Tidspunkt for teknologiske gennembrud kan dog ikke fastsættes, og
omstillingshastighed er derfor forbundet med betydelig usikkerhed.
Anlægsprojekter:
Omstillingselementer i denne gruppe er kendetegnet ved at berøre relativt få aktører,
og omstillingselementer tager lang tid at implementere. Når omstillingselementer først er implemente-
ret, kan dets reduktionspotentiale realiseres relativt hurtigt. Anlægsprojekter er kendetegnet ved, at re-
duktionseffekten kommer på én gang (fx PtX-anlæg, CCS, elektrificering af Nordsøen og opgradering af
biogas). Efter implementering er påbegyndt vil et anlægsprojekt som udgangspunkt forventeligt først
kunne bidrage med reel effekt 5-8 år efter. Der er dog visse anlægsprojekter med kortere omstillingsha-
stighed, fx omlægning af biogas fra kraftvarme til opgradering.
Løbende effekt og mange aktører:
Omstillingselementer i denne gruppe er kendte og implementeres
over tid i takt med, at det bliver stadigt mere attraktivt for aktører at bidrage hertil. Realisering af dets
reduktionspotentialer sker løbende i forbindelse med, at konkrete virkemidler implementeres. Den grad-
vise effekt af reduktionspotentialerne betyder, at selv hvis der træffes beslutning efter seneste tidspunkt
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0053.png
KLIMAPROGRAM 2022
53
for fuld reduktionseffekt, så kan der fortsat være en reduktionseffekt i 2030, omend den vil være reduce-
ret. Gruppen omfatter fx, at en større andel af bilparken bliver elbiler, omstilling til varmepumper i indu-
strien, udfasning af olie-/naturgasfyr og udskiftning til mere klimavenlige staldanlæg.
Hurtig effekt:
Omstillingselementer i denne gruppe er karakteriseret ved at kunne gennemføres fra cen-
tralt hold og med relativt kort gennemførselstid på 1-2 år og dermed tilsvarende hurtig reduktionseffekt.
Det kan fx omfatte højere iblanding af biobrændstoffer.
Langsom effekt:
Omstillingselementer i denne gruppe kan teknisk set igangsættes forholdsvis hurtigt
efter politisk beslutning, mens selve reduktionseffekten først indtræffer over en længere tidshorisont.
Det gælder fx CO₂e-optag i nyplantet skov, der vokser relativt langsomt i de første år og typisk først når
sin højeste vækst efter ca. 20-40 år og herefter kan opretholde en høj vækst i mange år.
Reduktionspotentialernes omstillingshastighed beskrives med afsæt i perioden frem mod 2030 og
2035. Jo tættere mod 2030 og 2035 implementeringen påbegyndes, des kortere tid er der til at realisere
de tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer. For nogle potentialer vil kortere tid til omstilling be-
tyde, at der kan realiseres en mindre andel af reduktionspotentialet i 2030
Konkret er det vurderingen, at potentialerne for reduktioner i 2030 falder markant efter 2025,
jf. figur 6.1.
Der er
dermed tid til at træffe de rigtige beslutninger og sikre opfyldelse af 70 pct. målet. Kigges der i stedet mod 2035
forventes beslutningsrummet først reduceret betydeligt omkring 2030,
jf. figur 6.2.
Figur 6.1
Beslutningsrum frem mod 2030 (mio. ton CO
2
e)
2022
Affald
2023
Industri
2024
2025
2026
Energi
2027
Grønne køretøjer
2028
2029
2030
Landbrug
Grønne brændstoffer
Anm.: Figuren viser, hvordan de tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer i 2030 er afhængig af implementeringstidspunktet. Der er ikke taget højde
for overlap på tværs af reduktionspotentialerne, og således kan figuren ikke anvendes til at aflæse et samlet niveau for potentialerne – disse fremgår af
afsnit om tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer, hvor der er korrigeret for overlap,
jf. tabel 6.1 og 6.2.
De tekniske og arealbaserede
reduktionspotentialer er desuden baseret på de høje potentialeskøn, og implementeringstiden baserer sig på det lave skøn. Metode for opgørelsen fremgår af
Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
Kilde: Energistyrelsen
For 2030 mindskes potentialerne, der har en løbende effekt som fx elbiler og varmepumper, allerede i løbet af de
førstkommende år. På den lidt længere horisont frem mod 2024-26, er det primært tiltag, der indebærer anlægsin-
vesteringer fx CCS, der ikke længere kan forventes at få effekt i 2030. Potentialerne, som mindskes senest er an-
vendelse af VE-brændstoffer, der kan iværksættes med kort varsel. Dette kan dog være forbundet med betydelige
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0054.png
54
KLIMAPROGRAM 2022
omkostninger, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at implementere tiltag med længere implementeringshori-
sont. Omvendt vil en senere implementering også betyde, at der er større indsigt i den teknologiske udvikling, og
at der dermed bedre kan drages nytte af evt. teknologiske fremskridt inden for specifikke områder.
Figur 6.2
Beslutningsrum frem mod 2035 (mio. ton CO
2
e)
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035
Affald
Industri
Landbrug
Energi
Grønne køretøjer
Grønne brændstoffer
Anm.: Figuren viser, hvordan de tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer i 2035 er afhængig af implementeringstidspunktet. Der er ikke taget højde
for overlap på tværs af reduktionspotentialerne, og således kan figuren ikke anvendes til at aflæse et samlet niveau for potentialerne – disse fremgår af
afsnit om tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer, hvor der er korrigeret for overlap,
jf. tabel 6.1 og 6.2.
De tekniske og arealbaserede
reduktionspotentialer er desuden baseret på de høje potentialeskøn, og implementeringstiden baserer sig på det lave skøn. Metode for opgørelsen fremgår af
Energistyrelsens baggrundsnotat herom.
Kilde: Energistyrelsen
Beslutningsrummet indskrænkes med væsentligt lavere hast, hvis der ses på potentialer for 2035,
jf. boks 6.2.
Frem til 2030, er det særligt tiltag med løbende effekt, fx skovrejsning og elbiler, der indskrænker beslutningsrum-
met. Først omkring 2028-2030 indskrænkes beslutningsrummet væsentligt. Det skyldes dels potentialer med ka-
rakter af anlægsinvesteringer, mens det stort set for en række tiltag med løbende effektfortsat er muligt at indfri
det fulde potentiale senere i forløbet.
Hertil kommer behovet for, at en teknologi eventuelt skal modnes, før implementeringen kan påbegynde. Energi-
styrelsen har udarbejdet et katalog med modenhedsvurderinger,
jf. boks 6.3 og baggrundsnotat med modenheds-
vurderinger.
Vurderingerne tjener flere formål. Fx angiver modenhedsstadiet usikkerheden ved et givent teknisk
reduktionspotentiale. Samtidigt peger vurderingen på, hvor der vil være behov for yderligere forskning, udvikling
og demonstration, hvis teknologien skal implementeres i stor skala. Modenhedsvurderinger fremgår af sektorkø-
replaner, samt tekniske køreplaner,
jf. kapitel 8 og 9.
Boks 6.3
Modenhedsvurderinger - Metode
Vurderingen af modenhedstrin er foretaget af Energistyrelsen. Hvert omstillingselement vurderes som
en samlet betragtning af IEA’s Clean Energy Technology Guide 2021, Energistyrelsens Teknologikatalo-
ger, og en faglig vurdering af, hvorvidt reduktionseffekten er dokumenterbar,
jf. Energistyrelsens bag-
grundsnotat om modenhedsvurderinger.
På den baggrund anvendes fire modenhedstrin:
1)
Demonstration:
Der er udviklet større prototyper og teknologien er demonstreret i et relevant
miljø. Reduktionseffekten er ikke nødvendigvis dokumenterbar. Omkostninger og effektivitet er
forbundet med betydelig usikkerhed.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0055.png
KLIMAPROGRAM 2022
55
2)
Pioner:
Teknologierne er demonstreret i begrænset skala. Reduktionseffekten er ikke nødven-
digvis dokumenterbar. Omkostninger og effektivitet er behæftet med nogen usikkerhed, idet
teknologiens udbredelse er begrænset og idet teknologien stadig er under udvikling og tilpas-
ning.
Prækommerciel:
Teknologierne har en vis udbredelse og skala og reduktionseffekten er kendt
og dokumenterbar. Der er stadig et væsentligt udviklingspotentiale og omkostningerne forven-
tes at falde yderligere ved opskalering. Der er typisk usikkerhed om den fremtidig udvikling af
priser og effektivitet.
Moden:
Teknologierne har stor udbredelse og reduktionseffekten er kendt og dokumenterbar.
Teknologiske forbedringer ved større udbredelse er marginale.
3)
4)
Der er foretaget følgende afgrænsninger: For omstillingselementer, der omfatter flere ikke-konkurre-
rende teknologier, angives et spænd. Omvendt hvis der er flere konkurrerende teknologier om samme
potentiale, fastsættes modenhedsvurderingen ud fra teknologien med det højeste modenhedsniveau. Fx
bio- og PtX-brændstoffer i søfart, hvor ammoniakskibe er på et lavere modenhedstrin end biobaserede
LNG-skibe. Hvis den tekniske løsning derimod består af en værdikæde, fx for CCS, angives modenheds-
niveauet ud fra det laveste modenhedstrin i værdikæden.
Tekniske reduktionsscenarier
De store tekniske og arealbaserede reduktionspotentialer betyder, at der er flere veje til at indfri 70 pct. målet.
Underliggende samfundstendenser og uforudset teknologisk udvikling kan spille en central rolle for fremtidens
klimapolitik. For at vise, at der ikke kun er én vej til målopfyldelse i 2030, opstilles fire tekniske scenarier, der op-
tegner forskellige fremtidsbilleder af, hvordan målopfyldelse i 2030 potentielt kan se ud.
Scenarierne tager udgangspunkt i mankoen fra
Klimastatus og –fremskrivning 2022,
hvorfor aftalerne fra 2022
ikke er regnet med. Derfor viser scenarierne, hvordan en manko på ca. 10 mio. ton CO
2
e kan indfries, som var re-
duktionsmankoen i
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
Det understreges dog, at mankoen er reduceret til ca. 5
mio. ton CO
2
e med regeringens seneste aftaler. Derved bør scenarierne primært benyttes til at anvise, at klima-
målet fortsat kan indfries på flere måder, og ikke hvordan den aktuelle resterende manko kan indfries.
Metoden og den konkrete teknisk-økonomiske model bag de fire scenarier
7
er udarbejdet med et langsigtet fokus
på klimaneutralitet senest i 2050 og med et punktnedslag i 2030, hvor 70 pct. målet er realiseret på vejen mod
klimaneutralitet,
jf. boks 6.3.
Boks 6.4
Tekniske reduktionsscenarier – metode
Energistyrelsen har udarbejdet fire beregningstekniske scenarier med forskellige kombinationer inden
for elektrificering, anvendelse af bioenergi, omfanget af negative emissionstiltag, samt adfærdsændrin-
ger og energieffektivisering. Scenariernes opbygning er inspireret af andre større scenariestudier for kli-
maneutralitet, herunder EU’s scenarier for klimaneutralitet
8
og scenarierne fra ”Net Zero America”
9
.
Tilgangen til scenarierne er, at indfrielse af de nationale klimamål påvirkes af udviklingen i eksterne ram-
mevilkår såsom udvikling i teknologier, markeder og priser, herunder international regulering mv., og at
udviklingen i disse rammevilkår er forbundet med usikkerheder. Scenarierne anvendes til at illustrere
nogle mulige udfaldsrum for omstillingen mod klimaneutralitet, som varierer på forudsætninger omkring
udviklingen i sådanne rammevilkår.
Der henvises til Energistyrelsens baggrundsnotat for en nærmere beskrivelse af de fire scenarier samt modellen bag.
European Commission, 2018: “A Clean Planet for all: A European long-term strategic vision for a prosperous, modern, competitive and
climate neutral economy”.
9
CleanEnergy States Alliance, 2020: “Net Zero America: Potential Pathways, Infrastructure, and Impacts”
7
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0056.png
56
KLIMAPROGRAM 2022
Der er i scenarierne taget højde for tekniske begrænsninger, herunder de tekniske og arealbaserede re-
duktionspotentialer. Scenarierne tager desuden højde for sektorkoblinger og mulige løsninger ud fra en
samlet systemsammenhæng.
Scenarierne er udarbejdet med udgangspunkt i Energistyrelsens IntERACT-model, som er en teknisk-
økonomisk model, som hidtil har været anvendt til fremskrivninger. Modellen er videreudviklet til at
kunne holde regnskab med alle de danske drivhusgasudledninger inden for én samlet konsistent
ramme. Således er modellen videreudviklet til at omfatte alle relevante sektorer i et klimaperspektiv
(dvs. inkl. forsyning, transport, landbrug, jorder og skove samt CO2-fangst, lagring og anvendelse).
IntERACT er baseret på den internationale udbredte TIMES modelplatform. For de nye sektorer er detal-
jeringsgraden på et relativt overordnet niveau, men forventes udbygget i de kommende år. Modellerin-
gen af scenarierne er generelt mere overordnet med færre detaljer på sektorniveau sammenlignet med
Energistyrelsens fremskrivning,
jf. Klimastatus- og Fremskrivning 2022.
De fire scenarier
Der er til
Klimaprogram 2022
udarbejdet fire scenarier, som er en videreudvikling af scenariekoncepterne fra
Kli-
maprogram 2021.
Herudover er regeringens vedtagne politik og målsætninger afbilledet på samme facon.
•
Regeringens vedtagne politik siden Klimastatus- og Fremskrivning 2022, samt indfrielse af landbrugs-
målet
viser målopfyldelsen på baggrund af regeringens politik siden
Klimastatus- og fremskrivning 2022.
Herved anvendes der en CO
2
-afgift på industrien mv., regulering af metantab, omstilling af lastbiler samt
støtte til CCS, foruden landbrugsmålet til at udspænde de sidste påkrævede reduktioner for målopfyl-
delse.
•
Bio & CCS-scenariet
viser et eksempel, hvor bioenergi og CO
2
-lagring spiller en relativt stor rolle. Nega-
tive emissionsteknologier anvendes i stort omfang til at kompensere for restudledninger fra fx land-
brugssektoren frem for at reducere selve udledningerne.
•
El-scenariet
angiver et eksempel med høj grad af elektrificering i samfundet, herunder bl.a. høj teknolo-
giudvikling og billiggørelse af eldrevne transportteknologier og varmepumper mv. (direkte elektrificering)
samt Power-to-X-teknologier (indirekte elektrificering).
•
Adfærd-scenariet
angiver et eksempel, hvor der er en høj grad af klimabevidste adfærdsændringer
blandt danske borgere og virksomheder (transportvaner, energibesparelser, kostvaner, affaldssortering
og øget fokus på bæredygtighed inden for byggeri & anlæg mv.), samt en høj grad af energieffektivise-
ring og elektrificering.
•
Nye markeder-scenariet
viser et eksempel, hvor dansk landbrug i høj grad omstilles ved at levere til de
stigende internationale markeder for plantebaserede fødevarer og proteiner, hvilket medfører en mar-
kant nedgang i landbrugets husdyrhold. Dette kunne fx være grundet en stigning i den udenlandske ef-
terspørgsel efter plantebaserede fødevarer. Samtidig sker der en yderligere omstilling inden for byggeri
og anlæg, mens produktion af hvid cement til eksport reduceres væsentlig. Desuden forekommer der en
høj grad af elektrificering, energieffektivisering og adfærdsændringer i samfundet.
Scenariearbejdet inddrager ikke hvilke virkemidler (så som afgifter, skatter og tilskud), der kunne komme i spil for
at realisere de forskellige scenarier, og medtager dermed heller ikke generelle ændringer i erhvervsstrukturen
som følge heraf. I praksis vil der dog være sektorer, hvor det, ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, vil være
mere rentabelt at anvende løsninger, der forskyder produktionen og forbruget - fx gennem generelle klimaafgifter,
som anvist i
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0057.png
KLIMAPROGRAM 2022
57
Fællestræk for scenarierne
De fire scenarier viser forskellige beregningstekniske udfaldsrum for den grønne omstilling. Scenarierne varierer i
graden af elektrificering, forbruget af biomasseressourcer, omfanget af negative emissionstiltag
10
samt adfærds-
præferencer og energieffektivisering. Herunder er der i scenarierne en variation på den antagne fremtidige udvik-
ling i teknologiudvikling og priser mv.
På baggrund af den samlede manko før aftaler indgået i
Klimastatus og –fremskrivning 2022
skitseres fire for-
skellige veje til indfrielse af 70 pct. målet,
jf. baggrundsnotat.
På trods af forskellige stier reduceres de samlede
drivhusgasudledninger i alle scenarierne, så 70 pct. målet indfries i 2030 og der opnås klimaneutralitet i 2050. En
betydelig del af reduktionerne i scenarierne sker inden for landbrug, transport, erhverv og affald, da disse sektorer
udgør en stor del af emissionsbilledet i 2030. Til sammenligning rummer scenarierne mere begrænsede reduktio-
ner inden for fx el og fjernvarme samt husholdninger, da udledningerne fra disse områder allerede forventes at
være betydeligt reduceret i 2030,
jf. Klimastatus og –fremskrivning 2022.
Scenarierne illustrerer, at der er flere forskellige veje til indfrielse af 70 pct. målet, og at en bred vifte af teknolo-
gier samt adfærd vil kunne spille en rolle i omstillingen. De underbygger dermed også, at anskueliggørelsen ikke
er afhængig af én teknologi, hvilket også reducerer de risici, der vil være forbundet med at være afhængig af en
enkelt teknologi.
Det følger samtidig af scenarietilgangen, at der er tale om forskellige
mulige
veje, og ikke bud på et enkelt opti-
malt scenarie eller bud på scenarier, der tager højde for klimalovens hensyn eller politiske prioriteringer i de en-
kelte sektorer, fx ambitionen om 1 mio. grønne biler eller det bindende mål for land- og skovbrugssektoren. Sce-
narierne skal derfor heller ikke ses som udtømmende for de muligheder, der er for at nå 70 pct. målet.
Det fremgår også, at behovet for omstilling i en sektor kan reduceres via en større omstilling i en anden sektor. Fx
kan behovet for omstilling i transportsektoren, hvor omstillingen er relativ dyr, reduceres, hvis CCS-teknologi bliver
mere udbredt i en anden sektor, og reducerer udledningerne der.
I det følgende er det beskrevet, hvordan 70 pct. målet i 2030 opnås i de forskellige scenarier. De angivne reduktioner
er i forhold til
Klimastatus og -fremskrivning 2022.
Regeringens vedtagne politik siden
Klimastatus- og fremskrivning 2022,
samt indfrielse af
landbrugsmålet
Med seneste politisk indgåede aftaler,
jf. kapitel 4,
har regeringen nedbragt mankoen fra omtrent 10 mio. ton
CO
2
e ved
Klimastatus og –fremskrivning 2022
til 5 mio. tons CO
2
e. Størstedelen af reduktionerne hentes ved en
CO
2
-afgift for industrien mv., der samlet skønnes at reducere udledningerne med 4,3 mio. tons CO
2
e,
jf. Aftale om
grøn skattereform for industri mv.
Her forventes ca. 1,1 mio. reduceret gennem tekniske løsninger, ca. 1,5 mio. ton
CO
2
e gennem strukturel omlægning, og ca. 1,8 mio. ton CO
2
e via en pulje til CCS. Desuden hentes 0,4 mio. ton
CO
2
e fra transportsektoren gennem
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
og 0,4 mio. ton CO
2
e. fra af-
faldssektoren gennem regulering af metantab,
jf. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
En indfrielse af land-
brugsmålet, der er fastlagt med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
tilsiger aktuelt en reduktion på 5-7
mio. ton CO
2
e og vil således kunne indfri den resterende manko i forhold til 70 pct. målet,
jf. figur 6.3.
10
Bioenergi Carbon Capture and Storage (BECCS), Direct Air Capture and Carbon Storage (DACCS), pyrolyse samt skovrejsning.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0058.png
58
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 6.3
Regeringens vedtagne politik siden Klimastatus- og Fremskrivning 2022, samt
indfrielse af landbrugsmålet i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Anm.: Sektorerne er opgjort ekskl. sektorspecifikke reduktioner fra CCS, der i stedet er samlet i en søjle for sig. De skraverede reduktioner for landbrug, skove,
gartneri og pyrolyse, angriver landbrugsaftalen.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Bio & CC S-scenariet
Bio & CCS-scenariet
viser, hvordan samfundet gennem massiv udbredelse af negative emissionsteknologier kan
begrænse behovet for reduktioner i øvrige sektorer. Da øget skovrejsning ikke kan nå at få fuld virkning i 2030, og
da DACCS
11
ikke forventes at blive klar til anvendelse i større skala inden 2030, vil det sætte krav til udbredelsen af
BECCS
8
og pyrolyse. Anvendelsen af BECCS omfatter i scenariet CO
2
-fangst på forskellige bioenergianvendelser:
biomasseværker, affaldsværker, biogasanlæg og visse processer i erhvervet. Den relativt højde bioenergianven-
delse i scenariet øger behovet for biomasse med ca. 40PJ svarende til ca. 20 pct. i forhold til 2019-niveauet (pri-
mært fra restprodukter, så som halm og andre residualer fx gylle, biogent affald, træaffald, træflis og industriaffald).
I scenariet lægges der vægt på en markant udbredelse af negative emissionsteknologier, der forventes at reducere
de samlede CO
2
e-udledninger med knap 3 mio. ton CO
2
e, fordelt mellem BECCS og pyrolyse. Sammenlignet med
øvrige scenarier efterlader det en større mængde restudledninger til øvrige sektorer, hvorfor bl.a. landbrug og jorder
kun skønnes at reducere udledningen med 1�½ mio. ton CO
2
e, som hentes fra gyllehåndtering, fodertilsætning, øko-
logiske arealer og udtagning af lavbundsjorder svarende til, at ca. halvdelen af det tekniske reduktionspotentiale,
som vurderet i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,
indfris.
Transportudledninger skønnes at reducere med knap 1�½ mio. ton CO
2
e, bl.a. som følge af et øget antal elbiler (ca.
750.000 ekskl. plug-in-hybridbiler i 2030) og en øget iblanding af VE-brændstoffer (ca. 20 pct.).
11
Direct Air Carbon Capture and Storage (DACCS), Bio-Energy with Carbon Capture and Storage (BECCS)
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0059.png
KLIMAPROGRAM 2022
59
I husholdningssektoren stiger antal af husstande, der opvarmer med varmepumper til ca. 500.000 hustande, hvilket
er en fordobling af forventningen i
Klimastatus- og fremskrivning 2022.
Figur 6.4
Illustration af Bio & CCS-scenariet i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Anm.: Sektorerne er opgjort inkl. sektorspecifikke reduktioner fra CCS. Reduktionen fra BECCS i scenarierne er sammenholdt med reduktionen fra CCS-
puljerne i
Klimastatus- og fremskrivning 2022.
Beskedne udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e ) er opsamlet i BECCS.
Kilde: Energistyrelsen
El-scenariet
El-scenariet
illustrerer, hvordan samfundet gennem omfattende elektrificering og indfrielse af landbrugsmålet, kan
indfri reduktionsmanken for 2030. Sammenlignet med
Bio & CCS-scenariet
leder det til en mindre anvendelse BEC-
CCS.
Skov- og landbrugssektoren skønnes her at reducere udledningerne med 3 mio. ton CO
2
e fra gyllehåndtering, fo-
dertilsætning, økologiske arealer og udtagning af lavbundsjorder samt 2 mio. tons fra pyrolyse, hvilket svarer til at
det fulde tekniske reduktionspotentiale som vurderet i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
indfris. Dermed
opfylder scenariet landbrugsmålet, som blev vedtaget i forbindelse med
Aftale om grøn omstilling af dansk land-
brug.
BECCS skønnes væsentligt lavere end i Bio- og CCS-scenariet med en reduktion på ca. ¼ mio. ton CO
2
e i
forhold til
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
Transportudledninger skønnes her reduceret med ca. 2 mio. ton CO
2
e, primært gennem direkte elektrificering af
samfundet; særligt inden for personbiler, varebiler, busser, lastbiler og mindre færger. Dette afspejles i, at der er
ca. 1 mio. elbiler i 2030 (ekskl. plug-in-hybridbiler), svarende til en stigning på ca. 250.000 i forhold til
Klimastatus-
og fremskrivning 2022.
Desuden hæves iblandingsandelen i indenrigstransport til 16 pct., hvoraf ca. to tredjedele
dækkes af PtX-brændstoffer. Dertil antages en moderat højere anvendelse af brintdrevne transportteknologier og
en vis anvendelse af ammoniak til indenrigs søfart til godstransport. Ligeledes sker der en markant stigning i an-
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0060.png
60
KLIMAPROGRAM 2022
tallet af varmepumper, hvor ca. 700.000 husstande vurderes opvarmet med varmepumper i 2030, hvilket er om-
trent en tredobling i forhold til
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
Samlet set er behovet for negative emissions-
teknologier i scenariet i 2030 ca. 2�½ mio. ton CO
2
e og dermed lidt lavere end i Bio & CCS-scenariet.
Figur 6.5
Illustration af Elscenariet i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Anm.: Sektorerne er opgjort inkl. sektorspecifikke reduktioner fra CCS. Reduktionen fra BECCS i scenarierne er sammenholdt med reduktionen fra CCS-
puljerne i
Klimastatus- og fremskrivning 2022.
Beskedne udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e ) er opsamlet i BECCS.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Adfærdsscenariet
Adfærdsscenariet
illustrerer, at en markant udbredelse af klimabevidst adfærd blandt danskerne alene ikke er til-
strækkeligt til at indfri reduktionsmankoen frem mod 2030. Også her vil der være brug for omstilling gennem tek-
niske løsninger herunder bl.a. en høj grad af elektrificering, energieffektivisering, bioenergi, samt en vis anven-
delse af negative emissionstiltag. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem ca. 950.000 elbiler svarende til en stig-
ning på ca. 200.000 i forhold til
Klimastatus og –fremskrivning 2022
såvel som ca. 600.000 husstande opvarmet
med varmepumper, hvilket er mere end en fordobling af varmepumper i forhold til
Klimastatus og –fremskrivning
2022.
Herudover driver den klimabevidste adfærd en reduktion i transportbehovet på 4 pct., svarende til ca. 2 mia.
kilometers mindre bilkørsel om året. Scenariet viser, at en omlægning af danske kostvaner mod plantebaserede
fødevarer kun har lille effekt, da størstedelen af fødevarerne fra den danske husdyrproduktion eksporteres til ud-
landet, og dermed ikke forbruges i Danmark.
Det lægges i scenariet til grund, at landbruget reducerer dets udledninger med ca. 3�½ mio. ton. CO
2
e. I lighed med
El-scenariet
forventes de tekniske reduktionspotentialer som vurderet i
Aftale om grøn omstilling af dansk land-
brug
inden for gyllehåndtering, fodertilsætning, økologiske arealer og udtagning af lavbundsjorder fuldt realiseret.
I
Adfærdsscenariet
sker der kun begrænsede reduktioner i landbrugets udledninger gennem klimabevidste kost-
vaneændringer blandt danske forbrugere, fordi størstedelen af landbrugets fødevarer fra husdyrproduktionen går
til eksport. I forhold til
El-scenariet,
er der i
Adfærdsscenariet
en større CO
2
e-reduktion i erhvervet, der samlet set
reducerer 1 mio. ton CO
2
e, bl.a. som følge af øget energieffektivisering, øget fokus på bæredygtighed inden for
byggeri og anlæg, reduceret udbygning af veje pga. det lavere trafikarbejde, og dertil CO
2
-fangst inden for cement-
produktion.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0061.png
KLIMAPROGRAM 2022
61
Transportudledninger skønnes reduceret med ca. 2 mio. ton CO
2
e gennem en høj grad af elektrificering, ca. 16
pct. iblanding af VE-brændstoffer samlet set i indenrigstransport (heraf 80 pct. PtX), samt et skift mod en mere
klimabevidst transportadfærd. Fx reduceres bilkørslen med 4 pct., og indenrigsluftfart med 8 pct. i 2030 i forhold
til grundforløbet. Kombinationen af teknologier og adfærd leder samlet set til en begrænset resterende manko i
2030, hvilket betyder, at der kun anvendes en begrænset mængde BECCS i scenariet.
Figur 6.6
Illustration af Adfærdsscenariet i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Anm.: Sektorerne er opgjort inkl. sektorspecifikke reduktioner fra CCS. Reduktionen fra BECCS i scenarierne er sammenholdt med reduktionen fra CCS i
Klimastatus og –fremskrivning 2022. Beskedne udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e) er samlet i BECCS.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Nye markeder-scenariet
Nye markeder-scenariet
viser et eksempel, hvor det danske landbrug i vid udstrækning omstilles mod at levere til
de stigende internationale markeder for plantebaserede fødevarer og proteiner. Derudover indebærer scenariet en
høj grad af elektrificering, energieffektivisering og skift mod klimavenlig adfærd. Samlet set reducerer behovet for
yderligere negative emissionsteknologier, således at presset på biomassen lettes betydeligt. Samtidigt frigøres
arealer til øget skovrejsning, der i fremtidsperspektiv kommer til at bidrage med betydelige reduktioner frem mod
klimaneutralitet i 2050.
I scenariet omstilles landbrugseksporten i høj grad til at levere til stigende internationale markeder for planteba-
serede fødevarer. Dertil forudsættes der brug af tekniske landbrugsløsninger som i
El-scenariet,
samt samme kli-
mabevidste adfærd (og energieffektivisering) blandt forbrugere og virksomheder som i
Adfærdsscenariet.
Såle-
des reduceres personbilstrafikarbejdet også her med 4 pct. Scenariets omlægning i landbruget reducerer husdyr-
produktionen og dermed behovet for arealkrævende foderproduktion. Derved frigives arealer til anden anvendelse
så som naturområder, hvilket bl.a. kan bidrage til at fremme biodiversiteten. Skovrejsning på de frigivne arealer
kan desuden på længere sigt øge CO
2
-optaget i skov.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0062.png
62
KLIMAPROGRAM 2022
Det lægges til grund, at landbruget reducerer udledningerne med ca. 4�½ mio. ton. CO
2
e, dels som resultat af
mindsket husdyrhold, der skønnes at falde med 25-30 pct. i scenariet, og dels gennem indfasning af tekniske løs-
ninger svarende til, at reduktionspotentialer vurderet i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
inden for gylle-
håndtering, fodertilsætning, økologiske arealer og udtagning af lavbundsjorder realiseres fuldt ud. Derudover
skønnes der ca. 950.000 elbiler (ekskl. plug-in-hybridbiler), svarende til en stigning på ca. 200.000 ift.
Klimastatus-
og fremskrivning 2022,
samt ca. 600.000 husstande opvarmet med varmepumper, hvilket er omtrent en fordob-
ling i forhold til
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
Det leder til reduktioner på ca. 1�½ mio. ton i transportsekto-
ren og ca. �½ mio. ton i husholdningerne. Udledninger fra erhvervssektoren skønnes at reducere ca. 1 mio. ton
CO
2
e svarende til niveauet i
Adfærdsscenariet.
Samlet set fjernes behovet for yderligere BECCS.
Figur 6.7
Illustration af Scenariet for nye markeder i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Anm.: Reduktionen fra CCS i Klimastatus og –fremskrivning 2022 er fratrukket fra henholdsvis BECCS, Pyrolyse og transport gennem PtX (CCU). Beskedne
udledninger fra CCU (0,0-0,2 mio. ton CO
2
e) er samlet i BECCS.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Virkemidler og omkostninger
For at indfri tekniske reduktionspotentialer helt eller delvist kan der iværksættes en række virkemidler. Virkemid-
lerne er eksempler, der kan illustrere forskelle i effekter og omkostninger uden at der nødvendigvis er taget stilling
til, om det er realistisk, at virkemidlet kan vedtages eller implementeres.
Der er i
Klimaprogram 2022
gennemført samfundsøkonomiske beregninger for en række kendte virkemidler,
jf.
tabel 6.3
og det uddybende virkemiddelkatalog i
appendiks 2.
Beregningerne viser, at der er stor variation i poten-
tielle virkemidlers samfundsøkonomiske omkostninger per ton (skyggepris), og at fordelingen af omkostningen
på tværs af husholdninger, erhverv og stat også kan være meget forskellig. Se boks 6.4 for en uddybende beskri-
velse af samfundsøkonomiske omkostninger og skyggepriser.
Beregningerne viser, at reduktionsomkostningerne i høj grad varierer på tværs af områder bl.a. afhængig af de
grønne teknologiers modenhed. Fx har opskalering af puljen til fangst og lagring af CO
2
(CCS) fra
Aftale om grøn
skattereform for industri mv.
en omkostning på gennemsnitsligt ca. 1.200 kr. per ton reduceret CO
2
e. Omvendt
skønnes omkostningerne ved fx at give støtte til storskala demonstration af den mere umodne teknologi Direct-
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0063.png
KLIMAPROGRAM 2022
63
Air-Capture at udgøre ca. 2.600-4.400 kr. per ton. Samtidig fremgår det, at skyggepriserne ved den grønne omstil-
ling generelt er høje i transportsektoren og lavere i fx landbrugssektoren og i nogle tilfælde også energi- og forsy-
ningssektoren. Selvom tilgangen til beregninger på skyggepriser er forsøgt ensrettet, vil forskelle i beregningsme-
toder betyde, at skyggepriserne ikke er helt sammenlignelige i alle tilfælde. Den store variation i skyggepriserne
gør dog, at de giver et overblik over, på hvilke områder skyggepriserne må forventes at være højest og lavest.
Beregningerne vedrører de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med CO
2
e-reduktionerne, som tilta-
gene skønnes at medføre. Der er ikke taget højde for klimalovens øvrige guidende principper eller hensyn i politi-
ske aftaler, fx principperne fra
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
om, at landbruget skal udvikles og ikke
afvikles. Der er således en række virkemidler, som vil lede til produktionsnedgang i landbruget. For mange af vir-
kemidlerne, specielt på landbrugsområdet, udestår afgørende vidensbehov. Der er på den baggrund væsentlige
usikkerheder i de angivne effekt- og omkostningsskøn, som baserer sig på et øjebliksbillede af foreløbig viden og
antagelser.
Tabel 6.3
Omkostninger på udvalgte virkemidler
Virkemiddel
Transport
Vejtransport
CO
2
-afgift på benzin og diesel på yderligere 100 kr. per ton
Pulje til driftsstøtte til produktion af PtX og iblanding (stor)
Pulje til driftsstøtte til produktion af PtX og iblanding (lille)
Forhøjelse af CO
2
e-fortrængningskrav til 10 pct.
Sænkelse af hastighedsgrænse til 100 km/t
Pulje til støtte af CO₂-reduktioner ved anvendelse af PtX-produk-
ter
Pulje til drifts- og konverteringsstøtte til lastbiler
Stramning af energi- og miljøkrav til taxier fra 2025
Indenrigssøfart
Pulje til omstilling af større indenrigssøfartsruter med PtX-
brændstoffer
Landbrug og skov
Arealanvendelse
Tilskud til udtagning og vådlægning af lavbundsjorder og rand-
arealer (5.500 ha)
Øget indsats i målrettet regulering (udover landbrugsaftale)
Øget støtte til privat skovrejsning (ca. 2.850 ha frem mod 2027)
Statslig skovrejsning uden medfinansiering (klimaoptimeret -
7.000 ha frem mod 2030)
0,0
0,1
Negativ
0,0
0,1
2.200 - 2.550
*
0,4
0,0
0,0
1,4
0,3
0,0
0,01
0,01
0,3
0,3 - 0,7
0,0 - 0,1
0,9
0,3
0,0 - 0,1
0,01
0,03
3.400*
2.300 - 4.900
*
2.300 - 4.900
*
2.700
46.250
*
1.950 - 5.400
*
5.750
2.000
Reduktion i
2025
(mio. ton CO
2
e)
Reduktion i
2030
(mio. ton CO
2
e)
Gnsn. skygge-
pris
(kr./ton CO
2
e)
0,3
0,02
0,0
0,3
0,1
0,05
4.950
Negativ
Negativ
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0064.png
64
KLIMAPROGRAM 2022
Statslig skovrejsning med medfinansiering (klimaoptimeret -
4.000 ha frem mod 2035)
Fysisk vandløbsindsats
Pulje til brun bioraffinering (pyrolyse)
Nedsat kvælstofkvote
Håndtering af gylle og gødning
Krav om nitrifikationshæmmere i husdyrgødning fra 2026
(forudsætter afdækning af vidensbehov)
Krav om nitrifikationshæmmere i kunstgødning fra 2026
(forudsætter afdækning af vidensbehov)
Krav om staldforsuring i kvægstalde
Krav om gyllekøling i svinestalde
Krav om teltoverdækning af gylletanke i kombination med flyde-
lag
Metanreducerende foder
Øget krav til reduktion af udledning fra fordøjelsen (forhøjelse af
krav i landbrugsaftale)
(forudsætter afdækning af vidensbehov)
Energi, industri og affald
Tværgående
Yderligere midler til CCS/BECCS
0,0
0,0
0,0
0,3
0,01
0,01
0,2
0,3
Negativ
3.200
2.000
Negativ
0,0
0,2
850
0,0
0,5
1.150
0,0
0,0
0,0
0,03
0,01
0,1
400 - 500
4.000 - 5.000
300 - 400
0,1 - 0,4
0,1 - 0,4
e.b.
0,0
0,5
1.200
Støtte til storskala demonstration af Direct-Air-Capture (kan
skaleres)
El, fjernvarme og individuel varme
CO
2
-afgift på rumvarme på yderligere 100 kr. per ton i forhold til
Grøn Skattereform
CO
2
-afgift på rumvarme på yderligere 200 kr. per ton i forhold til
Grøn Skattereform
Pulje til udfasning af gasfyr (ca. 50 pct. af nuværende gasfyr i
2030)
Pulje til udfasning af gasfyr (ca. 80 pct. af nuværende gasfyr i
2030)
Forbud mod fossil olie til individuel opvarmning fra 2030 (an-
nonceret i 2023)
Forbud mod gas til individuel opvarmning fra 2030 (annonceret
i 2023)
Forbud mod gas til individuel opvarmning fra 2035 (annonceret
i 2026)
Industri
0,0
0,1
2.600 - 4.400
0,1
0,1
1.750
*
0,1
0,1
1.800
*
0,1
0,2
5.200*
0,2
0,4
6.800*
0,03
0,1
1.600*
0,2
0,4
5.500*
0,0
0,3
4.400*
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0065.png
KLIMAPROGRAM 2022
65
CO
2
-afgift på industri på yderligere 100 kr. per ton i forhold til
Grøn Skattereform (ekskl. mineralogi mv.)
CO
2
-afgift på industri på yderligere 200 kr. per ton i forhold til
Grøn Skattereform (ekskl. mineralogi mv.)
Skrotordning for HFC-holdige køleanlæg
Biogas
Øget støtte til biogasproduktion mhp. 100 pct. grøn gas i 2030
Affald
Fremme kombineret biogas- og reaktorkompostering som me-
tode til lavere drivhusgasemission
1
Krav om reduktionstiltag på deponier
Internationale virkemidler
EU Fit for 55-forslag
Styrkelse af kvotehandelssystem (ekskl. udvidelse til søfart og
indtægter fra udfasning af gratiskvoter)
Oprettelse af nyt separat kvotehandelssystem for transport og
individuel opvarmning
Luftfart i kvotehandelssystemet
Iblandingskrav for luftfart
Fortrængningskrav til søfart
CO
2
-krav til biler
Direktiv for vedvarende energi - transportdel
Energieffektiviseringsdirektiv
Energibeskatningsdirektiv
0,2
0,3
700
*
0,4
0
(0,01 i 2023)
0,5
750
*
0,0
8.000
0,0
0,5
1.300
*
0,01
0,0
0,1
0,01
150
700
e.b.
0 / 1,3
†
550
*
e.b.
e.b.
e.b.
e.b.
e.b.
e.b.
e.b.
e.b.
0,6 - 0,9
0,02
0,02
0,02
0,1/0,2
3
**
-0,3 - 0,0
0,1 - 0,3
e.b.
4.150 - 4.900
*
e.b.
e.b.
e.b.
e.b.
-
e.b.
e.b.
Anm.: e.b. står for "ej beregnet". Skyggepriser er som udgangspunkt angivet inkl. sideeffekter, men skyggepriser markeret med "*" er uden sideeffekter.
For uddybning af virkemidlerne henvises til appendiks 2. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i
forbindelse med evt. implementering af de enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold. CO
2
e-reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio. ton
CO
2
e, mens skyggeprisen er afrundet til nærmeste 50 kr.
Både reduktionseffekter og skyggepriser er forbundet med betydelig usikkerhed.
1
Skyggeprisen forbundet med de to virkemidler på affaldsområdet er behæftet med stor usikkerhed, da data og vidensgrundlag er meget spinkelt. Ang. krav
om reduktionstiltag er beregningerne for virkemidlet baseret på forudsætningerne for den nuværende biocoverordning og identificerede anlæg, der udleder
>4 kg metan/timen. Der tages forbehold for, at nye teknologier og metoder vil skulle undersøges, og at datagrundlaget er behæftet med usikkerhed. Såfremt
der arbejdes videre med virkemidlet skal resultater og erfaringer fra en kommende BAT-rapport om biocoverordningen, indgå i det videre arbejde med initiati-
vet. Rapporten forventes færdig ultimo 2023. Der henvises til virkemiddelkataloget i appendiks 2 for detaljeret beskrivelse af usikkerhederne.
2
3
Effekten af en højere kvotepris er allerede indregnet i
Klimastatus og –fremskrivning 2022.
De to CO
2
-effekter dækker over effekten fra henholdsvis biler solgt i 2030 og CO
2
-effekten i 2030 fra hele bilparken i 2030, dvs. biler solgt i perioden frem
mod 2030
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Transportministeriet,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Skatteministeriet og Miljøministeriet
Virkemiddelkataloget viser CO
2
e-skyggeprisen inklusiv sideeffekter ved anvendelse af en række forskellige virke-
midler og den dertilhørende CO
2
e-reduktion. Der tages således ikke højde for, at de samfundsøkonomiske om-
kostninger varierer afhængig af ambitionsniveau samt, at der kan være både samspilseffekter og overlap mellem
virkemidler. En uddybende beskrivelse af samfundsøkonomiske omkostninger, skyggepriser og sideeffekter
fremgår af
boks 6.4.
Derudover er der en række virkemidler, hvor der ikke foreligger skyggeprisberegninger, og som derfor slet ikke
indgår i tabellen eller kun indgår med en reduktionseffekt, men ikke et skøn for de økonomiske omkostninger. Det
kan fx være initiativer, hvor der er tale om umoden teknologi, som endnu ikke er på markedet, eller områder hvor
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0066.png
66
KLIMAPROGRAM 2022
der pågår igangværende analysearbejde som fx konsekvenserne af CO
2
e-afgifter i landbruget. Der pågår således
et løbende arbejde med at konsolidere og konsekvensvurdere mulige virkemidler.
Boks 6.5
Samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler (skyggepriser)
Den samfundsøkonomiske nettoomkostning ved et virkemiddel er summen af virkemidlets omkostnin-
ger for alle medlemmer af samfundet, fratrukket gevinsterne. Dette opdeles typisk i omkostninger for
husholdninger, erhverv og det offentlige. Herunder skal der tages højde for de forvridningseffekter, som
virkemidlet giver anledning til (fx dødsvægtstab).
CO
2
e-skyggeprisen er et centralt resultat af vurderingen af virkemidlet. Skyggeprisen beregnes som for-
holdet mellem virkemidlets samfundsøkonomiske nettoomkostning (undtagen gevinsten forbundet med
selve CO
2
e-reduktionen) og den CO
2
e-reduktionen, som virkemidlet skønnes at medføre. Skyggeprisen
angiver dermed den gennemsnitlige pris, som samfundet betaler for at reducere CO
2
e-udledningerne
med et ton ved hjælp af det pågældende virkemiddel. Jo lavere skyggepris, jo mere omkostningseffek-
tivt er virkemidlet. Dermed kan skyggepriserne bruges til at bestemme hvilke virkemidler, der vil opfylde
en given målsætning om drivhusgasreduktion til den laveste samfundsøkonomiske omkostning.
En negativ skyggepris er udtryk for, at virkemidlet er samfundsøkonomisk rentabelt, selv i fravær af den
forbundne CO
2
e-reduktion.
Skyggepriserne er et øjebliksbillede i den forstand, at de afspejler de forventede omkostninger og effek-
ter ved nuværende teknologier. Skyggepriserne vil fx ændre sig, hvis den teknologiske udvikling betyder,
at de eksisterende indsatser bliver mere effektive eller billigere. Den teknologiske udvikling kan også be-
tyde, at der kommer nye virkemidler, der er mere omkostningseffektive (har lavere skyggepris). Det be-
mærkes endvidere, at skyggeprisen ved et givent virkemiddel kan være meget følsom overfor hvor stor
en del af det tekniske reduktionspotentiale, der sigtes mod at indfri, og at der generelt kan være stor
usikkerhed omkring både effekt- og omkostningsskøn.
Et virkemiddel der ændrer CO
2
e-udledningerne kan være forbundet med sideeffekter, som vil påvirke
den samfundsøkonomiske velfærd. Det kan fx dreje sig om miljømæssige sideeffekter for eksempel re-
duceret udledning af kvælstof til vandmiljøet, udledning af SO
2
, NO
X
og partikler til luft og forbedret biodi-
versitet. Sideeffekterne behøver ikke nødvendigvis at være positive, men kan også være negative. Vær-
dien af sideeffekterne er indregnet som en del af skyggeprisberegningen, medmindre andet er angivet.
Den samfundsøkonomiske omkostning ved indfrielse af 70 pct. målet
Indfrielsen af 70 pct. målet i 2030 vil have en række positive konsekvenser for samfundet, herunder for miljøet.
Dertil kommer grønne eksportmuligheder og flere grønne arbejdspladser i fremtiden. På den anden side vil der
også være betydelige økonomiske omkostninger forbundet med at implementere virkemidlerne, der skal levere de
faktiske reduktioner i 2030. Beregninger viser, at der er stor variation i virkemidlernes samfundsøkonomiske om-
kostninger per ton (skyggepris) på tværs af sektorer.
De samfundsøkonomiske omkostninger ved indfrielse af den resterende manko til 70 pct. målet i 2030 vil i høj
grad afhænge af hvilke virkemidler der politisk vælges samt den teknologiske udvikling frem mod 2030. Hvis det
lægges til grund at den gennemsnitlige skyggepris ligger i størrelsesordenen 1.000-1.500 kr. per ton per år, vil det
medføre en samlet samfundsøkonomisk omkostning på 5-7,5 mia. kr. per år at indfri den resterende manko på 5
mio. ton CO
2
e. Såfremt mankoen lukkes via mindre omkostningseffektive virkemidler, vil de samfundsøkonomi-
ske omkostninger blive højere.
Det gælder generelt, at CO
2
e-afgifter er det mest omkostningseffektive virkemiddel til at indfri tekniske redukti-
onspotentialer. CO
2
e-afgifter giver virksomheder og borgere incitament til at vælge de reduktionstiltag, som er
billigst for dem at gennemføre, op til en omkostning svarende til afgiftssatsen. Dette kan inkludere, at virksomhe-
der vælger at reducere eller helt nedlægge produktionen. Omvendt kan det ikke garanteres, at de billigste redukti-
onstiltag vil blive anvendt, hvis det i stedet søges at indfri reduktionspotentialerne via tilskud, regulering eller for-
bud.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0067.png
KLIMAPROGRAM 2022
67
7. Køreplan for tværgående
initiativer
Indfrielsen af klimamålene og realisering af de tekniske potentialer kræver de rette rammevilkår. Det kræver sam-
tidigt at de nødvendige teknologier er tilstrækkeligt modne til at blive implementeret. Der er således tre tværgå-
ende indsatser, der påvirker realiseringen af de tekniske potentialer på tværs af sektorer.
En
grøn skattereform
i flere faser vil overordnet set gøre CO
2
e-udledninger dyrere på tværs af sektorer gennem en
ny og ambitiøs CO
2
-afgift, da det vil give virksomheder et klart incitament til at reducere deres udledninger. En
CO
2
-afgift er derfor et afgørende instrument til at indfri 70 pct. målet.
EU’s grønne omstilling
er med til at fastlægge centrale rammevilkår, som den danske klimaindsats på tværs af
sektorer opererer under med fx kvotesystemet samt krav og målsætninger for den grønne omstilling. Fælles euro-
pæiske rammevilkår vil ensarte konkurrencevilkårene for virksomheder på tværs af landegrænser og øge eksport-
muligheder for danske virksomheder.
Forskning, udvikling og markedsmodning
er nødvendigt for at modne centrale teknologier som CCS og pyrolyse og
understøtte, at de tages i anvendelse. En sammenhængende indsats fra grundforskning til kommercialisering af
grønne teknologier kan dermed understøtte indfrielsen af klimalovens mål.
Grøn skattereform
Regeringen har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
indgået
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at en ensartet
CO
2
-afgift er den mest omkostningseffektive måde at reducere udledningerne på, og at en CO
2
-afgift derfor bør
være et afgørende instrument til at indfri 70 pct. målet. De centrale tiltag i aftalen følger i overvejende grad de an-
befalinger, som Ekspertgruppen for en grøn skattereform præsenterede i sin første delrapport.
Aftalen reducerer udledningerne med 1,3 mio. ton CO
2
e i 2025 og 4,3 mio. ton CO
2
e i 2030 og leverer det største
enkeltstående bidrag til regeringens klimamål, siden vedtagelse af klimaloven.
Med aftalen gøres CO
2
-afgifterne mere ensartede,
jf. figur 7.1.
Der indføres en CO
2
-afgift med en sats på 750 kr.
per ton udledt CO
2
i 2030 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. For virksomheder inden for EU’s
kvotehandelssystem bliver afgiftssatsen 375 kr. per ton udledt CO
2
i 2030. Inklusiv kvoteprisen vil den samlede
pris på CO
2
-udledninger dermed blive 1.125 kr. per ton CO
2
for virksomheder omfattet af EU’s kvotehandelssy-
stem, idet kvoteprisen forventes at være 750 kr. per ton CO
2
i 2030. Mineralogiske processer mv. pålægges en
afgift på 125 kr. per ton udledt CO
2
i 2030. Den samlede pris på CO
2
-udledninger inkl. kvoteprisen bliver derved
875 kr. per ton udledt CO
2
i 2030 (2022-priser) i denne sektor under forudsætning af en kvotepris på 750 kr. per
ton CO
2
i 2030. Afgiften indfases gradvist fra 2025.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0068.png
68
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 7.1
Overblik over samlet afgift før og efter aftale fordelt på brancher (kr. per ton CO
2
)
Kilde:
Aftale for en grøn skattereform for industri mv.
Blandt andre Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd (DMØR) har tidligere udarbejdet forslag til en CO
2
- afgift på
niveauer mellem 1.200 og 1.500 kr. per ton CO
2
. Klimarådets og DMØR’s forslag indeholder et bundfradrag i afgif-
ten. Et bundfradrag betyder, at afgiften skal sættes højere for at opnå en given reduktionseffekt. Desuden indehol-
der Klimarådets og DMØR’s forslag et fuldt nedslag for kvoteprisen. Det betyder ligeledes, at afgiften skal sættes
højere for at opnå en given reduktionseffekt.
Med
Aftale om en grøn skattereform for industri mv.
indføres en model, hvor der gives et nedslag i afgiften på ca.
50 pct. af kvoteprisen, og hvor der ikke gives et bundfradrag i afgiften. Samtidig afskaffes det eksisterende bund-
fradrag i CO
2
-afgiften, der gives til virksomheder, som ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Det vurderes
på den baggrund, at det samlede afgiftstryk fra CO
2
-afgift og kvotepris er nogenlunde sammenligneligt med for-
slagene fra Klimarådet og DMØR, selvom selve afgiftssatsen er lavere end i deres forslag.
Med aftalen indføres desuden en bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer som
forventet. Derfor vil ændringer af CO
2
-afgiften blive besluttet i forbindelse med genbesøg af aftalen i 2023, 2026
og 2028.
Som en del af en ny og ambitiøs CO
2
-afgift omlægges de nuværende energiafgifter på fossile brændsler til en
samlet CO
2
-afgift fra 2025 så meget som muligt op til 750 kr. per ton CO
2
. ”Så meget som muligt” dækker over, at
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0069.png
KLIMAPROGRAM 2022
69
der for en række energiprodukter med energibeskatningsdirektivet er fastsat minimumsafgiftssatser for anven-
delse heraf. Det gælder energiafgifterne på brændsler til proces i industrien (procesafgifter), energiafgifterne for
kollektiv og individuel varme (rumvarmeafgiften) samt benzin- og dieselafgifterne (brændstofafgifter).
Med aftalen indføres desuden en række skatte- og afgiftslempelser. Den almindelige elafgift lempes med 1,5
øre/kWh i 2028, 3 øre/kWh i 2029 og 7,5 øre/kWh i 2030 og frem svarende til en varig skattelempelse på 525 mio.
kr. Derudover annulleres den midlertidige energiafgiftsforhøjelse, som blev aftalt med
Energiaftale 2018.
Det vil
udgøre en afgiftslempelse på 1.250 mio. kr. i 2023, faldende til 225 mio. kr. i 2027.
Fond til grøn omstilling
Med
Aftale om en grøn skattereform for industri mv.
afsættes i alt 7 mia. kr. frem mod 2030 til en fond til grøn om-
stilling,
jf. tabel 7.1.
Fonden skal dække støtte til en række områder. Det gælder omstillingsstøtte til de virksomhe-
der, der har sværest ved at omstille sig, der i alt udgør ca. 2 mia. kr., 350 mio. kr. til målrettet støtte til fiskerier-
hvervet, 150 mio. kr. målrettet støtte til gartnerier samt 100 mio. kr. i 2025 og 2026 til en reserve til grøn efterud-
dannelse og opkvalificering.
Der etableres desuden en tilskudspulje til fangst og lagring af CO
2
(CCS) til yderligere CO
2
e-reduktioner ud over
fra CO
2
-afgiften. En omkostningseffektiv omstilling forudsætter, at incitamentet til reduktioner er ensartet på
tværs af alle aktiviteter, der er omfattet af 70 pct. målet. Negative udledninger indgår i 70 pct. målet på samme
måde som reduktion af positive udledninger. Derfor giver puljen også mulighed for at søge om tilskud til fangst
og lagring af udledninger fra biogene kilder (biogas, biomasse og biogent affald). Puljen indrettes som en konkur-
rencebaseret pulje, hvor de billigste reduktioner modtager støtten. Der lægges samtidigt et loft over støtten per
reduceret ton CO
2
. Der afsættes 3 mia. kr. over perioden 2025-2030.
Til at fremme oprindelsesgarantier for biogas gennem afgiftsfritagelse afsættes en reserve på 100 mio. kr. årligt i
perioden 2024-2030, der udmøntes på baggrund af en analyse af mulige modeller for afgiftsfritagelse af biogas
ved køb af oprindelsesgarantier.
Tabel 7.1
Fond til grøn omstilling
2022-niveau / priser, mio.
kr.
Omstillingsstøtte til virk-
somheder, der har sværest
ved at omstille sig
Målrettet støtte til fiskeriet
Målrettet støtte til gartner-
ier
Pulje til fangst og lagring af
CO
2
(CCS)
Grøn efteruddannelse og
opkvalificering
Reserve til afgiftsfritagelse
af biogas
Reserve
1
Samlede investeringer i
grøn omstilling
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2023-
2030
CO
2
,
2030
-100
-250
-400
-525
-650
-1.950
-100
-100
-50
-50
-50
-350
-50
-50
-15
-15
-15
-150
-150
-300
-300
-1.125
-1.100
-2.975
1,8
-100
-100
-200
-100
-100
-100
-100
-100
-100
-100
-700
-200
-150
-175
-25
-400
-975
-100
-650
-900
-1.050
-1.025
-1.950
-1.600
-7.300
1,8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0070.png
70
KLIMAPROGRAM 2022
Anm.: De enkelte elementer er afrundet til hele 25 mio. kr. Effektberegningerne er foretaget med udgangspunkt i forudsætninger og beregningsmetoder, der
er konsistent med Klimastatus – og fremskrivning 2022.
1
Det er endnu ikke besluttet, hvordan reserven udmøntes.
Derudover indføres en række initiativer til at understøtte et grønt erhvervsliv. Det nuværende energisyn udvides til
et klimasyn og udvides samtidigt til at gælde en række virksomheder med et højt energiforbrug. Derudover fort-
sættes dialogen med klimapartnerskaberne bl.a. i forbindelse med den næste fase af en grøn skattereform.
Det er desuden aftalt, at der vil blive arbejdet for at indføre et totalforbud mod petrokoks gældende fra 2030. Så-
fremt det ikke er muligt, indføres en afgift på petrokoks fra 2030.
Etablering af grønt råderum
Regeringen har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti indgået
Aftale om etablering af grøn fond.
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at reservere 1�½
mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt fra 2025-2040 i det finanspolitiske råderum til etablering af et nyt grøn råde-
rum. Der reserveres således 53�½ mia. kr. til den grønne omstilling frem mod 2040 (2022-pl). Heraf er afsat i alt
10,6 mia. kr. frem mod 2040 til
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
Aftalepartierne er enige om, at det grønne råderum skal prioriteres på den klogest mulige måde og bidrage til den
grønne omstilling af Danmark, herunder indfrielse af Danmarks klimamål. Derfor er aftalepartierne enige om, at
det grønne råderum skal prioriteres til større og længerevarende investeringer i klima, grøn energi og miljø som fx
følgende (men ikke begrænset til):
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skovrejsning
Udtagning af lavbundsjorder
Udbygning af havvind
Elektrificering og energieffektivisering
Power-to-X
Fangst og lagring af CO
2
Pyrolyse og grøn gas
Klimatilpasning
Generationsforureninger
Rent drikkevand og vandteknologi
Nye grønne omstillingsteknologier
Næste fase af en grøn skattereform
Ekspertgruppen for en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige afrapportering i efteråret
2022. Her skal ekspertgruppen belyse modeller for en mere ensartet CO
2
e-regulering af alle udledninger under 70
pct. målet, herunder landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.
Ekspertgruppen for grøn skattereforms endelige afrapportering skal indeholde en vurdering af fordele og ulemper
ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte
og en CO
2
e-afgift for denne sektor eller en kombination af disse, samt mulige tiltag for omkostningseffektiv regu-
lering af landbruget, som adresserer CO
2
e-udledninger og øvrige eksternaliteter, herunder fx miljø og sundhed.
Endelig skal ekspertgruppen komme med forslag til mulige måder at konstruere kompensationsmekanismer, her-
under blandt andet bundfradrag, tilskudsordninger, differentierede satser, forsinket indfasning og sammenhæng
til eksisterende tilskudspuljer, generelle tiltag og andre mulige mekanismer, herunder europæisk regulering og
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0071.png
KLIMAPROGRAM 2022
71
gennem kvotehandelssystemet. Kompensationsmekanismerne bør desuden ses i lyset af bl.a. lækage, virksom-
hedernes konkurrenceevne og beskæftigelse. Herunder bør den store variation i erhvervsbelastning både mellem
og inden for sektorer tænkes ind. Forslag til kompensationsmekanismer skal afvejes i forhold til øvrige effekter
heraf.
I arbejdet kan hele skatte-, afgifts- og tilskudssystemet inddrages, herunder også fradrag, undtagelser, kompensa-
tionstiltag og tilskudsordninger, både som bidrag til klimamålsætningerne, finansieringselement eller til at imø-
degå andre utilsigtede virkninger af reformen, fx fordelingshensyn.
Med
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
er aftalepartierne enige om, at en CO
2
e-afgift kan være et afgø-
rende instrument til at indfri 70 pct. målsætningen under hensyntagen til klimalovens guidende principper.
Genbesøg af
Aftalen om grøn skattereform for industri mv.
Aftalepartierne er enige om, at det er afgørende, at Danmark når klimamålene. Derfor genbesøges
Aftale om grøn
skattereform for industri mv.
i 2023, 2026 og 2028. Genbesøgene skal bl.a. ses i lyset af, at der er stor usikkerhed
forbundet med at skønne over Danmarks udledninger frem mod 2030.
I 2023 vurderes behovet for yderligere tiltag for at indfri 2025-målet efter offentliggørelsen af
Klimastatus og –
fremskrivning 2023
og i lyset af opfølgningen på den endelige afrapportering fra ekspertgruppen for en grøn skat-
tereform.
Genbesøgene i 2026 og 2028 kan bruges til at justere CO
2
-afgiften i overensstemmelse med bundprisen, så der er
et stabilt prissignal. Regeringen forpligter sig ud over dette til at indkalde aftalepartierne, hvis der sker ekstraordi-
nære afvigelser fra den forventede udvikling i kvoteprisen.
I 2026 og 2028 skal der bl.a. ske vurdering af afgiftsniveauet for mineralogiske processer med henblik på at un-
derstøtte, at cementbranchen i Danmark frem mod 2030 skal være betydelig mere grøn. Ved genbesøgene ses
på, i hvilket omfang virksomhedernes investeringer i den grønne omstilling står mål med afgiftsniveauet, mens
der i 2028 tages initiativ til justeringer af aftalen, hvis udviklingen i perioden har betydet, der kommer markant
færre reduktioner end forventet. Endvidere skal der senest ved genbesøget i 2028 tages stilling til indretningen af
afgiften efter 2030.
Figur 7.2
Regeringens køreplan for grøn skattereform
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om en grøn skattereform for industri mv:
Med aftalen gøres CO
2
-afgifterne mere ensartede, lige-
som der afsættes 7 mia. kr. frem mod 2030 til en fond til grøn omstilling, der vil dække støtte bl.a. til
virksomheder, der har sværest ved at omstille sig og pulje til fangst og lagring af CO
2
.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0072.png
72
KLIMAPROGRAM 2022
Fastlæggelse af omstillingsstøtte:
Med
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
afsættes frem mod
2030 ca. 2 mia. kr. til omstillingsstøtte målrettet virksomheder, der har sværest ved at omstille sig som
en del af fond for grøn omstilling. Partierne bag aftalen vil træffe beslutning om konkret udmøntning på
baggrund af et oplæg fra regeringen.
Genbesøg om 2025-målet:
Ved genbesøg i 2023 vurderes behovet for yderligere tiltag for at indfri 2025-
målet efter offentliggørelsen af Klimastatus og –fremskrivning 2023.
Opfølgning på endelig afrapportering fra Ekspertgruppen:
Ekspertgruppen for en grøn skattereform skal
ifølge kommissoriet aflevere sin endelige rapport, som adresserer landbrugets ikke-energirelaterede ud-
ledninger. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på ekspertgruppens anbefalinger.
Genbesøg af
Aftale om en grøn skattereform for industri mv.
i 2026 og 2028:
Genbesøgene i 2026 og
2028 kan bruges til at justere CO2-afgiften i overensstemmelse med bundprisen, så der er et stabilt pris-
signal. Der skal bl.a. ske vurdering af afgiftsniveauet for mineralogiske processer. Ved begge genbesøg
ses på, i hvilket omfang virksomhedernes investeringer i den grønne omstilling står mål med afgiftsni-
veauet, mens der i 2028 tages initiativ til justeringer af aftalen, hvis udviklingen i perioden har betydet,
der kommer markant færre reduktioner end forventet. Endvidere skal der senest ved genbesøget i 2028
tages stilling til indretningen af afgiften efter 2030.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0073.png
KLIMAPROGRAM 2022
73
EU’s grønne omstilling
EU er med til at fastlægge en stor del af de rammevilkår, i form af fx målsætninger, krav og kvotehandelssystem,
som den danske klimaindsats opererer under. Fælles klimaregulering i EU er generelt til fordel for Danmark, da
det kan bidrage til indfrielse af det nationale 70 pct. mål på en omkostningseffektiv måde samt skabe lige konkur-
rencevilkår og eksportmuligheder for danske virksomheder.
I et globalt perspektiv er Danmark gennem EU med til at fastlægge regulering, der sætter rammen for den grønne
omstilling i EU, der står for omkring 7 pct. af de globale drivhusgasudledninger. Ydermere forhandler EU’s med-
lemslande samlet i de globale klimaforhandlinger. Ved at gå foran kan EU lægge pres på andre lande til at følge
EU’s eksempel og øge deres bidrag til Parisaftalen. Ved at arbejde for at påvirke EU’s klima- og energipolitik og
forhandlingsposition kan Danmark præge EU og verden i en grønnere retning.
Ambitiøs klimapolitik gennem klimalov og Fit for 55-lovpakke
I december 2020 traf de europæiske regeringsledere beslutning om at hæve EU’s 2030-klimamål fra mindst 40
pct. til mindst 55 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne, hvilket blev lovfæstet i EU’s klimalov i juli 2021.
Som opfølgning på EU’s klimamål for 2030 fremlagde EU-Kommissionen i juli 2021 Fit for 55-lovpakken, som si-
denhen er blevet suppleret med yderligere lovforslag i december 2021 (den såkaldte ”Vinterpakke”). Fit for 55 in-
deholder en lang række forslag, der indebærer en historisk bred revision af EU’s klima- og energiregulering, hvor
der ligeledes foreslås ny regulering inden for bl.a. transport.
På rådsmøder i juni 2022 inden for bl.a. klima, energi og transport lykkedes det for EU-medlemslandenes ministre
at blive enige om en lang række af de centrale forslag i Fit for 55-lovpakken. Hovedparten af Fit for 55-lovpakken
er dermed nu færdigforhandlet i Rådet og overgået til forhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kom-
missionen (de såkaldte trilogforhandlinger). Undervejs i forhandlingerne i Rådet har Danmark aktivt arbejdet for at
sikre, at resultatet blev så ambitiøst som muligt. Danmark har stået i spidsen for to fælleserklæringer underskre-
vet af en række andre EU-lande. Erklæringerne har haft til formål at understrege, at trods krig i Ukraine og høje
energipriser er det afgørende, at EU’s klimaambitioner ikke udvandes i forhandlingerne om Fit for 55-lovpakken,
og at den aktuelle situation i stedet er grund til at accelerere den grønne omstilling.
Resultater af forhandlinger i Rådet
Forhandlingerne i Rådet har været præget af mange forskelligartede interesser, hensyn og politiske prioriteter på
tværs af EU’s medlemslande, og har været påvirket af krigen i Ukraine og højere energipriser. Resultaterne af
rådsforhandlingerne fastholder i vid udstrækning ambitionsniveauet fra Kommissionens oprindelige udspil og
sikrer, at EU lever op til klimamålet om mindst 55 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990-niveauet ved at styrke
EU’s klimaindsats markant,
jf. boks 7.1.
Danmarks overordnede prioritet i forhandlingerne er, at der sker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats
i EU, der kan indfri EU’s klimamål for 2030 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU mod kli-
maneutralitet i senest 2050.
Boks 7.1
Markante Fit for 55-resultater fra ministerrådsmøder i juni 2022
På rådsmøderne i juni 2022 blev EU’s ministre enige om at:
•
•
•
•
•
Stoppe for salg af nye fossile biler i 2035.
Etablere et nyt kvotehandelssystem for vejtransport og opvarmning af bygninger.
Styrke det eksisterende kvotehandelssystem for energi og industri samt at udvide det til søfart.
Fjerne gratiskvoter til luftfarten inden for EU.
Forhøje klimamål for alle medlemsstater i sektorer som landbrug, transport og bygninger.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0074.png
74
KLIMAPROGRAM 2022
•
•
•
•
•
•
•
Sætte et nyt mål for øget optag af CO
2
i jorde og skove.
Etablere en social klimafond på maksimalt 59 mia. euro for perioden 2027-2032.
Hæve målet for energieffektivitet fra 32 pct. til 36 pct. i 2030.
Hæve målet for vedvarende energi fra 32,5 pct. til 40 pct. i 2030.
Indføre et fortrængningskrav for søfartens udledninger gradvist stigende mod 75 pct. i 2050.
Indføre bindende mål for udrulning af infrastruktur for alternative drivmidler til transport
Fastsætte et europæisk iblandingskrav for luftfarten på 6 pct. i 2030 gradvist stigende frem
mod 2050.
I de kommende trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen vil Danmark fortsat ar-
bejde for endnu højere ambitioner. Blandt andet ventes det, at der i trilogerne skal ses på højere mål for energief-
fektivitet og vedvarende energi som følge af Kommissionens REPowerEU-plan.
Med flere konkrete danske fingeraftryk i EU-Kommissionens forslag flugter Fit for 55-lovpakken med en række af
de prioriteter, som regeringen har arbejdet for at fremme. Det er således i tråd med dansk holdning, at Fit for 55
lovpakken indebærer en øget grad af CO
2
-prissætning på tværs af sektorer gennem et styrket kvotehandelssy-
stem, samt en udvidelse af kvotehandel til vejtransport og bygninger, som suppleres af væsentligt styrket sektor-
regulering. Dette flugter godt med, at Danmark arbejder for, at der sættes kurs mod en ny og mere omfattende og
omkostningseffektiv klimaarkitektur hurtigst muligt og senest fra 2030.
Som led heri har regeringen arbejdet for, at der sker en klimaregulering i landbruget gennem en særskilt landsek-
torsøjle for skove og jorde. Det lykkedes imidlertid ikke i forhandlingerne i Rådet at fastholde forslaget om at
etablere en landsektor, da der ikke var tilstrækkelig opbakning hertil. Spørgsmålet om etablering af en landsektor
forventes dog genbesøgt om nogle år, når Kommissionen fremsætter forslag om årlige mål og forvaltningstiltag
for perioden efter 2030.
Udover at sikre et styrket kvotehandelssystem, der leverer en større andel af EU’s samlede reduktionsindsats, har
Danmark bl.a. arbejdet for en mere omkostningseffektiv fordeling af de nationale reduktionsmål i byrdefordeling-
saftalen, så alle medlemslande i højere grad sætter kurs mod klimaneutralitet i senest 2050, samt at øge EU’s mål
for vedvarende energi og energieffektivitet.
Med Fit for 55 lovpakken har EU-Kommissionen også foreslået at øge EU’s mål for vedvarende energi (VE) fra 32
pct. til 40 pct. og EU’s mål for energieffektivisering (EE) fra mindst 32,5 pct. til 36 pct. i 2030. Efterfølgende har
EU-Kommissionen fremsat REPowerEU-planen, hvori det foreslås at øge VE-målet yderligere til 45 pct. samt EE-
målet yderligere til knap 39 pct. i 2030. Danmark vil i den sammenhæng fortsat arbejde for en forøgelse af VE-
målet til 45 pct. samt en væsentligt styrket energieffektiviseringsindsats i EU, herunder en forhøjelse af EE-målet
til mindst 40 pct.
I appendiks 1 er der overordnet redegjort for indholdet af og Danmarks prioriteter i forhold til forslagene i Fit for
55-lovpakken, herunder forslag der er kommet efterfølgende og som skal ses i sammenhæng med Fit for 55-lov-
pakken.
’REPowerEU’
Foruden Fit for 55 lovpakken har EU-Kommissionen den 18. maj 2022 fremsat ’REPowerEU’-planen som en reak-
tion på de stigende energipriser og udfordringer med energiforsyningssikkerheden efter den russiske invasion af
Ukraine. Kommissionen præsenterer i planen en række tiltag, der har til formål at frigøre EU fra russiske fossile
brændsler ved at fremskynde den grønne omstilling samt skabe et mere robust energisystem. Tiltagene er inddelt
i fem centrale temaer: 1) energibesparelser, 2) diversificering af energiimporten, 3) fremskyndelse af Europas om-
stilling til ren energi, 4) intelligente investeringer og 5) udbygning af beredskabet.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0075.png
KLIMAPROGRAM 2022
75
Til at understøtte planen blev der samtidig præsenteret to pakker lovforslag: 1) finansieringsforslag med EU-
støtte til tiltag under ’REPowerEU’ og 2) energireguleringsforslag med ændringer til VE-direktivet, energieffektivitet
og bygningsdirektivet,
jf. boks 7.2.
Dertil forventes der at følge yderligere forslag fra EU-Kommissionen på et se-
nere tidspunkt.
Boks 7.2
Udvalgte elementer i EU-Kommissionens lovforslag, der præsenteres parallelt med
REPowerEU-planen
•
En samlet finansiering af de nye REPowerEU-initiativer i genopretningsplanerne på op mod ca.
280 mia. euro, hvoraf der foreslås direkte støtte for 20 mia. euro finansieret ved salg af kvoter i
kvotehandelssystemet.
Det bindende fælles 2030-mål for EU for vedvarende energi øges til 45 pct. (mod 40 pct. som
foreslået som led i Fit for 55-lovpakken), og tilladelsesprocedurerne for udbygning af vedva-
rende energi gøres hurtigere og smidigere.
Tilsvarende hæves målet for energieffektivitet til knap 39 pct. (mod ca. 36 pct. i Fit for 55-lov-
pakken).
Nye forpligtelser om opsætning af solcelleanlæg på tagene af bygninger, bl.a. for alle offentlige
bygninger og erhvervsbygninger over 250 m
2
inden 2028 samt alle nye beboelsesbygninger in-
den 2030.
•
•
•
Fit for 55-lovpakkens betydning for dansk opfyldelse af 70 pct. målet
Fit for 55-lovpakken forventes at kunne bidrage til Danmarks opfyldelse af 70 pct. målet, og nogle forslag i pak-
ken vurderes at indebære væsentlige drivhusgasreduktioner. Samtidigt er der også forslag, der kan medføre bety-
delige økonomiske konsekvenser for staten, erhverv og husholdninger.
Effekten vil variere afhængigt af det enkelte forslag, og beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, da
effekten vil afhænge af de forskellige forslags ikrafttrædelsestidspunkt, samt hvordan 70 pct. målet indfries og
hvordan trilogforhandlingerne mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet ender. Forslagenes effekt
varierer også i forhold til at nogle forslag har en direkte reduktionseffekt på dansk målopfyldelse samt økonomi-
ske konsekvenser, og andre har en mere indirekte effekt fx ved at reducere lækage, øge omkostningseffektivite-
ten eller give øgede eksportmuligheder til danske virksomheder. Dertil kommer, at en række af forslagene regule-
rer drivhusgasudledninger fra sektorer som international skibsfart og luftfart, der ligger uden for Danmarks natio-
nale klimamål.
I tabellen er angivet regeringens foreløbige estimat af den direkte reduktionseffekt i forhold til Danmarks natio-
nale drivhusgasudledninger og økonomiske konsekvenser for Danmark af Kommissionens forslag. De endelige
konsekvenser kan først afklares, når forslagene er færdigforhandlet mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kom-
missionen.
Tabel 7.2
Estimerede effekter for Danmark af Fit for 55-lovpakken som fremsat af
Kommissionen
Klima og finansiering
Effekt i 2030 i Dan-
mark (mio. ton
CO
2
e)
Meromkostninger (mia. kr. i 2030)
(negativt tal angiver en mindreomkostning)
Stat
Erhverv
Husholdning
Forslag
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0076.png
76
KLIMAPROGRAM 2022
Styrket kvotehandelssystem
(ETS) m. udvidelse til søfart
(revision).
Separat ETS til vejtransport,
opvarmning af bygninger (nyt)
Byrdefordelingsaftalen (revi-
sion)
Forslag til ny social klimafond
(nyt)
LULUCF (regulering af optag
og udledninger fra jorde og
skove) (revision)
CO
2
-grænsetilpasnings-meka-
nisme (nyt)
**1,3
-1,8
8,9
0,1
0,6 - 0,9
-1,1 - 1,7
1,4 - 2,3
2,8 - 4,6
Samlet manko 2021-
30 på 21 mio. ton
Samlet samfundsøkonomisk omkostning på 21-32 over
perioden 2021-30
-
1,5
(gns. 2025-2023)
-
-
Samlet manko 2026-
30 på 9,6 mio. ton.
Samlet samfundsøkonomisk omkostning på 0,4-14,4 over
perioden 2026-30
-
-1,4
-
-
Transport
Effekt i 2030 i Dan-
mark (mio. ton
CO
2
e)
Meromkostninger (mia. kr. i 2030)
(negativt tal angiver en mindreomkostning)
Stat
Erhverv
Husholdning
Forslag
CO
2
-standarder for biler og va-
revogne (revision)
Luftfart i ETS og CORSIA
Iblandingskrav til luftfarten
(nyt)
Bæredygtige brændstoffer til
skibsfart (nyt)
Forordning om etablering af in-
frastruktur for alternative driv-
midler (AFIR) (revision)
*0,1/0,2
0,3 - 1,7
0 - 3,6
0 - 3,5
*0,02
-0,2
0,1
0,2
*0,02
-
0,1
0,2
*0,02
-
1
-
-
0 - 2,2
I alt fra 2022-2030
-
-
Energi
Effekt i 2030 i Dan-
mark (mio. ton
CO
2
e)
Meromkostninger (mia. kr. i 2030)
(negativt tal angiver en mindreomkostning)
Stat
Erhverv
Husholdning
Forslag
Direktiv for vedvarende energi
inkl. forøgelse af mål for ved-
varende energi (revision)
Direktiv for energieffektivitet
inkl. forøgelse af mål for ener-
gieffektivitet (revision)
*-0,27 - 0,01
0,2 - 0,6
0,1 - 0,3
0,1 - 0,3
0,1 – 0,25
4 - 11
-
-
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0077.png
KLIMAPROGRAM 2022
77
Energibeskatningsdirektivet
(revision)
Revision af Bygningsdirektivet
Brint- og gasmarkedspakke
Metanemissioner i energisek-
toren
-
-
-
-
Ikke vurderet endnu
Ikke vurderet endnu
Ikke vurderet endnu
Ikke vurderet endnu
Ikke vurderet endnu
Ikke vurderet endnu
*Beregninger er foretaget på baggrund af af Klimafremskrivning 2021 og er dermed ikke opdateret med den seneste Klimafremskrivning
**Kommissionens udspil til revision af det eksisterende ETS har allerede medført en stigning i kvoteprisen. Den højere kvotepris er allerede indregnet i KF22,
og en stor del af reduktionseffekten som følge af udspillet er derfor allerede indregnet i KF22.
På baggrund af de partielle effektvurderinger af de enkelte tiltag er der foretaget en grov og foreløbig vurdering af
en samlet CO
2
e-reduktionseffekt fra Fit for 55-lovpakken i forhold til Danmarks drivhusgasudledning,
jf. tabel 7.2.
Det vurderes, at Fit for 55-lovpakken kan forventes at bidrage med en reduktion i størrelsesordenen 0,4-1,2 mio.
ton CO
2
e i forhold til
Klimastatus og –fremskrivning 2022, jf. tabel 7.3.
Effekten af en styrkelse af det eksisterende
kvotehandelssystem vurderes allerede at være indregnet i
Klimastatus og –fremskrivning 2022,
da kvoteprisen er
steget markant, siden Kommissionen lancerede Fit for 55-lovpakken. Dette afspejler, at markedets forventninger
til revision af kvotehandelsdirektivet i et betydeligt omfang allerede har sat sig i den nuværende kvotepris og såle-
des er indregnet i Finansministeriets kvoteprisfremskrivning, der blev anvendt i
Klimastatus og –fremskrivning
2022.
Den samlede effekt af Fit for 55-lovpakken, inkl. styrkelsen af kvotehandelssystemet, skønnes derved at
bidrage med en reduktion på 1,7 til 2,5 mio. ton CO
2
e i 2030, hvoraf de 1,3 mio. ton CO
2
e skønnes indregnet i
Kli-
mastatus og –fremskrivning 2022.
Skønnet er forbundet med meget stor usikkerhed. Det skyldes først og fremmest at de partielle effektvurderinger
er forbundet med stor usikkerhed i sig selv, bl.a. fordi mange af tiltagene i Kommissionens oprindelige udspil ikke
er tilstrækkeligt klart defineret til, at det er muligt at forudsige, hvordan de vil blive implementeret nationalt. Det
gør det samtidig svært at vurdere overlap mellem tiltagene, når det på baggrund af udspillet ikke er klart præcis
hvilke udledninger, der vil blive påvirket. I beregningen har det derfor været nødvendigt at foretage en række
usikre antagelser.
Dertil er der kun foretaget en vurdering af overlap mellem to tiltag ad gangen, men ikke af samspilseffekter mel-
lem tiltagene i den samlede pakke. Til sidst er det vigtigt at bemærke, at vurderingen er foretaget på baggrund af
Kommissionens oprindelige udspil, og at effekten af en færdigforhandlet pakke af tiltag, kan være afvige væsent-
ligt fra den skønnede effekt af det oprindelige udspil.
Tabel 7.3
Skøn for samlet reduktionseffekt af Fit for 55-lovpakken - korrigeret for overlap
Mio. ton CO
2
e i 2030
Samlet effekt af Fit for 55 ift.
Klimastatus og –fremskrivning 2022
Samlet effekt af Fit for 55 ift.
Klimastatus og –fremskrivning 2022
+ effekt af øget kvotepris som følge af styrkelse af det eksisterende kvotehandelssystem,
som allerede er indregnet
0,4 til 1,2
1,7 til 2,5
Samlet køreplan for Fit for 55-lovpakken
For så vidt angår de Fit for 55-forslag, som Rådet har truffet beslutning om, overgår forhandlingerne til trilogfor-
handlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Her vil de tre institutioner skulle forsøge at
lande fælles endelig beslutning om forslagene. Forslagene forventes potentielt at kunne være færdigforhandlet
primo 2023. Det afhænger dog af, hvornår de tre institutioner kan nå til enighed.
Der er forskel på, hvornår forslagene træder i kraft, og hvornår de begynder at have effekt. Nogle forslag vil have
effekt allerede fra 2024. Derudover blev den såkaldte Vinterpakke fremlagt af Kommissionen i december 2021.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0078.png
78
KLIMAPROGRAM 2022
Denne pakke indeholder yderligere tre Fit for 55-forslag om henholdsvis revision af bygningsdirektivet, metan-
emissioner i energisektoren og en brint- og gasmarkedspakke. Forhandlingerne herom er påbegyndt og forventes
umiddelbart forhandlet på plads i Rådet primo 2023, hvorefter de overgår til trilogforhandlinger.
Figur 7.3
Regeringens køreplan for Fit for 55-lovpakken
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Forhandling og beslutning om Fit for 55-forslag i henholdsvis Rådet og Europa-Parlamentet:
Kommis-
sionen fremsatte i juli 2021 Fit for 55-lovpakken. Det seneste år er lovpakkens forslag blevet forhandlet
særskilt i henholdsvis Rådet og Europa-Parlamentet. Hovedparten af forslagene blev færdigforhandlet i
Rådet i juni 2022, mens en mindre række forslag fortsat er under forhandling. Europa-Parlamentet har
ligeledes fastlagt sin position på mange af forslagene.
Trilogforhandlinger om Fit for 55-forslag med henblik på endelig beslutning:
På baggrund af beslutnin-
gerne i henholdsvis Rådet og Europa-Parlamentet skal der forhandles mellem Kommissionen, Rådet og
Europa-Parlamentet om en endelig beslutning om forslagene.
Løbende implementering af Fit for 55-forslag:
Når trilogforhandlingerne om de enkeltvise forslag er af-
sluttet igangsættes en løbende implementering af forslagene. Der er forskel på, hvornår forslagene træ-
der i kraft, og hvornår de begynder at have effekt. Nogle forslag vil have effekt allerede fra 2024.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0079.png
KLIMAPROGRAM 2022
79
Forskning, udvikling og markedsmodning
For at nå klimalovens 70 pct. mål er der behov for at modne centrale teknologier som fx CCS, PtX og pyrolyse
samt understøtte, at de tages i anvendelse,
jf. kapitel 9 om tekniske køreplaner.
En sammenhængende indsats fra
grundforskning til kommercialisering af grønne teknologier kan dermed understøtte indfrielsen af klimalovens
mål,
jf. figur 7.4.
Teknologimodning kan inddeles i tre overordnede faser:
1.
2.
3.
Forskning og udvikling af klimateknologi
Udvikling og demonstration
Markedsmodning
Figur 7.4
Indsatser til modning af teknologier fra forskning til marked
Forskning og innovation af
klimateknologi
Grøn forskningsstrategi,
herunder fire
forskningsmissioner på
områder med store
reduktionspotentialer.
Statslige investeringer i grøn
forskning
Udvikling og demonstration
Udviklings- og
demonstrationsprogrammer
Europæiske programmer til
udvikling og demonstration af
grøn teknologi
Markedsmodning
Etablering af Danmarks Eksport-
og Investeringsfond
Danmarks Grønne Fremtidsfond
Erhvervsfyrtårne
EU’s Regionalfond og EU’s
Socialfond Plus
IPCEI
Forskning og innovation af klimateknologi
Regeringen har afsat betydelige midler til forskning, bl.a. udmøntet til fire forsknings- og innovationspartnerska-
ber mellem erhvervslivet og vidensinstitutioner på områder med store reduktionspotentialer. Regeringen har des-
uden nedsat et ekspertudvalg, der skal afdække forskningens betydning for den grønne omstilling og vil bl.a. på
den baggrund fremlægge udspil om grøn forskning og innovation for fremtiden.
Markante investeringer i grøn forskning og innovation
I 2022 er der i alt øremærket 2,4 mia. kr. til grøn forskning,
jf. figur 7.5.
Samtidig har regeringen aftalt med Folke-
tingets partier at fastholde niveauet for de grønne forskningsmidler på det statslige forskningsbudget på mindst
2,4 mia. kr. (2022-pl) frem til 2025.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0080.png
80
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 7.5
Øremærkede statslige grønne forskningsbevillinger 2016-2022
mia. kr. (2022-pl)
3
2,3
2
1
0
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
1,1
1,0
1,1
1,2
2,8
2,4
Øvrige grønne forskningsinitiativer
PSO-finansieret forskning mv.
Danmarks Frie Forskningsfond
Klimaforskning ved DMI og GEUS
Udviklings- og demonstrationsprogrammer
Danmarks Innovationsfond
Anm.: Øremærkede grønne bevillinger bygger på konkrete vurderinger af de enkelte bevillinger. For 2022 er der taget udgangspunkt i budgetteringstidspunk-
tet.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
De statslige midler til grøn forskning og udvikling bliver udmøntet af en række kanaler, herunder primært Dan-
marks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond samt de tre Udviklings- og demonstrationsprogram-
mer: Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP), Miljøteknologisk Udviklings- og demon-
strationsprogram (MUDP) og Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP).
Kortlægning af finansieringen af grøn forskning og innovation i 2021
Samtidig med den øgede prioritering af grøn forskning på det statslige forskningsbudget, sker der også en mar-
kant grøn stigning i den private forskningsfinansiering. En kortlægning, som Uddannelses- og Forskningsministe-
riet har gennemført i 2022 viser, at der i 2021 samlet blev uddelt ca. 4,6 mia. kr. til grønne forsknings- og innovati-
onsprojekter fra offentlige, europæiske og en række private fonde og programmer. I 2020 var tallet ca. 4,4 mia. kr.
Herudover er der finansiering af grøn forskning fra universiteternes basismidler og fra virksomheder, som ikke
indgår i opgørelsen.
Kortlægningen viser, at der trods den markante stigning i grønne forskningsmidler ikke kan konstateres knaphed
på kvalificerede ansøgere. Succesraterne i Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond er på 6- 15 pct.
Succesraterne i udviklings- og demonstrationsprogrammerne ligger omkring de 30 pct., hvilket også svarer til
succesraterne for virksomhedsrettede programmer i Innovationsfonden.
Kortlægningen afdækker, hvor mange af de udmøntede midler i 2021, der er gået til projekter, der falder inden for
et af de fire missionsområder fra grøn forskningsstrategi. Inden for fire missioner er der uddelt godt 1,2 mia. kr. til
projekter inden for landbrug og fødevarer, knap 1,2 mia. kr. til fangst og lagring eller anvendelse af CO₂ (CCUS),
godt 600 mio. kr. til grønne brændstoffer (Power-to-X mv.) og 260 mio. kr. til cirkulær økonomi. Tallene omfatter
både bevillinger fra Innovationsfonden til de fire grønne forsknings- og innovationspartnerskaber samt øvrige ty-
per af projektbevillinger fra alle de fonde og programmer, som indgår i kortlægningen.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0081.png
KLIMAPROGRAM 2022
81
Figur 7.6
Fordeling af bevillinger inden for de fire grønne missioner i 2021, mio. kr.
Kilma- og miljøvenligt landbrug og
fødevareproduktion
Fangst og lagring eller anvendelse af CO2
1214
1194
Grønne brændstoffer til transport og industri
Cirkulær økonomi med fokus på plastik og
tekstiler
0
635
260
500
1.000
1.500
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Endelig fremgår det af kortlægningen, at der ud af de syv temaer i den grønne forskningsstrategi gives flest mid-
ler inden for områderne energiproduktion (inkl. CCUS og grønne brændstoffer (Power-to-X) samt landbrug og fø-
devareproduktion,
jf. figur 7.7.
Figur 7.7
Fordeling af bevillinger inden for de syv grønne temaer i 2021, mio. kr.
Bæredygtig adfærd og
samfundsmæssige konsekvenser
264 216
288
495
424
Energieffektivisering
Energiproduktion
Landbrug og fødevareproduktion
1214
1722
Miljø og cirkulær økonomi
Natur og biodiversitet
Total beløb i mio. kr.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2022
Transport
Udmøntning af grøn forskningsstrategi og missioner
Regeringen lancerede i september 2020 en samlet national strategi for grøn forskning og udvikling
Fremtidens
grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning,
teknologi og innovation, der skal sikre en målrettet,
sammenhængende og styrket grøn forsknings- og innovationsindsats i forhold til de udfordringer, der er vigtigst
at udvikle svar på for at indfri Danmarks klimamål, og hvor der i kraft af forsknings- og erhvervsmæssige styrke-
positioner er gode forudsætninger for at udvikle nye teknologier og skabe eksportmuligheder og grønne arbejds-
pladser i Danmark.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0082.png
82
KLIMAPROGRAM 2022
Regeringen udpegede i grøn forskningsstrategi fire grønne missioner:
•
•
•
•
Grønne brændstoffer til transport og industri (PtX mv.)
Fangst og lagring eller anvendelse af CO
2
Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler
Missionerne vedrører konkrete udfordringer inden for sektorer, hvor behovet for nye løsninger og potentialet for at
indfri grønne målsætninger er størst i såvel Danmark som globalt. I regeringens anskueliggørelse af vejen til at nå
70 pct. målet indgår reduktioner inden for missionerne.
Med aftalerne om fordeling af forskningsreserven i 2021 og 2022 har regeringen sammen med aftalepartierne
prioriteret i alt ca. 1 mia. kr. til de fire grønne missioner, som skal bidrage til forskning og udvikling af teknologi-
erne. Partnerskaber bestående af universiteter, videns- og innovationsinstitutioner og virksomheder har udviklet
fælles roadmaps for en samlet forsknings- og innovationsindsats, der kan bidrage til at indfri de fire missioner.
Innovationsfonden har givet bevilling til fire partnerskaber, der skal realisere de mål og milepæle, som er opstillet i
de roadmaps, som en bred kreds af aktører har udarbejdet inden for hver af de fire missionsområder frem mod
2030 og 2050,
jf. boks 7.3.
Grøn forskningsstrategi og forsknings- og innovationspartnerskaberne understøtter, at forsknings- og innovati-
onsmidlerne accelererer den grønne omstilling og opfyldelsen af klimamålene. Regeringen udvikler løbende ram-
merne for den grønne innovation sammen med universiteter og eksperter.
Boks 7.3
Fire grønne forsknings- og innovationspartnerskaber
Mission 1 – Grønne brændstoffer til transport og industri: MissionGreenFuels-partnerskabet
Partnerskabet skal udvikle løsninger, der kan bidrage til at udfase de fossile brændsler i skibsfart, tung
vejtransport, luftfarten og den maritime shippingindustri. Partnerskabet arbejder på to spor. Det ene
spor fokuserer på kommerciel opskalering af allerede kendte teknologier, realisering af store demonstra-
tionsprojekter og opbygning af nye værdikæder målrettet aftagerne i transportsektoren på relativt kort
sigt. Det andet spor handler også på den korte bane om forskning i nye forretningsmodeller og former
for finansiering, adfærd og borgerinddragelse ved opførelse af PtX-anlæg.
PtX-Partnerskabet blev lanceret i juni 2022.
Mission 2 – Fangst og lagring eller anvendelse af CO
2
: INNO-CCUS-partnerskabet
Partnerskabet skal bidrage til at nå klimamålene ved at udvikle løsninger til at sikre effektiv fangst og
lagring af CO
2
samt udvikling af metoder til at genbruge CO
2
som byggesten til nye materialer. Fokus er
bl.a. på kemisk og biologisk fangst af CO
2
samt lagring og anvendelse af CO
2
.
INNO-CCUS er et bredt funderet partnerskab med 54 forskellige aktører. Partnerne er offentlige og pri-
vate aktører, herunder universiteter, vidensinstitutioner og store og små virksomheder. Partnerskabet
blev lanceret i juni 2022. Med indtil videre 20 projekter inden for de fem områder er der både fokus på
kort- og langsigtede løsninger, som sammen kan nedbringe CO
2
-udledningerne mest effektivt.
Mission 3 – Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion: AgriFoodTure-partnerskabet
Partnerskabet er samlet om en fælles vision for den grønne omstilling af den danske landbrugs- og føde-
varesektor. Partnerskabet er resultatet af et fælles roadmap, som ca. 300 forskere og eksperter fra alle
danske universiteter og adskillige udviklingsorganisationer i den danske fødevareklynge skrev og ind-
sendte i forbindelse med Innovationsfondens Innomission call i april 2021
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0083.png
KLIMAPROGRAM 2022
83
Partnerskabet blev lanceret i april 2022. Partnerskabet har allerede igangsat 11 projekter, som skal ge-
nere ny viden og nye løsninger til landbrugs- og fødevaresektoren. Det drejer sig for eksempel om reduk-
tion af drivhusgasser fra planteproduktion, udvikling af plantebaserede fødevarer samt udvikling af helt
nye typer af foderadditiver til at reducere metanudledningen fra køer.
Mission 4 – Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler: Partnerskabet for Cirkulær Økonomi
for Plast og Tekstil
Partnerskabet skal arbejde med at udvikle, levere og implementere løsninger, der kan bidrage til en mere
bæredygtig brug og genanvendelse af med fokus på plastik og tekstil.
Foreløbigt vil 14 projekter i partnerskabet blandt andet undersøge, hvordan informationsteknologi kan
bidrage til bedre affaldssortering, hvordan ingeniører og modeskabere via bedre design og genanvendel-
sesteknologieri kan mindske CO
2
e-udledningen fra plastik, tekstiler og andre produkter, og hvordan fra
plastik, tekstiler og andre produktergennem robotteknologi, og hvordan der kan etableres cirkulære for-
retningsmodeller og materialekredsløb så udtjente produkter ikke brændes af, men i stedet bliver genan-
vendt. Partnerskabet blev lanceret i august 2022.
Internationalt samarbejde om grøn forskning og innovation
Regeringen har i december 2021 lanceret en handlingsplan for at fremme dansk deltagelse i EU’s grønne pro-
grammer, herunder Horizon Europe. Handlingsplanen skal hjælpe aktører med at få adgang til mere europæisk
viden, samarbejde og finansiering for at bidrage til den grønne omstilling. Med handlingsplanen igangsættes en
række initiativer inden for rådgivning, kommunikation og interessevaretagelse.
Regeringen arbejder også globalt for at øge samarbejdet om forskning og teknologiudvikling og for hjemtag af
viden, erfaringer og løsninger – bl.a. via de danske innovationscentre og myndighedssamarbejdet. Fx leder Dan-
mark sammen med USA, Norge, Global Maritime Forum og Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Ship-
ping en international mission om dekarbonisering af skibsfarten under det internationale forum, Mission Innova-
tion. Danmark indgik desuden en samarbejdsaftale med USA vedrørende energiteknologisk forskning i april 2021.
Udvikling og demonstration
Hovedparten af de teknologier, som kan bidrage til at indfri 70 pct. målet, kræver primært udvikling, test og de-
monstration med henblik på kommercialisering og opskalering. Det er teknologier, der er udviklede og efterhån-
den velafprøvede og har bevist sin funktion i sin endelige form.
Støtte til udviklings- og demonstrationsprojekter
Danmark har tre konkrete programmer til udmøntning af offentlige midler til udvikling og demonstration: Miljøtek-
nologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)
og Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
Siden etableringen af UDP’erne i 2007 har programmerne støttet mere end 2.300 demonstrations- og udviklings-
projekter med mere end 9,6 mia. kr.
EUDP har fokus på strategiske investeringer, der giver CO
2
e-reduktioner,
jf. boks 7.4.
Hver tilskudskrone fra EUDP
tiltrækker desuden i gennemsnit 1,2 kroner til videreudvikling efter projektets afslutning – hovedsageligt fra pri-
vate kilder
12
.
12
Damvad og Muusmann (2019) Evaluering af EUDP
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tilskud/evaluering_af_eudp_2019.pdf
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0084.png
84
KLIMAPROGRAM 2022
Boks 7.4
Eksempler på projekter støttet af EUDP
Skyclean har til formål at reducere landbrugets klimaaftryk og samtidig producere klimaneutralt flybrændstof igen-
nem pyrolyse. Teknologivirksomheden Stiesdal A/S har i projektet indtil videre opført det hidtil største demoanlæg for
pyrolyse med en effekt på 2 MW, og er nu i gang med at opskalere.
ECoClay-projektet vil søge at eliminere fossile brændsler i cementindustrien. I første omgang bygges et demoanlæg
ved Mariager Fjord. Projektet bliver ledet af cementkoncernen FLSmidth og inkluderer også Teknologisk Institut, DTU,
Rondo Energy, VICAT og Cementos Argos. Ved at udskifte kalken med ler og elektrificere processen, kan der opnås
en reduktion på 35-50 % af CO
2
-udledningen ved produktionen af cement.
Europæiske programmer til udvikling og demonstration af grøn teknologi
EU Innovation Fund støtter demonstrationsprojekter inden for innovative kulstoffattige teknologier og processer,
herunder: (1) Kulstoffattige teknologer og processer i den energiintensive industri (omfattet af EU ETS), (2) CCU,
(3) CCS, (4) Energilagring, (5) Innovation inden for vedvarende energi.
Fonden finansieres i 2020-2030 af provenu ved auktionering af ca. 450 mio. CO
2
-kvoter fra EU’s kvotehandelssy-
stem samt evt. overskydende støttemidler fra programmet NER300. EU-Kommissionen har estimeret, at der vil
være omkring 38 mia. euro til rådighed i 2021-2030. Det endelige beløb afhænger af kvoteprisen, der er steget
betydeligt over de seneste år. Regeringen fremlagde i forbindelse med forslag til finanslov for 2023 et forslag om
etablering af sekretariat og rejsehold, der skal arbejde for hjemtagning af midler fra EU’s innovationsfond.
Med EU's flerårige budget etableres desuden den nye EU-fond
Fonden for Retfærdig Omstilling
(FRO). Regeringen
har besluttet, at midler fra FRO målrettes til investeringer i teknologiudvikling- og modningen inden for nye grønne
teknologier som samtidig skal styrke erhvervsudviklingen med afsæt i disse. FRO målrettes erhvervsudviklingen
inden for bl.a. CCS, Power-to-X, pyrolyse, og grøn omstilling af SMV'er.
Markedsmodning
Når teknologier er modne, er det afgørende at få fremmet et marked for teknologien. Regeringen har igennem en
række initiativer understøttet private aktører i at fremme markedsudbredelsen af grønne teknologier. Dette indbe-
fatter en række finansieringsmuligheder samt støtteordninger til teknologier såsom CCS og PtX,
jf. kapitel 8 og 9.
Erhvervsfyrtårne
Et flertal af Folketingets partier har med
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
bakket op om, at regerin-
gen udvikler otte erhvervsfyrtårne. Erhvervsfyrtårnene skal bl.a. modne grønne teknologier inden for bl.a. PtX, sek-
torkobling, CCS, vandteknologi, biosolutions og bæredygtigt byggeri til konkrete løsninger i erhvervslivet,
jf. boks
7.5.
Der investeres samlet set 1 mia. kr. til etablering og udvikling af de lokale erhvervsfyrtårne hvor statslige
myndigheder bidrager til udviklingen af de otte partnerskaber med virksomheder, kommuner, universiteter mv.
Boks 7.5
Oversigt over de otte lokale erhvervsfyrtårne
Erhvervsfyrtårn for fangst, transport, anvendelse og lagring af CO
2
(Nordjylland):
Nordjylland har gode
muligheder på området, både fordi der er store CO
2
-udledere, for hvem CO
2
-fangst er meget relevant, og
fordi der ud for bl.a. Nordjyllands kyst er gode muligheder for at lagre CO
2
i undergrunden.
Erhvervsfyrtårn for vandteknologi (Midtjylland):
Midtjylland har gode muligheder på området, da der er
markante virksomheder inden for vand og et tæt samarbejde mellem virksomheder, vandselskaber og
videninstitutioner om vandteknologiske løsninger.
Erhvervsfyrtårn for grøn energi og sektorkobling (Sydjylland):
Sydjylland har gode muligheder for er-
hvervsudvikling af energiteknologiske løsninger, da landsdelen har stærke virksomheder på området og
den kommende VE-udbygning i Nordsøen skaber muligheder for at udvikle grøn industri.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0085.png
KLIMAPROGRAM 2022
85
Erhvervsfyrtårn for fremtidens industri og næste generation af robotter (Fyn):
Fyn har gode muligheder
inden for området, da landsdelen allerede i dag er verdensførende inden for robotteknologi og autonome
løsninger.
Erhvervsfyrtårn for biosolutions (Sjælland og øerne):
Sjælland og øerne har gode muligheder på områ-
det, da regionen har en høj koncentration af verdensførende bioteknologiske virksomheder, innovative
iværksættere, forskning og uddannelse af høj kvalitet samt velfungerende innovationssamarbejder mel-
lem universiteter, GTS-institutter og virksomheder.
Erhvervsfyrtårn for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen
(Sjælland og øerne):
Sjælland og øerne har gode muligheder på området, idet der i landsdelen er et
stærk erhvervsliv inden for byggeri og anlæg, og anlægget af Femern Bælt-forbindelsen kan danne
grundlag for udvikling af nye bæredygtige løsninger til bygge- og anlægserhvervet.
Erhvervsfyrtårn for life science (Hovedstaden):
Hovedstaden har gode muligheder på området, da regio-
nen i forvejen har markante life science- og velfærdsteknologiske virksomheder og et stærkt økosystem
med videninstitutioner, kvalificeret arbejdskraft, god adgang til kapital mv.
Erhvervsfyrtårn for Bornholm som knudepunkt for udvikling, test og demonstration af grøn energi
(Bornholm):
Bornholm har gode udviklingsmuligheder på området med sin placering i Østersøen nær
eksisterende og planlagte havvindmølleparker og med unikke muligheder for at teste innovative energi-
teknologier i et afgrænset område.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Regeringen etablerer Danmarks Eksport- og Investeringsfond ved at samle Vækstfonden, EKF Danmarks Eksport-
kredit og Danmarks Grønne Investeringsfond. Med én samlet fond får virksomhederne adgang til én sammen-
hængende indsats for statslig medfinansiering, der kan hjælpe med kapital og vejledning, hvor det private marked
ikke kan løfte opgaven på egen hånd. Samtidig fastholdes og styrkes de eksisterende fondes nuværende finan-
sieringsindsatser og specialiserede kompetencer, fx inden for finansiering af den grønne omstilling. For at styrke
fondens grønne indsats indskydes 1,7 mia. kr. varigt til styrkelse af eksportindsatsen gennem kommercielle stor-
skala demonstrationsprojekter.
Investeringsstøtteordning for innovative grønne nøgleteknologier
Regeringen har etableret en investeringsstøtteordning med 244 mio. kr., som understøtter virksomhedernes inve-
steringer i nye grønne teknologier og løsninger med fokus på test, demonstration og skalering af de nye teknolo-
gier og derved bidrage til at understøtte øget innovation, udvikling og markedsmodning af grønne teknologier.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i juni 2022 tildelt finansiering for 225 mio. kr. til 14 projekter, der arbej-
der for at udvikle PtX- og brintområdet i hele landet.
EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond Plus (EU’s strukturfonde)
Det forventes, at Danmark på baggrund af EU-budgettet fra juli 2020 modtager ca. 2,7 mia. kr. via EU’s struktur-
fonde i programperioden 2021-2027. Regeringen har lagt et grønt fokus over strukturfondsmidlerne, der bl.a. be-
står af udvikling af grønne SMV’er og udvikling af grønne styrkepositioner, hvoraf fem ud af otte erhvervsfyrtårne
skal fremme grønne styrkepositioner og omstilling bl.a. inden for CO
2
-fangst og lagring, PtX og sektorkobling, bio-
solutions og vandteknologi samt udvikling af relevante grønne kompetencer, grønt iværksætteri mv.
IPCEI
Regeringen og aftalepartier har besluttet, at Danmark skal deltage i et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse
(IPCEI) for brint og har afsat i alt 850 mio. kr. til Danmarks deltagelse. Erhvervsstyrelsen har udvalgt to projekter
til at deltage i det fælleseuropæiske projekt og modtage støtte. De to projekter vil opbygge store mængder elek-
trolysekapacitet og producere alternative brændsler samt dekarbonisere industrielle processer. Det ene projekt er
juli 2022 endelig godkendt af Europa-Kommissionen, hvor det andet projekt forventes endelig godkendt i septem-
ber 2022.
Samlet køreplan for forskning, udvikling og modning
Udvikling af nye grønne løsninger spiller en central rolle i indfrielsen af Danmarks klimamål og regeringen og Fol-
ketinges partier har igangsat en lang række initiativer og afsat betydelige midler hertil. Det står dog klart, at der er
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0086.png
86
KLIMAPROGRAM 2022
brug for at styrke
vidensgrundlaget
for at vurdere effekter og prioritere forsknings- og innovationstiltag, samt at
styrke overblik og koordination af den samlede indsats yderligere. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd har fx i rapporten
Klimamål og midler
fra juli 2022 peget på, at vedtagelsen af klimaloven kræver en øget grad
af koordination og styring i dele af det danske forsknings- og innovationsfinansierende system.
I juni 2022 blev der nedsat en ekspertgruppe om forskningens betydning for den grønne omstilling. Ekspertgrup-
pen har fået til opgave at udvikle et værktøj, som kan vurdere betydningen af forsknings- og innovationsindsatsen
på udviklingen og modningen af løsninger, der bidrager til reduktionen af drivhusgasudledninger. Arbejdet skal
være færdigt i 2024.
Regeringen vil i 2024 bl.a. i forlængelse af ekspertgruppens arbejde præsentere et politisk udspil, hvor regeringen
vil tage stilling til den fremadrettede missionsbårne forskningsindsats samt den tværgående indsats for at acce-
lerere udviklingen af grønne løsninger, og hvordan prioriteringerne bedst muligt understøtter klimalovens mål.
Figur 7.8
Regeringens køreplan for forskning, udvikling og modning
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Missionsdrevne partnerskaber igangsættes på grundlag af roadmaps:
Partnerskaber bestående af uni-
versiteter, videns- og innovationsinstitutioner og virksomheder har udviklet fælles roadmaps for en sam-
let forsknings- og innovationsindsats, der kan bidrage til at indfri de fire missioner. Partnerskaberne blev
lanceret i april-august 2022.
Ekspertgruppe for grøn forskning præsenterer endelig afrapportering:
Ekspertgruppen har fået til op-
gave at udvikle et værktøj, som kan vurdere betydningen af forsknings- og innovationsindsatsen på udvik-
lingen og modningen af løsninger, der bidrager til reduktionen af drivhusgasudledninger. Arbejdet skal
være færdigt i 2024.
Udspil om grøn forskning og innovation for fremtiden:
Regeringen vil i 2024 bl.a. i forlængelse af ek-
spertgruppens arbejde præsentere et politisk udspil, hvor regeringen vil tage stilling til den fremadrettede
missionsbårne forskningsindsats samt den tværgående indsats for at accelerere udviklingen af grønne
løsninger, og hvordan prioriteringerne bedst muligt understøtter klimalovens mål.
Årlig udmøntning af forskningsreserven:
Regeringen og aftalepartierne indgår årligt en aftale om forde-
ling af forskningsreserven i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvor der bl.a. afsættes midler til
grøn forskning, innovation, udvikling og demonstration for at understøtte den grønne omstilling.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0087.png
KLIMAPROGRAM 2022
87
8. Sektorkøreplaner
Som led i anskueliggørelsen er der udarbejdet sektorkøreplaner, der skal anvise næste skridt i omstillingen inden
for de enkelte sektorer. Der er indgået over 65 grønne aftaler siden regeringens tiltræden i 2019. Det har bl.a.
medvirket til, at reduktionsbehovet i forhold til målopfyldelse i 2030 nu udgør 5 mio. ton CO
2
e. Samtidigt er der
tekniske reduktionspotentialer, som langt overstiger det resterende reduktionsbehov på 5 mio. ton CO
2
e.
Køreplanerne for hver sektor gør status over de eksisterende aftaler og de resterende udledninger i sektoren. Der
er mulighed for at reducere udledningerne yderligere gennem en række hovedteknologier, som kan realisere de
tekniske reduktionspotentialer helt eller delvist. Omstillingen fra et reduktionspotentiale til den endelige drivhus-
gasreduktion sker ikke fra den ene dag til den anden, men er forbundet med en implementeringstid, der i de fleste
tilfælde strækker sig over flere år.
Baseret på bl.a. analyser om tekniske reduktionspotentialer og dertil knyttede omstillingshastigheder har regerin-
gen lagt en køreplan for hver sektor, der skal sikre, at sektorerne genbesøges i tide, så der kan træffes beslutning
om supplerende virkemidler, hvis udledningerne ikke udvikler sig som forventet. Kommende ændringer som følge
af rammevilkår fra EU, en grøn skattereform eller kommende centrale analyser eller strategier indgår også i køre-
planen som led i det politiske beslutningsgrundlag frem mod næste genbesøg.
I takt med at en større del af mankoen dækkes af vedtagne virkemidler, bliver det afgørende, at der følges op på
implementeringen af de eksisterende aftaler, så de forventede reduktioner realiseres. Derfor gennemgår kapitlet
også implementering og forbundne risici ved indgåede klimapolitiske aftaler.
Nogle tekniske reduktionspotentialer har ikke direkte anvendelse i én sektor, fx PtX, hvorfor disse tekniske poten-
tialer ikke bliver behandlet detaljeret i sektorkøreplanerne. Arbejdet for at indfri disse potentialer er i stedet be-
skrevet i relevante tekniske køreplaner, fx PtX-køreplanen,
jf. kapitel 9.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0088.png
88
KLIMAPROGRAM 2022
Energi- og forsyningssektoren
Energi- og forsyningssektorens udledninger forventes at udgøre 0,9 mio. ton CO
2
e i 2030. Den primære drivhus-
gasudledning fra energi- og forsyningssektoren kommer fra opvarmning i husholdninger og serviceerhverv ved
gas- og oliefyr. Derudover vil der være udledninger fra el- og fjernvarme.
Selvom sektoren forventes at have en meget begrænset CO
2
e-udledning i 2030 er udbygningen af grøn energi i
sektoren en forudsætning for at kunne indfri de danske og europæiske klimamål. Regeringen har derfor indgået
en række aftaler, der udbygger forsyningen af grøn strøm og varme. Formålet er dels at mindske udledningerne
fra øvrige sektorer via fx øget grøn elektrificering og øget brug af brint og grønne gasser samt at bidrage til at
fremme Europas grønne omstilling og frigørelse fra russisk olie og gas. Der er i
Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022
sat en ambition om at firedoble produktionen fra solenergi og landvind frem mod 2030. Ambitionen
knyttes op på, at udbygningen af grøn strøm ud over Danmarks behov skal opføres støttefrit, og at forbrugere og
virksomheder ikke skal pålægges væsentlige omkostninger. Der er fastsat en ambition om at høste Danmarks
fulde havvindspotentiale.
Boks 8.1
Udvikling i produktion af vedvarende energi
De sidste ti år er der sket en stigning i produktionen af vedvarende energi, særligt havvind. Med de
seneste års aftaler inden for energi- og forsyningssektoren, jf. boks 8.1 forventes denne stigning at
fortsætte frem mod 2030. Fra 2020 til 2022 er produktionen af vedvarende energi steget fra ca. 23,6
TWh i til 34,2 TWh
jf. figur 8.1.
Med en række politiske aftaler forventes produktionen af stige yderligere
til over 100 TWh i 2030.
Figur 8.1
Forventet udvikling i produktionen af vedvarede energi (TWh) i 2010-2030
120
100
80
TWh
60
40
20
0
2010
2015
2020
2025
Yderligere aftaler
2030
Klimafremskrivning 22
Anm.: 2030 fremskrivning inklusiv infrielse af ambitionerne fra aftale om grøn strøm og varme
Kilde:
Klimastatus og -fremskrivning 2022
og
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0089.png
KLIMAPROGRAM 2022
89
Inden for havvind er kapaciteten steget fra ca. 0,9 GW i 2010 til ca. 2,3 GW i 2022. Kapaciteten af hav-
vind forventes på baggrund af en række aftaler, herunder
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
at
stige yderligere til ca. 12,9 GW i 2030
jf. figur 8.2.
Figur 8.2
Forventet udvikling i havvinds kapacitet (GW) i 2010-2030
14
12
Kapacitet (GW havvind)
10
8
6
4
2
0
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
2028
2030
Anm.: Baseret på etablering af de 4 GW besluttet udbudt med Klimaaftale om grøn strøm og varme
Kilde: ENSStat for 2000-2020,
Klimastatus og -fremskrivning 2022
for 2021-2030, Energiøprogrammet,
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
Der er derudover fastsat en ambition om at få fossile brændsler ud af husholdningernes opvarmning. Olie- og
gasfyr skal derfor udfases, og husholdningerne skal omstilles til grøn fjernvarme og eldrevne varmepumper. Am-
bitionen er, at Danmark senest i 2030 skal være 100 pct. forsynet med grøn gas, og at der fra 2035 ikke skal an-
vendes gas til rumvarme i danske husstande. Der skal i den forbindelse findes løsninger til borgere, der ikke har
andre muligheder for opvarmning end naturgasfyr, og der skal afdækkes løsninger for borgere, hvis gasfyr har
lang restlevetid. Produktionen af støttet biogas skal begrænses, såfremt den indenlandske produktion af støttet
biogas overstiger forbruget.
Boks 8.2
Udvikling inden for varmesektoren
Den årlige klimastatus- og fremskrivning viser, at i de seneste ti år er kul, olie og naturgas i fjernvarmen
udskiftet med grøn energi, såsom biogas, overskudsvarme, varmepumper og biomasse,
jf. figur 8.3.
Ud-
viklingen forventes at fortsætte frem mod 2035.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0090.png
90
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 8.3
Forventet udvikling i grøn fjernvarme i 2010-2035
160
140
120
100
PJ
80
60
40
20
0
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Grøn energi
Biogas inkl. bionaturgas, affald (bionedbrydeligt),
biomasse, overskudsvarme, solvarme, elkedler,
varmepumper, geotermi, øvrig vedvarende energi.
Anm.: Dækker fjernvarmesektoren inkl. varme fra affaldsforbrænding
Kilde: Klimastatus- og fremskrivning 2022
Sort energi
Kul, olie, affald (ikke-bionedbrydeligt),
naturgas
.
Med henblik på at understøtte den grønne omstilling af varmesektoren er der i
Finansloven for 2021
og
Klimaaftale for energi og industri 2020
afsat midler til bl.a. udskiftning af olie- og gasfyr samt til fjern-
varme
jf. figur 8.4,
hvor henholdsvis 30.350 tilsagn er givet til udskiftning af gasfyr og 3.900 tilsagn er
givet til udskiftning af oliefyr. Derudover er der givet tilsagn om fjernvarme til 34.250 husstande.
Figur 8.4
Antal tilsagn om energiforbedring i boliger, udskiftning af olie og gasfyr samt
til fjernvarme
34.250
Tilsagn 2021-august 2022
3.900
30.350
Tilsagn til udskifning af gasfyr Tilsagn til udskifning af oliefyr
Anm.: Tallene er baseret på antallet af tilsagn i perioden 2021- august 2022.
Kilde: Energistyrelsen 2022
Husstande får tilsagn til
fjernvarme
Regeringens køreplan for energi- og forsyningssektoren har derfor både fokus på at realisere yderligere reduktio-
ner i sektoren samt at opfylde ambitionerne, som følger af
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0091.png
KLIMAPROGRAM 2022
91
Status på energi- og forsyningssektoren
Regeringen har siden dens tiltræden indgået en lang række aftaler på energi- og forsyningsområdet, der indehol-
der større initiativer med forventede reduktionseffekter, som midler til udfasning af olie- og gasfyr, og som derud-
over indeholder initiativer, der understøtter den grønne omstilling af energi- og forsyningssektoren. Aftalernes
hovedinitiativer fremgår af boks 8.1.
Boks 8.3
Udvalgte initiativer fra aftaler i energi– og forsyningssektoren
Tillægsaftale om Energiø Bornholm 2022
•
•
Udvidelse af havvindskapaciteten fra 2 til 3 GW havvind ved Energiø Bornholm.
Politisk aftale med Tyskland om tilkobling til Energiø Bornholm, hvor omkostninger og gevinster
fordeles ligeligt mellem parterne.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
Delaftale om mere grøn strøm
•
•
Mål om at høste Danmarks fulde havvindspotentiale.
Udbud af områder, der kan rumme yderligere mindst 4 GW havvind til realisering inden udgan-
gen af 2030 under den forudsætning, at havvinden ikke belaster statens finanser negativt over
projektperioden.
Igangsættelse af forundersøgelser til mindst 6 GW havvind.
Firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Udbygningen
af grøn strøm ud over Danmarks behov skal opføres støttefrit, og forbrugere og virksomheder
skal ikke pålægges væsentlige omkostninger.
Staten skal hjælpe med at realisere store energiparker på land. Lempelse af arealbegrænsninger
mhp. opsætning af VE, herunder mulighed for VE i herregårdslandskaber.
Tiltag til at styrke lokal opbakning og understøtte hurtigere og bedre myndighedsarbejde i for-
bindelse med opstilling af sol- og landvindenergi.
Ny pulje til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer (midler omprioriteres fra de tekno-
logineutrale udbud).
•
•
•
•
•
Delaftale om mere grøn varme og udfasning af naturgas
•
Ambition om, at der fra 2035 ikke skal være boliger, der opvarmes af gasfyr, samt at Danmark
senest i 2030 vil være forsynet med 100 pct. grøn gas.
Stop for nyinstallation af olie- og gasfyr. Regeringen er i dialog med Europa-Kommissionen med
henblik på at sikre hurtig opbakning til konkrete tiltag, som vil sætte et stop for nyinstallation af
olie- og gasfyr.
Gasdistributionsselskabet Evida skal lave en kortlægning af, hvor der hensigtsmæssigt kan luk-
kes for gasdistributionsnettet.
Der skal laves en plan for udfasning af den fossile opvarmning i offentlige bygninger. Der arbej-
des for et forbud mod godkendelse af nye projekter for fjernvarmeanlæg, der anvender fossile
brændsler som hovedbrændsel til fjernvarme.
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0092.png
92
KLIMAPROGRAM 2022
•
Fjernvarmeselskaberne skal inden udgangen af 2023 fremlægge en plan for udfasning af led-
ningsgas på deres egne rent varme-producerende anlæg (gaskedler). Der arbejdes på en aftale
med KL herom.
Der skabes bedre vilkår for investeringer i - og udrulning af - fjernvarme.
Der indføres prisloft på fjernvarmepriserne, som sættes ud fra en individuel VE-varmeforsy-
ningsløsning, fx en varmepumpe.
Aftale med KL om fremskyndet varmeplanlægning i områder med gasforsyning for udrulning af
mere fjernvarme, klar besked til borgerne inden udgangen af 2022 om mulighed for grøn varme i
stedet for gasfyr.
Som udgangspunkt godkendes projektforslag ved udgangen af 2023 med henblik på at etablere
grundlaget for, at fjernvarme er udrullet inden udgangen af 2028.
Etablering af lokale koordinationsfora for styrket lokal energiplanlægning.
•
•
•
•
•
Økonomisk hjælp
•
Serviceeftersyn af tilskudspuljerne. Bygningspuljen splittes op i to for at lave en pulje målrettet
henholdsvis konverteringer og energirenoveringer. Der igangsættes en analyse af mulighederne
for målretning af tilskudspuljerne, som partierne kan drøfte inden udgangen af 2022.
Fritagelse for tinglysningsafgift af pant for lån til udskiftning af olie- eller gasfyr til andre op-
varmningskilder i perioden 2023-2028.
Etablering af ordning, hvor det bliver muligt at optage lån med statsgaranti til skift til andre op-
varmningskilder i boliger i landdistrikter.
•
•
Grøn skattereform for industri mv.
•
De nuværende energiafgifter på fossile brændsler omlægges til en høj og ensartet CO
2
-afgift fra
2025. Det gælder energiafgifterne på brændsler til proces i industrien (procesafgifter), energiaf-
gifterne for kollektiv og individuel varme (rumvarmeafgiften) samt benzin- og dieselafgifterne
(brændstofafgifter).
Etablering af særskilt støttepulje til forsøgsmøller på hav.
•
Investeringer i et fortsat grønnere Danmark (Delaftale til Aftale om finansloven for 2022)
•
•
Etablering af yderligere 2 GW havvind inden udgangen af 2030.
Igangsættelse af havvindsscreening af danske farvande.
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)
•
•
•
•
Udmøntning af støtteudbud på 1,25 mia. kr. til brint- og PtX-brændstoffer.
Mulighed for etablering af en dansk brintinfrastruktur.
Nedsættelse af en PtX-taskforce, som skal bidrage til koordination på tværs af statslige myndig-
heder og sikre løbende dialog med bl.a. PtX-sektoren og kommunerne.
Mulighed for direkte elektricitetslinjer og geografisk differentierede forbrugstariffer for store el-
forbrugere.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0093.png
KLIMAPROGRAM 2022
93
•
Stemmeaftale om en effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne
omstilling og elektrificeringen
Implementering af et nyt fremtidssikret eldistributionsnet, så net-
tet er klar til den ændrede belastning. Dette gøres bl.a. med en automatisk indikator, der skal
dække netvirksomhedernes meromkostninger fra fx individuelle varmepumper og elbiler.
Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv (Prisregulering af fjernvarme fra geotermi-
ske anlæg)
•
Varme fra geotermiske anlæg kan undtages fra gældende prisregulering.
Aftale om justering af åben dør-ordningen for VE-anlæg på havet
•
Sikrer at markedet fortsat kan tage initiativ til at høste mindre kystnære havvindsressourcer in-
den for 15 km fra kysten, hvor der er lokal opbakning.
Finansloven for 2021 (herunder Aftale om stimuli og grøn genopretning)
•
Yderligere 650 mio. kr. afsat til tilskudspulje til udfasning af olie- og gasfyr og 300 mio. kr. til for-
øgelse af Bygningspuljen (begge tal er ekskl. afledt afgiftstab). Samlet set er der afsat 4,13 mia.
kr. i perioden 2020-2026 som tilskud til bl.a. konvertering af olie- og gasfyr til fjernvarme og indi-
viduelle varmepumper inkl. midler fra flere politiske aftaler bl.a.
Klimaaftale for energi og industri
mv. 2020.
Ny tilskudspulje til energibesparelser i kommunale og regionale bygninger til bl.a. udfasning af
olie- og gasfyr.
En geotermitaskforce skal se på analyse af potentialet for geotermi.
•
•
Aftale om grøn skattereform 2020
•
Energiafgiften på fossile brændsler for erhverv forhøjes med 6 kr. per GJ. Forhøjelsen indfases
fra 2023 til 2025. For mineralogiske processer samt landbrug og gartneri indfases afgiftsforhø-
jelsen i 2025.
Aftale om implementering af VEII art. 21, særordning for kommunale solceller og solcelleanalyse
•
Reglerne for opsætning af kommunale, regionale og statslige solceller ensrettes. Hertil særord-
ning for eksisterende kommunale solcelleanlæg som dispenserer for kravet om selskabsudskil-
lelse.
Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om energi og industri (Bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi)
•
Lovkrav om at den træbiomasse, der bruges til at producere varme og el i Danmark, er så bære-
dygtig og klimavenlig som muligt. Kravene trådte i kraft den 30. juni 2021.
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
•
Rumvarmeafgiften (fossile brændsler) forhøjes. Elvarmeafgiften lempes til EU’s minimumssat-
ser. Forbrugerbindingerne til naturgasnettet afskaffes og samfundsøkonomikravet modernise-
res.
2,3 mia. kr. afsat til tilskudspuljer til udfasning af olie- og gasfyr fra 2020 og frem, herunder en
pulje til afkobling fra naturgasnettet og til udrulning af fjernvarme.
Etablering af to energiøer med samlet 5 GW havvind tilkoblet i første fase og mindst 12 GW på
sigt.
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0094.png
94
KLIMAPROGRAM 2022
•
Ca. 13,6 mia. kr. afsat til støtteudbud til biogas og andre grønne gasser frem mod 2050. Der er
planlagt seks udbudsrunder frem mod 2030, og støtten løber i 20 år.
Der skal derudover bl.a. laves lovgivning, der muliggør indførelsen af et geografisk differentieret
tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for elproducenter. 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Land-
distriktspuljen til kompensation til de lokalsamfund, som har mange vindmøller i nærområdet.
Målrettet energieffektiviseringsindsats med energibesparelser i statslige bygninger og digital
understøttelse af energirenoveringsindsatsen.
•
Øvrige
•
•
Målsætning om at Danmark skal være nettoeksportør af grøn energi i 2030.
Aftale om at udmønte Etableringsstøttens opsparing på ca. 50 mio. kr. i 2022 for at understøtte
og fremrykke udfasning af fossile brændsler i fjernvarmesektoren. Etableringsstøtten er åbnet
for nye ansøgninger juli 2022.
Aftale om udnyttelse af overskudsvarme.
Med
Aftale om målrettet varmecheck
er der afsat 250 mio. kr. til at sikre hurtigere udfasning af
fossile varmekilder i danskernes hjem, særligt til understøttelse af grøn varme. Med
Delaftale
om disponering af midler fra aftale om målrettet varmecheck og udfasning af sort varme
fordeles
midler til kommunal indsats for udrulning af fjernvarme, etablering af lokale koordinationsfora
og mindre, fælles varmeløsninger mv., samt til energispareaktiviteter.
•
•
Energi- og forsyningssektorens udledninger er fra 1990 til 2020 faldet fra ca. 30,9 mio. ton CO
2
e til ca. 6,6 mio.
ton CO
2
e, hvilket svarer til en reduktion på ca. 78,6 pct.
jf. figur 8.5.
På baggrund af
Klimastatus og –fremskrivning
2022
forventes energi- og forsyningssektorens udledningerne at være ca. 1,0 mio. ton CO
2
e i 2030. Hvis der tages
højde for aftaler indgået i 2022, forventes udledningerne at falde yderligere til ca. 0,9 mio. ton CO
2
e i 2030. Udled-
ningerne vil primært komme fra opvarmning i husholdninger og serviceerhverv med olie- og gasfyr, mens en min-
dre del vil komme fra el og fjernvarme.
Figur 8.5
Udledninger i energi- og forsyningssektoren 1990-2035 – inkl. korrektion for afta-
ler indgået i 2022 (mio. ton CO
2
e)
mio. ton CO
2
e
35
30
25
20
15
10
5
0
1990
2020
2025 2025
(korrigeret)
2030 2030
(korrigeret)
2035
Husholdninger
(korrigeret)
Serviceerhverv
(korrigeret)
El og fjernvarme
(korrigeret)
Husholdninger
Serviceerhverv
El og fjernvarme
Anm.: Udledningerne i
Klimastatus og –fremskrivning 2022
(ikke-slørede søjler) er ikke korrigeret for effekter af aftaler indgået efter 1. januar 2022. I figuren
er der foretaget en korrektion af udledningerne i 2025 og 2030 (slørede søjler), så reduktionseffekterne af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0095.png
KLIMAPROGRAM 2022
95
om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme
af juni 2022 er indregnet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at
korrigere udledningerne i 2035. Udledningerne er ekskl. affaldsforbrænding.
Kilde: Klimastatus og Fremskrivning 2022 samt egne beregninger
Tekniske potentialer
De resterende udledninger i 2030 i energi- og forsyningssektoren inden for husholdninger og serviceerhverv kan
reduceres ved omlægning af olie- og gasfyr til varmepumper og fjernvarme,
jf. tabel 8.1.
Varmepumper og fjern-
varme har et reduktionspotentiale på henholdsvis0,7 mio. ton CO
2
e i husholdningerne og 0,3 mio. ton CO
2
e i ser-
viceerhvervene i 2030. Teknologien vurderes moden.
Derudover har CCS det største reduktionspotentiale inden for energi- og forsyningssektoren på op til 0,4-3,7 mio.
ton CO
2
e, som vurderes at være på et prækommercielt modenhedsstadie. CCS kan bruges til at opfange CO
2
e-
udledninger fra fx biomasseanlæg, og dermed reducere udledninger fra varmesektoren. Eftersom sektorens ud-
ledninger er begrænsede, kan reduktionspotentialet for CCS overstige sektorens samlede udledninger,
se teknisk
køreplan for CCS.
Tabel 8.1
Tekniske potentialer for energisektoren i 2030
Omstillingselement
Teknisk reduktionspo-
tentiale (mio. ton
CO
2
e i 2030)
0,7
0,3
0,4 - 3,7
0,1 - 0,3
0,1
Modenhed
Varmepumper og fjernvarme (i husholdninger)
Varmepumper og fjernvarme (i serviceerhverv)
CCS på el-, fjernvarme- og biogasanlæg
Biogasomlægning fra kraftvarme til opgradering
Energibesparelser i husholdninger
Moden
Moden
Prækommerciel
Moden
Moden
Anm.: Der er i potentialeopgørelsen ikke taget højde for overlap, eller effekterne fra de tre aftaler fra juni 2022
Aftale om grøn skattereform for industri mv.,
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
For at realisere det tekniske reduktionspotentialer for CCS i energi- og forsyningssektoren, så det kan nå at få ef-
fekten inden 2030 og dermed bidrage til 70 pct. målet, er det nødvendigt, at der påbegyndes implementering in-
den 2025. Det skyldes, at der vil skulle anlægges CCS-anlæg, før at teknologien kan få effekt.
Det tekniske reduktionspotentiale for varmepumper og fjernvarme i husholdninger og serviceerhverv samt energi-
besparelser i husholdninger falder løbende frem mod 2030, bl.a. i takt med at olie- og gasfyr udskiftes,
jf. figur
8.6.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0096.png
96
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 8.6
Reduktionspotentialer i energisektoren frem mod 2030 (mio. ton CO
2
e)
Varmepumper og fjernvarme i
serviceerhverv
CCS på el-, fjernvarme- og
biogasanlæg
Biogasomlægning fra kraftvarme
til opgradering
Energibesparelser i husholdninger
Varmepumper og fjernvarme i
husholdninger
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Figuren viser, hvordan de tekniske reduktionspotentialer i 2030 er afhængig af, hvornår der implementeres virkemidler. De tekniske reduktionspotentia-
ler er baseret på det høje skøn, og omstillingshastighederne er baseret på det lave skøn, jf. kapitel 5. Der er ikke taget højde for overlap i reduktionspotentia-
lerne. Affaldsforbrænding fremgår af kapitel 8 med sektorkøreplanen for affald.
For at indfri de tekniske reduktionspotentialer helt eller delvist kan der iværksættes en forskellige mulige virke-
midler,
jf. tabel 8.2.
Virkemidlerne er eksempler, der kan illustrere forskelle i effekter og omkostninger uden at for-
holde sig til, om det er realistisk, at et virkemiddel kan vedtages eller implementeres. Fx kan yderligere midler til
CCS/BECCS bidrage med en yderligere reduktion på 0,5 mio. ton CO
2
e reduktion i 2030 med en gennemsnitlig
skyggepris på 1.200 kr. per ton CO
2
e.
Tabel 8.2
Omkostninger på udvalgte virkemidler
Virkemiddel
Reduktion i 2025
(mio. ton CO
2
e)
Reduktion i 2030
(mio. ton CO
2
e)
Gnsn. skyggepris
(kr./ton CO
2
e)
Yderligere midler til CCS/BECCS
1
Støtte til storskala demonstration af Direct-Air-Cap-
ture (kan skaleres)
CO
2
-afgift på rumvarme på yderligere 100 kr. per ton
CO
2
e vedr. Grøn skattereform
CO
2
-afgift på rumvarme på yderligere 200 kr. per ton
CO
2
e vedr. Grøn skattereform
Pulje til udfasning af gasfyr (ca. 50 pct. af nuvæ-
rende gasfyr i 2030)
Pulje til udfasning af gasfyr (ca. 80 pct. af nuvæ-
rende gasfyr i 2030)
Forbud mod fossil olie til individuel opvarmning fra
2030 (annonceret i 2023)
0,0
0,5
1.200
0,0
0,1
2.600 - 4.400
0,1
0,1
1.750
*
0,1
0,1
1.800
*
0,1
0,2
5.200*
0,2
0,4
6.800*
0,03
0,1
1.600*
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0097.png
KLIMAPROGRAM 2022
97
Forbud mod gas til individuel opvarmning fra 2030
(annonceret i 2023)
Forbud mod gas til individuel opvarmning fra 2035
(annonceret i 2026)
Øget støtte til biogasproduktion med henblik på 100
pct. grøn gas i 2030
0,2
0,4
5.500*
0,0
0,3
4.400*
0,0
0,5
1.300
*
Anm.: e.b. står for "ej beregnet". Skyggepriser er som udgangspunkt angivet inkl. sideeffekter, men skyggepriser markeret med "*" er uden sideeffekter. For
uddybning af virkemidlerne henvises til appendiks 2. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i forbin-
delse med evt. implementering af de enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold. CO
2
e-reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio. ton CO
2
e,
mens skyggeprisen er afrundet til nærmeste 50 kr.
1
Det er i beregningen af CCS-virkemidlet ikke forudsat hvilken sektor en evt. pulje vil bidrage med reduktioner i. Derfor fremgår virkemidlet af flere sektorkøre-
planer.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet
Regeringens køreplan for energi- og forsyningssektoren
Der er dermed en række tekniske potentialer til at reducere udledningerne i sektoren yderligere og der er mulige
virkemidler til at realisere potentialerne. Beslutninger herom vil skulle træffes inden 2025 for at sikre et bredt be-
slutningsrum for virkemidler med effekt i 2030.
Der er med bl.a.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
fastsat en række ambitioner for at sikre tilstrækkelig
grøn strøm til at omstille andre sektorer samt sikre Danmark en mere uafhængig og sikker energiforsyning. Dan-
mark skal høste det fulde havvindspotentiale, og elproduktion fra solenergi og landvind skal firedobles frem mod
2030. Det er ambitionen, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, og Danmark
skal senest i 2030 være 100 pct. forsynet med grøn gas.
I regeringens køreplan for energi- og forsyningssektoren vil regeringen præsentere et udspil, der tager næste
skridt mod at realisere de langsigtede ambitioner for havvind frem mod 2050,
jf. figur 8.7.
Frem mod udspillet vil
bl.a.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
blive implementeret, hvilket bl.a. indebærer udbud af områder, der
kan rumme yderligere mindst 4 GW havvind til realisering inden udgangen af 2030. Regeringen vil i 2026 frem-
lægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionerne om udfasning af gasfyr i 2035
og 100 pct. forsyning af grøn gas i 2030. Rammevilkårene for grønne løsninger i sektoren styrkes samtidig gen-
nem Fit for 55-lovpakken og REPowerEU.
Figur 8.7
Regeringens køreplan for energi- og forsyningssektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0098.png
98
KLIMAPROGRAM 2022
Investeringer i et fortsat grønnere Danmark (Delaftale til Aftale om finansloven for 2022):
Med aftalen
udbydes der bl.a. 2 GW havvind.
Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO
2
:
Aftalen dækker hele værdikæden, der skal
sikre, at de første anlæg i CCS er i drift i Danmark i 2025, se
teknisk køreplan for CCS.
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer:
Som led i regeringens PtX-strategi er
der bl.a. afsat 1,25 mia. kr. til et PtX-udbud for at accelerere opskalering af PtX-produktion,
se tekniske
køreplan for PtX.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022:
Med aftalen iværksættes en række initiativer til at omstille
energisektoren gennem yderligere udbygning af vedvarende energiproduktion på hav og land, en grøn
varmesektor og en ambition om at Danmark senest i 2030 skal være 100 pct. forsynet med grøn gas.
Aftale om grøn skattereform for industri mv.:
Med aftalen gøres CO
2
-afgifterne mere ensartede, lige-
som der afsættes 7 mia. kr. frem mod 2030 til en fond til grøn omstilling, der vil dække støtte bl.a. til
virksomheder, der har sværest ved at omstille sig
.
Solcellestrategi:
Regeringen vil fremlægge en solcellestrategi, som skal adressere barrierer for opstilling
af solceller og følge op på implementerede tiltag
.
Kommuner gennemfører fremskyndet planlægning i 2022 for de gasforsynede områder:
Kommuner
gennemfører planlægning og giver inden udgangen af 2022 besked om, at gas erstattes af fjernvarme
eller om der er brug for en individuel løsning som fx en varmepumpe.
Målsætninger for kommunal arealplanlægning:
Regeringen vil i efteråret 2022 invitere KL til drøftelser
om forpligtende målsætninger for kommunernes arealplanlægning for vedvarende energianlæg for, at
der er tilstrækkelige arealer til at firedoble produktionen af solenergi og landvind frem mod 2030.
EU’s Fit for 55-lovpakke mv.:
Pakken indeholder bl.a. forslag om at øge målsætningerne for vedvarende
energi og energieffektivitet. I pakken indgår også forslag til at styrke EU’s kvotehandelssystem samt op-
rettelse af et nyt separat kvotehandelssystem (ETS), bl.a. for opvarmning af bygninger. Endelig indgår
forslag om ændret energibeskatning og revidere bygningsdirektivet. I 2022 blev Kommissionens REPo-
werEU-planen præsenteret i tillæg til Fit for 55 lovpakken som respons på de stigende energipriser samt
uafhængighed af russisk gas. Med REPowerEU foreslår EU-Kommissionen at hæve VE-målet yderligere
til 45 pct. samt at iværksætte nye initiativer med henblik på at accelerere udbygning med vedvarende
energi 2022.
Realisering af de langsigtede ambitioner for havvind mod 2050:
Regeringen vil fremlægge forslag til de
næste skridt til realisering af de langsigtede ambitioner frem mod 2050.
Initiativer til udfasning af gas og 100 pct. grøn gas:
Regeringen i 2026 vil fremlægge mulige initiativer
samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 pct. grøn
gas i 2030.
Risikohåndtering ved implementering af energi- og forsyningssektorens tiltag
For at sikre forventet effekt af de eksisterende tiltag,
jf. boks 8.1,
er der behov for at vurdere og håndtere risici i
implementering af tiltagene. Tabel 8.3 viser status for udvalgte initiativer, der enten har direkte effekt på udlednin-
gerne i 2030 eller er understøttende i forhold til omstillingen af sektoren.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0099.png
KLIMAPROGRAM 2022
99
Tabel 8.3
Implementeringsstatus for udvalgte initiativer i energi- og forsyningssektoren
Aftale
Større milepæle på aftale
Effekt (mio. ton CO
2
e i
2030)
Understøttende
Status for implementering
Etablering af Thor Havvind-
møllepark i 2027 (park 1)
Etablering af Hesselø Hav-
vindmøllepark i 2029 (park
2)
Udbud gennemført 2021
Energiaftale
Understøttende
Udbud forventes igangsat i 2023
Park 3 i 2030
Understøttende
Etableres som del af Energiø Born-
holm. Udbud forventes igangsat i
2023
Udbud forventes igangsat i 2023
Forberedelse af udbud af etablering
og medejerskab af EØN, som forven-
tes igangsat i 2023
Lovgivning om overskudsvarme og
reguleringsændringer er vedtaget.
Lovgivning om geotermi fremsættes
i 2022. Økonomisk regulering ude-
står, men påvirker ikke reduktioner.
Tilskudspuljer er åbne og regule-
ringsændringer og afgiftsjusteringer
er vedtaget.
Statsstøttegodkendelse under afkla-
ring. Forberedelse af første udbud,
som forventes gennemført primo
2023.
Indeholder ikke konkrete tiltag, men
målsætningen følges parallelt med
implementering af øvrige tiltag.
Udbud forventes gennemført i 2023.
Lovgivningen skal tilpasses mhp. at
inkludere brint, og der skal tages po-
litisk stilling til ejerskab, drift og fi-
nansiering af en brintinfrastruktur.
Etablering af Energiø Born-
holm (EØB) i 2030
Etablering af Energiø Nord-
søen (EØN) senest i 2033
Understøttende
Understøttende
Klimaaftale for
energi og industri
mv 2020 (inkl. op-
følgende aftaler)
Grøn fjernvarme
0,02
Udfasning af olie/gasfyr
0,7
Støtteudbud til biogas og
andre grønne gasser
0,7
Målsætning om 4-6 GW elek-
trolyse i 2030
1,25 mia. kr. til Power-to-X
udbud
Aftale om udvikling
og fremme af brint
og grønne brænd-
stoffer
Understøttende
Understøttende
Mulighed for etablering af
en dansk brintinfrastruktur
Understøttende
Geografisk differentierede
forbrugstariffer for store el-
forbrugere og mulighed for
direkte linjer
Understøttende
Lovgivning forventes fremsat i efter-
året med henblik på ikrafttrædelse d.
1. januar 2023.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0100.png
100
KLIMAPROGRAM 2022
Stemmeaftale om
en effektiv og frem-
tidssikret elinfra-
struktur til under-
støttelse af den
grønne omstilling
og elektrificeringen
Aftale om grøn
skattereform 2020
Fremtidssikret eldistributi-
onsnet
Understøttende
Udvikling af bl.a. automatisk indika-
tor mm. pågår.
Forhøjelse af energiafgift
0,5
Gennemført
Udbud af 4GW havvind og
gennemførsel af forundersø-
gelser til mindst 6 GW hav-
vind
Rammevilkår, der kan
muliggøre en firedobling af
den samlede elproduktion
fra solenergi og landvind
frem mod 2030.
Ambition om, at der ikke
skal anvendes gas til rum-
varme i danske husstande
fra 2035, samt hurtigere ud-
rulning af fjernvarme og var-
mepumper.
Ambition om at Danmark se-
nest i 2030 vil være 100 pct.
forsynet med grøn gas
Understøttende
Aftalen blev indgået d. 25. juni 2022.
Implementering pågår.
Understøttende
Aftalen blev indgået d. 25. juni 2022.
Implementering pågår
Klimaaftale om
grøn strøm og
varme 2022
Understøttende
Aftalen blev indgået d. 25. juni 2022.
Implementering pågår.
Understøttende
Aftalen blev indgået d. 25. juni 2022.
Implementering pågår.
Anm.: *CO
2
-effekter er angivet som de estimater, der blev lavet ved aftalens indgåelse.
Håndtering af væsentligste risici i implementeringen i aftaler i energi- og forsyningssekto-
ren
Nedenfor uddybes de væsentligste risici, der kan have betydning for indfrielsen af 70 pct. målet.
Større anlægsprojekter
Der er en risiko for forsinkelser ved store anlægsprojekter. Det gælder særligt for energiøerne, hvor der ikke blot
skal etableres havvind, men udvikles nye tekniske løsninger og etableres el-udlandsforbindelser til nabolande,
hvor dele af anlægsarbejderne foregår. Risikoen for forsinkelser og fordyrelser for bl.a. Energiø Bornholm, PtX
anlægsprojekter, firedobling af den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 mv. vurderes
ikke isoleret set at få betydning for indfrielse af 70 pct. målet i 2030. Det kan dog udfordre den grønne omstilling i
Danmark på længere sigt, hvis der fx ikke er tilstrækkelige grønne brændstoffer.
Risikoen for fremtidige vedvarende energi projekter på land håndteres ved, at der med
Klimaaftale om grøn strøm
og varme 2022
er vedtaget en række initiativer til at fremme udbygningen og fjerne barrierer. Initiativerne om-
handler fx planlægning af energiparker på land og tiltag til at styrke lokal opbakning, da mangel på lokal opbak-
ning udgør en væsentlig risiko for, at der kan opstilles VE på land. Derudover er det besluttet, at staten skal spille
en aktiv rolle i planlægningen af energiparker på land. Der indgår både løbende monitorering og mitigering af risici
for energiøerne som en integreret del af energiøprogrammet og har en høj prioritet i implementeringsarbejdet.
Der udestår statsstøttegodkendelse af første støtteudbud. Hvis ikke det statsstøttegodkendes, kan effekten på
0,7 mio. ton CO
2
e i 2030 bortfalde eller forsinkes.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0101.png
KLIMAPROGRAM 2022
101
For at sikre energiforsyning til PtX-produktion skal udbygningen med vedvarende energi følge med, så der er nok
grøn strøm til at dække efterspørgslen på brint og grønne brændstoffer. Regeringen har indgået en række aftaler,
der skal understøtte en vedvarende energiudbygning, der bl.a. kan dække denne efterspørgsel fx
Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022, jf. boks 8.1.Regeringen
vil fremlægge forslag til realisering af de langsigtede ambitio-
ner for havvind mod 2050 i 2023 for at sikre, at der løbende følges op på implementeringen af
Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022.
Her vil der være mulighed for at iværksætte tiltag inden for havvind, som kan støtte op
om initiativerne.
Regeringen har derudover med
Aftale om etablering af en grøn fond
prioriteret 53,5 mia. kr. frem mod 2040 til
større og længerevarende investeringer i bl.a. klimaet og grøn energi, herunder indfrielse af Danmarks klimamål.
Olie og gasfyr
Der er usikkerhed forbundet med omfanget af investeringsbeslutninger ved udfasning af olie- og gasfyr. Udviklin-
gen i konverteringer af olie- og gasfyr følges derfor med henblik på at vurdere, om der skal sættes yderligere initi-
ativer i værk. Det indgår i
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,
at regeringen i 2026 vil fremlægge mulige
initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 pct.
grøn gas i 2030. En omfattende udrulning af fjernvarme og varmepumper frem mod 2035 kræver, at der er kapa-
citet til omstillingen. Der er en risiko for, at udviklingen på markedet medfører forsinkelser og/eller fordyrelser,
hvori sidstnævnte i yderste tilfælde kan medføre, at nogle fjernvarmeprojekter ikke kan realiseres. Bl.a. derfor har
regeringen og KL besluttet at reducere rammen for kommunernes investeringer i 2023, hvilket bidrager til at fri-
gøre kapacitet i bygge- og anlægssektoren, så udrulningen af fjernvarme understøttes.
Det indgår i
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,
at regeringen skal præsentere modeller for et stop for nyin-
stallation af olie- og gasfyr, og en planlagt nedlukning eller konvertering af dele af gasdistributionsnettet. I begge
tilfælde er der en risiko for, at modellerne ikke kan udformes, så de er i overensstemmelse med EU-retten. For at
minimere denne risiko er regeringen i dialog med Europa-Kommissionen med henblik på at sikre hurtig opbakning
til modellerne. Ligeledes har regeringen leveret bidrag til revision af Bygningsdirektivet for at åbne op for nye mu-
ligheder for at sikre fossil udfasning.
Uddybende køreplan for energi– og forsyningssektoren
Energi- og forsyningssektorens udledninger fordeler sig primært som udledninger fra opvarmning fra husholdnin-
ger og serviceerhverv. Derudover er der udledninger fra el og fjernvarme. Fordelingen af udledningerne og regerin-
gens uddybende køreplan for udledningskategorierne fremgår af
figur 8.8.
Figur 8.8
Udledningskategorier i energi– og forsyningssektoren i 2030 (mio. ton CO
2
e)
El og fjernvarme
0,2
22%
Husholdninger
0,5
51%
Serviceerhverv
0,2
27%
Anm.: Udledningerne er korrigeret for effekter af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale om kilometerbaseret vejaf-
gift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
Udledningerne er ekskl. udledninger fra affaldsforbrænding
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0102.png
102
KLIMAPROGRAM 2022
Kilde:
Klimastatus og –fremskrivning 2022
samt egne beregninger
Husholdninger og serviceerhverv
Udledningerne fra henholdsvis husholdningerne og serviceerhverv forventes at blive reduceret til ca. 0,5
og 0,2 mio. ton CO
2
e i 2030. For at nedbringe udledningerne har regeringen og relevante aftalepartier be-
sluttet følgende:
•
4,2 mia. kr. til udfasning af olie- og gasfyr:
I perioden 2020-2026 som tilskud til bl.a. konverte-
ring af olie- og gasfyr til fjernvarme og individuelle varmepumper (inkl. administration).
Ambition om ingen boliger med gasfyr i 2035 og ambition om 100 pct. grøn gas i 2030:
Der ska-
bes bedre vilkår for udrulning af fjernvarme, og det er aftalt med KL at fremskynde varmeplan-
lægning i områder med gas for udrulning af mere fjernvarme. Der skabes ligeledes bedre lånevil-
kår ved skift til andre opvarmningsformer. Regeringen er i dialog med Europa-Kommissionen
med henblik på at sikre hurtig opbakning til konkrete tiltag, som vil sætte et stop for installation
af nye gasfyr og oliefyr.
•
El og fjernvarme
Udledninger fra el- og fjernvarmesektoren forventes at blive reduceret til ca. 0,2 mio. ton CO
2
e i 2030. Her
tages ikke højde for effekt af indfrielse af ambitionen om 100 pct. grøn gas i 2030. For at nedbringe ud-
ledningerne har regeringen og relevante aftalepartier besluttet følgende:
•
CCUS-puljen og NECCS-puljen: Der
er afsat henholdsvis. 16 mia. kr. i 2020 og 2,5 mia. kr. i 2021
til at støtte etableringen af en værdikæde for CCS i Danmark. Prækvalifikation for CCUS-puljens
første udbud blev afsluttet i august 2022. NECCS-puljen til negative udledninger forventes ud-
budt i 2023.
EU-regulering:
I Fit for 55-lovpakken indgår en revision af kvotehandelsdirektivet (EU-ETS), der
bl.a. vil sikre flere midler til EU’s Innovationsfond, hvilket kan øge støtten til CCS. Regeringen ar-
bejder for, at EU-ETS’en skal sikre et omkostningseffektivt incitament til reduktionstiltag, herun-
der CCS. Desuden arbejder regeringen for udviklingen af et fælleseuropæisk certifikationssystem
for CO₂e-optag.
Plan for udfasning af fossil opvarmning i offentlige bygninger:
Der skal laves en plan for udfas-
ning af den fossile opvarmning i offentlige bygninger samt et forbud mod godkendelse af nye
projekter for fjernvarmeanlæg, der anvender fossile brændsler som hovedbrændsel til fjernvarme
jf. Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.
Fremrykket udfasning af fossile brændsler i fjernvarmesektoren:
Der arbejdes for et forbud mod
godkendelse af nye projekter for fjernvarmeanlæg, der anvender fossile brændsler som hoved-
brændsel til fjernvarme, samt at fjernvarmeselskaber inden udgangen af 2023 udarbejder en plan
for udfasning af gas til ren varmeproduktion. Ligeledes er det besluttet at udmønte etablerings-
støttens opsparing på 52,1 mio. kr. i 2022.
Grøn skattereform for industri mv.:
Med indførsel af en ny og ambitiøs CO
2
-afgift er der skabt et
styrket incitament til at elektrificere, energieffektivisere og konvertere væk fra fossile brændsler.
•
•
•
•
Boks 8.4
Biomasse
Drivhusgasudledningerne fra afbrænding af biomasse skal i overensstemmelse med FN’s opgørelses-
metoder indregnes i LULUCF-sektoren i det land, hvor biomassen bliver produceret. Da udledninger fra
biomasse ikke opgøres som en udledning i energisektoren, er der regnskabsmæssigt ikke et reduktions-
potentiale i energisektoren ved at reducere brugen af biomasse. Det kan dog reducere udledninger fra
LULUCF-sektoren i Danmark og i udlandet, alt efter hvor biomassen kommer fra.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0103.png
KLIMAPROGRAM 2022
103
Når trærester forbrændes i stedet for fx at rådne op over tid fremrykkes en drivhusgasudledning, der alli-
gevel ville have fundet sted på et senere tidspunkt. Forbrænding af biomasse øger derfor koncentratio-
nen af CO
2
i atmosfæren midlertidigt. Effekten falder over tid i takt med, at drivhusgasserne alligevel ville
være blevet udledt. Det danske forbrug af fast biomasse i energisektoren medførte i 2020 initialt en glo-
bal udledning på 6,9 mio. ton CO
2
e. Da en væsentlig del af udledningerne i høj grad alligevel ville have
fundet sted skønnes netto-udledningen fra forbruget i 2020 i 2050 at være reduceret til 1,6 mio. ton
CO
2
e. Beregningerne bygger bl.a. på ekspertvurderinger af, at skovene genetableres efter fældning, og at
der altovervejende forbrændes trærester, som ikke kan bruges til fx byggematerialer på det nuværende
marked
13
Den 30. juni 2021 trådte lovkrav om bæredygtighed af træbiomasse til energi i kraft. Det skal mindske
risikoen for, at der anvendes ikke-bæredygtigt produceret biomasse i Danmark og modvirke afskovning
som følge af det danske forbrug af træbiomasse.
Hvis træbiomasse udfases, uden der er iværksat kompenserende foranstaltninger, vil det have betyde-
lige konsekvenser for elforsyningssikkerheden i Danmark. En fuldstændig udfasning af træbiomasse
skønnes af Energistyrelsen at kunne bidrage til en forstærket effektmangel i elsystemet. Konsekven-
serne for varmepriserne vil derimod være marginale, hvor primært varmepumper kan overtage produktio-
nen. En øget varmeproduktion baseret på varmepumper vil lede til en højere efterspørgsel af el i varme-
sektoren. Det vil presse den i forvejen udfordrede elforsyningssikkerhed yderligere. Udfasning af træbio-
masse forventes som udgangspunkt ligeledes at kunne medføre en øget CO
2
-udledning i energisektoren,
så længe der fortsat er behov for termisk varmeproduktionskapacitet. Udfasning af træbiomasse kan
derfor medvirke til, at forbruget af fossile brændsler bliver større i perioder med høje elpriser. Udfasning
af træbiomasse vil på den anden side bidrage til, at de biogene CO
2
-udledninger fra LULUCF-sektoren i
Danmark og i udlandet reduceres som følge af reduceret hugst i eksisterende skove og andre træbevok-
sede områder.
Ved anvendelse af biomasse på kraftvarmeværker, pyrolyseanlæg eller fx til pap eller papir, der siden
ender på en affaldsforbrænding, opstår der en teknologisk mulighed for at opfange og lagre biogen CO
2
i
undergrunden. Dermed opnås negative udledninger, da det svarer til at fjerne CO
2
fra atmosfæren, hvor
CO
2
ville være endt under alle omstændigheder. Potentialevurderingen for CCS er her alene baseret på
biomassefyrede kraftvarmeværker, der forventes at være i drift på langt sigt, dvs. i 2040 og senere. Det
er dermed ikke hensigten, at der foretages CCS investeringer på anlæg, der ikke på forhånd er omfattet
af langsigtede planer for bæredygtig anvendelse af biomasse i el- og fjernvarmeforsyningen.
Global Afrapportering 2022 (GA22):Danmarks
forbrug af biomasse– fokus på træpiller og træflis til produktion af el og fjern-
varme (Baggrundsnotat nr. 3)
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0104.png
104
KLIMAPROGRAM 2022
Industrisektoren
Industrisektorens udledninger forventes at udgøre ca. 14 pct. af Danmarks CO
2
e-udledninger i 2030, svarende til
3,9 mio. ton CO
2
e. Den primære drivhusgasudledning fra industrisektoren kommer i 2030 fra fremstillingserhverv
og bygge-anlæg. Dertil kommer udledninger fra produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.
Regeringen har skabt stabile rammevilkår for industriens langsigtede grønne omstilling med
Klimaaftale for
energi og industri mv. 2020, Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
og
Aftale om grøn skattereform for industri
mv 2022.
Aftalerne giver virksomheder et direkte incitament til at sænke deres udledninger gennem fx omlægning
til vedvarende energikilder og udvikling af nye og mere klimavenlige teknologier.
Næste skridt i den grønne omstilling af industrien er at videreudvikle de teknologier, der fortsat kræver modning.
Derved kan omstillingsomkostningerne reduceres for virksomheder med begrænsede omstillingsmuligheder, fx
højtemperaturprocesser i fremstillingserhvervene.
Boks 8.5
Investeringer i centrale teknologier i den grønne omstilling af industrien
Med henblik på at understøtte den grønne omstilling i industrisektoren er der de seneste år bl.a. afsat
knap 40 mia. kr. til CCS og over 3 mia. kr. til PtX,
jf. figur 8.9 og 8.10 og tekniske køreplaner om CCS og
PtX.
Figur 8.9
Midler afsat til CO
2
fangst og lagring (CCS) i aftaler fra 2014-2022, mia. kr.
20
16,6
15
Mia. kr.
19,5
10
5
2,6
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Anm.: Udgifter til puljer for C02 fangst og lagring i perioden 2010- 2022.
2022: 19,5 mia. kr. fra
Aftale om en grøn skattereform.
2021: 2,6 mia. kr. fra
Grøn delaftale til finansloven 2022.
2020: 16,6 mia. fra
Klimaaftale for energi og industri
til CCUS-puljen. I samme periode er der herudover afsat til forskning på området og udvik-
ling af lokale værdikæder
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0105.png
KLIMAPROGRAM 2022
105
Figur 8.10
Midler afsat til Power-to-X (PtX) 2014-2022, mia. kr.
1,6
1,4
1,2
1
1,0
1,4
Mia. kr
0,8
0,6
0,4
0,2
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
0,1
0,3
Anm: Figuren viser midler fra
Aftale om udmøntning af ikke-udmøntede midler i puljen til skattemæssig sucession til erhvervsdrivende fonde,
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, Aftale om fordeling af forsk-ningsreserven m.v. for 2021, Aftale om Dansk deltagelse i et “vigtigt
projekt af fælleseuropæisk interesse” (IPCEI) vedr. brint, og Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X stra-
tegi).
Det bemærkes, at PtX også kan blive yderligere støttet gennem en række tværgående projekter som fx EUDP og Erhvervsfyrtårne. Der er
afsat 300 mio. kr. fra EUDP til PtX alene i perioden 2019 – 2022.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Status for industrisektoren
Regeringen har indgået en række aftaler for industrisektoren, der indeholder større initiativer med forventede re-
duktionseffekter, herunder en ensartet CO
2
-afgift og en øget støtte til CCS. Aftalerne indeholder desuden initiati-
ver, der understøtter den grønne omstilling af industrisektoren. Aftalernes hovedinitiativer fremgår af boks 8.6:
Boks 8.6
Udvalgte initiativer fra aftaler i industrisektoren
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
•
For at understøtte en større klimaeffekt justeres søgekriterierne i Erhvervspuljen, bl.a. ved at ind-
føre CO
2
som supplerende tildelingskriterie og forøge støttesatsen til investeringer i grøn omstil-
ling.
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
•
CO
2
-afgift med en sats på 750 kr. per ton udledt CO
2
i 2030 for virksomheder uden for EU´s kvo-
tehandelssystem og 375 kr. per ton udledt CO
2
i 2030 for virksomheder inden for ETS. Mineralo-
giske processer mv. får en afgift på 125 kr. per ton udledt CO
2
i 2030.
Med reformen afsættes i alt 7 mia. kr. frem mod 2030 til en fond til grøn omstilling. Der gives
omstillingsstøtte til de virksomheder, der har sværest ved at omstille sig. Som en del af fonden
oprettes pulje til CCS, og der gives målrettet støtte til gartnerier og fiskerierhvervet.
Der skal indføres et totalforbud mod petrokoks fra 2030, som i dag primært anvendes i fremstil-
lingsindustrien. Er det ikke muligt at indføre forbud grundet EU-regler mv., er det aftalt, at der skal
indføres en afgift fra 2030.
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0106.png
106
KLIMAPROGRAM 2022
•
I aftalen indgår, at der skal udarbejdes en analyse af mulige modeller for at biogas afgiftsfritages
ved køb af oprindelsesgarantier.
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)
•
•
•
Udmøntning af støtteudbud på 1,25 mia. kr. til brint- og PtX-brændstoffer
Mulighed for etablering af en dansk brintinfrastruktur
Nedsættelse af en PtX-taskforce, som skal bidrage til koordination på tværs af statslige myndig-
heder og sikre løbende dialog med bl.a. PtX-sektoren og kommunerne
Mulighed for direkte elektricitetslinjer og geografisk differentierede forbrugstariffer for store el-
forbrugere.
•
Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO₂
•
Rammer for første CCUS-udbud.
Aftale om rammevilkår for CO
2
-lagring i Danmark
•
•
Lovliggørelse af eksport og import af CO
2
.
210 mio. kr. til undersøgelse af lagringslokaliteter.
Investeringer i et fortsat grønnere Danmark (Delaftale til Aftale om finansloven for 2022)
•
Ca. 2,5 mia. kr. til en teknologineutral pulje, der skal understøtte en værdikæde for opnåelse af
negative CO
2
-udledninger.
Aftale om nationale strategi for bæredygtigt byggeri
•
CO
2
-krav til nybyggeri større end 1.000 kvadratmeter fra 2023.
Aftale om grøn skattereform 2020
•
•
Energiafgiften på fossile brændsler for erhverv forhøjes med 6 kr. per GJ
Udvidelse af erhvervspuljen med 315 mio. kr. – blandt andet med henblik på energieffektiviserin-
ger og grøn omstilling af gartnerier, herunder væksthuse
Afsættelse af en ramme på i alt 360 mio. kr. over perioden 2021-2025 til en tilskudspulje til grøn
omstilling og målrettede energieffektiviseringer
Et investeringsvindue til og med 2022 med 16 pct. merafskrivningsværdi på driftsmidler dog und-
taget maskiner der anvender fossile brændsler
Øget bagatelgrænse for straksafskrivninger til 30.000 kr.
•
•
•
Finanslov for 2020
•
Etablering af Danmarks Grønne Fremtidsfond med samlet kapacitet på 25 mia.
Klimaaftale for energi og industri mv 2020.
•
•
Samlet 13,6 mia. kr. afsat til støtte til biogas og andre grønne gasser.
I alt 16 mia. kr. til CCUS-puljen i 2024-2048.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0107.png
KLIMAPROGRAM 2022
107
•
•
I alt 2,5 mia. kr. i 2020-30 afsat til Erhvervspuljen.
Grøn industrianalyse.
Øvrige initiativer
•
Afsat 850 mio. kr. til dansk deltagelse i IPCEI for brint.
Industrisektorens udledninger er fra 1990 til 2020 faldet fra 10,1 mio. ton CO
2
e til 7,0 mio. ton CO
2
e, hvilket svarer
til en reduktion på 31 pct.,
jf. figur 8.11.
På baggrund af seneste klimafremskrivning forventes industriens udled-
ninger at være ca. 5,9 mio. ton CO
2
e i 2030. Hvis der tages højde for aftaler indgået i 2022, forventes udlednin-
gerne at falde yderligere til ca. 3,9 mio. ton CO
2
e i 2030. Udledningerne vil primært komme fra fremstillingser-
hverv og bygge-anlæg, mens en mindre del vil komme fra produktion af olie, gas og VE-brændstoffer.
Figur 8.11
Udledninger i industrien 1990-2035 – inkl. korrektion for aftaler indgået i 2022
(mio. ton CO
2
e)
12
10
8
6
4
2
0
1990
2020
2025 2025
(korrigeret)
2030 2030
(korrigeret)
2035
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg (korrigeret)
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer (korrigeret)
Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer
Anm.: Udledningerne i
Klimastatus og –fremskrivning 2022
(ikke-slørede søjler) er ikke korrigeret for effekter af aftaler indgået efter 1. januar 2022. I figuren
er der foretaget en korrektion af udledningerne i 2025 og 2030 (slørede søjler), så reduktionseffekterne af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale
om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er indregnet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at korrigere
udledningerne i 2035.
Kilde:
Klimastatus og Fremskrivning 2022
samt egne beregninger.
Tekniske potentialer
Der er overordnet tre måder at reducere de resterende udledninger i industrisektoren,
jf. figur 8.12.
Udledninger fra særligt lav- og mellemtemperatursegmentet i fremstillingserhvervene kan i vid udstrækning redu-
ceres via elektrificering og energieffektivisering, hvilket også underbygges af
Grøn Industrianalyse.
Udledninger fra højtemperaturprocesser kan reduceres gennem et skift i brændselsforbruget over til ledningsgas,
hvoraf opgraderet biogas vil udgøre en stadig stigende andel frem mod 2030 og efter. For de udledninger i indu-
strien, der kan være svære at reducere, fx procesudledninger fra cementproduktion, vil CO
2
-fangst og CO
2
-lagring
eller -anvendelse desuden være centralt for at nedbringe sektorens udledninger,
jf. teknisk køreplan for CCS.
Udledningerne fra den interne transport vil inden for en kort årrække kunne reduceres ved hjælp af iblanding af
biobrændstof eller PtX-brændsler,
jf. teknisk køreplan for PtX,
ligesom elektrificering og energieffektivisering har
store potentialer
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0108.png
108
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 8.12
Hovedteknologier i omstillingen af industrien
Hovedteknologierne kan give mulighed for at realisere tekniske reduktionspotentialer inden for sektoren,
jf tabel
8.4.
De tekniske potentialer angiver potentielle drivhusgasreduktioner ud over det, der realiseres med vedtagen
politik,
jf. kapitel 6.
CCS på fremstillingserhverv har det største reduktionspotentiale inden for industrisektoren på
op til 2,8 mio. ton CO
2
e i 2030. Teknologien er på et prækommercielt modenhedsniveau. Derudover findes en
række store tekniske reduktionspotentialer, bl.a. inden for CCS og elektrificering på raffinaderier, elektrificering af
olie- og gasindvinding i Nordsøen, samt metanisering af CO
2
fra biogasanlæg, der varierer i modenhed. Elektrifice-
ring af olie- og gasindvinding i Nordsøen er det mest modne og metanisering af CO
2
fra biogasanlæg er fortsat i
pionerfasen.
Tabel 8.4
Tekniske potentialer på industriområdet i 2030
Omstillingselement
Teknisk potentiale (mio
ton CO
2
e i 2030)
0,6 - 0,7
Modenhed
Demonstration-Mo-
den
Prækommerciel
Moden
Prækommerciel
Demonstration-Mo-
den
Prækommerciel
Prækommerciel
Gas og PtX-brændsler i direkte fyrede processer
(i fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren)
Elektrificering af raffinaderier
Elektrificering af olie- og gasindvinding i Nordsøen
CCS på raffinaderier
Elektrificering i procesenergi og intern transport
(i fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren)
CCS i fremstillingserhverv
Skift til bio-feedstock på raffinaderier
Bio- og PtX-brændstoffer i intern transport
(i fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren)
Energieffektivisering i procesenergi og intern transport
0,4 - 0,7
0,2 - 0,9
0 - 0,9
0,4
0 - 2,8
0,3 - 0,5
0,2-0,4
0,4
Moden
Moden
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0109.png
KLIMAPROGRAM 2022
109
(i fremstillingserhverv og bygge-anlægssektoren)
Metanisering af CO
2
fra biogasanlæg
0 - 0,8
Pioner
Anm.: Der er i potentialeopgørelsen ikke taget højde for overlap, eller effekterne fra de tre aftaler fra juni 2022
Aftale om grøn skattereform for industri mv.,
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme.
Hvis de ovenstående tekniske reduktionspotentialer i industrisektoren skal bidrage til indfrielsen af 70 pct. målet,
er det nødvendigt at træffe en beslutning om CCS og elektrificering i Nordsøen og på raffinaderier senest i 2025,
da det kræver større anlægsprojekter, der tager flere år at realisere. Herefter vil beslutningsrummet for industri-
sektorens udledninger blive væsentligt indskrænket.
Figur 8.13
Reduktionspotentialer i industrisektoren frem mod 2030 (mio. ton CO
2
e)
Energieffektivisering i procesenergi og intern
transport
Elektrificering i procesenergi og intern transport
CCS i fremstillingserhverv
CCS på raffinaderier
Skift til bio-feedstock på raffinaderier
Elektrificering af olie- og gasindvinding i Nordsøen
Elektrificering af raffinaderier
Bio- og PtX-brændstoffer i intern transport
Gas og PtX-brændsler i direkte fyrede processer
Metanisering af CO2 fra biogasanlæg
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anm.: Figuren viser hvordan de tekniske reduktionspotentialer i 2030 er afhængig af hvornår der implementeres virkemidler. De tekniske reduktionspotentia-
ler er baseret på det høje skøn og omstillingshastighederne er baseret på det lave skøn, jf. kapitel 5. Der er ikke taget højde for overlap i reduktionspotentia-
lerne.
Der kan iværksættes en række virkemidler for at indfri tekniske reduktionspotentialer helt eller delvist, jf.
tabel 8.5.
Virkemidlerne er eksempler, der kan illustrere forskelle i effekter og omkostninger uden, at der nødvendigvis er
taget stilling til, om det er realistisk, at virkemidlet kan vedtages eller implementeres. Fx kan en højere CO
2
-afgift
styrke incitamentet til omstilling i industrien. En stigning på 100-200 kr. skønnes at give en effekt på 0,3-0,5 mio.
ton CO
2
e i 2030 med en skyggepris på 700-750 kr./ton CO
2
e.
Tabel 8.5
Omkostninger på udvalgte virkemidler
Virkemiddel
Reduktion i 2025
(mio. ton CO
2
e)
Reduktion i
2030
(mio. ton
CO
2
e)
0,3
Gnsn. skyggepris
(kr./ton CO
2
e)
CO
2
-afgift på industri på yderligere 100 kr. per ton i for-
hold til Grøn Skattereform (ekskl. mineralogi mv.)
CO
2
-afgift på industri på yderligere 200 kr. per ton i for-
hold til Grøn Skattereform (ekskl. mineralogi mv.)
Skrotordning for HFC-holdige køleanlæg
0,2
700
*
0,4
0,5
750
*
(0,01 i 2023)
0,0
8.000
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0110.png
110
KLIMAPROGRAM 2022
Øget støtte til biogasproduktion med henblik på 100 pct.
grøn gas i 2030
Yderligere midler til CCS/BECCS
0,0
0,5
1.300*
0,0
0,5
1.200
Anm.: e.b. står for "ej beregnet". Skyggepriser er som udgangspunkt angivet inkl. sideeffekter, men skyggepriser markeret med "*" er uden sideeffekter.
For uddybning af virkemidlerne henvises til appendiks 2. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i
forbindelse med evt. implementering af de enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold. CO
2
e-reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio. ton
CO
2
e, mens skyggeprisen er afrundet til nærmeste 50 kr.
1
Det er i beregningen af CCS-virkemidlet ikke forudsat hvilken sektor en evt. pulje vil bidrage med reduktioner i. Derfor fremgår virkemidlet i flere sektorkøre-
planer
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Skatteministeriet, Miljøministeriet
Regeringens køreplan for industrisektoren
Der er dermed en række tekniske potentialer, som kan reducere udledningerne i sektoren yderligere og mulige
virkemidler til at realisere potentialerne. Beslutninger om disse skal træffes senest i 2025 for at sikre et bredt be-
slutningsrum for virkemidler med effekt i 2030.
Der er for industrien allerede taget en lang række skridt med strategier for CCS, PtX og grøn gas, ligesom der med
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
er indført mere ensartede CO
2
-afgifter. De kommende år vil fokus der-
for være at implementere aftalte tiltag, forhandling af Fit for 55-tiltag med betydning for industrien, samt genbe-
søg af
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
Figur 8.14
Regeringens køreplan for industrisektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om køreplan for fangst, transport og lagring af CO
2
:
Aftalen dækker hele værdikæden, der skal
sikre, at de første anlæg i CCS er i drift i Danmark i 2025, se
teknisk køreplan for CCS.
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer:
Som led i regeringens PtX-strategi er
der bl.a. afsat 1,25 mia. kr. til et PtX-udbud for at accelerere opskalering af PtX-produktion, se teknisk
køreplan for PtX.
Aftale om grøn skattereform for industri mv.:
Med aftalen gøres CO
2
-afgifterne mere ensartede, ligesom
der afsættes 7 mia. kr. frem mod 2030 til en fond til grøn omstilling, der vil dække støtte bl.a. til virksom-
heder, der har sværest ved at omstille sig.
Grøn gasstrategi:
Strategien viser, at det danske gasforbrug kan blive 100 pct. grønt inden 2035, og at
der i Danmark er biomasseressourcer nok til de grønne gasser, som der er brug for til denne del af den
grønne omstilling af gasforbruget.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0111.png
KLIMAPROGRAM 2022
111
EU’s Fit for 55-lovpakke:
i pakken indgår bl.a. CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme, forslag om styrket
kvotehandelssystem. Forslagene er nu overgået til trilogforhandlinger mellem Ministerrådet og EU-Parla-
mentet. I 2022 blev Kommissionens REPowerEU-planen præsenteret i tillæg til Fit for 55-lovpakken som
respons på de stigende energipriser samt uafhængighed af russisk gas. Med REPowerEU foreslår EU-
Kommissionen at hæve det overordnede EU-mål for reducering af energiforbruget mod 2030 yderligere
til knap 39 pct. fra det tidligere foreslåede mål på ca. 36 pct.
Genbesøg om 2025-målet:
Ved genbesøg i 2023 vurderes behovet for yderligere tiltag for at indfri
2025målet efter offentliggørelsen af
Klimastatus og –fremskrivning 2023.
Genbesøg af
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
i 2026 og 2028.:
Genbesøgene af
Aftale om
grøn skattereform for industri mv.
i 2026 og 2028 kan bruges til at justere CO
2
-afgiften i overensstem-
melse med bundprisen, så der er et stabilt prissignal. Yderligere skal der bl.a. ske vurdering af afgiftsni-
veauet for mineralogiske processer. Ved genbesøgene ses på, i hvilket omfang virksomhedernes inve-
steringer i den grønne omstilling står mål med afgiftsniveauet, mens der i 2028 tages initiativ til justerin-
ger af aftalen, hvis udviklingen i perioden har betydet, der kommer markant færre reduktioner end forven-
tet. Endvidere skal der senest ved genbesøget i 2028 tages stilling til indretningen af afgiften efter 2030.
Risikohåndtering ved implementering af industrisektorens tiltag
For at sikre forventet effekt af de eksisterende tiltag,
jf boks 8.3,
er der behov for at vurdere og håndtere risici i
implementering af tiltagene. Tabel 8.6 viser status for udvalgte initiativer, der enten har direkte effekt på udlednin-
gerne i 2030 eller er understøttende i forhold til omstillingen af sektoren.
Tabel 8.6
Implementeringsstatus for udvalgte initiativer i industrisektoren
Aftale
Større milepæle på af-
tale
CO
2
-afgift
Effekt (mio. ton
CO
2
e i 2030)*
2,5
Status for implementering
Statsstøttegodkendelse gennemføres frem
mod ikrafttrædelse i 2025
Rammerne for udmøntning skal fastlæg-
ges blandt aftalepartierne. Herpå gennem-
føres statsstøttegodkendelse frem mod
ikrafttrædelse i 2025
Aftale om grøn
skattereform for in-
dustri mv.
Omstillingsstøtte og
målrettet støtte til fiske-
rierhvervet og gartnerier
Understøttende
Pulje til fangst og lag-
ring af CO
2
(CCS)
FL22 delaftale om
investeringer i et
fortsat grønnere
Danmark
Aftale om strategi
for bæredygtigt
byggeri
1,8
Rammer for udmøntning under afklaring
NECCS-pulje til negative
udledninger
0,5
Udmøntning under forberedelse
CO
2
-krav til stort nybyg-
geri
Understøttende
Dialog med branchen frem mod implemen-
tering i 2023
CCUS-pulje
Klimaaftale for
energi og industri
mv 2020
Erhvervspuljen
0,9
Første udbudsrunde forventes gennemført
i 2022
Første ansøgningsrunde blev gennemført i
2020, de resterende ansøgningsrunder
gennemføres frem til 2029
0,3
Anm.: *CO
2
-effekter er angivet som de estimater, der blev lavet ved aftalens indgåelse.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0112.png
112
KLIMAPROGRAM 2022
Håndtering af væsentligste risici i implementeringen i aftaler i industrisektoren
Initiativerne på industriens område er alle på forskellige stadier af implementering. Der er således ikke initiativer,
der er helt gennemført.
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
Gennemførelse af afgiftsinitiativerne i
Aftale om grøn skattereform for industri mv.,
inklusiv den særlige sats for
mineralogi mv. og omlægning af energiafgifter skal sammen med de øvrige elementer i aftalen, herunder fond til
grøn omstilling, gennemføres i overensstemmelse med EU-retlige forpligtelser, herunder energibeskatningsdirek-
tivet og statsstøttereglerne samt øvrige forpligtelser. Ved beregning af effekterne i
Aftale om grøn skattereform
for industri mv.
indgår derfor en forventning til EU’s kvotehandelsmarked.
I
Aftale om grøn skattereform for industri mv.
er der i fastlæggelse af ikrafttrædelsestidspunkterne taget højde for,
at der skal opnås en statsstøttegodkendelse før afgifts- og støtteelementerne kan træde i kraft. Det er aftalt, at
der indføres en bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer som forventet. Eventu-
elle ændringer af CO
2
-afgiften besluttes i forbindelse med genbesøgene af aftalen i 2026 og 2028. Genbesøgene i
2026 og 2028 er netop en anledning til at justere CO
2
-afgiften i overensstemmelse med bundprisen, så der er et
stabilt prissignal. Regeringen forpligter sig ud over dette til at indkalde partierne, hvis der sker ekstraordinære af-
vigelser fra den forventede udvikling i kvoteprisen.
Tabel 8.5
om eksempler på virkemidler inden for industrisektoren viser, at der er andre mulige virkemidler, hvis de
besluttede tiltag ikke implementeres planmæssigt eller udledningerne ikke reduceres som forventet. Figur 8.13
om beslutningsrum viser, at der fortsat er tid til træffe beslutningerne, når aftalepartierne gør status. Med
Aftale
om etablering af en grøn fond
reserveret 53,5 mia. kr. frem mod 2040 til at bidrage til den grønne omstilling af
Danmark, herunder indfrielse af Danmarks klimamål, så der er mulighed for yderligere investeringer.
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 og FL22 delaftale om Investeringer i et fortsat grønnere Danmark
Erfaringer fra første udbudsrunde af CCUS-puljen og den foreløbige markedsdialog i forbindelse med NECCS-pul-
jen til negative udledninger viser, at der er stor interesse for at søge midler til CCS-projekter. Puljernes effekt vil
afhænge af de endelige budpriser, der er særligt følsomme over for den aktuelle udvikling i omkostninger til etab-
lering og drift, prisudviklingen på EU’s kvotehandelsmarked og mulige indtægter fra salg af frivillige klimakredit-
ter. Der er endnu ikke etableret og demonstreret en værdikæde, der fanger, transporterer og lagrer CO₂ i Danmark.
Det tidsmæssige sammenfald med tidspunkt for værdikædens etablering udgør en væsentlig risiko i forhold til,
om der opnås væsentlige effekter fra CCS i 2025. Der er en mindre risiko relateret til forventede effekter fra CCS i
2030.
Regeringen arbejder for, at kvotehandelssystemet skal sikre et omkostningseffektivt incitament til reduktionstil-
tag, herunder CCS. EU-Kommissionens forslag til Fit for 55-lovpakken, vil bl.a. tilføre yderligere midler fra kvote-
handelssystemet til EU’s Innovationsfond, der vil øge støtten til CCS. Regeringen fremlagde i forbindelse med
FFL23 forslag om etablering af sekretariat og rejsehold, der skal arbejde for hjemtagning af midler fra EU’s inno-
vationsfond. Desuden arbejder regeringen for udviklingen af et fælleseuropæisk certifikationssystem for CO₂-op-
tag, der skal understøtte et fremvoksende marked for frivillige klimakreditter, der kan bidrage væsentligt til finan-
siering af reduktionstiltag.
Effekten af Erhvervspuljen afhænger af, at der er tilstrækkelig kommerciel interesse for at søge puljerne. Erfarin-
gerne fra de første ansøgningsrunder har vist relativt lavt afløb fra puljen. Dermed kan effekten på 0,3 mio. ton
CO
2
e i 2030 blive reduceret.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
justeres søgekriterierne i Erhvervspuljen, således at virksomheder-
nes incitament i højere grad understøtter en konvertering til grøn energi. Der igangsættes i alt syv konkrete tiltag,
der skal sikre et større afløb fra Erhvervspuljen.
Uddybende køreplan for industrisektoren
Industrisektorens udledninger fordeler sig primært som udledninger fra fremstillingserhverv og bygge-anlæg,
jf.
nedenfor.
Fordelingen af udledningerne og regeringens uddybende køreplan for udledningskategorierne fremgår
af
figur 8.15.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0113.png
KLIMAPROGRAM 2022
113
Figur 8.15
Udledningskategorier i industrisektoren 2030 (mio. ton CO
2
e)
Fremstillingserhver
v og bygge-anlæg
2,2
57%
Produktion af olie,
gas og VE-
brændstoffer
1,7
43%
Anm.: Udledningerne er korrigeret for effekter af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale om kilometerbaseret vejaf-
gift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme
af juni 2022.
Kilde:
Klimastatus og -fremskrivning 2022
samt egne beregninger.
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Over halvdelen af udledningerne i sektoren i 2030 (ca. 2,2 mio. ton) kommer fra fremstillingserhverv og
bygge-anlæg. For at nedbringe udledningerne har regeringen og relevante aftalepartier besluttet:
•
Puljer til elektrificering og energieffektivisering:
Midler til Erhvervspuljen og tilskudspulje til grøn
omstilling og energieffektivisering i erhvervet. Justeringer af Erhvervspuljen i
Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022
skal sikre et større afløb for puljens midler.
Aftale om grøn skattereform for industri mv.:
Med indførsel af en ny og ambitiøs CO
2
-afgift er der
skabt et styrket incitament til at elektrificere, energieffektivisere og konvertere væk fra fossile
brændsler. Der er afsat 7 mia. kr. til fond til grøn omstilling, der bl.a. skal give omstillingsstøtte
målrettet de virksomheder, der har sværest ved omstilling samt pulje til CCS.
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
og
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten:
Afta-
lerne anslås reducere udledninger inden for bygninger og byggeri på 0,8 mio. ton CO
2
i 2030, bl.a.
gennem reduktioner i anvendelse af fossilt brændstof på byggepladserne.
Krav til byggeri:
Der indføres fra 2023 CO
2
-krav til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratme-
ter, ligesom der stilles krav om at foretage livscyklusanalyser (LCA) for nybyggeri generelt.
Styrket analysegrundlag:
Bl.a. udvikles livcyklusanalyser (LCA) og totaløkonomiske beregninger
(LCC) sat mere retvisende miljødata for materialer, og muligheden for indførelse af CO
2
-redukti-
onshensyn i udbud undersøges. Derudover kortlægges spild af materialer, og der fortages hel-
hedsvurderinger ved renoveringer, så ombygninger og renoveringer kan afspejle den rette balance
mellem økonomi, kvalitet og klimabelastning på lang sigt.
•
•
•
•
Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer
Udledningerne i 2030 består primært af udledninger fra eget forbrug af fossile brændsler på indvindings-
platformene i Nordsøen og på raffinaderierne, mens der er mindre udledninger fra flaring, dvs. afbrænding
af gas, og andre flygtige udledninger. For at nedbringe udledningerne har regeringen og aftalepartierne
besluttet:
•
Stop for udvinding af olie og gas i Nordsøen:
Danmark har som det første store olie-produce-
rende land i EU sat en slutdato for olieudvinding og aflyser 8. udbudsrunde såvel som alle fremti-
dige udbudsrunder. Som led i aftalen blev der igangsat en elektrificeringsanalyse i samarbejde
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0114.png
114
KLIMAPROGRAM 2022
med olie- og gasbranchen. De første konceptstudier af mulige scenarier blev færdiggjort i 2022,
og frem mod 2023 analyseres mulighederne yderligere for de mest lovende scenarier.
•
CO
2
-afgift:
Nordsøen og olieraffinaderier er i dag helt fritaget for CO
2
- og energiafgifter. Med
Af-
tale om grøn skattereform for industri mv.
omfattes disse områder nu af CO
2
-afgift.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0115.png
KLIMAPROGRAM 2022
115
Affaldssektoren
Affaldssektorens udledninger forventes at udgøre ca. 6 pct. af Danmarks CO
2
e-udledninger i 2030, svarende til
1,8 mio. ton CO
2
e. Den primære drivhusgasudledning fra affaldssektoren kommer i 2030 fra forbrænding af af-
fald. Derudover vil der være udledninger fra metantab fra biogas, deponier, kompostering og spildevand.
Regeringen har i 2020 indgået en bred aftale om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi,
der læg-
ger op til en væsentlig omorganisering af sektoren. Aftalen indeholder visioner om, at affaldssektoren skal være
klimaneutral i 2030, at affaldskurven skal knækkes, og at 80 pct. af dansk plast skal udsorteres fra forbrændingen
i 2030. Intentionen med aftalen er at skabe de bedste rammer for cirkulær økonomi, innovation og nytænkning af
affaldsløsninger til gavn for både borgere, klimaet og miljøet. Cirkulær økonomi skal samtidig føre til nye danske
erhvervseventyr.
Aftalens tiltag reducerer mængden af affald til forbrænding gennem mere genbrug og genanvendelse. Det sker
bl.a. gennem øget og strømlinet indsamling af affald, bedre rammer for genbrug og udvikling i nye affaldsteknolo-
gier. Forbrændingskapaciteten skal derudover reduceres og tilpasses de danske forbrændingsegnede affalds-
mængder, så den ledige kapacitet ikke fyldes op af importeret affald. Der er skabt klare regler for, at kommunale
forbrændingsanlæg kan etablere CO
2
-fangst til det resterende affald, hvilket giver mulighed for, at sektoren frem-
adrettet kan levere et markant bidrag til yderligere CO
2
-reduktioner.
I det kommende udspil om cirkulær økonomi i 2023 tages næste skridt til at opnå visionerne i aftale om
Klima-
plan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
Boks 8.7
Udvikling inden for forbrug af plastikposer
Der er i de senere år sket en udvikling i retning af at reducere affaldsmængden, herunder omfanget af
plastaffaldet. I 2015 købte hver dansker i gennemsnit ca. 60 plastikposer om året, hvilket er reduceret til
ca. 30 plastikposer per person i 2021.
Figur 8.16
Antallet af plastikposer per person, 2014-2021
70
60
50
40
30
20
10
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Anm. Poser perborger er beregnet ud fra provenuindtægter, samt en antaget vægt perplastikpose på 25 g. perstk. Vægten perplastikpose
bygger på COWI-rapport af juni 2020 ”Markedsanalyse og kortlægning af engangsplastprodukter og deres alternativer”, hvori det blev oplyst
at ”en plastikposer typisk vejer mellem 20-45 g. I den lave ende findes typisk plastikbæreposerne i supermarkederne.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0116.png
116
KLIMAPROGRAM 2022
Status for affaldssektoren
Regeringen har siden dens indtræden indgået en række aftaler inden for affaldssektoren, der indeholder større
initiativer med forventede reduktionseffekter om fx mindre affaldsforbrænding, og som derudover indeholder initi-
ativer, der understøtter den grønne omstilling af affaldssektoren. Aftalernes hovedinitiativer fremgår af
boks 8.4:
Boks 8.8
Udvalgte initiativer fra aftaler i affaldssektoren
Opfølgning på Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
•
•
•
Styrket og risikobaseret affaldstilsyn med virksomheders affaldshåndtering
Robust regulering af affaldsgebyret
Tekstilaffald skal indsamles senest d. 1. juli 2023
Selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser
•
Selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser.
Klimaaftale om grøn strøm og varme
•
Regulering af metantab fra biogasproduktionen, som reducerer udledningerne fra metantab fra
biogasanlæg
Aftale om udmøntning af udvidet producentansvar for emballage
•
Model for udmøntning af EU-krav om udvidet producentansvar for emballage og engangsplast-
produkter, så producenter fremover skal afholde alle omkostninger til håndtering af emballage-
affald.
Grøn skattereform for industri mv.
•
Pulje til fangst og lagring af CO
2
e (CCS).
Aftale om fangst og transport af CO
2
•
Klar hjemmel til CO₂e-fangst på affaldsforbrændings- og biomasseanlæg.
Klimaaftale for energi og industri, 2020 samt delaftaler i 2021 og 2022
•
•
16 mia. kr. afsat til CCUS-puljen samt 2,5 mia. kr. til pulje til negative udledninger.
Kommunale anlæg kan etablere CCS som tilknyttet virksomhed.
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
•
•
•
•
•
Øget og strømlinet affaldssortering – husstandsnær indsamling af 10 affaldsfraktioner.
En stærk genanvendelsessektor – private aktører får adgang til genanvendeligt husholdnings-
affald.
Mere genanvendelse af plastaffald, bl.a. ved sektorsamarbejder og krav om 60 pct. reel genan-
vendelse af det indsamlede plastaffald.
Tilpasning af forbrændingskapaciteten til forventede mængder af dansk forbrændingsegnet
affald i 2030, så den ledige kapacitet ikke fyldes op af importeret affald.
Mindre affald og mere cirkulær økonomi bl.a. ved krav om standardiserede nedrivningsplaner i
byggeriet og bedre muligheder for genbrug,
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0117.png
KLIMAPROGRAM 2022
117
•
Tiltag til en energi- og klimaneutral vandsektor igennem bl.a. grænseværdier for renseanlæg-
genes lattergasemissioner.
Affaldssektorens udledninger er fra 1990 til 2020 steget fra ca. 2,6 mio. ton CO
2
e til ca. 2,9 mio. ton CO
2
e, hvilket
svarer til en stigning på ca. 11,5 pct.
jf. figur 8.17.
På baggrund af seneste klimafremskrivning forventes affalds-
sektorens udledninger at være ca. 2,3 mio. ton CO
2
e i 2030. Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er det
aftalt at indføre regulering, der begrænser metantab fra biogasanlæg. Initiativet forventes at reducere udlednin-
gerne med ca. 0,5 mio. ton CO
2
e i 2030. Hvis der tages højde for initiativet om metantab, forventes udledningerne
at falde yderligere til ca. 1,8 mio. ton CO
2
e i 2030. Udledningerne vil primært komme fra metantab fra biogasan-
læg og affaldsforbrænding, mens en mindre del vil komme fra deponi, kompostering og spildevand.
Figur 8.17
Udledninger i affaldssektoren 1990-2035 – inkl. korrektion for aftaler indgået i
2022 (mio. ton CO
2
)
4
3
3
2
2
1
1
0
1990
2020
2025 2025
(korrigeret)
Spildevand
Biogaslækage
Spildevand (korrigeret)
Biogaslækage (korrigeret)
2030 2030
(korrigeret)
2035
Affaldsforbrænding
Deponi
Affaldsforbrænding (korrigeret)
Deponi (korrigeret)
Kompostering
Øvrige
Kompostering (korrigeret)
Øvrige (korrigeret)
Anm.: Udledningerne i
Klimastatus og –fremskrivning 2022
(ikke-slørede søjler) er ikke korrigeret for effekter af aftaler indgået efter 1. januar 2022. I figuren
er der foretaget en korrektion af udledningerne i 2025 og 2030 (slørede søjler), så reduktionseffekterne af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale
om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme
af juni 2022 er indregnet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at
korrigere udledningerne i 2035.
Kilde:
Klimastatus – og fremskrivning 2022.
Tekniske potentialer
Der er overordnet set fem måder at reducere de resterende udledninger i 2030 i affaldssektoren,
jf. figur 8.18:
1.
Forbedret design og udbredelsen af cirkulære forretningsmodeller
kan forlænge produkters levetid,
styrke genbrug og dermed reducere affald som sendes til forbrænding.
Øge genanvendelsen ved øget udsortering af affald samt udvikling af avancerede sorterings- og gen-
anvendelsesteknologier
reducerer mængden af affald til forbrænding, herunder også fossilt affald.
Omstille fra fossile til bio- og CCU-baserede materialer
(indfanget CO
2
e kan anvendes i nye produkter
og materialer) for at reducere mængden af fossilt affald, der sendes til forbrænding, såfremt den sam-
lede miljø- og klimabelastning er lavere end for de fossile alternativer.
Etablere CCS på forbrændingsanlæggene.
CCS på forbrændingsanlæggene kan reducere fossile udled-
ninger og levere negativ udledninger fra biobaseret affald.
2.
3.
4.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0118.png
118
KLIMAPROGRAM 2022
5.
Reducere udledninger ved biologisk behandling af affald og deponi
ved at udvikle løsninger inden for fx
pyrolyse og reaktorkompostering, som kan begrænse udledninger fra biologisk behandling af fx haveaf-
fald og spildevandsslam.
Figur 8.18
illustrerer de hovedteknologier, der er centrale i omstillingen af sektoren.
Figur 8.18
Hovedteknologier i omstilling af affaldssektoren
Hovedteknologierne kan give mulighed for at realisere tekniske reduktionspotentialer inden for sektoren,
jf. tabel
8.7.
De tekniske potentialer angiver potentielle drivhusgasreduktioner ud over det, der realiseres med vedtagen
politik,
jf. kapitel 6.
CCS på affaldsforbrændingsanlæg har det største tekniske potentiale inden for affaldssekto-
ren, der er op til 2,4 mio. ton CO
2
e i 2030. CCS er på et prækommercielt modenhedsniveau. Derudover er der et
potentiale i øget og bedre genanvendelse samt at reducere affaldsmængderne, som varierer i modenhedsniveau
fra prækommerciel til moden.
Tabel 8.7
Teknisk reduktionspotentiale i affaldssektoren i 2030
Omstillingselement
Teknisk reduktionspotentiale
(mio. ton. CO
2
e i 2030)
Modenhed
Genanvendelse og affaldsreduktion
CCS på affaldsforbrændingsanlæg
0,3 Prækommerciel-Moden.
0-2,4 Prækommerciel
Anm.
:
Der er i potentialeopgørelsen ikke taget højde for overlap, eller effekterne fra de tre aftaler fra juni 2022 Aftale om grøn skattereform for industri mv.,
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler samt Klimaaftale om grøn strøm og varme.
Hvis de ovenstående tekniske reduktionspotentialer i affaldssektoren skal bidrage til indfrielsen af 70 pct. målet,
er det nødvendigt at træffe beslutning om at sikre velfungerende rammevilkår for CCS på de kommunale affalds-
forbrændingsanlæg frem mod 2025. Det skyldes, at det kræver større anlægsprojekter, der tager flere år for at
blive realiseret. Herefter vil beslutningsrummet for sektoren være væsentligt indskrænket.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0119.png
KLIMAPROGRAM 2022
119
Det tekniske reduktionspotentiale for genanvendelse og affaldsreduktion falder løbende frem mod 2030, da ind-
frielse af potentialet er betinget af mindre affaldsproduktion, mere udsortering af fossilt affald samt bedre genan-
vendelse.
Figur 8.19
Reduktionspotentialer i affaldssektoren frem mod 2030 (mio. ton CO
2
e)
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
CCS på affaldsforbrændingsanlæg
Genanvendelse og affaldsreduktion
Anm.: Figuren viser hvordan de tekniske reduktionspotentialer i 2030 er afhængig af hvornår der implementeres virkemidler. De tekniske reduktionspotentia-
ler er baseret på det høje skøn og omstillingshastighederne er baseret på det lave skøn, jf. kapitel 5. Der er ikke taget højde for overlap i reduktionspotentia-
lerne.
For at indfri de tekniske reduktionspotentialer helt eller delvist kan der iværksættes forskellige mulige virkemidler,
jf. tabel 8.8.
Virkemidlerne er eksempler, der kan illustrere forskelle i effekter og omkostninger uden at forholde
sig til, om et det er realistisk, at et virkemiddel kan vedtages eller implementeres. Fx kan yderligere midler til
CCS/BECCS bidrage med 0,5 mio. ton CO
2
e yderligere reduktion i 2030 med en gennemsnitlig skyggepris på
1.200 kr. Det kan dog ikke forudsættes, at en opskalering af CCS-puljer vil betyde yderligere reduktioner i affalds-
sektoren, eftersom at puljen kan tilgå anlæg på tværs af sektorer.
Tabel 8.8
Omkostninger på udvalgte virkemidler
Virkemiddel
Reduktion i
2025
(mio. ton CO
2
e)
0,0
Reduktion i
2030
(mio. ton CO
2
e)
0,5
Gnsn. skygge-
pris
(kr./ton CO
2
e)
1.200
Yderligere midler til CCS/BECCS
2
Fremme kombineret biogas- og reaktorkompostering som me-
tode til lavere drivhusgasemission
1
Krav om reduktionstiltag på deponier
1
0,01
0,0
0,1
0,01
150
700
Anm.: e.b. står for "ej beregnet". Skyggepriser er som udgangspunkt angivet inkl. sideeffekter, men skyggepriser markeret med "*" er uden sideeffekter. For
uddybning af virkemidlerne henvises til appendiks 2. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i forbin-
delse med evt. implementering af de enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold. CO
2
e-reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio. ton CO
2
e,
mens skyggeprisen er afrundet til nærmeste 50 kr.
1
Skyggeprisen forbundet med de to virkemidler er behæftet med stor usikkerhed, da data og vidensgrundlag er meget spinkelt. Der henvises til virkemiddelka-
taloget I appendiks for detaljeret beskrivelse af usikkerhederne.
2
Det er i beregningen af CCS-virkemidlet ikke forudsat hvilken sektor en evt. pulje vil bidrage med reduktioner i. Derfor fremgår virkemidlet af flere sektorkøre-
planer.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljøministeriet
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0120.png
120
KLIMAPROGRAM 2022
Regeringens køreplan for affaldssektoren
Der er dermed en række tekniske potentialer for at reducere udledningerne i sektoren yderligere og mulige virke-
midler til at realisere potentialerne. Beslutninger om disse skal træffes senest 2025 for at sikre et bredt beslut-
ningsrum for virkemidler med effekt i 2030. Herefter vil beslutningsrummet for sektoren være væsentligt ind-
skrænket.
I regeringens køreplan for affaldssektoren vil regeringen præsentere et udspil i 2023, der tager næste skridt mod
en klimaneutral affaldssektor og cirkulær økonomi,
jf. figur 8.20.
Frem mod udspillet fortsætter implementeringen
af aftale om
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
fra 2020, ligesom analyser, der følger af afta-
len sideløbende vil styrke beslutningsgrundlaget frem mod udspillet.
Figur 8.20
Regeringens køreplan for affaldssektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO
2
:
Aftalen dækker hele værdikæden, der skal
sikre, at de første anlæg i CCS er i drift i Danmark i 2025, se
teknisk køreplan for CCS.
Aftale om udmøntning af udvidet producentansvar:
Producenter skal fra 1. januar 2025 afholde alle om-
kostningerne til håndtering af deres emballageaffald. Det giver dem større incitament til at designe til
genbrug og genanvendelse samt reducere materialeforbrug.
Aftale om grøn skattereform for industri mv.:
Energiafgifter på fossile brændsler omlægges, så CO
2
-
lette brændsler som fx affald med højt biogent indhold vil blive relativt billigere, hvorved den samlede
afgiftsbelastning for affaldsforbrænding falder. Partierne noterer sig, at en omlægning af rumvarmeaf-
gifterne på affaldsområdet kan have betydning for EU-forpligtelser for affaldssektoren, kapacitetstilpas-
ning, import, udsortering og genanvendelsesmål. Såfremt kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i takt
med affaldsmængderne, iværksættes supplerende virkemidler
jf. Aftale om Klimaplan for en grøn affalds-
sektor og cirkulær økonomi,
der ligeledes forpligter regeringen til i 2022 at analysere, hvordan affaldsaf-
gifterne kan bidrage til at understøtte yderligere CO
2
-reduktioner i affaldssektoren og omstillingen til cir-
kulær økonomi.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022:
Der indføres regulering af metantab fra biogasproduktion,
der forventes at nedbringe metantabet til 1 pct. svarende til ca. 0,5 mio. ton CO
2
e, jf.
Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0121.png
KLIMAPROGRAM 2022
121
Opfølgning på Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi:
Affaldstilsynet for virksomhe-
ders håndtering af affald styrkes og praksis strømlines, hvilket har til formål at fremme lige konkurrence-
vilkår og sikre høj genanvendelse. Der er fastsat en frist for indsamling af tekstiler per 1. juli 2023. Der-
udover sikres en robust regulering af affaldsgebyret.
Opfølgning på endelig afrapportering fra ekspertgruppe for en grøn skattereform:
Ekspertgruppen for
en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige afrapportering i 2023, hvor ekspert-
gruppen bl.a. skal forholde sig til landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. Regeringen vil frem-
lægge et udspil, der følger op på ekspertgruppens anbefalinger. Her vil regeringen ligeledes forholde sig
til udledninger fra affald (ekskl. forbrænding).
Klimaneutral affaldssektor og cirkulær økonomi:
Regeringen vil i 2023 præsentere et udspil, hvor rege-
ringen vil fremlægge næste skridt mod visionerne fra
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi.
Tilpasning af forbrændingskapaciteten:
Regeringen vil i 2023 fremsætte lovforslag om ny organisering
af forbrændingssektoren
jf. Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.”
Risikohåndtering ved implementering af affaldssektorens tiltag
For at sikre forventet effekt af de eksisterende tiltag,
jf. boks 8.4,
er der behov for at vurdere og håndtere risici i
implementering af tiltagene. Tabel 8.9 viser status for udvalgte initiativer, der enten har direkte effekt på udlednin-
gerne i 2030 eller er understøttende i forhold til omstillingen af sektoren.
Tabel 8.9
Implementeringsstatus for udvalgte initiativer i affaldssektoren
Aftale
Større milepæle på aftale
Effekt (mio. ton
CO
2
e i 2030)
Status for implementering
Øget og strømlinet affalds-
sortering
Tiltaget er implementeret d. 1. juli 2021
med mulighed for dispensation til udgan-
gen af 2022. Tekstilaffald skal indsamles
senest 1. juli 2023
Lovgivning er trådt i kraft 1. juli 2022. Kom-
munernes skal udbyde genanvendeligt af-
fald fra 1. juli 2023
En stærk genanvendelses-
sektor
Klimaplan for en
grøn affaldssektor
og cirkulær øko-
nomi
Opfølgende aftale
Udvidet producentansvar for
emballage og engangspla-
stik
Mindre forbrænding og min-
dre import af affald til for-
brænding
En energi- og klimaneutral
vandsektor (Grænseværdi
for lattergas)
0,7
Lovgivning træder i kraft 1. januar 2025
Lovgivning forventes vedtaget 2023 og im-
plementeres frem mod 2025
Tiltaget implementeres fra 2025
Klimaaftale for
energi og industri
mv. 2020
CCUS-pulje, støtteudbud
åbent for affaldsforbræn-
dingsanlæg
0,9
Første udbudsrunde forventes
gennemført i 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0122.png
122
KLIMAPROGRAM 2022
FL22 delaftale
om investeringer i
et fortsat
grønnere
Danmark
Aftale om grøn
skattereform for
industri mv.
Klimaaftale om
grøn strøm og
varme
NECCS-puljen til negative
udledninger, støtteudbud
åbent for affaldsforbræn-
dingsanlæg (kun støtte til
biogen andel af udledninger)
0,5
Udmøntning under forberedelse, forventes
udbud i midten af 2023
Pulje til fangst og
lagring af CO
2
(CCS)
1,8
Rammer for udmøntning under
afklaring.
Begrænse metantabet fra
biogasanlæg
0,5
Bekendtgørelsesændring med ikrafttræ-
delse 1. januar 2023.
Anm.: *CO
2
-effekter er angivet som de estimater, der blev lavet ved aftalens indgåelse.
Håndtering af væsentligste risici i implementeringen i aftaler i affaldssektoren
Overordnet set vil det planlagte genbesøg af affaldssektoren i 2023 sikre, at der løbende følges op på implemen-
teringen af aftalerne. Her vil der være mulighed for at iværksætte tiltag, som kan støtte op om initiativerne og der-
med håndtere risici i tilfælde af, at de materialiserer sig
jf. boks.
Tabel 8.8 om eksempler på virkemidler inden for
affaldssektoren viser, at der er andre mulige virkemidler, hvis de besluttede tiltag ikke implementeres planmæs-
sigt, eller udledningerne ikke reduceres som forventet. Figur 8.19 om beslutningsrum viser, at der fortsat er tid til
at træffe beslutninger, når aftalepartierne gør status i 2023. Med
Aftale om etablering af en grøn fond
er der reser-
veret 53,5 mia. kr. frem mod 2040 til at bidrage til den grønne omstilling af Danmark, herunder indfrielse af Dan-
marks klimamål, så der er mulighed for yderligere investeringer.
Nedenfor uddybes de væsentligste risici, der kan have betydning for indfrielsen af 70 pct. målet.
Tilpasning af forbrændingskapacitet
Der er risiko for, at der ikke sker en tilstrækkelig tilpasning af forbrændingskapaciteten som følge af konkurrence-
udsættelsen af det forbrændingsegnede affald, hvor forbrændingsanlæg fremover skal konkurrere om at for-
brænde det mest miljørigtigt og billigst. Hvis det sker, kan det reducere eller forsinke effekten på 0,7 mio. ton
CO
2
e i 2030. Risikoen håndteres ved, at såfremt kapacitetsudviklingen ikke udvikler sig i takt med affaldsmæng-
derne, indføres en afgift på forbrænding (fx pr. ton affald til forbrænding eller målrettet plastik), med mindre et
alternativt virkemiddel viser sig at være bedre egnet, herunder fx CO2-krav eller krav til plastikindhold i det sorte-
rede affald til forbrænding.
CCS
De foreløbige erfaringer fra første udbudsrunde af CCUS-puljen og den foreløbige markedsdialog i forbindelse
med NECCS-puljen til negative udledninger viser, at der er stor interesse for at søge midler til CCS-projekter. Pul-
jernes effekt vil afhænge af de endelige budpriser, der er særligt følsomme over for den aktuelle udvikling i om-
kostninger til etablering og drift, prisudviklingen på EU’s kvotehandelsmarked og mulige indtægter fra salg af fri-
villige klimakreditter. Der er endnu ikke etableret og demonstreret en værdikæde, der fanger, transporterer og lag-
rer CO₂
e
i Danmark. Det tidsmæssige sammenfald med tidspunkt for værdikædens etablering udgør en væsentlig
risiko for, om der opnås væsentlige effekter fra CCS i 2025. Der er en mindre risiko relateret til forventede effekter
fra CCS i 2030.
Regeringen arbejder for, at kvotehandelssystemet skal sikre et omkostningseffektivt incitament til reduktionstil-
tag, herunder CCS. EU-Kommissionens forslag til Fit for 55-lovpakken vil bl.a. tilføre yderligere midler fra kvote-
handelssystemet til EU’s Innovationsfond, der vil øge støtten til CCS, hvilket vil bidrage til at reducere risici for na-
tionale CCS initiativer. Regeringen fremlagde i forbindelse med finanslovsforslaget for 2023 forslag om etable-
ring af sekretariat og rejsehold, der skal arbejde for hjemtagning af midler fra bl.a. EU’s innovationsfond. Desuden
arbejder regeringen for udviklingen af et fælleseuropæisk certifikationssystem for CO₂-optag, der skal understøtte
et fremvoksende marked for frivillige klimakreditter, der kan bidrage væsentligt til finansiering af reduktionstiltag.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0123.png
KLIMAPROGRAM 2022
123
Metantab fra biogasanlæg
Endelig er der risiko for, at metantab fra biogasanlæg ikke kan udbedres, og at der ikke er tilstrækkelig kontrol
med anlæggene. Dette kan reducere effekten på ca. 0,5 mio. ton CO
2
e i 2030. Reguleringen kan håndhæves ved
påbud om udbedringer af kilder til metantab og med bøder og ultimativt støtteophør som sanktionsmulighed, i
tilfælde af grove overtrædelser, indtil kravene er overholdt.
Uddybende køreplan for affaldssektorens drivhusgasudledninger
Affaldssektorens udledninger fordeler sig,
jf. figur 8.21,
primært som udledninger fra affaldsforbrændingen, de-
poni og biogaslækage og kompostering. Fordelingen af udledningerne og regeringens uddybende køreplan for
udledningskategorierne fremgår nedenfor.
Figur 8.21
Udledningskategorier i affaldssektoren i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Biogaslækage
0,4
21%
Øvrige
0,0
2%
Affaldsforbrænding
0,6
34%
Deponi
0,4
23%
Kompostering
0,2
9%
Spildevand
0,2
11%
Anm.: Udledningerne er korrigeret for effekter af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale om kilometerbaseret vejaf-
gift for lastbiler samt Klimaaftale om grøn strøm og varme af juni 2022.
*”Øvrige” er 0,03 mio. ton CO
2
e og afrundes til 0.
Kilde: Klimastatus og –fremskrivning 2022 samt egne beregninger
Affaldsforbrænding
Udledningerne fra affaldsforbrændingen forventes at blive reduceret til 0,65 mio. ton CO
2
e i 2030. For at
nedbringe udledningerne har regeringen og relevante aftalepartier besluttet følgende:
•
Genanvendelse og klarere rammer:
Erhverv og husholdninger skal sortere deres affald i 10
fraktioner. Kommuner skal fremover skal udbyde behandlingen af genanvendeligt hushold-
ningsaffald til private aktører, så der gives bedre mulighed for skala og investeringer i effektive
anlæg og dermed udnyttelse af stordriftsfordele i behandlingen af de genanvendelige affalds-
fraktioner.
Udvidet producentansvar for emballage og engangsplast:
Producenter skal i henhold til et EU-
direktiv afholde omkostninger til håndtering af deres emballageaffald. De får dermed større
incitament til at genanvende, genbruge og reducere materialeforbrug.
Tilpasning af forbrændingskapacitet:
Kapacitetstilpasning på affaldsforbrændingsanlæg til de
forventede danske affaldsmængder i 2030 forventes at være implementeret fra 2025. Tilpas-
ning af forbrændingskapaciteten skal ske gennem en udbudsbaseret løsning, hvor affaldsfor-
brændingsanlæggene skal konkurrere om affaldet, så det behandles, hvor det kan gøres mest
miljørigtigt, bedst og billigst.
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0124.png
124
KLIMAPROGRAM 2022
Kompostering
Udledninger fra kompostering forventes at forblive nogenlunde konstante ind til 2030 på ca. 0,2 mio. ton
CO
2
e. For at nedbringe udledningerne har regeringen og aftalepartierne besluttet følgende:
•
Analyse af nye tiltag inden for kompostering:
Der udarbejdes en analyse af udledninger fra
kompostering, der skal pege på nye tiltag, der sikrer reduktion af drivhusgasudledninger fra
haveaffald på mindst 20 pct.
Metantab fra biogas
Udledningen af metantab fra biogasanlæg forventes at udgøre 0,4 mio. ton CO
2
e i 2030. For at ned-
bringe udledningerne har regeringen og aftalepartierne besluttet følgende:
•
Regulering af metantab fra biogasproduktion:
Der indføres regulering af metantab fra biogas-
produktion, der forventes at nedbringe metantabet til 1 pct. svarende til en reduktion på ca. 0,5
mio. ton CO
2
e.
Deponi
Udledningerne på deponier forventes at falde til 0,4 mio. ton CO
2
e i 2030. For at nedbringe udlednin-
gerne har regeringen og aftalepartierne besluttet følgende:
•
Initiativ om lokale reduktionstiltag:
Der er igangsat initiativ, der undersøger mulige lokale re-
duktionstiltag på deponier og affaldsbehandlingsanlæg.
Spildevand
Udledningerne fra spildevandsanlæg forventes at forblive nogenlunde konstant på ca. 0,2 mio. ton CO
2
e
i 2030. For at nedbringe udledningerne har regeringen og relevante aftalepartier besluttet følgende:
•
•
Grænseværdier:
Der indføres grænseværdier, der forventes at halvere lattergasemissionerne
på større renseanlæg for spildevand.
Analyser:
Der iværksættes en række analyser fx om miljø- og klimaeffekter af konsolidering af
vandsektoren.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0125.png
KLIMAPROGRAM 2022
125
Transportsektoren
Transportsektorens udledninger forventes at udgøre ca. 36 pct. af Danmarks samlede CO
2
e-udledninger i 2030,
svarende til 10,2 mio. ton CO
2
e.
Regeringen har primært gennemført initiativer målrettet de delsektorer i transportsektoren, hvor udledningerne er
størst, og hvor grønne teknologier er mest modne, det vil sige primært i vejtransporten.
Vejtransporten udgjorde ca. 91 pct. af transportsektorens nationale udledninger i 2020, hvoraf ca. 57 pct. stam-
mede fra personbiler. Elektrificeringen af personbiler er i de seneste år steget, da elbiler nu er modnet teknisk og
er markedsparate samt fremmet gennem
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
og støtte til ladeinfrastruk-
tur. For den tunge vejtransport forventes elektrificering på sigt at kunne udgøre hovedteknologien til at reducere
CO
2
e-udledninger, mens indirekte elektrificering i form af brintlastbiler og andre VE-brændstoffer ligeledes forven-
tes at spille en rolle i omstillingen af den tunge transport.
Boks 8.9
Udvikling i den grønne omstilling af vejtransporten
Der er de sidste ti år sket markant stigning i bestanden af elbiler. Fra 2010 til 2019 steg bestanden af
elbiler fra omkring 600 stk til 15.510 stk. Baseret på eksisterende aftaler, forventes denne udvikling at
fortsætte, således at der i 2030 forventes ca. 740.000 elbiler på vejene,
jf. figur 8.22.
Sammen med plug
in/hybridbiler forventes ambitionen om 1 mio. grønne biler fra
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
at blive opfyldt.
Figur 8.22
Udvikling i bestanden af elbiler, 2010-2030
800
600
1000 stk. el-biler
400
200
0
Kilde: Klimastatus og fremskrivning 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0126.png
126
KLIMAPROGRAM 2022
Samme tendens ses i udrulningen af ladeinfrastrukturen,
jf. figur 8.23.
Der er i en række aftaler afsat
midler til at understøtte udrulningen af ladeinfrastruktur i Danmark, hvor antallet af ladepunkter er steget
med 3.900 siden 2019.
Figur 8.23
Udvikling i offentligt tilgængelige ladestandere
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Alm. ladere
Kilde: Transportministeriet, ChargeX Analytics
Hurtig- & lynladere
Total
Fremadrettet er der særligt fokus på at iværksætte initiativer i de delsektorer, som er mere udfordrende at om-
stille: luftfart, søfart og tung vejtransport. Banetransport, indenrigssøfart og indenrigsluftfart samt øvrig transport
udgør tilsammen mindre end 10 pct. af transportsektorens nationale udledning. Dele af banetransporten er alle-
rede omlagt til el, og den resterende del forventes omstillet umiddelbart efter 2030. For skibsfarten og luftfarten
forventes på nuværende tidspunkt, at særligt brugen af VE-brændstoffer, herunder PtX, kan bidrage til CO
2
e-re-
duktioner. Elektrificering og VE-brændstoffer kan på sigt være en løsning for nogle flyruter, og dele af indenrigssø-
farten kan ligeledes elektrificeres. Regeringen har i september 2022 præsenteret et udspil for den grønne omstil-
ling af flytrafikken, som viser vejen for en hel grøn indenrigsluftfart fra 2030.
Status for transportsektoren
Siden 2019 er der indgået en række politiske aftaler, hvor de større initiativer bidrager med reduktioner på 2,3 mio.
ton CO
2
e i 2030. Derudover indeholder aftalerne initiativer, der understøtter den grønne omstilling af transportsek-
toren. Aftalernes hovedinitiativer fremgår af
boks 8.10.
Boks 8.10
Udvalgte initiativer fra aftaler i transportsektoren
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
•
Indførelse af en kilometerbaseret og CO
2
-differentieret vejafgift for lastbiler over 12 ton fra
2025.
Effektivisering af vejgodstransporten gennem ændret vægt og dimensioner inden for den tunge
vejgodstransport.
•
Aftale om justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler, der anvendes som fri bil, skattefri el
til opladning på arbejdspladsen samt medfinansiering af ladestandere i boligforeninger mv.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0127.png
KLIMAPROGRAM 2022
127
•
Med aftalen afsættes 92,5 mio. kr. i 2023-2025 til medfinansiering af ladeinfrastruktur i boligfor-
eninger og 6 mio. kr. i 2023-2025 til pulje til videnscenter for ladeinfrastruktur.
Herudover skattefritages arbejdsgiverbetalt el til opladning på arbejdspladsen i 2023-2026, og
der indføres et tillæg i beskatningsgrundlaget for plug-in hybridbiler, der anvendes som fri bil,
samt et fradrag i beskatningsgrundlaget for elbiler, der anvendes som fri bil.
•
Aftale om udmøntning af pulje til grøn transport I og II samt pulje til omstilling af erhvervstransport og
udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler
•
321,8 mio. kr. i 2020-2022 til medfinansiering ladeinfrastrukturprojekter, herunder til boligfor-
eninger, private arealer samt kommunale arealer.
50 mio. kr. i 2022 til tilskud til køb af el- og brintlastbiler.
72 mio. kr. i 2021 til grøn drivmiddelinfrastruktur til erhvervstransport.
285 mio. kr. til omstillingen af kommunalt drevne og kommercielle indenrigsfærger.
•
•
•
Aftale om infrastrukturplan 2035
•
•
500 mio. kr. i perioden 2022 til 2030 til ladeinfrastruktur langs statsvejnettet.
Investeringer for i alt 86 mia. kr. (inkl. allerede igangsatte tiltag) frem til 2035 til at styrke den
kollektive transport (primært jernbaneprojekter).
275 mio. kr. til udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. Indledningsvist
udarbejdes en strategi, som skal være færdig i 2022.
980 mio. kr. til indkøb af fire batteritog og ladeinfrastruktur til batteritog.
275 mio. kr. til et statsligt tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne.
250 mio. kr. til grøn omstilling af den kollektive bustrafik og flextrafikken.
100 mio. kr. til at understøtte udbredelsen af eldelebiler.
•
•
•
•
•
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
•
•
Omlægning af registreringsafgiften, så den alene baseres på bilens værdi og CO
2
-udledning.
Omlægning af ejer- og udligningsafgiften, så de fremover afhænger af bilernes CO
2
-udledning
per km.
Lempelse af registreringsafgiften for nul- og lavemissionsbiler.
Forlængelse af særordningen med lav elafgift på el til opladning af nul- og lavemissionsbiler til
og med 2030.
Indførsel af et CO
2
e-fortrængningskrav fra 2022 med 3,4 pct. og stigende i flere trin til 7 pct. i
2030 og frem.
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0128.png
128
KLIMAPROGRAM 2022
Transportsektorens udledninger er fra 1990 til 2020 steget fra ca. 11,7 mio. ton CO
2
e til ca. 12,4 mio. ton CO
2
e.
På baggrund af seneste klimafremskrivning forventes transportsektorens udledninger at være ca. 10,7 mio. ton
CO
2
e. Hvis der tages højde for
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler,
forventes udledningerne at falde
yderligere til ca. 10,2 mio. ton CO
2
e i 2030,
jf. figur 8.24.
Hovedparten af sektorens udledninger i 2030 vil komme
fra vejtransporten, mens en mindre del vil komme fra banetransport, indenrigssøfart og –luftfart.
Figur 8.24
Udledninger fra transportsektoren 1990-2035 – inkl. korrektion for aftaler indgået
i 2022 (mio. ton CO
2
e)
14
12
10
8
6
4
2
0
1990
Vejtransport
Indenrigsluftfart
Banetransport (korrigeret)
Øvrig transport (korrigeret)
2020
2025 2025
(korrigeret)
Banetransport
Øvrig transport
Indenrigssøfart (korrigeret)
2030 2030
(korrigeret)
2035
Indenrigssøfart
Vejtransport (korrigeret)
Indenrigsluftfart (korrigeret)
Anm.: Udledningerne i
Klimastatus og –fremskrivning 2022
(ikke-slørede søjler) er ikke korrigeret for effekter af aftaler indgået efter 1. januar 2022. I figuren
er der foretaget en korrektion af udledningerne i 2025 og 2030 (slørede søjler), så reduktionseffekterne af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale
om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
samt
Klimaaftale om grøn strøm og varme
af juni 2022 er indregnet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at
korrigere udledningerne i 2035. Kilde:
Klimastatus og Fremskrivning 2022.
Tekniske potentialer
Der er overordnet to teknologier, der vurderes at have et stort potentiale i forhold til at reducere de resterende ud-
ledninger i 2030 i transportsektoren:
•
Elektrificering, som forventes at være den primære teknologi på længere sigt for alle delsektorer i trans-
portsektoren,
jf. figur 8.25.
En omstilling mod elbiler, elvarebiler og ellastbiler er afgørende for en effektiv
elektrificering af sektoren.
Anvendelse af VE-brændstoffer, som omfatter både biobrændstoffer og PtX-brændstoffer, er særlig rele-
vante for transportmidler, der ikke kan elektrificeres,
jf. figur 8.25.
For dele af den tunge vejtransport kan
brintlastbiler være en relevant mulighed for en grøn omstilling. Biobrændstoffer er en moden og skaler-
bar teknologi, mens PtX-brændstoffer fortsat er i den prækommercielle modenhedsfase, men forventes
at kunne spille en større rolle fremadrettet,
jf. teknisk køreplan for PtX.
•
Derudover er der mulighed for at reducere udledningerne gennem mindre trafikarbejde, herunder effektivisering
og lavere efterspørgsel på transport, eller et ændret mønster i anvendte transportmidler, fx overflytning fra vej-
transport til kollektiv transport, cykel eller gang.
For indenrigsluftfart forventes det frem mod 2030, at den primære grønne løsning vil være brugen af bæredygtige
flybrændstoffer (SAF)
14
, som kan blandes direkte i tanken på eksisterende fly. SAF kan være baseret på enten
biobrændstof eller PtX-brændstoffer. På længere sigt forventes el- og brintfly også at være mulige teknologiske
14
Sustainable Aviation Fuels
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0129.png
KLIMAPROGRAM 2022
129
løsninger, særligt til kortere flyvninger, men det er usikkert om disse teknologier kan modnes i tilstrækkelig grad
til at kunne konkurrere med bæredygtige flybrændstoffer.
For indenrigssøfart forventes elektrificering at være mulig i omstillingen af kortere indenrigsfærgeruter, hvor flere
ruter allerede elektrificeres. For de større færger og skibe kan VE-brændstoffer sikre CO
2
e-reduktioner, mens der
på længere sigt er potentiale for elektrificering af større færger.
Figur 8.25
Hovedteknologier i omstilling af transportsektoren
Hovedteknologierne kan give mulighed for at realisere tekniske reduktionspotentialer inden for sektoren,
jf. tabel
8.10.
De tekniske potentialer angiver potentielle drivhusgasreduktioner ud over det, der realiseres med vedtagen
politik,
jf. kapitel 6.
VE-brændstoffer i vejtransport har det største reduktionspotentiale inden for transportsekto-
ren på op til 5,4 mio. ton CO
2
e, som er på modenhedsniveau prækommerciel-moden. Elektrificering, som for vej-
transport er på modenhedsniveau moden, forventes at være den primære teknologi på længere sigt.
Tabel 8.10
Tekniske potentialer for transportsektoren i 2030
Omstillingselement
Teknisk reduktionspotentiale
(mio. ton. CO
2
e i 2030)
3,1-4,2
1,1
0,-0,1
5,3-5,4
0,4-0,6
0-0,2
Modenhed
Elektrificering i vejtransport
Elektrificering og brint i tung vejgods-
transport & busser
Elektrificering og brint i søfart
Bio- og PtX-brændstoffer i vejtransport
Bio- og PtX-brændstoffer i søfart
Bio- og PtX-brændstoffer i luftfart
Moden
Prækommerciel – Moden
Demonstration – Prækommerciel
Prækommerciel – Moden
Prækommerciel
Prækommerciel
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0130.png
130
KLIMAPROGRAM 2022
De ovenstående tekniske reduktionspotentialer i transportsektoren kan realiseres helt eller delvist gennem b.la.
en stigning i elektrificering af sektoren,
jf. figur 8.26.
Beslutningsrummet vil gradvist blive indskrænket frem mod
2030. Regeringen er forpligtet på i henholdsvis 2023 og 2025, sammen med aftalepartierne bag
Aftale om grøn
omstilling af vejtransporten,
at genbesøge CO
2
-fortrængnigskravet, den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler
og ambitionen om 1 mio. grønne biler i 2030.
Figur 8.26
Reduktionspotentialer for elektrificering frem mod 2030 i transportsektoren
(mio. ton CO
2
e)
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Elektrificering og brint i vejtransport
Elektrificering og brint i søfart
Anm.: Figuren viser hvordan de tekniske reduktionspotentialer i 2030 er afhængig af hvornår der implementeres virkemidler. De tekniske reduktionspotentia-
ler er baseret på det høje skøn og omstillingshastighederne er baseret på det lave skøn, jf. kapitel 5. Der er ikke taget højde for overlap i reduktionspotentia-
lerne.
Størstedelen af potentialet for at reducere udledninger i vejtransporten gennem anvendelse af grønne brændstof-
fer kan teknisk set realiseres gennem hele perioden frem til 2029,
jf. figur 8.27.
Regeringen har i september 2022
præsenteret et udspil for den grønne omstilling af flytrafikken, som viser vejen for en hel grøn indenrigsluftfart fra
2030.I 2023 vil regeringen præsentere et udspil om grønne brændstoffer i vejtransporten og søfarten.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0131.png
KLIMAPROGRAM 2022
131
Figur 8.27
Reduktionspotentialer for grønne brændstoffer frem mod 2030 i transportsektoren
(mio. ton CO
2
e)
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Bio- og PtX-brændstoffer i vejtransport
Bio- og PtX-brændstoffer i luftfart
Bio- og PtX-brændstoffer i søfart
Anm.: Figuren viser hvordan de tekniske reduktionspotentialer i 2030 er afhængig af hvornår der implementeres virkemidler. De tekniske reduktionspotentia-
ler er baseret på det høje skøn og omstillingshastighederne er baseret på det lave skøn, jf. kapitel 5. Der er ikke taget højde for overlap i reduktionspotentia-
lerne.
For at indfri de tekniske reduktionspotentialer helt eller delvist kan der iværksættes forskellige mulige virkemidler,
jf. tabel 8.11.
Virkemidlerne er eksempler, der kan illustrere forskelle i effekter og omkostninger uden at der nød-
vendigvis er taget stilling til, om det er realistisk, at virkemidlet kan vedtages eller implementeres. Fx kan en for-
højelse af CO
2
e-fortrængningskrav til 10 pct. bidrage med 0,8 mio. ton CO
2
e yderligere reduktion i 2030 med en
gennemsnitlig skyggepris på 2.700 kr.
Tabel 8.11
Omkostninger på udvalgte virkemidler
Virkemiddel
Reduktion i 2025
(mio. ton CO
2
e)
0,4
0,0
0,0
1,4
0,3
0,0
0,0
0,01
0,0
Reduktion i
2030
(mio. ton CO
2
e)
0,3
0,3 - 0,7
0,0 - 0,1
0,9
0,3
0,0-0,1
<0,1
0,03
0,1
Gnsn. skyggepris
*
(kr./ton CO
2
e)
3.400*
2.300 - 4.900
*
2.300 - 4.900
*
2.700
46.250
*
1.950-5.400
*
5.750
2.000
2.200 - 2.550
*
CO
2
-afgift på benzin og diesel på yderligere 100 kr. per ton
Pulje til driftsstøtte til produktion af PtX og iblanding (stor)
Pulje til driftsstøtte til produktion af PtX og iblanding (lille)
Forhøjelse af CO
2
e-fortrængningskrav til 10 pct.
Sænkelse af hastighedsgrænse til 100 km/t
Pulje til støtte af CO₂-reduktioner ved anvendelse af PtX-pro-
dukter
Pulje til drifts- og konverteringsstøtte til lastbiler
Stramning af energi- og miljøkrav til taxier fra 2025
Pulje til omstilling af større indenrigssøfartsruter med PtX-
brændstoffer
Anm.: e.b. står for "ej beregnet". Skyggepriser er som udgangspunkt angivet inkl. sideeffekter, men skyggepriser markeret med "*" er uden sideeffekter.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0132.png
132
KLIMAPROGRAM 2022
For uddybning af virkemidlerne henvises til appendiks 2. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i
forbindelse med evt. implementering af de enkelte virkemidler, herunder de juridiske forhold. CO
2
e-reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio. ton
CO
2
e, mens skyggeprisen er afrundet til nærmeste 50 kr.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Skatteministeriet og Transportministeriet
Regeringens køreplan for transportsektoren
Der er en række tekniske potentialer for at reducere udledningerne i sektoren yderligere og mulige virkemidler til
at realisere potentialerne. Regeringen har i september 2022 præsenteret et udspil for grøn af luftfarten, og i rege-
ringens køreplan for transportsektoren præsenteres bl.a. et udspil om brug af bæredygtige brændstoffer i vej-
transport og søfart, der tager næste skridt mod at realisere reduktionspotentialerne inden for sektoren,
jf. figur
8.28.
Samtidig vil bl.a.
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
blive genbesøgt, herunder ambitionen om en
million grønne biler på vejene i 2030. Rammevilkårene for grønne løsninger i sektoren styrkes gennem grøn skat-
tereform og EU’s Fit for 55.
Figur 8.28
Regeringens køreplan for transportsektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler:
Aftalen indeholder en kilometerbaseret og CO
2
-diffe-
rentieret vejafgift for lastbiler, der indføres fra 2025, samt tiltag, der har til formål at effektivisere vej-
godstransporten gennem ændrede vægt og dimensioner af lastbiler fra 2025.
Udspil om grøn omstilling af luftfarten:
Regeringen foreslår, at der afsætte knap 1,9 mia. kr. i støtte til
en grøn indenrigsrute i 2025 og en helt grøn indenrigsluftfart i 2030.
Strategi for udrulning af drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport:
Der er afsat en ramme på 275
mio. kr. til drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport. Der skal udarbejdes en strategi, der skal pege på,
hvordan grønne investeringsbeslutninger kan fremmes. Strategien skal yderligere udgøre beslutnings-
grundlag for, hvilke overordnede rammebetingelser staten kan sætte for udrulning af drivmiddelinfra-
strukturen.
Opfølgning på endelig afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform:
Ekspertgruppen for
en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige rapport i efteråret 2022, hvor ek-
spertgruppen vil forholde sig til skatte, afgifts-, og tilskudsløsninger i regulering af øvrige sektorer, der
ikke blev behandlet med første delrapport. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på ekspert-
gruppens anbefalinger.
EU’s Fit for 55-lovpakke:
Pakken indeholder bl.a. forslag om en revision af CO
2
-standarderne for nye
person- og varebiler med indstilling om at sætte et 100 pct. CO
2
-reduktionskrav for nye person- og vare-
biler fra 2035. EU-Kommissionen har endvidere præsenteret forslag om et CO
2
-fortrængningskrav til
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0133.png
KLIMAPROGRAM 2022
133
skibsfart, iblandingskrav for luftfarten, udvidelse af ETS til vejtransport og skibsfart samt nye bindende
mål for infrastruktur til alternative drivmidler, revision af VE-direktivet, herunder et CO
2
-fortrængingskrav
til transport og delmål for vedvarende brændstoffer, samt revision af energibeskatningsdirektivet hvori
der fx foreslås minimumsbeskatning for flybrændstof.
Bæredygtige brændstoffer i vejtransport og søfart:
Genbesøg af
Aftale om grøn omstilling af vejtrans-
porten
i 2023 med initiativer der kan understøtte brugen af bæredygtige grønne brændstoffer.
Anbefalinger til takststrukturen i den kollektiv transport:
Grønt takstudvalg præsenterer anbefalinger til
omlægning af takststrukturen i den kollektive transport.
Genbesøg af
Aftale om grøn omstilling af vejtransport:
Partierne bag aftalen gør status i 2023 og 2025
og drøfter initiativer, der kan indfri ambitionen om 1 mio. grønne biler samt konkrete tiltag, der kan tilve-
jebringe den nødvendige finansiering.
Risikohåndtering ved implementering af transportsektorens tiltag
For at sikre forventet effekt af de eksisterende tiltag,
jf. boks 8.12,
er der behov for at vurdere og håndtere risici i
implementering af tiltagene. Tabel 8.12 viser status for udvalgte initiativer, der enten har direkte effekt på udled-
ningerne i 2030 eller er understøttende i forhold til omstillingen af sektoren.
Tabel 8.12
Implementeringsstatus for udvalgte initiativer i transportsektoren
Aftale
Større milepæle på aftale
Effekt (mio. ton CO
2
e i
2030)*
Status for implementering
Aftale om grøn
omstilling af
vejtransporten
Aftalt CO
2
e-reduktion ved
775.000 grønne biler med en
ambition om 1 mio. grønne
biler på vejene i 2030
0,5
(ved 775.000 grønne biler)
Afgiftsomlægning gennemført.
Ambitionen om 1 mio. grønne biler
genbesøg i henholdsvis 2023 og
2025.
CO
2
e-fortrængningskrav er imple-
menteret ved bekendtgørelse primo
2022. Krav fra 2025 og styrket bære-
dygtighed genbesøges i 2023.
Lovgivning vedtages i Folketings-
samlingen 2022/23. Implementering
og den senere administration af vej-
afgiftsordningen gennemføres af
Sund & Bælt. Teknologien er baseret
på eksisterende løsninger, som bl.a.
anvendes i Belgien og Tyskland.
Størstedelen af puljerne er udmøn-
tet. Dele af projekterne er gennem-
ført. Implementering af initiativet
kræver arbejdskraft til opsætning af
ladestandere.
Puljen er åben for ansøgning. Afløb
afhænger af ansøgninger.
Indførelse af CO
2
e-fortræng-
ningskrav
1,4
Aftale om Kilo-
meterbaseret
vejafgift for
lastbiler
Indførelse af kilometerbase-
ret og CO
2
-differentieret- vej-
afgift for tung transport og
effektivisering af tung vej-
transport
0,4
Pulje til grøn
transport
Ladeinfrastruktur og grøn
drivmiddelinfrastruktur til er-
hvervstransport (pulje 2020
& 2021)
Understøttende
Pulje til el- og brintlastbiler
Understøttende
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0134.png
134
KLIMAPROGRAM 2022
Ladeinfrastruktur langs
statsvejnettet
Understøttende
Første udbud af 84 lynladepunkter er
gennemført planmæssigt. Der er truf-
fet politisk beslutning om udrulning
af ladeparker i 2023 og 2024. Næste
skridt er udbud af disse ladeparker.
Ramme på 275 mio. kr. afsat. Strate-
gien, der udarbejdes i 2022 vil danne
grundlag for udmøntning af rammen.
Statslig togtrafik på regionalbanerne
forventes omstillet til batteritogsdrift
omkring 2030. Omstilling til batteri-
togsdrift på privatbanerne sker i takt
med regionernes udskiftning af tog-
materiel frem mod omkring 2035.
Aftale om infra-
strukturplan
2035
Udrulning af drivmiddelinfra-
struktur for den tunge vej-
transport
Understøttende
Udrulning af batteritog
0,04
Anm.: *CO
2
-effekter er angivet som de estimater, der blev lavet ved aftalens indgåelse.
Håndtering af væsentligste risici i implementeringen i transportsektoren
Med indførslen af CO
2
e-fortrængningskrav, som blev indført fra 2022, er reguleringen implementeret planmæs-
sigt. CO
2
e-fortrængningskravet skønnes at medføre en reduktion på 0,7 mio. ton CO
2
e i 2025 stigende til 1,4 mio.
ton CO
2
e i 2030. Det er aftalt, at kravet fra 2025 og frem samt eventuelle skærpelser af fortrængningskravet og
specifikke krav til PtX og andre avancerede VE-brændstoffer samt ILUC-værdier eller lignende fra senest 2025
genbesøges i 2023.
Derudover er størstedelen af puljer til ladeinfrastruktur og grøn drivmiddelinfrastruktur i erhvervstransport i 2020
og 2021 udmøntet. Det er udelukkende puljen til ladeinfrastruktur på kommunale arealer, der endnu ikke er ud-
møntet. Puljen er åben for ansøgning frem til ultimo april 2023. Udmøntningen af rammen til drivmiddelinfrastruk-
tur for den tunge vejtransport planlægges på baggrund af en strategi, der udarbejdes i 2022.
Overordnet set vil de planlagte genbesøg af transportsektoren i 2023 og 2025 indebære, at udviklingen i salget af
grønne biler følges, og at der følges op på CO
2
e-fortrængningskravet og kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.
Her vil der være mulighed for at iværksætte tiltag, som kan støtte op om de aftalte ambitioner og initiativer, og
dermed håndtere risici i tilfælde af, at de materialiserer sig.
Figur 8.16 og 8.17
om beslutningsrum viser, at der
fortsat er tid til træffe beslutningerne, når aftalepartierne gør status i 2023/25. Med
Aftale om etablering af en
grøn fond
er der reserveret 53,5 mia. kr. frem mod 2040 til at bidrage til den grønne omstilling af Danmark, herun-
der indfrielse af Danmarks klimamål, så der er mulighed for yderligere investeringer.
Produktionen af elbiler, og biler generelt, har på kort sigt været påvirket af bl.a. mangel på mikrochips. Fremadret-
tet kan der ligeledes opstå ressourceknaphed på kritiske råstoffer eller andre komponenter til produktion af elbi-
ler. Det kan betyde, at der kan komme udfordringer med udbuddet af elbiler i Danmark. Det vil kunne mindske re-
duktionseffekten på 0,5 mio. ton CO
2
e forholdsmæssigt til hvor stor ressourceknaphed, der måtte opstå. Med
seneste
Klimastatus- og fremskrivning 2022
forventes antallet af grønne biler at overstige 1 mio. og derved det
skønnede antal på 775.000 i
aftale om grøn omstilling af vejtransporten,
samt at indfri ambitionen om 1 mio.
grønne biler.
Med
Aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
blev det bestemt at indføre en kilometerbaseret vejafgift for
tung transport baseret på et nyt GPS-baseret afgiftssystem, der vil skulle udvikles. Med planlagt implementering i
2025 kan det have en indvirkning på opfyldelse af 2025 målet ved en eventuel forsinkelse, men det vurderes ikke
at kunne påvirke indfrielse af 70 pct. målet i 2030. Puljen for ladeinfrastruktur langs statsvejnettet vil afhænge af
den kommercielle interesse for at søge puljen. Baseret på erfaringer fra første udbudsrunde vurderes der at være
tilstrækkelig kommerciel interesse for puljen.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0135.png
KLIMAPROGRAM 2022
135
Uddybende køreplan for transportsektoren
Vejtransportens drivhusgasudledninger udgør i 2019 over 90 pct. af udledningerne i transportsektoren, mens ba-
netransport, indenrigssøfart og indenrigsluftfart samt øvrig transport tilsammen udgør mindre end 10 pct. af sek-
torens udledninger. Personbilers udledning anslås i 2030 at udgøre ca. 61 pct. af vejtransportens udledninger, og
over halvdelen af udledningerne i hele transportsektoren. Varebiler, lastbiler, grænsehandel, busser og motorcyk-
ler står tilsammen for ca. 39 pct. af vejtransportens og ca. 36 pct. af transportsektorens udledninger,
jf. figur
8.28.
Figur 8.28
Udledningskategorier i transportsektorens i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Øvrig transport
Indenrigsluftfart 0,2
2%
0,2
2%
Indenrigssøfart
0,4
4%
Banetransport
0,0
0%
Vejtransport
9,4
92%
Anm.: Udledningerne er korrigeret for effekter af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale om kilometerbaseret vejaf-
gift for lastbiler samt Klimaaftale om grøn strøm og varme af juni 2022
Kilde: Klimastatus og –fremskrivning 2022 samt egne beregninger
Vejtransport
Da vejtransporten vil stå for ca. 92 pct. af udledningerne i 2030, er omstillingen af vejtransporten central i
forhold til en grøn omstilling af hele transportsektoren. For at nedbringe udledningerne har regeringen og
relevante aftalepartier besluttet:
•
At indføre afgiftslempelser på elbiler og plug-in hybridbiler: Afgiftslempelser har betydet, at ud-
bredelsen af elbiler de seneste år har været kraftigt stigende. Fremadrettet forventes det, at elbi-
ler vinder frem i markedet understøttet af en række faktorer, som fx det understøttende afgiftsre-
gime i Danmark, udbygning af ladeinfrastruktur og EU krav til CO
2
e-udledninger fra biler.
Strategi for brug af VE-brændstoffer i vejtransport og søfarten: VE-brændstoffer, i form af bio-
brændstoffer, er en eksisterende moden teknologi, der kan anvendes i konventionelle biler og
motorer. VE-brændstoffer er dermed en løsning, der virker hurtigt og kan have en effekt på kort
sigt – modsat fx elektrificeringen af vejtransporten.
Strategi for udrulning af infrastruktur til tung vejtransport: Der er med Infrastrukturaftale 2035
afsat en ramme på i alt 275 mio. kr. til udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vej-
transport.
Udbygning af ladeinfrastruktur: Der er afsat 500 mio. kr. til udbredelse af ladeinfrastruktur langs
statsvejnettet og 321 mio. kr. til ladeinfrastruktur på henholdsvis kommunale og private arealer
samt ved boligforeninger med henblik på at understøtte elbiler og 72 mio. kr. til grøn drivmiddel-
infrastruktur til erhvervstransport.
•
•
•
Indenrigsluftfart og indenrigssøfart
Udledningerne fra indenrigsluftfarten, inkl. flyrejser til/fra Grønland og Færøerne, forventes at udgøre ca.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0136.png
136
KLIMAPROGRAM 2022
0,2 mio. ton CO
2
e i 2030. Indenrigssøfartens udledninger forventes at udgøre 0,4 mio. ton CO
2
e i 2030.
For at nedbringe udledningerne har regeringen og aftalepartierne besluttet:
•
Der er afsat 285 mio. kr. til omstillingen af kommunalt drevne og kommercielle indenrigsfærger:
Med de politiske aftaler af henholdsvis 19. april 2021 om grøn transportpulje II og 25. juni 2021
om grøn transportpulje I er der afsat puljer på 285 mio. kr. til grøn omstilling af indenrigsfærger i
2021 og 2022. I 2021 blev 233 mio.kr. udmøntet til grøn omstilling af 11 kommunalt drevne og
kommercielle indenrigsfærger. I 2022 skal de resterende 50 mio. kr. til kommunalt drevne inden-
rigsfærger udmøntes.
Regeringen vil på baggrund af strategi for brug af VE-brændstoffer i vejtransport og søfarten
præsentere tiltag, der skal reducere CO
2
e-udledninger fra søfartens brændstoffer.
Regeringen har med udspil om grøn omstilling af luftfartfarten foreslået at afsætte knap 1,9 mia.
kr. i perioden 2025-2033 til en grøn indenrigsrute i 2025 og en helt grøn indenrigsluftfart i 2030.
•
•
Jernbanetransport
Udledninger relateret til jernbanetransport udgjorde ca. 0,23 mio. ton CO
2
e i 2019, og forventes at falde til
0,02 mio. ton CO
2
e i 2030 primært igennem elektrificering. Den statslige togtrafik forventes fuldt elektrifi-
ceret omkring 2030, mens privatbanerne forventes omstillet til batteritogsdrift i takt med regionernes ud-
skiftning af togmateriel frem mod 2035. Med
Aftale om infrastrukturplan 2035
blev der afsat 980 mio. kr.
til elektrificering med batteritog på regionalbanerne gennem etablering af ladeinfrastruktur og indkøb af
de første fire batteritog til strækningen Holstebro-Skjern. Hertil blev afsat 275 mio. kr. til en pulje til lade-
infrastruktur til batteritog på privatbanerne .
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0137.png
KLIMAPROGRAM 2022
137
Land- og skovbrugssektoren
Land- og skovbrugssektorens nettoudledninger forventes i 2030 at udgøre ca. 45 pct. af Danmarks CO
2
e-udled-
ninger, svarende til ca. 15,1 mio. ton CO
2
e. Den primære drivhusgasudledning fra land- og skovbrugssektoren
kommer i 2030 fra husdyrproduktionen og landbrugets arealanvendelse.
Med
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
er der sat et bindende mål om, at drivhusgasudledningerne fra
land- og skovbrugssektoren skal være reduceret med 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningerne i 1990. Med af-
talen lægges sporene til at indfri målet med konkrete reduktionsindsatser, hvor teknologien er moden, samt et
udviklingsspor, hvor en strategi for indfrielsen af de største tekniske reduktionspotentialer forventes offentliggjort
i oktober 2022. Den samlede aftale genbesøges i 2023/2024, mens der skal følges op på udviklingssporet senest
i 2023.
Derudover tages næste skridt mod en regulering af landbrugets klimabelastning med den afsluttende fase af en
grøn skattereform. Ekspertgruppen for en grøn skattereform skal vurdere fordele og ulemper ved forskellige mo-
deller for en regulering af sektorens drivhusgasudledninger som del af deres afsluttende rapportering i 2022, og
regeringen vil derefter følge op på anbefalingerne.
Overordnet er udfordringen i sektoren, at der i dag er få tekniske omstillingsmuligheder, der ikke involverer en
nedgang i produktionen, der kan give en væsentlig klimaeffekt udover, hvad der allerede er aftalt med landbrugs-
aftalen. Desuden mangler der incitamenter til omstillingen på bedrifterne, fordi udledningen af drivhusgasser i
dag generelt ikke er reguleret. Der er aktuelt få omstillingsmuligheder inden for husdyrproduktionen, som udgør
størstedelen af udledningerne i 2030.
Boks 8.11
Udvikling i skovrejsning i Danmark
Der er afsat midler blandt andet i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
og med Klimaskovfonden,
der skal bidrage med at rejse mere skov i Danmark. Baseret på eksisterende aftaler er forventningen at,
der statsligt og privat rejses yderligere 28.000 hektar skov frem mod 2030,
jf. figur 8.29
Figur 8.29
Planlagt skovrejsning frem mod 2030, hektar
30.000
25.000
Hektar skovrejsning
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Anmærkning: Planlagt skovrejsning i perioden 2021-2030 i hektar
Kilde: Klimastatus- og fremskrivning 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0138.png
138
KLIMAPROGRAM 2022
Status for land- og skovbrugssektoren
Regeringen har siden dens tiltræden indgået en række aftaler, der indeholder større initiativer for land- og skov-
brugssektoren med forventede reduktionseffekter. Særligt
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,
som bidra-
ger med reduktioner på 1,9 mio. ton CO
2
e i 2030, og et udviklingsspor der skal bidrage til at indfri sektorens re-
duktionsmål. Aftalernes hovedinitiativer fremgår af boks 8.12:
Boks 8.12
Udvalgte initiativer fra aftaler i land- og skovbrugssektoren
Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022
•
Afgiftspålægning af landbrugets energirelaterede udledninger med 750 kr. per ton udledt CO
2
fra 2030
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
•
Bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. i
2030 i forhold til udledningen i 1990.
Generelt reduktionskrav til metanemissioner fra kvægs fordøjelse i 2025 (alternativt krav om en
højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier)
Krav om hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde fra 2023
Vådgøring af 50.500 ha og ekstensivering af 38.000 ha landbrugsarealer
Midlertidig reduceret hugst i skove samt pulje til privatskovrejsning
Reduktion af udledning af kvælstof
Strategi for indfrielsen af de tekniske reduktionspotentialer i udviklingssporet
Strategi for økologi, strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker, handlingsplan for plante-
baserede fødevarer, strategi for grønne jobs og følgeerhverv, taskforce for vertikalt landbrug.
Igangsættelse af forskning og udvikling af bedriftsregnskaber for landbruget og forbedret kort-
lægning til en ny reguleringsmodel
•
•
•
•
•
•
•
•
Aftale om Finanslov 2022/2021/2020
•
•
•
•
•
FL20 afsætter 2 mia. kr. i 2020-2029 til at udtage lavbundsjorder
FL20 afsætter 100 mio. kr. til opstart af Klimaskovfonden
FL21 afsætter 660 mio. kr. i 2021-2024 til at udtage lavbundsjorder
FL21 afsætter 200 mio. kr. i 2022 til udvikling af pyrolyseteknologi
FL22 afsætter 10 mio. kr. til udarbejdelse af en skovplan.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0139.png
KLIMAPROGRAM 2022
139
Land- og skovbrugssektorens nettoudledninger er fra 1990 til 2020 faldet fra 22,6 mio. ton CO
2
e til 15,9 mio. ton
CO
2
e. Uden yderligere tiltag forventes land- og skovbrugssektorens udledninger at falde til ca. 15,1 mio. ton CO
2
e
i 2030 og ca. 14,5 mio. ton CO
2
e i 2035,
jf. figur 8.30.
Størstedelen af de resterende udledninger stammer fra hus-
dyrproduktionen og skyldes emissioner fra dyrenes fordøjelse, gylle- og gødningshåndtering samt gødskning på
marker.
Figur 8.30
Udledninger i land- og skovbrugssektoren i 2030 – inkl. korrektion for aftaler ind-
gået i 2022 (mio. ton CO2e)
25
20
15
10
5
0
-5
1990
2020
2025 2025
(korrigeret)
2030 2030
(korrigeret)
2035
By- og vådområder (LULUCF) (korrigeret)
Landbrugets arealanvendelse (LULUCF) (korrigeret)
Skov (LULUCF) (korrigeret)
Energiforbrug - Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri
Landbrugets produktion (fordøjelse og gødning)
Energiforbrug - Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri (korrigeret)
Landbrugets produktion (fordøjelse og gødning) (korrigeret)
By- og vådområder (LULUCF)
Landbrugets arealanvendelse (LULUCF)
Skov (LULUCF)
Tekniske potentialer
De resterende udledninger i 2030 i land- og skovbrugssektorens ikke-energirelaterede udledninger kan overordnet
reduceres på tre måder,
jf. figur 8.31.
For det første udledes der ved husdyrproduktionen metan fra dyrenes fordøjelse. Her kan metanreducerende fo-
dertilsætningsstoffer og -midler potentielt reducere udledningerne.
For det andet udledes der drivhusgasser ved opbevaring og håndtering af gylle og gødning i stalde og lagre samt
omsætning af gødning på marker. Her er der muligheder for at nedbringe udledningerne ved at ændre håndterin-
gen af gylle og gødning fx at ændre på indretningen af stalde og lagre eller ved at tilsætte tilsætningsstoffer som
nitrifikationshæmmere, som kan reducere drivhusgasudledningerne fra gødningen.
For det tredje har arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse betydning for kulstofbalancen i jorder og bio-
masse. Her findes der kendte virkemidler, såsom udtagning og vådlægning af lavbundsjorder, der har en drivhus-
gasreducerende effekt. Ændret dyrkningspraksis fra konventionel til økologisk vil ligeledes bidrage til en drivhus-
gasreduktion. Samtidig kan sektoren bidrage til optag af CO
2
e, når kulstof lagres i jord og planter, herunder ved
permanent græs, pyrolyse eller skovrejsning. Nyplantning samt forvaltningen af eksisterende skove, herunder om-
fanget af hugst, kan påvirke skovenes kulstofbalance og deres bidrag til LULUCF-regnskabet, men effekten kan
være forskellig på kort og langt sigt. Ud over en række tekniske reduktionspotentialer kan fx en delvis omlægning
fra husdyr til planteavl, nedbringe sektorens udledninger.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0140.png
140
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 8.31
Hovedteknologier i omstillingen af land- og skovbruget
En række teknologier og omstillingsmuligheder kan være med til at realisere de tekniske og arealbaserede reduk-
tionspotentialer inden for sektoren,
jf. tabel 8.13.
For en række af de opgjorte tekniske reduktionspotentialer kan
der være struktureffekter forbundet med indfrielse af potentialet. En række reduktionspotentialer kræver yderli-
gere udvikling og dokumentation af effekt, særligt pyrolyse, fodertilsætningsstoffer og teknologier inden for gylle-
og gødningshåndtering. Forskning i og udvikling af de umodne teknologier er en forudsætning for, at teknologi-
erne kan tages i brug i større skala, men er ikke en garanti for at teknologien udvikles tilstrækkeligt til at kunne
implementeres. De teknologier og omstillingsmuligheder, som potentielt kan bidrage til at realisere den fortsatte
omstilling af land- og skovbrugssektoren, fremgår samlet af
tabel 8.13.
Tabel 8.13
Tekniske og arealbaserede potentialer for land- og skovbrugssektoren
Omstillingselement
Reduktionspotentiale
(mio. ton. CO
2
e)
2030
Arealbaserede reduktionspotentialer
Fuld omlægning til økologiske produktion
(omlægning af 1.743.073 ha. fra konventio-
nelt landbrug)
Biokul fra pyrolyse af dansk produceret halm
Yderligere skovrejsning
Dyrkning af plantebaserede fødevarer og
planteprotein
Udtagning af lavbundsjorder
Tekniske reduktionspotentialer
Fodertilsætningsstoffer
1
1
Pioner til prækommer-
ciel
2035
Modenhed
3,6
3,6
Moden
1-2,3
0,3 - 0,5
1-2,3
0,8 - 1,0
Demonstration
Moden
0
0
Moden
1,5 - 2,4
1,5 - 2,4
Moden
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0141.png
KLIMAPROGRAM 2022
141
Håndtering af gylle og gødning
Bio- og PtX-brændstoffer i intern transport i
landbruget
Energieffektiviseringer i procesenergi og in-
tern transport i landbruget
Elektrificering i procesenergi og intern trans-
port i landbruget
1-1,3
1-1,3
Demonstration til pioner
0,4 - 0,8
0,4 - 0,8
Moden
0,1
0,1
Moden
0,1
0,1
Prækommerciel
Anm: Se kap. 5 for uddybning vedr. metode for tekniske reduktionspotentialer inden for land- og skovbrugssektoren
Anm: Generelt er de tekniske reduktionspotentialer forbundet med betydelig usikkerhed. Det bemærkes, at der i ovenstående ikke er taget stilling til de nær-
mere forhold og implikationer i forbindelse med evt. implementering af de enkelte omstillingselementer, herunder de juridiske, tekniske, praktiske og økono-
miske forhold samt at de tekniske reduktionspotentialer anført her ikke stemmer overens med reduktionspotentialerne anført i
Aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug.
For at realisere størstedelen af de ovenstående tekniske reduktionspotentialer i land- og skovbrugssektoren i tide
med henblik på at få effekt i 2030, vil der skulle påbegyndes implementering inden udgangen af 2026. Det skyl-
des, at en betydelig del af teknologiernes potentiale for reduktioner i 2030 falder væsentligt efter 2026,
jf. figur
8.32.
Omlægning til økologi, plantebaserede fødevarer og udtag af lavbundsjorde tager flere år for at blive realise-
ret. En del af potentialet, særligt fra fodertilsætningsstoffer, har dog en kort omstillingshastighed, og der vurderes
derfor at kunne træffes beslutning om virkemidler til at indfri dette potentiale helt frem mod 2028.
Figur 8.32
Reduktionspotentialer i land- og skovbrugssektoren frem mod 2030 (mio. ton
CO
2
e)
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Skovrejsning
Omlægning til økologi
Håndtering af gylle og gødning
Elektrificering i procesenergi og intern transport
Energieffektiviseringer i procesenergi og intern transport
Biokul fra pyrolyse af halm
Udtag af lavbundsjord
Fodertilsætningsstoffer
Bio- og PtX-brændstoffer i intern transport
Anm.: Figuren viser hvordan de tekniske reduktionspotentialer i 2030 er afhængig af hvornår der implementeres virkemidler. De tekniske reduktionspotentia-
ler er baseret på det høje skøn og omstillingshastighederne er baseret på det lave skøn, jf. kapitel 5. Der er ikke taget højde for overlap i reduktionspotentia-
lerne.
På kort sigt kan der iværksættes virkemidler med forskellige effekter og skyggepriser,
jf. tabel 8.14.
Det bemær-
kes, at der ikke er taget stilling til de nærmere forhold og implikationer i forbindelse med evt. implementering af
de enkelte virkemidler, herunder juridiske og praktiske forhold. Hertil fremgår en række eksempler på tiltag, som
vil kunne implementeres, når de nødvendige vidensbehov og en række praktiske, juridiske, økonomiske og tekni-
ske barrierer er afdækket.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0142.png
142
KLIMAPROGRAM 2022
Tabel 8.14
Omkostninger på udvalgte virkemidler
Reduktion i
2025
(mio. ton
CO
2
e)
0,0
Reduktion i
2030
(mio. ton CO
2
e)
0,1
Gnsn. skyggepris
*
(kr./ton CO
2
e)
Virkemiddel
Tilskud til udtagning og vådlægning af lavbundsjorder og rand-
arealer (5.500 ha)
Øget indsats i målrettet regulering (udover landbrugsaftale)
Øget støtte til privat skovrejsning(ca. 2.850 ha frem mod 2027
Statslig skovrejsning uden medfinansiering (klimaoptimeret -
7.000 ha frem mod 2030)
Statslig skovrejsning med medfinansiering (klimaoptimeret -
4.000 ha frem mod 2035)
Fysisk vandløbsindsats
Pulje til brun bioraffinering (pyrolyse)
Nedsat kvælstofkvote
Krav om nitrifikationshæmmere i husdyrgødning fra 2026 (for-
udsætter afdækning af vidensbehov)
Krav om nitrifikationshæmmere i kunstgødning fra 2026
(forudsætter afdækning af vidensbehov)
Krav om staldforsuring i kvægstalde
Krav om gyllekøling i svinestalde
Krav om teltoverdækning af gylletanke i kombination med fly-
delag
Øget krav til reduktion af udledning fra fordøjelsen (forhøjelse
af krav i landbrugsaftale) (forudsætter afdækning af vidensbe-
hov)
Negativ
0,3
0,0
0,0
0,3
0,02
0,05
4.950
Negativ
Negativ
0,0
0,0
0,0
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,01
0,01
0,2
0,3
0,2
0,5
0,03
0,01
0,1
Negativ
1.250
2.000
Negativ
850
1.150
400 - 500
4.000 - 5.000
300 - 400
0,1 - 0,4
0,1 - 0,4
e.b.
Anm.: e.b. står for "ej beregnet". Skyggepriser er som udgangspunkt angivet inkl. sideeffekter, men skyggepriser markeret med "*" er uden sideeffekter.
For uddybning af virkemidlerne henvises til appendiks 2. CO
2
e -reduktionseffekter er afrundet til nærmeste 0,1 mio. ton CO
2
e, mens skyggeprisen er afrundet
til nærmeste 50 kr.
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet
Regeringens køreplan for land- og skovbrugssektoren
I
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
har regeringen sammen med aftalepartierne, i tillæg til implemente-
ringssporet på 1,9 mio. ton CO
2
e, anvist vejen til potentielle reduktioner på yderligere 5 mio. ton CO
2
e i 2030. Be-
slutninger om disse skal i vidt omfang træffes inden udgangen af 2026 for at sikre et bredt beslutningsrum for
virkemidler med effekt i 2030.
I regeringens køreplan for land- og skovbrugssektoren vil regeringen som opfølgning på
Aftale om grøn omstilling
af dansk landbrug
genbesøge sektoren i 2023/2024. Der skal desuden inden udgangen af oktober 2022 præsen-
teres en strategi for realisering af de tekniske reduktionspotentialer i landbrugsaftalens udviklingsspor, og der
skal følges op på udviklingssporet inden udgangen af 2023. Genbesøget skal ses i sammenhæng med opfølgnin-
gen på anbefalingerne fra ekspertgruppen for en grøn skattereforms endelige afrapportering som forventes at
komme i 2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0143.png
KLIMAPROGRAM 2022
143
Figur 8.33
Regeringens køreplan for land- og skovbrugssektoren
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Aftalen skal understøtte den grønne omstilling i land- og
skovbrugssektoren. Aftalen sikrer en reduktion på 1,9 mio. ton CO
2
e i 2030 og sætter udviklingstiltag i
gang med henblik på at reducere yderligere.
Strategi for indfrielsen af tekniske reduktionspotentialer:
Strategien vil bl.a. afdække, hvordan yderli-
gere forskning og demonstration kan understøtte modningen af teknologier med potentiale til at redu-
cere landbrugets udledninger, samt hvilke barrierer der er for teknologiernes opskalering i dag.
Handlingsplan for plantebaserede fødevarer:
Regeringen præsenterer en handlingsplan for plantebase-
rede fødevarer, der indeholder målsætninger for en række nøgleområder.
EU’s Fit for 55-lovpakke:
I pakken indgår et forslag om fremme af optag i skove og jorde (LULUCF), som
bl.a. foreslår et overordnet EU-mål på 310 mio. ton nettooptag af CO
2
e i 2030 samt tildeling af årlige na-
tionale sektormål fra 2026-2030.
Opfølgning på endelig afrapportering fra ekspertgruppe for en grøn skattereform:
Ekspertgruppen for
en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige rapport, som adresserer landbru-
gets ikke-energirelaterede udledninger. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på ekspertgrup-
pens anbefalinger.
Strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker:
Strategien vil bl.a. se på, hvordan grønne proteiner
kan fremmes for derigennem at understøtte overgangen til en mere plantebaseret fødevaresektor.
Strategi for økologi:
Strategien skal understøtte en fordobling af det økologiske areal, samt efterspørg-
sel efter økologiske varer, forbrug og eksport.
Opfølgning på udviklingssporet i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Der følges op på udvik-
lingsinitiativerne inden udgangen af 2023.
Genbesøg af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Den samlede aftale genbesøges senest i
2023/2024, hvor regeringen lancerer et udspil, der bl.a. adresserer håndtering af reduktionsmålet, kvæl-
stofindsatsen og søgningen på frivillige virkemidler. Genbesøget skal ses i sammenhæng med endelig
afrapportering fra Ekspertgruppe for en grøn skattereform.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0144.png
144
KLIMAPROGRAM 2022
Risikohåndtering ved implementering af landbrugssektorens tiltag
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
har initiativer med en samlet reduktionseffekt i 2030 på ca. 1,9 mio.
ton CO
2
e. Med aftalen er der desuden vedtaget et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens driv-
husgasudledninger på 55-65 pct. i forhold til 1990-udledningen svarende til, at land- og skovbrugssektorens driv-
husgasudledninger skal nedbringes med ca. 5-7 mio. ton CO
2
e i 2030. Der er i aftalen oplistet fem områder med
reduktionspotentialer, der kan bidrage til at indfri dette. Implementeringen af initiativerne forløber planmæssigt,
jf.
tabel 8.15.
Tabel 8.15
Implementeringsstatus for udvalgte initiativer i landbrugssektoren
Aftale
Større milepæle på af-
tale
Reduktionskrav for hus-
dyrenes fordøjelse
Effekt (mio. ton
CO
2
e i 2030)
Status for implementering
0,16
Afklaring om statsstøtte pågår. Lovhjemmel
til implementering er under udarbejdelse og
forventes at kunne træde i kraft 1. januar
2023.
Lovarbejde pågår og forventes at kunne
træde i kraft 1. januar 2023.
EU-lovgivningen er vedtaget i 2021 og der
udestår national implementering igennem
CAP-loven
Puljen er åbnet. Kompensationsmodel for §
3-arelaer er under afklaring.
Pulje er åbnet.
Pulje er åbnet
Kompensationsgrundlag er under afklaring
Krav om hyppig udslus-
ning af gylle i svine-
stalde (hver 7. dag)
Reform af EU’s land-
brugspolitik
Aftale om grøn om-
stilling af dansk-
landbrug (redukti-
onstiltag)
0,17
0,38
Udtagning af 22.000 ha
lavbund
Privat skovrejsning
Ekstensivering
Kvælstofindsats
Midlertidig reduceret
hugst i statens skove
mv.
Brun bioraffinering
Gylle- og gødningshånd-
tering
0,33
0,05
0,1
0,64
0,07
Forberedende undersøgelser frem mod Im-
plementering i 2026
2,0
På modenhedsniveau demonstration
På modenhedsniveau demonstration til pio-
ner
På modenhedsniveau pioner
På modenhedsniveau moden
1,0
Aftale om grøn om-
stilling af dansk
landbrug (udvik-
lingstiltag)
Fodertilsætning
Fordobling af økologi
Udvidet lavbundspotenti-
ale
1,0
0,5
0,5
På modenhedsniveau moden
Anm.: * CO
2
e -effekter er angivet som de estimater, der blev lavet ved aftalens indgåelse.
Håndtering af væsentligste risici i implementeringen af aftaler i land- og skovbrugssekto-
ren
Det planlagte genbesøg af
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
i 2023/2024 vil overordnet sikre, at der føl-
ges op på implementeringen af aftalerne. Her vil der være mulighed for at iværksætte tiltag, som kan støtte op
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0145.png
KLIMAPROGRAM 2022
145
om initiativerne og håndtere risici i tilfælde af, at de materialiserer sig. Figur 8.32 om beslutningsrum viser, at der
fortsat er tid til træffe beslutningerne, når aftalepartierne gør status i 2023 eller i 2024.
Den grønne omstilling af landbruget skal ses i sammenhæng med, at ekspertgruppen for en grøn skattereform
ifølge kommissoriet skal aflevere sin endelige rapport i efteråret 2022. Her skal ekspertgruppen bl.a. forholde sig
til landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. Ekspertgruppen for grøn skattereforms endelige rapport skal
indeholde en vurdering af fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en
tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO
2
e-afgift for sektoren eller en kombination af disse, samt
mulige tiltag for omkostningseffektiv regulering af landbruget, som adresserer CO
2
e-udledninger og øvrige ekster-
naliteter, herunder fx miljø og sundhed.
Der er på nuværende tidspunkt ikke identificeret risici ved implementeringen af tiltag om hyppig udslusning af
gylle, reform af EU’s landbrugspolitik, ekstensivering og midlertidig reduceret hugst i skove. Disse initiativer har
reduktionseffekt på samlet 0,7 mio. ton CO
2
e i 2030. Nedenfor uddybes de væsentligste risici, der er forbundet
med de øvrige indsatser i landbrugsaftalen.
Initiativer i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
med risiko
Der er risiko for, at der ikke vil være tilstrækkeligt afløb for de frivillige indsatser i forhold til udtag af lavbunds-
jorde og de kollektive virkemidler i kvælstofindsatsen, som imidlertid udgør en mindre del af den drivhusgasredu-
cerende effekt i kvælstofindsatsen. Derudover kan der være statsstøtteretlige udfordringer forbundet med reduk-
tionskrav til husdyrs fordøjelse. For privat skovrejsning kan der være en begrænsning med tilgængelighed af de
ønskede træarter. Hvis de nævnte risici indtræder, kan det reducere eller forsinke aftalens samlede effekt på de
1,9 mio. ton CO
2
e i 2030. For udviklingstiltagene henvises der til de tekniske køreplaner i kapitel 9.
Risici vedrørende implementeringssporet håndteres ved, at der er i forhold til udtagning af lavbundsjorde nedsæt-
tes en ekspertgruppe, der skal komme med konkrete anbefalinger til realisering af udtagningsindsatsen. Derud-
over er der nedsat en taskforce og afsat 10 mio. kr. årligt i 2022-2027 til udtagningskonsulenter, der skal under-
støtte incitamentet til udtagning af lavbundsjorde. For så vidt angår kvælstofindsatsen er der indført en miljøga-
ranti, som indebærer, at såfremt den forudsatte kollektive kvælstofindsats på 1.500 ton kvælstofreduktion ikke
løses ved frivillige virkemidler, gennemføres regulering med kompensation. Hvis der opstår statsstøtteretlige ud-
fordringer med indfrielsen af det generelle reduktionskrav, vil der blive indført andre metoder med tilsvarende ef-
fekt.
Det er aftalt, at der følges op på udviklingstiltagene fra
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
inden udgan-
gen af 2023. Der skal desuden udarbejdes en strategi for indfrielsen af de tekniske reduktionspotentialer for gylle-
og gødningshåndtering, pyrolyse og fodertilsætningsstoffer, strategi for økologi, strategi for grønne proteiner til
dyr og mennesker, strategi for grønne job i landbruget og følgeerhverv samt handlingsplan for plantebaserede
fødevarer. Desuden er der med landbrugsaftalen afsat over 2 mia. kr. til at modne teknologier og fremme af plan-
tebaserede fødevarer.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0146.png
146
KLIMAPROGRAM 2022
Uddybende køreplan for land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger
Land- og skovbrugssektorens udledninger fordeler sig primært som udledninger fra husdyrs fordøjelse, gylle- og
gødningshåndtering samt fra landbrugsarealerne, mens skov ventes at få et mindre optag,
jf. figur 8.34.
Figur 8.34
Udledningskategorier i land- og skovbrugssektoren i 2030 (mio. ton CO
2
e)
Energiforbrug - Landbrug,
gartneri, skovbrug og fiskeri
0,8
Landbrugets
5%
arealanvendelse
(LULUCF)
3,4
23%
Skov (LULUCF)
-0,3
-2%
By- og
vådområder
(LULUCF)
0,6
4%
Landbrugets
produktion
(fordøjelse og
gødning)
10,4
68%
Anm.: Udledningerne er korrigeret for effekter af
Aftale om grøn skattereform for industri mv., Aftale om kilometerbaseret vejaf-
gift for lastbiler samt Klimaaftale om grøn strøm og varme af juni 2022
Kilde: Klimastatus og –fremskrivning 2022 samt egne beregninger
Husdyrs fordøjelse
Næsten en tredjedel af udledningerne fra sektoren i 2030 kan henføres til husdyrs fordøjelse (4,4 mio. ton
CO
2
e). Der vil altid være et tab af lattergas og metan fra landbrugets produktion, som følge af den biologi-
ske nedbrydning af afgrøderester, men for at nedbringe udledningerne har regeringen og aftalepartierne
besluttet:
•
At indføre et generelt reduktionskrav på udledningerne fra kvægs fordøjelse
svarende til en ef-
fekt på 0,17 mio. ton CO
2
e i 2025 og 0,16 mio. ton CO
2
e i 2030. Såfremt det ikke er muligt at fast-
sætte et generelt reduktionskrav, vil aftalepartierne beslutte andre metoder for at opnå effekten.
At udarbejde delstrategi for indfrielse af potentialet inden for fodertilsætningsstoffer,
herunder
metanreducerende fodertilsætningsstoffer. Se teknisk køreplan om fodertilsætningsstoffer.
Strategi for grønne proteiner:
Der afsættes 260 mio. kr. i perioden 2022-2026 til bioraffinering af
græs og produktion af forskellige typer grønne proteiner til dyr og mennesker, som skal ses i rela-
tion til den nye strategi for grønne proteiner.
En fond for plantebaserede fødevarer,
der skal understøtte væksten i den plantebaserede føde-
varesektor. Der er i alt afsat 675 mio. kroner til Fonden for Plantebaserede Fødevarer frem til
2030.
•
•
•
Gylle- og gødningshåndtering
Udledninger relateret til gødningshåndtering i stalde og lagre udgør ca. 2,2 mio. ton CO
2
e i 2030, mens
udledninger relateret til omsætning af gødning på marker udgør ca. 3,8 mio. ton CO
2
e i 2030. For at ned-
bringe udledningerne har regeringen og aftalepartierne besluttet:
•
At indføre krav til hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde,
der skønnes at reducere udled-
ningen af drivhusgasser med 0,17 mio. ton CO
2
e i 2030.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0147.png
KLIMAPROGRAM 2022
147
•
At afsætte 23 mio. kr. til at igangsætte forskningsprojekter,
der skal bidrage til forskningsbehov
på området.
At udarbejde delstrategi for indfrielse af det tekniske reduktionspotentiale for udviklingstiltag i
gylle- og gødningshåndtering.
•
Landbrugsområder
Nettoudledningerne fra landbrugsarealer forventes i 2030 at udgøre ca. 3,5 mio. ton CO
2
e. For at ned-
bringe udledningerne yderligere har regeringen og aftalepartierne besluttet:
•
Afsat ca. 7 mia. kr.
frem mod 2030 til vådgøring, ekstensivering og udtagning af ca. 88.500 ha
kulstofrige lavbundsjorder inkl. tilstødende randarealer.
At nedsætte en ekspertgruppe for lavbundsjorder,
der skal komme med anbefalinger til, hvordan
yderligere udtagning kan realiseres samt komme med konkrete forslag til, hvordan målsætnin-
gen om udtagning af 100.000 ha lavbundsarealer inkl. randarealer kan indfries.
At afsætte yderligere 196 mio. kr. til udvikling og demonstration af pyrolyseteknologien.
Se tek-
nisk køreplan for pyrolyse.
At etablere et udvalgsarbejde for at afdække mulighederne for en modernisering af ammoniak-
reguleringen, der vil bestå af en målrettet dialog med de tre organisationer DN, KL og L&F
med
henblik på inden for en kort tidsramme at kunne understøtte incitamenter til udtagning af lav-
bundsarealer.
•
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0148.png
148
KLIMAPROGRAM 2022
9. Køreplaner for realisering
af tekniske potentialer
For at nå klimalovens mål er der behov for at modne centrale teknologier, som fx CCS og pyrolyse, og understøtte
at de tages i anvendelse. Fælles for størstedelen af de tekniske potentialer, som behandles i dette kapitel, er at de
kræver forskning og udvikling, før de kan bidrage med reduktioner i 2030. Visse tekniske potentialer i kapitlet går
på tværs af sektorer, fx CCS, PtX og gas, mens andre er specifikke for fx landbrugssektoren.
Køreplanerne tager højde for status for den teknologiske modning af potentialerne, samt hvilke barrierer der er for
udbredelsen og anvendelsen af teknologien. Realisering af et reduktionspotentiale forudsætter, at den pågæl-
dende teknologi, der skal realisere potentialet, er tilstrækkelig moden til, at den kan tages i anvendelse. Herefter
præsenteres regeringens køreplan for, hvornår der forventes at være et tilstrækkeligt politisk beslutningsgrundlag
til at træffe beslutninger om teknologien. Det vil afhænge af kommende ændringer af rammevilkår fra EU, en grøn
skattereform eller kommende centrale analyser eller strategier, som kan indgå i et politisk beslutningsgrundlag
om teknologien.
Omstillingen fra et reduktionspotentiale til den endelige drivhusgasreduktion sker ikke fra den ene dag til den an-
den, men er forbundet med en implementeringstid, der i de fleste tilfælde strækker sig over flere år. Hertil kom-
mer den nødvendige modningsfase, før teknologien eventuelt er implementeringsklar. Derfor tager køreplanen
også hensyn til en analyse af omstillingshastighed. Således sikres det, at der kan træffes beslutning om det tekni-
ske reduktionspotentiale, før det vurderes at være for sent at se en effekt i 2030. Der vil være visse potentialer,
hvor der ud fra en teknisk modenhedsvurdering vil kunne træffes beslutning allerede nu, mens det seneste beslut-
ningstidspunkt for at opnå reduktionseffekt i 2030 for en række teknologier – ud fra en teknisk vurdering – først
ligger senere i perioden.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0149.png
KLIMAPROGRAM 2022
149
Carbon Capture and Storage (CCS)
Der vurderes at være et teknisk reduktionspotentiale for CO₂-fangst på 1,4-6,5 mio. ton CO₂e i 2030. Det forventes,
at allerede besluttet regulering og støttetiltag kan sikre, at der vil være skabt en værdikæde, der fanger, transpor-
terer og lagrer CO₂ i Danmark i 2025. CCS vurderes at være i en prækommerciel fase. EU’s kvotemarked og kom-
mende CO₂-afgifter kan skabe incitament til CCS, men det vurderes fortsat, at utilstrækkelige markedsøkonomi-
ske incitamenter kan være en barriere for udbredelse af CCS på især biogene kilder. For at skabe de bedst mulige
rammer for at indfri potentialet vil der være behov for yderligere beslutninger mellem2023 og 2025 afhængig af
værdikædens etablering,
jf. Energistyrelsens baggrundsnotat om omstillingshastighed.
Boks 9.1
Investeringer i udvikling af CO
2
fangst og lagring
Der er i flere aftaler afsat samlet knap 40 mia. kr. til investeringer i CCS, som medfører en samlet
reduktion på 3,2 mio. ton CO₂e i 2030,
jf figur 9.1.
Derudover er CCS udpeget som en grøn
forskningsmission. Udvikling af CCS i Danmark er samtidig omdrejningspunkt for erhvervsfyrtårnet for
fangst, transport, anvendelse og lagring af CO
2
i Nordjylland, hvor regeringen indgår i partnerskab med
lokale og nationale aktører om indsatsen.
Figur 9.1
Midler afsat til CO
2
fangst og lagring (CCS) i aftaler fra 2014-2022, mia kr.
20
16,6
15
Mia. kr.
19,5
10
5
2,6
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Anm.: Udgifter til puljer for C02 fangst og lagring i perioden 2010- 2022.
2022: 19,5 mia. kr. fra aftale om en grøn skattereform mv.
2021: 2,6 mia. kr. fra grøn delaftale til finansloven 2022.
2020: Afsat med klimaaftale for energi og industri til CCUS-puljen. I samme periode er der herudover afsat til forskning på området og udvikling
af lokale værdikæder
Kilde: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Regeringens køreplan for CCS viser, at de seneste års initiativer har sikret rammevilkår for CCS, afsat tilskud og
igangsat forskning,
jf. figur 9.2.
Næste skridt for CCS er på implementering af bl.a. støtteudbud og udbud af lag-
ringstilladelser, sektorlovgivning, aftaler om transport af CO₂ over landegrænser samt på bl.a. incitamenter i EU
reguleringen.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0150.png
150
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 9.2
Regeringens køreplan for CCS
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Principaftale om en køreplan for lagring af CO₂:
Aftalen er første del af regeringen CCS-strategi og etab-
lerer bl.a. et grundlag for at undersøge lagringslokaliteter.
Aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO₂:
Aftalen er anden del af regeringens CCS-
strategi og indeholder 13 initiativer. Aftalen dækker hele værdikæden, der skal sikre, at de første CCS-an-
læg kan være i drift i Danmark i 2025.
Aftale om grøn skattereform for industri mv.:
Med aftalen indføres en ny og ambitiøs CO₂-afgift, hvilket
medfører et markedsøkonomisk incitament for reduktionstiltag fx CCS. Der afsættes samtidig ca. 3 mia.
kr. frem til 2030 til en pulje til fangst og lagring af CO₂, der forventes at medføre reduktioner på 1,8 mio.
ton CO₂e i 2030.
Aftale om rammevilkår for CO₂-lagring i Danmark:
Aftalen fastsætter rammevilkår for lagring af CO₂, her-
under vilkår for statsligt ejerskab og beskatning af lagring offshore.
CCUS-puljen og NECCS-puljen
: M
ed puljerne er der afsat henholdsvis 16 mia. kr. og 2,5 mia. kr. til at un-
derstøtte etableringen af en værdikæde for CCS i Danmark. Prækvalifikation for CCUS-puljens første ud-
bud blev afsluttet i august 2022. NECCS-puljen til negative udledninger forventes udbudt i 2023.
EU's Fit for 55-lovpakke:
I EU-Kommissionens Fit for 55-lovpakke indgår en revision af kvotehandelsdi-
rektivet, der bl.a. vil tilføre midler til EU’s Innovationsfond, hvilket kan øge støtten til CCS. Regeringen ar-
bejder for, at kvotehandelssystemet skal sikre et omkostningseffektivt incitament til reduktionstiltag, her-
under CCS. Desuden arbejder regeringen for udviklingen af et fælleseuropæisk certifikationssystem for
CO₂-optag.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0151.png
KLIMAPROGRAM 2022
151
Power-to-X
Anvendelsen af Power-to-X (PtX) i Danmark skønnes at have et teknisk reduktionspotentiale på 6,5-7,2 mio. ton
CO
2
e i 2030, og vurderes at være i en prækommerciel fase afhængig af den anvendte teknologi. PtX-brændstoffer
kan for nuværende ikke konkurrere prismæssigt med fossile brændstoffer eller biobrændstoffer. Dog vurderes
PtX-brændstoffer på sigt at kunne blive den mest omkostningseffektive mulighed for at opnå CO
2
e-neutralitet i en
række segmenter i transportsektoren under forudsætning af faldende omkostninger som følge af fx betydelig op-
skalering af produktion og forbedrede rammevilkår. Danmark har desuden ikke en brintinfrastruktur, som kan un-
derstøtte en fleksibel drift af PtX-anlæg samt transport og lagring af brint. Der eksisterer i dag ikke et bredt inter-
national marked for PtX-produkter. Såfremt at PtX-produkterne skal leveres af danske PtX-producenter, vil det
kræve en anlægsfase for at reduktionspotentialet kan indfris. Hvis der omvendt udvikles et bredt international
marked frem mod 2030, således at PtX-produkterne vil kunne importeres, vurderes potentialet at kunne indfries
med kort varsel,
jf. Energistyrelsens baggrundsnotat om omstillingshastighed.
Boks 9.2
Investeringer i udvikling af Power-to-X
Med henblik på at modne teknologierne er PtX udpeget som en af fire grønne forskningsmissioner. Der er
indtil videre bevilget ca. 200 mio. kr. til et samlet grønt forsknings- og innovationspartnerskab
(MissionGreenFuels). Der er endvidere udmøntet mere end 300 mio. kr. via Det Energiteknologiske
Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) til PtX-projekter siden 2019, og PtX er en del af EUDP’s
strategi frem mod 2030. Udviklingen af en PtX-industri i Danmark er samtidig omdrejningspunktet for
erhvervsfyrtårnet for grøn energi og sektorkobling og Sydjylland, hvor regeringen indgår i et partnerskab
med lokale og nationale aktører om indsatsen
Samlet er der de seneste år afsat over3 mia. kr. til PtX,
jf. figur 9.3.
Figur 9.3
Midler afsat til Power-to-X (PtX) i aftaler fra 2014-2022
1,6
1,4
1,2
1
Mia. kr
0,8
0,6
0,4
0,2
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
0,1
0,3
1,0
1,4
Anm: Figuren viser midler fra Aftale om udmøntning af ikke-udmøntede midler i puljen til skattemæssig sucession til erhvervsdrivende fonde,
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020, Aftale om fordeling af forskningsreserven m.v. for 2021, Aftale om Dansk deltagelse i et "vigtigt
projekt af fælleseuropæisk interesse" (IPCEI) vedr. brint, og Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X stra-
tegi). Det bemærkes, at PtX også kan blive støttet yderligere gennem en række tværgående projekter som fx EUDP og erhvervsfyrtårne. Der er
afsat 300 mio. kr. fra EUDP til PtX alene i perioden 2019 -2022
Kilde: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet
Regeringens køreplan for PtX viser, at seneste års aftaler og udmøntning af midler har haft fokus på at under-
støtte industrialisering og opskalering af PtX-produktion i Danmark,
jf. figur 9.4.
Næste skridt er at fokusere på
anvendelsen,
jf. regeringens køreplan,
hvor udmøntningen af CO
2
e-fortrængningskravet i udspil om bæredygtige
brændstoffer i vejtransport og søfart er et første skridt.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0152.png
152
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 9.4
Regeringens køreplan for Power-to-X
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Igangsættelse af IPCEI om brint:
Danmark deltager i et fælleseuropæisk storskalaprojekt, IPCEI, med
henblik på at arbejde for danske styrkepositioner inden for grøn energi, herunder brint og PtX. Konkret er
der tale om 850 mio. kr. til understøttelse af danske værdikædeprojekter inden for brint.
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer:
Som led i regeringens PtX-strategi er
der bl.a. afsat 344 mio. kr. til en national investeringsstøtteordning med særligt fokus på PtX og brint.
Med henblik på at styrke rammevilkårene for PtX-produktion nedsættes en PtX-taskforce i Energistyrel-
sen. Dertil muliggøres geografisk differentierede forbrugstariffer og direkte elektricitetslinjer for store
elforbrugere.
Udspil om grøn omstilling af luftfarten:
Regeringen foreslår, at der afsætte knap 1,9 mia. kr. i støtte til en
grøn indenrigsrute i 2025 og en helt grøn indenrigsluftfart i 2030.
Oplæg til dansk brintinfrastruktur:
Regeringen vil præsentere et oplæg til regulering af dansk brintinfra-
struktur, herunder ejerskab, finansiering og drift.
EU’s Fit for 55 lovpakke:
Fit for 55-lovpakken indeholder en revision af CO
2
-standarderne for nye person-
og varebiler med indstilling om at sætte et 100 pct. CO
2
-reduktionskrav for nye person- og varebiler fra
2035, samt et forslag om et CO
2
-fortrængningskrav i skibsfart og iblandingskrav for luftfart. Dertil inde-
holder lovpakken et separat kvotehandelssystem til vejtransport og en udvidelse af kvotehandelssyste-
met til skibsfart. Endelig indeholder pakken nye bindende mål for infrastruktur til alternative drivmidler og
revision af VE-direktivet.
Udspil for brug af bæredygtige brændstoffer i vejtransport og søfart:
Regeringen vil præsentere initiati-
ver, der kan videreudvikle markedet for bæredygtige grønne brændstoffer til vejtransport og søfart (gen-
besøg af
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
om grønne brændstoffer).
PtX-udbud forventes afholdt:
Der er afsat 1,25 mia. kr. til et PtX-udbud til understøttelse af industrialise-
ringen og opskaleringen af PtX-produktionen i Danmark. Som led i
Aftale om udvikling og fremme af brint
og grønne brændstoffer
forventes PtX-udbuddet afholdt i 2023.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0153.png
KLIMAPROGRAM 2022
153
Biogas
Det tekniske reduktionspotentiale for biogas vurderes at være 1,4-1,5 mio. ton CO
2
e i 2030. Biogas er et modent
og udbredt omstillingselement, men er begrænset af, at produktionen afhænger af knappe biomasseressourcer
særligt fra landbruget. Med en række aftaler er det aftalt at øge biogasproduktionen frem mod 2030 svarende
omtrent til reduktionspotentiale. Biogaspotentialet kan øges med op mod 70 pct., uden yderligere træk på bio-
masseressourcerne, ved at metanisere CO
2
fra biogas. Teknologien vurderes dog at være på pionerstadiet på mo-
denhedsskalaen,
jf. kapitel 6 boks 6.3.
Derudover kan biogasproduktionen øges med øget anvendelse af halm,
hvilket dog kræver udvikling. Der vurderes at være behov for beslutninger senest i 2028 for at skabe de bedst mu-
lige rammer for at indfri det fulde potentiale frem mod 2030,
jf. Energistyrelsens baggrundsnotat om omstillings-
hastighed.
Boks 9.3
Udvikling i biogasproduktion
Biogasproduktionen er steget fra 7,2 mio. ton i 2016 til 14,2 mio. ton 2021,
jf. figur 9.5.
Gylle og
dybstrøelse er steget tilsvarende i perioden fra 5,6 mio. ton i 2016 til 10,8 mio. ton i 2021.
Figur 9.5
Biogasproduktion, 2016-2021, mio. ton
60
50
40
Mio. ton
30
20
10
0
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
2028
2030
Biogasproduktion fra 2010-2030
Anm.: Samlet produktion af biogas til opgradering, elproduktion, varme og proces, hvor årene 2021-2030 er baseret på fremskriv-ningen i
Klimastatus og –fremskrivning
2022.
Kilde:
Klimastatus og –fremskrivning
2022.
Regeringens køreplan for biogas viser, at seneste års aftaler har haft fokus på at udbygge biogasproduktion og -
infrastruktur samt prioritere gassen der, hvor gas ikke kan udfases,
jf. figur 9.6.
Næste skridt er at omlægge til en
øget og mere bæredygtig biogasproduktion, bl.a. ved at begrænse anvendelse af energiafgrøder og reducere me-
tantab fra produktionen.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0154.png
154
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 9.6
Regeringens køreplan for biogas
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om nye krav for anvendelsen af energiafgrøder til produktion af biogas:
For at omlægge til mere
bæredygtig produktion af biogas, er det aftalt at udfase majs og sænke energiafgrødegrænsen.
Grøn gasstrategi:
Strategien viser, at det danske gasforbrug kan blive 100 pct. grønt inden 2035, og at
der i Danmark er biomasseressourcer nok til de grønne gasser, som der er brug for til den grønne omstil-
ling af gasforbruget.
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022:
Med aftalen igangsættes en række initiativer samt sættes en
ambition om, at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas. Der indføres i 2023 re-
gulering af metantab fra biogasproduktion, der forventes at nedbringe metantabet til 1 pct. svarende til
ca. 0,5 mio. ton CO
2
e.
Støtteudbud til biogas:
Med henblik på at udbygge og billiggøre produktionen er der aftalt støtteudbud til
biogas og andre grønne gasser på i alt 13,6 mia. kr. over 20 år,
jf. Klimaaftale for energi og industri 2020.
Initiativer til udfasning af gasfyr og 100 pct. grøn gas:
Regeringen vil i 2026 fremlægge mulige initiativer
samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om 100 pct. grøn gas i 2030. Partierne er samti-
dig enige om at begrænse produktionen af støttet biogas, såfremt den indenlandske produktion af støttet
biogas overstiger forbruget.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0155.png
KLIMAPROGRAM 2022
155
Elektrificering af tung vejtransport
Elektrificering af tung vejtransport vurderes at have et teknisk reduktionspotentiale på ca. 1 mio. ton CO
2
e i 2030.
Teknologien vurderes som modenhedsgrad prækommerciel. Det er en barriere for elektrificering, at ellastbiler for
nuværende hverken kan konkurrere på pris eller rækkevidde med konventionelle lastbiler. Udbredelsen af ladein-
frastruktur og opladningshastighed på ellastbilerne udgør desuden barriere. Opladningshastigheden forventes at
blive markant kortere over de kommende år. For brintlastbiler er der en barriere i forhold til tankfaciliteter. Omstil-
lingen af lastbiler forventes at ske i takt med at ældre lastbiler udskiftes til nye, således at reduktionspotentialet
for 2030 reduceres omtrent proportionalt med beslutningstidspunktet,
jf. Energistyrelsens baggrundsnotat om
omstillingshastighed.
Grøn omstilling af transportsektoren, herunder bl.a. udvikling af grønne brændstoffer, er en
af fire grønne missioner i regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020 med henblik på at modne teknologi-
erne. EUDP har støttet udvikling af højhastighedskompression af brint, således at brint kan påfyldes lastbiler og
busser hurtigere.
Der kan ske en grøn omstilling af den tunge vejtransport ved at skabe incitamenter til at købe grønne køretøjer
frem for køretøjer drevet af fossile brændstoffer. Med indførelsen af den kilometerbaseret vejafgift øges incita-
menterne til at vælge en nulemissionslastbil. Med hensyn til drivmiddelinfrastrukturen bliver der i 2022 udarbejdet
en strategi for udrulning af drivmiddelinfrastrukturen til tung vejtransport. Derudover vil der i de kommende år fo-
kuseres på udbredelsen af VE-brændstoffer,
figur 9.7.
Figur 9.7
Regeringens køreplan for elektrificering af tung vejtransport
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
EU’s Fit for 55-lovpakke:
Fit for 55-lovpakken indeholder forslag om revision af CO
2
-standarderne for nye
person- og varebiler, herunder et 100 pct. CO
2
-reduktionskrav fra 2035. Forslag om infrastruktur for alter-
native drivmidler til transport (AFIR) indeholder nye bindende mål for bl.a. ladeinfrastruktur og brintinfra-
struktur. Det foreslås dertil at udvide kvotehandelssystemet til at omfatte transportsektoren. Kommissio-
nen vil desuden fremsætte forslag til revision af CO
2
-krav for tunge køretøjer inden udgangen af 2022.
Kilometerbaseret vejafgift på lastbiler:
Aftalen indeholder en kilometerbaseret og CO
2
-differentieret vej-
afgift for lastbiler, der indføres fra 2025, samt tiltag, der har til formål at effektivisere vejgodstransporten
gennem ændrede vægt og dimensioner af lastbiler fra 2025.
Strategi for udrulning af drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport:
Strategien skal bidrage til grønnere
tung transport på vejene og vil danne grundlag for udmøntningen af en ramme på 275 mio. kr. til drivmid-
delinfrastruktur til tung vejtransport.
Opfølgning på endelig afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform:
Ekspertgruppen for
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0156.png
156
KLIMAPROGRAM 2022
en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige rapport i efteråret 2022, der vil analy-
sere afgifts-, tilskuds- og reguleringsløsninger for regulering af CO
2
e udledninger fra sektorer, der ikke
blev behandlet med første delrapport. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på Ekspertgrup-
pens anbefalinger.
Udspil for brug af bæredygtige VE-brændstoffer i vejtransport og søfart:
Regeringen vil præsentere initi-
ativer, der kan videreudvikle markedet for bæredygtige grønne brændstoffer til vejtransport og søfart
(genbesøg af
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
om grønne brændstoffer.) .
Genbesøg af Aftale om grøn omstilling af vejtransporten:
Partierne bag aftalen gør status i 2023 og
2025 og drøfter konkrete tiltag, der kan tilvejebringe den nødvendige finansiering.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0157.png
KLIMAPROGRAM 2022
157
Fodertilsætningsstoffer
Fodertilsætningsstoffer vurderes at have et teknisk reduktionspotentiale på ca. 1 mio. ton CO
2
e i 2030. Teknologi-
erne varierer i modenhedsgrad fra pioner til prækommerciel, hvor stoffet Bovaer (3-NOP) er det mest modne som
det første EU-godkendte metanreducerende fodertilsætningsstof. Barriererne for anvendelsen er bl.a. mangel på
viden om stoffernes effekt og afledte effekter på miljø, fødevarekvalitet, dyresundhed mv. Der vurderes at være
behov for beslutninger senest i 2028 for at skabe de bedst mulige rammer for at indfri det fulde potentiale frem
mod 2030, såfremt tilsætningsstoffet er færdigudviklet,
jf. Energistyrelsens baggrundsnotat om omstillingsha-
stighed.
Med henblik på at modne teknologierne er klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion udpeget som en
af fire grønne forskningsmissioner i forskningsprogrammet. Der er bevilget 186 mio. kr. til et samlet grønt forsk-
nings- og innovationspartnerskab (AgriFoodTure-partnerskabet) med fokus på bl.a. nye fodertilsætningsstoffer.
Derudover er der afsat midler i bl.a.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
og GUDP mv. til forskning og ud-
vikling af metan-reducerende stoffer.
Regeringens køreplan for fodertilsætningsstoffer viser, at næste skridt har fokus på at understøtte modningen af
fodertilsætningsstoffer, afdække teknologiens effekt og øge incitament hos landmændene til at reducere deres
metanudledning,
jf. figur 9.8.
Figur 9.8
Regeringens køreplan for fodertilsætningsstoffer
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Aftalen skal understøtte den grønne omstilling i land- og
skovbrugssektoren. Aftalen sikrer en reduktion på 1,9 mio. ton CO
2
e i 2030 og sætter udviklingstiltag i
gang med henblik på at reducere yderligere.
Strategi for indfrielse af tekniske reduktionspotentialer i landbrugsaftalen:
Strategien vil bl.a. afdække,
hvordan yderligere forskning og demonstration kan understøtte modningen af teknologier med potentia-
ler for at reducere landbrugets udledninger, samt hvilke barrierer der i dag er for teknologiernes udbre-
delse.
Opfølgning på endelig afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform:
Ekspertgruppen for
en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige rapport, som adresserer landbru-
gets ikke-energirelaterede udledninger. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på Ekspertgrup-
pens anbefalinger.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0158.png
158
KLIMAPROGRAM 2022
Opfølgning på udviklingssporet i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Der følges op på udvik-
lingsinitiativerne inden udgangen af 2023.
Genbesøg af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Der følges op på udviklingsinitiativerne inden
udgangen af 2023. Aftalen genbesøges senest i 2023/2024, hvor håndtering af reduktionsmålet, kvæl-
stofindsatsen og søgningen på frivillige virkemidler adresseres. Genbesøget skal ses i sammenhæng
med den endelige afrapportering på grøn skattereform.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0159.png
KLIMAPROGRAM 2022
159
Gylle- og gødningshåndtering
Det tekniske reduktionspotentiale for at reducere udledninger for gylle- og gødningshåndtering er på ca. 1,0-1,3
mio. ton CO
2
e i 2030, når der er taget højde for overlap mellem gylle- og gødningshåndteringsteknologierne.
15
Po-
tentialet dækker over en række teknologier på forskellige udviklingsstadier rangerende fra demonstration til mo-
den. Barriererne for anvendelsen af teknologierne er bl.a. dokumentation for reduktionseffekt, omkostninger og
afledte effekter. Andre barrierer er bl.a. få producenter og importører af teknologierne samt høje etableringsom-
kostninger. Der vurderes under betydelig usikkerhed at være behov for beslutninger senest i 2027 for at skabe de
bedst mulige rammer for at indfri mest mulig af det tekniske reduktionspotentiale, såfremt teknologien er færdig-
udviklet,
jf. Energistyrelsens baggrundsnotat om omstillingshastighed.
Med henblik på at modne teknologien er klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion udpeget som en
af fire grønne forskningsmissioner. Der er bevilget 186 mio. kr. til et samlet grønt forsknings- og innovationspart-
nerskab (AgriFoodTure-partnerskabet). Derudover er midler blandt andet afsat i
Aftale om grøn omstilling af
dansk landbrug
til forskning og udvikling af gylle- og gødningsteknologier. Det forventes, at fremskaffelsen af do-
kumentation for reduktionseffekt af de enkelte teknologier ved gennemførelse af konkrete målinger vil tage mini-
mum to til fire år fra igangsættelsestidspunktet.
Regeringens køreplan for gylle- og gødningshåndtering viser, at næste skridt har fokus på at understøtte modnin-
gen af teknologierne, afdække deres reduktionseffekt og øge incitament hos landmændene til at anvende tekno-
logierne til at reducere deres udledning af drivhusgasser,
jf. figur 9.9.
Figur 9.9
Regeringens køreplan for gylle- og gødningshåndtering
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Aftalen skal understøtte den grønne omstilling i land- og
skovbrugssektoren. Aftalen sikrer en reduktion på 1,9 mio. ton CO
2
e i 2030 og sætter udviklingstiltag i
gang med henblik på at reducere yderligere.
Strategi for indfrielse af tekniske reduktionspotentiale i landbrugsaftalen:
Strategien vil bl.a. afdække,
hvordan yderligere forskning og demonstration kan understøtte modningen af teknologier med potentia-
ler for at reducere landbrugets udledninger, samt hvilke barrierer der i dag er for teknologiernes udbre-
delse.
15
Potentialet dækker over følgende teknologier: Gyllekøling i svinestalde, teltoverdækning i kombination med flydelag, staldforsuring,
biofilter på lager, lagerforsuring og fakkelafbrænding ved lager.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0160.png
160
KLIMAPROGRAM 2022
Opfølgning på endelig afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform:
Ekspertgruppen for
en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige rapport, som adresserer landbru-
gets ikke-energirelaterede udledninger. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på Ekspertgrup-
pens anbefalinger.
Opfølgning på udviklingssporet i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Der følges op på udvik-
lingsinitiativerne inden udgangen af 2023.
Genbesøg af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Der følges op på udviklingsinitiativerne inden
udgangen af 2023. Aftalen genbesøges senest i 2023/2024, hvor håndtering af reduktionsmålet, kvæl-
stofindsatsen og søgningen på frivillige virkemidler adresseres. Genbesøget skal ses i sammenhæng
med den endelige afrapportering på grøn skattereform.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0161.png
KLIMAPROGRAM 2022
161
Brun bioraffinering (pyrolyse)
Samlet set har kulstoflagring fra biokul et reduktionspotentiale på op til 2,3 mio. ton CO
2
e i 2030 baseret på halm
som inputbiomasse. Andre typer biomasse vil ligeledes kunne anvendes til pyrolyse, fx kulstofressourcen fra hus-
dyrgødning. Det Nationale Bioøkonomipanel har i deres foreløbige anbefalinger til regeringen understreget, at bio-
ressourcer til brug i den grønne omstilling er begrænsede. Panelet fremhæver derfor vigtigheden af at prioritere
og optimere brugen af bioressourcer i den grønne omstilling. Dertil er der potentiale for yderligere reduktioner
gennem fortrængning af fossile brændsler ved anvendelse af pyrolysegas og -olie. Teknologien vurderes at være i
demonstrationsfasen. Barrierer for anvendelsen af biokul i landbruget omfatter bl.a. manglende dokumentation
af miljømæssige og agronomiske effekter samt manglende incitament til at lagre kulstof via biokul. Der vurderes
at være behov for beslutninger senest i 2027 for at skabe de bedst mulige rammer for at indfri det fulde potenti-
ale frem mod 2030, såfremt teknologien er færdigudviklet,
jf. Energistyrelsens baggrundsnotat om omstillingsha-
stighed.
Der er i de seneste år afsat samlet 396 mio. kr. gennem
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
samt
Finans-
loven for 2021
til udvikling af brun bioraffinering, ligesom der er afsat midler i både GUDP, EUDP og Innovations-
fonden til pyrolyseprojekter, der bl.a. skal producere bæredygtigt brændstof til luft- og skibsfart.
Regeringens køreplan for brun bioraffinering med fokus på pyrolyse viser, at næste skridt har fokus på at modne
teknologien, afdække dens klimaeffekt og øge incitamentet hos landbrugerne til at anvende biokul `til at reducere
udledningerne fra sektoren,
jf. figur 9.10.
Figur 9.10
Regeringens køreplan for brun bioraffinering (pyrolyse)
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Aftalen skal understøtte den grønne omstilling i land- og
skovbrugssektoren. Aftalen sikrer en reduktion på 1,9 mio. ton CO
2
e i 2030 og sætter udviklingstiltag i
gang med henblik på at reducere yderligere.
Strategi for indfrielse af tekniske reduktionspotentialer i landbrugsaftalen:
Strategien vil bl.a. afdække,
hvordan yderligere forskning og demonstration kan understøtte modningen af teknologier med potentia-
ler for at reducere landbrugets udledninger, samt hvilke barrierer der i dag er for teknologiernes udbre-
delse.
Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel:
Anbefalingerne om anvendelse af bioressourcer i den
grønne omstilling forventes givet til regeringen i efteråret 2022.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0162.png
162
KLIMAPROGRAM 2022
Opfølgning på endelig afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform:
Ekspertgruppen for
en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige rapport, som adresserer landbru-
gets ikke-energirelaterede udledninger. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på Ekspertgrup-
pens anbefalinger.
Opfølgning på udviklingssporet i Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Der følges op på udvik-
lingsinitiativerne inden udgangen af 2023.
Revision af LULUCF forordningen:
Revisionen indebærer forslag om at sænke udledninger og øge optag
i jorde og skove ved at ændre opgørelsesregler og tildele årlige nationale mål.
Genbesøg af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Der følges op på udviklingsinitiativerne inden
udgangen af 2023. Aftalen genbesøges senest i 2023/2024, hvor håndtering af reduktionsmålet, kvæl-
stofindsatsen og søgningen på frivillige virkemidler adresseres. Genbesøget skal ses i sammenhæng
med den endelige afrapportering på grøn skattereform.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0163.png
KLIMAPROGRAM 2022
163
Plantebaserede fødevarer
En øget plantebaseret fødevareproduktion i Danmark vurderes i sig selv ikke at have et reduktionspotentiale i
2030, da omlægningen fra marker med foderafgrøder til marker med produktion af plantebaserede fødevarer ikke
har en konkret klimaeffekt. Teknologien vurderes at være i den prækommercielle modenhedsfase. Barriererne for
en mere plantebaseret fødevareproduktion er endnu ikke fastlagt, men vil bl.a. blive afdækket i en analyse, der
udarbejdes af København Universitet og Aalborg Universitet.
Med henblik på at modne teknologien er klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion udpeget som en
af fire grønne forskningsmissioner. Der er bevilget 186 mio. kr. til et samlet grønt forsknings- og innovationspart-
nerskab (AgriFoodTure-partnerskabet) bl.a. med fokus på udvikling af plantebaserede fødevarer. Derudover etab-
leres Fonden for Plantebaserede Fødevarer, hvor der afsættes 84-85 mio. kr. årligt i 2023-2030 til støtte af udvik-
lingsaktiviteter, herunder udvikling af nye fødevarer, sortsudvikling og vidensformidling.
Regeringens køreplan for plantebaserede fødevarer viser, at regeringen senest ultimo 2022 skal fremlægge en
handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Det skal bl.a. føre frem til genbesøg af landbrugsområdet,
jf. figur
9.11.
Figur 9.11
Regeringens køreplan for plantebaserede fødevarer
Anm.: Figuren viser kun, hvilket år indsatser iværksættes. Placeringen af indsatser i de enkelte år er således ikke udtryk for hvornår på året,
indsatsen iværksættes.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Aftalen skal understøtte den grønne omstilling i land- og
skovbrugssektoren. Aftalen sikrer en reduktion på 1,9 mio. ton CO
2
e i 2030 og sætter udviklingstiltag i
gang med henblik på at reducere yderligere.
Handlingsplanen for plantebaserede fødevarer:
Regeringen præsenterer en handlingsplan for planteba-
serede fødevarer, der indeholder målsætninger for en række nøgleområder.
Opfølgning på endelig afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform:
Ekspertgruppen for
en grøn skattereform skal ifølge kommissoriet aflevere sin endelige rapport, som adresserer landbru-
gets ikke-energirelaterede udledninger. Regeringen vil fremlægge et udspil, der følger op på Ekspertgrup-
pens anbefalinger.
Taskforce for vertikalt landbrug:
Regeringen har nedsat en taskforce med henblik på at styrke udviklin-
gen af vertikalt landbrug.
Strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker:
Strategien vil bl.a. omhandle, hvordan grønne protei-
ner kan fremmes for derigennem at understøtte overgangen til en mere plantebaseret fødevaresektor.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0164.png
164
KLIMAPROGRAM 2022
Genbesøg af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug:
Der følges op på udviklingsinitiativerne inden
udgangen af 2023. Aftalen genbesøges senest i 2023/2024, hvor håndtering af reduktionsmålet, kvæl-
stofindsatsen og søgningen på frivillige virkemidler adresseres. Genbesøget skal ses i sammenhæng
med den endelige afrapportering på grøn skattereform.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0165.png
KLIMAPROGRAM 2022
165
10. Understøttende indsatser
Foruden køreplaner for hver sektor og centrale tekniske potentialer, indgår en række understøttende initiativer
som en del af regeringens anskueliggørelse. Tiltagene reducerer ikke direkte udledningerne, men bidrager til en
hensigtsmæssig indfrielse af klimamålene.
Arbejdet med
klimapartnerskaber
viser, hvordan regeringen involverer dansk erhvervsliv aktivt i den grønne omstil-
ling gennem opfølgning på klimapartnerskabernes over 400 anbefalinger og tæt dialog om kommende klimaud-
spil.
Jobs og kompetencer til den grønne omstilling
er et centralt aspekt ved den grønne omstilling. Den grønne omstil-
ling kan skabe produktion, eksportmuligheder og job i takt med at der investeres i grønne teknologier. Arbejds-
kraft med de rette grønne kompetencer er dog også nødvendig for at borgere og virksomheder kan gennemføre
omstilling.
Klimavenlig adfærd
kan reducere danske udledninger inden for og uden for landets grænser. Det kan understøttes
gennem viden, data, klimamærkning og vejledning til virksomheder.
Endelig kan
digitalisering
og frisættelse af data understøtte innovative, grønne løsninger, der kan optimere forbrug
af ressourcer og infrastruktur, forbedre planlægning i samfundet og skabe nye, grønne forretningsmodeller.
Klimapartnerskaber
Indfrielse af klimamålene kræver handling fra danske virksomheder både gennem deres bidrag til at udrulle
grønne løsninger som havvind eller PtX og gennem virksomhedernes reduktion af egne udledninger som følge af
politiske tiltag.
Regeringen har sammen med erhvervslivet etableret 14 klimapartnerskaber. Partnerskaberne viser, hvordan er-
hvervslivet og regeringen i samarbejde kan bidrage til at løse klimaudfordringer på en måde, der samtidig under-
støtter dansk konkurrenceevne, eksport, jobs, velfærd og velstand samt ikke skaber øget ulighed. Partnerska-
berne er forankret i Grønt Erhvervsforum, der skal bidrage til at styrke dialogen mellem regeringen, erhvervslivet
og fagbevægelsen om muligheder og barrierer i erhvervslivets grønne omstilling.
Første fase af klimapartnerskaber
Alle 14 klimapartnerskaber har afleveret rapporter med deres ambitioner for den grønne omstilling samt anbefa-
linger til tiltag, der kan understøtte virksomhedernes indsats. I tillæg til de oprindelige 13 klimapartnerskabers
bidrag, der blev offentliggjort i foråret 2020, har klimapartnerskabet på forsvarsområdet afgivet sine anbefalinger
i foråret 2022.
De 13 oprindelige partnerskaber er kommet med over 400 anbefalinger til regeringen og erhvervslivet selv. For
hvert klimapartnerskab udarbejdes også en sektorkøreplan, som samler regeringens og udvalgte tiltag fra er-
hvervslivet i én fælles plan, der giver overblik over samt status på de foreslåede indsatser. Sektorkøreplanerne
viser, at mere end 80 pct. af anbefalingerne vurderes at være helt eller delvist gennemført,
jf. tabel 10.1.
Tabel 10.1
Status på implementering af klimapartnerskabernes anbefalinger
Antal
Gennemført
Delvist gennemført
Ikke gennemført
155
223
76
Andel
34
49
17
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0166.png
166
KLIMAPROGRAM 2022
I alt
Kilde:
KEF alm. del – svar på spørgsmål 180 af 9. marts 2022
455
100
Klimapartnerskaber 2.0
Med opfølgningen på anbefalingerne for alle sektorer bevæger klimapartnerskaberne sig ind i en ny fase. Næste
fase af klimapartnerskaberne vil have fokus på en tættere inddragelse af klimapartnerskaberne i regeringens kli-
matiltag og øget fokus på klimapartnerskabernes muligheder for at påvirke de globale udledninger.
Med en tættere inddragelse af erhvervslivet om kommende klimatiltag kan klimapartnerskabernes sektorspeci-
fikke ekspertise bidrage til, at Danmarks klimamål kan realiseres. I 2022 har der været dialog med klimapartner-
skaberne om regeringens udspil til grøn skattereform og tiltag på energi- og forsyningsområdet i regi af
Danmark
kan mere II
samt opfølgningen på
Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.
Det er regeringens ambition
at fortsætte denne tætte dialog. Møderne i Grønt Erhvervsforum vil fremadrettet blandt andet blive brugt til at
drøfte fremtidige klimaudspil.
En stor del af virksomhedernes klimaaftryk relaterer sig til danske virksomheders egne udledninger uden for Dan-
marks grænser, indirekte udledninger fx som følge af transport eller arealanvendelse samt udledninger relateret
til importerede varer, der bl.a. kan være relateret til afskovning.
Næste fase af klimapartnerskaberne vil derfor også have fokus på at mindske erhvervslivets globale klimaaftryk.
Det kan både ske ved at virksomhederne arbejder med at reducere udledninger fra de varer, som de importerer,
eller at ved at fremme eksport af grønne løsninger, der skaber reduktioner i udlandet og grønne erhvervseventyr
for Danmark.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0167.png
KLIMAPROGRAM 2022
167
Klimavenlig adfærd
Klimaaftrykket fra dansk forbrug er højt inden for og uden for landets grænser. Konkret udledte dansk forbrug 63
mio. ton CO₂e globalt i 2020, hvilket svarer til ca. 11 ton CO₂e per dansker. Siden 1990 er udledningerne faldet
med 20 pct.,
jf. figur 10.1,
og for hver krone brugt i 2020, udledes der kun halvt så mange drivhusgasudledninger
som i 1990. Ca. 60 pct. af udledningerne knyttet til dansk forbrug ligger uden for Danmarks grænser.
Figur 10.1
Udvikling i Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
120
100
Mio. ton CO
2
e
80
60
40
20
0
Danske udledninger
Kilde:
Global Afrapportering 2022
Udenlandske udledninger
Danskernes privatforbrug står for ca. 60 pct. af det opgjorte klimaaftryk fra forbrug, hvor belastningen fra føde-
og drikkevarer samt transport udgør ca. halvdelen af aftrykket for privatforbruget,
jf. figur 10.2.
Det høje klimaaf-
tryk fra privatforbruget viser, at det betyder noget, hvilke valg danskerne træffer i hverdagen.
Figur 10.2
Klimaaftryk fra danskernes privatforbrug
12
10
Mio. ton CO
2
e
8
6
4
2
0
Danske udledninger
Udenlandske udledninger
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0168.png
168
KLIMAPROGRAM 2022
Kilde:
Global Afrapportering 2022
Klimavenlig adfærd kan understøtte drivhusgasreduktioner på både nationalt og globalt plan. Det forudsætter
dog, at forbrugere, virksomheder m.fl. har den nødvendige viden og redskaberne til at træffe mere klimavenlige
valg.
Regeringen har iværksat konkrete initiativer, der skal hjælpe borgere og virksomheder med at blive mere klima-
venlige i deres adfærd, ligesom understøttelse af klimavenlig adfærd er integreret i regeringens klimapolitik på
tværs af sektorer. Fx øges og strømlines affaldssorteringen med
Aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og
cirkulær økonomi. De Officielle Kostråd
inkluderer klimapåvirkning. Energistyrelsen har lanceret energisparekam-
pagnen
En ting er sikkert, og det er grønt,
som skal sikre vejledning til befolkningen i forhold til at spare på ener-
gien. Regeringen har desuden fokus på grønnere indkøb i den offentlige sektor.
Initiativer for at styrke mere klimavenlig adfærd
I det følgende opsummeres nogle af regeringens initiativer for at styrke en mere klimavenlig adfærd hos borgere,
virksomheder og i det offentlige.
Viden og kompetencer
Viden om og kompetencer til at handle mere klimavenligt efterspørges i stigende grad af bl.a. børn og unge og
arbejdsmarkedets parter. Regeringen har derfor iværksat initiativer, der skal styrke klimavenlig viden og kompe-
tencer hos både forbrugere, virksomheder og andre aktører,
jf. boks 10.1.
Boks 10.1
Eksempler på initiativer for at styrke klimavenlig viden og kompetencer
Klimaaftryksdata og -beregninger
•
Klimaaftryksberegninger kan være med til at oplyse om, hvilke produkter, der er de mest klimavenlige,
men det er et bredt og komplekst område, hvor der findes flere forskellige standarder, opgørelsesme-
toder og datakilder.
Regeringen har igangsat et projekt, som skal skabe et fælles statsligt udgangspunkt for klimaaftryks-
beregninger, herunder ensretning af standarder, opgørelsesmetoder og datakilder.
Projektet skal munde ud i vejledningsmateriale til opgørelser af klimaaftryk fx for forskellige produkter
til forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder.
•
•
Børn og unge
•
Den grønne dagsorden er bredt integreret i det pædagogiske arbejde i dagtilbud og undervisningen i
folkeskolen samt på ungdoms- og voksenuddannelser. Regeringen har fx indgået en aftale om at
etablere af tre klimaerhvervsskoler fra 2023, som skal være faglige fyrtårne i den grønne omstilling.
Med
Handlingsplan for FN’s Verdensmål
er der i 2021 afsat midler til henholdsvis en vidensportal om
verdensmål og yderligere finansiel støtte til verdensmålsskolerne, som med det overordnede fagom-
råde ‘bæredygtig udvikling’ er med til at styrke elevernes viden om handling i forhold til at træffe kvalifi-
cerede bæredygtige valg.
•
Forbrugeroplysning til bekæmpelse af greenwashing
•
For at virksomhederne kan konkurrere effektivt om at levere de grønneste produkter, er det afgørende,
at forbrugerne kan have tillid til markedsføringen af disse. Regeringen har i efteråret 2021 ændret mar-
kedsføringsloven, så vildledning af forbrugere i dag sanktioneres med et højere bødeniveau.
Regeringen har tilført Forbrugerombudsmanden yderligere 7 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025, som
bl.a. går til bekæmpelse af greenwashing.
•
Klimavenlig kost
Den største forbrugskategori i husholdningernes udledninger er relateret til føde- og drikkevarer med 27 pct.,
jf.
Global Afrapportering 2022.
Regeringen har iværksat initiativer, der skal gøre det lettere at træffe grønne fødevare-
valg og reducere klimaaftrykket fra fødevareforbrug,
jf. boks 10.2.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0169.png
KLIMAPROGRAM 2022
169
Boks 10.2
Eksempler på initiativer for at styrke mere klimavenlig kost
Nye officielle kostråd
•
•
Regeringen lancerede i 2021 nye officielle kostråd, som bl.a. indeholder vejledning om et mere klima-
venligt fødevareforbrug.
Med udgangspunkt i
De Officielle Kostråd
lancerede regeringen i 2022
Kostråd til Måltider
målrettet de
professionelle køkkener.
Undervisningsmateriale om sund og klimavenlig mad
•
Fødevarestyrelsen udarbejder i samarbejde med Madkulturen nyt undervisningsmateriale til grundsko-
len med udgangspunkt i
De Officielle Kostråd.
Klimamærke til fødevarer
•
•
•
Regeringen har igangsat udviklingen af et klimamærke til fødevarer, som skal gøre det let for forbruge-
ren at træffe et fødevarevalg, som belaster klimaet mindst muligt.
Mærket skal fremme virksomhedernes og landbrugets produktudvikling i en retning, hvor det samlede
klimaaftryk begrænses uden at øge miljøbelastningen på andre parametre væsentligt.
Udviklingsarbejdet inddrager viden fra kommende EU-initiativer om henholdvis grønne anprisninger
(green claims) og en ramme for bæredygtighedsmærkning af fødevarer.
Borgerinddragelse
I arbejdet med at finde de rette løsninger på klimaudfordringerne har regeringen iværksat initiativer, der skal sikre,
at borgerne og særligt ungdommen bliver hørt og inddraget,
jf. boks 10.3.
Boks 10.3
Borgerinddragelse i tilrettelæggelsen af klimapolitikken
Borgertinget på klimaområdet
•
•
Oprettelse af
Danmarks Borgerting på Klimaområdet
med det formål at inddrage et repræsentativt ud-
snit på 99 medlemmer af den danske befolkning i tilrettelæggelsen af dansk klimapolitik.
Borgertinget har samledes i to faser. Anden fase resulterede i 73 nye anbefalinger, som blevet vurde-
ret i en tværministeriel høring og præsenteret for klima-, energi- og forsyningsministeren og Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget. En stor del af anbefalingerne er afspejlet i regeringens eksisterende
eller planlagte politik.
Borgertingets anbefalinger vil løbende blive genbesøgt, og Borgertinget vil blive evalueret ifm. evalue-
ringen af klimaloven i 2023, hvor der også vil tages stilling til en evt. fortsættelse.
•
Ungeklimarådet
•
•
Regeringen har etableret et ungeklimaråd med et todelt formål, dels at udvikle anbefalinger og rådgiv-
ning til ministeren, dels at engagere den danske ungdom i klimadebatten.
Ungeklimarådet har i 2022 været aktive i diverse klimarelaterede arrangementer landet over og vil i
løbet af året også give anbefalinger til klimaministeren.
Tiltag for at styrke klimavenlig adfærd i virksomheder
Erhvervslivet har en vigtig rolle at spille i den grønne omstilling bl.a. gennem udviklingen af grønnere produkter,
services og forretningsmodeller, som kan understøtte mere klimavenlig adfærd i resten af samfundet og bidrage
til at mindske fx afskovning uden for Europa. Regeringen understøtter også virksomhederne i at strukturere deres
beslutninger i højere grad ud fra, hvad der er bæredygtigt, hvilket skal bidrage til at opnå mere bæredygtige og
socialt ansvarlige globale værdikæder,
jf. boks 10.4.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0170.png
170
KLIMAPROGRAM 2022
Boks 10.4
Eksempler på initiativer for at styrke mere klimavenlig adfærd i virksomheder
Videreudvikling af Klimakompasset
•
Klimakompasset videreudvikles for, at virksomheder nemmere kan opgøre deres klimaaftryk og op-
sætte klimamål med henblik på målrettet at reducere udledninger, samt understøtte en ensartet synlig-
gørelse af, hvor grønne virksomhederne er – også for forbrugerne.
Vejledning om bæredygtighed og rapportering
•
•
Etablering af vejledningsunivers på
Virksomhedsguiden
med hjælp og vejledning til virksomheder og
særligt SMV’er i arbejdet med grøn og ansvarlig omstilling.
Styrket vejledning af virksomheder i regi af de seks tværkommunale erhvervshuse til virksomheder,
der ønsker at komme i gang med grøn omstilling og dokumentation med brug af bl.a. miljømærker og
internationale standarder.
Etablering af
Virksomhedsguidens
grønne tema med digital vejledning og inspiration til grøn omstilling
og dokumentation.
Vejledning om ansvar i værdikæder, som skal hjælpe danske virksomheder i gang med due diligence-
processer, hvilket er virksomhedens løbende arbejde med at identificere, forebygge, afhjælpe og rede-
gøre for aktuelle og potentielle krænkelser og negative påvirkninger af mennesker, samfund og miljø,
som er afledt af virksomhedens aktiviteter.
•
•
Virksomhedsprogrammet SMV:GRØN
•
•
SMV’er understøttes i forhold til energi-, miljø- og ressourceeffektivitet, omstilling til cirkulær økonomi,
grøn opkvalificering af medarbejdere og indkøb af maskiner og udstyr, der fremmer grøn omstilling.
Etablering af pulje til at understøtte SMV’er i at dokumentere klimaaftryk, bl.a. med tilskud til at købe
rådgivning for at afklare muligheder for dokumentation, fx gennem certificeringsordninger eller klima-
mærkning samt til at identificere områder for eventuelle CO
2
-reducerende tiltag.
Tiltag for at styrke grønne offentlige indkøb
Regeringen lancerede i efteråret 2020 en
Strategi for grønne offentlige indkøb.
Strategien indeholder 30 initiativer,
der skal sikre grønnere offentlige indkøb, reducere klimaaftrykket af det offentliges indkøb og bidrage til at indfri
de danske klimamål. Med lanceringen af strategien fulgte også en opgørelse af klimaaftrykket af det offentlige
indkøb. Det var første gang, at en dansk regering opgjorde dette.
En del af initiativerne under regeringens strategi er allerede gennemført,
jf. boks 10.5,
mens andre har en længere
implementeringshorisont.
Efter lanceringen af
Strategi for grønne offentlige indkøb i 2020
blev der nedsat en implementeringsgruppe for at
sikre gennemførelse af strategiens initiativer. Implementeringsgruppen følger fortsat realiseringen af strategien
og har både fokus på, at allerede besluttede initiativer gennemføres, og at der igangsættes nye initiativer, der kan
bidrage til grønnere offentlige indkøb.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0171.png
KLIMAPROGRAM 2022
171
Boks 10.5
Eksempler på gennemførte initiativer, der skal sikre grønnere offentlige indkøb
•
•
•
Klimakompensation af statslige flyrejser.
Den fællesstatslige fødevarepolitik, der sikrer en højere andel økologi og giver mulighed for mere kli-
mavenlig mad, er implementeret.
Kompetenceudviklingsforløb og udvikling af grønne indkøbsværktøjer, der skal ruste de statslige ind-
købere til arbejdet med grønne indkøb i praksis.
Udbudsloven
•
Med de seneste ændringer af loven, der er trådt i kraft d. 1. juli 2022, er der blevet indført hjemmel til,
at erhvervsministeren kan fastsætte regler om et ”køb grønt eller forklar-krav”. Med kravet skal offent-
lige ordregivere i forbindelse med relevante udbud enten stille grønne krav eller forklare, hvorfor det
ikke kan lade sig gøre. Hvis der i et udbud ikke er indført et grønt krav eller forklaret, kan ordregiveren
pålægges en økonomisk sanktion efter den nye bestemmelse.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0172.png
172
KLIMAPROGRAM 2022
Job og kompetencer til den grønne omstilling
Den grønne omstilling kan skabe produktion, eksportmuligheder og job i takt med at der investeres i grønne tek-
nologier. Med de stigende investeringer er der samtidig potentiale for endnu flere job, der relaterer sig til den
grønne omstilling. I det følgende beskrives omfanget af job, der understøtter den grønne omstilling, og hvilke
kompetencer virksomhederne efterspørger i dag.
Antallet af beskæftigede i den grønne omstilling er stigende
Med omlægningen til en mere bæredygtig produktion kan den grønne omstilling medføre nye typer af job. Det er
ikke muligt præcist at definere, hvornår et job er grønt og dermed at definere og opgøre antallet af grønne job. De
fleste job indeholder flere forskellige funktioner og arbejdsopgaver, hvoraf nogle kan være relateret til grøn om-
stilling eller grøn eksport, men det er de færreste, der arbejder direkte med den grønne omstilling på fuldtid.
Eksempelvis kan produktion af vindmøller forbindes med job, der relaterer sig til den grønne omstilling (herefter
grønne job), idet vindmøller direkte bidrager til den grønne omstilling. Men ikke alle dele af produktionen af en
vindmølle og dertilhørende job er nødvendigvis grønne, da produktionen blandt andet kræver fossil energi. Tilsva-
rende kan job også indirekte understøtte den grønne omstilling, fx en underviser, som underviser i klimaforandrin-
ger eller en investeringsrådgiver, som rådgiver om investeringer i fx vindmølleparker. Disse jobtyper vil dog ofte
ikke kunne betegnes som udelukkende grønne, da der også undervises og rådgives inden for andre områder.
For at give et muligt billede af udviklingen i grønne job i Danmark tages der i det følgende udgangspunkt i to op-
gørelsesmetoder. Den første opgørelsesmetode er det grønne nationalregnskab for beskæftigede knyttet til om-
sætning af grønne varer og tjenester, mens den anden opgørelsesmetode er beskæftigede i virksomheder med
grøn vareeksport
jf. boks 10.6
om opgørelsesmetoder. De to opgørelser har det til fælles, at de viser en betydelig
stigning i omfanget af grønne job i Danmark de senere år på henholdsvis 27 pct. og 16 pct. I samme periode er
den samlede beskæftigelse steget med knap 9 pct.,
jf. figur 10.3.
Figur 10.3
Vækst i beskæftigelsen 2013-2019 (pct.-ændring)
40
+ 17.000 job
20
+ 11.000 job
+ 239.000 job
0
Grønt nationalregnskab
Virksomheder med grøn eksport
Samlet beskæftigelse
Anm.: Opgjort som antal beskæftigede personer. Den generelle beskæftigelse er fra Nationalregnskabet. Metoden fra det grønne nationalregnskab dækker
alle virksomheder med omsætning af grønne varer og tjenester. Metoden baseret på eksport af grønne varer dækker over alle virksomheder med eksport af
grønne varer og er baseret på udenrigshandelsstatistikken, som for nuværende ikke har nyere data end 2019. Samlet beskæftigelses dækker over både privat
og offentlig beskæftigelse.
Kilde: Danmarks statistik og Erhvervsministeriet.
Der var omtrent 75.000 beskæftigede i grønne job ifølge det grønne nationalregnskab i 2019. Der tages udgangs-
punkt i data fra 2019, da det er de senest tilgængelige tal for opgørelsesmetoderne på tværs af landene. Dan-
mark oplevede i årene 2014 til 2017 hurtigere vækst i antallet af grønne job end andre sammenlignelige lande.
Fra 2017 til 2019 stagnerede udviklingen i Danmark, hvorimod de andre sammenlignelige lande fortsat udviste en
stigende tendens. Samlet set har Danmark med 23 pct. haft en større stigning i grønne job end både EU-gennem-
snittet, Nederlandene og Tyskland. Sverige har haft den største stigning på 30 pct. i perioden 2014-2019,
jf. figur
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0173.png
KLIMAPROGRAM 2022
173
10.4.
Udviklingen skal dog tolkes med varsomhed grundet usikkerhed. De grønne job udgør omkring 2,6 pct. af
den samlede beskæftigelse i 2019
16
baseret på det grønne nationalregnskab. Det er højere end i Tyskland og Ne-
derlandene, som har 1,5 pct. grønne job, men lavere end i Sverige, hvor de grønne job udgør 3 pct. Grønne job
udgør i gennemsnit 2 pct. på tværs af EU-lande.
Figur 10.4
Udviklingen i antal grønne job 2014-2019 (indeks 2014 =100)
140
130
Sverige
Danmark
Tyskland
120
110
EU
Nederlandene
100
90
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Anm.: Baseret på det grønne nationalregnskab. Nyeste tilgængeligt data for EU og øvrige sammenlignelige lande er 2019.
Kilde: Eurostat
En anden måde at opgøre grønne job er at se på antallet af job, der knytter sig til den grønne vareeksport. Virk-
somheder indberetter deres eksport på forskellige varekoder, som efterfølgende kan defineres som grønne eller
ikke-grønne. Virksomheder med eksport af grønne varer kan på baggrund heraf identificeres og derigennem kan
antallet af grønne job opgøres. Med denne metode var der i 2019 omtrent 80.000 beskæftigede i virksomheder
med grøn vareeksport. De beskæftigede var spredt over hele Danmark, men med en overrepræsentation i Jylland.
Boks 10.6
Metoder om antal beskæftigede i den grønne omstilling
De to metoder er baseret på henholdsvis omsætning og eksport og har et vist overlap med hinanden.
Metoden i det grønne nationalregnskab benytter en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder,
hvor virksomhederne i et vist omfang selv vurderer hvilke dele af deres omsætning, som er grønt. Meto-
den har fokus på virksomhedernes grønne omsætning, idet denne metode opgør beskæftigede knyttet til
omsætning af grønne varer og tjenester.
Metoden baseret på eksport
benytter virksomhedernes indrapportering af varer på varekoder, som deref-
ter er opdelt efter, om en vare er grøn – og i så fald i hvor stort et omfang – eller ej.
De to metoder til at identificere grønne job har dog forskellig afgrænsning af, hvad der er grønt, og hvor
bredt det grønne anskues. Der kan være tale om job, som relaterer sig til grønne formål i bred forstand,
herunder fx vandmiljø, hvorfor ikke alle job nødvendigvis relaterer sig til indfrielse af klimamålene.
16
Grønne job opgøres i årsværk, men opgøres som andel af den samlede beskæftigelse grundet manglende internationale data på års-
værk for hele økonomien. Det betyder, at andelen er lavere, end hvis det blev opgjort som andel af årsværk.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0174.png
174
KLIMAPROGRAM 2022
Grønne jobopslag
Som supplement til de to opgørelsesmetoder kan der også ses på virksomhedernes efterspørgsel efter kompe-
tencer, der er relateret til den grønne omstilling – herefter benævnt grønne kompetencer – når de rekrutterer nye
medarbejdere. Dette er ikke en metode til at opgøre grønne job, men kan belyse virksomhedernes efterspørgsel
efter grønne kompetencer. Med denne opgørelse af virksomhedernes efterspørgsel efter grønne kompetencer, er
job ikke nødvendigvis tilknyttet salget af grønne varer og tjenester, men kan også omfatte job, der fx handler om
at omstille virksomhedens produktion i en grønnere retning. Antallet af grønne jobopslag opgør ikke antallet af
grønne medarbejdere, som virksomheden har ansat,
jf. boks 1.
Der er ligesom opgørelsesmetoderne for grønne
job en væsentlig usikkerhed tilknyttet afgræsningen af, hvornår et jobopslag er grønt.
En stigning i antallet af grønne jobopslag kan samtidig reflektere et øget fokus på at beskrive jobbet som væ-
rende grønt, uden at jobbets indhold nødvendigvis vil være ændret. Derfor skal der tages væsentlige forbehold for
resultaterne, i forhold til om de reflekterer en reel ændring i efterspørgsmål af grønne kompetencer, eller om det i
højere grad er grøn marketing af job.
Opgørelsen af grønne jobopslag viser en klar stigning i efterspørgslen efter grønne kompetencer. Antallet af
grønne jobopslag er steget med næsten 11.000 jobopslag svarende til 66 pct. siden 2007 til 2021,
jf. figur 10.6.
Figur 10.5
Grønne jobopslag, 2007 og 2021
30.000
25.000
+ 66 pct.
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2007
Anm.: Opgørelsen dækker jobopslag fra både den offentlige og private sektor
Kilde: HBS Economics
2021
Når der tages højde for, at der i perioden bliver slået flere stillinger op, er stigningen i grønne jobopslag dog min-
dre markant. Målt som en andel af det samlede antal jobopslag er der sket en stigning i grønne jobopslag fra 4,3
pct. til 8,6 pct.,
jf. figur 10.7.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0175.png
KLIMAPROGRAM 2022
175
Figur 10.6
Udviklingen i andelen af grønne jobopslag 2007-2022 (pct.)
10
8
6
4
2
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022*
Anm: Opgørelsen dækker jobopslag fra både den private og offentlige sektor. 2022* dækker fra månederne januar til og med juli.
Kilde: HBS Economics
Boks 10.7
Opgørelse af grønne jobopslag
Metoden baserer sig på en database, som indeholder jobopslag i Danmark. Databasen opdateres må-
nedligt og dækker hovedparten af offentligt tilgængelige online jobopslag i Danmark fra 2007 til juli
2022. Ved brug af statistiske metoder afdækkes fx kompetencekrav til stillingen i jobopslaget. Data kob-
les dernæst med CVR-registret. Søgningen suppleres med AI-metoder for at opfange de grønne
jobopslag, som ikke opfanges af de grønne nøgleord.
Grønne jobopslag er opslag med mindst én grøn kompetence. Grønne kompetencer identificeres gen-
nem nøgleord relaterede til den grønne omstilling i den forstand, at kompetencer, der indeholder disse
ord, bidrager til at reducere den menneskelige påvirkning på klima og miljø som fx energioptimering, af-
faldssortering, miljøbeskyttelse mv.
Der tages forbehold for, at der kan være forskelle på tværs af erhverv i, hvordan jobopslag benyttes. Der
kan fx være brancher, hvor rekrutteringen i højere grad sker gennem netværk. Derudover kan der være en
overrepræsentation i de store byer, hvor der typisk er en større jobmobilitet, hvorfor online jobopslag evt.
benyttes hyppigere. Det antages dog, at forskellene vil være ens inden for grønne såvel som andre job.
Kilde: HBS Economics og Erhvervsministeriet
Brancher med job i den grønne omstilling
De tre brancher med den højeste andel af grønne jobopslag er
bygge og anlæg, landbrug, skovbrug og fiskeri
samt
industri, råstoffer og forsyning, jf. figur 10.8.
Det kommer til udtryk ved en høj andel grønne jobopslag ud af det
samlede antal ledige stillinger i de tre erhverv. Der efterspørges grønne kompetencer i henholdsvis 20 pct., 19 pct.
og 15 pct. af jobopslagene i erhvervene i 2021. Inden for
bygge og anlæg
er de grønne jobopslag i høj grad knyttet
til renovering, isolering og energioptimering af bygninger. Andre udbredte kompetencer i erhvervet vedrører fx var-
mepumper og fjernvarme.
I forhold til
Landbrug, skovbrug og fiskeri
skal den høje andel af grønne jobopslag ses i sammenhæng med, at der
i høj grad søges medarbejdere til økologiske aktiviteter, som anses for grønne i medfør af økologis positive miljø-
effekter. Der er dog generelt ret få jobopslag inden for landbruget.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0176.png
176
KLIMAPROGRAM 2022
Figur 10.7
Antal grønne jobopslag fordelt på erhverv i 2021
Bygge og anlæg
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Industri, råstoffer og forsyning
Erhvervsservice
Ejendomshandel og udlejning
Kultur, fritid og anden service
Off. adm, undervisn. og sundhed
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
6.600
1.500
200
4.100
500
1.600
8.000
3.700
800
500
0
5
10
15
20
25
Anm: Erhverv opdelt i 10-gruppering. Antal grønne jobopslag er afrundet til nærmeste 100. Opgørelsen dækker over både private og offentlige jobopslag.
Kilde: HBS Economics og egne beregninger
Kompetencer til den grønne omstilling
7 ud af 10 stillingsbetegnelser med højeste andel af grønne jobopslag er i overvejende grad faglærte, hvilket kan
indikere, at grønne job i overvejende grad er faglærte i dag. Især er det
renovationsarbejde og andet manuelt ar-
bejde, arbejde inden for det elektriske og elektroniske område
samt
teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniør-
virksomhed og skibs- og luftfart.
Det understreges dog at den grønne omstilling kan nås på flere måder, og det
ikke er entydigt hvilken arbejdskraft der vil blive spurgt fremover. Det kan ikke konkluderes, at fordi der i overve-
jende grad efterspørges faglært arbejdskraft i grønne jobopslag i dag, vil det også være tilfældet på sigt.
Med
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
er det aftalt at etablere tre klimaerhvervsskoler, som tilbyder
erhvervs- og efteruddannelse, der er særligt relevant for sektorer, der bidrager til at opfylde klimamålsætningerne.
Det understøtter, at virksomhedernes kan få dækket deres efterspørgsel på faglærte med grønne kompetencer.
Udover faglærte efterspørger virksomheder også i høj grad medarbejdere med grønne kompetencer inden for stil-
lingen
arbejde med naturvidenskab og ingeniørvirksomhed.
Heriblandt er 33 pct. af jobopslagene grønne,
jf. figur
10.9.
Medarbejdere inden for denne stillingsbetegnelser har typisk en videregående uddannelse.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0177.png
KLIMAPROGRAM 2022
177
Figur 10.8
Top 10 stillingsbetegnelser, hvor der slås grønne jobopslag op (pct.), 2021
Manuelt arbejde inden for råstofudvinding, bygge- og
Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed
anlægssektoren, produktion og transport
Renovationsarbejde
og erhvervsorienterede
Ledelse inden for administration
og andet manuelt arbejde
funktioner
Arbejde inden for landbrug og gartneri ekskl. medhjælp
Øverste ledelse i lovgivende myndigheder, virksomheder
og organisationer
Manuelt arbejde inden for
inden for
skovbrug og fiskeri
Håndværkspræget arbejde
landbrug,
byggeri, undtagen
elektrikerarbejde
Arbejde inden for
Teknikerarbejde inden for videnskab,
det elektriske og elektroniske område
ingeniørvirksomhed og skibs- og luftfart
Teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniørvirksomhed og
Arbejde inden for det elektriske og elektroniske område
skibs- og luftfart
Håndværkspræget arbejde inden for byggeri, undtagen
Manuelt arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri
elektrikerarbejde
Øverste ledelse i lovgivende myndigheder, virksomheder og
Arbejde inden for landbrug og gartneri ekskl. medhjælp
organisationer
Ledelse inden for administration og erhvervsorienterede
Renovationsarbejde og andet manuelt arbejde
funktioner
Manuelt arbejde inden for råstofudvinding, bygge- og
Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed
anlægssektoren, produktion og transport
0
10
20
30
40
Anm: Grønne jobopslag som andel af alle jobopslag fordelt på 2-cifret DICSO-koder. Opgørelsen dækker over både private og offentlige jobopslag.
Kilde: HBS Economic
Uddannelsesinstitutionerne tilpasser løbende de videregående uddannelser og deres indhold til nye behov fra ar-
bejdsmarkedet. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i foråret 2022 kortlagt hvilke videregående uddannel-
ser, der giver kompetencer til grøn omstilling. Kortlægningen dokumenterer, at der er et omfangsrigt udbud af ud-
dannelser, hvor der arbejdes aktivt med bæredygtighed og grøn omstilling som en integreret del af uddannel-
serne. 65 pct. af det videregående uddannelsesudbud giver i dag grønt læringsudbytte – enten i obligatoriske el-
ler valgfrie fag. Det samme gør sig gældende for 39 pct. af de videregående efteruddannelser.
17
En understøttende faktor for indfrielse af 70 pct. målet er, at der er arbejdstagere nok med relevante kompeten-
cer, der er velkendte for arbejdsgiverene, og som understøtter den grønne omstilling (fx til at opstille ladestan-
dere). Derudover er der brug for, at flere tilegner sig nye kompetencer blandt andet gennem opkvalificering og
efteruddannelse, som kan bidrage til fremtidens grønne løsninger (fx til CCS). For at understøtte dette er der gen-
nemført en lang række initiativer og tiltag, som styrker adgangen til kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstil-
ling,
jf. boks 10.8.
17
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2022/ny-kortlaegning-over-halvdelen-af-de-videregaende-uddannelser-giver-nu-kompeten-
cer-inden-for-gron-omstilling
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0178.png
178
KLIMAPROGRAM 2022
Boks 10.8
Indsatser for at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Med Finansloven 2021 blev der afsat en pulje til grøn efteruddannelse og opkvalificering på 200 mio. kr.
Midlerne for 2021 er udmøntet, mens de 100 mio. kr. i 2022 udmøntes ved en ansøgningspulje ultimo
2022. Dertil er der afsat 100 mio. kr. til grøn opkvalificering og efteruddannelse i henholdsvis2025 og
2026 med aftale om
Grøn skattereform for industri mv.
af 24. juni 2022. Der er desuden etableret en grøn
iværksætterpulje til ungdomsuddannelser på 10 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023 med henblik på at
sikre en stærk iværksætterkultur, som er afgørende for, at Danmark er i stand til at løse fremtidens ud-
fordringer på det grønne område.
Med aftalen
En ny reformpakke for dansk økonomi Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investerin-
ger i fremtiden og innovative virksomheder
er muligheden for at ufaglærte og faglærte med en forældet
uddannelse, som er fyldt 30 år, kan tage udvalgte grønne erhvervsuddannelser på 110 pct. af den hidti-
dige dagpengesats permanentgjort. Det er en prioritet, at der er fokus på uddannelser, som kan være
med til understøtte den grønne omstilling.
Med aftalen
En ny reformpakke for dansk økonomi Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investerin-
ger i fremtiden og innovative virksomheder
er der i 2023-2028 afsat 100 mio. kr. årligt og herefter 30 mio.
kr. årligt til etablering af tre klimaerhvervsskoler, som skal være kraftcentre og udstillingsvinduer for de
førende teknologier i tæt samarbejde med de førende virksomheder på området. Det vil understøtte, at
kommende generationer af faglærte får en uddannelse af højeste kvalitet, og at arbejdsstyrken er rustet
til den grønne omstilling. Der er endvidere afsat en ramme svarende til knap 0,7 mia. kr. i 2030 til mere
kvalitet i uddannelse. Dette vil også kunne omfatte indsatser målrettet den grønne omstilling.
Med
Danmark Kan Mere I
er afsat 1 mia. kr. til at udvikle otte lokale erhvervsfyrtårne, der skal fokusere
på at udvikle en række af fremtidens styrkepositioner inden for blandt andet det grønne område, herun-
der Power-to-X, CO
2
-fangst, vandteknologiske løsninger, biosolutions og bæredygtigt byggeri. Som en
del af arbejdet iværksættes en række opkvalificerings- og kompetenceudviklingsindsatser, som skal bi-
drage til, at der i Danmark er de rette grønne kompetencer til at udvikle fremtidens grønne erhverv.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0179.png
KLIMAPROGRAM 2022
179
Digitalisering
Data og nye digitale teknologier rummer store potentialer for at accelerere den grønne omstilling. Det gælder sær-
ligt når det kommer til at optimere forbrug af ressourcer og infrastruktur, forbedre planlægning i samfundet og
skabe nye, grønne forretningsmodeller.
Det fremgår af regeringens udspil til en digitaliseringsstrategi, at digitalisering skal være en central drivkraft i den
grønne omstilling af samfundet og bidrage til, at klimamålene nås. Den danske digitale udvikling skal skabe inno-
vative, grønne løsninger, der kan bidrage til at skabe vækst og eksport for danske virksomheder. Med den nye di-
gitaliseringsstrategi, frisættelse af en række værdifulde data og Danmarks nationale strategi for rummet tages de
næste skridt mod at indfri potentialet i en digital udvikling, der fremmer den grønne omstilling.
Udspil til ny grøn digitaliseringsstrategi
Regeringen lancerede i maj 2022 udspil til
Danmarks digitaliseringsstrategi
med en klar grøn vision: Digitale løs-
ninger skal bidrage til at accelerere den grønne omstilling. Digitaliseringsstrategien tager udgangspunkt i Digitali-
seringspartnerskabets anbefalinger fra 2021.
Initiativerne i strategien understøtter bl.a. udviklingen af fremtidens digitale forsyningssektor med et Forsynings-
digitaliseringsprogram. Formålet er at forbedre forudsætningerne for at frisætte og anvende forsyningsdata, som
skal fremme en sektorintegreret og energieffektiv forsyningssektor. Programmet vil forberede sektoren til en
større andel vedvarende energi, give borgere og virksomheder bedre muligheder for grøn energiadfærd og skabe
gode forudsætninger for nye, grønne forretningsmodeller.
Samarbejde mellem private og offentlige aktører er afgørende for at realisere Forsyningsdigitaliseringsprogram-
mets mål. Regeringen vil derfor invitere relevante aktører til at indgå i et partnerskab, som skal fremme udviklin-
gen af fremtidens økosystem for forsyningsdata.
Herudover igangsættes tre grønne initiativer vedrørende data om miljø, samfund og ledelse (ESG), et mere auto-
matiseret klimakompas og digitale grønne produktdata, der skal gøre dokumentation og rapportering om bære-
dygtighed lettere, til gavn for virksomhederne og særligt SMV’erne.
Boks 10.9
Eksempler på gevinster i en digital forsyningssektor
•
•
•
•
Forbrugere kan få databaserede anbefalinger til, hvordan de kan optimere deres energiadfærd i
forhold til både klimabelastning og pris.
Med automatisering kan elbiler lades, når strømmen er grøn og billig, og de kan udgøre et batteri
for el-systemet, når der er behov for fleksibilitet.
Frie data om ledninger og rør vil hjælpe kommuner til fx at placere nye VE-anlæg og industriom-
råder hensigtsmæssigt.
Fjernvarmeselskaber kan producere ekstra varme når strømmen er grøn og billig og lagre var-
men til når elprisen er høj, til gavn for forbrugeren og den grønne omstilling.
Med
Danmarks digitaliseringsstrategi
vil regeringen desuden gøre det nemmere for elbilister at finde ledige lade-
standere. Der skal derfor igangsættes et samarbejde mellem Transportministeriet og Klima-, Energi- og Forsy-
ningsministeriet for at give elbilister adgang til data om ladestanderes placering, driftstatus og tilgængelighed.
Det giver også kommunerne et bedre grundlag for udbygning af ladeinfrastruktur.
Som en del af strategien vil regeringen i 2023 præsentere en national plan for bevægelsesdata. Bevægelsesdata
er data om en genstands position og bevægelse fx drone eller robot, som kan muliggøre, at droner og robotter
kan løse opgaver sikkert og effektivt i samfundet. Planen skal vise mulighederne for fremtidig brug af data til
grøn mobilitet, herunder droner og robotter til klimaeffektive løsninger i fx landbrugs- og transportsektoren.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0180.png
180
KLIMAPROGRAM 2022
Frie, offentlige data fremmer grøn handling og nye forretningsmodeller
Regeringen vil på en række områder frisætte data af høj værdi for den grønne omstilling. Forsyningssektoren og
virksomheder får bedre muligheder for at udvikle nye løsninger og forretningsmodeller på baggrund af frisatte
data gennem bl.a. stemmeaftalen
En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne om-
stilling og elektrificeringen
fra 2021, DMI’s
Frie Datainitiativ
og
Testfaciliteten for en Bygningshub.
Frisættelse af offentlig data kan skabe værdi på flere måder. Bl.a. kan danske virksomheder få et bedre data-
grundlag til energieffektivisering, forsyningsselskaberne kan bedre planlægge produktion og distribution af el og
landbruget kan optimere arbejdet i marken,
jf. boks 10.10.
Boks 10.10
Historisk vejrdata hjælper landmænd
Landbrugssektoren påvirkes i høj grad af vejrforhold, som bl.a. har betydning for, hvornår der sås, gødes,
vandes, sprøjtes og høstes. DMI’s frisatte data indeholder blandt andet historiske observationer af vej-
ret. Disse data kan fx bidrage med information om, hvornår der er risiko for forskellige sygdomme i af-
grøderne, og dermed optimere forbrug af sprøjtemidler og kørsel på markerne, hvilket kan betyde lavere
klima- og miljøpåvirkning, samt større udbytte af landbrugsproduktionen.
Frisættelse af data bidrager til at fremme innovation og kan skabe grundlag for nye, grønne forretningsmodeller,
jobskabelse og eksport af danske løsninger. En øget indsats for at frisætte værdifuld, offentlig data vil derfor
kunne accelerere denne udvikling.
Rumbaseret infrastruktur og data skal bidrage med grøn værdiskabelse
Satellitter har længe understøttet muligheden for at observere klimaet og klimaforandringer. Satellitdata har i sti-
gende grad også fået betydning for planlægningen, når fremtidens bæredygtige samfund og byer skal skabes,
samt for hvordan klimaet og drivhusgasudledninger monitoreres. Derfor er rumbaserede teknologier til fx monito-
rering, kommunikation, navigation og nøjagtige tidsangivelser vigtige for at understøtte den nuværende og fremti-
dige bæredygtige udvikling.
Regeringens opdaterede rumstrategi fra 2021 sætter fokus på udnyttelsen af satellitdata i den grønne omstilling.
Strategien opstiller målsætninger for, at den rumbaserede infrastruktur og data skal bidrage til smartere og mere
bæredygtige byer, bedre viden om klima, miljø, natur og biodiversitet samt øget grøn værdiskabelse.
Boks 10.11
CO
2
-missionen
I 2025 får EU efter planen opsendt den første af tre satellitter i
CO
2
-Missionen.
Missionen vil gøre det
muligt at identificere og måle kilder til menneskeskabte udledninger af drivhusgasser fra rummet. Frem
mod 2025 arbejder DMI og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur sammen med Uddannelses- og
Forskningsministeriet på at sikre, at Danmark har kompetencerne til at anvende data fra satellitten. En
tidlig indsats skal sikre, at det i 2025 er muligt at få det maksimale ud af missionen.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0181.png
KLIMAPROGRAM 2022
181
Global strategi
Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats En Grøn og Bæredygtig Verden (2020), Danmarks udvik-
lingspolitiske strategi Fælles om Verden (2021) og Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi samt Handlingspla-
nen for Økonomisk Diplomati danner rammen for Danmarks globale klimaindsats. Med udgangspunkt heri beskri-
ves Danmarks globale klimaindsats årligt gennem kapitlet global strategi i klimaprogrammet, og der afrapporte-
res på den seneste års indsats gennem Global Afrapportering, der udgives årligt af Energistyrelsen.
Som et lille land kan Danmark ikke løse klimaudfordringerne alene. Danmark har med bl.a. klimaloven og 70 pct.
målet sat et højt ambitionsniveau, hvilket også afspejles i bl.a. Danmarks placeringer på internationale ranglister
over landes klimaindsats, jf. nedenfor. Danmark prioriterer også international klimafinansiering højt. Således for-
venter Danmark fra 2023 at bidrage med mindst 1 pct. af det globale årlige mobiliseringsmål på 100 mia. USD i
klimafinansiering, som de industrialiserede lande har forpligtet sig til at levere til udviklingslandene i perioden
2020-2025. Dette danner sammen fundamentet for, at Danmarks globalt kan presse på for øgede ambitioner og
handling. Danmark fik en central forhandlerrolle på reduktionsdagsordenen ved klimatopmødet COP26, hvor det
bl.a. lykkedes at få centrale danske prioriteter med i sluterklæringen. Bl.a. blev 1,5-graders målsætningen entydigt
indført, som det mål verden arbejder efter. Herudover blev Danmark bedt om at være vært for det forberedende
ministermøde May Ministerial i år, hvor næsten 40 centrale lande mødtes for at drøfte vejen frem mod COP27,
herunder temaerne tilpasning, reduktioner og 1,5-graders målsætningen, tab og skader samt klimafinansiering. I
juni var Sønderborg og Danmark vært for Det Internationale Energiagenturs (IEA) konference, som tiltrak beslut-
ningstagere fra hele verden for at sætte fokus på energieffektivitetens rolle i den globale grønne omstilling. I maj
var statsministeren desuden vært for Nordsøtopmødet, hvor regeringschefer fra Tyskland, Nederlandene, Belgien
og Danmark underskrev en historisk ambitiøs fælleserklæring. Til sammen vil de fire lande mindst tidoble kapaci-
teten af havvind frem mod 2050. Senest afholdt statsministeren i august Østersøtopmødet med deltagelse fra
Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen, Sverige, Tyskland, EU-Kommissionen og Danmark, hvor man stod sam-
men i ønsket om frigørelse fra russiske fossile brændsler og satte en fælles ambition om at syvdoble havvindska-
paciteten frem mod 2030.
Danmark arbejder i de globale FN-klimaforhandlinger gennem EU, hvor Danmark presser på for, at EU’s klimamål
og handling bliver så ambitiøs som muligt, så EU kan stå med en stærk fælles stemme i de globale forhandlinger
og arbejde for en ambitiøs global klimapolitik, jf.
kapitel 7.
Derudover arbejder Danmark gennem koalitioner for at
skubbe på for øgede globale ambitioner inden for bl.a. mobilisering af klimafinansiering, øget tilpasningsfinansie-
ring, skibsfart, udfasning af fossile brændsler og udbygning af vedvarende energi.
Danmark har de seneste år positioneret sig som foregangsland og brobygger til de fattige og sårbare udviklings-
lande bl.a. gennem den markante målsætning om, at mindst 60 pct. af den danske klimabistand skal gå til klima-
tilpasning fra 2023 og som stiftende medlem af Champions Group on Adaptation Finance. Det er afgørende at
hjælpe de lande, som er mest sårbare over for klimaforandringer med at tilpasse sig samt at skabe en konstruktiv
dialog om tab og skader, relateret til klimaforandringer. Udover at det støtter de mest sårbare lande, bidrager det
til allianceopbygning med bl.a. High Ambition Coalition (HAC), som er en alliance med bl.a. små østater, klimasår-
bare afrikanske og latinamerikanske lande, der kan lægge pres på de største udledere og skabe forudsætninger
for fremskridt i de internationale klimaforhandlinger, herunder på COP27 til november 2022.
Over de sidste tre år har COVID-19-pandemien og senest krigen i Ukraine præget den globale klimadagsorden og
gjort det tydeligt, hvordan de mest sårbare lande er udsatte over for globale kriser særligt i forhold til energi og
fødevareforsyningssikkerhed. Både pandemien og krigen i Ukraine må forventes at kunne få indvirkning på det
globale forhandlingsklima på klimaområdet i en periode. Det understreger vigtigheden af, at Danmark fortsat ar-
bejder for at accelerere den grønne omstilling globalt gennem bl.a. klimadiplomati, myndighedssamarbejde, mo-
bilisering af klimafinansiering og vedvarende støtte til de fattigste og mest sårbare lande, for at minimere den
negative påvirkning på den globale klimaindsats. Ligeledes vil Danmark fremover øge sit fokus på at sikre bære-
dygtige fødevaresystemer.
I det følgende kapitel beskrives de centrale danske prioriteter og indsatser for Danmarks globale klimahandling,
som i det kommende år skal understøtte indfrielsen af regeringens langsigtede klimastrategi og den grønne søjle
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0182.png
182
KLIMAPROGRAM 2022
i den udviklingspolitiske strategi. Beskrivelsen af indsatserne i kapitlet er forsøgt konkretiseret mest muligt, men
indsatsernes effekt vil ofte afhænge af partnerlandes ambitioner og beslutninger, multi- og bilaterale forhand-
lingsrum mv. Kapitlet fremhæver tre flagskibsindsatser, som udgør en særlig prioritet i den danske globale klima-
dagsorden det kommende år. Herefter struktureres kapitlet efter den langsigtede klimastrategis fem hovedspor:
•
•
•
•
•
Øge de globale klimaambitioner
Reducere de globale drivhusgasudledninger ved at vise vejen for grøn omstilling
Drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer i kampen mod klimaforandringerne
Vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn
Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger, der gør en forskel
Danmarks placering på internationale bæredygtighedsmålinger
Flere tænketanke, NGO’er og forskningsinstitutioner har placeret Danmark i toppen på en række bæredygtigheds-
målinger.
Tabel 1
Danmarks placering på internationale bæredygtighedsmålinger
Institution
Environmental Performance Index
(Yale University & Columbia Univer-
sity)
Danmarks placering
Indhold
Vurderer lande ud fra 40 bæredygtighedskriterier, der
både ser på klimapolitik, særligt for reduktion af driv-
husgasudledninger, miljømæssig sundhed og økosy-
stemer.
1.
The Green Future Index
(MIT Tech-
nology Review under Massachu-
setts Institute of Technology (MIT))
Climate Change Performance Index
(Climate Action Network, German-
Watch & NewClimate Institute)
Energy Transition Index
(World
Economic Forum)
2.
Rangerer 76 lande efter deres klimaforpligtelser og
fremskridt mod en lavemissionsfremtid.
4. (1-3 plads er sym-
bolsk tomme)
Vurderer landes klimahandling ud fra 4 kategorier:
Udledninger, VE, energibrug og klimapolitik.
3.
Vurderer landes omstilling i energisektoren.
Boks 1
Danske topmøder og konferencer i øverste globale liga
Nordsøtopmødet
•
Til Nordsøtopmødet i Esbjerg d. 18. maj samlede Danmarks statsminister, klima-, energi og for-
syningsminister og erhvervsminister regeringschefer og energiministre fra Tyskland, Nederlan-
dene og Belgien, EU-Kommissionens formand og energikommissær samt en række virksomhe-
der, som repræsenterede hele værdikæden på havvind. Her underskrev statslederne en historisk
ambitiøs fælleserklæring om udbygning af havvind, der skal gøre Nordsøen til et grønt kraftcen-
ter for hele Europa. Sammen vil landene kunne levere 65 GW havvind i 2030 og øge kapaciteten
til mindst 150 GW i 2050. Det kan forsyne op til 230 millioner europæiske husstande med grøn
strøm, og levere halvdelen af den grønne strøm fra havvind, som EU har brug for i 2050 for at
opnå sit mål om klimaneutralitet.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0183.png
KLIMAPROGRAM 2022
183
Østersøtopmødet
•
Den 30. august samledes regeringschefer, energiministre, TSO’er og udviklere fra Estland, Fin-
land, Letland, Litauen, Polen, Sverige, Tyskland, EU-Kommissionen og Danmark på Marienborg
for at stå sammen om frigørelsen fra russiske fossile brændsler og styrket europæisk energisik-
kerhed gennem bl.a. øget udbygning af vedvarende energi. Topmødet resulterede i Marienborg-
erklæringen, som sætter en fælles ambition om at højne havvindskapaciteten i Østersøen fra 2,8
GW i dag til 19,6 GW i 2030. På topmødet blev der desuden underskrevet en hensigtserklæring
om myndighedssamarbejde mellem Danmark og de baltiske lande om at overføre de danske re-
gulatoriske erfaringer med udbygning af havvind.
IEA-energieffektivitetskonference
•
Danmark og dansk erhvervsliv har en klar styrkeposition på energieffektivisering, hvilket blev ce-
menteret med værtsskabet for IEA’s årlige konference om energieffektivitet, som fandt sted i
Sønderborg i juni 2022. Energieffektivitet vurderes af IEA til hidtil at have sparet 8 gigatons driv-
husgasser årligt, og potentialet er stadigvæk massivt. Dette potentiale skal indfries, og konferen-
cen skulle derfor bidrage til at skabe momentum for implementeringen af energieffektive løsnin-
ger globalt. På konferencen blev de knap 30 deltagende lande enige om ’Sønderborg Action
Plan’, som anerkender nødvendigheden af energieffektivitet i den grønne omstilling og indehol-
der konkrete anbefalinger og policy-forslag.
Figur 1
Resultat af Nordsøtopmødet
Flagskibsindsatser
Regeringens flagskibsindsatser fremhæver indsatser, som udgør en særlig prioritet i den danske globale klima-
indsats i det kommende år, og som går på tværs af den langsigtede globale klimastrategis fem hovedspor.
Fastholdelse af momentum for 1,5-graders målsætningen
Det næste år er afgørende for at fastholde det momentum for at holde 1,5-graders målsætningen i live, der blev
skabt på COP26 og videreført på May Ministerial. Det kræver, at verdens lande frem mod og efter COP27 øger
deres klimaambitioner for 2030 og accelererer implementeringen af klimamålene.
•
På COP27 vil Danmark arbejde for vedtagelsen af et ambitiøst arbejdsprogram for drivhusgasreduktio-
ner, som sikrer øgede reduktioner og handling frem mod 2030 samt, at arbejdsprogrammet kobles til de
årlige ministerielle rundbordsmøder ved COP’erne frem til 2030. Danmark vil desuden presse på for, at
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0184.png
184
KLIMAPROGRAM 2022
verdens lande under det ministerielle rundbordsmøde på COP27 skal rapportere på, i hvor høj grad deres
NDC’er lever op til Parisaftalens temperaturmål.
•
Danmark vil arbejde for, at det globale stocktake, der skal finde sted på COP28 i 2023, og som drøftes på
COP27, inspirerer til ambitiøse klimamål for den næste periode, som skal indmeldes i 2035.
Danmark vil arbejde for at få en central rolle i klimaforhandlingerne på COP27 i forlængelse af Danmarks
forhandlerrolle på reduktionssporet på COP26.
Danmark vil fortsat arbejde for ambitiøse beslutninger i de igangværende forhandlinger om Fit for 55-
forslagene, således at man sikrer, at EU reducerer sine udledninger med mindst 55 pct. i 2030.
Danmark vi ligeledes arbejde for, at EU fremsender en ambitiøs opdatering af EU’s bidrag til Parisaftalen
på en måde, der viser en så ambitiøs indfrielse af EU’s 2030 mål som muligt. EU kan derigennem vise
globalt lederskab og lægge pres på or, at andre store udledere øger deres bidrag til Parisaftalen.
Danmark arbejder sammen med EU og andre ligesindede lande samt bilateralt for styrkede NDC’er frem
mod COP27, gennem bl.a. vores myndighedssamarbejder og ’Just Energy Transition Partnerships’.
Danmark arbejder på at lancere en global havvindsalliance (Global Offshore Wind Alliance – GOWA) på
COP27 i samarbejde med IRENA og den internationale brancheorganisation for vindenergi (GWEC).
GOWA er en multistakeholder alliance, der skal løfte de globale ambitioner inden for havvind og drive
installering af minimum 380 GW havvind globalt i 2030 og 2000 GW i 2050. GOWA vil derved bidrage til
udviklingslandenes adgang til vedvarende energi, som erstatning for nye fossile projekter, som det i sti-
gende grad bliver svært for udviklingslandene at finde finansiering til. Det skyldes bl.a. et stigende antal
donorlandes stop for offentlig finansiering af fossile projekter i udlandet, herunder Danmark og stigende
klimakrav fra multilaterale udviklingsbanker.
•
•
•
•
•
Grøn bistand og fokus på klimaskabte tab og skader
FN’s klimapanel (IPCC) anslår, at mere end 3 mia. mennesker lever i særligt klimasårbare områder med verdens
økosystemer under et stort og stigende pres. På globalt plan ødelægges biodiversiteten i et uset tempo som
følge af overudnyttelse af ressourcer på både hav og land og som konsekvens af klimaforandringerne. Samtidig
udgør klimaskabte tab og skader en voksende udfordring over alt i verden. Især for de mindst udviklede lande
(LDC) og små udviklingsøstater (SIDS), som er blandt de mest klimasårbare lande i verden.
•
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2023 implementere de grønne målsætninger for den danske
bistand til udviklingslande. Det betyder, at udviklingsbistanden til klima, natur og miljø fra 2023 vil ud-
gøre mindst 30 pct. af udviklingsbistanden, hvoraf mindst 25 pct. vil være klimabistand og mindst 5 pct.
skal gå til miljø og biodiversitet. Regeringen forventer, at det samlede danske bidrag til den internatio-
nale klimafinansiering vil udgøre mindst 1 pct. af mobiliseringsmålet på 100 mia. USD årligt. De multila-
terale banker og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) spiller en vigtig rolle som løftestang for at
mobilisere private midler. En betydelig del af de private investeringer skal mobiliseres via IFUs nye udvik-
lingsgarantiinstrument, der blev lanceret ifm. FL22.
Danmark vil fortsætte sit arbejde for at øge fokus på klimatilpasning ikke mindst i lyset af målsætningen
fra COP26 om at fordoble den internationale klimafinansiering til tilpasning inden 2025. Regeringen har
sat som mål, at mindst 60 pct. af Danmarks klimabistand fra 2023 skal målrettes klimatilpasning med
særligt fokus på de fattige og klimasårbare lande. Gennem Champions Group for Adaptation Finance vil
Danmark arbejde for, at andre donorlande og finansieringsinstitutioner sætter mere ambitiøse mål for
deres tilpasningsfinansiering. Ligeledes vil regeringen styrke mobilisering af privatfinansiering til tilpas-
ning.
Regeringen vil styrke sin indsats for at forebygge og adressere tab og skader. Både gennem den huma-
nitære bistand, danske civilsamfundsorganisationer, samt via de globale klimafonde og fx. Santiago-
netværket og med tilsagn om konkret støtte til fx teknisk rådgivning herunder med henblik på at fremme
muligheder for forsikringsordninger for sårbare udviklingslande, og bedre varsling af ekstremt vejr.
•
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0185.png
KLIMAPROGRAM 2022
185
•
Danmark vil i forbindelse med biodiversitetskonventionens (CBD) topmøde COP15 i december 2022 ar-
bejde for vedtagelse af nye ambitiøse, globale naturmål, herunder et mål om 30 pct. beskyttede områder
globalt på land og i havet i 2030. Danmark har for at understøtte en ambitiøs aftale bl.a. tiltrådt Global
Ocean Alliance, Blue Leaders og High Ambition Coalition for Nature and People, der alle støtter et globalt
mål om 30 pct. beskyttede områder på land og i havene. Land- og havøkosystemer spiller en vigtig kli-
maregulerende rolle, da disse områder i dag absorberer ca. halvdelen af de menneskeskabte CO
2
-udled-
ninger. Et ambitiøst mål om øget beskyttelse af natur og biodiversitet vil derfor medvirke til øget klimatil-
pasning ved at reducere sårbarheden og til at afbøde klimaændringer ved at øge modstandsdygtighe-
den.
Figur 2
Udvikling i klimabistand
4000
3500
3000
DKK in millions
2500
2000
1500
1000
500
0
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Anm.: Figuren viser Danmarks samlede klimabistand i perioden 2009 til 2020. Som det fremgår, er klimabistanden steget betydeligt fra 493 mio. kr. i 2009 til
2,036 mio. kr. i 2020, men med nævneværdige udsving henover årene. Det graverede felt viser den forventede samlede klimabistand perår i 2021-2023 med
forbehold for, at tallene kan ændre sig efter den endelige årlige opgørelse af klimabistanden.
Kilde:
Global Afrapportering 2022
Fokus på omstilling af de globale fødevaresystemer
Sult i verden har været stigende siden 2014, og den globale fødevarekrise har været tiltagende de seneste år, dre-
vet af klimaforandringer, konflikter og økonomiske udfordringer som følge af bl.a. COVID-pandemien og Ruslands
krig i Ukraine. Fødevaresystemer står for omkring en tredjedel af alle menneskeskabte drivhusgasemissioner. I
Danmark har man taget fat på omstilling af fødevaresystemerne. Danmark vil samtidig være med til at presse på
for vigtige forandringer af fødevaresystemer, der kan sikre bedre levevilkår for fattige mennesker, og som tager
hensyn til miljø og klima samt sikrer en sund og tilstrækkelig ernæring og sundhed.
•
Danmark vil, med partnerlande og via internationalt samarbejde, arbejde målrettet for at fremme omstil-
ling af de globale fødevaresystemer. Det sker gennem internationalt engagement i FN-regi og andre fø-
devareorganisationer samt i en række bilaterale programmer i udviklingslandene. Regeringen forventer
desuden at støtte Verdensbankens trustfond for omstilling af globale fødevaresystemer. Banken er ver-
dens største udlåner til udviklingslandenes fødevaresektorer. Danmark vil samtidig engagere sig i arbej-
det med den hastigt voksende fødevarekrise i bl.a. the Global Alliance for Food Security (GAFS) og andre
internationale fora. Danmark styrker samarbejdet på dette område, bl.a. med Tyskland, der er global
champion for fødevarekrisen under FN’s Global Crisis Response Group.
Danmark vil fremme grøn omstilling af landbrugsproduktionen til klimasmart landbrug, som fremmer
både emissionsreduktioner, tilpasning til klimaforandringer og øget fødevaresikkerhed.
Landbrugsafta-
len
har til formål at styrke Danmarks globale position i forhold til reduktionsteknologi. Fremadrettet er
ambitionen, at Danmark skal kunne illustrere løsninger og gode eksempler, fx via de strategiske sektor-
samarbejder og den bilaterale udviklingsbistand på fødevareområdet.
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0186.png
186
KLIMAPROGRAM 2022
•
Danmark vil sætte fokus på reduktion af madspild og fødevaretab, bl.a. via tænketanken ONE/THIRD,
som har fokus på videndeling på tværs af lande og promoverer klimavenlige kostråd bl.a. via den inter-
nationale koalition om sund kost fra bæredygtige fødevaresystemer, der blev lanceret under FN’s føde-
varetopmøde i 2021.
Fødevare- og foderproduktion fører flere steder i verden til afskovning. Danmark vil arbejde for en effek-
tiv og ambitiøs EU-regulering mod skovrydning og skovforringelse og fremme dagsordenen gennem
bl.a. internationale klima- og biodiversitetsfora samt gennem implementeringen af planlagte bæredyg-
tige værdikædeindsatser.
•
Regeringens indsats det kommende år
Ud over
de fremhævede flagskibsindsatser vil regeringen lægge vægt på nedenstående indsatser inden for de
fem temaer i den langsigtede globale klimastrategi, der sammen med flagskibsindsatserne er gensidigt under-
støttende.
Øge de globale klimaambitioner
En række lande leverede sidste år mere ambitiøse klimamål. Der er dog stadig behov for markant øgede globale
klimaambitioner, hvis verden skal nå
Parisaftalens
temperaturmål, hvorfor Danmark har opstillet en række priori-
teter, som skal bidrage hertil,
jf. boks 2.
Boks 2
Danske prioriteter i forhold til at øge de globale klimaambitioner
Øge den globale finansiering til tilpasning:
Danmark går forrest i forhold til at løfte den internationale
finansiering af klimatilpasning med en målsætning om, at mindst 60 pct. af klimabistanden fra 2023
skal målrettes tilpasning. Danmark vil som en af grundlæggerne af Champions Group for tilpasningsfi-
nansiering fortsat skubbe på for et øget ambitionsniveau blandt andre lande. Ikke mindst i lyset af mål-
sætningen fra COP26 i Glasgow om at fordoble den internationale klimafinansiering til tilpasning inden
2025.
Øge klimaambitionerne inden for skibsfart:
Danmark arbejder for klimaneutral international skibsfart i
2050 i forskellige fora:
•
Danmark vil arbejde videre for vedtagelsen af et mål om klimaneutral skibsfart i 2050, som Dan-
mark sammen med en række lande, herunder USA, lancerede i forbindelse med COP26. Dette
kan gøres i regi af ny klimastrategi i FN’s Søfartsorganisation (IMO) i 2023, godkendelsen af
konkret global klimaregulering i perioden 2023-2025 samt øget opbakning til den politiske er-
klæring om klimaneutral søfart.
Danmark vil arbejde for at fremme grøn skibsfart i regi af de maritime myndighedssamarbejder
med Kina, Ghana og Kenya og som en del af eksisterende maritime samarbejder med bl.a. In-
dien, Sydkorea og Singapore.
Regeringen vil fortsat prioritere dansk ledelse af ”Zero Emission Shipping Mission”, som er et
offentligt-privat samarbejde om dekarbonisering af skibsfarten lanceret i 2021 under det inter-
nationale forum, Mission Innovation. Danmark vil desuden fortsætte indsatsen i den privatsek-
torledede ”Getting to Zero Coalition for Shipping”.
•
•
Øge fokus på udfasning af fossile brændsler:
”Glasgow
Climate Pact”
fremhæver specifikke initiativer
for drivhusgasreduktioner. Bl.a. nævner COP-konklusionerne for første gang behovet for at nedfase kul.
•
Danmark vil op til og under COP27 arbejde for, at arbejdet med udfasning af fossile brændsler
fortsættes og styrkes. Danmark vil fortsætte sin indsats for at udvide kredsen af regeringer og
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0187.png
KLIMAPROGRAM 2022
187
andre centrale aktører bag The Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som arbejder for en gradvis
udfasning af olie- og gasproduktion med Danmark som co-chair.
•
Regeringen vil med fremsættelse af et lovforslag i den kommende lovsamling indføre et forbud
mod rutine-flaring i den danske Nordsø fra d. 1. juli 2023. Regeringen vil arbejde for at accele-
rere stop for rutine-flaring globalt gennem det USA- og EU-ledede initiativ ”Global Methane
Pledge Energy Pathway”.
Civilsamfundsrepræsentation:
Danmark vil arbejde for en stærk repræsentation af danske og udenland-
ske civilsamfundsorganisationer i forbindelse med COP27 samt have ungedelegater med i den danske
delegation.
Oprindelige folks inddragelse:
Danmark vil styrke sit fokus på oprindelige folks viden, inddragelse og
rettigheder frem mod og under COP27 bl.a. i kraft af sit nytiltrådte medlemskab som suppleant i arbejds-
gruppen for Lokalsamfund og Oprindelige Folks Platform (LCIPP) under FN’s klimakonvention.
Fokus på menneskerettigheder:
Danmark vil arbejde for at styrke fokus på menneskerettigheder i klima-
forhandlingerne med særligt fokus på kvinder og piger og oprindelige folk. Danmark vil ligeledes arbejde
for at menneskerettigheder promoveres og respekteres i klimaindsatser samt arbejde for at sikre inddra-
gelse af sårbare grupper.
Styrke NDC-partnerskab:
Danmark vil via NDC-partnerskabet støtte udviklingslande og vækstøkonomier
i at øge ambitionsniveauet og implementeringen af landenes NDC’er koblet til langsigtede klimaneutrali-
tets- og udviklingsstrategier. Danmark vil sikre, at danske bilaterale indsatser tager bestik af/koordine-
res med værtslandets indmeldte NDC-prioriteter.
EU skal være en klimaunion med global slagkraft:
Regeringen vil arbejde for, at EU går forrest i den glo-
bale klimakamp. Danmark arbejder målrettet for, at EU styrker sit klimadiplomati og veksler sin politiske
og økonomiske indflydelse til klimahandling globalt. Regeringen vil arbejde målrettet for, at EU opbygger
alliancer med de store udledere og udbygger sin alliancedannelse og tager globalt lederskab i de interna-
tionale klimaforhandlinger.
Global Crisis Response Group:
FNs Generalsekretær har bedt statsministeren om at indtage en champi-
ons-rolle for FNs Global Crisis Response Group, som analyserer og anbefaler globale løsninger på kon-
sekvenserne af krigen i Ukraine. Statsministeren og hendes sherpa, klimambassadøren, har specifikt fo-
kus på energikrisen, og på at løsninger på den aktuelle krise afsøges ved at sætte farten op på den
grønne omstilling, på investeringer i vedvarende energi, og på energieffektivisering. Krisen udstiller, at
vores afhængighed af fossil energi truer vores forsyningssikkerhed. Det er kritisk, at udviklingslandene,
herunder specifikt Afrika, som er meget hårdt ramt af krisen, ikke låses fast på en udvikling baseret på
fossil energi, men tværtimod får støtte til en retfærdig grøn energiomstilling. Vedvarende energi udgør et
grønnere og billigere alternativ. Konkret arbejdes der derfor på dansk støtte til et initiativ om vedvarende
energi i Afrika, tentativt i samarbejde med det kommende egyptiske COP formandskab.
Reducere de globale drivhusgasudledninger ved at vise vejen for grøn omstilling
IPCC vurderer, at den globale opvarmning vil overstige både 1,5 og 2 grader i det 21. århundrede, medmindre driv-
husgasudledningerne reduceres kraftigt over de kommende årtier. På den baggrund har Danmark opstillet en
række prioriteter for det kommende år,
jf. boks 3.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0188.png
188
KLIMAPROGRAM 2022
Boks 3
Danske prioriteter i forhold til at reducere de globale drivhusgasudledninger ved at
vise vejen for grøn omstilling
Arbejdsprogram for reduktioner på COP27:
Ud over indsatsen beskrevet i flagskibsindsats 1 vil regerin-
gen arbejde aktivt for at sikre en ambitiøs EU-position i forhandlingerne om arbejdsprogrammet for re-
duktioner og skabe en bred koalition af ambitiøse lande, bl.a. gennem vores engagement i EU og Carta-
gena-Dialogen for at sikre et ambitiøst resultat ved COP27.
Dansk støtte til implementering af klimaambitionerne i verden:
Gennem myndighedssamarbejde med
nogle af verdens største CO
2
-udledere bidrager Danmark bl.a. til at sætte fokus på omstilling af energi-
sektoren samt klimaoptimal vand- og affaldsforvaltning i landene, der kan bidrage til at opnå klimamå-
lene i Parisaftalen.
•
Regeringen foreslår at videreføre og styrke myndighedssamarbejde om havvind med Estland,
Letland og Litauen, med det formål gennem langsigtet samarbejde at bidrage til landenes
grønne omstilling af energisektoren samt at understøtte europæisk energisikkerhed.
Regeringen vil etablere strategiske sektorsamarbejder med Brasilien og Colombia, som Energi-
styrelsen det sidste år har haft korttidssamarbejder med omkring udbygningen af vedvarende
energi i landene, og således styrke landene i at sikre en socialt og økonomisk bæredygtig grøn
omstilling.
Myndighedssamarbejdet med Ukraine fortsætter trods krigen, men med ændret fokus, så Dan-
mark nu understøtter arbejdet med at opretholde energiforsyningen samt bidrager til at afdække
omfanget af ødelæggelser og genetablering af fjernvarmesystemet. Danmark har i samarbejde
med EU etableret en fælleseuropæisk mekanisme, så EU’s medlemslande kan sende donationer
direkte til energisektoren i Ukraine. Danmark har doneret 4 mio. kr. til fonden. Når situationen
igen er stabil, vil Danmark bistå en grøn genopretning af energisystemet i Ukraine.
Danmark vil med styrkelsen af indsatsen have langsigtede energimyndighedssamarbejder med
nu i alt 24 lande, der samlet set står for over to-tredjedele af de globale CO
2
-udledninger. Herun-
der vil regeringen øge den klimadiplomatiske effekt af myndighedssamarbejdet, bl.a. ved i
endnu højere grad at bruge myndighedssamarbejdet til at påvirke andre lande til at øge deres
klimaambitioner og styrke reduktionstiltag.
Herudover afsøger regeringen muligheden for at etablere et energimyndighedssamarbejde med
Kosovo, med det formål at bidrage til Kosovos grønne omstilling af energisektoren samt at un-
derstøtte landets energisikkerhed.
Danmark vil desuden etablere et strategisk sektorsamarbejde i Ghana, hvor DMI vil bistå de gha-
nesiske meteorologiske myndigheder i klimamodellering og forbedret datastyring, for bedre vejr-
varsling af bl.a. oversvømmelser.
Danmark vil fortsætte sine strategiske miljø-sektorsamarbejdsprojekter i syv lande, der fokuse-
rer på energi- og klimaoptimal vandforvaltning samt cirkulær økonomi (CØ) og håndtering af af-
fald. Herudover foreslår regeringen at udvikle en ny 4-årig rammeaftale, der vil omhandle de 7
nuværende samt 2 nye samarbejder på vand og CØ/affald fra 2023. Derudover har miljøministe-
riet fem eksportrelaterede projekter på effektiv vandhåndtering og klimatilpasning i USA, Tysk-
land, Polen, Italien og Spanien, som alle ligeledes har fokus på energi- og klimaoptimal vandfor-
valtning.
•
•
•
•
•
•
Styrke indsatsen for global kuludfasning gennem bidrag til CIF ACT:
Regeringen ønsker at styrke Dan-
marks konkrete indsats for global kuludfasning gennem bidrag til et nyt multilateralt kuludfasningspro-
gram Accelerating Coal Transition (ACT) under Climate Investment Funds (CIF). Danmark vil arbejde for
at skabe synergier mellem ACT og de bilaterale energisamarbejder, som i forvejen findes i tre af de
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0189.png
KLIMAPROGRAM 2022
189
lande, som ACT har fokus på: Sydafrika, Indonesien og Indien. Et centralt mål er at skabe en retfærdig
grøn omstilling ved at accelerere lukning af kulminer og kulkraftværker samt styrke investeringer i ved-
varende energi og jobskabelse i de berørte områder. Danmark er også aktiv i Powering Past Coal Alli-
ance.
Socialt retfærdig energiomstilling med fokus på kuludfasning i G20-lande:
Danmark vil arbejde for
dansk deltagelse i ”Just Energy Transition Partnerships” (JETP’s) i Indien, Indonesien, Sydafrika og Viet-
nam for at bidrage til en socialt retfærdig grøn omstilling i disse lande, som G7 har prioriteret særligt
højt, samt at landene på sigt kan øge deres NDC’er. Danmark kan bidrage med et aktivt, politisk, diplo-
matisk engagement, herunder aktiv deltagelse i G20-møderne under indonesisk formandskab. Desuden
indgår bilaterale energimyndighedssamarbejder, bidrag til internationale institutioner som IRENA, finan-
siering gennem de danske finansieringsinstitutioner og private investeringer i Danmarks indsats. Dansk
støtte gennem CIF ACT vil bidrage til JETP i de selvsamme lande.
Sikre adgang til ren energi i Afrika:
Danmark vil forsat spille en proaktiv rolle i en række multilaterale
fonde med fokus på at accelerere adgang til grøn og ren energi i Afrika. Større danske bevillinger til fx.
Clean Cooking Fund, Sustainable Energy Fund for Africa og den Nordiske Udviklingsfond vil blive imple-
menteret og viser vejen til at skalere grønne energiindsatser i Afrika for at sikre universel adgang til ren
energi, renere energiforbrug til madlavning og bæredygtig udvikling. Dette gøres også i en kontekst af
statsministerens champions-rolle i forbindelse med energikrisen. Danmark vil ligeledes styrke sit enga-
gement i EU-arbejdet med at etablere EU-Afrika samarbejde om grøn energi.
Central placering i de internationale energiorganisationer:
•
Som medlem af IRENA’s styrelsesråd i 2021-22 vil Danmark fremhæve områder, som der fra
dansk side ønskes større fokus på i IRENA’s arbejdsprogram, fx. analyser af de geopolitiske im-
plikationer af energitransition, grøn hydrogen, jobmuligheder og retfærdig omstilling.
Danmark er blevet udnævnt som formand for IEA’s bestyrelse. I IEA-regi vil Danmark bl.a. fort-
sætte arbejdet for at styrke IEA’s strategiske fokus på samspillet mellem energisikkerhed og
den grønne omstilling og understøtte IEA’s Clean Energy Transitions Programme i bl.a. Brasilien,
Kina, Indien, Indonesien, Mexico og Sydafrika.
•
Samarbejde om grøn hydrogen med henblik på produktion af grønne brændsler:
Danmark har skabt en
global platform for samarbejde om grøn hydrogen via Green Hydrogen Catalogue, som blev lanceret i
forbindelse med FN’s energitopmøde i 2021. Kataloget er en samling af forpligtelser fra en række lande,
EU-Kommissionen, danske og udenlandske private virksomheder samt internationale organisationer for
at fremme udbredelsen af grøn hydrogen. Med afsæt i kataloget vil Danmark indtage en aktiv rolle i den
globale samtale om et afgørende element i den grønne omstilling.
Styrke indsats inden for køling:
Gennem medlemskab af styregruppen for Cool Coalition og udvalgte
bilaterale indsatser vil Danmark fremme klimaneutral, effektiv køling. Kølekæder (cold chains) til fødeva-
rer kan både reducere madspild, øge fødevaresikkerheden, forbedre ernæringen, øge indtægtsgrundlaget
for fødevareproducenter og reducere energiforbrug og emissioner, som også beskrevet i Global Crisis
Response Group’s Brief nr. 3 om energi. Dermed adresseres både reduktions- og tilpasningsbehov i
samme indsatser.
Omstilling til bæredygtige fødevaresystemer:
Ud over de indsatser, der nævnes i flagskibsindsatsen på
fødevareområdet, vil Danmark lægge vægt på følgende indsatser, hvoraf flere bidrager til både tilpasning
og reduktioner:
•
Danmark deltager som et af 28 lande i FACT-dialogen (Forest, Agriculture and Commodity
Trade), der blev lanceret på COP26. Fra dansk side lægges vægt på at finde løsninger, der kan
understøtte implementering af Glasgow Leaders’ Declaration on Forests and Land-Use.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0190.png
190
KLIMAPROGRAM 2022
•
Danmark fortsætter myndighedssamarbejde på fødevareområdet med en række lande, herunder
Kenya, Nigeria, Indonesien, Vietnam. Myndighedssamarbejdet fokuserer på fødevaresikkerhed,
madspild m.v., som er centralt for nedbringelse af klimaaftryk fra de globale fødevaresystemer.
Danmark vil fortsætte sin aktive deltagelse i globale koalitioner relateret til opfølgning på FN’s
fødevaretopmøde i 2021, herunder om reduktion af madspild og fødevaretab samt sund og bæ-
redygtig kost. I koalitionsarbejdet fokuserer Danmark bl.a. på implementering af klimavenlige
kostråd, offentligt-privat samarbejde og frivillige aftaler.
Danmark deltager i det globale samarbejde omkring øget forskning, udvikling og innovation in-
den for landbruget i forhold til klima (Agriculture Innovation Mission for Climate (AIM-C). Initiati-
vet blev lanceret på COP26. Der er en politisk ambition om, at aftalen om grøn omstilling af
dansk landbrug skal fungere som en rollemodel for omstilling af landbruget i andre lande og kan
indgå i AIM-C.
•
•
Drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer i kampen mod klimaforandringerne
Selv hvis Parisaftalens mål nås, er der et enormt behov for klimatilpasning, særligt i de fattigste og mest sårbare
lande. Samtidig er det nødvendigt at styrke indsatsen for at mindske klimaskabte tab og skader og genopretning
og beskyttelse af økosystemer og biodiversitet. Ud over de indsatser der nævnes i flagskibsindsats om grøn bi-
stand vil Danmark lægge vægt på følgende prioriteter,
jf. boks 4.
Boks 4
Danske prioriteter i forhold til at drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiati-
ver i kampen mod klimaforandringerne
Lokalbaserede indsatser:
Danmark vil understøtte målet om at prioritere lokalbaserede indsatser, der
skal styrke ejerskab og inddragelse af sårbare samfund samt, at de får adgang til finansiering. Det sker
bl.a. gennem en bevilling på 100 mio. kr. til FN’s Kapitaludviklingsfonds finansieringsmekanisme (Lo-
CAL), som støtter lokale myndigheder i en række sårbare afrikanske lande til at opnå øget modstands-
dygtighed over for klimaforandringer.
Biodiversitet og naturbaserede løsninger:
Et andet konkret fokusområde bliver støtte til bevarelse af
biodiversitet og naturbaserede løsninger.
•
Danmark vil bygge videre på sin tilslutning til Global Forest Finance Pledge for skovrelaterede
klima- og udviklingsindsatser på COP26. Danmark træder i 2022 også ind som en af de første
donorer i trustfonden for FN’s Årti for Genopretning af Økosystemer, der vil støtte særligt ud-
valgte flagskibsprojekter i udviklingslande, herunder bl.a. Great Green Wall-projektet.
Danmark vil arbejde for øget fokus på naturbaserede løsninger og biodiversitet i arbejdet med
World Resources Institute (WRI) samt i de store globale klima- og miljøfonde som Den Grønne
Klimafond (GCF) og den Globale Miljøfacilitet (GEF). Danmark har i maj 2022 afgivet hensigtser-
klæring om et bidrag til den 8. genopfyldning af GEF på 800 mio. kr. i perioden 2023-26.
Danmark vil deltage aktivt i opfølgningen på den i FN-regi vedtagne globale aftale fra marts
2022 om at bekæmpe plastikforurening. Ligeledes vil Danmark påtage sig en aktiv rolle i forbe-
redelserne af forhandlingskomiteen (INC), som skal forhandle den juridisk bindende aftale på
plads, som skal være færdig i 2024.
•
•
Tab og skader:
Danmark vil fortsætte og styrke sin indsats for at forebygge og begrænse risikoen for
klimaskabte tab og skader.
•
Det øgede danske engagement vil knytte an til tre internationale, klimaforhandlingsrelaterede
spor, som blev besluttet på COP26, og som peger frem mod og efter COP27: i) Glasgow-dialo-
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0191.png
KLIMAPROGRAM 2022
191
gen om arrangementer for finansiering af aktiviteter inden for tab og skader; ii) Santiago-netvær-
ket om tab og skader, herunder netværkets fond for teknisk rådgivning eller andre relevante me-
kanismer, samt iii) dansk deltagelse i Eksekutivkomitéen for den Internationale Warszawa-Me-
kanisme for tab og skader (WIM).
•
Med afsæt i Danmarks øgede finansiering til klimatilpasning i 2023 vil konkrete danske engage-
menter bidrage til at styrke Danmarks troværdighed som brobygger inden for tab og skader og
sætte aftryk på UNFCCC-processen frem mod og efter COP27. Danmark annoncerede i august
2022, at de 100 mio. kr. i ekstra klimabistand, som er en del af aftalen om finansloven 2022, de-
dikeres til klimatilpasning og konkrete aktiviteter, der adresserer klimaskabte tab og skader.
Etablering af UNICEF Innovation WASH Hub:
Danmark vil som vært for UNICEF’s innovative hub for
vand, sanitet og hygiejne (WASH) udvikle, accelerere og skalere klimavenlige løsninger for at sikre lige
adgang til vand og sanitet. Dette gøres i bredt partnerskab med børn og unge, forskere, privatsektor og
myndigheder. UNICEF Office of Innovation forventes lanceret i efteråret 2022.
Vende de globale finansieringsstrømme fra sort til grøn
Det globale finansieringsbehov for at nå målene i
Parisaftalen
er massivt. Private investeringer skal mobiliseres i
langt større omfang end i dag for at opfylde finansieringsbehovet på klimadagsordenen i både OECD- og udvik-
lingslande. Danmark har iværksat konkrete tiltag, så statslig finansiering i øget grad kan mobilisere finansiering
fra den private sektor. Danmark har følgende prioriteter det kommende år,
jf. boks 5.
Boks 5
Danske prioriteter i forhold til at vende de globale finansieringsstrømme fra sort til
grøn
Udbrede stop for offentlig støtte til fossil energi internationalt:
Regeringen besluttede i 2021 at stoppe
offentlig dansk finansiering og eksportfremmeydelser til fossile brændsler i energisektoren i udlandet
fra d. 1. januar 2022. Regeringen vil i det kommende år fokusere på at implementere stoppet gennem
EKF Danmarks Eksportkredit, Trade Council og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) samt som
dansk linje i de multilaterale banker. Danmark vil arbejde for, at andre lande træffer lignende beslutnin-
ger via samarbejde med bl.a. UK om implementering og udbredelse af COP26-erklæringen om internatio-
nal offentlig støtte til grøn energiomstilling.
Tage lederskab i Coalition of Finance Ministers for Climate Action:
Danmark vil i Coalition of Finance
Ministers for Climate Action i fællesskab med USA lede en indsats om at integrere klimahensyn i finans-
ministeriers økonomiske og finanspolitiske værktøjer. Danmark vil bl.a. udbrede erfaringer med udvikling
af den nye grønne makroøkonomiske regnemodel GrønREFORM, samt bidrage til at udvikle finansmini-
steriernes rolle og analytiske redskaber i forhold til klimatilpasningsindsatsen.
Sikre ambitiøst dansk bidrag til det kollektive mål på 100 mia. USD:
På COP15 i 2009 besluttede de ud-
viklede lande at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 i klimafinansiering til udviklingslandene. Det
danske bidrag til klimafinansiering forventes at blive mindst 1 pct. af mobiliseringsmålet på de 100 mia.
USD årligt senest fra 2023. Det sker bl.a. gennem nye instrumenter, der kan supplere klimabistanden.
•
Regeringen vil arbejde videre med at øge mobilisering af klimafinansiering bl.a. gennem sin lan-
cering af en ny statslig udviklingsgarantiordning forvaltet af IFU, der har til formål at mobilisere
privat finansiering til bæredygtige investeringer i udviklingslande, herunder klimafinansiering og
grøn omstilling.
Regeringen vil gennem aktivt ejerskab af IFU skabe en markant grøn profil i IFU’s investeringer.
IFU har for nyligt vedtaget en klimapolitik, der vil sikre flere klimainvesteringer, herunder i de fat-
tigste og skrøbelige lande, og som kan inspirere andre landes udviklingsfinansieringsinstitutio-
ner til at gå samme vej.
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0192.png
192
KLIMAPROGRAM 2022
•
Gennem Climate Investment Coalition vil der blive søgt mobiliseret øgede investeringer fra nor-
diske finansielle aktører i vækstøkonomier og udviklingslande frem mod 2030, bl.a. gennem ud-
bredelse af danske og nordiske erfaringer.
Grønning af de multilaterale investerings- og udviklingsbanker:
Regeringen vil sammen med ligesin-
dede lande fortsætte arbejdet for, at multilaterale investerings- og udviklingsbanker i og uden for EU un-
derstøtter retfærdig, grøn omstilling.
•
Danmark vil fortsat skubbe på for, at udviklingsbankerne strømliner alle aktiviteter med Parisaf-
talen og øger indsatsen for at støtte udviklingslande med at fastsætte og implementere ambiti-
øse nationale klimamål.
Danmark vil sammen med ligesindede lande arbejde videre med, at især Verdensbanken og den
Afrikanske Udviklingsbank styrker fokus på mobilisering af privat klimafinansiering.
Regeringen vil arbejde for, at danske prioriteter, herunder udbredelse af vedvarende energi, stop
for støtte til fossile brændsler, stærkt fokus på klimatilpasning og øget mobilisering af private
midler til den grønne dagsorden, afspejles i den Afrikanske Udviklingsbanks kommende opdate-
ring af bankens energipolitik og den Afrikanske Udviklingsfonds genopfyldning.
Danmark vil samarbejde med Verdensbanken og ligesindede lande om, hvordan banken kan
spille en endnu mere central rolle i udviklingslandes grønne omstilling.
Regeringen vil sammen med ligesindede lande arbejde for, at de multilaterale investeringsban-
ker øger deres investeringer for at fremme den grønne omstilling både i og uden for EU. Ban-
kerne skal understøtte den nødvendige transition væk fra fossile brændsler og over til grøn
energi, herunder i lyset af energikrisen og momentum fra genopretningen efter covid-19, som
skal benyttes til at accelerere den grønne omstilling og grønning af bankernes udlån. Regerin-
gen arbejder for, at danske prioriteter fortsat afspejles i bankernes klima- og energistrategier,
herunder i den Nordiske og den Europæiske Investeringsbank samt i den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling.
•
•
•
•
P4G-samarbejde, der understøtter grøn omstilling:
Danmark vil gennem sin ledende rolle i Partnering
for Green Growth and the Global Goals 2030 (P4G) arbejde for at øge mobiliseringen af privat kapital
sammen med IFU og andre internationale investeringsfonde ved at etablere en fond, der vil give mere
modne partnerskaber adgang til den kapital, de har brug for for at blive økonomisk bæredygtige.
EU's direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering:
Danmark støtter en ambitiøs tilgang til
bæredygtighedsrapportering. Det skal være en konkurrencefordel at være en bæredygtig virksomhed og
regeringen har stort fokus på, at de nye standarder, som virksomhederne skal rapportere efter, er så
enkle og nemme som muligt for at sikre værdi.
EU’s Taksonomiforordning om bæredygtige investeringer:
Danmark vil fortsætte med at levere tekniske
bidrag og varetage de danske interesser i forbindelse med implementeringen og udvidelsen af EU’s tak-
sonomiforordning, herunder inden for cirkulær økonomi. Taksonomien skal bidrage til at ændre finansie-
ringsstrømmene og fremme en grøn og bæredygtig omstilling ved at skabe klare definitioner på, hvad
der er bæredygtige investeringer.
EU Green Bond Standard:
Danmark støtter overordnet forslaget til forordning om en frivillig standard for
grønne obligationer, hvor provenuet fra obligationer anvendes i overensstemmelse med Taksonomifor-
ordningen. Danmark arbejder desuden for at forordningen skaber gennemsigtighed for forbrugeren om
grønne obligationer. Forslaget er aktuelt i trilogforhandlinger.
Nye kriterier for miljømærkning af finansielle produkter:
Danmark ser frem til det kommende EU-forslag
om miljømærkning af finansielle produkter. Derudover bør miljømærkning af finansielle produkter så vidt
muligt harmoniseres med eksisterende regulering for så vidt angår metode og oplysningskrav.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0193.png
KLIMAPROGRAM 2022
193
Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger, der gør en forskel
Danmark skal værne om det stærke samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, som kræves for en succes-
fuld klimaindsats. Derfor har regeringen i samarbejde med offentlige og private aktører en række prioriteter, som
skal sikre et solidt dansk bidrag til den globale grønne omstilling i de kommende år,
jf. boks 6.
Boks 6
Danske prioriteter i forhold til at samarbejde med erhvervet om grønne løsninger,
der gør en forskel
Klimapartnerskabernes globale arbejde.
Regeringen vil samarbejde med erhvervslivet om at aktivere
klimapartnerskaberne i en global sammenhæng, der bl.a. handler om at reducere dansk erhvervslivs ud-
ledninger i udlandet, øge eksport af dansk teknologi og løsninger og skabe et tættere samspil mellem
den private og offentlige sektor i det danske, klimadiplomatiske arbejde.
Danske løsninger skal bidrage på COP27:
Regeringen arbejder, i tråd med COP26, på stærk dansk re-
præsentation på COP27. Derfor etableres en fælles dansk pavillon i samarbejde med State of Green. En
fælles pavillon demonstrerer det tætte offentlige-private samarbejde i Danmark, hvor danske aktører står
samlet bag en ambitiøs klimadagsorden.
”Danida Green Business Partnerships” (DGBP):
Et nyt fireårigt klima-partnerskabsprogram med privat-
sektoren, DGBP, blev lanceret i 2022 og skal nu implementeres. DGBP vil understøtte den rolle virksom-
heder i samarbejde med NGO’er kan spille i arbejdet med at sikre bæredygtig udvikling og fattigdomsbe-
kæmpelse. Der er afsat 416 mio. kr. til programmet.
Bæredygtige værdikæder:
Erhvervslivet spiller en vigtig rolle i realiseringen af FN’s Verdensmål og
Paris-
aftalen,
både ved at bidrage til grøn omstilling og igennem virksomhedsansvar, som tager højde for på-
virkningen på mennesker og miljø igennem deres værdikæder.
•
Regeringen vil forsætte sin indsats for at understøtte initiativer, der styrker rådgivning og vejled-
ning til danske virksomheder i deres omlægning til bæredygtige værdikæder, både i forhold til
due diligence, menneskerettigheder, miljøpåvirkning, antikorruption og CO
2
e-reduktion. Nationalt
styrkes sektorspecifikke alliancer, fx inden for tekstil og kaffe i samarbejde med Etisk Handel
Danmark, mens der på EU-plan arbejdes for en ambitiøs, klar og effektiv lovgivning om due dili-
gence, der skal fremme europæiske virksomheders ansvarlige og bæredygtige værdikæder.
I samarbejde med UN Global Compact Denmark vil regeringen styrke virksomheders klimamål-
sætninger til indfrielse af Parisaftalens 1,5-graders målsætning, samt øge rådgivning om klima-
rapportering og CO
2
e-reduktion i yderste led af værdikæden.
Regeringen forventer i 2022 at lancere to Danida-initiativer til understøttelse af mere bæredyg-
tige værdikæder med fokus på afskovning og inklusion af små-bønder, lokalsamfund og oprin-
delige folk:
•
Bevilling på 30 mio. kr. til et nyt partnerskab for styrkelse af afskovningsfri og ansvarlig
dansk import af soja fra Brasilien i samarbejde med Verdensnaturfonden Danmark.
Bevilling på 80 mio. kr. til en indsats for bæredygtig produktion af og handel med udvalgte
landbrugsråvarer (kakao, soja, bomuld mv.) i partnerskab med The Sustainable Trade Initia-
tive (IDH).
•
•
•
Eksportstrategier og strategiske eksporthandlingsplaner
•
Regeringen vil følge op på implementeringen af Eksportstrategi for vand, som blev lanceret i
2021. Strategiens vision er at fordoble eksporten af dansk vandteknologi fra 20 mia. kr. i 2019 til
40 mia. kr. i 2030. Som opfølgning på strategien er Dialogforum for vand og miljø blevet etable-
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0194.png
194
KLIMAPROGRAM 2022
ret med partnerne bag strategien. Danmark vil fortsætte arbejdet inden for de strategiske vand-
samarbejder med myndigheder i bl.a. USA, Tyskland og Indien for at formidle og udbrede viden
om danske rammevilkår og vandteknologiske løsninger.
•
Handlingsplan for fødevareklyngens eksport blev lanceret d. 9. september 2022. Handlingspla-
nen fokuserer på, hvordan vi fremtidssikrer fødevare-klyngens eksisterende styrkepositioner på
eksportmarkederne og samtidig udvikler nye, fx. biosolutions. Handlingsplanen positionerer fø-
devareklyngen som leverandør af løsninger til grøn omstilling og bæredygtige fødevaresyste-
mer.
Regeringen vil opdatere Eksportstrategien for Energi fra 2017, med henblik på et styrket samar-
bejde mellem relevante aktører og behovet for styrkede energisamarbejder og eksportfremme-
aktiviteter. Strategien forventes færdig primo 2023.
•
Styrket grøn eksport til EU og USA:
I lyset af EU’s genopretningsfond på 750 mia. euro og den amerikan-
ske regerings grønne initiativer, senest Inflation Reduction Act, der afsætter 369 mia. USD til klima- og
energiområdet, har regeringen i partnerskab med dansk erhvervsliv iværksat en række initiativer, der har
til formål at styrke grøn dansk eksport til henholdsvisEU og USA. Der er med Eksportpakkerne blevet op-
rustet markant på tværs af de danske repræsentationer med 34 nye sektorrådgivere.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 510: Klimaprogram 2022
2627239_0195.png
September 2022
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Tlf. : +45 3392 2800
E-mail: [email protected]
2021/22:22
ISBN 978-87-94224-34-5 (trykt version)
ISBN 978-87-94224-35-2 (digital version)
Design: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Layout: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Fotos: Adobe Stock / Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Publikationen kan hentes på
www.kefm.dk
www.regeringen.dk
Fotokreditering:
Forside: Adobe Stock
S
N
VA
E
M
ÆR
K
E
T
Tryksag
5041 0004