KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 509: 24. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 509
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

21. september 2022

J nr.

2022-82

24. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed

Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den

nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.

Gasforsyningen

Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende

ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er

ændringer i beredskabsniveauet. Imidlertid er det stadig en alvorlig situation,

hvor tingene hurtigt kan ændre sig.

Figur 1. Gaslagerbeholdning

Kilde: Energinet (21. september 2022)

Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale

gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede

mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas

reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's forventede krav til lagerfyld-

ning.

De danske gaslagre er ca. 95 pct. fyldte. Danmark har derudover en biogaspro-

duktion. Energistyrelsen forventer, at den danske biogasproduktion i 2022 vil

svare til ca. 29 pct. af det årlige danske forbrug.

I et scenarie hvor det antages, at Danmark ikke modtager gas via import fra

Tyskland, er der med den nuværende lagerfyldning tilstrækkeligt gas til at

dække det danske og svenske forbrug i ca. tre normale vintermåneder under

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 509: 24. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

forudsætning om fortsat dansk biogasproduktion. Det bemærkes, at der er tale

om en teknisk mængdeberegning, og at gaslagrene er en integreret del af det

liberaliserede gasmarked i EU, hvilket betyder, at gassen på danske lagre ikke

nødvendigvis er til danske slutkunder. Så længe markedet fungerer, handles

gassen frit og flyder derhen, hvor efterspørgslen er størst og prisen højest.

Ved at afbryde forsyningen til de ikke-beskyttede kunder (store virksomheder),

kan de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospitaler) forsynes læn-

gere. Det præcise antal dage afhænger dog af forbruget, som bl.a. påvirkes af

de aktuelle priser og temperaturforhold.

De øvrige EU-lande er også godt på vej med hensyn til at fylde sine gaslagre

op. Den gennemsnitlige gaslagrefyldning på tværs af EU-landene er ca. 86 pct.

Heriblandt er Tysklands gaslagre nået op på at være ca. 90 pct. fyldt. Også øv-

rige EU-lande med store gaslagre har opnået en høj fyldningsgrad, Frankrig ca.

96 pct., Italien ca. 88 pct. og Holland ca. 87 pct.

Energistyrelsen følger udviklingen tæt.

Olieforsyningen

Olieforsyningen til Danmark er fortsat stabil.

Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Dan-

mark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til

81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug i 2021. Hertil kommer beholdnin-

ger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.

EU’s sanktioner træder i kraft den 5. december 2022 for råolie, og den 5. februar

2023 for olieprodukter. Ifølge oplysninger fra IEA kom 25 pct. af EU’s råolie i ja-

nuar 2022 fra Rusland, og i august var det 17 pct. Dieselimporten fra Rusland til

Europa er nærmest den samme som før krigen. Når sanktionerne mod import af

bl.a. russisk diesel træder i kraft 5. februar 2023, er det IEA’s forventning, at an-

dre aktører vil kunne overtage dieselmarkedet i Europa fra Rusland. IEA forven-

ter desuden, at flere nye aktører på verdensmarkedet vil være klar i slutningen

af 2023.

Ifølge IEA er det internationale oliemarked velforsynet, fordi den russiske olie

har fundet nye markeder. Større reduktion af russisk olieproduktion kan påvirke

markedet, men den generelle forventning til økonomisk afmatning betyder dog,

at oliemarkedet generelt forventes at være forsynet. Omfattende konverteringer

til olie i andre energisektorer kan presse oliemarkedet.

Elforsyningen

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Elproducenter oplever et

øget pres på markederne for brændsler som biomasse, kul og gas, herunder

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 509: 24. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

øgede priser. I den nuværende situation vurderes det, at producenterne ikke

mangler de nødvendige brændsler til elproduktion.

I et hovedscenarie er det forventningen, at der ikke vil være forsyningsafbrud

den kommende vinter som følge af effektmangel (utilstrækkelig elproduktion til

at imødekomme efterspørgslen). Der er imidlertid betydelig usikkerhed om for-

syningssituationen ligesom vejrforhold vil have stor betydning. Ved et sammen-

fald af flere omstændigheder er der risiko for, at der kan opstå effektmangel,

bl.a. hvis gasforsyningerne til Europa vedbliver med at være begrænsede ved et

fuldt stop for gas fra Rusland, vinteren bliver koldere end normalt, lange vind-

stille perioder, begrænsninger på udlandsforbindelserne samt havarier på kraft-

værker i ind- og udland.

Der pågår i Energistyrelsen analyser af risikoen for sådanne scenarier og evt.

mitigerende tiltag.

Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der

mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-

get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være

tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag

oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt.

Kollektiv forsyning med biomasse, herunder træpiller

Markedet for biomasse er også berørt af den generelle forsyningssituation. Ud-

buddet af træpiller er lavere end normalt bl.a. som følge af stop for import af træ

fra Rusland og Hviderusland. Træpiller handles på et konkurrencemarked, og

der findes ikke et entydigt overblik over forsyningssituationen. Det er Energisty-

relsens vurdering, at der ingen indikationer er på, at den kollektive forsyning vil

komme til at mangle biomasse.

Fast biomasse udgjorde i 2021 ca. 51 pct. af den samlede varmeproduktion i

den kollektive forsyning. Træpiller udgjorde ca. 14 pct. af den samlede varme-

produktion i den kollektive forsyning. Konsekvenserne af en eventuel mangel af

træpiller vurderes umiddelbart at være mindre for den kollektive forsyning end

for de individuelle træpilleforbrugere, bl.a. fordi de fleste kollektive varmeforsy-

ningsselskaber har mere end én varmekilde og typisk indgår lange leveringsaf-

taler.

Privat forsyning med biomasse, herunder træpiller

Der findes i omegnen af 100.000 træpillefyr i private hjem i Danmark, hvoraf de

fleste husstande med træpillefyr ligger i landzoner. Energistyrelsen vurderer ud

fra den hidtidige dialog med branchen, at det ikke kan udelukkes, at der i løbet

af vinteren kan opstå et forsyningssikkerhedsproblem.

Regeringen har iværksat en række tiltag for at understøtte forsyningssikkerhe-

den for husholdninger med individuelle træpillefyr. Der etableres blandt andet et

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 509: 24. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

kriseberedskabssamarbejde, der skal følge forsyningssituationen tæt, og uden-

rigstjenesten skal bistå importørerne med at afsøge verdensmarkedet for træpil-

ler. Regeringen vil desuden søge opbakning til midlertidigt at fjerne bæredygtig-

hedskravene for træpiller målrettet private husstande.

Energipriser

Priserne for gas, el og olie er fortsat usædvanligt høje. Priserne er på nogle af

energiprodukterne flerdoblede i løbet af det seneste halve år, og der ses ofte

store udsving, bl.a. pga. betydelig usikkerhed ifm. den sikkerhedspolitiske situa-

tion i Ukraine. Den seneste uge har Danmark oplevet fald i prisen på gas og el,

der dog vurderes at være midlertidige udsving.

Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2019-

2022,

jf. figur 2, 3 og 4.

Figur 2. Udvikling i gasprisen

Figur 3. Udvikling i olieprisen

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 509: 24. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 4. Udvikling i elprisen

Prisen på træpiller

Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller. Der er

derfor stor variation i prisen på træpiller fra forskellige leverandører, og de en-

kelte husholdninger samt den kollektive forsyning kan derfor opleve varierende

prisstigninger, der afhænger af det konkrete forbrug af træpiller samt de priser,

træpillerne købes til. Baseret på tal fra branchen vurderer Energistyrelsen, at

nogle private husholdninger kan opleve en fordobling eller mere af prisen på

træpiller den kommende vinter, såfremt de nuværende priser vedbliver med at

være høje. Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaf-

taler, samt flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsy-

ning mindre sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller.

Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,

olie, el og træpiller tæt.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side 5/5