Skovrejsning, klimaeffekt og biodiversitet
Naturen er i høj grad en del af løsningen på mange af vores tids klimaudfordringer, hvad enten det drejer
sig om energi, CO
2
-optag eller biodiversitet. Naturen har dog også behov for vores hjælp for at kunne
bidrage optimalt og hurtigt.
Kampen om arealet
Når alle vil bruge jorden, ender der med at blive knaphed på selvsamme. Et givet areal kan kun benyttes én
gang. Med en gennemtænkt proces og ved at inddrage eksperter og praktikere kan vi sikre os
hensigtsmæssig brug og allokering af areal. Ikke alle steder er egnet til at skabe biodiversitet, lige som ikke
alle steder er ideelle til produktion
–
men vi har brug for begge dele.
Skovrejsning med klimaeffekt
Skovrejsning er et godt eksempel på, hvordan vi på ét givet stykke jord kan få glæde af flere ting. Men det
kræver beslutningskraft og viden.
På kort sigt kan skovrejsning medvirke til at øge optaget af CO
2
markant
–
helt op til 30 tons CO2 pr. ha pr.
år. Skovrejsning kan desuden tilføre værdifulde træressourcer allerede efter 8-10 år i form af såkaldte
ammetræer, der rejses som støtte for de træer, der skal blive til den endelige skov. Når ammetræerne
fældes, kan vedmassen indgå til brug for fx energi eller cellulosetræ.
Skovrejsning med biodiversitetsformål er en langsommelig affære, der tager flere generationer for at
udvikle sig. Netop derfor er det afgørende, at områder med fokus på biodiversitet udvælges med omhu, så
det begrænsede areal benyttes optimalt til gavn for både klima og biodiversitet.
Bedre understøttelse af privat skovrejsning
Størstedelen af skovrejsning i Danmark sker på privat jord. Gennem de seneste tre år har vi oplevet, at
administrationen af tilskudsordningen til privatskovrejsning er væsentligt forsinket, så det bliver for sent at
plante, og derfor opgiver flere lodsejerne at ansøge året efter og benytter jorden til andet formål. Det kan
allerede ses - antallet af ansøgere er fx faldet med over 20 % fra 482 i 2020 til 381 i 2021. Med den meget
store efterspørgsel på jord til andre formål, fødevarer, energiformål m.m. som følge af krigen i Ukraine, kan
vi forvente, at denne tendens forstærkes markant.
Mens den netop annoncerede revision af administrationen af tilskudsordningen løser nogle af
udfordringerne, skaber den nye i form af stor usikkerhed om fortolkningen af lovgivningen, når nu
tilskuddet gives på forventet efterbevilling. Det er således rådgiver og lodsejere, som fremover står med en
potentiel økonomisk risiko, hvis administrationen af ordningen fortolkes anderledes end tidligere.
Øg adgangen til skovrejsning
I dag er det ikke tilladt for eksempelvis pensionskasser at eje skov, hvilket er en hindring for udnyttelse af et
enormt potentiale. Det er nemlig HedeDanmarks erfaring, at pensionskasserne ønsker at investere markant
i skovrejsning, hvis det var muligt. Det vil på meget kort sigt kunne skabe en betydelig stigning i
skovrejsning
–
både i Danmark og udlandet.
Opsummering af hovedpointer
➢
➢
➢
➢
Skovrejsning medvirker til at øge CO
2
optaget markant med op til 30 tons CO
2
pr. ha pr. år.
Skovrejsning tilfører værdifulde træressourcer allerede efter 8-10 år.
Skovrejsning med biodiversitetsformål tager flere generationer for at udvikle sig.
Udpegning af områder til urørt skov bør ske med stor omhu, da ikke alle arealer har værdi til
biodiversitetsformål.
➢
Der er akut behov for en bedre og mere konsistent administration af tilskudsordningen til
privatskovrejsning for at understøtte privat skovrejsning.
➢
Pensionskasser m.fl. bør have tilladelse til at eje skov.
HedeDanmark a/s - Klostermarken 12 DK-8800 Viborg - CVR 27623549
–
www.hededanmark.dk