Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 508
Offentligt
2626939_0001.png
CO2-reduktion
gennem
skovrejsning
- lokale klimaprojekter som et
bidrag til den danske
klimaindsats
Poul Erik Lauridsen,
direktør Klimaskovfonden
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om skovens klimaeffekter og klimabidrag den 22/9-22
2626939_0002.png
En national klimafond
Etableret af et enigt folketing 2020 med det formål at:
•
skabe konkret klimahandling ved at rejse skov og udtage
lavbundsjord
udvikle en standard for frivillige bidrag til den danske arealbaserede
klimaindsats - særligt skovrejsning og lavbundsjorde
•
•
sikre finansiering af indsatsen gennem salg af opgjorte CO
2
-enheder
fra projekterne og øvrige økonomiske bidrag fra virksomheder,
privatpersoner og fonde.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om skovens klimaeffekter og klimabidrag den 22/9-22
2626939_0003.png
3
Klimaskovfondens
principper for
skovrejsning
•
Robusthed:
Stabile og klimatilpasningsduelige skove,
hvor der på længere sigt kan drives en bæredygtig og
naturnær skovdrift.
Variation:
Projekter med blandingsskov via
lokalitetstilpassede træarter (25 %-75 % løvskov) og
træartsblandinger i 40 valgfri kulturmodeller - sikrer
klimaeffekt og risicispredning.
Lokalt tilpasset:
Udgangspunkt i omkringliggende
landskab, geografi, områdets naturlige flora og fauna.
Synergieffekter:
bidrager til rigere natur, renere
drikkevand, miljøbeskyttelse og friluftsliv.
Natur og biodiversitet:
Fokus på at skabe ny natur,
men beskytte og bevare eksisterende natur og udvikle
med afsæt i denne. Samme virkemidler som anden
naturnær skovdrift fx lysninger, dødt ved, vådområder
mm.
Faglighed:
Afsæt i lovgivning, videnskab og
myndighedsanbefalinger.
•
•
•
•
Bæredygtig og naturnær skovdrift:
mulighed for produktion
og for at bevare og udvikle skovenes biologiske
mangfoldighed.
•
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om skovens klimaeffekter og klimabidrag den 22/9-22
2626939_0004.png
4
Principper
- konkret i projekter
•
•
•
•
Certificering:
skovene skal kunne certificeres efter
enten FSC og PEFC.
Hjemmehørende arter:
minimum 25%-65%
hjemmehørende arter, afhængig af jordens bonitet
Miljøhensyn:
ingen sprøjtning eller gødskning i
driften
Biodiversitetsarealer:
krav om der skal være
mellem 10% og 50% i projekter, herunder:
•
•
•
Minimum 7,5 % urørt skov
Maksimalt 10 % lysåbne arealer, ud over
eksisterende
§3
arealer
Maksimalt 10 % skovgræsning
Drikkevandsbeskyttelse:
særligt fokus på
vandindvindingsområder i den kommende
ansøgningsrunde
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om skovens klimaeffekter og klimabidrag den 22/9-22
2626939_0005.png
5
Projekter og partnerskaber indtil nu
Konkrete projekter
13,8 mio. kroner
24 projekter i 17 kommuner
23 nye skove (190 ha)
Et lavbundsprojekt (40 ha)
Anslået klimaeffekt: 107.500
tons CO
2
ex ante
Ny ansøgningsrunde åbner 10. oktober 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om skovens klimaeffekter og klimabidrag den 22/9-22
2626939_0006.png
6
Eksempel:
Skovrejsning ved Saxenhøj i Guldborgsund
•
Ca. 25 ha bæredygtig skov:
•
15 ha naturnær, dyrket skov
•
5 ha lysåben græsningsskov
•
5 ha lysåben naturareal
•
Mindst 90% hjemmehørende
træ- og buskarter
•
Sikrer
§3-natur
på og ved projektarealet
•
Bynært område med særlig værdi for
beskæftigelsestilbud med økologisk
besøgsgård med skov – og naturområder med
husdyrhold, stier og høj tilgængelighed for
brugere.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 508: Præsentationer og baggrundsmateriale fra åben høring om skovens klimaeffekter og klimabidrag den 22/9-22
2626939_0007.png
Vores anbefalinger
1. Lav en plan for at nå skovmålet
fx ved at konkretisere delmål for 2030 og 2040 og skab
finansiering til at nå målet
2. Tænk flere formål sammen på arealerne
fx beskyttelse af drikkevand og skovrejsning gennem en
målrettet national indsats for skovrejsning i
vandindvindingsområder
3. Gør det enkelt og speed processen op
fx ved at bruge eksisterende instrumenter og prioritere
ressourcer til kortere sagsbehandlingstid for tinglysning af
fredskovspligt