Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 505
Offentligt
2626513_0001.png
NOTAT
Modeller for gevinstfordeling ved vedvarende energi
Med Folketingets ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022” af 25. juni
2022 er ambitionen en firedobling af vedvarende energi (VE) på land. Den
primære udfordring i etablering af land-VE er borgermodstand pga. den me-
get ulige gevinstfordeling. Pga. den eksisterende lovgivning er kommunale
myndighedstilladelser i dag ensbetydende med meget store gevinster for få
aktører – uden at kommunerne kan stille krav om fx gevinstfordeling. Hvis
der skal sættes turbo på land-VE, skal der skabes større lokale incitamenter
og klare rammer for, hvordan lokalområdet kan få del i de store økonomiske
gevinster ved land-VE. Fremfor én model for alle områder, efterspørger KL
en vifte af forskellige muligheder ift., hvad der efterspørges lokalt. I det føl-
gende skitseres tre mulige modeller, som alle kræver mindre lovjusteringer.
Mulighed for at stille kommunale krav ved VE-etablering
I dag kan kommunerne ikke stille krav ifm. VE-etablering, men opstillere af
VE kan af sig selv tilbyde lokale gevinster. Der er brug for klare rammer og
en klar hjemmel til, at kommunerne lovligt kan have lokale krav med i dialo-
gen om VE-aftaler. Potentielle krav kan fx vedrøre:
•
Ejerandele – fx 1/3 til hhv. investor, borgere og kommune
•
Anvendelse af overskudsvarme - fra fx PtX-anlæg til fjernvarme
•
Lokal anvendelse af el-energi til fx et lokalområdes fælles varme-
pumpe (som alternativ til at vente x år på at få fjernvarme)
•
Lave energipriser/varmepriser til naboer, der ikke har råd til at købe
andele mv.
Mulighed for en lovhjemlet lokal fond for VE-etablering
Klimatænketanken Concito har foreslået en model med en lokal lovhjemlet
fond. Modellen kan anvendes på al VE-etablering. Concitos forslag er en
markant forbedring af den eksisterende model – og sikrer beløb i samme
størrelsesorden som KL´s forslag via udbud, nedenfor. Concito foreslår i ho-
vedtræk, at:
•
Dem der bor tæt på et større projekt, og derfor har en stor visuel
gene, får udbetalt en langt større VE-bonus end i dag
•
Kommunerne, der planlægger for vindmøller, bør få del i fortjenesten
gennem en VE-bonusordning, hvor projektejeren forpligtes til lø-
bende at betale for eksempel 10 procent af produktionsværdien til
en lokal fond. Det er langt mere end i dag, hvor den grønne ordning
sikrer borgerne et engangsbeløb på 88 kroner per kW vindmølleka-
pacitet. Der er under normale indtjeningsforhold rum til, at der beta-
les op til 30 % af produktionsværdien pr. år i en mølles levetid.
Løsningsforslag på NIMBY-kvaler: Sådan får naboer til møller og solceller
flere penge | CONCITO
Mulighed for offentlige udbud via arealudviklingsselskaber
KL foreslår supplerende, at der gives mulighed for, at land-VE kan etableres
via offentlige udbud, som gennemføres af lokale arealudviklingsselskaber.
Dato: 14. september 2022
Sags ID: SAG-2021-00780
Dok. ID: 3252747
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3803
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 505: Kopi af henvendelse af 21/9-22 fra KL om lokale gevinster ifm. opsætning af vedvarende energi til klima-, energi- og forsyningsministeren
2626513_0002.png
NOTAT
Modellen svarer til de nuværende udviklingsselskaber til by- og havneudvik-
ling. En proces kunne være:
•
Afklaringsfase: Kommune(r) indgår i proaktiv borgerdialog og etable-
rer et selskab, der indgår betingede lejeaftaler med lodsejere om op-
stilling af VE
•
Udbudsfase: Arealudviklingsselskabet udbyder etableringsret til hø-
jestbydende investor – sideløbende med at kommunen i videst mu-
ligt omfang ”frontloader” myndighedsbehandlingen
•
Etableringsfase: Investor etablerer VE, evt. flytter beboere til bedre
boliger efter attraktive ejendomssalg til selskab/investor, landudvik-
ling i regi af arealudviklingsselskabet – fx landsbyomdannelse osv.
•
Reetableringsfase (efter fx 30 år): Reetablering af attraktivt land-
skab.
Energiøer på land er en grøn genvej til uafhængighed af russisk gas (kl.dk)
Ovenstående tre modeller har hver sine fordele – for hhv. naboer og lokal-
samfund, økonomisk ressourcestærke og mindre ressourcestærke borgere.
Modellerne bør som nævnt kunne kombineres ift. det, der efterspørges lo-
kalt. Alle modeller vedrører gevinstfordeling under ”normale” indtjeningsvil-
kår. De nuværende ”unormale” vilkår (hvor en vindpark à 1 mia. kr. kan ind-
tjenes på ca. 1�½ år) håndteres p.t. i EU-regi.
Modellerne kan i løbet af 2023 udvikles yderligere. Fx kunne den eksiste-
rende lovhjemlede ordning om energifælleskaber udvides, så flere lokale
borgere, virksomheder og kommuner mere permanent kan købe el til kost-
pris – evt. gradueret efter deres nærhed til eller ejerskab af VE-anlægget.
Det vil formentlig spare parterne for store el-udgifter frem mod 2030. Endelig
vil det på sigt sikre en strategisk placering af de energitunge virksomheder –
ligesom det i betydelig grad vil aflaste investeringer i det presserede elnet.
Dato: 14. september 2022
Sags ID: SAG-2021-00780
Dok. ID: 3252747
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3803
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Fakta
–
Folketinget ønsker at firedoble den vedvarende energiproduktion på
land. Ifølge staten kan det fx ske ved at fordoble landvind (4,4 GW i
2021-tal) og tidoble sol (1,4 GW i 2021-tal)
–
Statens succesfulde 2021-udbud af havvindmølleparken Thor à 1 GW
gav staten indtægter for 2,8 mia. kr. Business-casen for investorerne er
siden blevet endnu bedre
–
Proportionalt set vil 0,1 GW landvind tilsvarende kunne indbringe ca.
280 mio. kr. til lokalområdet – ved et udbud eller en lokal fondsmodel,
når der er afsat midler til arealleje
–
0,1 GW landvind svarer til ca. 16 store vindmøller à 6 MW – eller 15
mellemstore vindmøller og 140 ha sol. Det koster ca. hhv. 1 mia. kr. el-
ler 1,3 mia. kr. i etableringsomkostninger
–
Ifølge Energistyrelsen er omkostningerne til landvind 30 % lavere end til
havvind (23 vs. 33 euro/Mwh). Ved etablering af fx 0,1 GW landvind er
der derfor et betydeligt 3-cifret millionbeløb til arealleje og differencen
ml. land- og havvindsindtjening
–
Ved etablering af 4,4 GW ny landvind – med 2021-indtjening før Ukra-
ine-krisen – kan der derfor genereres ca. 12 mia. kr. til strategisk land-
distriktsudvikling. Dertil kommer overskudsdeling på solceller på land.