Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 501
Offentligt
2625377_0001.png
Global Afrapportering 2022
- Hovedresultater -
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0002.png
Rammerne omkring produktet
Formål med den globale afrapportering jf. klimaloven:
Formålet med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet. Der vil både være tale om negativ
påvirkning eksempelvis i forhold til forbrug, men også positiv påvirkning, eksempelvis i forhold til konkrete bilaterale
landesamarbejder, hvor Danmark bl.a. bidrager med at omstille landenes energisektor.
Global Afrapportering er et supplement til den årlige klimastatus og –fremskrivning.
20. september 2022
Side 2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0003.png
Produktet overordnet set
Forbrug
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
Ændringer i arealanvendelse (LUC)
Biomasse
Biobrændstoffer
Global afrapportering belyser
Danmarks globale udledninger samt
Danmarks indsats for at reducere disse.
I forhold til Global Afrapportering 2021
belyser GA22 også:
Import og Eksport
Import
Eksport
Fokusemner
International transport
-
Import og eksport
-
Import og forbrug af soja
-
Små og mellemstore virksomheders
globale klimaarbejde
Global Afrapportering 2022 - Resumé
Eludveksling
Import og forbrug af soja
Små- og mellemstore virksomheders globale klimaarbejde
Myndighedernes globale indsatser
Globale klimaambitioner
Globale klimatilpasningsindsatser
Klimabistand, klimafinansiering og investeringer
Politiske aftaler med global effekt
Samarbejde med erhvervslivet om grønne løsninger
20. september 2022
Baggrundsnotater
Fokus og tilgang
Globale reduktioner
Bilag
Side 3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0004.png
Del 1. Forbrug
-
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
-
Forbrugsbaserede udledninger fra ændringer i arealanvendelse
-
Udledninger fra Danmarks forbrug af biomasse og biobrændstoffer
20. september 2022
Side 4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0005.png
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
Danske og udenlandske udledninger i perioden 1990 til 2020
120
100
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk var
63 mio. ton CO
2
e i 2020.
Det svarer til 11 ton CO
2
e pr. dansker og er
på samme niveau som i 2019.
61 pct. af udledningerne kan knyttes til
forbrug i de danske husholdninger.
Udledningerne er især knyttet til forbruget
af føde- og drikkevarer og transport.
Mio. ton CO
2
e
80
60
40
20
0
Udledninger ved husholdningernes forbrug af varer opdelt på forbrugskategorier
12
10
Mio. ton CO
2
e
8
6
4
2
0
Føde- og
drikkevarer
Transport
El, varme,
brændsler, vand
og renovation
Ferie og fritid
Elektronik og
boligudstyr
Bolig
Serviceydelser
Beklædning, sko
og tasker
Andet
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Danske udledninger
Udenlandske udledninger
Danske udledninger
Udenlandske udledninger
20. september 2022
Side 5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0006.png
Ændringer i arealanvendelse
Udledninger fra ændringer i arealanvendelse knyttet til Danmarks forbrug med udgangspunkt i hhv. dLUC og iLUC.
dLUC
1,9
Danmarks forbrugsbaserede udledninger fra
direkte ændringer i arealanvendelse (dLUC)
er opgjort til ca. 1,9 mio. ton CO
2
e i 2018.
Udledninger fra indirekte ændringer i
arealanvendelse (iLUC) knyttet til Danmarks
forbrug er opgjort til ca. 5,2 mio. ton CO
2
e i
2020.
Opgørelserne af dLUC og iLUC bør hverken
lægges sammen eller tolkes som et spænd.
iLUC
5,2
0,0
1,0
2,0
3,0
Mio. ton CO
2
pr. år
4,0
5,0
6,0
Udledninger fra dLUC knyttet til Danmarks forbrug i 2018 fordelt på de 10 branchegrupper, hvis leverancer har indlejret flest
udledninger fra dLUC
0,5
0,4
0,4
0,3
0,3
0,2
0,2
0,1
0,1
0,0
23%
Mio. ton CO
2
10%
6%
6%
5%
4%
3%
Bagerier, brødfabrikker
mv.
3%
Fremst. af maling og
sæbe mv.
2%
Mejerier
2%
Daginstitutioner, -
centre mv.
Side 6
Landbrug og gartneri
Anden fødevareindustri
Hospitaler
Medicinalindustri
Restauranter
Slagterier
20. september 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0007.png
Biomasse – træpiller og træflis
En ny tilføjelse til Global Afrapportering
Samlet nettoudledning, set over tid, fra forbruget i 2020 af træpiller og træflis til produktion af 64 PJ el og fjernvarme
Forbrænding af træbiomasse fremrykker de
udledninger i skovsektoren, som ellers ville ske
på et senere tidspunkt, hvis træet fx var blevet
efterladt i skoven til naturlig forrådnelse eller
anvendt til andre træprodukter. I GA22 opgøres
nettoudledningerne fra forbruget af træpiller
og træflis anvendt til at producere el og
fjernvarme i Danmark i 2020.
I 2020 udgør nettoudledningerne 6,9 mio. ton
CO
2
, men falder stort set eksponentielt over tid.
Nettoudledningen, der er knyttet til det
konkrete forbrug i 2020, er således efter 10 år
faldet
til 4,0 mio. ton CO
2
, efter 20 år til 2,5 mio.
ton CO
2
og efter 30 år til 1,6 mio. ton CO
2
Resultaterne er betinget af en række antagelser,
som der knytter sig forskellige usikkerheder til.
8
7
6
Mio. ton CO
2
5
4
3
2
1
0
0
10
Forbrugsåret
2020
20
30
40
50
60
År efter forbrugsåret
70
80
90
100
Nettoenergiudledningen pr. energienhed (udledningsfaktor), set over tid, fra forbruget i 2020 af 64 PJ træpiller og træflis til
produktion af el og fjernvarme
140
120
100
Kg CO
2
per GJ
80
60
40
20
0
1
10
20
30
50
År efter forbrugsåret
Indirekte udledning (iLUC/ iWUC)
Biogen procesudledning
Reference kul
Fossil procesudledning
Biogen udledning
20. september 2022
fra energiproduktion
7
Side
Reference naturgas
80
100
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0008.png
Biobrændstoffer
Vugge-til-grav udledninger af drivhusgasser fra biobrændstoffer
400000
350000
300000
250000
200000
150000
100000
50000
0
2017
2018
Biodiesel/HVO
Bioethanol
2019
Biogas
2020
Danmarks forbrug af biobrændstoffer er
steget fra 2019 til 2020. Dette er den
væsentligste årsag til, at udledningerne fra
biobrændstoffer er steget til ca. 306.000
ton CO
2
e i 2020 (uden udledninger fra
ændringer i arealanvendelse).
Biobrændstoffer erstatter fossile
brændstoffer.
Ton CO
2
e
Gennemsnitlige udledninger i g/MJ
50
40
g CO
2
e/MJ
30
20
10
0
Biodiesel
Bioethanol
2017
Biogas
2018
2019
HVO
2020
Vægtet gennemsnit
20. september 2022
Side 8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0009.png
Del 2. Import og eksport
-
-
-
-
Udledninger fra Danmarks samlede import
Udledninger fra Danmarks samlede eksport
Danmarks eksport af grønne miljø- og energiteknologier
Potentiale for reduktioner knyttet til Danmarks eksport af
grønne energiteknologier
20. september 2022
Side 9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0010.png
Import
En ny tilføjelse til Global Afrapportering
Udvikling i udledninger fra dansk import og importværdi
140
120
100
80
60
40
20
0
1400
1200
1000
600
400
200
0
800
De samlede udledninger fra dansk import
var 97 mio. ton CO
2
e i 2020. Den største
andel skyldes transportbranchen.
40 pct. af udledninger fra dansk import var
knyttet til forbrug i Danmark, mens de
resterende 60 pct. var knyttet til varer og
serviceydelser, som eksporteres videre ud af
Danmark.
Størstedelen af Danmarks
importudledninger fandt sted i Europa.
Mio. ton CO
2
e
Udledninger fra dansk import fordelt på fem regioner i 2020 (mio. ton CO
2
e)
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Udledninger fra import (mio. ton CO2e)
Importværdi (Mia. kr.)
46,0
8,9
8,6
3,5
29,7
20. september 2022
Side 10
Mia. kr
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0011.png
Eksport
Forbedret metode ift. GA22 og nye resultater
Udvikling i udledninger fra dansk eksport og eksportværdi
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1600
1400
1200
800
600
400
200
0
1000
De samlede udledninger fra dansk eksport
var 119 mio. ton CO
2
e i 2020. Disse
udledninger vil indgå i andre landes
forbrug.
Danmark eksporterede i 2021 for knap 20
mia. kr. grøn miljøteknologi og 65 mia. kr.
grøn energiteknologi. Det vurderes, at
dansk eksport af grøn energiteknologi i
2021 har
potentiale
til at reducere de
globale udledninger med imellem 119 og
215 mio. ton CO
2
over teknologiernes
levetid (op til 40 år).
Mio. ton CO
2
e
Fordeling af eksport på grønne energiteknologier
4%
16%
15%
Fjernvarme
Vindenergi
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Udledninger fra eksport (mio. ton CO2e)
Eksportværdi (mia. kr.)
Fordeling af eksport på grøn miljøteknologi
4%
28%
65 mia. kr.
20 mia. kr.
65%
Bioenergi
Øvrige teknologier
68%
Renluft
Vand
Affald
20. september 2022
Side 11
Mia. kr.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0012.png
Del 3. Fokusemner
-
Danmarks internationale transport (skibs- og luftfart)
-
Danmarks eludveksling med udlandet
-
Danmarks import og forbrug af soja
-
Små og mellemstore virksomheders globale klimaarbejde
20. september 2022
Side 12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0013.png
International transport (luft- og søfart)
Fokusemne
Udledning af drivhusgasser forbundet med udenrigsflyvning til og fra Danmark samt fra dansk opererede flys tankning i udlandet,
både passager- og godstransport
7
6
5
4
3
2
1
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Dansk opererede fly i udlandet
Udenrigsflyvninger til og fra Danmark
I 2019 lå udledningerne fra international
luftfart til og fra Danmark på ca. 6 mio. ton
CO
2
e, men faldt markant i 2020 til omkring
2 mio. ton CO
2
e som følge af covid-19.
Udledningen fra dansk international søfart
var i 2019 på omkring 35 mio. tons CO
2
e.
Danmark er verdens 6. største søfartsnation
målt som operatør, og dansk opererede
skibe (dvs. enten dansk ejede eller
chartrede) udgør cirka 4,4 pct. af
verdensflåden.
Udvikling i udledninger knyttet til dansk opererede skibes bunkring (tankning) i udlandet samt udledninger knyttet til bunkring i
Danmark af skibe i udenrigsfart
50
40
Mio. ton CO
2
e
Mio. ton CO
2
e
30
20
10
0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Dansk opererede skibe i udlandet (bunkring i udlandet)
Skibe i udenrigsfart (bunkring i Danmark)
20. september 2022
Side 13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0014.png
Eludveksling
Fokusemne
Elimport og eleksport i Danmark samt estimeret effekt på de udenlandske emissioner for historiske år
Nøgletal
Nettoimport
TWh
Import af el
Eksport af el
Nettoimport
Når Danmark importerer
Når Danmark eksporterer
Ved dansk elimport, øget
udledning
Ved dansk eleksport,
reduceret udledning
Netto-emissioner
Type
2018
6,3
2,1
4,2
130
115
0,8
0,2
0,6
2019
6,3
1,9
4,4
115
80
0,7
0,1
0,6
2020
8,4
1,3
7,2
100
175
0,9
0,2
0,6
Dansk elimport kan i perioden 2018-2020
siges at have medvirket til ca. yderligere 0,6
mio. ton CO
2
per år i udlandet.
Udlandets gennemsnitlige
emissionsfaktor,
g CO
2
/kWh
Nøgletal: Effekt på udlandets
emissioner,
Mio. ton CO
2
Mio. ton/CO
2
e
Fremskrivningen i KF22 (frozen policy) viser, at
Danmark i 2030 er nettoeksportør af grøn
strøm og derved reducerer udledninger i
udlandets elproduktion. KF22 medtager ikke
en evt. etablering af energiøer og aftale om
PtX, hvorfor resultatet om elimport og –
eksport kan blive markant anderledes.
Nettoemissioner og nettoimport (elimport fratrukket eleksport) for historiske og fremskrivningsår.
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
-0,2
-0,4
-0,6
-0,8
2018
2019
2020
Netto-emissioner, mio. ton/CO2(e)
2025
2030
Netto-import, TWh
2035
Historiske
år
Fremskrevne
år
8,0
6,0
4,0
0,0
-2,0
-4,0
-6,0
-8,0
2,0
20. september 2022
Side 14
TWh
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0015.png
Import og forbrug af soja
Fokusemne: Temaanalyse i Global Afrapportering 2022
Tidsserie over Danmarks samlede import af sojaprodukter, herunder sojaskrå, fra 1990-2020.
2,5
2,0
Mio. ton produkt
1,5
1,0
0,5
0,0
I 2020 importerede Danmark ca. 1,8 mio.
tons sojaprodukter. Importen af sojaskrå
udgjorde ca. 93 pct. af den samlede import
af sojaprodukter.
De samlede udledninger fra direkte
ændringer i arealanvendelse (dLUC) knyttet
til Danmarks import af sojaskrå i 2020 er
estimeret til 3,8-4,3 mio. ton CO
2
e.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Sojaprodukter total
Sojaskrå
Estimeret forbrug af sojaskrå i landbrugsproduktionen i 2020
Forbrug af
Antal i 2020
sojaskrå i 2020
(1.000 dyr)
(ton)
Andel af den
samlede import
42%
14%
9%
5%
70%
Udledninger fra
dLUC
(mio. ton CO
2
e)
Slagtesvin
Malkekøer
Smågrise
Slagtekyllinger
I alt
18.356
567
14.767
121.008
713.515
232.719
150.002
78.655
1.174.912
1,62-1,81
0,53-0,59
0,34-0,38
0,18-0,20
2,67-2,98
20. september 2022
Side 15
2020
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0016.png
Små og mellemstore virksomheders globale klimaarbejde
Fokusemne: Temaanalyse i Global Afrapportering 2022
Virksomhedernes svar ift. klimarapportering
Mange danske virksomheder har fokus på,
hvordan de kan øge deres globale
klimaindsats, men undersøgelser viser, at
SMV’erne arbejder mindre med deres
samlede klimaaftryk end de store
virksomheder.
Der er sat flere indsatser i gang for at
understøtte SMV’erne i klimaarbejdet.
Hvilke af følgende indikatorer rapporterer din virksomhed jeres performance
på i dag?
Energiforbrug
Scope 1
Scope 2
CO2-intensitet
Energiforbrug intensitet
Vedvarende energiandel
Scope 3
Ingen af ovenstående
7%
6%
4%
4%
12%
11%
4%
49%
28%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Ved ikke
20. september 2022
Side 16
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0017.png
Myndighedernes globale indsatser
-
-
-
-
-
-
Globale klimaambitioner
Globale reduktioner
Globale tilpasningsindsatser
Klimabistand, klimafinansiering og investeringer
Samarbejde med erhvervslivet om grønne løsninger
Politiske aftaler med global effekt
Et forsøg på at afrapportere på de fem hovedspor i
regeringens globale strategi.
20. september 2022
Side 17
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0018.png
Globale ambitioner, globale reduktionsindsatser og globale tilpasningsindsatser og
samarbejde med erhvervslivet om grønne indsatser
Globale ambitioner:
Klimadiplomatiske indsatser som f.eks. DK’s indsats
under COP’en
Globale reduktionsindsatser:
Reduktionsindsatser via klimabistanden og via
myndighedssamarbejderne inden for energi, miljø og
fødevarer som f.eks. DK’s bidrag til oprettelsen af et nyt
virtuelt havvindscenter i Indien, der kan understøtte at
Indien reducerer med 47 mio. ton CO2 årligt.
Globale tilpasningsindsatser:
Tilpasningsindsatser via klimabistanden som f.eks.
indsatser der fremme adgangen til rent vand.
Samarbejde med erhvervslivet om grønne indsatser:
Indsatser der understøtter erhvervslivets grønne
indsatser som f.eks. regeringens eksportordning på vand.
Samarbejde med erhvervslivet om
grønne indsatser
Reduktionsindsatser via de bilaterale
energi-, miljø og fødevaresamarbejder
Klimadiplomatiske indsatser
Tilpasningsindsatser via
klimabistanden
Reduktionsindsatser via
klimabistanden
20. september 2022
Side 18
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0019.png
Klimabistand, klimafinansiering og investeringer
Myndighedernes globale indsatser
Status for klimabistanden i kr. og ører:
Klimabistanden udgjorde i 2020 lidt mere
end 2 mia., hvoraf 56 pct. gik til
klimatilpasningsindsatser og 44 pct. til
reduktionsindsatser.
Gennemgang af investeringer fra
finansielle institutioner, som staten er
medejer af (EKF og IFU):
67 pct. af EKF’s samlede investeringer i
perioden 2017-2021 var i vedvarende
energi, mens investeringer i fossile
brændsler udgjorde mindre end 1 pct.
21 pct. af IFU’s totale investeringer i 2020
var i vedvarende energi. Klimaaftrykket
fra IFU’s samlede investeringsportefølje lå
i 2020 på knap 740.000 ton CO2e.
Oversigt over Danmarks samlede klimabistand og mobiliseret klimafinansiering 2018-2020
I millioner kr.
2018
(mio. kr)
Klimabistand i alt
Klimabistand i pct. af udviklingsbistanden
Tilpasning i pct. af klimabistanden
1.154
8,4 pct.
53 pct.
2019
(mio. kr)
2.161
15,1 pct.
41 pct.
2020
(mio. kr)
2.036
13,7 pct.
56 pct.
Klimabistand gennem EU’s globale instrumenter
Klimafinansiering mobiliseret gennem IFU
Klimafinansiering mobiliseret gennem
multilaterale udviklingsbanker
Samlet
384
614
3.500
5.652
362
675
3.500
6.698
378
1.269
3.500
7.183
20. september 2022
Side 19
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0020.png
Politiske aftaler med global effekt
Myndighedernes globale indsatser
Udvalgte klima- og energipolitiske aftaler fra 2021
Der er i 2021 besluttet 24 energi- og
klimapolitiske aftaler i Danmark.
Ud af dem vurderes 12 at kunne have en
klimaeffekt uden for Danmarks grænser.
Heriblandt er er både aftaler, der
forventes at have positiv og negativ effekt.
Infrastrukturplan 2035 kan medføre øgede udledninger i udlandet under
anlægsfasen
Aftale om nye krav for anvendelsen af energiafgrøder til produktion af
biogas kan reducere drivhusgasudledninger i udlandet grundet mindre
efterspørgsel efter majs.
CCS-strategi (del 1 og 2) kan reducere drivhusgasudledninger i udlandet i
det omfang, det ansporer international efterspørgsel efter CO2-lagring.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug kan lede til lækage såfremt
øget dansk økologisk produktion fortrænger konventionelle produkter i
udlandet. Aftalens udviklingsspor kan bidrage til omstilling i udlandet.
20. september 2022
Side 20
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625377_0021.png