Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 501
Offentligt
2625376_0001.png
Klimastatus og –
fremskrivning 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0002.png
Dagsorden
•
•
•
Introduktion
Hovedresultater for KF22: Det samlede billede
Sektorresultater for KF22:
•
•
•
•
•
•
•
•
El og fjernvarme
Affald
Landbrug, gartneri, fiskeri, skove og øvrig arealanvendelse
Transport
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Produktion af olie, gas og VE-brændstoffer
Husholdninger
Serviceerhverv
•
KF22 materialet
20. september 2022
Side 2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0003.png
Formål med klimafremskrivningen
Klimafremskrivningen (KF) er en integreret del af klimalovens årshjul
KF22 er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion vil
udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.
”Frozen policy” betyder fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har
besluttet før 1. januar 2022, eller som følger af bindende aftaler. Fastfrysningen gælder alene Danmarks og EU's klima-
og energipolitik – politik på andre områder og eksogene faktorer som teknologiudvikling og brændsels- og kvotepriser
er ikke underlagt fastfrysningen.
KF22 kan derfor anvendes til at undersøge, i hvilket omfang Danmarks klima- og energimålsætninger og –forpligtelser
vil blive opfyldt inden for rammerne af gældende regulering.
20. september 2022
Side 3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0004.png
Politiktiltag i KF22
Nye politiktiltag, som indgår i KF22, omfatter bl.a.
•
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug,
•
Aftale om infrastrukturplan 2035, Udmøntning af pulje til grøn transport og Aftale om regulering af ladestandermarkedet,
•
Udbygning med yderligere 2 GW havvind (fra Finansloven for 2022)
•
Teknologineutralt udbud af negative emissioner (fra Finansloven for 2022)
20. september 2022
Side 4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0005.png
Politiktiltag, som ikke indgår i KF22
Energiøerne indgår fortsat ikke i KF22 grundforløbet, da etableringen er betinget af endnu ikke besluttede tiltag.
Følgende aftaler indgår ikke i KF22, da de er indgået efter skæringsdatoen for indregning i KF22
•
•
•
•
Aftale om udbud og fremme af brint og grønne brændstoffer fra marts 2022
Aftale om grøn skattereform for industri mv. af juni 2022 (partielt skønnet reduktion på 4,3 mio. ton CO
2
e i 2030)
Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler af juni 2022 (partielt skønnet reduktion på 0,4 mio. ton CO
2
e i 2030)
Klimaaftale om grøn strøm og varme af juni 2022 (partielt skønnet reduktion på 0,4 mio. ton CO
2
e i 2030)
Aftaler indgået i løbet af 2022 indregnes i
Klimastatus og fremskrivning 2023.
Den samlede effekt på 2030 reduktions-
mankoen i KF23 kan dog afvige fra de partielt skønnede reduktionseffekter ovenfor som følge af fx overlap mellem aftaler,
ændringer i forudsætninger mv.
20. september 2022
Side 5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0006.png
Det samlede billede
20. september 2022
Side 6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0007.png
Hovedresultater for KF22
Udviklingen i netto-udledningerne og de nationale reduktionsmål
De samlede netto-udledninger samt 2025 og 2030 reduktionsmålene [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
Samlede netto-udledninger ift reduktionsmålene
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2025 - 50 pct. reduktionsmål
2025 - 54 pct. reduktionsmål
2030 - 70 pct. reduktionsmål
Nettoudledning
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
1990
KF22 nettoudledninger (mio. ton CO2e)
Klimalovens reduktionsmål ift. KF22 1990 udledninger (mio. ton CO2e)
Manko ift. reduktionsmål (mio. ton CO2e) (punktårsopgørelse)
KF22 reduktion ift. 1990
0%
78,0
2019
47,4
2020
44,9
2025
41,4
35,9-39,0
2,4-5,5
2030
33,6
23,4
10,1
57%
2035
30,2
39%
43%
47%
61%
Note: Den ekstra partielle effekt på raffinaderiernes udledninger af stigende kvotepris på 0,08 mio. ton CO2 er fratrukket i 2030-manko
20. september 2022
Side 7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0008.png
Hovedresultater for KF22
Sammenligning med KF21:
•
•
Større 2025-manko: +0,3 mio. ton CO
2
e
Mindre 2030-manko: -1,7 mio. ton CO
2
e
Sammenligning med nettoudledninger og manko i KF21
Manko sammenlignet med reduktionsmål [mio. ton CO
2
e]
2025
KF22 manko ift. reduktionsmål (mio. ton CO2e) (punktårsopgørelse)
KF21 manko ift. reduktionsmål (mio. ton CO2e) (punktårsopgørelse)
2,4-5,5
2,1-5,2
2030
10,1
11,8
Udviklingen skyldes kombination af:
•
•
Nye politiktiltag, bl.a. landbrugsaftalen og
teknologineutralt udbud af negative emissioner
Opdaterede forventninger til prisudvikling, bl.a.
højere kvotepris og højere fossile brændselspriser
på kort sigt
Opdaterede forventninger til markedsudvikling,
bl.a. til udvalget af elbiler, efterspørgsel på
landbrugsprodukter og højere aktivitetsniveau for
cementproduktion
Opdaterede datagrundlag bl.a. højere lækagerate
fra biogasanlæg, reduceret nettooptag i
mineraljorde, og opdaterede data for
skovarealernes kulstofindhold.
Samlet nettoudledning sammenlignet med KF21 [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
Samlede nettoudledninger
100
90
80
70
•
60
50
40
30
20
10
0
KF21
KF22
•
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
20. september 2022
Side 8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0009.png
Hovedresultater for KF22
Udledninger fordelt på sektorer
De samlede udledninger fordelt på sektorer og CCS [mio. ton CO
2
e]
Sektorernes andel af de samlede netto-udledninger i 2030
mio. ton CO2e
Samlede udledninger
Husholdninger
Transport
Serviceerhverv
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Produktion af olie, gas og VE-
brændstoffer
El og fjernvarme
Affald (inkl. affaldsforbrænding)
Landbrug, skove, gartneri og fiskeri
CCS
Affald (inkl.
affaldsforbrænding);
7 pct.
El og fjernvarme;
1 pct.
Landbrug, skove,
gartneri og fiskeri;
45 pct.
CCS;
-4 pct.
Husholdninger;
1 pct.
100
95
90
85
80
75
70
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
Transport;
32 pct.
Serviceerhverv;
1 pct.
Fremstillingserhverv
og bygge-anlæg; 11
pct.
Produktion af olie, gas
og VE-brændstoffer; 7
pct.
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
20. september 2022
Side 9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0010.png
Hovedresultater for KF22
Energiforbrug og VE-andele
Det samlede faktiske energiforbrug fordelt på energiformer [PJ]
PJ
Samlet faktisk energiforbrug
1200
1000
Vind og sol
Biomasse og øvrig VE
Historisk udvikling fra fossil energi mod VE
fortsætter:
•
Samlet VE-andel på 64 pct. forventes i 2030
•
VE-andelen i ledningsgas forventes i KF22 at
nå op på 75 pct. i 2030
•
VE-andel i elforbruget over 100 pct. i 2030 pga.
bl.a. udbygning med 2GW havvind
800
600
400
200
0
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
Biobrændstoffer
Biogas
Naturgas
Affald, ikke bionedbrydeligt
Olie
Kul & Koks
VE-andele [procentangivelse]
2019
VE-andel i elforbruget (RES-E)
VE-andel i ledningsgas
Samlet VE-andel (RES)
( før salg)
65%
10%
37%
2020
65%
16%
42%
2025
93%
38%
51%
2030
109%
75%
64%
2035
102%
92%
67%
20. september 2022
Side 10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0011.png
Hovedresultater for KF22
EU-forpligtigelser
Non-ETS og LULUCF-udledninger
Reduktion af non-ETS udledninger
Forpligtelse
39 pct. reduktion i 2030 i forhold til 2005.
Forventet status
Der forventes akkumuleret manko på 5,9 mio. ton CO2e i perioden
Reduktionen skal følge en given reduktionssti.
2021-30. Forpligtelsen kan opfyldes uden nye tiltag, hvis det
besluttes at gøre brug af LULUCF-kreditter og/eller ETS-kvoter.
Fremtidige tiltag rettet mod landbrugsmålsætningen og 70. pct.
målet vil dog i en del tilfælde også reducere non-ETS mankoen. Hvis
sådanne tiltag gennemføres, vil non-ETS målet sandsynligvis ikke
blive bindende.
LULUCF-kreditter
LULUCF-sektoren skal samlet set levere et
positivt klimaregnskab beregnet efter nærmere
bestemte regneregler (No-debit reglerne).
Opfyldt. Akkumulerede LULUCF-kreditter i 2030 svarer til ca. 29 mio.
ton CO2e.
VE-andele
VE-andel (RES)
Forpligtelse
Ambitiøst bidrag til EU's fælles VE-mål om 32
pct. samlet.
Forventet status
Opfyldt. En VE-andel på 64 pct. i 2030 overstiger klart de 55 pct.
som blev vurderet ”tilstrækkeligt ambitiøst” af EU kommissionen ved
NECP-rapporteringen (2020).
VE-andel i transport (RES-T)
Avancerede biobrændstoffer i
transport
Min. 14 pct. i 2030
Min. 0,2 pct. i 2022, 1,0 pct. i 2025 og 3,5 pct. i
2030 (beregnet under RES-T definition)
Opfyldt. RES-T forventes at nå 41 pct. i 2030.
Forpligtelse for 2022 og 2025 forventes opfyldt. Ikke muligt pt. at
forudsige, om kravet i 2030 vil blive opfyldt uden yderligere tiltag.
20. september 2022
Side 11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0012.png
Hovedresultater for KF22
Usikkerhed
Usikkerheden i fremskrivningen er bl.a. relateret til udviklingen i aktiviteten i samfundet generelt samt udviklingen i
aktiviteten i erhverv med væsentlige drivhusgasudledninger (fx cementproduktion og landbrugsproduktion):
•
Covid-19: Fortsat væsentlig usikkerhed knyttet til konsekvenserne af covid-19-pandemien. I KF22 rapporteres 2020 som
historisk år, men 2019 anvendes i flere tilfælde som udgangspunkt for både fremskrivning og analyse
•
Ukraine: Udviklingen i Ukraine har medført stor usikkerhed – herunder særligt på energimarkedet. Bemærk at
forudsætningerne for KF22, fx. brændselspriser og CO2-kvotepris, er fastlagt ultimo 2021 og at udviklingen fra januar 2022 og
frem derfor ikke er afspejlet i KF22 fremskrivningen.
•
Investeringsadfærd: Usikkerhed om fremtidig investeringsadfærd, herunder hastigheden hvormed nye teknologier indfases (jf.
fx elbiler i transport, begyndende skift væk fra fossile brændsler i fremstillingserhverv og omstilling fra naturgasfyr til andre
opvarmningsformer i husholdninger mv.)
•
Generel usikkerhed i forhold til fremskrivningens forudsætningsgrundlag, herunder den økonomiske vækst, udviklingen i priser
på ressourceinput og teknologiudviklingen.
20. september 2022
Side 12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0013.png
El og fjernvarme
20. september 2022
Side 13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0014.png
Sektorresultater for KF22 -
El og fjernvarme (ekskl. affaldsforbrænding)
Under 0,3 mio. tons CO2e i 2030:
•
udfasning af de sidste kulfyrede
kraftvarmeværker,
fortsat udbygning med vindkraft og solceller,
kraftig udbygning med varmepumper til
produktion af fjernvarme
reduktion i kraftvarmeproduktion baseret på
ledningsgas
Udledninger fra el og fjernvarme ekskl. affaldsforbrænding
Udledninger: 2020: 3,9 mio. ton. 2030: 0,3 mio. ton (~ ca. 1% af de samlede nettoudledninger)
Udvikling i drivhusgasudledning fra el- og fjernvarmesektoren ekskl. Affaldsforbrænding
i perioden 1990-2035 [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
45
40
35
30
25
20
15
10
5
•
•
•
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
I KF22 medfører de øgede fossile
brændselspriser også højere elpriser, hvilket på
kort sigt gør det fordelagtigt for de danske
elproducenter at øge den termiske
elproduktion. El- og fjernvarmeproduktionen
baseret først på kul og biomasse og siden på
ledningsgas er derfor større i KF22 end i KF21.
El- og fjernvarmesektorens energiforbrug fordelt på energiformer [PJ]
PJ
Energiforbrug i el og fjernvarme (inkl. affaldsforbrænding)
Omgivelsesvarme
600
500
Solenergi
Vindenergi
400
300
200
100
0
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
Biomasse m.m.
Affald, bionedbrydeligt
Ledningsgas - VE-del og biogas
Ledningsgas - fossil-del
Affald, ikke-bionedbrydeligt
Olie
Kul
20. september 2022
Side 14
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0015.png
Sektorresultater for KF22 -
El og fjernvarme (ekskl. affaldsforbrænding)
For el- og fjernvarmesektoren vedrører usikkerhed bl.a.:
•
•
•
•
Udvikling i brændselspriser og CO2-kvotepris
Elforbrugsudvikling, herunder elforbrug til datacentre
Indenlandsk udbygning med havvind, landvind og solceller
Udvikling i sammensætningen af elproduktionskapacitet i udlandet
Udledninger: 2020: 3,9 mio. ton. 2030: 0,3 mio. ton (~ ca. 1% af de samlede nettoudledninger)
Følsomhedsberegning vedr. energiøer hvor:
•
Energiøen ved Bornholm antages nettilsluttet i 2029-2030
•
Energiøen i Nordsøen antages nettilsluttet i 2032-2033
•
Indenlandsk elforbrug holdes uændret (dvs. partiel følsomhedsberegning)
Hovedresultater for følsomhedsberegningen:
•
VE-andelen i elforbruget stiger fra 109 pct. til 123 pct. i 2030 og fra 102 pct. til 138 pct. i 2035.
•
Overskud af grøn strøm vil kunne eksporteres eller bruges til reduktion af udledningerne fra andre sektorer gennem direkte eller
indirekte elektrificering.
•
Energiøerne alene har meget lille betydning for dansk drivhusgasudledning (da fossilbaseret elproduktion i DK meget begrænset)
20. september 2022
Side 15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0016.png
Affaldssektoren (inkl. affaldsforbrænding)
20. september 2022
Side 16
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0017.png
Sektorresultater for KF22 -
Affaldssektoren (inkl. affaldsforbrænding)
Udledninger: 2019: 2,9 mio. ton. 2030: 2,3 mio. ton (~ ca. 7% af de samlede nettoudledninger)
Affaldssektorens drivhusgasudledninger, 1990-2035 [mio. ton CO
2
e]
Udledninger fra den samlede affaldssektor
stiger med 14 pct. frem mod 2024 ift. 2019. I
2030 forventes udledninger at være reduceret
med 21 pct. ift. 2019.
I forhold til KF21 er væsentligste ændringer:
•
Mindre lukning af kapacitet på kort sigt samt
højere udnyttelsesgrad øger udledninger fra
affaldsforbrænding frem mod 2030
sammenlignet med KF21
•
Måleprojekt har vist højere lækage fra
biogasanlæg end hidtil antaget. Udledningerne
forbundet med biogaslækage er derfor ca. 0,5
mio. ton CO2e højere i 2030 i KF22 end i KF21
mio. ton CO2e
Affaldssektorens drivhusgasudledninger, 1990-2035
3,5
3
2,5
2
1,5
Deponi
Affaldsforbrænding
Biogaslækage
Øvrig affaldshåndtering
Kompostering
Spildevand
1
0,5
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
20. september 2022
Side 17
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0018.png
Sektorresultater for KF22
For affald vedrører usikkerhed bl.a.:
•
•
Affaldssektoren (inkl. affaldsforbrænding)
Affaldsforbrænding: Mængden af importeret affald og sammensætningen af forbrændingsegnet affald. Begge forhold påvirker
gennemsnitlige brændværdier og emissionsfaktorer .
Øvrigt affald: Lækageraten fra biogasanlæg, konkrete affaldsmængder (historisk deponering) og konkrete emissionsfaktorer
relateret til kompostering og spildevandsanlæg
Følsomhedsberegninger:
•
Reduktion i affaldsforbrændingskapaciteten: I KF22-grundforløbet vurderes det, at forbrændingskapaciteten tilpasses lineært frem
imod 2030, iht.
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
Hvis kapacitetstilpasningen i stedet antages at ske ved
udfasning af udtjente ovnlinjer, forventes klimaplanens målsætning om 30 pct. reduktion af forbrændingskapaciteten først opnået
i 2035 fremfor i 2030. Det vil øge sektorens CO2-udledninger med ca. 0,6 mio. ton i 2030 sammenlignet med grundforløbet.
•
Biogaslækagerate: Hvis den gennemsnitlige lækagerate kan reduceres fra 2,9 pct. til 1-1,5 pct. i 2030 (fx hvis nye anlæg måtte vise
sig at have meget lav udledning og gamle anlæg samtidig tætnes), så vil sektorens udledninger blive reduceret med ca. 0,4-0,5
mio. ton CO2e i 2030 sammenlignet med KF22 grundforløbet.
20. september 2022
Side 18
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0019.png
Landbrug, gartneri, fiskeri, skove og
øvrig arealanvendelse
20. september 2022
Side 19
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0020.png
Sektorresultater for KF22 -
Landbrug, gartneri, fiskeri, skove og øvrig arealanvendelse
Udledninger: 2020: 15,9 mio. ton. 2030: 15,1 mio. ton (~ ca. 45% af de samlede nettoudledninger)
Udledningerne udgør 45 pct. af de samlede netto-
udledninger i 2030
Udledningerne stammer fra en række forskellige
kategorier:
•
Udledninger fra landbrugsprocesser
(husdyrfordøjelse, gødningshåndtering og gødskning
på marker)
•
Udledninger fra landbrugets arealanvendelse
(LULUCF)
•
Udledninger fra skove og høstede træprodukter
(LULUCF)
•
Udledninger fra øvrig LULUCF (by- og vådområder)
•
Udledninger fra sektorens energiforbrug
Opdatering af bagvedliggende fremskrivninger til
KF22:
•
Ny landbrugsfremskrivning (fra IFRO)
•
Ny skovfremskrivning (fra IGN)
•
Øvrige inputfaktorer (b.la. SEGES og DCA)
Udledninger fra landbrug, gartneri, fiskeri, skove og øvrige arealer fordelt på energirelaterede udledninger, udledninger fra
landbrugsprocesser og LULUCF-udledninger [mio. ton CO
2
e]
Udledninger fra landbrug, gartneri, fiskeri, skove og øvrige
arealer
mio. ton CO2e
30
25
20
Skov (LULUCF)
By- og vådområder (LULUCF)
Landbrugets arealanvendelse
(LULUCF)
15
10
5
0
-5
-10
Landbrugsprocesser
Energiforbrug - Landbrug, gartneri,
skovbrug og fiskeri
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
20. september 2022
Side 20
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0021.png
Sektorresultater for KF22 -
Landbrug, gartneri, fiskeri, skove og øvrig arealanvendelse
Udledninger: 2020: 15,9 mio. ton. 2030: 15,1 mio. ton (~ ca. 45% af de samlede nettoudledninger)
Udledninger fra landbrugsprocesser
Samlede udledninger fra landbrugsprocesser forventes i
2030 reduceret med 10 pct. ift. 2020
•
Udledningerne forventes at falde som følge af et fald
i udledninger fra:
1.
Gødningshåndtering bl.a. pga. hyppigere
udslusning, miljøteknologier og bioforgasning
af gylle.
Gødskning på marker bl.a. pga. øget
ekstensivering og permanent udtag af
landbrugsarealer, øget udnyttelseskrav for
husdyrgødning og tiltag der reducerer
kvælstofudvaskning såsom efterafgrøder.
Samlede udledninger fra landbrugsprocesser fordelt på kilder [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
Udledninger fra landbrugsprocesser
14
12
10
8
6
Gødskning på marker
Gødningshåndtering
Husdyrenes fordøjelse
4
2
0
1990
2.
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Forventede udledninger fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
•
Udledningerne fra fordøjelse forventes øget bl.a.
pga. en stigning i antal malkekvæg og øget
mælkeydelse.
•
Komplicerede biologiske og kemiske processer giver
stor usikkerhed forbundet med både historiske
opgørelse og fremskrivning pga. beregninger af.
•
Følsomhedsberegning for antal svin: +/-15 pct. antal
svin i 2030 vil medføre +/- 0,2 mio. ton CO2e ifølge
DCE
Udledninger fra husdyrenes fordøjelse
mio. ton CO2e
Udledninger fra gødningshåndtering
5
4,5
4
3,5
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
3
Svin
2,5
Malkekvæg
2
Øvrige kvæg
1,5
Andre husdyr
1
0,5
0
1990
Svin
Malkekvæg
Øvrige kvæg
Andre husdyr
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
20. september 2022
Side 21
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0022.png
Sektorresultater for KF22 -
Landbrug, gartneri, fiskeri, skove og øvrig arealanvendelse
Udledninger: 2020: 15,9 mio. ton. 2030: 15,1 mio. ton (~ ca. 45% af de samlede nettoudledninger)
Udledninger fra landbrugets arealanvendelse (LULUCF)
•
•
Kulstofrig jord udgør kun 6 pct. af landbrugsarealet men står for
langt størstedelen af udledningerne
Udtag og vådgøring kan reducere udledningerne fra drænede
kulstofrige jorde. Reetablering af vådområder som følge af
udtagning forventes at reducere 2035 udledninger med ca. 1
mio. ton CO2e i 2035 ift. 2020. Udtag sker primært som følge af
vedtagne politikker og afsatte midler fra 2018 og frem. I KF22
forventes udtag på ca. 38.700 ha kulstofrig landbrugsjord frem
mod 2032, svarende til knap en fjerdedel af de dyrkede
kulstofrige arealer i 2020.
Følsomhedsberegning for udtag af kulstofrig jord: DCE har
vurderet, udledningerne vil være ca. 0,5 mio. ton CO2 større i
2030 end opgjort i KF22, hvis kun 50 pct. af det målsatte areal
udtages til vådområde
Mineraljord udgør 94 pct. af landbrugsarealet. Udledninger fra
mineraljorde afhænger bl.a. af temperaturstigninger (+),
udbyttestigninger (-), halmnedmuldning (-) og efterafgrøde areal
(-)
Betydelig usikkerhed forbundet med både historisk opgørelse og
fremskrivning. Ændringer i kulstofpuljerne er resultat af kompleks
interaktioner i kulstofkredsløbets jord-plante-luftsfære.
Udledninger og optag fra landbrugsarealer [mio. ton CO
2
e] samt arealet med dyrket og udtaget kulstofrig landbrugsjord fra 1990-
1035 [1000 ha]
mio. ton CO2e
Udledninger og optag fra landbrugsarealer
1000 ha
Dyrket og udtaget arealer med kulstofrig landbrugsjord
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
250
200
Kulstofrig jord
Biomasse
Mineraljord
Netto-udledning
150
Dyrket kulstofrig jord
100
Udtaget og vådlagt
50
•
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Følsomhed overfor antaget udbyttestigning, halmnedmuldning og temperaturstigning i beregning af udledninger og optag fra
mineraljorden [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
Følsomhedsanalyse af udledninger og optag fra mineraljord.
•
0.4
0.2
0
Ingen halmnedmuldning
-0.2
-0.4
-0.6
-0.8
Ingen udbyttestigning
Basistemp plus 0,3 grader
•
KF22 (basistemp)
50 pct. udbyttestigning
Basistemp minus 0,3 grader
-1
-1.2
2022
2021
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
20. september 2022
Side 22
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0023.png
Sektorresultater for KF22 -
Landbrug, gartneri, fiskeri, skove og øvrig arealanvendelse
Udledninger: 2020: 15,9 mio. ton. 2030: 15,1 mio. ton (~ ca. 45% af de samlede nettoudledninger)
Udledninger fra skove og høstede træprodukter
(LULUCF):
•
Om skove og træprodukter har en nettoudledning eller
et nettooptag beror på forholdet mellem den årlige
tilvækst og den årlige træhugst/-nedbrydning.
Nedgangen i nettooptag skyldes primært mindre
kulstoflagring i den stående skov frem mod 2035.
Årsagen er en foryngelse af skovene, idet træer forventes
at blive fældet og erstattet af nye træer samtidig med at
der foretages en omstilling i arealer udlagt til
naturreservater
Udviklingen i skovenes kulstofpulje frem mod 2035 er
behæftet med betydelig usikkerhed. Historisk opgørelse
er forbundet med betydelig metodisk måleusikkerhed, og
i fremskrivningen er det ydermere vanskeligt at forudsige
især hugst og deraf følgende foryngelse af skove.
Følsomhedsberegning ift. valg af trætype: Hvis der
udelukkende plantes hurtigt voksende nåletræer, ville det
årlige nettooptag ved skovrejsning blive øget med 0,3
mio. ton CO2e i 2035.
Udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter [mio. ton CO
2
e]
•
mio. ton CO2e
Udledninger og optag fra skov og høstede træprodukter
0,5
0
-0,5
-1
-1,5
-2
-2,5
•
-3
-3,5
-4
-4,5
1990
1995
2000
2005
2010
Høstede træprodukter
2015
Skov
2020
2025
2030
Samlet udledning
2035
•
20. september 2022
Side 23
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0024.png
Transport
20. september 2022
Side 24
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0025.png
Sektorresultater for KF22 -
Transport
Udledninger: 2019: 13,5 mio. ton. 2030: 10,7 mio. ton (~ ca. 32% af de samlede nettoudledninger)
Udledninger fra transportsektoren fordelt på transportkategorier [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
Udledninger fra transportsektoren
16
14
Kurven knækker endnu mere - 2030
udledninger forventes at være reduceret 20
pct. ift. 2019 på trods af stigende
trafikarbejde. Dette skyldes:
•
Elektrificering af vejtransporten gennem
omstilling fra konventionelle til eldrevne
køretøjer.
•
Iblanding af VE-brændstoffer i benzin og
diesel
•
Forbedret energieffektivitet for nye
konventionelle køretøjer
12
10
8
6
4
2
0
1990
Øvrig transport
Indenrigsluftfart
Indenrigssøfart
Banetransport
Vejtransport
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Energiforbrug i vejtransporten fordelt på energivarer [PJ]
PJ
Energiforbrug i vejtransporten
Øvrige
Elektricitet
VE-brændstoffer
iblandet benzin
Benzin
VE-brændstoffer
iblandet diesel
Diesel
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
20. september 2022
Side 25
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0026.png
Sektorresultater for KF22 -
Transport
Elektrificering af vejtransporten:
Personbiler: Inden for et par år forventes salget af
elbiler at overstige salget af plug-in hybridbiler,
primært sfa:
•
afgiftslempelserne for plug-in hybridbiler udfases
hurtigere end for elbiler
•
udvalget af elbiler stiger betydeligt
•
rækkevidden og oplademulighederne øges.
Udledninger: 2019: 13,5 mio. ton. 2030: 10,7 mio. ton (~ ca. 32% af de samlede nettoudledninger)
Salg af personbiler fordelt på teknologier, 2019-2035 [1000 stk.]
1000 stk.
Salg af personbiler
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
Diesel
Benzin
Plug-in hybrid
El
2028
Varebiler: Udviklingen for varebilerne forventes at følge
personbilernes udvikling relativt nært, men med en vis
forsinkelse.
Lastbiler: Internationalt øget forventning til, at lastbiler
med elektriske drivliner og batterier bliver en realistisk
løsning
Til trods for den relativt progressive elektrificering af
vejtransporten, forventes forsat et relativt stort salg af
konventionelle køretøjer frem mod 2035.
Bestand af personbiler fordelt på teknologier, 2019-2035 [1000 stk.]
1000 stk.
2019
2020
2021
2022
2023
2024
4500
4000
3500
3000
2025
Bestand af personbiler
2026
2027
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2500
2000
1500
1000
500
0
Diesel
Benzin
Plug-in hybrid
El
2034
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2035
20. september 2022
Side 26
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0027.png
Sektorresultater for KF22 -
Transport
Følsomhed med to salgsforløb for el- og plug-
in hybridbiler:
•
Forceret forløb, hvor tidspunktet for, hvornår
forbrugerne bredt set anser elbiler som
alternativ til benzin- og dieselbiler, er
fremrykket 5 år fra 2030 til 2025
•
Forsinket forløb hvor tidpunktet tilsvarende er
forsinket 5 år.
Følsomhed med to scenarier for trafikarbejdets
udvikling:
•
Nedre forløb: Angiver forløbet i
Landstrafikmodellens basisfremskrivning
baseret på denne models forudsætninger.
•
Øvre forløb: Fremskrivning med fortsat
udvikling i trafikarbejdet svarende til den
observerede gennemsnitlige vækst i perioden
2010-2020 (ca. 2 % p.a.).
Udledninger: 2019: 13,5 mio. ton. 2030: 10,7 mio. ton (~ ca. 32% af de samlede nettoudledninger)
Muligt udfaldsrum over salg af elbiler og deraf afledte udledninger fra personbiler
Ændret indfasningsforløb for el- og plug-in hybridbiler
100%
90%
80%
70%
mio. ton CO2
10
9
8
7
6
5
4
3
2
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1
0
2030
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2031
2032
2033
2034
PHEV udfaldsrum (venstre akse)
CO2 udfaldsrum (højre akse)
BEV udfaldsrum (venstre akse)
KF22
Muligt udfaldsrum i trafikarbejde og deraf afledte udledninger fra personbiler
Ændret trafikarbejde for personbiler
mia. km
mio. ton CO2
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Trafikarbejde udfaldsrum (venstre akse)
CO2 udfaldsrum (højre akse)
KF22
2035
20. september 2022
Side 27
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0028.png
Fremstillingserhverv og
bygge-anlæg
20. september 2022
Side 28
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0029.png
Sektorresultater for KF22 -
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
2030 udledningerne reduceres med 28 pct.
ift 2019.
Skyldes især faldende energirelaterede
udledninger sfa:
•
Øget elektrificering og energieffektivisering,
inkl. mere anvendelse af varmepumper til
intern udnyttelse af overskudsvarme
•
Øget VE-andel i ledningsgassen
mio. ton CO2e
Udledninger: 2019: 5,1 mio. ton. 2030: 3,7 mio. ton (~ ca. 11% af de samlede nettoudledninger)
Fremstillings- og bygge-anlægssektorens udledninger [mio. ton CO
2
e]
Udledninger fra fremstillingserhverv og bygge-anlæg
F-gasser
Procesudledninger - Øvrige erhverv
Procesudledninger -
Cementproduktion
Energirelateret - Metan, lattergas
og indirekte CO2
Energirelateret CO2 - Bygge- og
anlægssektoren
Energirelateret CO2 -
Fremstillingserhverv
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
Endeligt energiforbrug i fremstillings- og bygge-anlægssektoren fordelt på energivarer [PJ]
PJ
Energiforbrug i fremstillingserhverv og bygge-anlæg
160
140
120
Fjernvarme
Elektricititet
Øvrig VE
Biomasse
80
60
40
20
0
1990
Ledningsgas - VE-del
Ledningsgas - fossil-del
Affald, ikke bionedbrydeligt
Olie
Kul & Koks
100
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
20. september 2022
Side 29
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0030.png
Sektorresultater for KF22 -
Fremstillingserhverv og bygge-anlæg
Cementproduktionen har stor betydning for sektorens udledninger:
Udledninger: 2019: 5,1 mio. ton. 2030: 3,7 mio. ton (~ ca. 11% af de samlede nettoudledninger)
•
I KF22 forventes stigende cementproduktion i Danmark frem imod 2030
•
Procesudledninger fra cementproduktion: Stiger i løbet af fremskrivningsperioden
•
Energirelaterede udledninger fra cementproduktion: Falder i løbet af fremskrivningsperioden. Skal bl.a. ses i
lyset af forventet ledningsgasforbrug i cementproduktionen efter etablering af ny gasledning. I 2030
forventes cementindustrien at have et gasforbrug på 2,7 PJ, ud af et samlet energiforbrug på 14,6 PJ i 2030
Usikkerhed:
•
Generelt ift. bl.a. aktivitetsniveau, struktureffekter, brændselspriser og kvotepris, samt effekt af politik-tiltag
•
For cement også ift. andelen af alternative brændsler og gennemsnitlige andele af klinker i det færdige
cementprodukt
20. september 2022
Side 30
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0031.png
Produktion af olie, gas
og VE-brændstoffer
20. september 2022
Side 31
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0032.png
Sektorresultater for KF22 -
Produktion af olie, gas og VE-brændsler
2030-udledninger udgør 7 pct. af de samlede
nettoudledninger
Sektorens udledninger stammer primært fra
egetforbrug af fossile brændsler til olie- og
gasindvinding i Nordsøen og på raffinaderierne:
•
Reduktionen i udledningerne i 2020-2022 skyldes
at Tyrafeltet ombygges og er ude af drift
•
De øgede udledninger fra 2023 til 2027 hænger
sammen med dels udskydelsen af idriftsættelsen
af Tyrakomplekset, dels idriftsættelsen af en række
andre, mindre projekter, hvor udledningerne er
størst i begyndelsen af driftsfasen
•
Produktion af opgraderet biogas stiger fra 20 PJ i
2021 til 40 PJ i 2030 (=> giver stigende VE-andel i
ledningsgassen)
•
PtX-udbygningen antages at være 254 MW
elektrolyse fra 2024 og frem på baggrund af
kendte projekter samt udbud til PtX. Aftale om
PtX-strategi blev indgået efter skæringsdatoen for
KF22 og indgår ikke.
Udledninger: 2019: 2,4 mio. ton. 2030: 2,3 mio. ton (~ ca. 7% af de samlede nettoudledninger)
Udledninger fra brændstofproduktion fordelt på egetforbrug af fossile brændsler, flaring og flygtige udledninger [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
Udledninger fra brændstofproduktion
4,5
4
3,5
Flaring
Flygtige udledninger fra olie og gas
Egetforbrug af fossile brændsler til
olie- og gasindvinding
Egetforbrug af fossile brændsler på
raffinaderier
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
20. september 2022
Side 32
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0033.png
Husholdninger
20. september 2022
Side 33
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0034.png
Sektorresultater for KF22 -
Husholdninger
Langt størstedelen af husholdningernes udledninger
stammer fra individuel opvarmning. Disse
udledninger falder bl.a. pga.:
•
Udbygning af fjernvarmenettet og deraf følgende
konverteringer fra olie- og gasfyr til fjernvarme
•
Konvertering fra olie- og gasfyr til varmepumper
•
Højere VE-andel i ledningsgassen
På længere sigt stiger det endelige energiforbrug til
opvarmning ikke, selvom det opvarmede boligareal
øges, pga. energiforbedringer af eksisterende
boliger og bedre bygningsstandarder for nybyggeri.
Konvertering fra olie- og gasfyr til fjernvarme og
varmepumper betyder endvidere, at
husholdningernes varmebehov bliver opfyldt mere
energieffektivt, da konverteringstab i lokale
varmeinstallationer reduceres.
mio. ton CO2e
Udledninger: 2019: 2,1 mio. ton. 2030: 0,5 mio. ton (~ ca. 1% af de samlede nettoudledninger)
Udledninger fra husholdninger [mio. ton CO
2
e]
Udledninger fra husholdninger
6
5
4
F-gasser
3
2
1
0
1990
Øvrige
Individuel opvarmning
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
Endeligt varmeforbrug i husholdninger fordelt på energivarer, 1990-2035[PJ]
PJ
Varmeforbrug i husholdninger
200
180
160
140
Fjernvarme
Elektricitet
Øvrig VE
Biomasse
Ledningsgas - VE-del
Ledningsgas - fossil-del
Olie
Kul & Koks
Nettovarmeforbrug
120
100
80
60
40
20
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
2020
2025
2030
2035
20. september 2022
Side 34
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0035.png
Serviceerhverv
20. september 2022
Side 35
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0036.png
Sektorresultater for KF22 -
Serviceerhverv
Sektorens udledninger kommer bl.a. fra
ledningsgas brugt til individuel opvarmning
samt F-gasser (bl.a. fra køle- og fryseanlæg).
Reduktion i udledninger skyldes:
•
Udfasning af ledningsgas gennem konvertering til
varmepumper indenfor rumvarme
•
Øget VE-andel i ledningsgassen, der sænker
udledningen fra det resterende
ledningsgasforbrug
Udledninger: 2019: 0,9 mio. ton. 2030: 0,2 mio. ton (~ ca. 1% af de samlede nettoudledninger)
Servicesektorens udledninger fordelt på erhverv [mio. ton CO
2
e]
mio. ton CO2e
Udledninger fra serviceerhvervene
2
1,8
1,6
1,4
F-gasser
Metan, lattergas og indirekte CO2
Privat service
Offentlig service
Detail- og engroshandel
1,2
Datacentre hører under branchen privat service, og
forventes udbygget betydeligt i
fremskrivningsperioden. Datacentrene bidrager
derfor til et væsentligt øget elforbrug i
servicesektoren i 2030, (men udledningerne
forbundet hermed indgår under el- og
fjernvarmesektoren)
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035
20. september 2022
Side 36
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0037.png
KF22 materialet
KF22 materialet består af følgende elementer:
•
•
•
•
Hovedrapport
17 sektornotater
38 forudsætningsnotater
En række dataark
Herudover udarbejdes der høringsnotat ifm høring, og der
kan efterfølgende også blive udarbejdet andet supplerende
materiale
Hele materialet kan findes på Energistyrelsen KF-
hjemmeside:
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-
modeller/klimastatus-og-fremskrivning-2022
20. september 2022
Side 37
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 501: Præsentationer fra teknisk gennemgang den 15/9-22 om »Klimastatus og -fremskrivning 2022« og »Global Afrapportering 2022«
2625376_0038.png
Spørgsmål?