København, den 19. september 2022
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Regeringen har den 25. juni 2022 indgået en klimaaftale om grøn strøm og varme af
med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konserva-
tive Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokra-
terne.
Det fremgår bl.a. af aftalen, at tildelingskriterierne i Erhvervspuljen, der har til formål
at give private virksomheder tilskud til energispareprojekter, skal justeres med hen-
blik på at sikre en større klimaeffekt af puljens resterende midler ved at øge incita-
ment til konvertering til grøn energi. Justeringen var forudsat at skulle træde i kraft
den 1. januar 2023, men i lyset af den nuværende forsyningssikkerhedssituation øn-
sker regeringen at fremsætte og få behandlet et hastelovforslag fra klima-, energi- og
forsyningsministeren således, at ikrafttrædelsesdatoen fremrykkes til den 1. novem-
ber 2022, jf. vedlagte notits fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i forlængelse heraf været i kontakt med
Folketingets partier, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på den bag-
grund oplyst, at der er bred opbakning til hastebehandling af lovforslaget.
Klima-, energi- og forsyningsministeren forventer at fremsætte lovforslaget i Folke-
tingets allerede planlagte møde torsdag den 22. september 2022 med ønske om 1.
behandling samme dag, mens jeg skal anmode om, at Folketinget indkaldes torsdag
den 29. september 2022 med henblik på 2. og 3. behandling.
Klima-, energi- og forsyningsministeren stiller sig naturligvis til rådighed i forhold
til den videre planlægning.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen