KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Ophævelse af tilslutningspligt til naturgas og øget adgang til oplysninger)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 50
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22

KEF Alm.del - Bilag 50

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning

(Ophævelse af tilslutningspligt til naturgas og øget adgang til oplysninger)

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020,

som ændret ved § 5 i lov nr. 883 af 12. maj 2021 og § 3 i lov nr. 923 af 18.

maj 2021, foretages følgende ændringer:

Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b.

Tilslutningspligt til distributionsnet til fremføring af naturgas er

uden virkning.«

overskriften

til kapitel 4 a, ændres »Energitilsyn« til: »Forsyningstilsy-

net«.

§ 23 d, stk. 3,

indsættes efter

»omfanget«: »og

offentliggørelse«.

§ 28 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Varmedistributionsvirksomheder skal endvidere sikre, at forbrugerne får

oplysninger om forhold omfattet af § 23 d, stk. 1.«

§2

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, som

ændret ved § 6 i lov nr. 1833 af 8. december 2020, foretages følgende æn-

dring:

§ 15

indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:

»Stk. 13.

Bestemmelser i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til

kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, er uden virk-

ning. Det samme gælder bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter,

hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.«

Stk. 13 bliver herefter stk. 14.

KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Ophævelse af tilslutningspligt til naturgas og øget adgang til oplysninger)

UDKAST

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af tilslutningspligt til kollektive

varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tilslutningspligt efter varmeforsyningsloven

2.1.1.2 Tilslutningspligt efter planloven

2.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.2. Offentliggørelse af oplysninger

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

2.3. Oplysningsforpligtelse overfor forbrugerne

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-

beral Alliance og Alternativet indgik den 22. juni 2020

Klimaaftale for

energi og industri mv. 2020.

Aftalekredsen er enige om at arbejde for at udbrede en grøn varmeforsyning

i Danmark. Det betyder blandt andet, at olie- og gasfyr skal udfases og ud-

skiftes med grønne alternativer. Det er med aftalen besluttet, at forbruger-

bindingerne til naturgasnettet afskaffes.

Aftalekredsen er endvidere enige om, at der som led i klimaaftalen skal

igangsættes en række understøttende initiativer, der skal anskueliggøre en

fossilfri fjernvarmesektor, og som kan understøtte den fossile udfasning

frem mod 2030.

Dette lovforslag har til formål at implementere dele af

Klimaaftale for

energi og industri mv. 2020

i lov om varmeforsyning (varmeforsyningslo-

ven) og lov om planlægning (planloven).

Det foreslås, at eksisterende tilslutningspligt til kollektive varmeforsynings-

anlæg (distributionsnet) til fremføring af naturgas er uden virkning fra lo-

vens ikrafttræden. Lovforslaget indeholder kun forslag om ophævelse af til-

slutningspligt i naturgasforsynede områder. Det vil sige, at eksisterende til-

slutningspligt i fjernvarmeforsynede områder består.

Det foreslås desuden at udvide klima-, energi- og forsyningsministerens be-

myndigelse til at kunne fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomhe-

der skal offentliggøre visse oplysninger. Det foreslås endvidere at udvide

varmedistributionsvirksomheders oplysningspligt over for varmeforbru-

gerne. Begge forslag har til formål at sikre, at der offentliggøres eller med-

deles oplysninger, der kan medvirke til den fortsatte grønne omstilling af

fjernvarmesektoren. Det drejer sig for eksempel om oplysninger om, hvor

grøn den enkelte forsyning er.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

til fremføring af naturgas

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Tilslutningspligt efter varmeforsyningsloven

Varmeforsyningsloven gav ind til 1. januar 2019 kommunalbestyrelsen mu-

lighed for at understøtte den kollektive varmeforsyning ved at pålægge var-

meforbrugerne i et bestemt område tilslutningspligt til henholdsvis naturgas

eller fjernvarme. Muligheden for at pålægge tilslutningspligt til naturgas og

fjernvarme i nye områder blev ophævet ved en ændring af varmeforsynings-

loven, som trådte i kraft 1. januar 2019, jf. lov nr. 1712 af 27. december

2018 om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Op-

hævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af over-

skud for varmepumper m.v.) (herefter ændringsloven fra 2018).

Tilslutningspligt pålagt inden ændringslovens ikrafttræden er fortsat gæl-

dende, således at de naturgas- og fjernvarmeforbrugere, der allerede var på-

lagt tilslutningspligt inden 1. januar 2019, fortsat er omfattet af disse for-

pligtelser.

Efter § 14 a i varmeforsyningsloven kan energi-, forsynings- og klimamini-

steren efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler

om tilslutningspligt, herunder om dispensation, når tilslutningspligten er be-

sluttet af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2019. Der findes nær-

mere regler om tilslutningspligt m.v. i bekendtgørelse nr. 904 af 24. juni

2016 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutnings-

bekendtgørelsen).

Tilslutningspligt dækker over tre typer af tilslutningspligt: 1) tilslutnings-

pligt for ny bebyggelse, 2) tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og

3) forblivelsespligt for eksisterende bebyggelse, der allerede var tilsluttet

kollektiv varmeforsyning.

Dette lovforslag omhandler alene tilslutningspligt til et kollektivt varmefor-

syningsanlæg til fremføring af naturgas. I det efterfølgende vil tilslutnings-

pligt derfor henføre til tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsan-

læg til fremføring af naturgas og ikke til fjernvarme.

Tilslutningspligt kunne før ændringsloven fra 2018 pålægges af kommunal-

bestyrelsen efter §§ 11 og 12 i varmeforsyningsloven. Forblivelsespligten

fremgår ikke udtrykkeligt af ordlyden i den dagældende varmeforsynings-

lovs § 12, men det er antaget, at den ligger implicit i bestemmelsen, således

UDKAST

at når kommunalbestyrelsen har hjemmel til at pålægge tilslutningspligt, har

den også hjemmel til at pålægge pligt til at forblive tilsluttet, jf. Folketings-

tidende 2018-2019, tillæg C, side 3.

Efter den dagældende § 13 i varmeforsyningsloven kunne kommunalbesty-

relsen vælge at pålægge ejerne af de ejendomme, der kunne kræves tilsluttet

et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, at betale bi-

drag til anlægget fra det tidspunkt, hvor ejendommene kunne forsynes fra

anlægget. Ejendomme, der har tilslutningspligt til naturgas, er således for-

pligtet til at betale bidrag til distributionsselskabet. Bidragspligten er som

tilslutningspligten stadig gældende, jf. ændringslovens § 3, stk. 3.

Selvom der er pålagt tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg

til fremføring af naturgas, er det ikke et krav, at ejeren af ejendommen afta-

ger naturgas fra det kollektive varmeforsyningsanlæg, og ejeren af ejendom-

men kan derfor godt vælge en alternativ varmeforsyning. Tilslutningsplig-

ten indebærer dog, at der betales et tilslutningsbidrag ved tilslutning og et

fast bidrag, som ifølge selskabets anmeldelse til Forsyningstilsynet er gæl-

dende for ejendomme, som tilsluttes anlægget, jf. tilslutningsbekendtgø-

relsen § 7. Ejeren skal også tåle, at der på tilslutningstidspunktet etableres

de tekniske anlæg, som er forudsætning for ejendommens tilslutning.

Eksisterende bebyggelse kunne før 2019 kræves tilsluttet et kollektivt var-

meforsyningsanlæg med en frist på 9 år, jf. tilslutningsbekendtgørelsens §

10, 1. pkt. Der kan således være pålagte tilslutningspligter fra før 1. januar

2019, hvor tilslutningsfristen endnu ikke er udløbet. Ophævelsen af gæl-

dende tilslutningspligt omfatter også pålagte tilslutningspligter, hvor tilslut-

ningsfristen endnu ikke er udløbet. Fristen beregnes fra det tidspunkt, hvor

kommunalbestyrelsen traf beslutning om tilslutningspligt, jf. tilslutningsbe-

kendtgørelsens § 10, 2. pkt.

Det er kommunalbestyrelsen, der som varmeplansmyndighed har truffet be-

slutning om tilslutnings-, forblivelses- og bidragspligt. Der har været stor

forskel på, i hvor høj grad tilslutningspligt er blevet benyttet som planlæg-

ningsværktøj af landets kommunalbestyrelser. Nogle kommuner har slet

ikke anvendt beføjelserne, andre har anvendt dem på alle deres matrikler,

og andre igen har kun anvendt dem delvist.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at give dispensation for en pålagt

tilslutningspligt efter nogle nærmere bestemte betingelser i tilslutningsbe-

kendtgørelsens § 17. Desuden kan kommunalbestyrelsen som varmeplan-

lægnings- og godkendelsesmyndighed ophæve pålagt tilslutningspligt til na-

turgas ved at godkende et nyt projektforslag.

UDKAST

Det fremgår af § 21, stk. 1 i tilslutningsbekendtgørelsen, at kommunalbe-

styrelsen foranlediger, at en beslutning om, at en ejendom er pålagt tilslut-

ningspligt eller forblivelsespligt, tingslyses på ejendommen.

Tingslysning er dog ikke en gyldighedsbetingelse for en beslutning om til-

slutningspligt, jf. blandt andet Østre Landsrets dom af 8. januar 2010, op-

trykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 2010, side 1234ff.

Det fremgår af § 20, stk. 1, i tinglysningsloven, at tinglysningsretten sletter

rettigheder, der åbenbart er ophørt.

Det fremgår af § 21, stk. 2, i tilslutningsbekendtgørelsen, at kommunalbe-

styrelsen indberetter oplysninger om tilslutningspligt, forblivelsespligt og

forbud til det det digitale planregister Plandata.dk, tidligere PlanSystemDK.

Efter § 2, stk. 3, i varmeforsyningsloven omfatter definitionen af kollektive

varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens kapitel 2 og 3 distributions-

net til fremføring af naturgas. Det medfører, at tilslutningspligt har kunnet

pålægges til distributionsnet til fremføring af naturgas, men ikke til f.eks.

produktionsanlæg eller transmissionsanlæg til fremføring af naturgas. Na-

turgasforsyningsnet er endvidere reguleret i lov om gasforsyning (gasforsy-

ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020. Varmeforsy-

ningsloven regulerer alene distributionsnet til fremføring af naturgas. Pro-

duktion og transmissionsnettet er reguleret i gasforsyningsloven.

Begrebet naturgas anvendes fortsat i varmeforsyningsloven selvom lov om

naturgasforsyning er blevet ændret til lov om gasforsyning 1. juli 2021, idet

varmeforsyningsloven stadig opererer med en sondring mellem naturgas og

andre brandbare gasarter, hvorfor begrebet naturgas bruges i nærværende

lovforslag. Ved naturgas henvises til ledningsgas, der i dag består af natur-

gas og opgraderet biogas.

2.1.1.2 Tilslutningspligt efter planloven

Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 12, i planloven, at det i en lokalplan kan be-

stemmes, at ny bebyggelse ved ibrugtagning skal tilsluttes et fællesanlæg.

Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 17, i planloven, at der i en lokalplan kan

fastsættes bestemmelse om oprettelse af grundejerforening for nye havebo-

ligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdan-

nelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningers ret og pligt til

at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesan-

læg.

UDKAST

Frem til 1. januar 2019 har et fællesanlæg blandt andet kunnet omfatte kol-

lektive varmeforsyningsanlæg.

Med vedtagelse af en lokalplan har det således været muligt at pålægge ny

bebyggelse tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Mulig-

heden har typisk været anvendt i forbindelse med større udstykninger, hvor

en lokalplan efter planloven er påkrævet, og typisk forud for det tidspunkt,

hvor varmeforsyningslovens bestemmelser om tilslutningspligt kan anven-

des.

Med en ændring af planloven, der trådte i kraft den 1. januar 2019, æn-

dringsloven fra 2018, er det fastsat, at fællesanlæg som nævnt i planlovens

§ 15, stk. 2, nr. 12 og 17, ikke kan omfatte anlæg til kollektiv varmeforsy-

ning. Det fremgår af planlovens § 15, stk. 12. Der kan således ikke i nye

forslag til lokalplaner, dvs. lokalplanforslag, der er offentliggjort efter den

31. december 2018, pålægges tilslutningspligt til kollektive varmeforsy-

ningsanlæg.

I gældende lokalplaner, der er vedtaget med hjemmel i planlovens tidligere

regler, kan der være bestemmelser om tilslutningspligt til kollektive varme-

forsyningsanlæg. Sådanne bestemmelser skal overholdes, medmindre der

meddeles dispensation fra lokalplanen i medfør af planlovens § 19. Der fin-

des desuden en række ældre servitutter, blandt andet såkaldte byggeservi-

tutter, typisk fra før 1977, hvor kommuneplanlovens regler trådte i kraft,

samt øvrige servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberetti-

gede, og som kan indeholde tilsvarende regler om tilslutning til fællesanlæg.

Retsvirkningerne af en tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsan-

læg svarer til retsvirkningerne af en tilsvarende tilslutningspligt efter var-

meforsyningsloven. Tilslutningspligten indebærer, at ejeren af den tilslut-

ningspligtige ejendom skal betale tilslutningsafgift samt faste bidrag, som

det kollektive varmeforsyningsanlæg kan opkræve ifølge prisanmeldelsen

til Forsyningstilsynet. Desuden må det tåles, at der etableres de tekniske an-

læg, stikledninger mv., der er en forudsætning for ejendommens tilslutning.

Selv om der er pålagt tilslutningspligt, er det ikke et krav, at ejeren af ejen-

dommen aftager naturgas fra det kollektive varmeforsyningsanlæg, og eje-

ren af ejendommen kan derfor godt vælge en alternativ varmeforsyning,

men skal betale det faste bidrag alligevel.

UDKAST

2.1.2. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Formålet med indførelsen af tilslutningspligten var at understøtte den kol-

lektive varmeplanlægning og dermed en optimering af varmeproduktionen

og -distributionen for at opnå besparelser i energiforbruget samt erstatte olie

med andre energikilder. Tilslutningspligt har tilsvarende i praksis sikret de

kollektive varmeforsyningsvirksomheder den fornødne indtægt til blandt

andet at dække udgifterne i forbindelse med investeringerne i varmeprojek-

tet.

Siden varmeforsyningslovens vedtagelse i 1979 har energipolitikken ændret

sig, og man ønsker nu at udfase anvendelsen af naturgas i den individuelle

opvarmning. Der er endvidere et ønske om at stille forbrugerne friere i for-

hold til valg af varmekilde særligt med henblik på, at forbrugerne i højere

grad vælger en varmeforsyning baseret på vedvarende energi.

Tilslutningspligten indebærer ikke en pligt til at aftage gas fra et kollektivt

varmeforsyningsanlæg. Forbrugerne kan således allerede nu vælge en anden

varmeforsyning, hvis de ønsker det. Tilslutningspligten betyder dog, at for-

brugerne ved tilslutning til anlægget har betalt et tilslutningsbidrag samt fo-

retaget investering i et gasfyr, hvis de har aftaget naturgas. Disse investerin-

ger gør, at det sandsynligvis vil være, hvornår gasfyret er udtjent, som er

afgørende for, hvornår forbrugeren vælger en anden varmeforsyning. Op-

hævelsen af tilslutningspligten vil dog være et klart signal til forbrugeren i

forhold til det frie valg af varmeforsyning.

Muligheden for at pålægge forbrugerne tilslutningspligt i nye områder blev

afskaffet den 1. januar 2019, men tilslutningspligt som var pålagt inden da,

er fortsat gældende.

Lovforslaget har til formål at implementere

Klimaaftale for energi og indu-

stri m.v. 2020

for så vidt angår afskaffelse af forbrugerbindinger til natur-

gasnettet, det vil sige ophævelsen af eksisterende tilslutningspligt til kollek-

tive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas. Initiativet med ophæ-

velsen af tilslutningspligt til naturgasdistributionsnet er ét af flere, som har

til formål at understøtte udfasningen af anvendelsen af naturgas i den indi-

viduelle opvarmning. Eksisterende tilslutningspligt til fjernvarme vil fortsat

være gældende.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er mest hensigts-

mæssigt at indsætte en central bestemmelse i henholdsvis varmeforsynings-

loven og planloven, der ophæver eksisterende tilslutningspligt til kollektive

varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas i begge love.

UDKAST

Der indsættes en bestemmelse i varmeforsyningsloven, som ophæver tilslut-

ningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas på-

lagt i medfør af varmeforsyningsloven eller pålagt i et kommunalt vedtagne

varmeplaner fra før indførelsen af projektsystemet i 1990, og som ikke er

afløst af et senere godkendt projekt uden tilslutningspligt. Der indsættes her-

udover en bestemmelse i planloven, som ophæver eksisterende tilslutnings-

pligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas pålagt i

lokalplaner i medfør af planloven og bestemmelser med tilsvarende indhold

i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. Kollek-

tive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas forstås i denne sam-

menhæng i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler, og æn-

dringen vil således reelt omfatte tilslutningspligt til distributionsnet til frem-

føring af naturgas. De foreslåede bestemmelser i henholdsvis varmeforsy-

ningsloven og planloven vil medføre, at alle eksisterende tilslutningspligter

til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas fastsat efter

regler i de to love er uden virkning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der fortsat vil fremgå indhold af til-

slutningspligt i berørte projektforslag, lokalplaner og servitutter, selvom de

er uden virkning efter lovens ikrafttræden.

Det er en konsekvens af lovforslaget, at de omfattede dele af berørte lokal-

planer, projektforslag og servitutter som efter lovens ikrafttræden vil være

uden virkning og løbende kan udgå i takt med, at der i anden sammenhæng

vedtages nye lokalplaner og projektforslag samt en ejendoms tingbog opda-

teres, eksempelvis i forbindelse med et ejendomsskifte. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være uforholdsmæssigt admini-

strativ tungt at kræve ændringer af de berørte lokalplaner, projektforslag og

servitutter umiddelbart efter lovens ikrafttræden.

Det er endvidere en konsekvens af lovforslaget, at det vil være op til den

enkelte kommune som varmeplanlægnings- og godkendelsesmyndighed at

vurdere behov for og tilrettelægge information til kommunens borgere om

ophævelsen af tilslutningspligten under hensyn til lokale forhold. Nærvæ-

rende model for ophævelse er tidligere anvendt i lov om ændring af planlo-

ven ved lov nr. 358 af 9. april 2013 ved ophævelse af tilvejebringelses- og

tilslutningspligt til fællesantenneanlæg.

UDKAST

2.2. Offentliggørelse af oplysninger

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at klima, energi- og

forsyningsministeren til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikker-

hed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til

udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, kan på-

lægge de af loven omfattede anlæg at udarbejde og udlevere nærmere an-

givne oplysninger om anlæggenes produktions- og driftsmæssige forhold

samt om de af anlæggene købte og solgte ydelser. Klima-, energi- og for-

syningsministeren kan i medfør af stk. 2 indhente de nødvendige oplysnin-

ger til brug for kortlægningen af den kollektive forsyning med opvarmet

vand, damp eller gas hos kommunerne. Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan i medfør af stk. 3 fastsætte regler om omfanget af de i stk. 1 og 2

nævnte oplysninger.

Bestemmelsen er indsat i varmeforsyningsloven ved vedtagelsen af lov om

ændring af nr. 240 af 29. marts 2000 om ændring af lov om varmeforsyning.

Det følger af de specielle lovbemærkninger, jf. Folketingstidende 1999-

2000, tillæg A, side 23, at hensigten med stk. 3 er at give klima-, energi- og

forsyningsministeren mulighed for at udstede regler om oplysningernes ka-

rakter og omfang. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved bekendt-

gørelse blandt andet fastsætte nærmere regler om oplysningernes karakter

og omfang, samt hvordan virksomhederne skal indberette oplysningerne.

Denne bemyndigelse er på nuværende tidspunkt ikke udnyttet.

§ 23 d, stk. 3, i varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt

imidlertid ikke en bemyndigelse, der giver klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren adgang til at fastsætte regler om offentliggørelse af de i stk. 1 og 2

nævnte oplysninger.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Energisektoren står over for en fortsat grøn omstilling. Der skal som følge

af Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020 igangsættes en

række understøttende initiativer for at bidrage til udfasning af brugen af fos-

sile brændsler i fjernvarmen frem mod 2030.

Det kan være vanskeligt for varmeforbrugerne, andre interessenter og of-

fentligheden generelt at få oplysninger om og indsigt i, hvor grøn den en-

kelte varmeforsyningsvirksomhed er.

UDKAST

Digital information har stor og væsentlig betydning som informationskilde.

Det er Klima-, Energi og Forsyningsministeriets vurdering, at offentliggø-

relse af oplysninger om blandt andet visse produktions- og driftsmæssige

forhold om f.eks. varmeforsyningsvirksomhedernes planer for den grønne

omstilling på virksomhedernes hjemmesider eller andre digitale platforme,

vil kunne bidrage til at fremme den videre grønne omstilling af varmesek-

toren. Offentliggørelse af sådanne oplysninger vil for eksempel kunne an-

vendes til at påvirke forbrugere, varmeforsyningsvirksomhedernes bestyrel-

ser eller lokalpolitikere til videre grøn omstilling.

Det foreslås derfor at udvide ministerens bemyndigelse i § 23 d, stk. 3, i

varmeforsyningsloven til, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

kunne fastsætte nærmere regler om hel eller delvis offentliggørelse af de i §

23 d, stk. 1 og 2, nævnte oplysninger.

Den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte reg-

ler om, hvilke oplysninger, herunder på hvilken måde og med hvilke frister,

virksomhederne skal gøre oplysningerne tilgængelige for offentligheden.

For nærmere beskrivelse af den foreslåede bestemmelse henvises til lov-

forslagets § 1, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Oplysningsforpligtelse over for forbrugerne

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 28 a, stk. 1, i varmeforsyningsloven, at varmedistributions-

virksomhederne skal sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for varme-

besparelser og give den enkelte varmeforbruger informationer om dennes

faktiske varmeforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt og

kortlægge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra kortlæg-

ningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til rådighed.

Det følger af § 28 a, stk. 2, at der ved varmedistributionsvirksomheder for-

stås virksomheder, som har til formål at levere energi i form af opvarmet

vand, damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med

henblik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt brugsvand.

Det følger af § 28 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1, herunder reg-

ler om forbrugernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elek-

UDKAST

tronisk og uden at der opkræves særskilt gebyr. Ministerens hjemmel er ud-

møntet i bekendtgørelse nr. 2251 af 29. december 2020 om energivirksom-

heder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser over for slutkunder om

energiforbrug og fakturering m.v.

§ 28 a, stk. 1, i varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt

ikke en forpligtelse for varmedistributionsvirksomhederne til at sikre, at for-

brugerne får oplysninger om forhold, der er omfattet af § 23 d, stk. 1, i var-

meforsyningsloven.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Energisektoren står over for en fortsat grøn omstilling. Der skal som følge

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

igangsættes en række under-

støttende initiativer for at bidrage til udfasning af brugen af fossile brænds-

ler i fjernvarmen frem mod 2030.

Det kan være vanskeligt for varmeforbrugerne, andre interessenter og of-

fentligheden generelt at få oplysninger om, hvor grøn den enkelte varmefor-

syningsvirksomhed er.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en direkte

oplysning over for forbrugerne, f.eks. på den årlige varmefaktura, om blandt

andet produktions- og driftsmæssige forhold, som f.eks. energiforbrug og

drivhusgasemissioner, vil kunne bidrage til at fremme den videre grønne

omstilling af fjernvarmesektoren. Sådanne oplysninger vurderes at kunne

styrke forbrugernes muligheder for at påvirke varmeforsyningsvirksomhe-

dernes bestyrelser eller lokalpolitikere for den videre grønne omstilling.

Det foreslås derfor at indsætte en ny oplysningsforpligtelse for varmedistri-

butionsvirksomhederne i § 28 a, stk. 1, 3. pkt., i varmeforsyningsloven, der

forpligter varmedistributionsvirksomhederne til at skulle sikre, at forbru-

gerne får oplysninger om forhold, der er omfattet af § 23 d, stk. 1, i varme-

forsyningsloven.

Det vil være en konsekvens af den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 1,

nr. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af den eksisterende

bemyndigelse i § 28 a, stk. 3, i varmeforsyningsloven ved bekendtgørelse

vil kunne fastsætte regler om gennemførelse af den foreslåede tilføjelse i §

28 a, stk. 1, 3. pkt. Den foreslåede ændring vil således medføre, at ministe-

UDKAST

ren vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger, varmedistributions-

virksomhederne vil skulle meddele sine varmeforbrugerne, og hvornår for

oplysninger omfattet af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Den foreslåede tilføjelse til § 28 a, stk. 1, 3. pkt., i varmeforsyningsloven

skal ses som et supplement til den foreslåede bemyndigelse til ministeren til

at kunne fastsætte regler om offentliggørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil for en

nærmere beskrivelse.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Jævnfør delmål 7.2 skal andelen af vedvarende energi i det globale ener-

gimix øges væsentligt.

For så vidt angår ophævelsen af eksisterende tilslutningspligt er dette et led

i udfasningen af gasfyr, men ophævelse vurderes jævnfør nedenfor ikke at

have målbare klimamæssige konsekvenser, da gasdistributionsselskabet

Evida i dag ikke opkræver det berettigede faste bidrag, hvis en gasforbruger

underlagt tilslutningspligt fravælger naturgas. Lovforslaget påvirker derfor

ikke opfyldelsen af delmål 7.2.

Kravet om øget adgang til oplysninger og herunder krav til varmedistributi-

onsvirksomhederne om offentliggørelse af oplysninger om blandt andet

energiforbrug, drivhusgasemissioner, rangering og grønne planer, forventes

at skabe et øget forbruger- og markedspres på varmedistributionsvirksom-

hedernes fortsatte grønne omstilling. Derved vurderes kravet om øget ad-

gang til oplysninger mv. at understøtte delmål nr. 7.2, hvorefter andelen af

vedvarende energi i det globale energimix skal øges væsentligt inden 2030.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at have en væsentlig påvirkning i for-

hold til verdensmålene.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den foreslåede ophævelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsy-

ningsanlæg til fremføring af naturgas vurderes ikke at medføre økonomiske

og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. Baggrunden

for denne vurdering er, at gasdistributionsselskabet, Evida, ikke i dag op-

kræver det berettigede faste bidrag, hvis en gasforbruger underlagt tilslut-

ningspligt fravælger naturgas.

UDKAST

Havde Evida håndhævet deres ret til at opkræve et fast økonomisk bidrag

fra tilslutningspligtige forbrugere, der fravælger naturgas, vurderer Klima-,

Energi- og Forsyningsministeret, at de økonomiske og implementerings-

mæssige konsekvenser for det offentlige i form af et mindreprovenu for sta-

ten, som følge af en ophævelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsy-

ningsanlæg til fremføring af naturgas, ville være under tærskelværdien for

krav om kvantificering.

Forslaget om øget adgang til oplysninger, som implementeres ved den fore-

slåede § 23 d, stk. 3 og § 28 a, stk. 1, vurderes at resultere i mindre økono-

miske konsekvenser for staten, da Energistyrelsen skal udarbejde en model

for rangering af varmedistributionsvirksomhederne på baggrund af de ind-

berettede data, jf. den foreslåede § 23 d, stk. 3., opdatere modellen efter be-

hov samt gøre modellen tilgængelig på ens.dk. Modellen forventes at være

baseret på allerede eksisterende oplysninger hos Energistyrelsen. Det er var-

medistributionsvirksomhederne, der har ansvaret for at finde og indsætte

deres rangering på baggrund af rangeringsmodellen, der gøres tilgængelig

af Energistyrelsen. Det vurderes derfor, at den administrative opgave kan

håndteres inden for eksisterende rammer og ressourcer i Energistyrelsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller imple-

menteringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af na-

turgas er oftest tinglyst på ejendommen. Det vil som følge af lovforslaget

være op til den enkelte kommune at vurdere, hvordan de berørte grundejere

bedst informeres om, at bestemmelserne vedrørende tilslutningspligt til na-

turgasnettet samt berørte servitutter ikke længere har virkning efter lovens

ikrafttræden. Bestemmelserne kan løbende udgå i takt med, at der alligevel

i anden sammenhæng skal vedtages nye lokalplaner, projektforslag eller æn-

dringer ved tinglysningsretten.

Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have økonomiske konse-

kvenser for kommunerne, da der med lovforslaget ikke vil blive indført en

handlepligt for kommunerne til at fjerne de ikke længere gældende pligter i

henholdsvis lokalplaner, projektforslag og servitutter. Tilsvarende vurde-

ring gælder for tinglysningsretten.

Lovforslaget vurderes ikke i forbindelse med aflysning af berørte servitutter

indeholdende tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til frem-

føring af naturgas at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser

UDKAST

for tinglysningsretten, da servitutterne løbende vil udgå, i takt med at ting-

bogen opdateres i anden sammenhæng.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lov-

forslaget ikke medfører nye administrative opgaver for kommunerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ophævelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsy-

ningsanlæg til fremføring af naturgas vurderes ikke at medføre økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet. Baggrunden for denne vurdering er, at gas-

distributionsselskabet, Evida, ikke i dag opkræver det berettigede faste bi-

drag, hvis en gasforbruger underlagt tilslutningspligt fravælger naturgas.

Havde Evida håndhævet deres ret til at opkræve et fast økonomisk bidrag

fra tilslutningspligtige forbrugere, der fravælger naturgas, vurderer Klima-,

Energi- og Forsyningsministeret, at de økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet, som følge af en ophævelse tilslutningspligt til kollektive var-

meforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, er under tærskelværdien for

krav om kvantificering.

Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsmæssige økonomiske konse-

kvenser i form af ændrede skatter, afgifter mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet i forhold til ophævelsen af tilslutningspligt til kollektive varme-

forsyningsanlæg til fremføring af naturgas.

Med lovforslaget foreslås indført et krav om, at varmedistributionsvirksom-

hederne skal offentliggøre oplysninger om blandt andet energiforbrug, driv-

husgasemissioner, rangering og virksomhedernes grønne planer. Offentlig-

gørelse af oplysninger om energiforbrug og drivhusgasemissioner er oplys-

ninger, som varmedistributionsvirksomhederne allerede er forpligtede til at

udarbejde, jf. bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres op-

lysningsforpligtelser over for slutkunder om energiforbrug og fakturering

m.v. nr. 2251 af 12. december 2020 (herefter energioplysningsbekendtgø-

relsen). Rangeringen er baseret på en model, der er udarbejdet af Energisty-

relsen, hvor varmedistributionsvirksomheden vil skulle aflæse deres range-

ring og offentliggøre denne på hhv. hjemmeside og faktura til slutkunden.

Offentliggørelse af varmedistributionsvirksomhedernes grønne planer vur-

deres at være oplysninger, som virksomhederne i høj grad udarbejder i for-

vejen.

UDKAST

Lovforslaget for offentliggørelse af oplysninger om blandt andet energifor-

brug, drivhusgasemissioner og grønne planer omhandler primært offentlig-

gørelse af oplysninger om energiforbrug og drivhusgasemissioner, som var-

medistributionsvirksomhederne enten allerede er forpligtede til at udarbejde

eller allerede vurderes at være tilgængelig for virksomhederne.

Lovforslaget for offentliggørelse af oplysninger og på faktura af oplysninger

til slutkunde skønnes at ville medføre en omstillingsbyrde på 540.000 kr. og

løbende økonomiske konsekvenser på 270.000 kr. per år som følge af kravet

om offentliggørelse af oplysninger om blandt andet energiforbrug mv. Dette

vil blive vurderet nærmere i forbindelse med udmøntningen i bekendtgørel-

ser.

På den baggrund vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de

administrative konsekvenser for varmedistributionsvirksomhederne som

følge af lovforslaget for offentliggørelse af oplysninger om blandt andet

energiforbrug, drivhusgasemissioner og grønne planer, vil være minimale.

For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet lovgivning, vurderes

principperne at være relevante for lovforslaget.

Princippet om anvendelse af nye forretningsmodeller vurderes ikke at være

relevant, da lovforslaget ikke ændrer på anvendelsen af nye forretningsmo-

deller.

Princippet om mere enkel og formålsbestemt regulering vurderes at være

relevant, da lovforslaget udgør en forenkling og mere formålsbestemt regu-

lering. Med en ophævelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsynings-

anlæg til fremføring af naturgas understøtter reguleringen i højere grad, at

virksomheder kan anvende andre/nye teknologier end naturgas.

I lovforslaget er der ligeledes fokus på at minimere specifikke krav til of-

fentliggørelse af data, men i stedet give virksomhederne forholdsvis frie

rammer for, hvordan de vil efterleve loven.

Princippet om teknologineutral regulering vurderes at være relevant, da en

ophævelse af tilslutningspligten til kollektive varmeforsyningsanlæg til

fremføring af naturgas potentielt stiller varmeforbrugerne friere i deres valg

af varmeforsyning, hvorfor lovforslaget understøtter en teknologineutral an-

vendelse af teknologier.

UDKAST

Princippet om helhedstænkende regulering vurderes at være relevant, da til-

slutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas

ophæves i både lov om planlægning og lov om varmeforsyning.

Princippet om at sikre brugervenlig digitalisering vurderes ikke at være re-

levant, da modellen for den digitale indberetningsløsning endnu ikke er ud-

møntet ved en bekendtgørelse.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Den foreslåede ophævelse af tilslutningspligt til kollektive varmeforsy-

ningsanlæg til fremføring af naturgas vurderes ikke at medføre klimamæs-

sige konsekvenser, da gasdistributionsselskabet, Evida, ikke i dag opkræver

det berettigede faste bidrag, hvis en gasforbruger underlagt tilslutningspligt

fravælger naturgas.

De understøttende initiativer, herunder offentliggørelse af oplysninger om

blandt andet energiforbrug, drivhusgasemissioner, rangering og grønne pla-

ner vurderes ikke at have direkte klimamæssige konsekvenser. Initiativet

skal anskueliggøre en fossilfri fjernvarmesektor, og skal derfor opfattes som

et understøttende initiativ, som kan være en medvirkende årsag til fossil ud-

fasning frem mod 2030.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter, herunder ingen statsstøt-

teretlige konsekvenser.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

…

UDKAST

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Omstillingsbyrde på 540.000 kr. og

løbende økonomiske konsekvenser

på 270.000 kr. per år som følge af

kravet om offentliggørelse af oplys-

ninger om blandt andet energiforbrug

mv.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

UDKAST

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 14 a i varmeforsyningsloven, at energi-, forsynings- og kli-

maministeren efter forhandling med de kommunale organisationer kan fast-

sætte regler om tilslutningspligt, herunder om dispensation, når tilslutnings-

pligten er besluttet af kommunalbestyrelsen inden 1. januar 2019. Varme-

forsyningslovens § 14 a blev indsat ved ændringsloven fra 2018. Adgangen

til at pålægge tilslutningspligt i nye områder blev ophævet med lovforslaget,

mens eksisterende tilslutningspligt forblev gældende.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at for pålagt tilslutningspligt fin-

der de hidtidigt gældende regler i bekendtgørelse nr. 904 af 24. juni 2016

om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (tilslutningsbe-

kendtgørelsen) fortsat anvendelse, forudsat at kommunalbestyrelsen har

truffet beslutning om pålæg af pligten inden 1. januar 2019.

Der eksisterer tre typer af tilslutningspligt: 1) tilslutningspligt for ny bebyg-

gelse, 2) tilslutningspligt for eksisterende bebyggelse og 3) forblivelsespligt

for eksisterende bebyggelse, der allerede var tilsluttet kollektiv varmeforsy-

ning på tidspunktet for pålæg af tilslutningspligt. Tilslutningspligt bruges

som samlebetegnelse for alle tre typer.

Det følger af den foreslåede

§ 14 b

i varmeforsyningsloven, at tilslutnings-

pligt til distributionsnet til fremføring af naturgas er uden virkning.

Den foreslåede § 14 b, vil ophæve eksisterende tilslutningspligt til kollek-

tive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas. Det gælder for så vidt

angår tilslutningspligt pålagt i medfør af tilslutningsbekendtgørelsen samt

kommunalt vedtagne varmeplaner fra før indførelsen af projektsystemet i

1990, som ikke er afløst af et senere godkendt projektforslag uden tilslut-

ningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas.

Muligheden for at pålægge tilslutningspligt til naturgas og fjernvarme i nye

områder blev ophævet ved en ændring af varmeforsyningsloven, som trådte

i kraft 1. januar 2019. Tilslutningspligt pålagt inden 1. januar 2019 er fortsat

gældende og disse pligter ophæves efter lovens ikrafttræden for så vidt an-

går naturgas.

UDKAST

Den foreslåede ændring medfører endvidere, at den tilslutningspligt, som i

medfør af tilslutningsbekendtgørelsens § 10 er pålagt med en tilslutnings-

frist på op til 9 år, ophæves. Der kan således være tilslutningspligt, der er

pålagt inden 1. januar 2019, men hvor fristen for tilslutning til anlægget

endnu ikke er udløbet, som ophæves med lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse i § 14 b medfører alene en ophævelse af tilslut-

ningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas.

Hvis projektforslagene eller varmeplanerne samtidigt indeholder andre for-

hold, omfatter ophævelsen alene de dele, der angår tilslutningspligt til kol-

lektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas. En tilslutningspligt

til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der leverer fjernvarme, vil ikke være

omfattet af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring omfatter tilslutningspligt til distributionsnet til

fremføring af naturgas, jf. varmeforsyningslovens § 2, stk. 3. Varmeforsy-

ningslovens § 2, stk. 3 foreskriver, at distributionsnet til fremføring af na-

turgas er omfattet af forståelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg i var-

meforsyningslovens kapitel 2 og 3. Naturgasforsyningsnet er endvidere re-

guleret i gasforsyningsloven. Varmeforsyningsloven regulerer alene distri-

butionsnet til fremføring af naturgas. Produktion og transmissionsnettet er

reguleret i gasforsyningsloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alle eksisterende tilslutningspligt vil

være uden virkning på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det indebærer,

at alle pålagte tilslutningspligter til naturgas ophæves. Pålagt tilslutnings-

pligt vil fortsat fremgå af vedtagne projektforslag, selvom tilslutningsplig-

ten er uden virkning efter lovens ikrafttræden. De berørte projektforslags

indhold af tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremfø-

ring af naturgas vil løbende kunne udgå i takt med, at der i anden sammen-

hæng vedtages nye projektforslag.

Den foreslåede ændring medfører ikke en handlepligt for kommunerne til at

fjerne de ophævede tilslutningspligter fra vedtagne projektforslag eller var-

meplaner ved lovens ikrafttræden.

Det vil være op til de enkelte kommuner at vurdere, hvordan de berørte

grundejere informeres om, at pålagt tilslutningspligt til distributionsanlæg

til fremføring af naturgas ikke længere har virkning.

Kommunalbestyrelsens beslutning om, at en ejendom er pålagt tilslut-

ningspligt, er tinglyst på ejendommen, jf. varmeforsyningslovens § 15 og

UDKAST

tilslutningsbekendtgørelsens § 21. Tingslysning er ikke en gyldighedsbetin-

gelse for en beslutning om tilslutningspligt, jf. blandt andet Østre Landsrets

dom af 8. januar 2010, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 2010, side 1234ff.

De af lovforslaget omfattede servitutter vil være uden virkning fra lovens

ikrafttræden. De berørte grundejere vil herefter ikke være bundet af de om-

fattede servitutter, uanset at tilslutningspligten fortsat fremgår af tingbogen.

De berørte servitutter vil udgå løbende, i takt med at tingbogen opdateres

f.eks. i forbindelse med et ejendomsskifte. Tinlysningsretten kan efter § 20

i tinglysningsloven slette rettigheder, der er åbenbart ophørt.

Til nr. 2

Den gældende overskrift til varmeforsyningslovens kapitel 4 a nævner ener-

gitilsyn.

Formålet med bestemmelserne i kapitel 4 a er blandt andet at præcisere For-

syningstilsynets opgaver i henhold til varmeforsyningsloven.

Ved lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet blev Energitilsynet

erstattet af Forsyningstilsynet. I forbindelse hermed blev foretaget en række

konsekvensrettelser i sektorlovene. Overalt i varmeforsyningsloven blev

”Energitilsynet” og ”Energitilsynets” ændret til ”Forsyningstilsynet” og

”Forsyningstilsynets”. ”Energitilsyn” i overskriften til kapitel 4 a blev imid-

lertid ikke konsekvensrettet.

Det foreslås, at

overskriften

til varmeforsyningslovens kapitel 4 a, ændres

fra Energitilsyn til Forsyningstilsynet.

Med den foreslåede ændring vil Energitilsyn i overskriften til varmeforsy-

ningslovens kapitel 4 a blive ændret til Forsyningstilsynet, således at termi-

nologien bringes på linje med resten af varmeforsyningsloven.

Ændringen medfører ikke behov for at ændre indholdsmæssigt i varmefor-

syningsloven.

Til nr. 3

UDKAST

§ 23 d, stk. 3, i varmeforsyningsloven, indeholder på nuværende tidspunkt

ikke en bemyndigelse, der giver klima-, energi- og forsyningsministeren ad-

gang til at fastsætte regler om, at oplysninger om forhold omfattet af § 23 d,

stk. 1, skal være offentligt tilgængelige.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 23 d, stk. 3

i varmeforsyningslo-

ven, at der efter

»omfanget«

indsættes

»og

offentliggørelse«.

Den foreslåede udvidelse af ministerens bemyndigelse i § 23 d, stk. 3, i var-

meforsyningsloven, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte regler om omfanget og offentliggørelse af de i stk. 1 og

2 nævnte oplysninger.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren ved bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger

og med hvilke frister varmeforsyningsvirksomhederne skal gøre tilgænge-

lige for offentligheden.

Den foreslåede ændring forventes at kunne medvirke til at åbne mulighed

for øget gennemsigtighed og viden for offentligheden, herunder gennemsig-

tighed om oplysninger om forhold som led i energi- og miljøpolitiske mål-

sætninger.

Det ligger inden for bemyndigelsen at fastsætte regler om, at virksomhe-

derne skal gøre oplysningerne tilgængelige på virksomhedernes hjemme-

side. Det er hensigten, at kravet om offentliggørelse af oplysninger på var-

meforsyningsvirksomhedernes hjemmesider skal rette sig mod virksomhe-

der, som allerede har en hjemmeside. Det er således ikke hensigten, at be-

stemmelsen i sig selv vil medføre et krav om, at virksomhederne etablerer

en hjemmeside på internettet. Offentliggørelse af oplysninger vil dog også

kunne ske på myndighedens hjemmeside eller anden digital platform, hvis

det vurderes mere hensigtsmæssigt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren forventes i første omgang at an-

vende bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at varmedistributionsvirk-

somhederne skal offentliggøre oplysninger, der viser, hvor grøn den enkelte

varmeforsyningsvirksomhed er.

Som led i de understøttende initiativer fra klimaaftalen fra 2020 forventer

Energistyrelsen i samarbejde med branchen at udarbejde en model for ran-

UDKAST

gering af varmedistributionsvirksomheder. Det er forventningen, at range-

ringsmodellen vil visualisere varmedistributionsvirksomhedernes andel af

drivhusgasemissioner i den enkelte fjernvarmeforsyning. Det forventes, at

udgangspunktet for offentliggørelse af oplysninger vil være med afsæt i op-

lysninger, som virksomhederne i høj grad allerede er i besiddelse af, og som

de er forpligtede til at udarbejde i medfør af regler i energioplysningsbe-

kendtgørelsen. Det forventes, at udgangspunktet for rangeringen af virk-

somhederne vil være oplysninger fra Energistyrelsens energiproducenttæl-

ling. Rangeringsmodellen kan imidlertid tage udgangspunkt i andre data,

såfremt det vurderes mere hensigtsmæssigt. Det er hensigten, at varmedi-

stributionsvirksomhederne skal offentliggøre sin rangering på virksomhe-

dens hjemmeside samt på faktura til slutkunden.

Det forventes ikke, at offentliggørelse af oplysninger vil have karakter af

personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen.

Det bemærkes, at der vil være tale om en bred bemyndigelse, der vil gøre

det muligt at justere reglerne over tid. Den foreslåede ændring i § 23 d, stk.

3, vil således kunne anvendes til på et senere tidspunkt at fastsætte regler

om offentliggørelse af yderligere produktions- og driftsmæssige forhold

m.m. til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølg-

ning af energi- og miljøpolitiske målsætninger.

Det kan for eksempel gælde forskellige krav til varmeforsyningsvirksomhe-

dernes grønne planer, herunder fx hvilke omkostninger der er forbundet med

realisering af sådanne planer. Fastsættelse af regler om offentliggørelse af

sådanne oplysninger vil kunne fastsættes løbende, såfremt det vurderes hen-

sigtsmæssigt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler i varmeforsyningsloven, der

forpligter varmedistributionsvirksomhederne til at sikre, at forbrugerne gi-

ves oplysninger, der blandt andet følger af energi- og miljøpolitiske målsæt-

ninger på varmeområdet som en del af virksomhedens opgaver.

UDKAST

Det følger af den forslåede ændring af

§ 28 a, stk. 1,

i varmeforsyningsloven,

at der indsættes et

3 pkt.,

hvorefter varmedistributionsvirksomheder endvi-

dere skal sikre, at forbrugerne gives oplysninger om forhold omfattet af §

23 d, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at varmedistributionsvirksomhederne

skal sørge for, at tilsluttede forbrugere sikres yderligere information. Det

kan f.eks. være oplysninger om, hvor grøn varmedistributionsvirksomheden

er.

Den foreslåede ændring vil dermed åbne mulighed for øget gennemsigtig-

hed og viden for varmeforbrugerne ved at sikre, at oplysninger om forhold,

der f.eks. følger af energi- og miljøpolitiske målsætninger, meddeles direkte

til forbrugerne.

Formålet med bestemmelsen er at give ministeren mulighed for at udstede

regler om de i stk. 1 oplysningers karakter og omfang.

Det er en konsekvens af indsættelsen af den foreslåede bestemmelse i § 28

a, stk. 1, 3. pkt. i varmeforsyningsloven, at ministerens bemyndigelse i § 28

a, stk. 1, i varmeforsyningsloven udvides til også at omfatte oplysninger om

forhold, der følger af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven.

Det medfører, at ministeren på bekendtgørelsesniveau vil kunne fastsætte

nærmere regler om oplysningernes karakter og omfang efter den foreslåede

§ 28 a, stk. 1, 3 pkt., herunder regler om hvordan og hvor ofte varmedistri-

butionsvirksomhederne vil skulle meddele forbrugerne oplysninger om for-

hold, der er omfattet af § 23 d, stk. 1, i varmeforsyningsloven. Ministeren

vil f.eks. kunne fastsætte regler om, at oplysninger skal meddeles forbruge-

ren i eller sammen med faktura.

Det forventes, at ministeren i første omgang vil fastsætte regler om, at var-

medistributionsvirksomheder skal oplyse forbrugerne om, hvor grøn virk-

somheden er. Ændringen har sammenhæng med lovforslagets § 1 nr. 3, hvor

det foreslås at udvide ministerens bemyndigelse i § 23 d, stk. 3, i varmefor-

syningsloven, til at kunne fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af

visse oplysninger. Der er således ved en første udmøntning tale om oplys-

ninger om forhold som led i de understøttende initiativer, jf. klimaftalen for

energi og industri mv. af 22. juni 2020.

UDKAST

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at oplysningspligten

som udgangspunkt finder anvendelse for alle varmedistributionsvirksomhe-

der, der forsyner slutkunder, uanset varmekapacitet.

Ministeren vil på et senere tidspunkt, hvis det viser sig hensigtsmæssigt,

kunne fastsætte regler om oplysningspligt for andre oplysninger om forhold

f.eks. til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølg-

ning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, jf. § 23 d, stk. 1, i varmefor-

syningsloven, inden for den eksisterende hjemmel i § 28 a, stk. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 12, i planloven, at der i en lokalplan kan

fastsættes bestemmelser om tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesan-

læg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrug-

tagen af ny bebyggelse.

Det fremgår af § 15, stk. 2, nr. 17, i planloven, at der i en lokalplan kan

fastsættes bestemmelse om oprettelse af grundejerforening for nye havebo-

ligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdan-

nelsesområder, herunder om medlemspligt og om foreningers ret og pligt til

at forestå etablering, drift og vedligeholdelse af fællesarealer og fællesan-

læg.

Fællesanlæg som nævnt i § 15, stk. 2, nr. 12 og 17, har tidligere kunnet

omfatte kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder til opvarmning med na-

turgas eller fjernvarme. Det har herunder været muligt at fastsætte en lokal-

planbestemmelse om tilslutningspligt, så den angår pligt til at tilslutte sig et

kollektivt varmeforsyningsanlæg uden specifikation af, om opvarmnings-

formen er naturgas eller fjernvarme, idet dette blev fastlagt efterfølgende i

varmeplanlægningen.

Muligheden for i en lokalplan at fastsætte bestemmelser om tilslutningspligt

til kollektive varmeforsyningsanlæg blev ophævet ved ændringsloven fra

2018, der trådte i kraft den 1. januar 2019.

Bestemmelser i gældende lokalplaner om tilslutning til kollektive varmefor-

syningsanlæg skal overholdes, medmindre der meddeles dispensation fra lo-

kalplanen i medfør af planlovens § 19.

UDKAST

Det følger af den foreslåede bestemmelse i planlovens

§ 15, stk. 13,

at be-

stemmelser i lokalplaner, der medfører tilslutningspligt til kollektive varme-

forsyningsanlæg til fremføring af naturgas, vil være uden virkning. Det føl-

ger desuden, at det samme vil gælde bestemmelser med tilsvarende indhold

i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelser om tilslutnings-

pligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der leverer naturgas, ikke har

virkning fra og med lovens ikrafttræden den 1. juli 2022. Det samme vil

gælde for bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommu-

nalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede.

Forpligtelser, der ikke har hjemmel i en lokalplan eller i en servitut, hvor

kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede, er ikke omfattet af forsla-

get.

Hvis en bestemmelse om tilslutningspligt regulerer andre forhold end til-

slutningspligt til kollektivt varmeforsyningsanlæg til fremføring af med na-

turgas, omfattes alene de dele af bestemmelsen, der medfører tilslutnings-

pligt til naturgas. En lokalbestemmelse om tilslutningspligt til et kollektivt

varmeforsyningsanlæg, der medfører tilslutningspligt til fjernvarme, vil

ikke være omfattet af bestemmelsen.

Ejere, lejere og brugere af berørte faste ejendomme vil efter lovens ikraft-

træden den 1. juli 2022 ikke være bundet af de omfattede lokalplan- og ser-

vitutbestemmelser. Samme ejere, lejere og brugere vil frivilligt kunne fort-

sætte ejendommes tilslutning til naturgas.

I tilfælde hvor der er fastsat tilslutningspligt til kollektivt varmeforsynings-

anlæg uden specifikation af, om opvarmningsformen er naturgas eller fjern-

varme, og pligten efterfølgende i varmeplanlægningen er fastlagt som en

tilslutningspligt til naturgas, vil bestemmelsen være uden virkning. Det er

ikke hensigten, at der som følge af lovændringen skal kunne opstå en ny

pligt til tilslutning til en anden forsyningsform, f.eks. fjernvarme, som ikke

hidtil har være gældende for ejendommen.

De omfattede lokalplan- og servitutbestemmelser vil være uden virkning ef-

ter lovens ikrafttræden, selv om de fortsat fremgår af gældende lokalplaner

og tingbog. Det vil være op til de enkelte kommuner at vurdere, hvordan de

UDKAST

berørte grundejere informeres om, at bestemmelserne ikke længere har virk-

ning.

I perioden indtil lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 gælder den nuværende

regulering af tilslutningspligt til naturgas uændret. Der vil som nu kunne

søges om dispensation fra lokalplanbestemmelser om tilslutningspligt og

om tilladelse til at fravige servitutbestemmelser om tilslutningspligt efter

gældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil medføre, at eksisterende tilslutningspligt

pålagt i medfør af varmeforsyningsloven og planloven og tilslutningspligt

pålagt i kommunalt vedtagne varmeplaner fra før indførelsen af projektsy-

stemet i 1990, og som ikke er afløst af et senere godkendt projekt uden til-

slutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas

vil være uden virkning fra lovens ikrafttræden.

Det foreslåede ændring vil også ophæve tilslutningspligt, som er pålagt in-

den 1. januar 2019 med en tilslutningsfrist på op til 9 år, og hvor fristen for

tilslutning endnu ikke er udløbet. Hvis en kommunalbestyrelse har givet en

fristforlængelse af tilslutningsfristen efter § 17, stk. 1, i tilslutningsbekendt-

gørelsen, vil tilslutningspligten med lovens ikrafttræden ligeledes være uden

virkning.

Det fremgår af § 3, stk. 2 i ændringsloven fra 2018

at for sager om tilslut-

nings- og bidragspligt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning in-

den den 1. januar 2019, finder de hidtidigt gældende regler i bekendtgørelse

nr. 904 af 24. juni 2016 om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsynings-

anlæg fortsat anvendelse. Tilslutningspligt, der er pålagt før 1. januar 2019

anses for at være eksisterende. Den foreslåede ændring vil medføre, at alle

eksisterende tilslutningpligter til kollektive varmeforsyningsanlæg til frem-

føring af naturgas anses for ophævet efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse betyder også, at bestemmelser i en lokalplan,

der medfører tilslutningspligt til et kollektivt varmeforsyningsanlæg til

fremføring af naturgas, ikke vil have virkning fra lovens ikrafttræden den 1.

UDKAST

juli 2022. Det samme vil gælde for bestemmelser med tilsvarende indhold i

servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. I perio-

den indtil lovens ikrafttræden den 1. juli 2022 gælder den hidtidige regule-

ring uændret. Der kan søges om dispensation fra lokalplanbestemmelser om

tilslutningspligt og om tilladelse til at fravige servitutbestemmelser om til-

slutningspligt efter gældende regler.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen vil endvidere medføre, at lovforslagets § 1, nr.

3 og 4, vil træde i kraft den 1. juli 2022. Det medfører, at ministeren i be-

kendtgørelser vil kunne fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomhe-

der skal offentliggøre visse oplysninger, og at forbrugerne får yderligere op-

lysninger på faktura.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet varmeforsyningsloven

og planloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og ikke kan sættes i

kraft for Færøerne og Grønland, jf. henholdsvis § 36 i varmeforsyningsloven

og § 70 i planloven.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om varmeforsyning, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1215 af 14. au-

gust 2020, som ændret ved § 5 i

lov nr. 883 af 12. maj 2021 og § 3

i lov nr. 923 af 18. maj 2021, fore-

tages følgende ændringer:

Efter § 14 a indsættes:

»§ 14 b:

Tilslutningspligt til di-

stributionsnet til fremføring af na-

turgas er uden virkning.«. «

Overskriften til 4 a ændres til:

Forsyningstilsynet

§ 23 d, stk. 3,

indsættes efter

»omfanget«: »og

offentliggørelse«.

Kapitel 4 a

Energitilsyn

§ 23 d.

Stk. 1. ---

Stk. 2.

Energi-, Forsynings- og kli-

maministeren kan hos kommunerne

indhente de nødvendige oplysnin-

ger til brug for kortlægningen af

den kollektive forsyning med op-

varmet vand, damp eller gas

Stk. 3. ---

§ 28 a.

Varmedistributionsvirksomheder

skal sikre, at forbrugerne oplyses

om mulighed for varmebesparel-

ser, give den enkelte varmeforbru-

ger informationer om sit faktiske

varmeforbrug og faktiske aktuelle

priser mindst en gang årligt og

kortlægge det samlede varmefor-

brug i forsyningsområdet. Data fra

kortlægningen skal offentliggøres

Efter

§ 28 a, stk. 1,

indsættes

som

3. pkt.:

»Varmedistributionsvirksomhe-

der skal endvidere sikre, at forbru-

gerne gives oplysninger om for-

hold omfattet af § 23 d, stk. 1. «

UDKAST

eller på begæring stilles til rådig-

hed.

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

§2

I lov om planlægning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1157 af 1. juli

2020, som ændret ved § 6 i lov nr.

1833 af 8. december 2020, foreta-

ges følgende ændring:

§ 15

indsættes efter stk. 12 som

nyt stykke:

»Stk. 13.

Bestemmelser i lokal-

planer, der medfører tilslutnings-

pligt til kollektive varmeforsy-

ningsanlæg til fremføring af natur-

gas, er uden virkning. Det samme

gælder bestemmelser med tilsva-

rende indhold i servitutter, hvor

kommunalbestyrelsen er eneste på-

taleberettigede.«

Stk. 13 bliver herefter stk. 14.

§ 15. ---

Stk. 2-12.

---

Stk. 13.

Bestemmelser i lokalpla-

ner, som hindrer opsætning af tråd-

løse adgangspunkter med lille ræk-

kevidde og udstyr hertil på fysisk

infrastruktur eller på arealer, er

uden virkning i forhold til opsæt-

ning af trådløse adgangspunkter

med lille rækkevidde og udstyr

hertil, medmindre den fysiske in-

frastruktur eller arealet er beskyttet

ud fra en arkitektonisk, historisk

eller naturmæssig værdi eller af

hensyn til den offentlige sikkerhed.

Det samme gælder bestemmelser

med tilsvarende indhold i planer,

som er opretholdt efter § 68, stk. 2,

eller bestemmelser med tilsvarende

indhold i servitutter, hvor kommu-

nalbestyrelsen er eneste påtalebe-

rettigede. Trådløse adgangspunkter

med lille rækkevidde og fysisk in-

frastruktur forstås i overensstem-

melse med definitionerne i lov om

etablering og fælles udnyttelse af

master til radiokommunikations-

formål og udnyttelse af infrastruk-

tur til opsætning af trådløse ad-

gangspunkter med lille rækkevidde

m.v.