Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 50
Offentligt
2469019_0001.png
Kontor/afdeling
Varme/Center for forsyning
Dato
28. oktober 2021
J nr.
2021-198
Til høringsparterne på vedlagte liste
/JMA
Høring over lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning
(Ophævelse af tilslutningspligt til naturgas og øget adgang til oplysninger)
Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til lovforslag om ændring af lov om
varmeforsyning og lov om planlægning i høring.
Energistyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
se-
nest 25. november 2021.
Høringssvaret med angivelse af journalnummer 2021-198 bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Baggrund og indhold
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Al-
ternativet indgik den 22. juni 2020 Klimaaftale for energi og industri mv.
Aftalekredsen er bl.a. enige om at arbejde for at udbrede en grøn varmeforsyning i
Danmark. Det betyder blandt andet, at olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med
grønne alternativer. Det er med aftalen besluttet, at forbrugerbindingerne til natur-
gasnettet afskaffes. Aftalekredsen er endvidere enige om, at der som led i klimaaf-
talen skal igangsættes en række understøttende initiativer, der skal anskueliggøre
en fossilfri fjernvarmesektor, og som kan understøtte den fossile udfasning frem mod
2030.
Nærværende lovforslag har til formål at implementere dele af
Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020
i lov om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) og lov om plan-
lægning (planloven). Som en del af afskaffelsen af forbrugerbindinger til naturgas-
nettet blev aftagepligten ophævet ved en ændring af bekendtgørelse om godken-
delse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der trådte i kraft den 1. januar
2021.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Ophævelse af tilslutningspligt til naturgas og øget adgang til oplysninger)
2469019_0002.png
Lovforslagets hovedindhold gennemgås nedenfor.
Ophævelse af tilslutningspligt til naturgas
Det foreslås, at varmeforsyningsloven og planloven ændres således, at eksisterende
tilslutnings- og forblivelsespligt til kollektive varmeforsyningsanlæg til fremføring af
naturgas ophæves efter lovens ikrafttrædelse. Indtil 1. januar 2019 har kommunal-
bestyrelsen kunnet pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas. Lovforslaget
har til formål at ophæve eksisterende tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas, der
medfører, at forbrugerne kan afkræves at tilslutte sig og bidrage økonomisk til et
kollektivt varmeforsyningsanlæg til fremføring af naturgas, også selvom forbrugeren
ikke aftager naturgas. De berørte lokalplaner, projektforslag og servitutters indhold
af tilslutnings- og forblivelsespligt til naturgas vil være uden virkning efter lovens
ikrafttræden. De berørte lokalplaner, projektforslag og servitutters indhold af tilslut-
nings- og forblivelsespligt til naturgas vil løbende udgå, i takt med at der i anden
sammenhæng alligevel vil skulle vedtages nye lokalplaner, projektforslag eller ejen-
dommens tingbog opdateres.
Øget adgang til oplysninger
Lovforslaget har endvidere til formål at indføre en bemyndigelse til, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at varmeforsyningsvirksomheder
skal offentliggøre data om energiforbrug og drivhusgasemissioner. Endelig har lov-
forslaget til formål at udvide varmedistributionsvirksomhedernes oplysningspligt over
for varmeforbrugerne, således at forbrugerne modtager oplysninger om blandt andet
drivhusgasemissioner direkte, for eksempel på den årlige faktura.
Initiativerne har til formål at gøre det nemmere for forbrugere, andre interessenter og
offentligheden generelt at få indsigt i, hvor grøn den enkelte virksomhed er. De nær-
mere regler vil blive fastsat i bekendtgørelser.
Uddybende oplysninger mv.
Energistyrelsen inviterer alle høringsparter til informationsmøde om ændring af lov
om varmeforsyning og lov om planlægning torsdag den 11. november 2021 kl. 13:00-
15:00.
Høringsmødet vil foregå virtuelt. Forud for mødet fremsendes dagsorden og link til
mødet til de tilmeldte deltagere. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til
[email protected] senest mandag den 8. november 2021 kl. 12:00.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til Ida Waagepetersen,
[email protected]
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning (Ophævelse af tilslutningspligt til naturgas og øget adgang til oplysninger)
2469019_0003.png
Det bemærkes, at de modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsporta-
len. Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, her-
under afsenders navn og mailadresse. Det bemærkes, at høringssvar vil blive over-
sendt til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Ida Waagepetersen
Side 3/3