Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
7. oktober 2021
J nr.
2021-628
Teknisk gennemgang af lovforslag om ændring af elforsyningsloven og for-
skellige andre love
Jeg forventer at fremsætte forslag om ændring af elforsyningsloven og forskellige
andre love i slutningen af oktober 2021 med henblik på ikrafttrædelse fra 1. januar
2022.
Lovforslaget følger op på fire politiske aftaler og indeholder på den baggrund ny re-
gulering om tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduk-
tion, justering af netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkur-
renceanalysen, m.v.
Indholdet af lovforslaget implementer initiativer besluttet i:
1) Aftale om afskaffelse af PSO 2016 (S, V, DF, SF, RV, KF, LA)
2) Energiaftalen 2018 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, ALT)
3) Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020, og opfølgende aftale om over-
gangsordning december 2020 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, ALT)
4) En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne
omstilling og elektrificeringen 2021 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA, ALT)
Formålet med lovforslaget er overordnet at modernisere og fremtidssikre elforsy-
ningsloven gennem en tilpasning af rammerne for elproduktion, transmission, net-
virksomhed, handel og øvrige elektricitetsaktiviteter. Den nye regulering skal under-
støtte et energisystem i balance, der leverer grøn omstilling og fortsat høj forsy-
ningssikkerhed til forbrugerpriser, der er til at betale for alle.
Lovforslaget er omfangsrigt og teknisk. Jeg vil derfor gerne invitere Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalget til en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Jeg håber, at en teknisk gennemgang kan understøtte udvalgets behandling af lov-
forslaget og afklare eventuelle tekniske spørgsmål, som lovforslaget måtte give an-
ledning til. Hvis udvalget er interesseret i gennemgangen, bedes tid og sted koordi-
neres med mit ministersekretariat.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1