Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 499
Offentligt
Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme
I medfør af § 20, stk. 18, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november
2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2606 af 28. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i
henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om Energistyrelsens opgaver
og beføjelser:
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om et prisloft for overskudsvarme. Bekendtgørelsen finder
anvendelse for anlæg, der udnytter og leverer overskudsvarme, med en kapacitet på 0,25 MW eller
derover.
§ 2.
Den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, vil i sine priser for køb af
overskudsvarme kunne indregne den laveste af følgende:
1) Prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
2) Prisloftet efter §§ 3, 5 eller 6.
Fastsættelse og udmeldelse af et prisloft
§ 3.
Forsyningstilsynet fastsætter årligt et prisloft i hele antal kroner per GJ. Prisloftet fastsættes på
følgende måde:
1) Forsyningstilsynet fastsætter først et interval for prisloftet på baggrund af omkostningerne til
varmeproduktion, hvor andelen af vedvarende energi i varmeproduktionen udgør mindst 90 procent,
ifølge varmeforsyningsvirksomhedernes seneste anmeldelse til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1, i
lov om varmeforsyning. Atypisk lave produktionsomkostninger efter Forsyningstilsynets vurdering
indgår ikke i fastsættelsen af intervallet. Intervallet fastsættes herefter på baggrund af den halvdel af
varmeforsyningsvirksomhederne, der har de laveste produktionsomkostninger. Af disse
virksomheder udgør de virksomheder med henholdsvis laveste og højeste
varmeproduktionsomkostninger intervallets yderpunkter. Forsyningstilsynet kan anvende tidligere
års anmeldelser til brug for fastsættelsen af intervallet for prisloftet, hvis anmeldelserne bidrager til
et mere retvisende interval.
2) Forsyningstilsynet beregner derefter et simpelt gennemsnit af de samlede
produktionsomkostninger for opvarmet vand, der er produceret på en fliskedel, og for opvarmet
vand, der er produceret på en varmepumpe med luft som varmekilde. Produktionsomkostningerne
beregnes på baggrund af Energistyrelsens seneste data fra Teknologikatalog for produktion af el og
fjernvarme og en vægtet elpris baseret på historiske priser samt Energistyrelsens forventede elpris.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 499: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
Stk. 2.
Prisloftet fastsættes til det simple gennemsnit i nr. 2, hvis det ligger inden for intervallet i nr.
1. Hvis det simple gennemsnit ikke ligger inden for intervallet, fastsættes prisloftet til den nærmeste
værdi inden for intervallet.
Stk. 3.
De omkostninger, der indgår i beregninger af prisloftet samt beregningsmetoden, jf. stk. 1,
fremgår af bilag 1.
§ 4.
Forsyningstilsynet udmelder årligt det fastsatte prisloft, jf. § 3. Prisloftet udmeldes på
Forsyningstilsynets hjemmeside.
Stk. 2.
Prisloftet udmeldes første gang den 1. januar 2023 med virkning for kalenderåret 2023.
Herefter udmeldes prisloftet hvert år senest den 1. november med virkning for det efterfølgende
kalenderår.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet skal offentliggøre et udkast til prisloft på Forsyningstilsynets hjemmeside
i mindst 14 dage, inden prisloftet skal udmeldes, jf. stk. 2
Fastsættelse og fastlåsning af individuelle prislofter
§ 5.
Forsyningstilsynet kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fra den
varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, fastsætte et individuelt prisloft, jf.
dog stk. 5. Forsyningstilsynet kan eksempelvis fastsætte et individuelt prisloft, hvor lokale forhold
medfører, at det landsdækkende prisloft ikke i tilstrækkelig grad afspejler de lokale muligheder for
alternative investeringer i de billigste varmeproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energi.
Stk. 2.
Varmeforsyningsvirksomheden indsender dokumentation for, at der er tale om et særligt
tilfælde med tilhørende ansøgning om et konkret individuelt prisloft.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastsætter som udgangspunkt et prisloft på baggrund af
varmeforsyningsvirksomhedens ansøgning om et konkret individuelt prisloft. Forsyningstilsynet
kan fastsætte et andet individuelt prisloft, eksempelvis hvis Forsyningstilsynet vurderer, at
dokumentationen ikke er fyldestgørende.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fastsætter som udgangspunkt ét individuelt prisloft. Forsyningstilsynet vil
dog efter en konkret vurdering kunne fastsætte forskellige individuelle prislofter, hvis
varmeforsyningsvirksomheden får leveret overskudsvarme fra flere leverandører.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte et individuelt prisloft, der overstiger prisen efter § 20,
stk. 1, i varmeforsyningsloven, jf. § 2, nr. 1.
§ 6.
For et nyt anlæg, der udnytter og leverer overskudsvarme, kan Forsyningstilsynet efter
ansøgning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til, forhøje prisloftet
i op til 3 år fra anlæggets idriftsættelse mod en tilsvarende nedsættelse af prisloftet i tilsvarende
antal år efterfølgende, jf. dog stk. 4. Prisloftet forhøjes henholdsvis nedsættes i hele antal kroner pr.
GJ.
Stk. 2.
Ved et nyt anlæg forstås et anlæg, der godkendes i medfør af bekendtgørelse om godkendelse
af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 499: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan fastsætte et prisloft efter stk. 1, hvor det gennemsnitlige niveau for
prisloftet for den samlede periode svarer til niveauet for prisloftet udmeldt efter § 3 i året for
anlæggets idriftsættelse.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte et forhøjet prisloft, der overstiger prisen efter § 20, stk.
1, i varmeforsyningsloven, jf. § 2, nr. 1.
§ 7.
Den virksomhed, der leverer overskudvarme, og den varmeforsyningsvirksomhed, som
overskudsvarmen leveres til, kan indgå aftale om at fastlåse prisloftet efter §§ 3, 5 eller 6 i en
periode, jf. dog § 2. Fastlåsning af prisloftet efter § 6 skal ske til det i medfør af § 3 udmeldte
prisloft i året for idriftsættelse af det nye anlæg.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 skal anmeldes til Forsyningstilsynet, jf. § 21, stk. 1, i
varmeforsyningsloven.
Stk. 3.
Fastlåses prisloftet, vil Forsyningstilsynets senere udmeldte prislofter efter § 3 ikke finde
anvendelse i den aftalte periode for fastlåsning.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023 og har virkning for leveringsaftaler, der er
indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. dog § 9.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 2652 af 28. december 2021 om fastsættelse af et prisloft på levering af
overskudsvarme ophæves.
§ 9.
For leveringsaftaler, der er indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden, får bekendtgørelsen
virkning den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Genforhandles en leveringsaftale, der er indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden, finder
bekendtgørelsen anvendelse for den genforhandlede aftale fra tidspunktet for genforhandlingen.
Energistyrelsen, den XX 2022
Martin Hansen
/Trine Sannem Mønsted
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 499: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
2624929_0004.png
Bilag 1
Beregningsmetode for fastsættelse af prisloft efter § 2
Beregning af interval:
Intervallet for produktionsomkostninger fastsættes ud fra de [50] pct. billigste virksomheders
varmeproduktionsomkostninger, baseret på de senest anmeldte priseftervisninger.
For beregning af intervallet for produktionsomkostninger anvendes følgende formel:
���������������������������������������������������������������������������� (��������. )
∗
������������������������ ���������������������������������������� �������� �������������������� (��������ℎ)
⏟
������������������������������������ �������� ������������������������������������������������ ��������. ��������ℎ
1
3,6
⏟
������������������������������������ ������������ �������½
Udvælgelse af varmeforsyningsvirksomheder
Til fastsættelse af intervallet for produktionsomkostninger anvendes omkostninger og samlet produktion af
varme fra priseftervisninger indberettet til Forsyningstilsynet. Kriterierne for udvælgelse fastsættes af
Forsyningstilsynet under hensyn til, at virksomhederne er aktive og ikke har varmeproduktion fra hverken
el, affaldsforbrænding eller overskudsvarme.
Der medtages omkostninger fra virksomheder, der har en haft en varmeproduktion, hvor mindst 90 pct. af
den samlede varmeproduktion udgøres af vedvarende energi herunder el.
Andelen er beregnet som summen af mængderne af vedvarende energikilder samt el til fx elkedel og
varmepumpe anvendt i produktionen (i MWh) ift. den samlede produktion anvendt (i MWh)
Samlet produktion af varme
Den samlede produktion af varme fastsættes som de udvalgte virksomheders samlede varmeproduktion
opgjort i MWt
-
Omkostningsgrundlag
Omkostningsgrundlaget fra de virksomheder der indgår i intervallet for produktionsomkostninger
fastsættes som de sammenlagte omkostninger ud fra følgende poster i kr.:
For virksomheder der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (Nye anmeldelseskrav)
medtages følgende poster til produktionsomkostninger:
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 499: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
-
-
-
-
-
-
-
-
Brændselsomkostninger i alt
Forbrug af købte CO2-kvoter
El, vand og kemikalier i produktion
Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg
Løn i produktionsanlæg
Administration i produktionsanlæg
Afskrivninger på produktionsanlæg
Nettofinansielle udgifter til produktion
4.2 For virksomheder der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (Gamle anmeldelseskrav)
medtages følgende poster til produktionsomkostninger:
-
-
-
-
-
Brændselsomkostninger i alt
Forbrug af købte CO2-kvoter
Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg
Løn i produktionsanlæg
Afskrivninger på produktionsanlæg
Følgende poster medtages proportionalt i forhold til produktions- og distributionsomkostninger ud af de
samlede omkostninger:
-
-
-
-
-
-
-
El, vand og kemikalier
Drift og vedligeholdelse på øvrige anlæg
Administration ekskl. løn
Afskrivninger på øvrige anlæg
Løn i administration
Løn øvrige anlæg
Nettofinansielle udgifter i alt
Beregning af det simple gennemsnit
Det simple gennemsnit, er baseret på generelle varmeproduktionsomkostninger for hhv. en fliskedel (6
MW) og en varmepumpe (10 MW) med luft som varmekilde. De to teknologier vægter lige højt i
prisberegningen.
Der er for hver af de to teknologier foretaget en 1-årig beregning af varmeproduktionsomkostningerne.
Omkostningerne opdeles i følgende kategorier:
a) Omkostninger til investering af anlæg omfatter de omkostninger, der er nødvendige for at
muliggøre varmeleverance fra anlægget. Her er ikke indregnet omkostninger til transport af varme
fra varmeproduktionsanlægget til fjernvarmenettet. Omkostningerne til investering omregnes til en
årlig omkostning baseret på et annuitetslån.
b) Omkostninger til fast drift og vedligeholdelse
c) Omkostninger til variabel drift og vedligeholdelse
d) Omkostninger til (primært) energiforbrug omfatter selve brændslet/elektriciteten, men også
tariffer, transportomkostninger, afgifter, tilskud m.v. forbundet med køb af energi.
Beregningerne er foretaget ud fra følgende forudsætninger:
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 499: Orientering om offentlig høring af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme: Investeringsomkostninger, omkostninger til
drift og vedligeholdelse, virkningsgrad/COP, levetid, opstartsomkostninger for varmepumpen:
o
For varmepumpen er valgt en varmepumpe med luft som varmekilde og med en installeret
effekt på 10 MW varme.
o
For biomasse er valgt en kedel, der anvender flis som brændsel med en installeret effekt på
6 MW varme.
o
Økonomiske nøgletal fra teknologikataloget er omregnet til prisniveauet for det år, hvor
prisloftet er gældende.
Energistyrelsens seneste energiprisfremskrivninger på: elpris, eltarif, flispris:
o
For elprisen anvendes en vægtning, hvor historiske elpriser vægter to tredjedele og
Energistyrelsens forventede elpriser vægter en tredjedel. Til fastsættelse af de forventede
elpriser anvendes Energistyrelsens senest forventede elpris for det år, prisloftet skal være
gældende. De historiske priser beregnes som gennemsnittet af de seneste 24 måneders
elpriser på spotmarkedet.
o
For flispris anvendes den samfundsøkonomiske træflispris ’An værk’ for det år, hvor
prisloftet er gældende.
o
Omkostningerne er omregnet til prisniveauet for det år, hvor prisloftet er gældende.
Andre forudsætninger:
o
Rente: Fastsat til et simpelt gennemsnit over den daglige 12 måneders Cibor-rente tre
måneder tilbage fra den 1. november + 1 pct.
o
Antal fuldlasttimer: Fastsat til 5.000 timer
o
Afgifter: Gældende afgifter. Omfatter på tidspunktet for ikrafttrædelsen af
o
bekendtgørelsen elvarmeafgift for el til varmepumper og NOx-afgift for flis.
o
Antal opstart af varmepumpe: Fastsat til 100/år.