Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. september
J nr. 2022-848
Orientering om at bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme sendes i
offentlig høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om
et prisloft på overskudsvarme.
De nye regler for overskudsvarme, der følger af opfølgende aftale ifm. klimaaftale
for energi og industri mv. om fremme af udnyttelse af overskudsvarme af
september 2021, trådte i kraft den 1. januar 2022. Reglerne indebærer, at der
fastsættes et prisloft på overskudsvarme. Prisloftet regulerer den maksimale pris,
som et fjernvarmeselskab, der modtager overskudsvarme, vil kunne viderefakturere
til forbrugerne.
Den 1. januar 2022 udmeldte Energistyrelsen et midlertidigt prisloft fastsat på
baggrund af de seneste data fra Energistyrelsens Teknologikatalog for produktion
af el og fjernvarme og Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for
energipriser og emissioner. Af den opfølgende aftale fremgår, at det herefter skal
være Forsyningstilsynet, der skal udmelde prisloftet. Forsyningstilsynets prisloft
skal som udgangspunkt fastsættes som et landsdækkende prisloft baseret på de
gennemsnitlige omkostninger til de billigste, eksisterende, alternative
varmeproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energi.
Med nærværende bekendtgørelse er opfølgende aftale ifm. klimaaftale for energi
og industri mv. om fremme af udnyttelse af overskudsvarme af september 2021
fuldt implementeret.
Forsyningstilsynets prisloft fastsættes på baggrund af en kombination af faktiske
omkostninger til varmeproduktion anmeldt af varmeforsynings virksomhederne til
Forsyningstilsynet samt varmeproduktions omkostninger opgjort med udgangspunkt
i de seneste data fra Energistyrelsens Teknologikatalog og Samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger.
Bekendtgørelsen udmønter desuden fleksibilitetsmulighederne for prisloftet :
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk