Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 492
Offentligt
2623604_0001.png
Udkast til ændringer af lov om elforsyning
De foreslåede ændringer:
3.
I § 5 indsættes efter nr. 19 som nyt nummer:
»20)
Intern elektricitetsforbindelse:
En elektricitetsforbindelse, der
kan
etableres af en elkunde til eget elproducerende anlæg placeret i tilknytning
til elkundens forbrugssted.«ikke er ejet af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed, og som bruges til:
1) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til
elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling derfra til
elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet,
2) fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til
en elkundes forbrugssted, til elkundens forbrug bag forbrugsstedet, eller
3) fordeling af elektricitet inden for én bygning til et eller flere
aftagenumre.«
Nr. 20-32 bliver herefter nr. 21-32-
12.
Efter
§ 23
indsættes før overskriften før § 24:
»Interne
elektricitetsforbindelser
§ 23 a.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
interne elektricitetsforbindelser, herunder om
de kriterier, kriterier og vilkår
der skal være opfyldt for, at en elkunde kan
etablerebruge
en intern
elektricitetsforbindelse.«
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indebærer for det femte en kodificering af gældende praksis
for interne net således, at begrebet ”interne net” defineres i
elforsyningsloven og i den anledning skifter navn til ”intern
elektricitetsforbindelse” samtidig med, at der indsættes en bemyndigelse,
hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
interne elektricitetsforbindelser
.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.4. Interne elektricitetsforbindelser
3.4.1 Gældende ret
Foruden hovedreglen vedrørende kollektivt elforsyningsnet der er underlagt
reguleringen, har Energistyrelsen etableret en administrativ praksis for at
1
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0002.png
tillade såkaldte interne net. Interne net er ikke underlagt offentlig regulering
i medfør af elforsyningsloven i øvrigt. I praksis sondres der mellem
internt
net i produktionsleddet
og
internt net i distributionsleddet.
Der er en fast administrativ praksis for, at et internt net i produktionsleddet
er en elektricitetsforbindelse, der kan
etableresbruges til tilslutning
af en
elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til elkundens
forbrugssted.,
til egen forbrugsinstallation og fordeling derfra til elkundens
eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet. Det indgår i Energistyrelsens
praksis, at der skal være en tæt og reel geografisk sammenhæng mellem
elkundens produktion og forbrug.
Elkundens produktionsanlæg kan således være placeret enten 1) på det
område, der dækkes af elkundens forbrugssted eller 2) på et område
umiddelbart tilstødende forbrugsstedet forudsat, at elkunden har råderet
over det samlede område.
Energistyrelsens praksis om interne net giver mulighed for, at
produktionsanlægget kan ejes enten af elkunden selv eller af en tredjepart.
Såfremt produktionsanlægget ejes af en tredjepart, vil denne imidlertid
skulle være underlagt elkundens instrukser, ligesom tredjeparten ikke selv
må forbruge strøm fra anlægget, da nettet alternativt vil være omfattet af
elforsyningslovens regler om kollektivt elforsyningsnet og direkte
elforsyningsnet.
Energistyrelsens praksis om interne net i produktionsleddet er udviklet for
at afgrænse visse elektricitetsforbindelser fra elforsyningslovens hovedregel
om, at transmission og distribution af elektricitet sker via det kollektive
elforsyningsnet, der er underlagt offentlig regulering. Hovedreglen kommer
blandt andet til udtryk i elforsyningslovens regler om de kollektive
elforsyningsvirksomheders kerneopgaver, jf. § 20, stk. 1, sammenholdt med
bestemmelsen om, at varetagelse af transmissionsvirksomhed og
netvirksomhed kræver bevilling, jf. §19, eller varetages af Energinet efter
lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022. Hermed
har de kollektive elforsyningsvirksomheder i udgangspunktet eneret til at
etablere net og tilslutte produktion og forbrug.
En elkundes mulighed for at etablere internt net i produktionsleddet er en
undtagelse til elforsyningslovens udgangspunkt om kollektivitet i landets
elforsyning og de kollektive elforsyningsvirksomheders eneret. Et internt
net i produktionsleddet må derfor ikke stride mod den bevillingshavende
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0003.png
netvirksomhed eller Energinets de facto eneret til at etablere kollektivt net,
ligesom der ikke må være tale om etablering af direkte elforsyningsnet efter
elforsyningslovens § 23, hvilket kræver tilladelse.
Energistyrelsens praksis er delvist udviklet i forbindelse med indførelsen af
aktørbegrebet
”egenproducent”
i
nettoafregnings-
og
øjebliksafregningsbekendtgørelserne som en forudsætning for de to
ordninger. Således omfatter praksis om internt net i produktionsleddet en
implicit accept af, at reglerne om netto- og øjebliksafregning forudsætter, at
elkunden har adgang til at etablere internt net mellem produktion og forbrug.
Energistyrelsens praksis om interne net
i distributionsleddet
er udviklet for
at
afgrænse visse netkonstellationer
fra kollektivt
distributionsnet. Konkret
er interne net i distributionsleddet karakteriseret som enten 1) en
konstruktion, hvor der er et fordelingsnet, der ligger bag en netvirksomheds
net og fordeler elektricitet, der leveres fra det kollektive
elforsyningsnet
til
et eller flere forbrugssteder, eller 2) net i én bygning (f.eks. et højhus).
I først nævnte tilfælde er der kun tale om et internt net i distributionsleddet,
hvis der foreligger fuld og reel identitet mellem ejeren af forbindelsen og
den, der forsynes via forbindelsen. Herudover indgår det i Energistyrelsens
praksis, at der skal være en tæt og reel geografisk sammenhæng. I ”tæt og
reel geografisk sammenhæng” ligger der, at der ved ”et eller flere
forbrugssteder” skal forstås et sammenhængende området bag en elkundes
forbrugssted, som kan have et eller flere aftagenumre.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
Den grønne omstilling er i vidt omfang afhængig af en omfattende
elektrificering af det danske samfund. Her forventes VE-egetforbrug at
spille en central rolle.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den baggrund, at det
er hensigtsmæssigt, at gældende praksis for interne net i henholdsvis
produktionsleddet
og distributionsledet
tydeliggøres og præciseres ved en
kodificering således, at der i elforsyningsloven indsættes en definition af det
fra praksis kendte begreb ”internt net”, som i den anledning skifter navn til
”intern elektricitetsforbindelse”. Der indsættes endvidere en bemyndigelse,
hvorefter klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
interne elektricitetsforbindelser, så der vil kunne udstedes en bekendtgørelse
med regler om interne elektricitetsforbindelser, der ligeledes som
udgangspunkt viderefører gældende praksis. Hvis fremtidige udviklinger i
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0004.png
elsektoren bevirker, at det er nødvendigt at fastsætte anden regulering af
interne elektricitetsforbindelser, giver bemyndigelsesbestemmelsen dog
også adgang til dette.
Det vurderes, at der med udstedelse af regler bl.a. vil kunne sikres en
tydeliggørelse af muligheden for at bruge en intern elektricitetsforbindelse
til
1) tilslutning af
en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til
elkundens forbrugssted,
samttil egen forbrugsinstallation og fordeling derfra
til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet, 2) fordeling af
elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en elkundes
forbrugssted, til elkundens forbrug bag forbrugsstedet, eller 3) fordeling af
elektricitet inden for én bygning til et eller flere aftagenumre.
En tydeliggørelse af en elkundes mulighed for at bruge en intern
elektricitetsforbindelse vil også medføre en tydeliggørelse af sondringen
mellem interne elektricitetsforbindelser og andre former for nettyper, som
f.eks. direkte linjer, jf. pkt. 3.2.1 om ”Gældende ret”.
3.4.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer 20 i § 5 i elforsyningsloven,
som definerer begrebet intern elektricitetsforbindelse. Det foreslås, at en
intern elektricitetsforbindelse defineres som en elektricitetsforbindelse, der
kan etableres af en elkunde til eget elproducerende anlæg placeret i
tilknytning til elkundens forbrugssted.ikke er ejet af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed, og som bruges til:
1) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til
elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling derfra til
elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet,
2) fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til
en elkundes forbrugssted, til elkundens forbrug bag forbrugsstedet, eller
3) fordeling af elektricitet inden for én bygning til et eller flere
aftagenumre.
Den foreslåede definition af intern elektricitetsforbindelse skal ses i
sammenhæng med, at det med lovforslaget desuden foreslås, at der
indsættes en ny bestemmelse i elforsyningslovens
§ 23 a,
hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
interne elektricitetsforbindelser, herunder om
kriterier og vilkårde kriterier,
der skal være opfyldt for, at en elkunde kan
etablerebruge
en intern
elektricitetsforbindelse.
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0005.png
Det bemærkes, at den foreslåede definition i øvrigt skal ses i sammenhæng
med lovforslagets definition af VE-egenforbruger og tilhørende
bemyndigelsesbestemme, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 7.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet ”intern elektricitetsforbindelse”
defineres og anvendes i elforsyningsloven. Det foreslåede vil samtidig
medføre et sprogligt begrebsskifte fra det i praksis benyttede begreb ”interne
net” til ”intern elektricitetsforbindelse”.
Endvidere vil det foreslåede medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren gives en generel hjemmel til at fastsætte regler om
interne elektricitetsforbindelser, herunder om
kriterier og vilkårde kriterier,
der skal være opfyldt for, at en elkunde kan
etablerebruge
en intern
elektricitetsforbindelse. Ministeren vil i reglerne bl.a. kunne fastsætte
nærmere, hvornår en elkundes produktionsanlæg kan anses for at være
placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted,
og forudsætninger for
fordeling af elektricitet derfra til elkundens eget forbrug og lagring bag
forbrugsstedet.
Ministeren vil endvidere kunne fastsætte nærmere, hvilke kriterier, der skal
være opfyldt for, at en intern elektricitetsforbindelse kan bruges til fordeling
af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en elkundes
forbrugssted, til elkundens forbrug bag forbrugsstedet, herunder fuld og reel
identitet og tæt og reel geografisk sammenhæng.
Ministeren vil også i reglerne bl.a. kunne fastsætte nærmere rammer for
fordeling af elektricitet inden for én bygning til et eller flere aftagenumre,
hvor elektriciteten leveres enten fra det kollektive net eller fra en elkundes
produktionsanlæg, placeret i forbindelse med en udlejningsejendom som
elkunden udlejer, hvor produktionen sker til fordel for lejere i
udlejningsejendommen. Ministeren vil også kunne fastsætte regler
vedrørende muligheden for at etablere såkaldt ”fælles afregning” internt i en
bygning med flere forbrugere af elektricitet, hvor netvirksomheden kan
oprette ét enkelt målepunkt hos elkunden, der suppleres med bimålere,
forudsat, at der ikke inddrages net, der er ejet og administreret af
netvirksomheden.
Ligeledes vil der i reglerne kunne differentieres mellem forskellige
kategorier af elkunder. Reglerne vil desuden kunne indeholde forpligtelser
for elhandelsvirksomheder, netvirksomheder, transmissionsvirksomheder
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0006.png
og Energinet forudsat, at de har sammenhæng med reglerne om interne
elektricitetsforbindelser. Det forventes, at der på baggrund af
bemyndigelsen vil blive udstedt en bekendtgørelse med regler om interne
elektricitetsforbindelser, der som udgangspunkt viderefører gældende
praksis.
Den foreslåede hjemmel er dog ikke begrænset til at fastsætte regler, der
viderefører
Energistyrelsens
gældende
praksis
for
interne
elektricitetsforbindelser. Hvis fremtidige udviklinger i elsektoren bevirker,
at det er nødvendigt at fastsætte anden regulering af interne
elektricitetsforbindelser, giver bemyndigelsesbestemmelsen i §23 a adgang
til dette.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 3
§ 5 i elforsyningsloven indeholder definitionsbestemmelser. Der findes
ingen definition af begrebet intern elektricitetsforbindelse i § 5.
Der findes
imidlertid en fast administrativ praksis for, hvad der efter denne praksis
betegnes som internt net. Der skelnes mellem internt net i produktionsleddet
og internt net i distributionsleddet. Efter praksis omfatter begrebet internt
net i produktionsleddet således
en elektricitetsforbindelse, der
kan etableres
af en elkunde ikke er ejet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som
bruges til tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning
til elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling derfra
til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet. Endvidere omfatter
begrebet internt net i distributionsleddet konstruktioner, hvor der er et
fordelingsnet, der ligger bag en netvirksomheds net og fordeler elektricitet,
der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til et eller flere forbrugssteder,
eller net i én bygning (f.eks. et højhus).
Ved konstruktioner med et fordelingsnet, der ligger bag en netvirksomheds
net er der efter praksis kun tale om et internt net i distributionsleddet, hvis
der foreligger fuld og reel identitet mellem ejeren af forbindelsen og den,
der forsynes via forbindelsen. Herudover indgår det i den administrative
praksis, at der skal være en tæt og reel geografisk sammenhæng. I ”tæt og
reel geografisk sammenhæng” ligger der, at der ved ”et eller flere
forbrugssteder” skal forstås et sammenhængende området bag en elkundes
forbrugssted, som kan have et eller flere aftagenumre.
6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0007.png
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse,
§ 5, nr. 20,
i
elforsyningsloven, hvorefter en intern elektricitetsforbindelse defineres som
en elektricitetsforbindelse,
der ikke er ejet af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed, og som bruges til:
1) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til
elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling derfra til
elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet,
2) fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til
en elkundes forbrugssted, til elkundens forbrug bag forbrugsstedet, eller
3) fordeling af elektricitet inden for én bygning til enet eller flere
aftagenumre.
Det foreslåede vil medføre, at begrebet intern elektricitetsforbindelse
defineres og anvendes i elforsyningsloven. Det foreslåede vil medføre, at
reglerne for internt net
i henholdsvis produktionsleddet og distributionsledet
tydeliggøres og præciseres ved en kodificering af gældende praksis. Det
foreslåede vil samtidig medføre et sprogligt begrebsskifte fra det i praksis
benyttede begreb interne net til ”intern elektricitetsforbindelse”.
Elkunde er efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 5, nr. 13,
defineret som en fysisk eller juridisk person, der råder over et
aftagenummer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter det
foreslås, at definitionen af begrebet elkunde præciseres, således at der ved
elkunde forstås en fysisk eller juridisk person, der råder over et
aftagenummer og aftager elektricitet på dette.
Et aftagenummer er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 1 som et nummer,
der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af
netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet,
jf. § 20, stk. 1, nr. 4.
Forbrugssted er efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 5,
nr. 17 defineret som et punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet
matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere
matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.
Produktionsanlæg er efter Kommissionens forordning om fastsættelse af
netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg, artikel 2, nr. 5
defineret som et synkront produktionsanlæg eller et elproducerende anlæg.
7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0008.png
Den foreslåede definition skal ses i sammenhæng med den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1 nr. 12, hvor det foreslås, at der indsættes
bemyndigelse i elforsyningsloven til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren
kan
fastsætte
regler
om
interne
elektricitetsforbindelser, herunder om
kriterier og vilkårde kriterier,
der skal
være opfyldt for, at en elkunde kan
etablerebruge
en intern
elektricitetsforbindelse.
Det bemærkes, at den foreslåede definition i øvrigt skal ses i sammenhæng
med lovforslagets definition af VE-egenforbruger og tilhørende
bemyndigelsesbestemme, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og nr. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1. og 3.4.2. i de almindelige bemærkninger
om gældende ret og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets
overvejelser.
Til nr. 12
Energistyrelsen har en administrativ praksis for, at et internt net i
produktionsleddet er en elektricitetsforbindelse, der kan
etableresbruges til
tilslutning
af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til
elkundens forbrugssted,
til egen forbrugsinstallation og fordeling derfra til
elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet.
Elkundens produktionsanlæg kan således være placeret enten 1) på det
område, der dækkes af elkundens forbrugssted eller 2) på et område
umiddelbart tilstødende forbrugsstedet forudsat, at elkunden har råderet
over det samlede område.
Energistyrelsens praksis om interne net giver mulighed for, at
produktionsanlægget kan ejes enten af elkunden selv eller af en tredjepart.
Såfremt produktionsanlægget ejes af en tredjepart, vil denne imidlertid
skulle være underlagt elkundens instrukser, ligesom tredjeparten ikke selv
må forbruge strøm fra anlægget, da nettet alternativt vil være omfattet af
elforsyningslovens regler om kollektivt elforsyningsnet og direkte
elforsyningsnet.
Energistyrelsens praksis om interne net i produktionsleddet er udviklet for
at afgrænse visse elektricitetsforbindelser fra elforsyningslovens hovedregel
om, at transmission og distribution af elektricitet sker via det kollektive
elforsyningsnet, der er underlagt offentlig regulering.
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0009.png
Energistyrelsens praksis om interne net i distributionsleddet er udviklet for
at afgrænse visse netkonstellationer fra kollektivt distributionsnet. Konkret
er interne net i distributionsleddet karakteriseret som enten 1)
konstruktioner, hvor der er et fordelingsnet, der ligger bag en
netvirksomheds net og fordeler elektricitet, der leveres fra det kollektive
elforsyningsnet til et eller flere forbrugssteder, eller 2) net i én bygning
(f.eks. et højhus).
I først-nævnte tilfælde er der kun tale om et internt net i distributionsleddet,
hvis der foreligger fuld og reel identitet mellem ejeren af forbindelsen og
den, der forsynes via forbindelsen. Herudover indgår det i Energistyrelsens
praksis, at der skal være en tæt og reel geografisk sammenhæng. I ”tæt og
reel geografisk sammenhænger” ligger der, at der ved ”et eller flere
forbrugssteder” skal forstås et sammenhængende området bag en elkundes
forbrugssted, som kan have et eller flere aftagenumre.
Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i
§ 23 a
i
elforsyningsloven, under
overskriften
»Interne elektricitetsforbindelser«,
hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
interne elektricitetsforbindelser,
herunder om de kriterier, der skal være
opfyldt for, at en elkunde kan bruge
en intern elektricitetsforbindelse.
En intern elektricitetsforbindelse foreslås med dette lovforslag defineret
som en elektricitetsforbindelse, der
ikke er ejet af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed, og som bruges til:
1) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til
elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling derfra til
elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet,
2) fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til
en elkundes forbrugssted, til elkundens forbrug bag forbrugsstedet, eller
3) fordeling af elektricitet inden for én bygning til et eller flere
aftagenumre, jf. den forslåede ændring § 1 nr. 1.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at kunne fastsætte regler,
som vil sikre en tydeliggørelse af muligheden for at
etablerebruge
en intern
elektricitetsforbindelse til
1) tilslutning af en elkundes produktionsanlæg,
placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation
og fordeling derfra til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet,
2) fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til
9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
2623604_0010.png
en elkundes forbrugssted, til elkundens forbrug bag forbrugsstedet, eller 3)
fordeling af elektricitet inden for én bygning til et eller flere aftagenumre.
En tydeliggørelse af en elkundes mulighed for at bruge en intern
elektricitetsforbindelse vil også medføre en tydeliggørelse af sondringen
mellem interne elektricitetsforbindelser og andre former for nettyper, som
f.eks. direkte linjer, jf. afsnit om ”Gældende ret”.
Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren gives en generel hjemmel til at fastsætte regler om
interne elektricitetsforbindelser, herunder. om
kriterier og vilkårde kriterier,
der skal være opfyldt for, at en elkunde kan
etablerebruge
en intern
elektricitetsforbindelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil således medføre, at der bl.a. kan fastsættes
regler om, hvornår en elkundes produktionsanlæg kan anses for at være
placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted,
og forudsætninger for
fordeling af elektricitet derfra til elkundens eget forbrug og lagring bag
forbrugsstedet. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om rammer for
fordeling af elektricitet inden for én bygning til et eller flere aftagenumre,
hvor elektriciteten leveres enten fra det kollektive net eller fra en elkundes
produktionsanlæg, placeret i forbindelse med en udlejningsejendom som
elkunden udlejer, hvor produktionen sker til fordel for lejere i
udlejningsejendommen.
Der vil også kunne fastsættes regler vedrørende muligheden for at etablere
såkaldt ”fælles afregning” internt i en bygning med flere forbrugere af
elektricitet, hvor netvirksomheden kan oprette ét enkelt målepunkt hos
elkunden, der suppleres med bimålere, forudsat at der ikke inddrages net,
der er ejet og administreret af netvirksomheden.
Ligeledes vil der i reglerne kunne differentieres mellem forskellige
kategorier af elkunder. Reglerne vil desuden kunne indeholde forpligtelser
for elhandelsvirksomheder, netvirksomheder, transmissionsvirksomheder
og Energinet, forudsat at de har sammenhæng med reglerne om interne
elektricitetsforbindelser.
Den foreslåede bemyndigelse vil tillige kunne medføre, at
Skatteforvaltningen kan få mulighed for at kontrollere rigtigheden af
elafgiftsfritaget forbrug, der sker via en intern elektricitetsforbindelse. Det
betyder f.eks., at bemyndigelsesbestemmelsen som nævnt vil give adgang
10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 492: Lovudkast: Fornyet høring af udkast til ændringer af lov om elforsyning
til, at der kan fastsættes regler for at måle og opgøre VE-elproduktion, der
forbruges direkte via en intern elektricitetsforbindelse.
Det forventes, at der på baggrund af bemyndigelsen vil blive udstedt en
bekendtgørelse om regler om interne elektricitetsforbindelser, der som
udgangspunkt viderefører gældende praksis.
Hjemlen er dog ikke begrænset til at fastsætte regler, der viderefører
Energistyrelsens gældende praksis for interne elektricitetsforbindelser. Hvis
fremtidige udviklinger i elsektoren bevirker, at det er nødvendigt at fastsætte
anden regulering af interne elektricitetsforbindelser, giver den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i §23 a adgang til dette.
Det bemærkes, at ministeren i medfør af elforsyningslovens § 88, vil
kunne fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør
af den foreslåede bemyndigelse. Ministeren vil også kunne fastsætte regler
om klageadgang i medfør af elforsyningslovens § 90.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1 og 3.4.2 i de almindelige bemærkninger
om gældende ret og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets
overvejelser.
11