Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 482
Offentligt
2620675_0001.png
Dato
9. september 2022
J nr.
2022-1353
Orientering om dansk deltagelse i ITU’s generalforsamling den 26. september
til 14. oktober 2022 i Bukarest
Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) er FN’s særorganisation for in-
formations- og kommunikationsteknologi og er ansvarlig for varetagelsen af de glo-
bale telekommunikationsforhold. Det vil sige tele- og radiokommunikation, standar-
disering på området samt bidrag til udvikling af telekommunikationsforholdene i ud-
viklingslande. Hvert fjerde år holdes ITU’s plenipotentiærkonference, der er organi-
sationens generalforsamling, som fastlægger ITU’s overordnede målsætninger, ved-
tager budgettet og vælger ITU’s øverste ledelse. ITU’s næste plenipotentiærkonfe-
rence (PP-22) gennemføres over tre uger fra den 26. september til den 14. oktober
2022 i Bukarest.
Der er 193 medlemsstater i ITU, som hver især deltager på PP-22 som suveræ ne
stater med ret til at tale, fremsætte forslag og stemme. Ved en plenipotentiærkonfe-
rence kan medlemsstaterne i princippet fremsætte forslag om alt inkl. ændringer i
ITU’s grundlæggende retsakter. I praksis består en væsentlig del af konferencen af
forhandling og godkendelse af parternes forslag til resolutioner, som kan omhandle
alt lige fra ITU’s finansielle forhold til emner som bredbånd i udviklingslande og an-
vendelse af telekommunikation til håndtering af nødsituationer og kriser.
Danmark deltager på PP-22 med en delegation fra Klima-, Energi-, og Forsynings-
ministeriet, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Erhvervsstyrelsen på fuld-
magt fra udenrigsministeren og med forhandlingsmandat fra klima-, energi-, og for-
syningsministeren.
Dansk mandat
Det danske mandat for PP-22 tager udgangspunkt i det forberedende europæiske
arbejde i CEPT (European Conference of Postal and Telecommunications Admini-
strations), der tæller 46 medlemsstater, herunder alle EU-lande samt bl.a. Tyrkiet.
I regi af CEPT er der opnået enighed om en række fælleseuropæiske forslag og
forhandlingsoplæg til konferencen. I EU er der endvidere vedtaget et dokument, der
udstikker de overordnede politiske sigtelinjer i forhold til ITU’s rolle og aktiviteter samt
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 482: Orientering om dansk deltagelse i generalforsamlingen i Den Internationale Telekommunikationsunion i Bukarest, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2620675_0002.png
til internetforvaltning og cybersikkerhedsrelaterede emner, som EU-medlemssta-
terne kan agere efter på konferencen. Det tjekkiske formandskab koordinerer gene-
relt arbejdet på vegne af EU.
Danmark vil på konferencen arbejde for, at ITU skal bevare fokus på standardisering,
telesamarbejde og global frekvensharmonisering, der er organisationens kerneom-
råder, og at ITU skal blive en mere omkostningseffektiv organisation. Danmark ar-
bejder derudover for, at ITU’s kompetencer ikke udvides til nye områder. Det gælder
især forvaltningen af internettet og cybersikkerhed, hvor Danmark vil arbejde for, at
ITU’s indflydelse ikke øges yderligere.
Danmark arbejder for, at internettet fortsat forvaltes gennem en multistakeholder-
model, hvor alle interessenter kan komme til orde, snarere end en mellemstatslig
eller regeringsledet model, hvor eksempelvis ITU får øget indflydelse. En regerings-
ledet model for forvaltningen af internettet kan øge risikoen for, at ytringsfriheden
og den frie udveksling af information på internettet begrænses , og risikerer at
hæmme udvikling af innovative tjenester og internetdrevet vækst i samfundet.
Endelig vil Danmark arbejde for, at ITU bliver mere transparent og åben for delta-
gelse af alle interessenter.
Valg af ITU’s øverste ledelse
På konferencen vælges ITU's øverste ledelse, medlemmerne af ITU's råd og med-
lemmerne af Radio Regulations Board af de 193 medlemsstater. De danske stem-
meprioriteter beror på en faglig og politisk vurdering af kandidaturerne og bliver af-
stemt med Udenrigsministeriet.
Side 2/2