Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 461
Offentligt
Til udvalget for Klima, Energi og Forsyning
Denne henvendelse er et nødråb fra landsbyen Fjaltring, som gennem 40 år har
været foregangs-landsby på vindmølleområdet.
For snart 40 år siden rejste vi nær landsbyen to fællesejede møller. Senere blev det
til fem større møller. De to fællesejede og de tre private. Vi oprettede en ordning, så
alle møller bidrog til landsbyen med to % af overskuddet årligt.
For ca. tyve år siden fik vi Høvsøre testcenter som nabo. Landsbyen støtter fuldt ud
tanken om, at der skal være testcentre og vi tager gerne vores del af ulemperne.
Desværre viste det sig fra starten, at testcentret var ligeglade med forholdet til
naboerne, og man har nærmest handlet efter princippet: Hvordan kan vi genere
vores naboer mest.
Fra start er vi blevet terroriseret med højfrekvent blinkende lysmaster. Husk på vi
befinder os i et område med absolut nattemørke.
DTU’s lokale ledelse lovede, at
man ville arbejde på at installere en ordning, så lyset kun blev tændt, hvis noget
flyvende nærmede sig. Desværre har man i stedet lavet denne installation i
Testcenter Østerild.
I forbindelse med nye krav om højere møller har testcentret eksproprieret og
opkøbt en række beboelsesejendomme, så folk måtte flytte fra hus og hjem.
Nu vil man igen ekspropriere i forbindelse med en yderligere forøgelse af højden.
Hvis testcentret og DTU var bare en lille smule imødekommende kunne Fjaltring leve
i fred og fordragelighed med vores aggressive nabo. Det eneste der efter
beboerforeningens opfattelse kræves, at man fastholder det tidligere givne tilsagn
om, at den nordligste testplads kun må forhøjes så meget, at man undgår
ekspropriation.
Mvh.
På Fjaltring-Trans Beboerforenings vegne
Anders Bune
Kjeldbjergvej 13
7620 Lemvig
KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 461: Henvendelse af 24/8-22 fra Fjaltring-Trans Beboerforening om problemer ift. Testcenter Høvsøre
2614965_0002.png
[email protected]
phone 20407197