Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. august 2022
J nr.
2022-82
20. ugentlige skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed
Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den
nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.
Gasforsyningen
Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende
ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er
ændringer i beredskabsniveauet. Imidlertid er det stadig en alvorlig situation,
hvor tingene hurtigt kan ændre sig.
Det russiske gasselskab, Gazprom, har oplyst, at gasleverancen gennem Nord
Stream 1 vil blive suspenderet i tre dage i perioden d. 31. august til d. 2. sep-
tember. Selskabet oplyser, at suspenderingen skyldes vedligeholdelsesarbejde
på en gaskompressor.
Energistyrelsen havde den 16. august 2022 møde med de ikke-beskyttede gas-
kunder, hvor der blev informeret om forsyningssituationen, og om de kommende
operationaliseringer og opdateringer af nødforsyningsplanen, som Energistyrel-
sen vil gå i dialog med virksomhederne om. Der var en god og konstruktiv dialog
med virksomhederne, der ønsker at samarbejde og gerne vil gøre en større ind-
sats for at spare på gassen.
Figur 1. Gaslagerbeholdning
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Kilde: Energinet (24. august 2022)
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2805
www.kefm.dk
Side 1/4