Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 454
Offentligt
2612612_0001.png
Monopolet og den uklare retstilstand
Det danske kollektive elnet udgør et monopol, men hvor går grænserne for det, spørger Ulrik
Jørgensen, der er rådgiver, forsker og tidl. professor i bæredygtig omstilling ved AAU, i dette
synspunkt.
Synspunkt18. august kl. 05:00
Ulrik Jørgensen
Uafhængig forsker og rådgiver
Det danske elforsyningsnet har status som et monopol. Det drives af 39
netselskaber, som hver har fået eneretsbevilling til at etablere, eje og drive
el-distributionsnet i en geografisk afgrænset del af landet. Ifølge
Elforsyningsloven må ingen andre etablere eller eje distributionsnet i disse
områder. De forskellige distributionsnet er så forbundet med et transmissionsnet, som ejes og drives
af den statslige virksomhed, Energinet.
Netselskaberne er underlagt krav om, at deres ydelser skal være omkostningsægte og at deres
økonomi skal ’hvile i sig selv’. En del af dem er forbrugerejede, mens alle skal have en
forbrugerrepræsentation, som en del af deres organisatoriske opbygning. Men ellers kan de godt være
ejet af kommercielle selskaber, der handler med eller producerer el.
Dog er deres uafhængighed – grundet eneretsbevillingen – reguleret af bestemmelser i
Elforsyningsloven fastlagt af EU.
Det helt grundlæggende spørgsmål er, om det en god idé at have et kollektivt elnet, der er sikret en
monopolstatus, til at varetage distributionsnettet i Danmark?
Svaret er ja, det helt bestemt en god idé, hvilket de fleste i den danske elsektor er enige om.
Barrierer for udbygning af VE
Problemet er, at der i den danske lovgivning ikke findes nogen klar grænse for, hvad
eneretsbevillingen til netselskaberne egentlig indebærer.
Det er stort set op til netselskaberne selv og de ordninger for tilslutning og tarifering, som de får
godkendt i Forsyningstilsynet, at fastlægge de praktiske detaljer. Samtidig er denne praksis meget
forskellig fra netselskab til netselskab, og både Forsyningstilsynet og Energistyrelsen har selv store
problemer med at fremlægge en konsistent fortolkning.
Det er ikke noget lille problem, da den danske lovgivning og den meget forskellige praksis gør, at
borgerinitiativer i lokale boligforeninger og om etablering af lokale energifællesskaber bliver mødt
med både administrative og økonomiske barrierer. Det har medført, at flere lokale projekter med
udbygning af VE helt urimeligt er gået i stå eller er blevet opgivet. Det virker, som om
borgerdeltagelse i den grønne omstilling bliver modarbejdet og er udsat for et omfattende
lovsjuskeri.
Det rejser så spørgsmålene: Hvorfor kan et netselskab blande sig i, hvordan en elkunde udnytter sin
ret som egenproducent af el? Denne ret er som følge af EU-direktiver fastslået i Elforsyningsloven,
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Materiale fra Ulrik Jørgensen (UJ Consult) m.fl. ifm. foretræde om energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
der regulerer området. Hvorfor kan de bestemme, hvem der får lov til at have status som elkunde og
dermed bliver tilsluttet elnettet i et målerpunkt?
Netselskaberne sætter selv grænserne
Årsagen er, at grænsen for deres eneretsbevilling ikke er afgrænset i forhold til elkundernes ret til at
optræde som fællesskaber med egenproduktion. Og her taler vi ikke om sikringen af, at
Stærkstrømsreglementet og sikkerhedsbestemmelser bliver fulgt. De fungerer som krav uanset, hvem
der producerer, distribuerer, deler eller udnytter el. Nej, vi taler om, hvad et netselskab gennem dets
praksis kan pålægge elkunderne.
Netselskaberne står reelt som dem, der over for elkunderne afgør, hvad der er lovligt, at hvad der
ikke er.
Rammerne for netselskabernes eneretsbevilling bliver fastlagt i Elforsyningsloven, som i
tvivlstilfælde fortolkes af den ansvarlige myndighed, Energistyrelsen. Det er uklare og modstridende
bestemmelserne i Elforsyningsloven, som er årsagen til problemerne. Loven burde fastlægge, hvem
der kan optræde som elkunde, hvilke rettigheder en elkunde har ’bag hovedmåleren’, som er grænsen
til det kollektive elnet, samt hvilket areal og hvilke aktiviteter en elkunde har ret til at operere på.
Også Skat har gennem deres regulering af opkrævning af elafgiften fået mulighed for at bestemme,
hvorledes elkunder skal tilsluttes, idet de stiller krav til særskilt måling af el til varme hhv. ladning af
elbiler for at disse anvendelser kan opnå nedsat elafgift eller refusion.
Ifølge Elforsyningsloven er det netselskaberne, der udarbejder regler for tilslutning og tarifering af
elkunder. Det er Forsyningstilsynets opgave at sikre elkundernes vilkår og mod evt. forkerte
dispositioner fra netselskabernes side.
Regelsæt opfylder ikke lovgivning
Her er problemet så, at den aktuelle tarifmetode (Tarifmodel 2.0) slet ikke tager højde for elkunders
ret til at være egenproducenter, fordi den kun opererer med kundetyper, der hører den tid til, hvor en
elkunde blot aftog el fra distributionsnettet og typisk enten var en bolig eller en virksomhed.
Danmarks regulering på elområdet opererer i dag ud fra et regelsæt, der ikke opfylder den aktuelt
gældende lovgivning. Og den myndighed, der skal sikre elkundernes rettigheder, tager i sine
konkrete afgørelser ikke højde for dette.
Dette til trods for, at både netselskabernes organisation Green Power Denmark og Forsyningstilsynet
har godkendt et nyt sæt metoder for tarifering (Tarifmodel 3.0), hvoraf det eksplicit fremgår, at der
nu er et grundlag for en fremtidig korrekt sæt bestemmelser for tilslutning og tarifering af elkunder,
der er fællesskaber og har egenproduktion.
Nu er det ikke sådan, at alle elkunder behandles ens eller at alle netselskaberne følger den samme
praksis. Typisk får virksomheder lov til at dele el og etablere interne elektricitetsforbindelser (interne
net bag måleren) på tværs af de bygninger og matrikler, som de ejer. Det er ikke denne gruppe af
elkunder, der har problemerne. Heller ikke parcelhusejere eller landbrug møder disse udfordringer.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Materiale fra Ulrik Jørgensen (UJ Consult) m.fl. ifm. foretræde om energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
Forskellig praksis
Det er derimod typisk ejer- og lejeboliger i etagebyggerier eller i bofællesskaber evt. med mindre
erhverv eller andre former for fællesejede boliger, som ønsker at optræde i fællesskab og dele el fra
fællesejede anlæg. Her viser det sig at netselskabernes praksis kan være ganske forskellig, så disse
typer af sammenslutninger og fællesskaber flere steder f.eks. har oplevet at blive pålagt:
ikke at dele el mellem bygninger, som havde samme ejer,
ikke at dele el tværs af matrikler, som havde samme ejer,
at opdele fælles ejede solcelleanlæg på mindre enheder, samt
at etablere separate tilslutninger til lejemål, der også har erhverv.
Det har nogle netselskaber ment sig berettiget til med henvisninger til eneretsbevillingen, til
bestemmelser om forbrugssted i Elforsyningloven, til Skats krav om opsætning af målere af hensyn
nedsat elafgift samt til de nugældende tilslutningsregler og tariferinger.
I de fleste tilfælde har det – helt uden rationel elteknisk begrundelse – gjort anlæg væsentligt dyrere,
så VE-anlæg står ubenyttede eller aldrig er blevet etableret. Samtidig forhindrer de krav, som Skat
stiller, udnyttelse af egenproduceret el.
Der er her tale om en urimelig forskelsbehandling af boligfællesskaber i forhold til
erhvervsvirksomheder, ligesom der reelt er tale om en fundamentalt uklar retstilstand; ikke blot for
elkunderne, men også for netselskaberne, som netop gennem deres meget forskellige praksis har vist,
at de heller ikke ved, hvad retsgrundlaget er.
Gør livet surt for kunderne
Nogle netselskaber accepterer, helt fornuftigt, at boligfællesskaber agerer som elkunder med fælles
tilslutning og interne elforbindelser. Andre netselskaber søger at vanskeliggøre lokal VE-produktion
og gøre livet surt for deres kunder.
Ansvaret for denne uklare retstilstand ligger til syvende og sidst hos regeringen og politikerne, men
den afspejler også de mange forskellige interesser i embedsværket og hos netselskaberne, som har
været med til at skabe de mange modsigelser og barrierer i både lovgivningen og i den praksis, der
gælder på området.
Når et netselskab vil bestemme, hvorledes et (internt) delingsnet skal udformes, men gør det ud fra
deres interesse i at optimere deres distributionsnet, så fører det til elteknisk set dårligere løsninger –
enten i form at for lange kablinger og omveje eller i form af krav om parallel kabelføring alene for at
tilgodese net-selskabets interesser.
Derfor er det helt afgørende, at den danske lovgivning præciserer netselskabernes opgave og
begrænser den til det, som de kan og er gode til – og som vi alle kan bakke op om.
Det vil fjerne de mange problemer, som de nuværende administrative og økonomiske barrierer
skaber for etableringen af boligfællesskaber med videre. I sammenhænge, hvor der allerede
eksisterer et kollektivt distributionsnet, kan problemerne håndteres med den ’lokale kollektive
tarifering’, som blev vedtaget som en del af PtX-aftalen, hvis denne af nettet defineres som et internt
net, og såfremt netselskaberne ikke blokerer for en optimal tilslutning af fælles egenproduktion.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Materiale fra Ulrik Jørgensen (UJ Consult) m.fl. ifm. foretræde om energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
Klarhed på bordet
Der er de seneste to år afleveret mange forvirrende, ofte misvisende, og somme tider direkte forkerte
svar og tilkendegivelser fra Energistyrelsen og Forsyningstilsynet til elkunder og til politikerne.:
Blandt andet i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, som en følge af den uklar
retstilstand. Det er derfor helt nødvendigt at få skabt klarhed både om politik og regelgrundlag. Her
har den gennemførte ’minimumsimplementering’ af EU-direktiverne i Danmark haft den modsatte
effekt.
Det indebærer, at der skal skabes klarhed omkring følgende forhold:
Bestemmelsen om forbrugssted skal ændres fra den aktuelle ordlyd: ’ét
samlet
matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med
kun én forbruger’
(§5 pkt.16), til den tolkning, som Energistyrelsen fremhæver som
gældende, nemlig: ’Tæt
og reel geografisk sammenhæng foreligger fx, hvis forbrugs- og
produktionsstederne er fordelt på sammenhængende matrikler og beliggende nær hinanden.’,
jf. analyse udarbejdet til KEF-udvalget dec. 2021.
Udstrækningen af distributionsnet og dermed net-selskabets eneretsbevilling skal præcisere
fra: ’på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt
kreds af elleverandører og elforbrugere’ (§5, pkt.21) til at være afgrænset til: ’har til formål
at transportere elektricitet fra elleverandører til de elkunder, der befinder sig i netområdet’.
Det skal præciseres, hvem der kan optræde som elkunder, nemlig: boligfællesskaber (almene
boligafdelinger, andelsboligselskaber, ejerlejlighedsforeninger og bofællesskaber samt lokale
energifællesskaber på vegne af dets medlemmer, så dette ikke indirekte skal afledes af
bestemmelser om tilslutning og tarifering, som aktuelt ikke er ajour med lovgivningen.
Skats regler for måling af el forbrugt til varme eller ladning af elbiler skal moderniseres, så de
ikke bygger på tekniske krav om konkrete målere, men kan beregnes ud fra registrerede
målinger af disse anvendelser fratrukket evt. egenproduktion.
Det skal præciseres, at tilslutning af både egenproducerende elkunder og lokale
energifællesskaber med egenproduktion skal give adgang til at etablere interne elforbindelser
til deling af el samt at netselskaber skal samarbejde for at skabe en omkostningsægte
tilslutning og tarifering af disse, som hverken pålægger disse krav, der forhindrer deling af el,
eller flytter omkostninger over på andre typer af elkunder.
Tvivl om uafhængighed
Bliver der ikke skabt en større klarhed i det danske lovgrundlag for og den danske regulering af
netselskaberne og adgangen til lokal egenproduktion, vil vi dels gå glip af de ret store potentialer,
som den lokale VE-udbygning har - både som aflastning af det kollektive elnet og de store
investeringer i nye, store udbygningsplaner for elproduktionen - men der vil også komme en bølge af
tvister mellem elkunder og netselskaber, som vil så tvivl om, hvorvidt netselskaberne varetager den
samfundsmæssige opgave, de er pålagt.
Da det ikke er netselskabernes opgave at udbygger VE-produktionen, men at sørge for, at det
nødvendige kollektive elnet fungerer og bliver udbygget, må de ikke blive koblet til de kommercielle
elproducenters udbygningsplaner, der kræver en stor nedudbygning, ved at modarbejde lokale VE-
investeringer, der kan aflaste denne netudbygning.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Materiale fra Ulrik Jørgensen (UJ Consult) m.fl. ifm. foretræde om energifællesskaber og borgerinddragelse i energiomstillingen
De skal være neutrale net-leverandører, da de ellers vil kompromittere deres monopolstatus og rejse
berettiget tvivl om deres uafhængighed af deres ejerkreds og af Green Power Denmark, som de er
medlemmer af.