Orientering om fejl i sagsbehandlingen på miljøområdet for
olie- og gasaktiviteter
Kontor/afdeling
Center for Undergrund og
Beredskab
Dato
18-08-2022
J nr.
2022 - 13545
/TRITO
Problem
Energistyrelsen har i foråret 2022 igangsat en undersøgelse hos Kammeradvokaten
af styrelsens VVM-praksis for olie- og gasaktiviteter under Eneretsbevillingen.
Undersøgelsen blev i gangsat pba. en mistanke om fejl ifm. styrelsens håndtering af
VVM-processer for felterne Gorm, Dan, Halfdan og Harald under Eneretsbevillingen
i perioden 2015-22.
Undersøgelsens formål er at afdække, om der er godkendelser efter
undergrundslovens §§ 10, 17 og i et vist omfang § 28 på felterne Gorm, Dan, Halfdan,
Harald og Tyra, der er meddelt uden overholdelse af VVM- og habitatreglerne, og
hvad konsekvensen af dette er for godkendelserne, herunder hvorledes der i
nødvendigt omfang kan rettes op herpå.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, men har indtil videre været med til at bibringe
en forståelse af, at styrelsens sagsbehandling ikke fuldt ud har været i
overensstemmelse med VVM-reglerne, og at fejlene strækker sig over flere årtier.
Selvom der endnu ikke er overblik over fejl, har Energistyrelsen på baggrund af
foreløbig viden taget skridt til at sikre, at konkrete fejl ikke gentages i forbindelse med
igangværende sagsbehandling af indkomne ansøgninger. Der er tale om skridt til at
sikre, at projekterne og disses miljøpåvirkninger beskrives detaljeret og konkret i
overensstemmelse med kravene herom i forhold til VVM-reglerne og den generelle
miljølovgivning.
Løsning
Kammeradvokaten forventes inden for de kommende uger at færdiggøre deres
undersøgelse af Energistyrelsens VVM-praksis for Eneretsbevillingen. Dette vil
bibringe et klarere overblik over fejl, der er begået, konsekvenser for godkendelser,
samt hvorledes der i nødvendigt omfang kan rettes op herpå.
Det er Kammeradvokatens vurdering, at undersøgelsens resultater ikke vil betyde,
at allerede meddelte godkendelser skal tilbagekaldes eller indskrænkes, eller at der
i øvrigt skal gribes ind over for den nuværende olie- og gasproduktion i Nordsøen.
Der kan dog efter omstændighederne blive tale om supplerende miljømæssige
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2